regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf H√łyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

Hvid Tara - tangkha malet af Gega Lama. Fotograf ukendt.

 


 

Den Hvide Tara - en tangkha malet af Gega Lama. Dette maleri er udf√łrt efter en gammel tradition, hvor hele billedet skal males p√• en enkelt dag. Gega Lama var en ber√łmt maler, som boede ved Bodhanath Stupa’en, Kathmandu, Nepal. Den Hvide Tara sadhana er designet til at berolige de indre vinde, afst√łde d√•rlig karma og  utidig d√łd. Over Buddhainden sv√¶ver Amitabha Buddha, hvilket indikerer at hun tilh√łrer Lotus Buddha-familien.
Filosof ved vandfald, kinesisk maleri fra Ming perioden.
 
 
 
Filosof ved vandfald, maleri af Wên Chêng-ming fra Ming perioden i Kina. National Museum i Stockholm.
 
Klik her for toppen af siden
Japansk landskab med bro - Utagawa Hiroshige - Saruhashi broen tæt på Koyo

 

 

 

Japansk landskab med bro; Utagawa Hiroshige: Saruhashi broen ved Koyo
 

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 ARTIKLER

               Baggrunds-artikler:
     
Om Karma
           Om de 5 skandha'er
             Om de 3 fart√łjer
               Hjerte Sutra'en (overs√¶ttelse)
                  Hvad er en oplevelse?
                     Sunya - nulpunktet
                       Guder i Buddhadharma

                           Hjerne og bevidsthed
                             Terapi og Subkultur
                                To Karmapa’er
                                   To Jamgon Kongtrul Tulku’er

          Dialog artiklerne: (er ogs√• skrevet for kristne l√¶sere)
Uvidenhed  artikel nr.1
  En vase med sj√¶l      nr.2
    Det lyse sind    artikel nr.3
       Meditation, indg√•ende forklaring   artikel nr.4
         Sikke en vej til Bodhi  artikel nr. 5 
            Sunyata & fylde   artikel nr. 6

           Shamarpa’s artikler:
                  Meditation om k√¶rlighed & medf√łlelse
                       De 4 grundlag for √•rv√•gent √•ndsn√¶rv√¶r
                          Papers by Shamarpa  in english            

Klik her for toppen af siden

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift p√• din printer. P√• PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her p√• siden, men med et lidt andet design med henblik p√• udskrift p√• papir i A4 st√łrrelse.

 

Dialog med Abraham

 Artiklerne med  nummer 1 - 4  er tidligere trykt i Dialogcenterets blad, 'Den Ny Dialog' sidst i halvfemserne. Den nu oph√łrte institution Dialogcenteret, som besk√¶ftigede sig med ny-religi√łsitet, sekterisme og guru-bev√¶gelser, var  en kristen missionsforening, s√• artiklerne forklarer Dharma’en med et s√¶rligt kristent perspektiv bortset fra siden om meditation, som er revideret i 2001 til kursusbrug.  Mens disse artikler belyser Kristendom med  Buddha’s Dharma for at oplyse de kristne, forklarer teksten jo ogs√• centrale begreber i Dharma’en. S√• selv om du ikke er kristen, vil du m√•ske alligevel finde noget interessant i disse skriverier.

 Der har i √•renes l√łb foreg√•et en udm√¶rket dialog i dette regi, som jeg har deltaget i.  Artikel nr. 5 er kun publiceret her p√• Tilogaards netsted. Der er flere kristne dialog-organisationer, for eksempel  IKON og  Areopagos, som jeg ogs√• har haft offentlige m√łder med. Den sidste artikel  (Sikke en vej til Bodhi) er skrevet til IKONs blad.

 Dialog med interesserede kristne mennesker har altid v√¶ret godt for mig. Dels kaster Dharma’en et nyt lys p√• de kristne Evangelier  (Det Ny Testamente), hvilket er til gavn for de kristne, dels har en moderne dansk buddhist godt af at m√łde engagerede kristne, fordi m√łdet belyser evnen til indlevelse i andre og det f√¶lles menneskelige, og udvekslingen af anskuelser og holdninger giver perspektiv.

 De kristne har ikke L√¶ren om Sindets Natur eller en lignende psykologisk anskuelse  p√• virkeligheden og kender ikke til  Nirvana og samsaras natur. De fatter heller ikke karma. De har ogs√• et problematisk forhold til Kristendommens egen l√¶re om Hellig√•nden og  dj√¶velen samt en uklar dialektik om sin egen Guds Tre-enighed.
 Disse mangler ud√łver en vis opbremsning p√• dialogen. De kristne kommer nemt i forlegenhed, n√•r de m√łder kerne-buddhistiske anskuelser for f√łrste gang. Den buddhistiske kernel√¶re er sv√¶r at forst√• for  alle  vesterl√¶ndinge, arabere, afrikanere og eskimoer.  Asiaterne har i reglen nemmere ved det, fordi Dharma’en er en del af deres kultur, men de ved almindeligvis meget lidt om den. Dialogen med de kristne begynder derfor ofte med et f√¶llesemne som  Bodhicitta eller den kristne  Nadver, som smager af  Tantra.

 Mange kristne synes, at kristen medlidenhed er noget andet end den buddhistiske medf√łlelse (karuna), fordi de ikke har l√¶ren om tomhedsnaturen, sanskrit: sunyata. De kristne synes at  identificere sig med dem, som de har medlidenhed med.  Den, som forst√•r tomhedsnaturen, manifesterer blot Bodhicitta, hvilket straks hj√¶lper b√•de den, som manifesterer Bodhicitta, og dem som har brug for hj√¶lp   (de 2 slags gavn). Det er ogs√• interessant at tale sammen om b√łn, v√¶rn om dyr og medmenneskelig godhed.  De gode hjerter bekr√¶fter hinanden, sk√łnt dialogen f√łres b√•de konfrontatorisk p√• mods√¶tninger og indf√łlende p√• svagheder.

 Naturligvis er det h√•rdt for de kristne, at h√łre om sin religi√łse tro, at den er en illusion, en misforst√•else af virkeligheden. Buddhisternes undskyldning er, at vi mener, at alle religioner er udtryk for misforst√•else og fordom. Det har ikke noget med Gud eller Buddha at g√łre, men handler om mennesker, deres livsf√łrelse og deres psykologi. Det er mennesker, som laver religion, ogs√• n√•r den er inspireret af noget, som de kalder ‘Gud’ og ‘Buddha’. Derfor er Buddha’s Dharma b√•de en konstruktion og en dekonstruktion.  Konstruktionen er Dharma, og dekonstruktionen er Bodhicitta.

 Det er meget sv√¶rt for alle Abrahams 3  religioner (J√łdedom, Kristendom og Islam) at opfatte det guddommelige, som noget der peger hinsides sin guddommelighed og p√• Buddha-naturen. Det er kun Sufi muselm√¶nd, som godt forst√•r, at gr√¶nsen mellem det guddommelige og mennesket er illusorisk og indbildt. Nogle kristne har form√•et at forene Zen med deres liv og tro. Dialogens udvikling er faktisk meget interessant, sk√łnt alle traditioner jo gerne vil bevare deres egenart alligevel.  Og hvorfor skulle de egentlig ikke ogs√• det?
Fremtiden har forh√•bentlig mange slags Dharma (religion) med rod i Oldtiden, til forskellige slags mennesker med forskellig karma og varierende nedarvede synsvinkler. Den h√łjeste vej er den, som hj√¶lper dig bedst. I den forbindelse er sp√łrgsm√•let m√•ske, hvor du vil hen? Kun Buddha’s L√¶re viser vejen til  Nirvana. De andre veje f√łrer andre steder hen. Det er bestemt ogs√• v√¶rd at bem√¶rke. Forening med Gud er ikke Nirvana. Hvad det s√• er, m√• de andre religioner svare p√•.

Klik her for toppen af siden

 Der findes ikke en eneste rigtig religion, for rigtigheden afh√¶nger af det enkelte menneske, men der er rigtigt og forkert i livet, og det kan bed√łmmes ved holdningernes og handlingernes  godhed og  skade, deres  karma kvalitet. Den h√łjeste etik bed√łmmes ikke p√• sin √•rsag, men p√• sin virkning.
 Den √¶gte religi√łsitet afh√¶nger af rigtig forst√•else, sk√łnt nogle vil mene, at det er et tros-sp√łrgsm√•l. Det tror jeg ikke selv. P√• flere m√•der afh√¶nger religion af  erfaring, ogs√• n√•r folk siger, at de har en sikker  tro. Der vil n√¶sten altid v√¶re en erfaring, som ligger til grund for deres tro. Troen vil i reglen v√¶re den eneste forklaring, som disse mennesker kan give for deres erfaring, eller ogs√• er deres tro en vejledning til deres erfaring. En s√•dan erfaring kan v√¶re √¶gte nok, selvom forklaringen kan synes noget s√łgt. Den religi√łse erfaring er derfor ofte mere interessant end troen, ligesom en helgen er mere fascinerende end sine tilh√¶ngere. Den religi√łse erfaring kan n√¶sten altid fortolkes p√• flere m√•der.  Fortolkningen  kan faktisk fordunkle selve erfaringen.

 Desv√¶rre kan religion bruges til at f√• magt over andre mennesker ved at misbruge deres naivitet og godmodighed til gavn og oph√łjelse for individuelle ‘religi√łse’ ledere med ambitioner om dominans eller for alle mulige veletablerede institutioner, som s√łger at konsolidere sig og fastholde sit greb om diverse befolknings grupper, som traditionelt st√łtter dem, men interessant nok handler alle verdensreligionerne om noget helt andet.

 M√•ske handler religion dybest set om k√¶rlighed, skt.: maitri, sk√łnt mange s√•kaldt religi√łse mennesker synes motiveret til af at s√łge beskyttelse mod d√łd, sygdom og ulykker p√• grund af frygt, mens k√¶rlighed har det sv√¶rt hos dem. Angst kan ikke blot skabe religioner, som defineres ved at ville give beskyttelse, men almindeligvis vil angst forhindre √¶gte √•ndelighed, fordi der ikke er plads til k√¶rlighed og medf√łlelse, n√•r man er fanget i frygt for at blive tilintetgjort.
 Derfor er Gudsfrygt i reglen tvetydig, is√¶r n√•r Gud antages at v√¶re pr√¶get af k√¶rlighed og medf√łlelse. Imidlertid er Gudsfrygt almindelig blandt Abrahams religioner, og det antages ofte at Gud faktisk straffer folk, n√•r de bryder guddommelig lov.

 Religion er ikke grundlaget for moral og etik,  sanskrit:  shila, som i √łvrigt kun giver mening i samfund og milj√ł sp√łrgsm√•l. Religion kan kun forklare fordelen ved god moral og h√łj etik, nemlig den gode karma, som opdyrkes, samles og lagres i sindet, n√•r hjertets holdning er selvoverskridende, besindig og up√•klagelig. S√•, pas p√• med fordomme. Overskrid dem og find dit eget sinds naturlige √•benhed. Det er vejen til indlevelse og forst√•else.  Der er noget godt i alle religioner. Og der er gode mennesker overalt.

  L√¶s ogs√• om en ny fortolkning:  Arvesynden er ikke s√• slem.

Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk