regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

Klik her for udskrift i god kvalitet (PDF)

Om Buddha 2

 

  Buddha Sakyamuni  (den oplyste [Buddha] helgen [muni] fra Sakya folket) er navnet på den såkaldte historiske Buddha, som levede og virkede for omkring 2600 år siden på Ganges-sletten i Indien, mest i landet  Bihar, som betyder Klosterlandet. Han blev født i  Lumbini som prins  Sidhartha Gotama  i et lille land befolket af  Sakya  folket ved Himalayas forbjerge, hvor han voksede op i byen Kapilavastu, landets hovedstad. Det vides ikke med sikkerhed, hvor stort dette folk og land var, men hele Ganges-sletten var langt ringere befolket end nu, og der var mange og store skove overalt.

 Historisk befinder denne periode sig i en overgang fra stamme-samfund og stamme-forbund med  folke-forsamlinger og valgte konger til enevældige kongeriger og imperier, som opstod fra oprindelige bystater. Buddha Sakyamunis far, kong Suddhodana må have været meget lig Oldtidens danske konger, som skulle vælges på tinget.

 Prins Gotama forlod sit slot i en alder af 29 år og blev oplyst i  Bodhgaya som 36-årig efter et liv, først som kronprins, ægtemand og far, siden som asket,  yogi  og munk.
  Han underviste mange tusinde mennesker og demonstrerede sin lære,  Buddhadharma for endnu flere i de næste 45 år. Han efterlod en stor munkeorden og en lidt mindre nonneorden samt en mængde klostre på hele Ganges-sletten og et kolossalt eftermæle.

  Vi har meget lidt konkret viden om hans liv. Der kan ikke fastslås en tidslinje for  Buddha Sakyamunis mange taler, sanskrit:  Sutra’er, men arkæologiske udgravninger samt beretningerne om Buddha Sakyamunis gerninger giver vidnesbyrd om hovedtrækkene i hans liv og virksomhed. Beretningerne er først nedskrevet flere århundreder efter hans død, som kaldes  Pari-nirvana, det endelige Nirvana.
 Det gør dem dog ikke utroværdige. På Buddha Sakyamunis tid havde man større tiltro til udenadslære end skrift. Først efter nogle store epidemier, som truede med massive udryddelser af munkene og nonnerne, som havde lært bøgerne udenad, fandt man det belejligt at nedskrive de mange beretninger, som dog stadigvæk blev lært udenad i klostrene. Det er derfor, at der er så mange gentagelser i Sutra’ernes remser. Det gjorde det nemmere at huske hele teksten.

Klik her for at komme øverst på siden

En Buddhas karma

  Særkendet ved Buddha Sakyamunis liv og karma er først og fremmest, at her var det sidste liv, som han levede, i en lang række af inkarnationer, som leder frem til tiden for hans fuldstændige  befrielse  og  oplysning. Dette hans sidste liv er derfor kendetegnet ved en koncentration af kvaliteter. Han mangler blot at gøre nogle sidste ting, før hans endelige frigørelse kan finde sted, og fødes derfor med usædvanlige evner og store talenter, rede til sin oplysning.

 Han ser ufatteligt godt ud og er altid frisk og stærk gennem hele sin opvækst og ungdom. Allerede som dreng går han spontant i  samadhi (meditativ trance), mens han sidder under et træ ved høsten. Som ung mand er han blandt de bedste i sport og lærdom, især var han kendt som landets dygtigste bueskytte. Han bliver gift med den underskønne  Yusodhara og får den vidunderlige søn  Rahula, mens han lever et luksus-liv i sus og dus i sine pragtslotte og lysthaver, altid underholdt og stimuleret til det perfekte liv i landets overklasse-miljø, som dengang oplevede rigtig gode tider. Alt var perfekt, og livet var en fest. Prins Gotama kendte alt til det gode liv, undede sig det hele, havde godt helbred og manglede ikke noget. Senere skulle han traditionen tro arve hele kongeriget. Fremtiden var næsten sikret. Alligevel oplevede han en uro ved livet.

  Legenden fortæller, at Prins Sidhartha Gotama pludseligt en dag opdager, at der findes lidelse og elendighed, hvad han åbenbart ikke havde været specielt bevidst om førhen. Han havde levet hele sit liv indtil da, afsondret fra mennesker, som var syge, gamle, døende eller døde. Da han blev født, havde en vismand forudsagt, at Prinsen ville forsage det verdslige liv, blive  yogi og aldrig blive konge efter sin far, hvis han virkelig konfronterede livets mørke side, livets uundgåelige smerte og lidelse. Alle rammes før eller siden af følelsen af elendighed. Han var opdraget til at forvente konstant nydelse ved livet, hvilket ofte opfattes som selve lykken.

 Prinsen bliver også opmærksom på, at der findes hellige mennesker, som lever asketers liv og vandrer frit omkring i Indien som tiggere og  yogi’er, fordi de ikke tror, at lykken har sin årsag i verdslighed, men i  åndelig praksis, sanskrit: sadhana, og disciplin, sanskrit:  shila, som bedst kultiveres udenfor det almindelige samfund. Det inspirerer Prins Gotama til straks at gøre det samme.

  Han forlader i hemmelighed om natten sin hustru og søn, giver sin trofaste tjener  Chandaka sit prinselige tøj og tilbehør og drager ud i verden uden ejendom eller penge. Han leder efter en Guru og lærer meditation af  2 samtidige mestre,  Arada Kalama i Vaisali og Rudraka i Rajagriha (Rajgir), som ellers ikke er kendte i Indiens historie. På Buddha Sakyamunis tid var yoga-systemerne allerede mere eller mindre udviklet. Arada Kalama lærte Prinsen de første 3  dhyana’er, og Rudraka lærte ham den fjerde dhyana. Buddha Sakyamuni mestrer hurtigt, hvad mestrene kan lære ham, men han skuffes over resultatet af sin træning.   Samadhi, den yogiske trance er ikke den fuldstændige befrielse. Samadhi giver kun frihed, så længe tilstanden varer.

Klik her for at komme øverst på siden

  Han går derfor sine egne veje i sin søgen efter den ubetingede lykke, fulgt af  5 andre asketer, som sætter deres lid til ham, og lever et disciplineret og afholdende liv med megen meditation og meget lidt mad. Buddha Sakyamuni levede i seks år på denne måde med sine ledsagere, men opgiver til slut sin askese, da han er tæt på at dø af sult og knapt nok har kræfter til at komme op af floden, hvor han netop havde fået sit bad.  Han indser, at dette ikke er vejen til al elendigheds ophør, og modtager en mad ofring af den derfor berømte hyrdinde Sudjata. De 5 asketer forlader ham ganske skuffede over hans tilbagefald til verdslighed, som de opfattede det.

 

Nirvana

  Buddha Sakyamuni, derimod, havde indset det nyttesløse i både askese og et liv i luksus, når det er  lykken, man søger, og nu går det hurtigt. Han havde jo prøvet det hele. Han sætter sig under Bodhi-træet i Bodhgaya, indgår i den yogiske trance, kaldet samadhi, og opdager, at tilknytning  til hvad som helst, f. eks. magt, ejendom, kærligheds-kilder, erotik, venskab, fjendskab og kamp, samt identifikation med de begrænsende ego-systemer er årsagen til lidelse. Derfor opgiver han straks fuldstændigt al tilknytning og identifikation med enhver oplevelse.

 Han indser nu, at der ikke er forskel på sindets rummelighed og dets virksomhed. Han overskrider  dualismen  mellem indre og ydre, mellem subjekt og objekt, mellem nydelse og nyder. Alt foregår indenfor og aldrig udenfor  sindet. Den verden, som vi kender, er sindets virksomhed ved sansning. Ego’et er en abstraktion i det store altomfattende sind, hvis essens er tomhed (sanskrit: sunyata).

 Både mennesker og dyr ved ikke, at de er bundet til lidelse ved deres tilknytninger og identifikationer, derfor kalder Buddha Sakyamuni dette bånd for avidya, uvidenhed, ukendskab eller ubevidsthed på sanskrit. Denne opdagelse - fremkommet i hans dybe samadhi - var ikke teori, men direkte indsigt i sindets måde at virke på. Han havde gennemskuet, hvordan avidya virker i sindet, hvorefter tilknytning og identifikation ikke længere lod sig gøre.
 

  Da indsigten om sindets virkemåde nu er indtruffet, udfolder frigørelsen og oplysningen sig, som under ét kaldes Nirvana. Frigørelsen betegner, at hans lænker brast. Uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør  (de 3 slør), som skjuler Buddha-naturen for erkendelse, forsvandt pludselig, fordi der ikke længere er tilknytning til dem eller identifikation med dem, og Buddha Sakyamuni fik nu fuld  indsigt  i sin egen egentlige natur, sindets virkelige natur, Buddha-naturen, som også kaldes Dharmakaya,  en Buddha’s Sandheds-krop, i betydningen en Buddha’s sind. Oplysningen betegner, at alle hans oplevelser herefter blev afklarede, tydelige, gennemskuelige, forståelige i den store sammenhæng, omhyldet af  klarhedens visdom, sanskrit:  pradjña, følsomhed, intuition og   visdomsind, sanskrit:  djñana. Oplysningen siges at bestå af  64 elementer, men der er også andre lister.

Klik her for at komme øverst på siden

 

Buddha brænder ikke for noget

  Da sådan frigørelse og oplysning er mulig, hvilket Buddha Sakyamuni demonstrerer ved sit Nirvana, synes livets højeste værdi og endemål at være netop dette Nirvana, som ordret betyder udslukning (på tibetansk: Jangdæ, som ordret betyder: tilstanden hinsides sorg). Den lidenskabelige brand, han havde levet i, var brændt op. Karma var brændt ud, og hermed var al lidelse overstået og ophørt  (sanskrit:  nirodha), fordi  besættelsen eller den emotionelle grebethed ophører -  enhver besættelse af hvad som helst.

 Buddha brænder ikke for noget, men besidder følelsernes klare intuitive lys, som kaldes  visdomsindet (herom senere). Det er noget med følsomhed.
 Besættelsens navn er  Mara, som symbolsk udtrykker hangen til at lade sig besætte eller gribe af de 3 (eller 5) lidenskaber (klesha’er  - herom senere), som skaber en masse karma, hvilket så igen skaber trang til alt muligt  (trishna på sanskrit - trang er ét af de 12 led i årsagskæden).

 Buddha Sakyamuni har en vision af djævelen Mara, som symbolsk udtrykker hans egne tilknytnings-tendenser og det på en gang skønne og forfærdelige ved verden, som inviterer til at man klynger sig til det skønne og føler afsky for det forfærdelige, og som han overvinder ved sin indsigt, mens han befinder sig i sin  samadhi, sin yoga trance, hvorefter  Nirvana, frigørelsen og oplysningen indtræffer.

      (Theravada traditionen bruger sproget pali, hvor Nirvana hedder: Nibbana. Nibbana betyder ordret kølig i betydningen: uden feber, nemlig feberen fra  de 3 lidenskaber)
     

  Oplysningen bestod i den direkte erkendelse  af  sindets egentlige natur. Erkendelsen var af mystisk natur, for den var både med og uden  begreb. Han fik pludselig direkte indsigt og erfaring. Herved faldt alle hans  tilknytninger og identifikationer  bort af sig selv og var overstået, og han oplevede en frigørelse af hele sit følelsesliv og sin begrebs-verden. Han opdagede De 4 Ædle Sandheder, erkendte  karmas virkning samt årsagskæden og forstod hele sit eget væsen. Således blev han frigjort fra alle ubevidste tendenser og karma til fremtidig genfødsel, og ved oplysningen af hele sit væsen fik han ubegrænset adgang til det. Intet, som kan erfares, var længere skjult for ham. Det kaldes Buddha-tilstanden.

Klik her for at komme øverst på siden Næste artikel:  Om Buddha 3 - om Buddha tilstanden.

 

 

 Klik på ikonet nedenfor, så åbner næste side.

Klik her for den næste side
Klik her for den næste side

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Buddha fra Bali

Buddha statue fra Bali. Fotograf ukendt.

 

Mahabodhitemplet i Bodhgaya, som er bygget på stedet for Buddha Sakyamuni's Nirvana - foto: Lama Tendar


Mahabodhi Templet i Bodhgaya, hovedindgangen

 

Buddha Sakyamuni opgiver sin askese, da han har svært ved at komme op af floden, hvor han har badet.

Buddha Sakyamuni opgiver sin askese. Maleri af Liang Ka'i, Tokyo Nationalmuseum

 

Buddha Sakyamuni træstatue fra Vesttibet,  ca. 1100 tallet, Fra bogen: The Sacred Art of Tibet.

Buddha statue fra Vesttibet, ca. 1100 tallet, skåret i træ. Fra bogen: The Sacred Art of Tibet.

Her går stregen og slutter siden ...        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                            bliver gemt. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk