regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

 

Et banalt mysterium

 

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift på din printer. På PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her på siden, men med et lidt andet design med henblik på udskrift på papir i A4 størrelse.
Som ung prins blev  Buddha Sakyamuni  grebet af skuffelse over, at alt før eller siden fører til  lidelse, og han længtes efter liv helt uden smerte, angst  og uvidenhed. Der MÅ være en ubetinget lykke, tænkte han, da han forstod, at alle  livets såkaldte glæder afhænger af omstændigheder, som  aldrig varer ved. Således begynder hans åndelige interesse. Det forunderlige ved Buddha Sakyamuni er, at han opdager en sådan tilstand af ubetinget lykke, som kaldes Buddha-tilstanden, og fandt ud af, hvordan man forbliver i den. Han opdager karmas virksomhed og forstår at overstå den.

 Forudsætningen for  Nirvana  er, at Buddha Sakyamuni først gav helt slip på  tilknytning  og  identifikation  med alt og alle. Og gav helt slip på tilknytning til – og identifikation med – sin krop og  sin sindstilstand. Helt og fuldstændigt slip. Derfor kan Buddha Sakyamuni ikke domineres af nogen eller noget  - heller ikke af sin fortid. Eller vanemæssige fordomme. Tilknytning og identifikation er ikke hele problemet, men en væsentlig forhindring for  indsigt. Man hænger fast i  de tre slør  på grund af dem. Løftes slørene, forsvinder også tilknytning og identifikation. Artiklerne om Buddha  går i dybden med dette emne.

 

 

Det banale mysterium

Pradjnaparamita fra Java.
Ubetinget lykke har naturligvis ingen årsag...
Den er der hele tiden i baggrunden og venter blot på at blive bemærket. Det er en afgørende opdagelse, som Buddha Sakyamuni gjorde, og som få har forstået fuldt ud.
 Vi forventer, at der findes  en grund til  lykken  på en eller anden måde, for eksempel ved det rigtige liv, den rigtige livsførelse, de rette omstændigheder eller den rette tro, men det er der ikke.
 Lykken er en tilstand i sindet, som faktisk ikke behøver en årsag. Lykke er sindets naturlige tilstand, når det ikke forstyrres eller bearbejder og behandler sine oplevelser. Man bemærker det ikke på grund af de 3 slør, som skaber en masse aktivitet i sindet.

 Buddha Sakyamuni siger, at lidelsen har en årsag. Når lidelsen og dens årsag er overstået, får vi øje for baggrunds-strålingen, så at sige - den rene glæde og kærlighed. Ligesom tillid er tilbage, når al  tvivl  er væk, således er en glad lykke resten, når årsagen til al lidelse er overstået, og glad lykke er meget kærlig. Derfor kaldes denne tilstand også for fryd og henrykkelse. I den fuldstændige oplysning  hæfter Buddha Sakyamuni sig ikke ved glæden, men den er der jo alligevel, for den er følelsen af  klarheds-naturen. En spontan neutral kvalitet og aktivitet i sindet.
 

  Man kunne kalde  en Buddhas glæde for Buddha-naturens grundtone. En slags nul-lyd. At noget  ubetinget således alligevel er en aktivitet, kommer vi ind på senere. Du bedes bemærke, at denne aktivitet udelukkende er   kvalitativ. Og at denne kvalitet består i at være  uforhindret. Den bemærkes, når der ikke er noget i vejen.
 

  Denne opdagelse har en eksistentiel dimension, nemlig at vi finder lykken i vores eget væsen og udfoldelse (og tilbageholdelse af handling, sanskrit: ahimsa, altså ikke-vold), snarere end hos vores omgivelser, hvorfra vi kun kan forvente karma på det dagligdags og verdslige plan, skønt altid  godt selskab på det åndelige. (Bodhisatva’er  har brug for alle de andre  sansende væsner  i verden for at træne i  Bodhicitta,  så selv dårligt selskab kan være godt selskab.)
 

 Der er også en interessant psykologisk dimension, nemlig at sindets  rummelighed, som blot giver plads til alle slags  oplevelser, både  er noget banalt, som vi altid bevæger os rundt i, og et stort mysterium, som besidder  vidunderlige værdier,  på samme tid. Al den plads, der er i sindet til alting, synes uendelig. Sindets følsomhed og klarhed synes også uendelig i al sin naturlighed, når blot den ikke tilsløres og forgiftes af sin egen uvidenhed, forvirring,  forvrængning, fordrejning, tilknytning, vrede og nydelse.
 

  Udtrykket:  storsind får pludselig en ny dimension. Der er nemlig ikke nogen selv-optagethed i al denne lykke, kærlighed og åbenhed, og alligevel er den helt din egen i al sin almene gyldighed. Men ser du forskel på subjekt og objekt, nyder og nydelse, ser du ikke klart. Så er du offer for uvidenhedens tilsløring af den psykologiske virkelighed, som du altid befinder dig i.  Artiklerne:  Om opfattelsen  handler om disse emner. Hvordan du bærer dig ad med at fjerne tilsløringen, kan du læse i artiklerne  om træning i meditation.

Klik her for toppen af siden

 

 

Stor Dharma og mange mestre

Pradjnaparamita fra Java.Buddhas Lære er meget omfattende, ikke mindst fordi Buddha Sakyamuni virkede som Guru i 45 år, men også fordi så mange mestre i historiens forløb har bidraget med deres kommentarer, og nye meditations-systemer og  yoga’er  blev udviklet. Der er ikke blot en enkelt bog i Buddhas Dharma, som Biblen eller Koranen er der for kristne og muselmænd. Beretningerne om Buddha Sakyamuni’s virksomhed og instruktioner fylder et bibliotek på over 100 bøger. Det er lidt af en opgave, at præsentere kortfattet på en hjemmeside. Det kan selvfølgelig slet ikke lade sig gøre. Alligevel forsøger jeg, men det kan kun blive til en smagsprøve og et  eksempel på, hvad jeg selv har fundet vigtigt og relevant at vise. Jeg har valgt at præsentere især ét filosofisk system,  nemlig Cittamatra anskuelsen, skønt der er flere gyldige i Dharma'en. Det gør opgaven lidt nemmere.

 Hjemmesiden er en slags grundbog i Dharma og risikerer derved at forenkle, hvad man ikke kan gøre simpelt uden at udviske. Sådan skal den heller ikke opfattes eller bruges. Hjemmesiden er snarere som en dør, som åbner til et stort hus fuld af mange rum og mange andre døre. Sigtet er at give dig et overblik og en adgang.

Klik her for toppen af siden

 

 

Den gamle religion er helt ny
for os i Vesten

Pradjnaparamita fra Java.Dharma er religion på en ny måde for de fleste danskere.  Anskuelserne  handler på flere måder mere om psykologi end filosofi, men de er også religion, selvom der ikke er nogen Gud i Buddhas betragtninger.  Gud  forklares simpelthen ikke af Buddha Sakyamuni. Dharma'en handler imidlertid i høj grad om  det hellige i livet, nemlig  livet selv, og har dermed også en mere folkelig appel.  Dharma'en overskrider således også tidsåndens fordom om religion. Det hellige i livet er ikke Gud som sådan eller en hellig ånd, som svæver ned fra himlen. Det hellige er en naturlig følelse, som vækkes ved naturlig fremkomst af naturligt   Bodhicitta.

  For mange mennesker synes Nirvana at være et næsten uopnåeligt mål. Så  Buddha Sakyamuni gav instruktioner om fred og ikke-vold  (sanskrit:  ahimsa), udvikling af god karma, afvikling af dårlig karma og veje til paradiserne, som derfor er, hvad de fleste buddhister bestræber sig på. Med et dybere engagement (Mahayana - Bodhisatva fartøjet) vil buddhisterne oveni søge at udvikle et åbent sind, drevet af kærlighed og medfølelse,   Bodhicitta. Dette dybere engagement tager sit udgangspunkt i en forståelse af  sunyata - hele verdens mangel på substans og enestående, uafhængig selvstændighed. Eller sagt på en anden måde, er udgangspunktet den  gensidigt betingede og samtidigt opståede årsagskæde. I årsagskæden kan hvert enkelt led kun virke i sammenhæng med de andre led. Det enkelte led er  essensløst, fungerer ikke og giver ikke mening uden de andre.
 

 Essensløsheden er betegnet som  sunyata, den ‘positive’ tomhed (i betydningen, at der ikke mangler noget). Selvom man måtte anse Nirvana som noget fjernt og uopnåeligt, kan denne type praksis (sanskrit: sadhana) virke meget stærkt, også selvom man lever et almindeligt liv uden at ty til klostre eller  lange meditative tilbagetrækninger.
 

  Buddha Sakyamuni ses næsten altid afbildet siddende i meditation. Meditation er den eksperimentelle ramme, som man anbringer sig selv i, for at blive i stand til selv at opdage  sindets natur, virkemåde  og  selv-frigørelse. Uden meditation er det en næsten håbløs udfordring.
 

  Jeg anbefaler en progressiv læsning af de følgende sider:  Læs først om Buddha, så om  anskuelsen, som her omtales som opfattelsen, da det handler om at være følsomt, sindigt og opmærksomt opfattende, for at træne opmærksomheden og opdage sin egen medfødte eller uskabte rummelighed og klarhed i sindet. Det handler selvfølgelig også om at fatte, hvad traditionen lægger vægt på. Desuden beskriver de buddhistiske anskuelser helt generelt, hvordan vi mennesker bærer os ad med at opleve noget og gøre os i stand til at få viden. Altså en almen psykologi. Så artiklen: om opfattelsen beskriver simpelthen hvordan opfattelser opstår. Begrebet opfattelse udtrykker også anskuelsens begrænsning. Den virkelige indsigt er ufattelig - skønt indlysende, når den indtræffer.
  Læs derpå om  træning i meditation og så videre.
 

Klik her for toppen af siden

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Buddha Sakyamnui oplysningen - en statue fra Bali. Fotograf ukendt.

                        Buddha Sakyamuni's oplysning
                             en statue fra Bali.

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk