Forsiden

sitemap

Tendar

De gamle nyheder 2018

Kapitel 1  -  januar - februar
Læs på dette link om redaktionen af nyhederne

Indholdliste

Karmapa og den nye Gendjyn Rinpotje, januar  (til højre)

metoo, januar    (til højre)

Spøgelset i maskinen, 4. januar

Fornuftens tidsalder begyndte i Etiopien, 6 januar

Mink industrien i Norge nedlægges, 15 januar

Cloudflare-cuckooland, 17 januar    (censur på nettet)

Karma Ling: brandstifteren arresteret, 21 januar

2 terror bomber afværget i Bodhgaya, 22 januar

En burmesers kontemplation i USA, 25 januar

Ulovlig overvågning i Danmark, 26 januar

Larung Gar mister sin frihed, 27 januar

Brahma's åndedrag er tilbage, 1 februar

Bengalske bombemænd anholdt (Bodhgaya terror forskrækkelsen), 2 februar

Udviklingen af amerikansk Dharma i 60 år, 3 februar

Netzwerkdurchsetzungsgesetz, 5 februar

Thrinle Tulku underviser i Ngøndro til Mahamudra hos Renchen-Ulm Bodhi Path i Sydtyskland - Bededagsferien 27/4 - 1/5.

Jigme Rinpotje kursus: en Bodhisatva’s 37 bestræbelser  hos Renchen-Ulm Bodhi Path i Sydtyskland - Pinsen

6. januar 2018.  

Spøgelset i maskinen

Anthony Gottlieb er en af redaktørerne på Lapham Quarterly, et historisk magasin i New York. Han har skrevet en artikel i sit magasin, som hedder:  The Ghost and the Princess – The correspondence of René Descartes and Princess Elisabeth of Bohemia — a debate about mind, soul, and immortality.

Læs artiklen på dette link.

 Det 'hårde problem' ved bevidsthed har en længere historie i Europa. Det begyndte med deduktion udfra observationer af naturen og de levende væsner, og det var egentlig filosoffen Descartes, som påbegyndte denne tradition i seksten hundrede tallet. René Descartes (31 Marts 1596 – 11 Februar 1650) var en fransk filosof, matematiker og videnskabs mand. Han tilbragte en stor del af voksne liv i Holland, hvor han også mødte prinsessen, som spiller en vigtig rolle i denne historie.  Han opfattede naturen som mekanisk og sammenlignede kroppen med en maskine. Denne deduktions model på Descartes' tid kunne ikke forestille sig 'software' og 'hardware' - som det er blevet moderne i dag. Så Descartes postulerede en 'sjæl' i den biologiske maskine, hvis eksistens form var mental.  Det er ‘spøgelset i maskinen.’

Billedet viser René Descartes, udsnit fra et maleri af Frans Hals.

Han var overbevist om, at sjælen kunne eksistere uden sin krop, fordi sjælens bestanddele ikke kan være fysiske. Imidlertid måtte sjælen jo forbinde sig til en fysisk krop på en eller anden måde, for at frembringe, hvad vi kender som vores liv og inkarnation. Descartes mente, at denne forbindelse var  pineal kirtlen i hjernen. Lige præcis hvordan denne forbindelse så faktisk finder sted, kunne han ikke finde ud af, men Descartes var overbevist om, at det måtte være her, at det sker.  Han døde, før han fandt en løsning.

 Den konklusion på sin spekulation er han nok nået til ved udelukkelses metoden. Sidenhen er man gået væk fra denne antagelse, fordi  sindet synes aktivt overalt i nervesystemet - videnskaben ved blot slet ikke heller, hvordan det rent faktisk foregår. I modsætning til Descartes, ønsker man ikke længere at tale om en sjæl. Til gengæld dyrker man så den moderne spekulation om sindet som 'software' i hjernens 'hardware.' 

 Så selv om noget mentalt egentlig ikke er noget fysisk, så skøjter man henover problemet, og kan ikke forklare, hvad  sindet egentlig er for noget, eller hvad sammenhængen egentlig består af. Den med software og hardware er til syvende og sidst simpelthen en allegori, og ikke videnskab. Det gode ved den moderne videnskabelige spekulation om det mentale er, at man søger væk fra Descartes' åbenbare  dualisme og søger samtidigt at forstå dialektikken mellem det fysiske og det mentale. Bevægelsen fra dualisme til dialektik er et stort fremskridt. Men om det mentale er en midlertidigt forankret sjæl i kroppen, eller bedre kan betegnes som software, kommer ud på et. Det at du oplever resultatet af hjernens aktivitet, kan ikke forklares som software. Måden hvorpå sindets kontakt med sanse genstande finder sted gennem nervesystemet, kan i hvert fald allegorisk godt kaldes for software, men det forklarer jo ikke noget om, hvad det vil sige at være bevidst - eller hvad det vil sige, at være oplever af - vidne til - eller observatør af sine sansninger og oplevelser i øvrigt. Den moderne videnskab har simpelthen udsat afklaringen af bevidsthedens 'hårde problem.'

 Indtil  mystikken omkring, hvad det vil sige at være observatør, er afklaret, forbeholder videnskabs folkene sig dog ret til at spekulere om sindet uden sjæl - eller om sindet som resultat af helt igennem fysiske og biologiske processer i nervesystemet. Man tør ikke tænke parallel universer til sind, sjæle og observatører, som inkarnerer i fysiske kroppe. Man søger at afklare samspillet mellem sind og stof, men man forventer alt for kraftigt en helt igennem fysisk forklaring, hvor sjælen dør sammen med kroppen, når den må opgive livet.  Ligesom softwaren forsvinder, når du smadrer harddisken med en hammer. Mener man det, følger at spøgelset i maskinen opstår af maskinen.
 Det løser ikke det ‘hårde’ problem ved bevidsthed, for der er jo stadig et ikke-fysisk spøgelse. På hvilken måde eksisterer sindet i så tilfælde? Det er jo trods alt mentalt, dette sind, uanset hvor det opstår fra, så det rigtige spørgsmål er, om sindet er en ‘ny’ dimension. Den tanke kan de fleste videnskabs folk ikke lide, fordi de så ikke kan måle og veje sindet. Men det kan de jo allerede ikke, så...

 Disse spekulationer fører således tilbage til de teologiske antagelser i den Vestlige tradition, hvor spørgsmålet om sjælens udødelighed er blevet diskuteret i over to tusinde år. Men hvorfor skulle sjælen være hjernens værk? I stedet for at handle om observation, synes der her at være tale om ideologiske antagelser.  Når man søger fysiske forklaringer på alting, er det naturligvis nærliggende at antage hjernen som årsag til sindet. Så behøver man for det første ikke at lede og undersøge længere - for det andet gør det metafysik overflødigt. Det er det, som man håber på, at finde ud af. Det er resultatet, som man håber med tiden at kunne nå frem til og bevise. Styrken i denne teori er, at hvis teorien ikke holder, følger kaos, hvilket vi ikke ønsker. Derfor er teorien populær. Kaos betyder, at man er bange for at skulle forholde sig til metafysisk virkelighed. Det antages, at man ikke kan gøre sådant på en videnskabelig måde, så man håber, at teorien holder. Denne antagelse er i sin karakter ideologisk, uvidenskabelig og en fordom. De fleste videnskabs folk tilsidesætter denne problem stilling med den begrundelse, at deres felt ikke er ‘bevidsthed.’ Så det må andre beskæftige sig med...

 Selvom Descartes gav plads til åndelige realiteter i sin videnskabs spekulation, har eftertiden i hovedsagen forkastet metafysiske virkeligheder - eller i det mindste, så ser moderne videnskabs folk ikke det metafysiske som noget, videnskaben kan beskæftige sig med, netop på grund af emnets mentale karakter, som gør det umuligt at foretage nøjagtige målinger. 

 Det er således muligt i dag for moderne dannede mennesker, både at opretholde Descartes dualisme om sjæl og krop (som gør det muligt at være for eksempel kristen og videnskabs person på samme tid) og en helt igennem materialistisk opfattelse af sindet og verden. Begge anskuelser fører imidlertid til enten paradokser eller flere slags forståelses teoretisk umulighed, hvilket Gottlieb beskriver i sin artikel.

 Det ’hårde problem’ ved bevidsthed begyndte at formulere sig for tænkende mennesker i Europa. Det begyndte allerede i Descartes’ egen tid. Descartes havde det ikke godt med sine kritikere, bortset fra en prinsesse fra Bøhmen, som hed Elisabeth. Hun var af den skotske kongelige Stuart familie og gift med fyrsten af Rhinlandet i det dengang Tysk-romeske kejserrige. Hun førte en lang brev udveksling med Descartes, som forblev privat i mange år. 

 Gottliebs artikel handler om prinsessen fra Bøhmen og hendes kloge betragtninger og spørgsmål til Descartes. Det er god læsning, fordi vi har denne tradition i Europa om forholdet mellem sjæl og krop, som i virkeligheden er ganske udbredt og flittigt brugt af alle mulige mennesker, som ikke nødvendigvis kender noget til denne filosofiske tradition. Det er med denne arv på bagen, at vi lærer om Buddhadharma’ens syn på sind, sprog, krop og inkarnation.

 Descartes bliver især husket af verdenshistorien på grund af hans logiske følge slutning om sjælens mentale karakter:  ‘jeg opfatter, derfor er jeg til’  (latin: cogito ergo sum. Emnet behandles på Tilogaards netsted i artiklen: Om opfattelsen 3, Selvets illusion).

 Prinsessens spørgsmål til Descartes finder helt andre svar fra  – for eksempel –  Nagardjuna  og  Asanga. Det er der, hvor vi andre befinder os. Interaktion mellem sind og krop er et helt igennem fantastisk emne. Især når man mediterer.

Læs artiklen.

Læs også om:  Den mystiske bevidsthed - og de dunkle processer i sindet og hjernen - samt den biokemiske suppe i hovedet. Freud og psykofarmaka  (artiklen har links til tidligere artikler om det ‘hårde’ problem ved bevidsthed).

17. januar 2018.  

Cloudflare-cuckooland

 Ytrings friheden på internettet er desværre ikke kun et Grundlovs anliggende, men også et redaktions og styrings problem. Det er også et demokratisk problem generelt og  i nogle tilfælde en udfordring for statens sikkerhed. Desuden er ytringsfriheden et slags problem for filosoffer, et lidt andet for jurister og et tredje og mere difust problem for internet giganterne.

 Hele feltet er i disse tider i opbrud, men en ganske særlig begivenhed har fået magasinet ‘Wired’ til at lave en meget interessant artikel. I denne artikel står der:
"I woke up in a bad mood and decided someone shouldn’t  be allowed on the internet. No one should have that power. (jeg vågnede med en ubehagelig fornemmelse og besluttede, at der var nogen, som ikke burde have adgang til internettet. Ingen bør besidde en sådan magt.)”
 Denne udtalelse kom  fra Matthew Prince  (se billedet)   til Wired. Han er den 43 år gamle direktør (CEO) af firmaet Cloudflare.

 Cloudflare er nok lidt ukendt for de fleste. Deres servere beskytter diverse kunder mod de såkaldte ‘DDos’ angreb og lignende fra hackere. Denne historie har i virkeligheden åbnet Pandora’s æske, hvad angår censur på internettet, og stiller skarpt på en manglende etik.
 Nogle vil sige en manglende lovgivning...

 Sagen er ikke, at Mathew Prince sådan set mangler etik  - tvært imod, synes han at virkeliggøre vel gennemtænkte holdninger og handling. Men hans etik svævede lidt for meget i ‘skyen’  -  og han var lidt for alene med etik på feltet.

 Internettets infrastruktur mangler samfundets regulering. Det er faktisk hele det internationale samfund, som bør regulere internet giganterne og ‘Big Data.’ Det bør ske på en eller anden måde - for eksempel via EU - fordi Facebook og Google på mange måder er ved at overtage området for personlig kommunikation, som tidligere var telefon selskabernes og postvæsnets område. Mens telefonvæsnet og postvæsnet er reguleret fra Grundlovs niveauet  med brev hemmelighed og privatlivets fred til monopol lovgivning, er Facebook fri til at sætte sin egen standard. Facebook vil samtidigt faktisk ikke oplyse offentligheden om, hvad deres standard egentlig er  - og de besvarer ikke pressens spørgsmål. Så der skal EU lovgivning til...

Læs artiklen her.            

 Læs også fra ‘Wired’ om internet giganternes dybest set ‘reklame filosofi’ og deres angivelige rolle som offentlighedens vogtere af ytringsfriheden. Kan en reklame konsulent virkelig sikre ytrings frihed?   Måske er denne ‘etik’ slet ikke flotte ord og vendinger i ‘skyen,’ men slet og ret vildledning for at undgå regulering...
    Læs artiklen her

Læs også de seneste artikler om ‘Big Data.’ (2017)  

Digitalisme - Big Data 2016.  

25. januar 2018.  

En burmesers kontemplation i USA

 Mens soldater og angivelige 'munke' i Burma  (Miyanmar)  forsøger at umenneskeliggøre Rohingya folket, mister de samtidigt deres egen menneskelighed. Om ikke andet, vil de blive ramt af deres usunde karma ved hadet og vreden, som æder deres velbefindende bort og skaber yderligere lidelse og smerte.

 Khin Mai Aung, som oprindeligt stammer fra Burma, har tidligere beskrevet sager om menneske rettigheder i forskellige medier, så som New York Times, San Francisco Chronicle og Huffington Post. Hun var førhen sagfører ved 'Asian American Legal Defense and Education Fund.'

 Hun skriver til 'Lions Roar' i USA om sine overvejelser om situationen i Burma som  Theravada  buddhist og gift med en katolsk mand. De har flere børn, og hvad skal hun dog sige til dem om ekstremisterne i Burma, som påstår at de er buddhister?

   Læs den rørende artikel her

   Læs den tidligere rapport her

1. februar 2018.  

Brahma’s åndedrag er tilbage

‘Big bang’ teorien  får et pust i nakken

 Quanta Magazine har publiceret en ny artikel af Natalie Wolchover, som er en af magasinets faste skribenter. Artiklen beskriver, hvorledes visse videnskabs folk i disse dage opdyrker den såkaldte 'bounce theory' for kosmos i stedet for ‘big bang' teorien om Universets opståen.
Billedet viser ‘Ananda Chakra’ - lykkehjulet, som traditionelt symboliserer det enkle i det komplicerede.  Anandachakra kan ‘blusse op’ eller trække sig sammen...

 Den nye teori er gammel og handler om det evige univers, som opstår,  udfolder sig, bryder sammen og genopstår i det uendelige. Artiklen angiver denne tanke om det evige Univers som noget, der stammer helt fra det gamle Ægypten og Babylon.

Atter en gang må man som buddhist sukke over al denne viden, som ignorerer Indiens  kosmologier. Dette 'bouncing universe' kaldes for Brahmas åndedrag  i Indien...

  Billedet viser Natalie Wolchover.

 Denne uvidenhed om Asiens filosofi og kosmologi burde den videnskabelige verden se at overstå. Folk er ikke dannede, når de overser Fjernøsten  (bemærk navnet - det må sørme ligge langt borte). På trods af denne mangel på viden, er artiklen glimrende læsning, fordi den beskæftiger sig både med 'Store Brag' teorien og den nye 'Elastik' tanke.

              Læs artiklen her.

       Læs også om relativitet og kvantemekanik  (Gl. nyt 2016)

Læs også om ‘Qbismen’ - en ny kvantemekanik  (Gl. nyt 2015)

27. januar 2018.  

Larung Gar Shedra i Kham mister sin frihed

(Artiklen er opdateret den 2. februar)

     Larung Gar er et buddhistisk akademisk institut, en såkaldt  Shedra, som voksede til nærmest en provinsby størrelse.
Billedet viser en typisk gade i Larung Gar før nedrivningerne. Bemærk de mange bjælke huse.
Der boede godt 40.000 mennesker indtil 2016. Ved diverse nedrivninger af private huse og tvangs fjernelser er denne by blevet væsentligt formindsket og beboernes antal reduceret. Omfanget af nedgradering er endnu ikke helt klart.
Larung Gar er en  Nyingma institution.

 Imidlertid fremstår der nu et klart billede af, hvad de kinesiske myndigheder har til hensigt, selvom der synes at være lidt modstridende interesser mellem Central regeringens ønsker og Lokal regeringens hensigter. De er enige om, at Larung Gar skal styres af det kinesiske kommunist parti. Shedra'en har hidtil været styret af sine egne demokratiske instanser. Det er slut nu. Den nye ledelse kommer til at bestå af 97 parti medlemmer.

 Samtidigt er der nu formuleret en mere gennemgribende plan for hele området med stærke begrænsninger i antallet af beboere eller studerende. Der bliver fremover et egentligt kloster med omkring 35oo medlemmer og en herfra adskilt Shedra med kun 1500 studerende. De to institutioner skal adskilles af en mur.
 De kinesiske myndigheders ønske om en mur forekommer temmelig Trumpsk og lettere mærkværdig. Det fremgår ikke, hvad begrundelsen for denne mur måtte være.

 Man har tidligere forsøgt at begrænse antallet af mennesker på stedet, og der var da også mange, som flyttede væk i begyndelsen af nullerne. Imidlertid kom de sivende tilbage og Larung Gar blev endnu mere omfattende end før begrænsningerne blev indført. Omkring år 2000 boede der cirka 10.000 mennesker. I 2016 boede der 40.000. Hvor mange der bor der lige nu, har vi ikke set tal på. Nogle skønner, at befolkningen er halveret. Der er ingen officielle tal. Det er ikke spor sikkert at det vil lykkes denne gang med den nye ret voldsomme nedgradering. Det ligner lidt et ‘Christiania’ problem, som myndighederne simpelthen ikke kan slippe af med, med mindre militæret jævner det hele med jorden. Det ønsker lokal-regeringen slet ikke. De ønsker at udvikle turismen og ser Larung Gar som en magnet for turister.

Billedet viser omfanget af Larung Gar før nedrivningerne og tvangs forflyttelserne. Foto fra Unsusual Traveller.

 Det synes at være en generel politik, som myndighederne i Kina nu gennemfører, som skal skaffe direkte kontrol med de frie organisations forløb, som har karakteriseret både Larung Gar og Yarchen Gar  - en mindre Shedra også beliggende i  Kham.
 På Tilogaard har vi endnu ikke set noget nyt fra Yarchen Gar siden august 2017. Til gengæld har vi fundet  denne smukke video, som er uploaded til Vimeo for nylig  (Yarchen Gar, en kortfilm af  Filippo Chiesa  på Vimeo). Der er dog ingen information om, hvornår filmen er optaget.

 Vi har ikke fundet nogen film om Larung Gar, som er filmet for nylig.  TV kanalen 'Arte' lavede en film i 2011, som viser os rundt i Larung Gar, som det så ud den gang. Filmen er på fransk. Reportagen viser et andet element i problematikken med de kinesiske myndigheder i Larung Gar:  en tredje del af befolkningen er faktisk Han-kinesere. 
 (Filmen  hedder ‘Tibet - Kinas nye koloni’ og er lavet af Léa Zilber og Sébastien Borgeaud. Filmen er blevet til i et samarbejde mellem Hikari Presse og Arte, 2011.)

 Det lader til, at det er slut med selvstyrende religiøse institutioner i hele Kina fremover. Det er meget trist. Netop Larung Gar var et eksempel på en positiv udvikling af  Buddhadharma i  Tibet, som var folkeligt baseret og som var på vej væk fra de traditionelle styringsformer i det gamle Tibet så vel som de for tiden fremherskende styringsformer i Kina. Det er dog ikke helt sikkert, at myndighederne får fuld kontrol med Larung Gar. Det må tiden vise.

 Det er meget svært for de kinesiske myndigheder at gribe ind overfor disse Shedra’er. Myndighederne ønsker ikke, at de skal styre sig selv, men de ønsker heller ikke, at de skal forsvinde helt. Begge steder er meget populære hos mange kinesere i resten af Kina. Der er tale om Nyingma institutioner, som myndighederne ellers ikke har de store problemer med i Kham og  Amdo. Det er tibetanernes støtte til  Dalai Lama, som de kinesiske myndigheder ønsker at slå ned på, men det er mest hos  Gelugpa’erne, at denne støtte til det gamle og kongelige Tibet findes.

 De kinesiske myndigheder slås generelt med, at hele Imperiet har brug for liberale demokratiske tilstande med en tre deling af magten ligesom i Vesten for at fungere ordentligt som en stats dannelse.
                                               Billedet viser Kinas nuværende præsident Xi Jinping.
 Man vil sådan set gerne have liberale tilstande, men helst kun demokrati indenfor det kommunistiske parti - og helst ikke for meget af det heller. I princippet vil man også gerne have en tre deling af magten, men det har  Imperiet aldrig haft før, og man er simpelthen bange for at udføre det i praksis. I Kinas grundlov er demokrati og den tre delte magt virkeligt blevet nedskrevet i åbenbar modsætning til de faktiske politiske forhold overalt i Imperiet.
 Så oveni samfundets svære problemer, ligger der en tåge af  hykleri og løgn. I denne giftige atmosfære tør folk ikke bryde normen - bortset fra nogle naive nyingmapa’er i Kham inspireret af Buddha’s Lære om, ikke at lade sig dominere af nogen eller noget...

 De kinesiske myndigheder har naturligvis ret i, at der mangler brandsikring, kloakering, moderne vandforsyning og lignende infrastruktur, som kan forebygge ulykker og sygdom.
 Det lader dog ikke til, at de kinesiske myndigheder har til hensigt at fremskaffe disse offentlige tjenester til lokal befolkningen og de religiøse institutioner i Larung Gar og Yarchen Gar.  Hvis Khamba’ernes selv-organisering fik lov at fortsætte, kunne man sagtens forestille sig, at de selv ville fremskaffe sådanne løsninger på folks behov for moderne infrastruktur og offentlig forsyning...

Læs om det her (Reuters).

Læs den tidligere rapport her  (2017).

Se flere billeder fra Larung Gar her. 

   Læs også om:  Kinas politik for at dominere buddhismen over hele verden.

25. januar 2018.  

Ngøndro til Mahamudra i Renchen-Ulm i Sydtyskland

27. april til og med den 1. maj

Thrinle Tulku laver et kursus og en retreat. Efter weekend seminaret om  Ngøndro eller den forberedende praksis  (sanskrit:  sadhana)  til  Mahamudra  meditation, vil Thrinle Tulku lave en to en halv dags retreat med interesserede deltagere.

 Den 'almindelige' ngøndro består i de  4 overvejelser. Denne kontemplation udføres ofte i forbindelse med al mulig anden slags praksis. De fire overvejelser tilskrives  Gampopa.
 Den særlige forberedende praksis består af fire discipliner.  1) Tilflugt inkluderende  glidefalds praksis  -  2)  Vadjrasatva meditation  - 3)  Mandala ofringer  -  4) Guruyoga, eller meditation på  Lama'ens  sind som værende det samme sind som ens eget.
 Den særlige Ngøndro kan udføres enten som  35 Buddha’er  sadhana  -  eller efter Gampopa’s metode, som er den mest kendte.

   Læs mere her  (Renchen-Ulm Bodhi Path Center)

5. februar 2018.  

Netzwerkdurchsetzungsgesetz

 Nu gælder tysk lov mod spredning af had, racisme og intolerance faktisk over hele verden. Magasinet 'Wired' rapporterer om det. Det er så et spørgsmål, om dette også indvirker på Facebook og Twitter i Danmark.

 Tilsyneladende indfører de sociale netværk nu forebyggende procedurer, for ikke at havne i retten i Tyskland, fordi den nye tyske lov også gælder i udlandet. Begrundelsen er, at tyskere skal kunne beskyttes mod 'hate speech' også når de er i udlandet.

 Legalt set, må det jo medføre, at der skal holdes øje med, hvilke nationaliteter, som bevæger sig rundt på internettet - altså legal overvågning. Tilsyneladende er denne lov, som trådte i kraft  den første januar i år, ikke helt gennemtænkt.

                Læs artiklen her.

        Læs også om overvågning i Danmark her.

Læs også den forrige artikel.   Læs desuden om ‘Cloudflare’ her.

Januar,  2018.  

Karmapa og den nye Gendjyn Rinpotje

Karmapa  og den franske  Gendjyn Rinpotje
 hilser på hinanden ved Kadjy Mønlam 2017.

#metoo

Samsara holder aldrig op, med mindre du selv siger stop   -  og giver slip...

 Nej tak, er en stærk manifestation. Desværre skal mange mennesker vænne sig til at sige fra. Ofte går det mod deres sociale instinkter og opdragelse.  Nej kan således være en stor begivenhed for den enkelte.
 Det er vigtigt at sige fra overfor usund karma. Det er vigtigt for os selv, og det er også vigtigt for dem, som søger at udnytte os. De har brug for at blive stoppet i deres usunde forehavende. Hvis de ikke bliver stoppet, forøges deres usunde karma.

 Det er også meget vigtigt at give slip på sådanne begivenheder, når man har fået sagt fra og helt firkantet har forstået, at nogen forsøgte at udnytte nogen andre. At sige fra og give slip er de vigtigste discipliner indenfor begrebet tålmod, sanskrit:  kshanti.
 Kshanti betyder at modsætte sig ondskab  - både sin egen ondsindethed og andres...

13. januar 2018, opdateret 6. december 2023.  

Fornuftens tidsalder begyndte i Etiopien

Lidt forsinket rapporterer Tilogaard om denne bemærkelses værdige bog og disse filosofisk set vigtige artikler. Denne rapport burde allerede havde været her i december 2017. Nå, her er den så...  

Link til artiklen fra Aeon

Vi må naturligvis fastholde, at fornuft og oplysning egentlig har sin oprindelse i Indien med Buddha Sakyamuni. Imidlertid kan vi ikke kalde  Buddha's Dharma for eksakt videnskab.
    Billedet viser Zara Jakob
       filosoffen fra Etiopien

 De eksakte videnskaber oprindelse tilkendes i den europæiske tradition de såkaldte oplysnings filosoffer fra 1700 tallet. Det viser sig nu, at det ikke er helt korrekt. Den norske professor Dag Herbjørnsrud viser, at det først startede i Etiopien i 1600 tallet med en lokal filosof, som hed Jakob (eller Yacob eller Yaqob).

Online magasinet 'Aeon' har i december 2017 skrevet en artikel om 'Den Afrikanske Oplysningstid.' Den handler om Dag Harbjørnsrud's bog: Zera Yaqob Welde Hiywet, Filosofiske Tanker av to etiopiske filosoffer fra 1600-tallet. Bogen udkommer senere i år på engelsk. Det behøver du dog ikke at vente på. Bogen er udgivet på norsk.

 Her rejses en række interessante spørgsmål. For eksempel den vestlige kulturs oplysnings filosoffers forhold til slaveri, afrikaneres akademiske karierer i Europa i 1700-tallet og meget mere. Atter rejses spørgsmålet om, hvorfor filosofi almindeligvis anses for et akademisk fag, som kun omhandler, hvad der er sket i den vestlige kultur. Hvornår bliver der undervist i sammenligning af Witgenstein og  Nagardjuna? Ja, der er vi ikke nået til endnu. Nagardjuna anses almindeligvis i de akademiske kredse for at høre hjemme i religiøse studier, Centralasien eller indisk kultur. Det er ligesom om, at man endnu ikke har opdaget verdens største filosof - nogensinde!

 Nå, kort fortalt - hvad angår artiklen i Aeon - oplysningstidens høje idealer, rationalitet, liberalisme og så videre blev formuleret et århundrede før disse tanker dukkede op i Europa. Filosoffen, som således kom først på banen, var etioper og boede i en klippehule i en række år, fordi han var ‘politisk ukorrekt.’ Her i hulen kunne han udvikle sine tanker i fred.
 Hans navn var Zera Jakob og hans værk blev udgivet med den ganske moderne titel: Undersøgelser, fra 1667.

 Læs artiklen fra Aeon  - den er sjov -  men læs også om bogen på det norske netsted:  Dag Harbjørnsruds bog om Zera Jakob.
 

Billedet viser Dag Harbjørnsrud

Center for Global and Comparative History of Ideas er et institut i Oslo, som blev grundlagt af Dag Harbjørnsrud.
 

En lidt forsinket opdatering december 2023

 Der har været en lang diskussion om Zera Yacob nu virkelig var en etiopisk oplysnings filosof, eller om navnet er et pseudonym for en italjensk Caputchiner munk Giusto da Urbino, som levede i det 19. århundrede, og som præsenterede sig selv som Zera Yacob's oversætter til italjensk. Læs om denne diskussion, som har stået på i et århundrede, i en artikel i Aeon Magazine ved Nigel Warburton. I sin artikel gør Warburton opmmærksom på, at det er af mindre betydning om Zera Yacob er en historisk person; hans værks filosofiske og sproglige betydning overskygger det historiske. Men det eer da interessant, at en fascistisk koloni administrator for Musolini's regering i 1930'verne i Etiopien var fortaleren for, at Zera Yacob var en forfalsket identitet.

 Læs den nye kritiske artikel her   (Aeon Magazine, 2023)

15. januar 2018  

Mink industrien i Norge nedlægges

 Som det første land i Norden vil Norge forbyde landets mink- og rævefarme inden 2025.
 I weekenden blev de tre partier Høyre, Fremskritts-partiet og Venstre enige om et regeringsgrundlag, og her er det blevet skrevet ind, at hele industrien skal udfases, skriver nyhedsbureauet NTB.
 I en måling fra 2014 svarede 68 procent af nordmændene, at de er imod den omdiskuterede type avl af minke og ræve. Dyrene i fangenskab lever under urimmelige forhold ligesom burhøns. Især minke udgør desuden en alvorlig trussel mod de vilde dyr i naturen, hvis og når de slipper fri fra deres bure.

 Kilder:  DR  -  Reuters  -  Anima  (foreningen) -  Naturstyrelsen

22.januar 2018.  

2 terror bomber  afværget i Bodhgaya

- ingen kom til skade -

  I øjeblikket er  Dalai Lama på besøg i  Bodhgaya, hvor han giver  Kalachakra indvielserne. Mens det hele kører som planlagt uden problemer, skete der en mindre eksplosion ved en elektrisk generator i udkanten af området, hvor det hele foregår. Indvielserne finder sted bag  Gelukpa Templet på en stor mark et stykke vej fra Mahabodhi Templet. Man ved ikke helt, hvad det egentlig var, som eksploderede, men tilsyneladende var det blot en termoflaske. Det vides ikke siden hvornår, at termoflasker er begyndt sådan at eksplodere, men under alle omstændigheder, var det ikke spor alvorligt og ingen kom til skade.

 Imidlertid fik det politiet op på mærkerne, og man fandt efterfølgende to 10 kilos bomber. Den ene bombe befandt sig foran Mahabodhi Society’s bygning overfor selve Mahabodhi Templets park anlæg. Den anden blev fundet ved adgangs vejen til hoved indgangen til Tempel komplekset med sin store park. Begge bomber blev uskadeliggjorte ved en kontrolleret eksplosion i sandet ved den nærliggende  Nirandjana flodseng. Selvom der ikke skete noget, blev folk i Bodhgaya forskrækede. Der var jo ni bomber, som eksploderede i 2013 i Bodhgaya, hvor flere mennesker blev sårede.

Billedet viser Mahabodhi Templet.       

Det menes ikke, at bomberne var rettet mod Dalai Lama og Kalachakra begivenheden. Bomberne var anbragt, hvor mange munke, pilgrimme og turister hver dag går til og fra Mahabodhi Templet. Så det var de almindelige pilgrimme, som var terroristernes mål  - tilsyneladende. Politiet har endnu ikke nogen mistænkte, men der spekuleres i, at det har noget at gøre med de forfærdelige begivenheder i Burma  (Miyanmar), hvor det muslimske Rohingya folk er udsat for landsforvisning, massedrab og terror fra det burmesiske militærs side.

 De militante ‘munke’ på Sri Lanka og i Burma foruroliger mange mennesker.  (OBS:  man kan ikke både være munk og millitant. Det strider mod munkenes  Vinaya  løfter  at udøve eller opfordre til vold. En munk må ikke engang være tilskuer til kamp handlinger i følge Vinaya. Derfor sætter jeg ‘apostroffer’ på ordet munke i denne forbindelse.) 
 Der spekuleres i, at disse angivelige  Theravada ‘munke’ med deres nationalisme og tendens til etnisk udrensning på Sri Lanka og i Burma, kunne være årsagen til, at  ekstremistiske salafister og andre kalifat-facister  udfører terror i Bodhgaya. Der er også etniske spændinger i Ladakh (‘Lille-Tibet,’  NØ for Kashmir dalen i de vestlige Himalaya bjerge), hvor der også er et muslimsk mindretal.

 Ved terror bombningerne i 2013 menes dog en Pakistansk inspireret og understøttet terror organisation, kaldet IM for Indian Mujahedin, at stå bag. Det er en svag organisation, som mangler noget at skyde på. Det vides ikke, om denne IM organisation stadig er aktiv, men bagmændene til bombe forskrækkelsen i Bodhgaya denne gang kan meget vel skyldes frusterede og desperate indiske kalifat-facister. Blandt de almindelige indiske muslimer finder de ikke opbakning.

 Angivelige buddhisters overgreb på muslimske mindretal i Asien er  ingen gyldig grund til at angribe uskyldige mennesker i Bodhgaya  eller andre steder  med terror bomber.  Kalifat-facismen fordømmes på det kraftigste af alle fornuftige og følsomme mennesker, herunder alverdens  fornuftige og følsomme muslimer. Tilsvarende fordømmer vi også overgeb på muslimer, hvor det end forekommer. Alle har ret til at dyrke deres religion i fred. Alle har ret til at leve deres liv, som de selv vil.
 Visse indiske medier har kastet sig over spekulationer om, at der er tale om kinesiske attentat forsøg mod Dalai Lama. Det giver dog ingen mening og må anses for langt ude i konspirationernes drømmerier.

 De fleste medier i Europa har ikke ofret denne begivenhed spalteplads, sandsynligvis fordi der jo ikke egentlig skete noget. Men det gjorde der faktisk alligevel. Mange udlændinge, som deltog i Kalachakra indvielserne, har nu forladt Bodhgaya, fordi de følte sig truet af terror. Måske var det lige præcis, hvad terroristerne ønskede at opnå...

Læs om det her:   The Telegraph

                og her:    Indian Express

                og her:    The Hindu

            samt her:    India TV News

            Læs her om Politiets undersøgelser  (Nd TV)

Læs her om terror gruppen ‘Indian Mujahedin’
                                                             (Indian Express)

Læs her om terror bomberne i 2013  (Gamle nyheder 2013)

21. januar 2018.  

Brandstifteren arresteret

Ved juletid 2017 blev den angivelige brandstifter af Shangpa Karma Ling centeret ved Grenoble arresteret af politiet på Karma Lings parkeringsplads, hvor pyromanen havde parkeret sin bil. I bilen befandt sig brandbare materialer til at anstifte en ny brand. Disse informationer stammer fra Karma Ling’s franske sektion. De har ikke skrevet noget på engelsk, endnu...   Politiet har stadig ikke offentliggjort noget om sagen. Brandstifterens navn og historie er derfor ikke kendt i øjeblikket.

 I øjeblikket er Shangpa Karma Ling den eneste kilde til info...

 Ved branden gik det store bibliotek op i røg og flammer. Der var flere tusinde bøger, blandt andre Kandjur og Tendjur samt flere sjældne tibetanske skrifter. En stor samling tangkha’er og reproduktioner af Rumtek tangkha’erne samt originale store statuer og mange vægmalerier er pist væk og ødelagte. Beboerne og Lama Denis er stadig i chok over den voldsomme begivenhed.

 Kilde:   Unirimay.         Læs  også artiklen om branden.

26. januar 2018.  

Ulovlig overvågning

 Der er nu en bevægelse på vej mod ulovlig logning af diverse begivenheder på internettet, i 'skyen' og mobilnettet. De danske myndigheders brug af overvågning er angiveligt i strid med EU lovene.
  Bevægelsens foregangs mænd og kvinder skriver på deres netsted:
 ’Vi er en broget flok af privatlivs entusiaster og menneskerettigheds forekæmpere, der nu går til domstolene med simpelt budskab: overhold loven og respektér vores fundamentale rettigheder!
 Sammen med vores advokater arbejder vi nu på en udførlig stævning. Den er klar til en høringsfase i starten af marts, bliver offentliggjort den 15. marts og indleveret til retten den 2. april 2018.’

                        Læs om det her på deres netsted.

    Læs her generelt om ‘tracking’ (myshadow.org)

      Læs også om private firma’ers tracking  (Gl. nyt 2017)

Læs også de tidligere artikler om ‘Big Data.’  (Gl. nyt 2017)

(På Tilogaard bruger vi  ‘uBlock Origin’ tilføjelse til Firefox browseren mod tracking.)

2.februar 2018.  

Bengalske bombe mænd anholdt

for terror bombe forskrækkelsen i Bodhgaya

Billedet viser livshjulet, som er symbolsk for alverdens dumhed og selvbedrag.

Kolkata Politi har arresteret to aktive medlemmer af JMB  (Jamatul Mujahidin Bangladesh)  - en terror organisation fra Bangladesh. Politiets  foreløbige undersøgelser har vist, at de to mistænkte bombemænd var involveret i begivenheden i  Bodhgaya den 22. januar i år, hvor to bomber blev uskadeliggjort og bragt til en kontrolleret eksplosion underfor Mahabodhi Tempel området på den nærliggende foldseng, hvor den ellers fredelige Nirandjana flod slynger sig i mange små strømninger. De to bombemænd blev afsløret sammen med en mængde sprængstoffer og en computer.

 Bombemændene hedder Paigamber Sheikh (24) og Jamirul Sheikh (31).  De blev anholdt i henholdsvis Kolkata  (tidligere Calcutta)  og Dardjeeling i Vestbegalen, Indien. De har tilstået tilknytning til JMB. Politiet eftersøger fortsat flere indblandede personer.

 Bombemændene har udtalt til Politiet, at terror angrebet var udtænkt som en hævn for buddhisternes overgreb mod Rohingya folket i Burma (Miyanmar). De har ikke forklaret, hvorfor de ville gøre alle buddhister ansvarlige for nationalisternes overgreb i Burma. Det er en typisk fascistisk måde at forsøge at splitte folk ad på, så vi må antage at bombemændene virkelig er kalifat-fascister af en eller anden slags.

             Læs om det her.   

      Læs også rapporten om terror forskrækkelsen midt i Dalai Lamas Kalachakra indvielser i Bodhgaya den 22. januar.
 

Postskript: Bombemændene blev idømt livsvarigt fængsel i juni 2018. (Economic Times)

Læs også artiklen:  Buddha og Islam

3. februar 2018.  

Udviklingen af amerikansk Dharma i 60 år

Måske er  her inspiration for dansk Dharma

 Dharma magasinet 'Lion's Roar' - det tidligere 'Shambhala Sun' - har offentliggjort en artikel om buddhismens udvikling i USA i de sidste 60 år. Det er en omfattende og meget varieret historie. Den handler ikke blot om de mange forskellige Dharma traditioner fra Asien, som har slået rod i USA, men også om race, køn, babyboomers, punk X, mindfulness og så videre. Det er meget interessant - ikke mindst i et europæisk perspektiv.

Billedet viser en montage af Dharma flag, Dannebrog  og symboler - Lama Tendar Olaf Høyer.

Den store udveksling af Dharma mellem traditionerne i USA synes ikke at foregå i Europa - eller også er europæerne stadigvæk helt fokuserede på deres egen buddhistiske arv og i stor stil uvidende om, hvad der i øvrigt foregår af  Buddhadharma aktivitet. Også hos os er der etniske enklaver af især Thai buddhister, Vietnamesere og så videre, som ikke blander sig med for eksempel danskere, som har taget tibetanske traditioner til sig.

 I Europa kender jeg ikke til, at nogen har udført lignende undersøgelser af udvekslinger imellem traditionerne som i USA. I Danmark har vi kun set én bog om emnet, nemlig 'Dansk Dharma,' som snart er en gammel bog. I Europa mangler der tilsyneladende en dialog mellem traditionerne. Jeg vil ikke underkende den Europæiske Buddhistiske Union's  (se billedet)  arbejde og indsats på området. Jeg deltog selv i en UNESCO konference i firserne i dette regi, men det er et meget formelt forum, og danskerne deltager normalt ikke.
 Det er derfor ganske lærerigt, at læse om udviklingerne i USA. Især når udviklingen bliver præsenteret på en så omfattende måde, som Ann Gleig formår i sin artikel.

 Ann Gleig har job som 'assistant professor of religion and cultural studies' ved 'University of Central Florida.' I April 2017 modtog hun 'the University Excellence in Undergraduate Teaching Award.' Hun opnåede sin doktorgrad i religiøse studier ved 'Rice University' i 2010. Hendes afhandling drejede sig om Buddhisme og Hiduisme i de moderne tider. Hendes næste bog handler om nogle nuværende udviklings linjer i de amerikanske former for Dharma, som fokuserer på meditation. Bogen udgives af 'Yale University Press' på et tidspunkt i 2018.

  Læs artiklen her.  Der omtales flere organisationer i artiklen:

Buddhist Peace Fellowship                                        

Angry Asian Buddhist                                                

Buddhists for Racial Justice                                      

Pragmatic Dharma                                                      

Against the Stream Buddhist Meditation Society  

The Secular Buddhist                                                  

                 Læs også:
                 The Elephant Journal om Buddhistiske magasiner i USA

Læs også om:  Den Europæiske Buddhistiske Union

6. februar 2018. 

Jigme Rinpotje kursus i Renchen-Ulm B. P.

18. maj kl.:  20:00 - 21. maj kl.: 12:00

 Jigme Rinpotje, Shamar Rinpotje's storebror og Lama fra  Dhagpo, besøger Renchen-Ulm Bodhi Path center i Pinsen.
 Jigme Rinpotje undervisning handler om en  Bodhisatvas 37 bestræbelser. Det er en  Lodjung praksis. Det er en fortsættelse af hans instruktioner fra sidste år.

 Jigme Rinpotje har skrevet en bog om emnet, som hedder: Handbook of Ordinary Heroes.  Bogen kan købes her.
 En Bodhisatvas 37 bestræbelser blev skrevet af Ngulchu Gyalse Thogme Zangpo (1245 – 1369) og er også oversat til dansk af Birgit Scott.

        Læs om kursus her  (Renchen-Ulm Bodhi Path center)