 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
|
|||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
De gamle Nyheder 2017De ældste nyheder kommer først - de seneste findes nederst |
||||||||||||||
IndholdslisteBevidsthed som en dawinistisk evolution (til højre, fra februar)
|
||||||||||||||
Statistik, Big Data og
|
||||||||||||||
 |
Sociologen og økonomen William Davies
Big data er godt igang med at erstatte statistik som grundlag for vurderinger af den offentlige mening om ting og sager.
Mens statistik er offentlige tilgængelige størrelser, er Big Data præget af private virksomheders skjulte data samlinger, som ikke er offentligt tilgængelige.
Blandt andre den nye amerikanske præsident Trump har benyttet sig af Big Data til at vinde valget i USA.
Sociologen og økonomen William Davies har skrevet en artikel om det i London avisen: The Guardian, som bestemt er værd at læse for alle humanister.
Læs artiklen ved at klikke her
- eller: klik her for artiklen som PDF fil.
Læs her om William Davies (fra Goldsmiths, University of London).
Læs også om ‘Digitalisme.’ (2016)
 |
Om de alternative fakta
I denne post-faktuelle tid er et nyt udtryk dukket op i det moderne sprog. Det hedder alternative fakta. Det bliver af mange kaldt for ‘newspeech’ - som er et udtryk fra George Orwells bog ‘1984’. Amerikanerne kalder det ellers for ‘tyrelort’ - det må forstås som et forsøg på sabotage af den offentlige debat, for at den bliver gjort meningsløs. Det er præsident Trumps tals-person, som har udtalt, at der er ‘alternative fakta’ til kendsgerningerne omkring, hvor mange mennesker der deltog ved præsidentens indsættelse. I gamle dage hed det ‘ønske tænkning’.
I Dharma’en kan vi jo godt lide at gennemskue illusioner, uanset politiske farver og eksperimenter, så lad os lige slå fast, hvad ordene betyder. Der kan ikke være alternative fakta, der kan højest være ‘flere fakta’. Alternativet til fakta er fiktioner - altså illusioner.
Så husk det nu. Politik og erhvervslivet er begravet under et tykt lag af propaganda. Propagandaen er for det meste illusion og reklame fremstød. Præsident Trump fremstår i denne sammenhæng som en klovn, men husk på, at han også er en forretningsmand.
Præsidentens problem med, hvad der er virkeligt, har medført at George Orwells bog ‘1984’ er helt udsolgt i USA (i følge BBC). Det er måske på tide at læse den igen.
Skal løgn have lov til at være standard? Set med de buddhistiske briller på, bliver det både farligt, umoralsk og sørgeligt for alle samfund på Jorden med den klovnede forretningsmand som leder af USA.
Visse mennesker tvivler på Trumps mentale evne til at udfylde sin rolle. De tror, at han er en sygelig narcisist, rapporterer BBC, hvilket skulle gøre ham uegnet som USA’s leder. Logikken er, at han burde sættes fra magten af psykiatriske årsager, nemlig at han mentalt er ude af stand til at opfylde sine pligter som præsident.
Denne logik er lige så vild som Donald Trump logikken. Den psykiatriske expertise protesterer kraftigt mod denne antagelse: man kan ikke være bekendt overfor de psykisk syge, at anbringe Trump blandt dem. Psykiateren Allen Frances, som har skrevet de moderne definitioner på psykisk sygdom, har sendt et brev til New York Times som protest. Trump er et politisk problem. Trump er et etisk problem. Han er muligvis en tosse, men han er ikke sindssyg. Det er det, som bør bekymre os mest.
Jeg synes fortsat, at Trump mest ligner Yeltsin, men måske bliver Trump endnu værre, og oveni bliver han sikkert mere uforudsigelig end Putin.
Er bevidsthed fysisk? Kan sindet kvantificeres?
Astrofysikeren Adam Frank på fotografiet til venstre filosoferer over bevidsthed og fysik på Aeon.
En observation er aldrig uden en observatør. Hvis observatøren observerer noget, er det ikke mindst en følge af bevidsthed. En observation kan derfor ikke fastslås uden at fastslå bevidstheden, som opfanger og oplever observationen. Den materialistiske opfattelse af verden er således direkte afhængig af den ikke-materielle bevidsthed. Det har voldt materialister store hovedbrud i over 100 år. Man ville så gerne få bevidstheden til at være noget fysisk, men det har ikke kunnet lade sig gøre. I stedet har man sejlet rundt i kvante mekanikkens paradoksale virkelighed, hvor netop den observerende bevidsthed synes at skabe kaos i observationen. Det såkaldte 'usikkerheds-princip'.
Om dette kaos er en egenskab ved de 'materielle' eller 'fysiske' partikler - eller om dette kaos tilhører observatøren, kan fysikerne ikke fastslå. Så ikke alene forbliver det i følge kvante mekanikken ganske uvist, hvad fysiske ting egentlig er - bevidsthed er helt afgørende i sammenhængen, men om den ved man faktisk heller ikke, hvad den egentlig er. Hvis observatøren ikke er bevidst, er der ingen observation. Så det er ikke nok at vide, hvad man observerer. Man må også vide, hvad den observerende bevidsthed er for noget. Ellers er det faktisk metafysik, man beskæftiger sig med. Materialister gik ellers lige her og formodede, at deres materialisme havde afskaffet al metafysik. De fleste ignorerer simpelthen disse vanskeligheder i deres angivelige ‘objektive’ videnskab. Man kalder problemet for ‘det hårde spørgsmål om bevidsthed’.
Astrofysikeren Adam Frank har skrevet et essay om dette emne på Aeon:
'en teori om sindet, som er afhængig af fysik, som igen er afhængig af sind, kan dårligt skaffe det solide grundlag, som så mange materialister længes efter.'
'Vi ved, at det fysiske forbliver mystisk ligesom sind forbliver mystisk, og vi ved ikke hvilke forbindelser, der burde være, mellem disse mysterier. Hvis vi klassificerer bevidsthed som et materielt problem, har vi samtidigt fastslået, at også bevidsthed forbliver grundlæggende uforklaret’ [fordi kvante mekanikken ikke kan forklare det fysiske, som anses for en tilstand i stedet for en ting]. Essayet er et værdigt bidrag fra en ærlig fysiker til et virkeligt mysterium.
Læs essayet her:
https://aeon.co/essays/materialism-alone-cannot-explain-the-riddle-of-consciousness
Astrofysikeren Adam Frank er ekspert på området om stjerners sidste udviklings trin. Hans computer forsknings gruppe på Rochester Universitetet har udviklet avancerede supercomputer simulerings værktøj til studiet af, hvorledes stjerner opstår og dør bort.
[http://www.adamfrankscience.com]
Om min Rodlama Tenga Rinpotje
Den 21. marts fremviste den 'alternative' 17. Karmapa Ugyen Thinle Dordje sit fund af den ny Tulku af Tenga Rinpotje.
Det er en meget lille mand på billedet, som ser ganske dejlig ud. Han ser muligvis så forbløffet ud, fordi han ellers bor højt oppe i bjergene, hvor der ikke er larm, biler eller forurening. Den lille dreng på kun lidt over to år fandt sig i at sidde længe på sin trone, da han blev præsenteret og udnævnt i en stor forsamling af munke i Bodhgaya. Tempa Lama var til stede og udtaler, at han også fik glimt af den nye Tenga Rinpotje 'som en gammel mand'.
Læs om det her hos Benchen Kloster. Læs brev om modtagelse af den lille dreng hos Benchen i Katmandu, Nepal.
 |
Desværre rejser spørgsmålet sig jo straks, om denne Tulku nu også er inkarnationen af min Rodlama. Tvivlen kommer naturligvis fra, at det er den 'alternative' Karmapa, som har fundet og udpeget ham. Det er jo tvivlsomt, hvorvidt Ugyen Thinle Dordje selv er en ægte inkarnation af den 16. Karmapa. Det er nu lang tid siden, at han blev udnævnt til posten af Situ Rinpotje. Det har ikke fjernet tvivlen, men bestyrket den. Det er derfor temmelig usikkert, om Ugyen Thinle er i stand til at finde andre Tulku’er. Denne situation er virkelig synd for den lille dreng, som måske hellere ville noget andet, hvis han selv kunne vælge
.De fleste tamdyr mangler ordentlige forhold
Et nyt statsligt ‘dyrevelfærds’ mærke ændrer ikke meget for vores tamdyr i landbruget
Derimod vildleder mærkningen forbrugerne. Med den nye mærkning kan svinekødet få op til tre ‘hjerter’. Mærkningen er misvisende, for der er kun, hvad man kan betegne som dyrevelfærd, hvis grisene får tre ‘hjerter’. Der er ingen velfærd for de svin, hvor kødet kun opnår ét eller to ‘hjerter’.
‘Det er er ikke et godt dyreliv, man beskriver der. Derfor er stemplet dyrevelfærd misvisende’ - siger Økologisk Landsforenings direktør Paul Holmbeck.
‘På det nederste niveau er der tale om meget få forbedringer for dyrene, og alligevel får man statens stempel for ‘dyrevelfærd’ på kødet. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Køber man en vare med et enkelt hjerte på og tror, at dyrene har haft et godt liv, bliver man snydt’ - siger Paul Holmbeck videre.
Kilde: DR.
Et hjerte: Fritgående søer, krølle på halen (uden halekupering eller halebid), mere plads end hidtil og tildeling af halm
To hjerter: Samme grundkrav + krav om mere plads
Tre hjerter: Samme grundkrav + krav om endnu mere plads samt adgang til udeareal.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside forklares, hvorfor mærket er statsligt
'Det har været et klart ønske fra interessenterne [det vil sige: producenterne og forhandlerne]. Et statsligt mærke har større troværdighed hos forbrugerne. Erfaringerne fra Ø-mærket og Nøglehullet taler sit tydelige sprog' skriver Fødevarestyrelsen.
Det er åbenbart OK for en statslig myndighed at vildlede forbrugerne. Det er lidt mærkeligt, når myndigheden hedder noget med fødevarer. Så skulle man jo tro, at det handler om forbruger beskyttelse, men ak nej - det er konkurrence og forbruger styrelsen, som tager sig af den slags (www.kfst.dk). Denne styrelse har ingen nyhed om den nye mærkning og vildledning - eller kommentar til begivenheden på sin hjemmeside.
Måske har vi her endnu et eksempel på, hvad der kaldes for ‘alternative fakta’. Et kun i nogen grad forpestet liv for et tamdyr, kan nu betegnes som ‘velfærd’ og få Dronningens krone sat ovenpå ‘den alternativt til sandheden beskrevne virkelighed’.
Sandsynligvis har Fødevarestyrelsen ikke indhentet Dronningens samtykke. Vores Majestæt ville næppe sanktionere fordrejning, manipulation og vildledning. Den politisk ansvarlige for den skamfulde forvirring er fødevareminister Esben Lunde Larsen fra partiet Venstre. Det er ikke første gang, at der er ballade med ham.
Fødevarestyrelsen har udarbejdet sine hjerteløse hjerter i samarbejde med: Dansk Supermarked, Danish Crown, Danske Slagtermestre, Landbrug & Fødevarer, Aldi, Lidl, Den Danske Dyrelægeforening, DOSO og De Samvirkende Købmænd (som blandt andre er kæderne: MENY, Rema 1000, KIWI og Spar). Skam til skue for dem alle. Især kan det undre, at dyrelægerne er med på denne skammens liste.
Kilde: Fødevarestyrelsen.
DOSO står for Dyreværns Organisationernes Samarbejds Organisation. Deres begrundelse for støtte til mærkningen lyder således: ’Det er ikke alle, der har råd til at købe økologisk, og derfor er det fantastisk, at også grisene i de indendørs stalde nu kan få glæde af væsentlig forhøjet dyrevelfærd til en rimelig pris’ - siger Peter Mollerup, formand for DOSO.
Det er lidt svært at få øje på, at der skulle være ‘væsentlig forhøjet dyrevelfærd’ som følge af ordningen. Peter Mollerup henviser til, at grisene får lov til at beholde deres haler. Det påpeges, at 98% af alle slagtesvin har fået klippet deres haler som små, som det er nu, for at undgå andre grises bid. Dyrene bider hinanden, fordi der er for lidt plads i staldene. Løsningen på det problem hedder friland. Dyrene skal ikke blot have meget bedre plads i stalden - de skal også kunne løbe rundt udenfor.
For at sænke prisen på kød, så også fattige mennesker får råd til at undlade at deltage i tamdyrs lidelser ved indretningerne i staldene, kunne man jo i stedet sænke momsen for økologiske grise og dyr på friland. Det kunne gøres gradvist, for eksempel med 5% om året, så bønderne kan nå at omstille sig. Så kære DOSO: det er en om’mer. I satser på det forkerte.
Gå efter det rigtige mærke
Man undres, for hele øvelsen er dybest set unødvendig. Organisationen ‘Dyrenes Beskyttelse’ har allerede lavet et mærke for ‘dyrevelfærd’ - som betyder det, som det udtrykker. Helt uden misvisning (link til Dyrenes Beskyttelse). 
Dette mærke er uden grader. Er der ordentlige forhold, kan producenterne få mærket. Dette mærke er uden omsvøb og bortforklaringer. Det har allerede eksisteret i 25 år og fungerer fint uden at være for dyrt (læs betingelserne for mærkningen i klummen til højre). Ny indretning af staldene og dyr på friland koster ekstra for landmændene, så omkostningerne bliver højere. Det naturlige er, at beskære den højere pris ved at sænke momsen. Danmark bør være blandt de bedste til at sikre tamdyrs ret til et ordentligt liv.
|
|
 |
Tilogaard kan kun anbefale mærkningen fra Dyrenes Beskyttelse, fordi den er entydig.
Vi anser naturligvis også ‘Ø’ 
mærkningen for økologi for ganske udmærket og retvisende.
I øvrigt bør Folketinget sænke momsen for friland og økologi, så alle kan få råd til at købe den slags føde, og for at landbrugene kan finde en tvingende grund til at omstille sig til ordentlige forhold for deres dyr.
Læs den tidligere omtale her. Læs om økologernes bekymringer.
Læs også om altfor mange lange dyre transporter.
Læs her om ICF (Shamar Rinpotje’s fond for dyrs velfærd)
Sommer program i Dhagpo
 |
Dhagpo Kagyü Ling i Dordogne i Sydfrankrig har fået sammensat sit sommer program med flere prominente Lama’er.
Blandt andre Thrinle Tulku og Khenpo Tjødrak underviser. Khenpo Tjødrak gennemgår Mipham Rinpotje’s ‘Gateway to Knowledge’ - som er et standard værk indenfor Abhidharma.
Farvel til blasfemi
Så blev den såkaldte
blasfemi paragraf afskaffet af et stort flertal i Folketinget. Dels betyder det, at man ikke længere tror, at Gud - eller Buddha - bliver fornærmet, når nogen ringeagter religion. Det er jo egentlig ret indlysende. Dels betyder det, at det er lovligt at gøre nar af kritisable forhold i forbindelse med religion samt at gøre grin med tåbelig dogmatik.
Billedet viser den 6. Zen Patriark Hui Neng i færd med at
rive en hellig Sutra i stykker. Han levede i seks hundrede
tallet. For hans samtid i Kina var det dybt krænkende
at se en Sutra blive ødelagt. For Hui Neng var pointen naturligvis,
at Buddha’s Dharma ikke findes i en bog, men skal opleves. For at
undgå misforståelser opfordres folk ikke til at ødelægge
eller afbrænde hellige bøger - eller bøger i det hele taget -
før de er blevet befriede og oplyste - og i øvrigt besidder
en vældig god grund til det. Man kommer jo altid til at
tænke på nazisternes afbrænding af ‘ulødige’ bøger,
hver gang folk i vore dage brænder bøger af.
Den afskaffede blasfemi paragraf fra Straffelovens §140 lød således: ‘Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.’ Denne paragraf er nu fjernet fra loven.
Så kunne man jo mene, at det er lovligt bare at håne løs. Sådan er det dog slet ikke. Man kan ikke bare krænke folks følelser og værdighed uden konsekvenser.
Billedet viser en
middelalderlig overtro
om den flade jord og
de 7 himle, som man kan
tro på, dog ikke uden at
blive til grin.
I Danmark er der ytringsfrihed under ansvar. For hvad den slags angår, findes der injurie lovgivning, udover den usunde karma, som vil følge. Den type retslige forhold er dog civil retslige, mens blasfemi sager hørte under straffeloven og blev ført af den offentlige anklager. Så de krænkede må selv anlægge sag, når og hvis krænkelser finder sted. Det nytter ikke at klage til politiet.
Det er heller ikke tilstrækkeligt, at man ‘føler’ sig krænket. Det må påvises, at nogen har søgt at nedgøre den slags religiøse person, som man må formodes at være, så ens omdømme uberettiget har lidt skade. Det må ligeledes anses for krænkende i injurie lovgivningens forstand, at folk lægger ens religion for had uden ordentlig grund. Det kan også være et brud på Straffeloven, hvis man uden god grund krænker minoriteter af enhver slags. For eksempel kan man ikke tillade sig at nedgøre Islam på grund af såkaldt ‘islamisk’ terrorisme - i følge min egen forståelse (Lama Olaf Høyer: terror er ikke en religion, men et våbensystem. ‘Islamisk stat’, ISIL eller Daesh er ikke Islam, men en overtroisk døde kult).
Den nye lovændring har medført, at en sag om Koran afbrænding er blevet aflyst, fordi rets grundlaget var blasfemi paragraffen.
De reaktive planter og bevidsthed
Er planter 'sansende væsner'? Har de et 'center for beslutninger'?
Der er opstået en tradition indenfor videnskaben, hvor man er meget forsigtig med at betegne planter som sansende væsner ligesom dyr - og os selv. En række useriøse bøger i de sidste 40 år har fået både forskning og forskere til at holde igen med teorier og forsknings projekter – i følge Brian Gallagher på Nautilus (nautil.us). Han har begået en artikel om dette interessante emne, som bestemt er værd at læse. Der er et link til hans artikel for neden. 
I den seneste tid er man begyndt at sætte skub i projekterne igen på grund af nye opdagelser. Betyder det så, at planter faktisk er sansende væsner? Det er der faktisk ikke noget, som tyder på. Derimod er der mange forskere og tænkere, som tillægger planterne sansende egenskaber - og dermed måske bevidsthed - fordi planterne jo helt åbenbart besidder både et hormonalt - og et immun system. Planterne reagerer på deres omgivelser, sollys, regn, insekter og så videre. Nu begynder man at forstå mere præcist, hvorledes planterne reagerer. Hvilke mekanismer, som er på spil.
Især det hormonale system ligger tæt på et egentligt sanse apparat, men det er netop ikke sansning - og derfor heller ikke bevidsthed, sådan som vi mennesker forstår det.
Imidlertid får disse nye opdagelser nogle forskere til at tro, at planterne foretager valg - altså et tegn på intelligens. Der er dog faktisk ikke noget valg i forbindelse med hormoner. Hvis for eksempel du selv oplever angst, vil din krop oversvømmes af adrenalin – et stærkt hormon – du vælger ikke, at nu ønsker du at blive bange. Et ønske – eller en vilje eller et valg – til at blive bange – hvor mærkeligt det end lyder – vil ikke i sig selv få binyrebarken til at udløse adrenalin i kroppen. Det hormonale system kan ikke styres direkte, men kun påvirkes indirekte – for eksempel ved meditation. Så at det skulle være et valg, som en plante foretager, er en fejl fortolkning.
Disse nye opdagelser og spekulationer burde fokusere på, hvad forskernes observationer faktisk er: der observeres ingen sansninger hos planter, fordi de ikke HAR sanser. Derfor har de heller ikke nogen hjerne, som er et sanseorgan. Til gengæld har de et kompliceret hormon system - og det har mennesker også. Planter er levende - og det er mennesker også. Mennesker oplever lykke og lidelse, fordi vi har sansninger og bevidsthed om vores sansninger. Det er netop det, som planter ikke har. Derfor oplever planter ikke noget. De har ingen lykke eller lidelse.
På trods af det reagerer planterne på deres omgivelser, naturligvis fordi de har et hormon- og immun system, som i sin karakter er reaktiv.
Når folk mener, at planter måske har en eller anden form for bevidsthed, selvom de ikke direkte har et sanse apparat, så skyldes det dårlig tænkning. Det skyldes også, at man ikke i tilstrækkelig grad har overvejet betydningen af det menneskelige hormonale system og immun system. Forskellen på dyr og planter er ikke, om de er levende. Det er de jo begge. Forskellen er sansning og bevidsthed.
Man kan ikke forestille sig liv uden biokemi – og dermed DNA, protein syntese, hormoner og immun reaktioner. Derimod viser netop planterne, at det er muligt med livsformer, som er i øjeblikkelig og direkte udveksling med sine omgivelser – oven i købet også over store afstande – takket være hormoner – uden nogen form for sansning.
Roden til den dårlige tænkning kommer fra, at videnskaben endnu ikke – selv filosofisk på universitets niveau – har formået at definere, hvad bevidsthed er. Det såkaldte 'hårde' problem i alle former for videnskab.
Billedet viser ‘Træskæg’ fra
filmen Ringenes Herre. Et
træ med sanser fra
æventyrets verden.
Der er ingen observationer – heller ikke i videnskaben – uden en observatør, og en sådan observatør vil ikke observere noget – uden bevidsthed. Imidlertid kan videnskaben ikke fastslå, hvad bevidsthed er, fordi bevidsthed ikke kan kvantificeres.
Men selvom vi ikke kan undgå dette ’hårde’ problem, kan vi dog med rimelighed fastslå, at det vi normalt forstår ved bevidsthed er forbundet med sansning - noget planter mangler.
Læs artiklen her (Nautilus’ hjemmeside).
Artiklens forfatter, Brian Gallagher er redaktør af ’Facts So Romantic’ - bloggen på hjemmesiden: Nautilus.
Tjødji Nyima Rinpotje og Hjertesutra’en
28. juni til den 2. juli på Gomde.
Tjødji Nyima Rinpotje (også stavet: Chökyi Nyima Rinpoche) vil undervise om den berømte Hjertesutra, meddeler Gomde Meditations center på Helgenæs. Hjertesutraen hører hjemme i kategorien af Mahayana’s visdoms litteratur (Prajnaparamita).
Én ting kan man sige om Hjertesutraen, og det er
, at den er helt vanvittig, oplyser Gomde på sin hjemmeside. Når vi læser den, giver den ingen mening. Begyndelsen og slutningen giver mening, men alt det i midten lyder som en sofistikeret form for nonsens. (Gomde’s hjemmeside henviser til bogen: ‘The Heart Attack Sutra’ for dette citat. Der er skrevet mange kommentariske bøger om Hjertesutra’en).
Billedet viser Tjødji Nyima
Rinpotje.
Nu handler Hjertesutra’en jo om de to slags sandhed - relativ og ultimativ sandhed - så med den gode forklaring, viser den tilsyneladende nonsens sig at være en meget præcis beskrivelse af sindets natur og virkemåde. Det kræver dog en forklaring af en kvalificeret Dharmalærer. Ellers forbliver teksten mærkelig for de fleste. Tjødji Nyima Rinpotje er en sådan kvalificeret underviser, og det er faktisk ikke så tit, at nogen forklarer denne helt afgørende bog. Det er derfor en glimrende lejlighed til at besøge Gomde i slutningen af juni.
Læs detaljerne her (Gomde’s hjemmeside).
Strengt taget beskriver Hjertesutra’en Avalokitesvara’s befrielse. Buddha Sakyammuni er til stede, men han siger ikke et ord. Det er Avalokitesvara, som forklarer sin befrielse til Sariputra. Pradjñaparamita bliver nævnt, men på en sådan måde, at man må tro, Avalokitesvara har udført en sadhana med Buddhainden Pradjñaparamita som Yidam. Teksten er dog ikke entydig.
Den kan også læses og opfattes som Avalokitesvara’s enkle og direkte erkendelse af sunyata - og derved fuldstændigt færdige, sanskrit: paramita, indsigt - eller manifestation af klarhedens visdom - i hans eget sind - sanskrit: pradjña.
Pradjña-paramita er den sjette fuldstændige færdighed blandt de 6 fuldstændige færdigheder. Pradjña er sindets naturligt iboende visdom ved sindets medfødte klarheds natur (læs artiklen: Om opfattelsen 1). De første fem fuldstændige færdigheder kaldes de virksomme metoder eller virkemidler, sanskrit: upayas. Disse emner om sunyata, tomheds naturen ved alt; pradjña, klarhedens visdom og upayas behandles indgående i de mange Pradjñaparamita Sutras. Den korteste af dem alle er Hjertesutra’en.
Karmapa udgiver ny bog
Det franske forlag
Rabsel Editions har udgivet en ny bog af den 17. Karmapa Thrinle Taye Dordje, som hedder ‘A Collection of Advice.’
Bogen er på engelsk og kan købes
hos forlaget direkte.
Den findes endnu ikke til salg hos amazon.co.uk.
Ulykkelig sex med Lama’en
Lama Norlha i USA er anklaget for at have udnyttet nogle af sine kvindelige elever seksuelt i årtier. Det har efterladt en række kvinder med sår på sjælen og eksistentiel frustration. Derfor har hans organisation fyret ham som Lama og arrangeret en konference om erotik og korrekt forhold mellem Dharmalærere og elever.
Lama Norlha blev sendt til USA i 1976 af Kalu Rinpotje. Her blev han leder af Dharma centeret Kagyu Thubten Choling. Som følge af skandalen er han nu afsat og officielt pensioneret. Affæren har rystet amerikanerne og fået dem til at fare i flindt.
Lama Norlha har angiveligt haft mange erotiske forhold lige siden han kom til Amerika. Lama Norlha har udsendt en undskyldning, men det er ikke klart, hvad han i virkeligheden selv mener om det hele. Han har blot sagt, hvad han er blevet bedt om, lader det til.
Denne nyhed berører et vigtigt emne. For at belyse det har jeg skrevet en artikel: Sex med Lama’en, som går i dybden om Tantra erotik, karma mudra, og slemme Lama’er.
Det er åbenbart blevet året for skandaler med buddhistiske Dharmalærere. Lama Norlha er bestemt ikke alene. De fleste taler faktisk om skandalen med Sogyal Rinpotje, som omtales i min artikel, men den er også gal i Thailand, hvor der er flere problemer med munkene (link til The Buddhist Channel).
Flaske Templet i Malaysia
Tæt på grænsen til Thailand ligger templet Wat Charok Padang 'Glasflaske Templet' lavet af cementmørtel og genbrugs flasker. De grønne flasker er fra Heineken øl, mens de brune er fra et lokalt bryggeri.
Dette genbrug af flasker har nydt stor sympati og støtte fra lokal befolkningen. Flaskerne er holdbare, billige og nemme at få fat i, så det er blevet en del af de lokale støtters virksomhed at samle flasker til klosteret. Glasflaske Templet blev bygget i 1999 af 100.000 flasker, indsamlet af de lokale. Nu samler de flasker til udviddelser af Templet og klosteret, som tilhører Theravada traditionen.
Shedra nedrivninger i Kham
Sandhedens time nærmer sig for to meget store Shedra komplekser i Kham, den østlige del af det tibetanske kultur område. De hedder henholdsvis Yarchen Gar og Larung Gar. Begge Shedra’er tilhører Nyingma traditionen. I Larung Gar har der boet 40.000 munke og nonner, før nedrivningerne begyndte i juni 2016. I Yarung Gar bor der 10.000 mennesker. Disse folk bor på bedste Christiania vis i selvbyggede huse, som for det meste er konstruerede af hele stykker tømmer, som det er skik i Kham. Det ligner amerikanske bjælkehuse, bortset fra de tydeligt tibetanske flade tage, som understøttes af flere lag tømmer stokke.
 |
De kinesiske myndigheder synes, at der bor alt for mange mennesker. Man har derfor meddelt de bosiddende fællesskaber, at mange af dem må flytte. I det seneste års tid er flere nedrivninger så foretaget, skønt det dog ikke synes, at særlig mange bygninger er blevet fjernet endnu, for der er virkelig mange huse. Men myndighederne har sat en frist til før oktober 2017, hvor de ønskede nedrivninger skal være gennemførte.
Samtidigt prøver myndighederne på at opnå en direkte styring via kontrollanter, som det lokale ‘kommunistiske’ parti har udnævnt. Disse Shedra’er har ellers udmærket sig ved demokratisk selvstyre på trods af alle de mange mennesker. Det vil nu snart vise sig, hvad resultatet af kampagnen er blevet til.
Der var en lignende kampagne rettet mod alt for mange bosiddende mennesker i Larung Gar i 2001, men sidenhen er mange mange flere flyttet ind. Så til sidst ender det måske med forbedret infrastruktur, større gader og mere brandsikring, og folk bliver boende og bygger nye huse længere oppe ad dalens sider.
I marts måned ved det kinesiske kommunist partis kongres sagde en myndigheds person fra Sichuan, Yeshe Dawa til den officielle avis China Daily, at planen var ikke at ‘ødelægge’ klosteret, men at forbedre omgivelsernes uorden til et formelt buddhistisk akademi (i følge Reuters).
Billedet viser
Yarchen Gar
Der er også forlydender om, at det hele er en øvelse for at udvikle begge Shedra’er som turist destinationer.
Det synes i hvert fald at være i tankerne hos de lokale myndigheder, fordi Shedra’erne bidrager væsentligt til den lokale økonomi. Så de ønsker blot mere orden.
Derimod er de centrale myndigheder i Bejing bekymrede over denne koncentration af mennesker, som tænker på samme måde ud af ‘boxen’ - så de ønsker Shedra’ernes lydighed og loyalitet med den kinesiske nationalitets tænkning, statens suverænitet og sikkerhed. Det er uklart, om myndighederne vil kræve flere begrænsninger i den lokale befolknings størrelse, når deres deadline nås til oktober i år - bare for en sikkerheds skyld...
Læs om Larung Gar her: http://thediplomat.com/2017/08/china-tears-down-the-tibetan-city-in-the-sky/
Og her: http://tchrd.org/tightening-the-noose-china-appoints-communist-party-members-to-key-positions-at-larung-gar-tibetan-buddhist-institute/
Læs også: www.lionsroar.com/why-larung-gar-the-buddhist-institute-in-estern-tibet-is-important/
Og også: http://tchrd.org/undercover-in-larung-gar-a-year-after-demolition-worlds-largest-tibetan-buddhist-institute-sliced-like-a-melon/.
|
Læs om Yarchen Gar her: https://www.nytimes.com/2016/11/09/world/asia/tibetan-plateau-buddhism.html.
LSD på en ny måde
Der er opstået en ny trip kultur i Silicon Valley, Californien USA. Nu er den nye stil at øge sine evner for at blive mere kreativ - det vil sige produktiv. Den nye trip kultur går ud på 'microdosing' - vi kunne kalde det 'miniature trip.' Man indtager ganske små doser LSD, psilicybin, meskalin eller lignende halucinogener. Det opstår ikke et egentligt trip som i 1968 med så små doser af stofferne. I stedet oplever brugerne en øget bevidsthed og åbenhed i sindet.
Denne nye kultur, som ikke modtages helt med modstand, skønt med skepsis, kan muligvis påvirke måden, hvorpå psykedeliske substanser bliver opfattet i hele Vesten.
Sjovt nok er det igen igen Silicon Valley, som går i spidsen i landet Californien, som også dannede skole for hippiernes brug af halucinogener før i tiden.
I følge Chris Kantrowitz, som er direktør for datalager i 'skyen' firmaet 'Gobbler' og leder af en ny psykedelisk forsknings fond, ville folk ikke tale om psykedeliske stoffer indtil for godt 3 år siden.
'Det var meget tys-tys, selv når de brugte dem [psykedeliske stoffer].' I visse kredse er det nu svært at finde nogen, som ikke har prøvet halucinogener. [Citat: The Economist, 1843 Magazine, link nedenfor.]
LSD virker
sammen med serotonin, hormonet som regulerer humør vinde, sanskrit:
vayu, i kroppen, drømme og som bevidstheden ridder på. Når først stoffet har gennemtrængt hjernehinden, hvilket i sig selv er en bedrift, overtager LSD serotonin 2A receptoren. Der er flest serotonin 2A receptorer i frontal lapperne (cortex), som bevidsthederne, skt.: vidjñanas, benytter sig af til at opfatte sanse genstande, herunder også mentale eller forestillede, abstrakte, fantasi fulde eller drømme agtige oplevelser samt de ledsagende følelser, som også er sanse genstande i en buddhistisk forstand.
Den forøgede klarhed, som LSD således kan bidrage med til bevidsthedernes arbejde, kunne derfor synes tillokkende. Det er brugen af halucinogener da muligvis også - især i små doser til terapeutiske formål. Imidlertid er det muligvis en direkte dårlig ide i forbindelse med træning i buddhistisk meditaion og årvågent åndsnærvær, skt.: smriti.
Når man ser på resultaterne af diverse hjerne scanninger, som er blevet foretaget på forsøgs personer, ser man, at LSD får hele hjernen til at lyse op som et juletræ i forhold til en upåvirket hjerne, hvor kun nogle få områder normalt er aktive samtidigt i ethvert givet øjeblik. Nu er jeg ikke bekendt med videnskabelige undersøgelser og ekperimenter, som kunne være foretaget om personer i dyb meditation og samadhi, men jeg er jo bekendt med samadhi.
En af de påfaldende ting i forbindelse med samadhi er, at man næsten ikke trækker vejret. Det foranlediger mig til at antage, at der ikke er særlig meget aktivitet i selve hjernen, selvom bevidstheden er knivskarp og klar som polar is og det vågne nærvær er helt og uforstyrret til stede. Det kunne derfor synes, at LSD brug virker stik modsat den naturlige udvikling af samadhi for en yogi. I hvert fald har man ikke brug for halucinogener, hvis man er i stand til at indgå i samadhi, fordi den meditative trance gør det ganske nemt at give slip på tilknytning og identifikation - i hvert fald så længe fordybelsen varer. Samadhi bringer spontant også hormon systemet og imun forsvaret i balance meget hurtigt, ligesom sindet naturligt afklares, fokus øjeblikkeligt skærpes og rummeligheds bevidstheden, sanskrit: alayavidjñana, pludseligt øges. Det skyldes muligvis, at hjernen ikke er særlig aktiv, fordi der ikke er noget at lave i yoga trancen.
Så spørgsmålet om hvorvidt det kan være ansvarligt at bruge LSD i dagligdagen, selv i meget små doser, må formodes at blive besvaret ved de terapeutiske virkninger og de eventuelt eksistentielle erkendelser og gennembrud ved sådant brug. Jeg tror ikke, at der er nogen, som kan forudsige, hvad brugen af små dosis LSD vil bevirke for hjernen ved varigt brug. Hjernen plejer jo at regulere sig selv, og måske skal den helst fortsat have lov til det for sundhedens skyld. Så i anden omgang bliver det til et spørgsmål om sundhed og terapi.
Der er muligvis mange mennesker, som ville have gavn af en små dosis LSD kur i en kortere periode. Folk med store lidelser...
Men vores kultur har en stor modstand mod psykedeliske stoffer, og det er først for nylig, at man faktisk er begyndt at interessere sig for især medicinsk cannabis. På trods af fortidens psykiatriske katastrofer med en ‘terapeutisk’ anvendelse af LSD, bør man kigge på små dosis LSD kure, som muligvis kan blive en mirakel kur mod angst, depression og flere andre psykiatriske lidelser, hvor disse sindstilstande har taget overhånd på grund af ubalance i hormon sytemet.
Generelt bør man kun tage terapeutisk medicin, når man er syg eller sygelig. Der er ikke grund til medicin, når man er rask - tvært imod kan medicinen have utilsigtede virkninger, når terapien er overstået, hvis man bliver ved med at tage stofferne. Generelt er medicin usundt, når man er rask. Så man bør have bedre grunde end kreativitet på arbejdet som motivation for at indtage halucinogener jævnligt.
Buddha Sakyamuni anbefalede, at folk undlader at drikke alkohol, men han udtalte sig aldrig om halucinogener.
Læs om det i The Economist, 1843 Magazine. Artiklen er skrevet af: Emma Hoganis, deputy Europe editor ved ‘The Economist’ og den hedder: ‘Turn on, tune in, drop by the office.’
Læs også om James Fadiman her. James Fadiman har skrevet en bog, som gik hen og blev berømt: 'The Psychedelic Explorer's Guide - Safe, Therapeutic and Sacred Journeys’ - James Fadiman Ph. D.
Læs om LSD som terapi. Også her: Microdosing Psychedelics
|
Voltaire og Buddha
Donald S. Lopez (Junior) beskæftiger sig med Voltaire's tidlige betragtninger om Buddhismen i sin nye bog: Strange Tales of an Oriental Idol. Lopez har skrevet et essay til 'The Public Domain Review' om emnet.
Billedet viser
Voltaire.
Voltaire ønskede på baggrund af hans samtids noget begrænsede viden om Buddha og Buddhismen, at adskille Buddha fra religionens påklædning. Han mente bestemt, at Buddha's oprindelige Lære var blevet forvansket af hans elever og gjort til en religion. På denne måde foregreb Voltaire den senere moderne tendens til at gøre det samme. På Voltaire's tid var der en yderst mangelfuld viden om både Buddha og Buddhismen, som oftest blev anset for simpelthen at være en religiøs dyrkelse af idoler. En sådan kategorisering skyldtes den kristne samtids yderst primitive opfattelse af Asiens religioner.
Læs Lopez' essay her.
Donald S. Lopez (Jr.) er professor ved 'Buddhistiske og tibetanske studier' i University of Michigan. Hans essay er baseret på hans seneste bog 'Strange Tales of an Oriental Idol, An Anthology of Early European Portrayals of the Buddha, udgivet af 'University of Chicago Press.’
Bogen kan købes her (hos amazon i England).
The Public Domain Review er et on-line tidsskrift, som især beskæftiger sig med bøger og manuskripter, som ikke længere er omfattet af gældende copyright. Tidsskriftet er non-profit og specialiserer sig i at finde interessante værker fra kunst-, litteratur- og idé-historien. Tidsskriftet blev lanceret i 2011.
|
Ogyen Dordje er alvorligt syg
Ogyen Dordje, den 'alternative' Karmapa, befinder sig i USA, hvor han gennemgår medicinsk behandling af en eller anden alvorlig karakter. Hans organisation oplyser ikke mere præcist, hvad han fejler. Han vil forblive i USA indtil behandlingen er færdig.
Der er rygter om, at han ønsker at søge asyl i USA. Det kunne jo være for at undgå den verserende retsag i Indien, som omhandler ulovligt indsamlede donationer og skattesnyd. Det afvises af hans organisation. Hvis han havde ønsket det, havde han vel allerede gjort det.
Hans sygdom synes at være noget ret alvorligt, og det er underligt, at man ikke informerer offentligheden mere indgående. Det vides ikke, hvad han fejler - ej heller hvorfor han har brug for tid til at komme sig. Det lyder jo alvorligt, men alligevel synes hans organisation at nedtone vigtigheden.
Læs meddelelsen her. Læs om de 2 Karmapa’er her.
|
Jamgon Kongtrul besøger Dhagpo i Frankrig
Fredag den 3. november til og med søndag den 5.
Den fjerde Jamgon Kongtrul Rinpotje vil undervise i
Samantabhadra's ønskebøn - 'kongen blandt bønner' - som er den vigtigste bøn ved Kadjy Mønlam i Bodhgaya, som udføres hvert år i december. Det er vigtigt at kende til denne bøn. Over disse tre dage gennemgår Jamgon Rinpotje denne tekst sætning for sætning,
hvilket i sig selv er meget lærerigt.
Jamgon Rinpotje vil også give
indvielse (Abhisheka) til Mandjusri om lørdagen klokken 14.
Det hele vil foregå på tibetansk og blive oversat til fransk. Der er simultan oversættelser til engelsk, tysk eller spansk, hvis folk ønsker det, men et sådant ønske vil arrangørerne gerne kende til i forvejen.
|
Kultur flytter sydpå
Den vigtige kultur institution Library of Tibetan Works and Archives (LTWA), som i øjeblikket bor i Dharamsala i Himachal Pradesh i Indien, ønsker at flytte til Sydindien. Institutet skal flytte til Bangalore. Imidlertid skal der først skaffes mange penge til byggeriet.
LTWA har samlet en enorm mængde manuskripter, arkivalier, fotografier og bøger i tidens løb. De har også en samling af 600 tangkha'er. Man er bange for, at instituttet bliver udsat for jordskælv, fordi Dharamsala ligger i et jordskælvs område i Himalaya's forbjerge.
Man håber også, at et nybygget sydindisk institut bedre vil kunne klare indeklima problemer, fordi mange af de gamle manuskripter er yderst skrøbelige og trænger til at blive sikret ordentligt.
Kilde: Times of India.
Se mere her. Besøg eventuelt LTWA’s hjemmeside.
|
Cannabis kan øge hukommelsen hos ældre
Forsøg med mus viser lovende resultater
Hukommelsen bliver
dårligere med tiden. Cannabis 'sjove' ingrediens THC kan muligvis modvirke denne aldrings proces i hjernen. Dette har vist sig muligt i forsøg med mus, som forskere ved universitetet i Bonn (Tyskland) og Det Hebraiske universitet i Jerusalem (Israel) har udført. Gamle mus var i stand til at opnå to måneders gamle mus' evner til at huske, når de blev udsat for længere varende lav dosis behandling med cannabis. Disse forsøg præsenteres nu i det videnskabelige tidsskrift 'Nature Medicine.'
Man antager, at behandling med lav dosis THC muligvis kan forebygge demens hos ældre. Høj dosis THC fungerer jo ikke så godt sammen med meditation, men blot en lille smule burde ikke forhindre hverken mentalt fokus ved shamatha eller årvågent åndsnærvær (smriti).
Læs om det her (på Bonn Universitets netsted).
Læs også den tidligere artikel: LSD på en ny måde.
(om lav dosis LSD.)
|
Den sande verdenshistorie
Den sande verdenshistorie handler ikke om, hvorledes mennesker hev sig selv op fra barbari til ophøjet civilisation, men om hvorledes staten blev brugt til at slavebinde folk og afskære dem fra, hvad de gamle grækere kaldte 'den gyldne tidsalder.' Så fremskridt er ikke entydigt...
James C. Scott har skrevet en bog om det. Bogen hedder 'Against the Grain' - civilisation starter slet ikke med korn dyrkning. Bogen er en sammenfatning af flere bøger, som han har skrevet.
Da der opstod civilisation for omkring 5000 år siden, var det ikke en velsignelse for menneskeheden. Det var en ulykke, hvad angår sundhed, sikkerhed og frihed samt en ulykke for den naturlige verdens dyr og planter. De første bystater var frem for alt en teknologi til udnyttelse af befolkningen, som kun var til gavn for en lille og grådig elite. Det kaldes civilisation, og herfra er der i tidens løb opstået mange diktatoriske imperier, baseret på undertrykkelse og slaveri.
De fleste af os nedstammer ikke fra disse imperiale eliter, som altid har lovprist de for tiden herskende imperier. Det har længe været normalt at anse det for godt at ens egen stat beherskede andre folk og lande. I vore dage efter to verdenskrige er det ved at gå op for folk, at imperialisme er afgjort dårligt, klasse samfundet er ganske uretfærdigt og civilisation fremmedgørende ved at fokusere på statsmagten og dens lovgivning og institutioner - i stedet for de direkte forhold mellem mennesker i samfund og forening. Det er derfor, at verdensreligionerne handler om kærlighed, fordi staten ikke kan skaffe den, ikke kan fremelske den, og statens love gør folk fremmede for hinanden. Så stamme samfundenes solidaritet, baseret på familie, slægt og gensidige følelser, forsvandt, da staterne kom til at dominere samfundene. Kærlighed blev derfor usædvanligt, hvilket alle verdensreligionerne så prøver at gøre noget ved med et noget blandet resultat. Kærlighed ender med at blive en individuel udfordring, mens samfundet går op i konkurrence, ‘likes’ og ‘dislikes.’
Vi kan så til gengæld glæde os over, at den nuværende tendens til et egentligt verdens samfund baseret på en vis mængde mellemfolkelige love, med tiden kan erstattes af en følelse af medmenneskeligt slægtskab, som forener alle folkeslag på planeten i solidaritet...
Det er i hvert fald på tide at forstå, at både staten og imperie dannelser ikke fortjener ophøjelse. Begge ting opstår fra krig og undertrykkelse. Menneskehedens eneste realistisk håb om alment gyldigt medmenneskelighed over hele planeten og alles lighed må alligevel tage sit udgangspunkt i staten samt de internationale organisationer - og bruge dem til at forhindre krig og samtidigt forsikre alle uden undtagelse. Hvis staten bruges som et forsikringselskab, der dækker alle former for ulykker, kan vi måske alligevel få frihed, lighed og solidaritet - en gang i en fjern fjern fremtid...
En god forsikring mod alverdens ulykker kræver organisation - især hvis den skal dække hele kloden og alle mennesker. Den venskabelige kærlighed (sanskrit: maitri), som kendetegnede stamme samfundene, kan derimod ikke organiseres...
Læs en anmeldelse her af James C. Scott's bog
(fra The New Republic ). Læs også: Terapi og subkultur.
|
Arve-synden er alligevel ikke så slem
mener kristne i dialog med Dharma’en
Det menneskelige væsens basis er noget helt igennem godt, og arvesynden definerer simpelthen det skidt, som har lagt sig ovenpå denne godhed i tidens løb på grund af menneskenes situation. Arve-synden er ikke menneskets egentlige natur, men buddhisterne
misforstår almindeligvis denne oprindelige teologi om menneskenes natur og karakter hos Abrahams religioner, når man går i dialog med hinanden. Men denne teologi om menneskets egen Gud lignende natur eller menneskevæsnets guddommelighed ligner faktisk Dharma’ens anskuelse om sindets Buddha-natur.
Derimod er der jo ikke noget, som bare ligner læren om Buddhatilstanden i Abrahams religioner. Det er nok også værd at fæstne sig ved.
Billedet viser 'Syndefaldet' maleri af Hugo Van Der (1440-82), Kunsthistorisches Museum, Wien, Østrig. Foto: Bridgeman Images. Maleriet er fra 1479. Billedet er et udsnit fra artiklen.
Teologen Steven Shippee, som er katolik og i dialog med buddhister, har skrevet en artikel til magasinet ‘Lions Roar’ i USA. Han formår i den ret korte artikel at pointere menneskets gode og guddommelige natur. Han formår også at præsentere arvesynden som en forurening, snarere end en absolut ‘indre svinehund.’ Med andre ord: kristen teologi mener også, at ondsindethed er en relativ størrelse. Steven Shippee påviser oven i købet, at ondskab stammer fra samspil mellem de sansende væsner - det er ikke i deres natur - det er i deres samsara karakter. Så det er lige før, at både begrebet karma og begrebet samskara finder indpas i kristen teologi. Det bliver interessant at følge, om kristen teologi bliver videre udviklet som følge af denne dialog...
Han skriver:
"Pradoksalt nok, befinder læren om arvesynden sig i sammenhæng med denne 'oprindelige godhed.' Faktisk er denne lære ganske nøgtern. Den bekræfter, at menneskets karakter - som den forefindes i vores verden - er plaget af en kraft, som bibringer nedslidning, død og bestemt også ondskab. Menneskets natur er ikke i sig selv ond, men er en god natur, som er befængt med ondsind.
Denne skelnen er vigtig. I kristendommen har menneskene ligesom to oprindelser. Oprindeligt blev vi skabt af Gud som gode væsner. Som det forholder sig, får vi imidlertid vores natur fra vores forfædre. Tilstanden af 'arvesynd' bliver betegnet som 'oprindelig' - fordi den stammer fra menneskehedens oprindelse ved hinanden [som har stået på siden tidernes morgen] - i modsætning til noget, som Gud har skabt [til at begynde med].
Generelt taler de kristne om virkningerne fra 'oprindelig arvesynd' - mens buddhisterne omtaler uvidenhed, lidenskab og vrede. Overenstemmelsen [mellem disse to betragtnings måder] kan udtrykkes således: Ingen af disse traditioner påstår, at mennesker er ondsindede i sig selv, men begge traditioner er klare og tydelige om vanskelighederne ved vores nuværende tilstand.”
|
Misbrug af farlig teknologi på internettet
Flere hundrede net firmaer kopierer hvert eneste tastatur tryk, som du foretager, når du besøger mange kendte netsteder. De er med på en aflytning, mens du besøger for eksempel Reuters.com, påstår en rapport fra Princeton universitetet.
Teknikken kendes som 'session replay' og bruges af disse firmaer til at opfange, hvorledes de besøgende bruger netsteder. Flere end 480 netsteder bruger disse firmaers tjenester i følge rapporten. Visse eksperter mener, at lovligheden ved denne teknik er tvivlsom, med mindre firmaerne først indhenter tilladelse fra brugerne. Det er imidlertid ikke tilfældet i øjeblikket. Folk bliver ikke advaret om, at deres færden bliver registreret på denne farlige - og sandsynligvis ulovlige måde.
"Disse 'scripts' opfanger hvert eneste tastatur tryk, bevægelser med musen og 'scrolling’ (oprulning og nedrulning af HTML siden) samt kopiering af hele sidens indhold, som besøges - og derpå sende disse data til tredje parts servere,” fortæller forskerne på en blog.
"Opsamling af side indhold ved tredje parts 'replay scripts' - kan forårsage, at følsomme data som for eksempel om sundhed, kredit kort oplysninger og andre personlige informationer, som vises på siderne, kan lække til en sådan tredje part som del af en optagelse [kopiering]. Det kan udsætte brugerne for identitets tyveri, online scam og lignende uønsket opførsel,” tilføjer forskerne.
Læs om det her (BBC).
|
Karmapa om gensidig afhængighed mellem alt og alle (- oversættelse af et opslag på Facebook)
Der er gensidig afhængighed mellem alt, som vi ser her, mellem alt, som vi kan tænke på, mellem alt, som vi kan forestille os. Alt, som viser sig i dette liv, er gensidigt forbundet på en eller anden måde. Skønt vi lever [helt] almindelige liv, er vi ikke desto mindre på en eller anden måde forbundet med alle sansende væsner i verden.
Billedet viser den 17. Karmapa Thrinle Taye Dordje, juli 2017. 
Så derfor betyder det noget – min handling, min tanke, mit sprogbrug – alle sammen tæller. Så derfor bevirker noget så almindeligt som, at jeg indånder og udånder, en påvirkning på alt andet. Så derfor kan vi blive bragt til at forstå, at vores eksistens, vores individuelle tilværelse, ikke er et lykketræf eller en tilfældighed. Den er ikke et uheld, men noget ganske særligt. Sådan er det for alle og enhver.
Så vi kan derfor føle en godartet værdighed ved os selv, ved [udsagnet:] – ja, jeg er et menneskeligt væsen. Hvis det endelig skulle vise sig nødvendigt – så [er der en vis værdighed ved] at føle, ja, jeg er buddhist, jeg udøver Dharma, og mine handlinger tæller [ved at være sunde, skt.: kushala, og ikke usunde handlinger]. Så, på denne måde, hvis vi nærer en hvilken som helst slags indbildning, hvis vi er forvirrede om det – enhver begrebs vane om, at jeg er betydningsløs, at jeg er en ligegyldighed, at mine handlinger ikke betyder noget – alle sådanne tanker og vaner vil efterhånden formindskes. Og som de forsvinder kommer vi tættere og tættere på tilstanden, som vi kalder oplyst. (Kilde: www.karmapa.org.)
|
Karma Ling i Frankrig er brændt ned
Lama Denis’ store Karma Ling Dharma center i Sydøst Frankrig, som havde en forbindelse med Kalu Rinpotje, er brændt ned til grunden den første december. Hovedbygningen, som var 400 år gammel og et tidligere katolsk kloster, er ødelagt, mens retreat faciliteterne har undgået ulykken. Der er gang i en tre års retreat, som afsluttes til næste år. Det fortsætter som planlagt.
 |
Billedet viser de rygende ydermure på Karma Ling’s hovedbygning,
som er de sørgelige rester af det historiske hus.
Centeret er tilknyttet den 'alternative’ Karmapa Ugyen Thrinle. Brand årsagen er endnu ikke kendt. Karma Ling informerer, at der har tidligere været forsøg på brandstiftelse i november måned, som ikke førte til brand. Politiet har startet en undersøgelse. Ingen er kommet til skade. Det forventes, at der vil gå et par år, før man får bygget noget nyt.
---[12. december 2017.]--------------------------------------------------------------------------
En utroværdig Lama
Lama Denis og Karma Ling har et blandet rygte. Lama Denis udnævnte sig selv til Vadjracharya [tantra mester] kort tid efter, at Kalu Rinpotje var død. Hvis titlen var virkelig og ægte, havde Kalu Rinpotje udnævnt ham offentligt og anbragt ham på en trone og velsignet ham i alles påsyn. Det er aldrig sket. I stedet har Lama Denis fremvist et dokument med hans titel, som den forrige Kalu Rinpotje har underskrevet. Underskriftens ægthed er bevidnet af den lokale Notar, men dokumentet er ikke på tibetansk - det eneste sprog, som Rinpotje talte. Så Kalu Rinpotje kunne ikke læse, hvad han skrev under på. Lama Denis røbede ikke noget, før den gamle Lama var død og borte. Derfor er der ingen alvorlige mennesker, som tror på Lama Denis. Det skete for længe siden.
I gamle dage hed centeret simpelthen Karma Ling. Nu er titlen ændret til Shangpa Karma Ling, så centeret gør opmærksom på, at de specialiserer sig i Shangpa Kadjy. De vil ikke vide af Karmapa Thinle Taye Dordje, mens de samtidigt kalder sig ‘usekteriske’ - som det fremgår af titlen på hjemmesiden: www.unirimay.org. ‘Rimay’ betyder usekterisk. Så det er en noget rodet butik, som er brændt af.
Branden var påsat
Der forlyder intet om brandstifteren, skønt vedkommende formodes at have skrevet breve om sin hensigt til centeret. Sandsynligvis finder politiet den skyldige, og vi kan så sidenhen måske få oplyst motivetet til en så forfærdelig handling. Karma Ling meddeler, at de har modtaget et trusselsbrev den 7. december, hvor centerets beboere opfordres til at forlade området. Brevet truer med flere ild påsættelser.
Det er godt nok en underlig historie. Måske er Lama Denis en skidt person, men det kan næppe forklare bålet i brandstifterens hjerte...
Læs mere her (Lions Roar Magazine, USA).
|
Tilogaard blev hacket
Midt på dagen blev det opdaget, at netstedet var blevet hacket. Tilogaard’s udbyder blev straks opmærksom på begivenheden og genoprettede netstedet med en back-up. 
Desværre var denne back-up lidt gammel - hvornår lærer man det? - så det fungerede ikke særlig godt.
Billedet af den hakkende fugl er et maleri af Corinna McNiece. Oveni fuglen er et sammensat bogstav ‘OM’ - på tibetansk.
Internet udbyderen flyttede Tilogaard’s netsted til en ny server efter hacket. Denne nye server var åbenbart konfigureret på en anden måde end den gamle (forhåbentlig lidt sikrere), så pludselig kunne serveren ikke vise danske bogstaver. Internet udbyderen var dog hurtig med råd og vejledning. Det viste sig, at ikke alle netstedets sider var konfigureret til UTF-8, som er den moderne standard for net fonte (protokol for digitale alfabeter). Da hjemmesiden er blevet udviklet i en periode over ti år, var der stadig registreret andre formater i min opsætning af netstedet.
Sådan er der jo så meget. Skrifttype standarden blev så ændret for hele netstedet, og atter fungerer alt perfekt. Man må jo bare undre sig. Hvorfor dog hacke Tilogaard? Hvorfor betyder en flytning til en ny server, at danske bogstaver ikke vises?
Atter en gang må vi have lov til at sukke over, at digitaliseringen, som skulle gøre alt så nemt og hurtigt, falder over sin egen detalje rigdom, hvor selv meget små ting vælter den smukke opsætning, og nullerne og et tallene rasler kaotisk rundt, skønt i en logisk orden. Der er vist lang vej til rigtig kunstig intelligens, når detaljerne i den grad kan drille. Og hvis det er så nemt at hacke Tilogaards netsted, som trods alt ikke er specielt kompliceret opbygget, hvad så med kunstig intelligens? Det plejer jo at være sådan, at jo mere indviklet, jo nemmere for systemet at bryde sammen. Vi har alle sammen et hacker problem, for data sikkerheden er ikke i orden og formår ikke at holde hackere ude og væk fra vores computere, telefoner og så videre.
|
Den rene fornuft og erfaring
Kan tanke eksperimenter føre til erkendelse? Er intuition videnskabelig?
Dan Falk har skrevet en artikel til netmagasinet Aeon om diskussionerne i videnskabelige kredse om empirisme og tanke eksperimenter som grundlag for viden og kendskab. 
Artiklen kaster nogle interessante perspektiver på, hvad det vil sige at skaffe sig viden. Kan man det uden intuition?
Dan Falk er videnskabs journalist i Toronto, Canada. Hans bøger omfatter 'The Science of Shakespeare' (2014) og 'In Search of Time' (2008).
Det handler ikke blot om videnskab, men om at tænke sig godt om. Men hvad vil det egentlig sige? Både erfaring og tænkning handler om tilkobling til noget tankevækkende, som man oplever, undersøger, fortolker og reagerer på med korte eller lange tankerækker, både ved erfaring og tanke eksperimenter. Så, tilkobling, erfaring og tanke virksomhed handler om sansning, blandt andet sansning af tanker og erfaringer.
Desværre kender journalisten Dan Falk ikke til læren om de 5 skandha'er, for denne lære forklarer mange af problem stillingerne mellem fornuft og erfaring.
Det handler ikke blot om videnskabs filosofi, men lige så meget om menneskets evne til at forholde sig til både sig selv og verden på en 'oplyst' måde. Dette er Dan Falk godt klar over, men for ham betyder 'oplyst' blot, at man lærer noget om naturens orden, både som et - under alle omstændigheder - naturligt individ med en vis naturlig 'indre' orden - og erfarer naturens love, som de kendes i verden.
Galileo's bog: Dialog angående de to overordnede verdens systemer, fra 1632 (om hvorvidt planeten Jorden kredser om Solen eller omvendt), handler blandt andet om tanke eksperimenter, en øvelse i evnen til at forestille sig ting og sager. Evne til abstraktion - en virksomhed i den fjerde skandha i øvrigt, selvom den bevidste behandling af erfaringer og tanker foregår i den femte skandha, bevidstheds skandha'en. Denne evne til at analysere, abstrahere og forestille sig virkningerne af årsager og betingelser - er noget ganske særligt, som bevæger sig hinsides erfaring, men som alligevel plejer at være det, som vi faktisk lærer noget af.
Når vi laver tanke eksperimenter, skriver Dan Falk i sin artikel, sker det på erfaringens grundlag:
"Vi tænker på en eller anden særlig tingenes orden i verden, og derpå overvejer vi, hvad følgerne [af denne orden] kunne være. Ved at gøre sådan, lærer vi noget om naturens love."
"Også Einstein var dygtig til at udføre sådanne fantasifulde bedrifter i sit hoved. Som ung mand forestillede han sig, hvordan det ville være at løbe langs en lysstråle, og det førte ham til den særlige relativitets teori."
"Hvad disse eksempler har til fælles, er at kendskab synes at opstå inde i sindet, snarere end fra en eller anden ydre kilde. De [tanke eksperimenterne] behøver ikke laboratorier, ingen fonds finansierings forslag, det er faktisk ikke nødvendigt at gøre - noget som helst. Når vi gennemfører et tanke eksperiment, lærer vi noget alene ved introspektion, kunne det forekomme. Det at noget 'synes' som noget [sanskrit: vidjnapti] er måske nøgle ordet."
|
"I vore dage tror de fleste videnskabsfolk og filosoffer, at der er kun én pålidelig måde at lære om verden, nemlig at rode og stikke i den - det synspunkt som filosofferne kalder for empirisme. Når et barn roder og stikker til tingene, kaldes begivenheden for leg. Når det er er en forsker, som gør det, kaldes det for observation og eksperiment. I begge tilfælde lærer vi ved at se og at gøre ting."
Så det at lære noget og empirisk erfaring er både lidt af det samme og kategorisk forskelligt. Den rene fornuft er ikke helt ren, og erfaring er ikke rigtig noget uden analyse, fortolkning og begreb, som på en måde er et tanke eksperiment...
Det spørgsmål, som Dan Falk ikke kommer ind på i sin artikel, er det ‘hårde problem' med bevidsthed. Det er jo bevidstheden, som både observerer, erfarer og udvikler tankerækker. Men han kan jo ikke dække alt i en lille artikel. Emnet erfaring og spekulation er mindst lige så vigtigt i Buddhadharma'en som i videnskabs filosofi. Dan Falk er god til at indramme problemet, så jeg anbefaler artiklen.
Link til Dan Falk’s hjemmeside.
Læs også om: Den mystiske bevidsthed, Freud, hjernen og den biokemiske suppe i hovedet.
|
|
|
|
|
|
17. februar 2017. Notits: Præsentationen af Tilogaard Meditationskole er blevet opdateret på Karmapa’s hjemmeside: www.karmapa.org/centers/other/tilogaard-meditation-school/ |
|
|
|
Bevidsthed som en dawinistisk evolution
Selvom bevidsthed ikke forklares af denne teori, er teorien alligevel interessant - bare på en anden måde. Nemlig hvad angår hjernens formidable størrelse hos mennesker, set i forhold til næsten alle de andre sansende væsner på Jorden. Måske har sprog og kultur ændret på vores gener. Måske er det karma, som tænder og slukker for generne. (Sind og bevidsthed er så en anden historie. Dennett’s teori handler om sindets indhold, vores oplevelser, og om hjernens evolution.) Læs anmeldelsen af bogen i 'Nature' hvor den bliver anmeldt af Dan Jones: www.nature.com/nature/journal/v542/n7639/full/542030a.html.
|
F |
|
|
|
||
De dødes aske
Danskerne vælger i højere grad at få asken fra deres afdøde spredt ud over havet. Skal alle være med kan det volde problemer med pladsen på båden. Det er ved at skabe en ny tradition. En gammel færge sørger for en stor platform.
|
|||||
Forår i DrivhusetDrivhuset i Himmerland ‘Karma Shedrup Choeling’ har et omfattende forårs program i 2017.
Tseyang Rinpotje Tseyang Rinpoche fra Jangchub Choeling klosteret i Pokhara, Nepal [udtales: Tjangtjub Tjøling], gæster Karma Shedrup Tjøling i hele april måned. Lama Takpe fra Jangchub Choeling klosteret i Pokhara, Nepal [udtales: Tjangtjub Tjøling], ledsager Tseyang Rinpotje og underviser i maj og juni måneder, efter Rinpotje er rejst.
Drivhuset er navnet på det økologiske gartneri på stedet og Karma Shedrup Tjøling er navnet, som Shangpa Rinpotje har givet som Karma Kadjy Dharma center.
|
|||||
Til lykkeKarmapa gifter sig med Rintjen YangzomDen 19. januar 2017 friede Karmapa til Rintjen Yangzom. De blev gift ved en privat begivenhed den 25. marts, hvor kun familien var til stede.
Karmapa og Rintjen Yangzom har været nære venner siden deres barndom. De har kendt hinanden i over 19 år. Karmapa skriver på sin hjemmeside: Også den 15. Karmapa var gift lægmand. Karmapa har sendt dette brev som tak for folks opmærksomhed ved brylluppet. |
|||||
Ganga Mata
|
|||||
Thrinle Tulku underviser om meditation
|
|||||
Luft forurening i Lumbhini - Buddha’s fødested
BBC rapporterer, at luft forureningen omkring Lumbini i Nepal, hvor Buddha Sakyamuni blev født, er blevet værre end i Nepals hovedstad Kathmandu. |
|||||
Ganges floden er en gudinde i følge traditionel Hindu tankegang, så nu har en domstol i Indien tilkendt gudinden legale rettigheder som en juridisk person.
|
|
|
Beskyt dig selv mod tracking på internettetDet har længe været muligt at beskytte sig mod tracking på internettet, når du benytter dig af Firefox browseren. Du har blot skulle tilføje tjenesten ‘No Script’ (https://noscript.net). Windows 10 er også kendt for tracking og unødvendig indsamling af info om dig som bruger. Det har man kunnet sætte en stopper for ved programmet: O&O Shut Up 10 (https://www.oo-software.com/en/shutup10).
|
|
|
|
Mærket fra Dyrenes BeskyttelseFor at kunne få mærket fra Dyrenes Beskyttelse (læs klummen til venstre), skal bønderne leve op til følgende standarder: 1) Dyrene skal Dyrenes Beskyttelse gennemfører årligt kontrolbesøg hos producenterne under mærket, for at sikre at kravene til god dyrevelfærd overholdes.
|
Mærket Velfærds delikatesser anvendes på animalsk producerede fødevarer produceret hos mindre økologiske producenter, hvor du handler direkte hos producenten. |
|
|
Storbritanien og den blodige rævejagt
Storbritaniens I de gode gamle dage kunne aristokratiet rigtig more sig, mens hundene flåede de røde ræve.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Mikroplast er overaltI den sidste udgave af Brugsens blad Samvirke er der en artikel om mikroplastik, hvor det alt sammen kommer fra, hvad der er mest af og så videre. Samvirke bringer et citat fra DR’s Madmagasin, hvor det vises, at der var mikroplast i 12 fødevare grupper. Blandt andet honning, øl og drikkevand. Interessant nok havde honning det højeste indhold. Det gik man jo ikke lige rundt og forventede.
Billede af Mikroplast, foto: Fred dott, Greenpeace. Ved at surfe lidt på internettet viser det sig, at der virkelig er et kæmpe område, hvor vi for det meste har en helt ikke-informeret og ubevisdt tilgang til vore omgang med denne skjulte trussel mod både det indre og det ydre miljø. For eksempel dokumenteres det, at spildevands behandlingen på de fleste danske spildevnds anlæg er meget effektiv til at fjerne mikroplast. Det er virkelig godt og imponerende, indtil man finder ud af, at mikroplasten opsamles i slam, som sælges til bønderne, som spreder det over markerne, hvor mikrolasten indgår i diverse fødekæder - herunder dig! Så det er på tide med en større miljø bevidsthed på dette oversete område. Læs også Miljøstyrelsens rapport (PDF fil).
|
||||||||||||||||
Lodjung kursus med Lama Walli
|
||||||||||||||||
Undersøg det nøje og tag dine egne forholdsregler. Nedenfor har vi anbragt en række links om emnet, som mange, viser det sig, beskæftiger sig med og er bekymrede over. Der er også nogle gode tiltag til at håndtere problematikken, men der mangler for eksempel den åbenbare politiske indsats at forbyde spredning af slam med mikroplast på markerne.
Nu vil Lama Walli instruere i lodjung ved sit besøg i Renchen-Ulm Bodhi Path center ved Swartswald i Sydtykland i Rhin dalen, stik øst for Strassbourg. |
Tigger som fag og betleri forbudt
Folketinget har netop besluttet, at det skal kunne straffes med 14 dages fængsel, hvis en person tigger på offentlige gader og steder. Det er i denne sammenhæng ganske heldigt, at der ikke er buddhistiske munke og nonner, som plejer at praktisere tiggeri i Danmark. Hvis en sådan munk eller nonne blev arresteret, ville selve Grundlovens paragraffer om religions frihed blive brudt. Det er der vist ikke nogen, som har tænkt over. Man er ude efter Zigøjnerne...
I Tibet opstod der af praktiske grunde en tradition, hvor sponsorerne kom til klostrene med deres gaver til munkene og nonnerne, i stedet for at de skulle vandre lange strækninger hele dagen lang for at kunne tigge til livets ophold. Vores Theravada og Vietnamesiske munke er i Danmark blevet 
vænnet til på samme vis, at modtage sponsorerne en gang om ugen hjemme i Dharma centeret.
Billedet viser en novice
munk i Bangkok på
tigger gang med sin
karakteristiske tigger
skål.
Ingen bør være i tvivl: traditionen indenfor Buddha’s Dharma er, at munkene og nonnerne skal gå på tigger vandring hver morgen og være hjemme i klosteret pænt før middag, for de skal kunne nå at spise inden klokken 12. Resten af dagen må de ikke spise.
Når man forbyder tiggeri i kongeriget Danmark, bryder man Grundloven, hvad angår det ordinerede personale i den buddhistiske Sangha. Traditionen forventer, at de tigger i det offentlige rum og besøger private hjem med henblik på tiggeri. Det er en vigtig del af den religiøse eller åndelige prasis, som handler om at samle på ‘fortjeneste’ - sanskrit: punya.
Nu er loven i sin gamle form rettet mod fattige mennesker generelt - ned med dem, og hold dem nede! - og i sin nye form mod Roma’er specifikt - ud med dem! - og hold dem ude! Sikke en fattig lov! Vi burde i stedet hjælpe sådanne mennesker til et bedre liv. Indgår disse Roma’er i kriminelle netværk - hvor de skal aflevere dele af deres indkomst til bagmænd - bør de kunne interneres og hjemsendes. Det kan man regulere ved politi vedtægten. Det handler slet ikke om tiggeri!
Er det for svært for politiet at afsløre sådanne netværk og deres bagmænd, hvad det jo ofte er, så kan politiet samarbejde med Skat, da der jo er tale om skattepligtig indkomst. Betaler disse mennesker ikke skat, kan de også udvises for kriminel adfærd.
Så kære danskere: vågn op! Tiggeri bør være lovligt - ganske enkelt. Fokusér på det virkelige problem, tak.
Læs mere udførligt om problematikken her (en email til Justitsministeriet - som der endnu ikke er kommet et svar på).
|
Det 'hårde' problem med bevidsthed
når neurologi bliver til teologi...
Robert Burton er tidligere
chef neurolog på University of California i San Francisco, USA. Han har skrevet et essay på Nautilus (nautil.us) om den moderne videnskabs problemer med, hvad bevidsthed egentlig er for en størrelse. Han har også skrevet en bog:
A Sceptic's Guide to the Mind: What Neuroscience Can and Cannot Tell Us About Ourselves.
I sit essay stiller han spørgsmålet: 'hvis Selvet [opleveren] er noget, som hjernen har konstrueret, bliver jeg efterladt med en undren over hvem eller hvad, som har denne oplevelse af at være mig?’ Han kunne også have skrevet, hvordan det kan være muligt for noget fysisk at manifestere noget mentalt. Det forekommer mere sandsynligt, at noget mentalt kan spejle sig i noget fysisk.
Robert Burton citerer i sin
artikel en professor fra Havard, Rudolph Tanzi: 'For mig er den grundlæggende basis for eksistens bevidsthed, og alt inklusive os selv og vores hjerner er fremkommet af bevidsthed'. Han tilføjer: 'Som en ansvarlig videnskabsmand [mener jeg, at] en hypotese, som burde undersøges, er at hukommelse opbevares udenfor hjernen i et hav af bevidsthed’.
Det er en udtalelse, som vil noget, er meget kontroversiel indenfor moderne videnskab og som ligner Cittamatra psykologiens anskuelse om sindets rummelighed til forveksling. Så kan man diskutere udtrykket: 'et hav af bevidsthed' - for selvom Vasubandhu sikkert ville kunne lide udtrykket, kan man dårligt tale om bevidsthed, med mindre der er tale om en hukommelses handling, hvor erindringen er nærværende og bliver genoplevet. Hukommelse som noget på lager kan dårligt betegnes som bevidsthed. Det ville være et misbrug af begrebet. Hvad hukommelse er som passivt indhold i sindet, er i sagens natur illusorisk. Det vil sige, at vi ikke ved, på hvilken måde det foregår, og vi har kun spekulationer. (Læs artiklen: Hvad er en oplevelse?). 
Billedet viser William
Blake’s kobberstik af
sjælen som svæver
over kroppen.
Bevidsthed som ikke
fysisk.
Robert Burton konkluderer således:
'Ligesom nogle fysikere tror, at vi en skønne dag vil få en teori on alting, således tror mange kognitive videnskabsfolk, at bevidsthed - ligesom enhver fysisk egenskab - kan udredes. Det, som denne optimisme overser, er at bevidsthedens natur er i betragterens sind - og ikke i observatørens øje...’ Læs artiklen her (nautil.us).
|
Karmapa besøger Europa til sommer
 |
Den 17. Karmapa Thrinle Taye Dordje
Karmapa Thrinle Taye Dordje besøgte Sverige den
26 - 29 juli, 2017. Det er første stop på hans Europa rejse i år.
Hele programmet foregår på Karma Dechen Ösel Ling, som kaldes ‘Solbo’ ved den lille by Fellingsbro, 2 timers kørsel fra Stockholm. Den svenske Karma Kadjy organisation ‘buddhistiska gemenskapen’ Karma Tenpe Gyaltsen - som driver centeret i Stockholm og retreat centeret Solbo ved Fellingsbro - arrangerer besøget. Se detaljerne om adressen her.
Karmapa Thrinle Taye Dordje vil velsigne stedet, give tilflugt og Bodhisatva løfter. Han vil også give indvielse til Avalokiteswara. Karmapa underviser i de 37 slags virksomhed for en Bodhisatva efter en tekst af Gyalse Togmey Zangpo (Gyalræ laglæn sodynma [Rgyal-sras lag-len so-bdun-ma] ‘Laglæn’ betyder ‘håndtering’ - hvilket her oversættes med ‘virksomhed’. Teksten beskriver de 37 typiske Bodhisatva gerninger eller håndelag). Du kan læse detaljeret program her.
Du kan også hente programmet som PDF fil her.
Du kan finde logi under besøget her.
5 - 8 august var Karmapa hos Mikyo Dorje Center,
Gulina i Navarra i Nordspanien. Offentligt program:
7. august kl. 17: Pamplona, Plaza del Baluarte:
Indvielse til Avalokitesvara (Tjenresig).
8. august kl 17: San Sebastián, Kursaal, Avenida Zurriola nº1
Om Bodhisatva vejen.
10 - 15 august var Karmapa i Monchardon ved Grenoble i
Sydøst Frankrig , hvor Lama Tønsang tager imod. Centeret hedder Karma Mingyur Ling, eller geografisk: Monchardon. Det er et stort sted, men det vil alligevel være lukket for offentligheden under besøget. Man forventer nemlig 4000 deltagere. Programmet afvikles i stedet inde i Grenoble, som er den nærmeste større by. I Grenoble befinder sig et stort kongres center, som hedder: Alpexpo (link: Alpexpo brochure PDF). Der er mange hoteller i nærheden. Der vil blive sørget for forplejning på stedet. Thrinle Tulku vil oversætte for Karmapa under besøget. Thrinle Tulku vil også undervise om morgenen før indvielserne den 13. og 14.
Karmapa skriver, at overskriften for hans besøg i Frankrig vil være: enkelhed og dybde. Læs hans meddelelse her (dateret den 3. juli 2017 - på engelsk).
Program i Alpexpo:
10. august:
Om Tilflugt - over Karmapas favorit tema: den indre rigdom.
11. august:
Om Bodhisatva vejen
12. august:
Om Ngøndro sadhana til Mahamudra.
13. august:
Indvielse til Avalokitesvara.
14. august:
Indvielse til Amitayus, langtlivs aspektet af Amitabha Buddha.
15. august:
Om Lama'en som vejleder. Senere Milarepa ganachakra.
Læs programmet som PDF fil her.
Den 16. august besøger Karmapa det lokale 3 års retreat center, og der er ikke offentligt program. Centeret er også lukket den 17.
18 - 21 august opholder Karmapa sig i Karma Guen
(Karma Gøn) ved Malaga i Sydspanien. Karmapa vil give indvielse til Mahakala ‘s aspekt: Dordje Bernagtjen og til Amitayus, Amitabha Buddha’s langt livs aspektet.
Karmapa vil også undervise i Mahakala's medfølelse, sanskrit: karuna. Mahakala er det ophidsede Buddha aspekt af Avalokitesvara. Mahakala’s aktivitet er at beskytte Bodhicitta, som Avalokitesvara inkarnerer. Dordje Bernagtjen symboliserer det, som hjælper dig til at fastholde det åbne sind og hjerte, selv når situationen bliver afskyelig, truende, voldsom, farlig og skadelig.
Mahakala sadhana er praksis i Tantra klassen.
Karmapa's besøg er sammenfaldende med Karma Gøn's 30 års jubilæum.
Dyrenes
Beskyttelse har startet en underskrifts indsamling mod grise i bur. Du kan nemt deltage ved at klikke på billedet til højre. Din underskrift bliver brugt af Dyrenes Beskyttelse og Eurogroup for Animals og afleveres til Europa Kommisionen for at forbedre grisenes forhold i Danmark og EU. Tilogaard støtter denne kampegne i bevidsthed om, at Shamar Rinpotje ville have gjort det samme. Det var derfor, at han oprettede ICF i Hongkong. Dyrenes Beskyttelse udfører et tilsvarende arbejde i Danmark.
Nyt årstal for tallet nul
selv ingenting har en historie...
En kulstof-14 daterings analyse har afsløret, at alderen på det tidligst kendte nedskrevne symbol for tallet nul, sanskrit: sunya, i et indisk manuskript kaldet 'Bakhshali' var langt ældre end hidtil antaget. Bakhshali manuskriptet stammer fra det tredje eller fjerde århundrede EVT. Man har hidtil ment, at det var fra 900 tallet. Opdagelsen blev annonceret i The Guardian den 13. september.
 |
vises på bundlinjen (indikeret med to røde cirkler). Det sorte punkt er tallet nul,
som først senere bliver til en rund cirkel.
Analysen blev foranstaltet af Oxford universitets 'Bodleian Libraries' - som har haft manuskriptet på lager siden 1902. Det matematiske dokument blev fundet i 1881 i en mark ved landsbyen Bakhshali, Pakistan.
Det menes, at sanskrit teksten var en praktisk regne instruktionsbog for Silkevejens købmænd. I Oldtidens Indien blev nul til et tal, som man kunne regne med, i modsætning til alle andre Oldtids civilisationer, som kun brugte naturlige tal i deres regnestykker. I de andre kulturen fra Oldtiden blev nul ikke brugt som et tal, men optrådte i stedet som tomme pladser i talrækken og tabellerne mellem de naturlige tal, for eksempel et mellemrum mellem to et tal, hvilket så angav, at der ikke er tal med værdien 10 i tallet, så vi får tallet 101 (1-tom plads-1).
Opdagelsen af manuskriptets alder er vigtig, men desværre ved vi stadig ikke, hvornår det blev almindeligt at bruge tallet nul i Indien. Det kunne stadig dreje sig om flere hundrede år, før Bakhshali manuskriptet blev til.
Vore dages opfattelse tallet nul og brug af begrebet er præcis som i fortidens Indien. Tallet nul er grundlag for matematisk kalkyle samt vores forståelse af det uendelige, ubegrænsede, ukendte og uforhindrede eller tomme, sanskrit: sunya.
For visse folk her i Vesten starter forståelsen af tomheds naturen, sanskrit: sunyata, med at undersøge tallet nul i alle sine betydninger.
Kilde: https://hyperallergic.com/401254/oldest-zero-identified-in-ancient-indian-manuscript/.
Video: https://www.youtube.com/watch?v=pV_gXGTuWxY
https://www.youtube.com/watch?v=D-oxsEknlIc
https://www.youtube.com/watch?v=fojaO_3OL2I
Læs også artiklen: Sunya, nulpunktet. Læs også om: asunya.
|
20. september 2017. Mikroplast igen
Der er nu fundet mikroplast i det danske drikkevand. Ingen ved, hvor det stammer fra. Myndighederne mener dog ikke, at der er nogen sundhedsfare. Regeringen vil nu lave en større undersøgelse.
Læs også:
den tidligere artikel om mikroplast.
KIlde: DR.
Karmapa besøger Malaysia
 |
Den 17. Karmapa Thrinle Taye Dordje har besøgt delstaten Sawarak på Borneo, som hører med til Malaysia. Han var i Malaysia fra den 26. september til den 2. oktober for at undervise i sit tema for Malaysia besøget: tidløs lykke (link til Karmapa’s artikel). Et tema i takt med Karmapa's sædvanlige instruktion i 'den indre rigdom.’ Med tidløs lykke menes ubetinget lykke.
Karmapa Taye Dordje inviede det nye Dharma center, som Karma Kagyu Dharma Society, Malaysia, har oprettet i Kuching. Her gav han derpå også indvielse til Dzambhala (se billedet på linket), ledte pudja'er og den lokale ‘Kadjy Mønlam.'
Kilde: www.karmapa.org/karmapa-in-borneo/.
|
Isaac Newton og treenigheden
Isaac Newton anses for en af grundlæggerne af den moderne eksakte videnskab, manden som formulerede tyngdeloven, opdagede farve spektret med mere. Mange nutidige videnskabsfolk har med udgangspunkt i Newton, Einstein og kvantemekanikken erkklæret sig som atheister. Der er ikke brug for Gud i de eksakte videnskaber, mener de. Så nemt var det ikke i gamle dage.
Newton var selv meget religiøs, en dygtig alkymist og hemmeligt også en stor kritiker af Kristendommen, skønt han på ingen måde anså Gud for overflødig.
Han foragtede den 
forvanskede lære, som var opstået fra de første synoder i den kristne kirke, især læren om treenigheden, som ikke findes noget steds i Biblen, men er resultatet af kirkefædrenes abstraktioner og sælsomme logik.
Billedet viser Isaac Newton
Denne historie om Newton og hans Kristendom er ret ukendt i offentligheden, fordi Newton selv aldrig udgav sine tanker om emnet på tryk. Havde han gjort det, ville han være blevet fyret fra Trinity College (‘Treenigheds Kollegiet’ - et navn, som Newton sikkert ikke brød sig om) i Cambridge, hvor han var professor. Newton levede for 300 år siden i den såkaldte ‘oplysningstid’ - som imidlertid var fuld af fordomme som hovedregel. Newton ville have mistet alt i det britiske samfunds fordomsfulde reaktion på hans fortolkninger, så han tav og beholdt sit gode navn.
Imidlertid findes hans tanker nedskrevet af ham selv i flere manuskripter. De blev blot aldrig offentliggjort, så man skal rundt på diverse biblioteker og museer for at få adgang til dem. Det har en forsker Rob Iliffe så gjort og skrevet en bog om det.
Læs om det her i en artikel af A. N. Wilson på 'The Spectator'
|
Karmapa om ødelæggelse og fordrivelse af Rohingya folket i Burma
Karmapa Thrinle Thaye Dordje har udsendt et brev i anledning af de forfærdelige begivenheder i delstaten Rakhine i Burma (Miyanmar), hvorfra en halv million mennesker er flygtet til nabolandet Bangladesh, og hvor et ukendt antal lokale Rohingya’er er blevet massakreret i den senere tid. Der tales om folkedrab i medierne.
Kortet viser de etniske majoritets områder i Burma. Bamar folket (burmeserne - orange farvede områder) udgør flertallet i hele landet. Rohingya’ernes udbredelse ses som det lille blå område mod Vest (venstre) på dette kort. Se detaljer på det næste kort for neden.
Læs Karmapa’s brev her.
Vold, oprør og politik i Burma er en meget kompliceret affære, men disse overgreb taler deres eget sprog. Man skulle jo ikke tro, at såkaldte buddhister i Burma kunne opføre sig så forfærdeligt, som det er tilfældet i Rakhine. Nobelpristageren Aung Suu Kyi, som er Burmas faktiske leder, har skuffet mange ved sin mangel på reaktion.
Massedrab og forfølgelse i Rakhine er dog først og fremmest en sag, som militæret styrer og udfører. (Angiveligt for at undertrykke et oprør og forhindre jihadister eller Kalifatfacister i at løsrive den nordlige del af Rakhine og erklære en Islamisk stat. Kortet til venstre viser delstaten Rakhine. De mørke violette områder viser, hvor Rohingya’erne udgør majoriteten. De lyse violette områder angiver Rohingya’erne som minoritet. Den grønne farve viser Bangladesh’ grænseområde optil Rakhine. Denne opgørelse stammer fra før folk flygtede til Bangladesh, og folk er især flygtet fra Rohingya’ernes majoritets område op mod Bangladesh.)
De lokale muslimske Rohingyas ønsker statsborgerskab i
Burma, hvortil deres forfædre flyttede for mere end 100 år siden. Det var de engelske koloniherrer, som havde inviteret dem. Da Burma blev selvstændigt i 1947, ville regeringen ikke anerkende dette krav, så de stakkels mennesker er statsløse. Rohingya’erne er i hovedsagen muslimer, men der er også hinduer blandt dem. I modsætning til de fleste andre folkeslag i Burma stammer Rohingya’erne fra bengalske indoeuropæere, som kom til Burma fra Vestbengalen i Indien og Bagladesh i atten hundrede tallet.
De lokale burmesere i Rakhine, som er en helt anden
nationalitet i slægt med tibetanerne, kan ikke lide Rohingya’erne, ligesom danskere i lange tider ikke kunne lide sit eget tyske mindretal. Rohingya’erne er ikke de eneste mindretal, som er blevet behandlet ret forfærdeligt af Burma’s skiftende regeringer. Burma er et kluddetæppe af minoriteter og folkeslag - på ingen måde en egentlig national stat som Danmark med i hovedsagen kun et folk. De forskellige folkeslag i landet har en lang historie med gensidig krig og oprør. Der har næsten konstant været et eller andet oprør igang et eller andet sted, lige siden Burma blev uafhængigt af Storbritanien. Det vil sige i 80 år. Det er næsten for meget for enhver stat at være i krigstilstand så længe.
Hertil kommer en ekstrem politisk bevægelse, hvis kerne er ophidsede nationalistiske munke, som følger en forvrænget opfattelse af Buddhismen. Der er faktisk eksempler på, at disse ‘munke’ udøver vold mod muslimer, hvilket er helt uhørt og chokerende for os andre, fordi det er et absolut brud på munkenes løfter og helt i strid med Buddhas Dharma.
Karmapa’s brev følger i sporet på mange kendte menneskers protester og FN’s fordømmelse af undertrykkelsen af Rohingya’erne. Foreløbig har det ingen virkning haft. Hver dag brændes Rohingya landsbyer af og endnu flere flygter og uskyldige mennesker dør under sådan flugt.
Læs den tidligere rapport. Der har været - og er fortsat - mange rapporter i medierne om de stakkels Rohingya’er. På Wikipedia kan du finde opsummeringer.
Sidste nyt i denne fortsatte gyser er Aung Suu Kyi’s nye initiativ for at starte en repatriering af de nu over 600.000 landflygtige Rohingya’er fra Bangladesh’ improviserede flygtningelejre. Læs om det her i ‘The Guardian’ (UK).
Artiklen indeholder også uddybende information og en video.
Billedet viser Aung Suu Kyi.
(24. oktober, 2017:) I følge myndighederne i Bangladesh flygter der hver dag mellem 1000 og 3000 mennesker over grænsen fra Burma. Hvordan en repatriering skal kunne finde sted, når folk stadig flygter, synes en lidt underlig prioritering. Aller først bør myndighederne i Burma vel sørge for, at der ikke længere er nogen grund til at flygte. Man efterlades med et indtryk af, at de ansvarlige folk i Burma foretrækker at ignorere Rohingya’erne, mens militæret og militante burmesere gennemfører etnisk udrensning i Rakhine. Læs mere her om den seneste udvikling (Reuters).
|
Organ donations registeret når en million deltagere
En million danskere har tilmeldt sig. De er alle villige til at give deres indre organer til værdigt trængende, hvis de selv skulle blive sat ud af spillet ved hjernedød. Læs om det her (DR).
Selvom det umiddelbart lyder som noget godt og gavnligt, så gør deltagerne i registeret sig næppe klart, hvad det faktisk indebærer. Læs endelig den uddybende artikel her (Rædsel og gavmildhed).
|
Så kom der svar til munke og nonner
om tiggeri i det offentlige rum og Grundloven
- fra Justitsministeriet. Det vil sige, de har sendt en email med en vedhæftet PDF fil. I PDF filen meddeler de, at de modtager mange henvendelser. De besvarer ikke spørgsmålet om, hvorvidt den nye lov om tiggeri i det offentlige rum må anses for at være i strid med Grundloven. De takker dog for interessen.
Billedet viser en traditionel tiggerskål.
Det er naturligvis ikke godt nok, så jeg har svaret tilbage, at jeg ønsker besked om, hvem de har fremsendt min forespørgsel til, samt hvad vedkommende mener om den omtalte modsigelse mellem loven om tiggeri i det offentlige rum og Grundloven.
Læs Justitsministeriets brev her.
Læs mit svar her. Læs den tidligere omtale her.
|
10 misforståede opfattelser af buddhismen
Tricycle Magazine i USA har fået Robert E. Buswell Jr. og Donald S. Lopez Jr. til at beskrive de 10 almindelige misforståede opfattelser af buddhismen.
De er som følger:
1) Alle buddhister mediterer. Det er på ingen måde
tilfældet. Mange dyrker blot bøn og hengivenhed.
2) Først og fremmest handler buddhistisk meditation om
'mindfulness' (smriti). Det er faktisk ikke korrekt. Smriti indgår naturligvis i alle former for meditation sammen med mentalt fokus. I vipashyana gør særlige forhold sig gældende, ligesom med den fuldendende fase ved sadhana.
3) Alle buddhister er vegetarianere. Hvis bondens plov og
dyrkning af afgrøder ikke slog sansende væsner ihjel,
ville det måske have været rigtig nok...
4) Alle buddhister er pacifister. Det er en misforståelse af
begrebet tålmod (kshanti).
5) Buddhismen er en filosofi og ikke en religion. Når man
mener det, har man en meget begrænset forståelse for
begrebet religion (Dharma).
6) Buddha Sakyamuni var et almindeligt menneske og ikke
en gud. I religionen, som han grundlagde, er der derfor ikke plads til guds dyrkelse. Helt så ligetil er det jo slet ikke. Guds begrebet fra Abrahams religioner er ukendt i buddhismen, men det klassiske indiske begreb for guder bruges flittigt. Desuden er der forskellige hellige mennesker som diverse Buddha'er og Bodhisatva’er, som oftest overgår de gamle guder i hellighed. Der er endelig også begrebet om Yidam'mer. Velsignelse fra al denne hellighed er således vigtigt i Buddha’s Dharma.
7) Zen buddhismen forkaster konventionel buddhisme. Det
er naturligvis ikke tilfældet. Det er kunstighed, som ikke
går godt sammen med zen. Zen reagerer mod det
unaturlige.
8) De 4 ædle sandheder er adelige (arya). Efter nazisternes
misbrug af begrebet arisk, må vi forklare begrebet på ny som 'ægte, ophøjet, af højeste betydning eller sandheder, som forædler eller forfiner.' På denne måde kan de 4 ædle sandheder godt forblive forædlende og værdifulde.
9) Zen handler kun om 'pludselig oplysning.' Det er
naturligvis ikke helt rigtigt. Enhver oplysning er i sagens natur 'pludselig' - men forhindringerne for indsigt og befrielse fjernes normalt gradvist over mange år eller efter mange liv.
10) Alle spirituelle traditioner inklusive buddhismen er blot
forskellige veje til det samme mål. Det er åbenbart ikke rigtigt. De fleste religioner viser veje til himmelske eksistenser eller paradiser. Kun buddhismen handler om Nirvana som mål. Så ‘frelse’ eller ‘befrielse’ betyder ganske enkelt ikke det samme i de forskellige religioner. Man kan muligvis diskutere, om Hindu’ernes begreb ‘moksha’ svarer til ‘bodhi.’
Læs videre i Tricycle Magazine online.
|
Ny måde for tilintetgørelse af lig
I USA kan man nu få bortskaffet de afdøde ved opløsning af liget. En særlig reaktor behandler liget akalisk, hvorved ligets bestanddele opløses i væskeform og kan for eksempel 
genbruges som gødning.
Billedet viser en sådan lig
afsyrings reaktor.
Væsken bliver kaffe farvet og består af mineraler, salte, aminosyrer, sæbe og vand. Skelet delene bliver gjort møre af behandlingen, bundfældes og kan relativt nemt knuses efter den kemiske opløsning. Kunstige knogleled og elektroniske dimser til for eksempel regulering af hjerterytmen samt tandfyldninger bundfældes i reaktoren og kan nemt fjernes fra de øvrige lig rester.
Den nye metode er ikke helt ny. Den blev foreslået første gang i 1880. Metoden har skabt en del debat i USA, hvor den er tilladt i for eksempel Minnesota og Utah. Den er næppe brugbar i Danmark, sådan lige med det første. Metoden falder sandsynligvis ind under betegnelsen ‘usømmelig omgang med lig.’
Metoden prises for at være mere økologisk end ligbrænding, men da mange lig indeholder en hel del tilsætningsstoffer fra den afdødes industri forarbejdede ernæring, kan man jo betvivle gavnen for miljøet. Det er således velkendt i begravelses-væsnet i Danmark, at lig i vore dage er godt 10 år længere om at kompostere i kirkegårdens jord end i gamle dage, hvor der ikke var tilsætnings stoffer i maden.
Det er også problematisk, hvordan man opbevarer og behandler en sådan mængde akalisk væske, før den når til sit endelige bestemmelses sted - og hvor kan den egentlig spredes? Man kan ikke slippe væsken ud i kloaken, for det vil smadre kommunens rensnings anlæg. Det er sandsynligvis heller ikke i orden at udlede væsken i havet. I USA er det tilladt, at sprede lig-væsken i sin egen have, men den går næppe i Lollands kommune. Så alt i alt er det her vist en dårlig ide.
Læs om det her. Læs om miljø problemerne her.
Læs en anprisning her.
Læs i øvrigt den nye artikel: Links om død og ligfærd.
|
Jamgon Rinpotje besøger Renchen-Ulm Bodhi Path i Sydtyskland
17. til og med den 19. november
Kursus og indvielse til Avalokitesvara
Jamgon Rinpotje besøger
Renchen-Ulm Bodhi Path center, hvor han giver indvielse til Avalokiteshvara.
Rinpotje vil også undervise i
7 punkts træning i forståelse med hjertet - som normalt kaldes ‘sindstræning.’ Det kaldes for lodjung på tibetansk. Det vides ikke, hvor meget af emnet han kan nå at præsentere på så kort tid.
*****
Retreat med Lama Tashi i Renchen-Ulm
Umiddelbart efter Rinpotje's besøg følger Lama Tashi's guidede retreat på 5 dage. Lama Tashi er elev af Gendjyn Rinpotje.
Han gennemførte to retreats på 3 år og 3 måneder i Frankrig, før han slog sig ned ved Rostock, hvor han startede et Bodhi Path center.
Han var også i en periode Gendjyn Rinpotje's tjener. Gendjyn Rinpotje udpegede ham som Lama i 1994. Lama Tashi er ikke længere munk, men gift og driver Rostock Bodhi Path center, som foregår i sammenhæng med en kommerciel kursus ejendom, hvor man kan leje sig ind til retreats og kursus. Læs mere her.
|
21. november 2017.
Kollegial certificering i USA
Som bekendt er Lama titlen ikke en beskyttet titel, hvilket forskellige Dharma institutioner har reageret forskelligt på, men der er endnu ikke fremkommet en almen certificering af Dharmalærere. Men en Dharmalærers ry og anbefalinger er dog relativt nemt at verificere, fordi det foregår indenfor rammerne af en gammel religiøs tradition. Det er derimod ret uklart, når det handler om instruktører i vågent nærvær - ‘mindfulness’ - fordi instruktionerne foregår udenfor de traditionelle rammer. Så der mangler en standard, det nærmeste vi kan komme en ‘beskyttet titel.’
Det buddhistiske magasin 'Tricycle' i USA meddeler, at der nu er lavet en standard for 'mindfulness' instruktør uddannelser og certifikation af sådanne instruktører i hele USA. Standarden 
er udformet af organisationen 'The International Mindfulness Teachers Association’ (IMTA). Denne organisation er ledet af flere kendte mennesker, som både er Dharmalærere og 'mindfulness' instruktører. Standarden skal hjælpe til, at 'mindfulness' instruktører kan certificeres og folk få hjælp til at afgøre, om instruktøren er veluddannet, faglig korrekt og tillidsværdig.
IMTA drejer sig om to ting: en certificerings proces for 'mindfulness' instruktører og et standardiseret trænings program til at opnå en certifikation, som den enkelte kan gennemgå for at kvalificere sig til sådan certificering af IMTA.
I ledelsen sidder som formand Dawa Tarchin Phillips, som deltagere i Bodhi Path netværket måske er bekendt med (se billedet). Det er noget af et projekt, som han har kastet sig ud i. Til gengæld virker det som om, at netop han vil være i stand til at bære projektet igennem. Dawa har mange titler. Dawa Tarchin Phillips er Lama fra Kyndrøl Ling (Le Bost i Frankrig, hvor han gennemførte 2 gange 3-års retreats), Bodhi Path Dharmalærer, senior mindfulness teacher, med-grundlægger af ‘The Mindfulness Leadership Online Training Conference ’ og ‘The Mindful Leadership Tribe’ samt direktør for ‘Empowerment Holdings, LLC.’
"Vi ønsker at blive til en anbefalings kilde indenfor feltet og for offentligheden” siger Dawa til 'Tricycle.'
Læs om det her. Tjek også: IMTA's hjemmeside.
Læs om Dawa Tarchin Phillips her.
Læs om Dawa Tarchin Phillips hos Bodhi Path International.
|
Sharminub Kloster er kommet godt i gang
Shamar Rinpotje’s kloster og retreat projekt i Kathmandu dalen i Nepal nærmer sig sin fuldendelse. Jigme Rinpotje, den 14. Shamarpa's storebror, Karmapa’s manager og repræsentant i Europa, var på besøg, og du kan læse rapporten fra Dhagpo om begivenheden på linket nedenfor.
Unge ny uddannede Acharyas fra Kalimpong er blevet sendt til Sharminub for at undervise munkene og drengene under uddannelse i klosterskolen. Jigme Rinpotje holdt en tale, hvor han understregede vigtigheden af fortsat daglig meditation og udførelse af diverse Yidam ritualer i Klosteret ved de traditionelle lejligheder.
Billedet viser Jigme Rinpotje, som bor
i Dhagpo i Frankrig.
Så Shaminub er i gang med en traditionel Karma Kadjy kloster udvikling. Det er et ret stort projekt, som er under udvikling. Her er ikke blot et ret stort kloster og klosterskole - bagved ligger retreat centeret, hvor ægte Bhikshus (fuldt ordinerede munke) lever i livslagt retreat, mens de nøje overholder alle deres løfter i sin oprindelige mening, som den blev forstået på Buddha Sakyamuni's tid.
 |
Billedet viser Sharminub kloster kompleks ved Kathmandu i Nepal.
Som det fremgår af billedet, er byggeriet endnu ikke helt færdigt. Klosteret er nu i stand til at fungere, som traditionelle klostre i Tibet gjorde førhen, med et egentligt kloster, hvor der både er unge og gamle munke, shedra (akademisk institut) og retreat faciliteter. Så fremover kan Sharminub nu klare sig selv. Det er meget godt gået, når man betænker Shamarpa's fravær.
Læs rapporten fra Dhagpo’s hjemmeside (på engelsk).
|
Kadjy Mønlam i Bodhgaya
fra den 14. til den 20. december 2017
Karmapa ankom til Bodhgaya den 6. december.
Den 17.
Karmapa Thrinle Thaye Dordje vil igen i år forestå Kadjy Mønlam ceremonien i Bodhgaya.
Det er blevet en tradition, at mange Karma Kadjy Dharmalærere og elever mødes her hvert år og deltager i programmet.
Billedet viser den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje’s
ankomst til Bodhgaya, hvor han modtages af Beru Khyentse Rinpotje.
Hoved praksis vil være recitation af 'Kongebønnen' - Samanthabhadra's ønske bøn, som på fuldstændig måde udtrykker hele Mahayana's tilstræbelse af både relativt og ultimativt Bodhicitta. Bønnen findes oversat til dansk som: Sammendrag af Alle Smukke Skildringer. Det er en privat udgivelse, så måske er den svær at få fat i.
Der findes også en engelsk udgave med Shamar Rinpotje’s kommentarer: The King of Prayers.
Du kan få fat i selve bønnen på tibetansk og engelsk på de følgende links (PDF filer): Sangtjø Mønlam med små bogstaver - Sangtjø Mønlam med store bogstaver. Dagligt program: klik her.
Det meddeles nu (den 25. oktober), at der er planlagt særlige langtlivs Pudja'er for Karmapa Thaye Dordje fra den 19. til den 21. december, som vil blive udført i Karma Templet. Den 22. vil der blive udført en særlig Mandala ofring for Karmapa's liv, så det bliver langt og godt.
Der vil sandsynligvis også foregå store Pudja'er, Karmapa's instruktioner og indvielser. Vi kan også gå ud fra, at det hele starter med de traditionelle Lama danse, som plejer at foregå i Karma Templet et par dage før de egentlige ceremonier påbegyndes ved Bodhi træet og Mahabodhi Templet, hvor Buddha Sakyamuni opnåede Nirvana.
 |
Læs om betydningen af Mønlam her.
Sidste nyt og arkiv fra de tidligere Mønlams findes på Kadjy Mønlam's hjemmeside:
www.kagyumonlamchenmo.org
|
Hvornår lærer de det?
Den mystiske bevidsthed - og de dunkle processer i sindet og hjernen - samt den biokemiske suppe i hovedet. Freud og psykofarmaka.
Hvad blev der af psykoanalysen, Freud og hans besynderlige ideer? Det stoppede som terapi med opdagelsen af psykofarmaka. Man kunne med større effekt og færre penge ændre den biokemiske suppe i hjernen fremfor at styrke kraften ved ret tænkning og eksistentiel erkendelse. Psykofarmaka har overbevist mange mennesker om, at sindet - og bevidstheden - er et produkt af hjernens aktivitet. Virkeligheden er naturligvis lidt mere indviklet - og bevidsthed meget enklere...
Så lige nu ved man ikke - rent videnskabeligt - om hjernen som biokemi og elektromagnetisk fænomen er det same som sindet med et hav af sansninger, følelser, fantasi og tanker. Hvordan bliver den biokemiske suppe til et hav af bevidsthed?
Det er det såkaldte 'hårde problem' med bevidsthed. Videnskaben kan ikke undgå at bemærke sindets ikke-fysiske karakter, men ønsker alligevel at henregne bevidstheden som noget et eller andet, der svømmer rundt i den biokemiske suppe.
Det er en hårdnakket hypotese, at sindet på en eller anden måde må og skal være fysisk. Denne hypotese er en simpel forventning og fordom, som man i århundreder har anvendt for at slippe af med midelalder fordommen om sjæl og ånd i en tilstand af inkarnation i den fysiske krop. Det var i virkeligheden oprindeligt et oprør mod den kristne kirke i Vesten. Når det metafysiske ikke eksisterer, hvad skal vi så med religion? Uden religion vil fornuft og videnskab herske. Derfor vil videnskaben have fysiske forklaringer på alt.
Man ønsker ingen religiøse og metafysiske overraskelser. Man antager, at alt kan sanses, måles, vejes og erkendes korrekt ved observationer og analyser. Alt andet er overnaturligt - tilsyneladende - og venter blot på en fremtidig videnskabelig forklaring, som helt sikkert vil dukke op senere...
Det positive i denne 'videnskabelige' holdning er, at man anser uvidenhed som problemet. Det koblede man så sammen med en positiv forventning om, at alt kan kendes, forklares og udtrykkes præcist på en videnskabeligt forsvarlig måde. Det er den egentlige grundtanke i den såkaldte 'oplysningstid' for et par hundrede år siden. Denne oplysnings tanke har præget tidsånden lige siden. Den er blot ikke særlig oplyst, fordi den i sig selv er en fordom og ideologisk forventning - eller noget, der faktisk ligner en religiøs tro, som virkeligheden så bare har at rette sig efter. Ingen plads til overraskelser - vi ønsker bekræftelse på, hvad vi allerede tror i forvejen.
Så videnskab er blevet til en overordnet tro på, at vores sansninger er virkelige, mens bevidstheden, som opfatter sansningerne i sindet, er blevet en mystisk størrelse, som man benytter sig af i sin egenskab af 'videnskabelig observatør' - mens man i tavshed forbigår, hvad bevidsthed mon er for noget.
I al videnskab er bevidstheden forblevet det 'hårde' problem. Man håber med tiden på en forklaring og realistisk forståelse, mens man i mellemtiden forbeholder sig ret til at benævne bevidsthed som en frembringelse af hjernens biologiske aktivitet. Ikke for noget - sådan TROR man bare, at det forholder sig.
Imidlertid er det endnu ikke lykkedes for videnskaben at beskrive, hvad bevidsthed egentlig er. Man har heller endnu ikke formået at beskrive, hvilke processer i hjernen, som må formodes at understøtte bevidsthed, hvis bevidsthed er noget, som svømmer i den biokemiske suppe i hovedet.
I Dharma'en beskrives bevidsthed ret præcist, fordi vi ikke prøver på at gøre noget mentalt til noget fysisk.
Billedet viser en tegning af et metal
spejl, symbol på sindets karakter.
Det virkelige mysterium anses for at være sindets inkarnation i vores krop. Hvordan forbindes noget mentalt med noget fysisk? Det er ikke spor åbenbart, selvom det er det, som opleves hele tiden. Årsagen er den instinktive illusorisk dualisme eller opfattelse af tohed. Når vi undersøger vores egen bevidsthed indgående og præcist under meditation, opdager vi illusionen.
Det er sindet, som er nærværende - og det er det fysiske, som er transcendent. Altså i vores faktiske oplevelse af os selv og verden - hvilket er en manifestation af dualisme på et lidt andet niveau. Videnskaben er endnu ikke nået til denne forståelse på grund af sin kamp for fritænkeri i modsætning til den kristne tro på metafysiske virkeligheder. Videnskaben har endnu ikke forstået, at denne kamp også er en fordom og en tro.
Videnskaben vedkender sig dog det 'hårde' problem ved bevidsthed. Så mangler man blot det der med videnskabelig fordom.
Vi må heller ikke glemme, at for videnskabsfolk drejer det sig også altid om videnskabelig karriere - de skal jo have brød på bordet og betale husleje. 'Farlige’ videnskabelige teorier kan ødelægge en ellers lovende akademisk karriere.
Billedet viser en karikatur af M. M. Owen - fra Misfit Press’ hjemmeside.
M. M. Owen fra Vancouver, Canada har skrevet et essay til internet magasinet Aeon om dette emne.
Artiklen sætter Freud og psykofarmaka i perspektiv i vores moderne tid. Owen skriver:
‘We don’t need Freud; we need an approach which takes seriously the mental nature of the mind. And since Freud was the one who has done that most thoroughly, that seems to me the correct place to start.’
M. M. Owen er freelance skribent. I øvrigt arbejde han på sin PhD. ved University of British Columbia i Vancouver. Han er også chefredaktør for 'Misfit Press' - ligeledes i Vancouver.
Læs også de tidligere rapporter fra i år: Bevidsthed som en dawinistisk evolution - Er bevidsthed fysisk? - Det hårde problem med bevidsthed - De reaktive planter og bevidsthed.
|
 |
Godt nytår
Må det nye år give fred og ro
