Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

De gamle nyheder 2019

Læs på dette link om redaktionen af nyhederne

Indhold

   Slut med Nyheds tjenesten som du kender den - artikel til h√łjre

   Se og lyt med dit hjerte: folk drukner p√• flugt. Karmapa i b√łn.

   Vinter i Kham   (stort fotografi)

   Nu er de ved at l√¶re det: 'The human person is a process, not a thing'

   Tibetansk Nyt√•r var tidligt i √•r

   Forbyd burh√łns ved lov - ny kampagne ved Dyrenes beskyttelse

   S√• forsvandt Bodhi Path Foreningen uden en lyd

   Mikro dosis med hallucinogener mod depresion

   Nu er det 60 √•r siden at ‘opr√łret’ i Lhasa fandt sted

   Dalai Lama vil genf√łdes i Indien  - Kina protesterer

   Karmapa om terror anslaget mod New Zeeland’s 2 moskeer

   Lama T√łnsang i Monchardon, Frankrig, er alvorligt syg

   Folk drives til vanvid i udrejse center Sj√¶lsmark

   Hjernen er beregnende - er den s√• en regnemaskine?

   Forbudt at flytte til Larung Gar - en slags belejring er begyndt

   Min astrolog Douglas Kl√łvedal er d√łd

   Problemet med 'mindfulness'

   Folketinget √łnsker flere organ donationer

   Karmapa Thaye Dordje bliver 36 √•r gammel

   Genf√łdsel stiger i popularitet hos danskerne

   Vesak faldt i √•r p√• den 18. maj

   En politisk Dalai Lama  -  p√• bes√łg i Rusland

   Nyt h√•b for Burma’s mindretal  - en munk viser vej

   For 30 √•r siden d√łde h√•bet for demokrati i Kina p√• Tiananmen

 

 

Dharmahjul - Tilogaards logo - et af dem.

 

Dharmahjul - Tilogaards logo - et af dem.

 

Dharmahjul - Tilogaards logo - et af dem.

 

Dharmahjul - Tilogaards logo - et af dem.

 

Dharmahjul - Tilogaards logo - et af dem.

 

Dharmahjul - Tilogaards logo - et af dem.

 

Dharmahjul - Tilogaards logo - et af dem.

 

Dharmahjul - Tilogaards logo - et af dem.

 

Dharmahjul - Tilogaards logo - et af dem.

 

Dharmahjul - Tilogaards logo - et af dem.

 

 

Klik her for toppen af siden
Klik her, så åbner næste side

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

L√¶s ogs√•:            De gamle nyheder 2018,  kapitel  10

2. januar 2019.  

Slut med nyhedstjenesten som du kender den

 

The Human Condition, 1933 - maleri af Rene Magritte. Foto: Rene Magritte_org

 

Ren√© Magritte: ‘den menneskelige tilstand’

 

 

Nyheds siden på Tilogaards netsted har været her lige siden hjemmesiden blev etableret.
 De f√łrste √•r i netstedets historie blev der ikke rapporteret s√• s√¶rlig meget. Det handlede mest om kursus og enkelte epoke g√łrende nyheder, som for eksempel Ole Nydahl’s brev udveksling med  Shamarpa i 2010 og  Dalai Lama’s abdikation som konge af  Tibet i 2011. I 2012 begyndte de rapporterede nyheder at fylde mere, hvilket √łges i de f√łlgende √•r. I 2017 blev der s√• rapporteret mange flere nyheder end tidligere.

 Jeg ved ikke helt, om det skete, fordi der dukkede flere interessante begivenheder op, eller om jeg blot syntes, der skulle rapporteres noget mere. Men i 2018 har det virkeligt eksploderet. Der har faktisk v√¶ret mange ting at skrive om, s√• det er blevet til 10 kapitler. Der er ogs√• i de senere √•r blevet rapporteret om udviklinger i den akademiske verden, som p√• flere m√•der ang√•r buddhisterne og de traditionelle betragtninger, som man anvender i  Buddhadharma. Is√¶r sp√łrgsm√•l om bevidsthed, naturligvis.
 De politiske forhold og nye lovgivning, som i disse tider har trukket Danmark v√¶k fra frisind og tolerance, er blevet rapporteret i deres mest groteske udgaver, fordi ikke alt kan rapporteres her. Hjertel√łsheden har bredt sig i Danmark, s√• det er noteret under protest, ligesom Dronningen gjorde i sin Nyt√•rs tale.

 Jeg er kommet til den konklusion, at jeg i stigende grad har skrevet om alt muligt, fordi vi ikke har noget buddhistisk magasin i Danmark, og fordi jeg som pensionist har f√•et mere tid til at skrive. Jeg h√•ber, at is√¶r de sidste to √•rs rapportager har vist, hvorledes man kan lave et buddhistisk magasin, som d√¶kker bredt. Nu er der jo alle mulige andre Lama Redakt√łren -Tendar Olaf H√łyer, juni 2018. Selvportr√¶t.artikler p√•  Tilogaards netsted, som beskriver Buddhas L√¶re og hvorledes, den indvirker p√• os danskere. Det vil jo ogs√• v√¶re oplagt for et magasin.  Et magasin burde ogs√• rapportere endnu bredere, end jeg har gjort.

  Billedet viser nyhedsredakt√łr Lama’en.

 Der er vist et behov for rapportager fra alle de buddhistiske traditioner, som i √łjeblikket udfolder sig i Danmark. Det er n√¶sten alle dem, som findes i verden, bortset fra de kinesiske, som synes at v√¶re frav√¶rende. Men det er slut nu her p√• netstedet, for jeg har ikke l√¶ngere tid til det.

 Der vil fortsat v√¶re en side med nyheder, men det vil kun v√¶re de aller vigtigste ting, som rapporteres. For eksempel om den nye  Shamarpa,  Karmapa p√• bes√łg i Europa og interessante Dharma kursus, som kan anbefales. Og den evige diskussion om bevidsthed. Og lignende. Men de mange artikler om alt muligt bliver der ikke mere af. Det m√• andre lave andre steder.
 Jeg h√•ber, at der vil blive dannet et godt buddhistisk magasin i Danmark.

 Men du kan stadig l√¶se de gamle nyheder i  netstedets arkiv fra 2007 og til nutiden.
 

Klik her for toppen af siden

10. januar 2019.  

Vinter i Kham

Pilgrimme på vej til Labrang Kloster i Kham i snevejr; foto He Jian.

Kham’pa pilgrimme p√• vej til Labrang Kloster i  Kham, mens det sner. De er p√• vej fra sted til sted, og alt er enkelt, sk√łnt det ser lidt koldt ud.

Klik her for toppen af siden

25. januar 2019.  

Nu er de ved at lære det:
'The human person is a process, not a thing'

 

En artikel i Aeon online magasinet af Katie Javanaud beskriver den Vestlige tilgang til selvbedragets kunst, inklusive de klassiske og de moderne filosoffers bidrag. Og holder det op mod klassisk buddhisme i al sin enkelhed, hvad angår Selv, person og identitet. Og de to slags sandhed.
 Katie Javanaud er kandidat i teologi og filosofi ved Keble College p√• Oxford Universitetet. Hun har unders√łgt de klassiske buddhistiske anskuelser og er blevet lidt af en ber√łmthed p√• det i akademiske kredse.Katie Javanaud. Ukendt fotograf.

 

 

 Hun skriver:
"Sk√łnt det kan forekomme belejligt fra tid til anden at bedrage sig selv, s√• er det i det lange l√łb 'selv' fremmedg√łrende. Og som vi vil opdage, opn√•r de buddhistiske tilgange til selv bedrag en syntese af praktisk og filosofisk udredning, som er mere fuldst√¶ndig end de fremherskende Vestlige teorier."

"De tidlige buddhister diskuterede ikke eksplicit problemet med selv bedrag - i hvert flad ikke i den forstand, som det opfattes i Vestlig filosofi. Men det de faktisk gjorde, var at fremstille en detaljeret beskrivelse af de tre teorier, som til sammen skaffer et svar til både de filosofiske og praktiske aspekter ved problemet.
 De er for det f√łrste: teorien om ikke-selv, sanskrit:  anatman; for det andet: teorien om villig uvidenhed, sanskrit:  avidya; og for det tredje: teorien om de  to slags sandhed."

 L√¶s artiklen her  (Aeon.co).
 

Klik her for toppen af siden

4. marts 2019.  

Bodhi Path Foreningen er forsvundet uden en lyd...

Bodhi Path International's logo, som bruges af Bodhi Path centrene. Bemærk det gyldne blad fra Bodhi træet i midten. Bodhi bladet er symbolsk for befrielse og oplysning, fordi Buddha Sakyamuni sad under et Bodhi træ, da han erfarede Nirvana.
Bodhi Path netværkets logo

 

Det er ganske vist l√¶nge siden, at vi har h√łrt noget fra foreningen, men nu er den forsvundet fra internettet og er blevet fjernet fra  Bodhi Path International’s liste over centre (Copenhagen Bodhi Path Center). Som stifter af foreningen burde jeg egentlig kunne fort√¶lle hele den langtrukne oph√łrs historie, men jeg har faktisk ikke haft kontakt med folkene omkring foreningen siden 2013.

 I de senere √•r har foreningen kun holdt et par video aftener hos sekret√¶ren. Formanden har tilsyneladende oph√łrt sine aktiviteter i l√¶ngere tid. Det er meget beklageligt, at Bodhi Path Foreningen ikke form√•ede at forvalte en s√• dygtigt formuleret  L√¶replan og samle folk omkring formidlingen af den. Du kan dog stadig l√¶re efter planen her p√• Tilogaard, fordi jeg fik transmission til det hele af  Shamarpa.

 Tilogaard var tidligere et Bodhi Path center p√• Shamar Rinpotje’s opfordring, men efter hans d√łd fik hele netv√¶rket en noget anden karakter og s√łgte en form for ensretning, som ikke var helt kompatibel med min egen m√•de at kommunikere og undervise. I respekt for min mester er Tilogaard dog forblevet ‘associeret’ med Bodhi Path, men deltager s√•dan set ikke i netv√¶rket. Det er netop Shamarpa og L√¶replanen, som vi har til f√¶lles, mens Bodhi Path netv√¶rkets organisations form ikke er egnet til Tilogaard Meditationskole.

 Ogs√• Lama S√łnam og Dargy√© Ling i Frankrig, Lama Luigi og Brescia centeret  (nu kaldet for: Karma Tegsum Ci√≤ Ling) i Italien samt Lama Mariangela og det gr√¶ske center i Athen  (Karma Drubgyu Chokhor Ling) har forladt Bodhi Path i Europa. Til geng√¶ld er der nu et nyt center i Ungarn. Det er selvf√łlgelig ikke det samme uden Shamarpa.

Klik her for toppen af siden

6. marts - opdateret den 13. marts 2019.  

Mikro dosis med hallucinogener mod depresion

 

Rainbow Road; af Daniel Mercadante.

 

 

 

Der synes at v√¶re tvetydige resultater om mikro dosis af enten LSD, psilycybin, ketamin eller DMT mod depression. Det antydes, at den bedste alder for den slags terapi er for folk mellem 30 og 40 √•r gamle. Derimod er det tilsyneladende ikke s√• godt for yngre, hvor hjernerne stadig er i v√¶kst, eller for √¶ldre end 40 √•r gamle.  Disse unders√łgelser og deres resultater er p√• ingen m√•de udt√łmmende eller afg√łrende. Unders√łgelserne kan knapt nok kaldes videnskabelige. Men det er da mere end ingenting.

 Det handler om dosis. Mikrodosis synes at h√¶mme dannelse ny nerve forbindelser i hjernen. Den almindelige dosis for LSD, psilicybin og DMT, s√• man kommer p√• et rigtigt ‘bevidtsheds udviddende’ trip, viser en modsat viksomhed. Nydannelser i hjernens nerve forbindelser stimuleres ved almindelig trip dosis. Det lyder jo lidt kontra intuitivt, men med de sparsomme unders√łgelser, som til dato er foretaget, synes dette m√łnster at fremg√•. Det kan dog kun anses for forel√łbige resultater og en anledning til yderligere unders√łgelser. For eksempel findes der m√•ske en ideel dosis, som er st√łrre end mikro dosis, men mindre end en ‘trip’ provokerende dosis.

 Hallucinogener er muligvis ogs√• godt for andre sygdomme, restituering efter blodprop i hjernen og lignende. Men det er sv√¶rt at forske i, n√•r stofferne er forbudte og videnskabs folk har ber√łrings angst.
 Det man hidtil har formodet om den rette dosis for at opn√• en terapeutisk virkning, m√• vi nu g√• ud fra er forkert.

                        L√¶s om det i online magasinet 'The Atlantic.'

 I USA er en n√¶se spray med et ketamin lignende l√¶gemidel netop blevet godkendt af FDA. L√¶gemidlet hedder Spravato (kemisk navn: esketamine).

 L√¶s ogs√• Jacob Stegenga’s artikel p√• Aeon Online Magazine, hvor han skriver om de g√¶ngse l√¶gemidler mod depression, som m√•ske slet ikke virker. N√•r de virker, er der muligvis tale om placebo virkninger.

 L√¶s hos Gizmodo om den manglende forskning og nye produkter.

Læs også den tidligere artikel

 samt:  artiklen om cannabis  (fra 2017).

Klik her for toppen af siden

15. marts - opdateret 21. marts 2019.  

Karmapa om det voldsomme og r√¶dsomme terror angreb p√• fredelige forsvarsl√łse  lovlydige
og uskyldige muslimer i New Zeeland

Må det aldrig ske igen noget steds. Må alle få fred.

 

Den 17. Karmapa Thaye Dordje, februar 2019. Foto Thule Jug.

 

Ved fredagsb√łnnen den 15. marts blev to moskeer angrebet af i hvert fald en sindsforvirret person. Med et halvautomatisk v√•ben sk√łd og dr√¶bte denne person 49 uskyldige mennesker, som i fred dyrkede deres religion. Et lignende antal mennesker blev s√•rede ved disse angreb. Politiet har foretaget en anholdelse. Det vides ikke, om flere var med i en sammensv√¶rgelse omkring denne terror handling. 3 andre personer er anholdt, men der vides ikke noget om deres deltagelse eller st√łtte til voldsmanden. Den anholdte massemorder er fra Australien. Han var ikke kendt af politiet eller sikkerheds tjenesterne i New Zeeland og Australien.
                         L√¶s om det her  (Reuters).

    I den anledning har Karmapa Thaye Dordje straks udsendt dette brev til os alle:

                          “K√¶re Dharma venner.”
 "Jeg blev meget ked af det, da jeg h√łrte om skyderiet p√• masserne ved moskeerne i Christchurch, New Zeeland. Mens jeg skriver, er mindst 40 mennesker blevet dr√¶bt under deres fredagsb√łn, og 48 mennesker er s√•rede.”   [I alt 49 mennesker er indtil nu d√łde i f√łlge Reuters.]New Zeelands flag p√• halv. Foto Reuters.
 “Bed af hele dit hjerte for fred i sindet hos de, som d√łde. Bed for de, som er ramt af denne tragedie og for alle de, som er ramt af de andre tragedier, som r√łrer vores hjerter.”
 “Bliv ikke fortvivlet. Bed i stedet af hele dit hjerte, p√• hvilken som helst m√•de, som du kender til.”
 “Medit√©r, hvis du kan, men lad ikke h√•bl√łshed ramme dit hjerte, og lad dig ikke bukke under for overv√¶ldende frygt.”
 “Lad os bede for ofrene for dette forf√¶rdelige angreb og deres k√¶re  [efterladte] og for hele folket p√• New Zeeland.”
                        “Med f√łlelse, den 17. Karmapa."

Læs den oprindelige meddelelse her.
 

 Karmapa udsendte dette brev midt i sin undervisning p√• KIBI instituttet i New Delhi, Indien. Karmapa Thaye Dordje underviste i  Bodhicitta...

 

KIBI kursus sluttede med bes√łg

Karmapas s√łn Thugsey med mor

 

 Karmapa Thaye Dordje afsluttede sit kursus i  KIBI med et bes√łg af sin kone  Rintjen Yangzom og s√łn Thugsey til alles begejstring  (se billedet).

Klik her for toppen af siden

31. marts 2019.  

Lama T√łnsang er alvorligt syg

Lama T√łnsang. Foto fra hans hjemmeside.

 

 

 

 

 

Den store  Mahamudra mester og  Tj√łdmester Lama  T√łnsang  (se billedet) i Montchardon ved Grenoble i Frankrig er blevet alvorligt syg. Han er allerede en gammel mand. Tidligere i marts m√•ned blev der konstateret an√¶mi, alts√• blodmangel i Lama T√łnsang’s system. Han fik s√• blod p√• hospitalet og fik det straks meget bedre. Da l√¶gerne unders√łgte √•rsaget til an√¶mien, fandt de en kr√¶ft knude i hans mave. Den var ikke s√¶rlig stor og uden metastaser, s√• den gamle Lama skal nu opereres og bagefter i kemoterapi. Lad os h√•be, at alt g√•r godt.

                        L√¶s meddelelsen her  (PDF).

Klik her for toppen af siden

17. april 2019.  

Hjernen er beregnende
- er den så en regnemaskine?

 

Kevin Lande. Foto fra hans netsted.

Kevin Lande 

 

En artikel i Aeon online magasinet foreslår, at ingen ved, hvad udtrykket 'hjernen er en computer' egentlig betyder. Problemet er, at det er svært at definere 'beregning' - hvad er det for noget? Vi kan relativt nemt regne ud, at hjernen beregner, men hvordan bærer den sig ad? Hvad er beregning for en hjerne?
"We’re on to something when we say the brain is a computer, but it might not be clear for a while what exactly it is that we’re on to."

 Artiklen er skrevet af Kevin Lande, Ph. D. i filosofi fra UCLA.
For tiden er han ansat på Antwerpens universitet, men tiltræder et professorat i York universitet til juli 2019. Hans expertise er i filosofi om sind og psykologi.

Klik her for artiklen.

Klik her for toppen af siden

20. april  - opdateret den 21. april 2019.  

Forbudt at flytte til Larung Gar

nu er den gal igen igen...

Larung Gar, sm√•huse i traditionel t√łmmer konstruktion.

 

Billedet viser et typisk udsnit af husene i Larung Gar. 

 

I f√łlge RFA (Radio Free Asia), det amerikanske propaganda medie, er den gal igen i Larung Gar. Det er nu blevet forbudt for institutionen at modtage nye studenter og beboere. Larung Gar er en  shedra, et traditionelt institut for h√łjere studier af  Buddhadharma, som opstod som f√łlge af liberaliseringen i Kina under Deng i firserne. Larung Gar ligger i  Kham i en h√łjt beliggende og afsides del af landet. Stedet blev hurtigt et stort foretagende, hvilket de kinesiske kommunister har opfattet som en trussel mod deres kontrol over de  tibetanske lande. Larung Gar er en  Nyingma institution og flere klostere for b√•de munke og nonner.

 Der er nu lukket helt for tilgangen af nye studerende og bos√¶ttere. I de senere √•r er der blevet revet rigtig mange huse ned og flere tusinde beboere er tvunget v√¶k. Men tilsyneladende har disse tiltag ikke v√¶ret nok for den kinesiske regering. Det kunne jo tyde p√•, at de bortviste blot siver tilbage. Det er en stor tragedie. Larung Gar er ikke en politisk organisation, men den spontane m√•de, hvorp√• hele byen er opst√•et, er √•benbart ikke noget kommunisterne billiger.
 P√• Larung Gar’s bedste tid var der omkring 16.000 beboere ved et konservativt sk√łn. Andre mener, at der var mellem 20.000 og 40.000. Hvor mange der er nu er uvist. Det er meget sparsomt med nyt fra denne del af verden.

L√¶s om det her.  

 EU parlamentet har den 19. april 2019 vedtaget en resolution, som tager afstand fra Kinas undertrykkelse af menneskerettighederne, is√¶r hvad ang√•r tibetanere, Uighurer, Kazakker og kristne i det kinesiske imperium. M√•ske burde Folketinget g√łre noget tilsvarende.

                        L√¶s resolutionen her.

 

 Noget tilsvarende foreg√•r i Yarchen Gar i  Kham. Tusinder af munke og nonner er blevet fordrevet.
Forvisninger og nedrivningerne i Yarchen Gar i dette for√•r f√łlger lige i h√¶lene p√•  belejringen af Larung Gar.

  L√¶s om det herog her  (RFA).

Læs også den tidligere artikel.

Klik her for toppen af siden

22. april 2019.  

Min astrolog Douglas Kl√łvedal er d√łdDouglas Kl√łvedal i 1971. Fotograf ukendt.

 

 

 

Douglas i 1971. 

 

Det var ikke fordi jeg brugte hans ekspertise s√¶rlig meget, hvilket mange andre derimod har gjort. Men tilbage i 1973 var han helt afg√łrende for mit opg√łr med milit√¶rn√¶gter tjenesten, s√• jeg kun brugte 8 aktive dage i statens tjeneste som milit√¶rn√¶gter. Hans forudsigelser var meget pr√¶cise og brugbare, selvom hans horoskoper var meget vanskelige at l√¶se. Han h√•ndskrev dem altid i meget sm√• rubrikker. Det er en historie helt for sig selv. Det l√• i kortene, at Douglas skulle v√¶re astrolog allerede fra hans tidlige ungdom.  Douglas blev efter halvfjerdserne stigende optaget af kinesisk astrologi. Han slog sig ned p√• Christainshavn i tresserne, hvor han fik kontakt med den dav√¶rende danske ungdoms avantgarde, som siden blev kaldt for hippier. Han var et varmt og empatisk menneske. Hans kone Marca Merica  (f√łdenavn: Marca van Wassenaaroverlever ham og bor nu i Berlin.

 Douglas Kl√łvedal Lannark kom oprindeligt fra USA. Han blev f√łdt i 1944. Douglas boede i kollektivet ‘Maos Lyst’ sammen med de andre ber√łmte medlemmer af ‘Kl√łvedal’ klanen fra slutningen af tresserne. Han har ogs√• haft en virksomhed i Berlin. Ebbe Kl√łvedal Reich pr√¶senterede Douglas i dansk fjernsyn i en udsendelses r√¶kke, hvor astrologi blev sat til afstemning for sin p√•lidelighed. Douglas gav en glimrende pr√¶sentation, men seernes flertal troede ikke p√• ham. Douglas medvirkede i 1989 i Janne Gieses film ”Mellem himmel og jord”. Han har lavet horoskoper for utrolig mange kendte 'hippier' fra tresserne og halvfjerdserne. Han fik sidenhen KOL, som besv√¶rede ham i mange √•r. I det sidste √•rs tid kunne han ikke ret meget og hukommelsen begyndte at svigte. Han sov stille ind i 'Mao's Lyst' kollektivet den 16. april 2019. En legende er borte. L√¶nge leve hans minde.

Klik her for toppen af siden

5. maj 2019.  

Karmapa har f√łdselsdag

17 Karmapa portræt 2019 foto Tokpa Korlo_350px

 

 

 

 

 

Mandag den 6. maj er det  Karmapa  Thaye Dordje’s f√łdselsdag. Han bliver 36 √•r gammel. I den anledning laver de  pudja p√• KIBI institutet i New Delhi, som varer i tre dage og slutter den sjette.
 Folkene p√• KIBI laver  Mahakala Pudja med  ganachakra og vil ogs√• recitere alle  Pradj√Īaparamita Sutra'erne. Mandag morgen vil folkene give en  Mandala ofrings ceremoni for at Karmapa m√•tte leve l√¶nge og godt.

Læs om det her.

Klik her for toppen af siden

7. maj 2019.  

Genf√łdsel stiger i popularitet

Skoene er stillet. Foto fra Nike.

 

 

Andelen af danskere, der anser reinkarnation for virkelig, er nu steget til 24 procent af befolkningen, viser en ny unders√łgelse. Dermed er  genf√łdsel, som det kendes fra de indiske kulturer og √ėstasien, en mere anvendt forestilling end de kristnes forventning om genf√łdsel blot i et  paradis eller en 'evig fortabelse.'
 Den klassiske kristne forstilling om paradis og helvede er jo ogs√• en tro p√• genf√łdsel, men der er traditionelt kun disse to muligheder. Til geng√¶ld varer begge tilstande for evigt  - i f√łlge traditionel kristendom. Typisk tror 19 procent af danskerne p√• et kristent paradis. Der oplyses ikke noget om, hvor mange som tror p√• ‘helvede.’
 Der er s√•ledes flere, som anser genf√łdsel i en eller anden almindelig form  - for eksempel som menneske en gang til -  for realistisk, mens det traditionelle kristne syn ikke svarer til, hvad et flertal af Folkekirkens egne medlemmer mener i vore dage. Det har vi vidst l√¶nge, men nu er der alts√• nogle nye tal. Hvad det store flertal af danskere s√• mener, siger unders√łgelsen ikke noget om. Men unders√łgelsen antyder, at de ‘rigtige’ kristne kun udg√łr 19% af Danmarks befolkning. Resten af Folkekirkens store medlems skare f√łlger alts√• ikke den officielle kristne teologi. Imidlertid er de m√•ske mere i overensstemmelse med Jesus,  end Kirken er.

 Kristeligt Dagblad skrev:  "Poul Henning Bartholin mener, at problemet ligger i, at man i folkekirken har v√¶ret tilbageholdende med at s√¶tte ord p√•, hvad der sker efter d√łden. Det skyldes is√¶r teologen P. G. Lindhardt, der i 1950’erne gjorde op med de meget klare forestillinger om efterlivet  [som var almindelige f√łr i tiden]. Og de tanker blev efterh√•nden til den g√¶ngse teologi p√• omr√•det i folkekirken."
 Det religi√łse dagblad fort√¶ller ikke, hvad disse ‘klare forestillinger’ om ‘livet efter d√łden’ var for noget, og hvorfor dette her omtales som et problem. Ligesom de heller ikke skriver noget om, hvad man traditionelt i √ėst- og Sydasien forbinder med tanker om reinkarnation, og hvorfor dette burde v√¶re i strid med kristendommen.

 S√• vi blev ikke s√¶rlig klogere af denne √łvelse. Man kunne jo have spurgt folk, om de virkelig forventer genf√łdsel, eller om de blot h√•ber p√•, at alt trods alt ikke er helt slut og overst√•et, n√•r de d√łr. Selvom denne nyhed m√•ske g√łr visse kristne nerv√łse, s√• er forventningen om genf√łdsel ikke n√łdvendigvis s√¶rlig realistisk.  (L√¶s her om:  bardo). De fleste f√łler blot en vis lettelse ved, at de skal have et nyt og friskt liv. Deres angst er, at der er intet efter livet og at d√łd betyder det store og totalt afsluttende punktum.  Buddha Sakyamuni sagde, at hvis alt oph√łrer med d√łden, s√• ville der ikke v√¶re noget problem for den enkelte. Problemet er faktisk, at du bliver genf√łdt, hvad enten du vil eller ej  - p√• grund af  karma. Og du kan ikke styre det...

L√¶s om det her  (Kristeligt Dagblad).  L√¶s ogs√• om:  genopstandelse.

Klik her for toppen af siden

24. maj - opdateret 30. maj 2019.  

Håbet genopstår i Burma

 

Theravada munken U Bandatta Seindita fra Burma foto fra Facebook

 

 

 

 

Den 16. maj 2019 begyndte et lys at sprede sig i Burma  (Miyanmar)Theravada munken U Bandatta Seindita  (se billedet)  startede bev√¶gelsen:  #WhiteRose4Peace. Han bes√łgte Yangon  (Rangoon), hvor et muslimsk forsamlings sted i anledning af Ramadan var blevet angrebet og √łdelagt af en hob voldelige antimuslimske aktivister. U Bandatta Seindita uddelte hvide roser til muslimerne her og p√•kaldte 'empati, velvilje, medf√łlelse og tolerance.' U Bandatta Seindita's handling har spredt budskabet og f√łrt til mange lignende begivenheder rundt om i Burma. Det var da ogs√• p√• tide.

 Alt imens denne sp√¶de begyndelse p√• accept af mindretal udfolder sig, sidder der stadig hundrede tusinder af Rohingya flygtninge i flygtningelejre, mest i nabo staten Bangladesh, men ogs√• internt i Burma. Der er meget lang vej endnu, f√łr alt er fjong i det splittede land. Rohingya’erne er ikke de eneste nationale og religi√łse mindretal i Burma. Landet ligner et kludet√¶ppe af folkeslag, som er mist√¶nkelige overfor hinanden, n√•r de ikke direkte g√łr opr√łr mod regeringen og f√łrer krig mod b√•de h√¶r, politi og andre etniske grupper i landet.

Læs om det her (Buddhist Door).
Læs også den tidligere artikel.
 

Rabiat nationalistisk munk er nu efterlyst i Burma

30. maj.   Sidste nyt: en domstol i Burma  (Miyanmar) har udsendt en efterlysning af den rabiate munk Wirathu, som leder en st√¶kt  pro-Bamar-folk nationalistisk bev√¶gelse i Burma, informerer Reuters. Det har l√¶nge undret, at en munk som ham med et budskab om had mod Burmas minoriteter, religi√łs forf√łlgelse og vold, kan f√• lov til at g√• frit rundt i landet. Det kan ogs√• godt undre, at han ikke er blevet frataget sin ordination som munk endnu.
 Politiet fort√¶ller til Reuters, at Wirathu anklages for opt√łjer eller opr√łr. Men politiet er ikke pr√¶cis om hvilke begivenheder, som m√•tte opfattes som opr√łr eller opt√łjer, og som Wirathu menes at have ledet eller deltaget i.

Læs om det her (Reuters).

Klik her for toppen af siden

4. juni  - opdateret 10. juni, 2019.  

Tiananmen massakren fandt sted for 30 år siden

 

Tank manden i Bejing. Foto fra dagen derpå, den 5 juni 1989. Fotograf ukendt.

 

 

Den 4. juni var det 30 år siden, at håbets lys om demokrati i Kina blev brutalt slukket, og mange mennesker blev dræbt.

 Studenternes fredelige demonstrationer for demokrati m√łdte stor sympati i alle Kinas store byer. Men kommunisterne ville ikke afgive deres monopol p√• magten. Der var uregerligt mange mennesker i demonstrationerne, s√• derfor f√łlte magthaverne, at det var n√łdvendigt at anvende d√łdelig vold. Lige siden har kineserne v√¶ret bange for deres regering og det herskende kommunist parti.

 Bem√¶rk venligst, at ikke blot mangler Kina demokrati. Imperiet mangler ogs√• en retsstat. Ingen er sikre i Kina, heller ikke de udenlandske investorer.

L√¶s om det her  

- og her  (Reuters).

30 √•r efter Tiananmen  (The Atlantic).

Læs også den sidste artikel om vold og uret i det kinesiske imperium
 

Klik her for toppen af siden

Klik her, så åbner næste side

21. januar 2019.  

Se og lyt med dit hjerte:  folk drukner p√• flugt

Karmapa i Nalanda; december 2018 - foto Norbu Zangpo.Karmapa Thaye Dorje har lagt f√łlgende meddelelse p√• sit netsted den 20. januar 2019:

 

 

"Kære Dharma venner.

 I de sidste par dage er omkring 170 mennesker omkommet ved skibbrud i Middelhavet. Disse mennesker s√łgte et sikkert sted for dem selv og deres familier. P√• flere m√•der er dette en velkendt historie. Flere end 2200 mennesker er d√łde i deres fors√łg p√• at krydse Middelhavet i 2018.

 Vi m√• altid t√¶nke p√•, at ethvert menneskeliv er v√¶rdifuldt. Ethvert menneske fortjener venskabets k√¶rlighed og medf√łlelse.  [Maitri  og  karuna.]  Og ethvert tabt liv er en alvorlig overvejelse v√¶rd. Uanset hvor de kommer fra. Uanset omst√¶ndighederne omkring deres bortgang. Uanset deres religion, race eller baggrund.

 Lad os ogs√• huske p√• de muligheder, som hvert eneste √łjeblik tilbyder os. Mange af os lever i lande, hvor vi har f√łde, ly og vores liv er ikke i umiddelbar fare. Lad os v√¶rds√¶tte dette med hele vores hjerte og udnytte denne v√¶rdifulde mulighed til sit yderste. N√•r vi beder, √łnsker vi, at alle sansende v√¶sner opn√•r oplysning. Lad os derfor alle sammen bede for alle, som s√łger et liv i sikkerhed, og for alle ofre for andre tragedier rundt omkring i verden.

 Med f√łlelse, Karmapa Thaye Dordje."

Kilde:   Karmapa’s netsted

Klik her for toppen af siden

29. januar 2019.  

2019 er Kvinde Jord Grisens år.

Kvinde Jord Grisens √Ör er begyndt den 6. februar i f√łlge Tsurphu kalenderen. M√• det nye √•r bringe gl√¶de, lykke,  overskud, hensyn, medf√łlelse, indsigt og lighed.

Den yndige  lille  gris er en s√¶rlig mini race, som avles for sit nusede udseende. Tsurphu kalenderen kan afvige fra b√•de den kinesiske tradition samt  de √łvrige tibetanske.

Klik her for toppen af siden

3. marts 2019.  

Forbyd burh√łns ved lov

Dyrenes Beskyttelse logo.

 

 

De √łkologiske √¶g udg√łr nu en st√łrre del af √¶g produktionen i Danmark end de industrielle burh√łns √¶g, fordi flere store supermarkeds k√¶der i de senere √•r har fjernet burh√łns √¶g fra hylderne i butikkerne. Men burh√łns indg√•r i h√łj grad i industriel produktion af f√łdevarer, for eksempel kager fra industri bagerier. I flere lande i Europa er burh√łns simpelthen forbudt, fordi det anses for uetisk. Nu skal Danmark v√¶re med.

 Organisationen Dyrenes Beskyttelse har startet en kampagne for at f√• burh√łns forbudt ogs√• i Danmark ved lov. Du kan deltage ved at underskrive en protest p√• organisationens hjemmeside:
                        https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/aegtivist

 Dyrenes Beskyttelse skriver p√• deres netsted:
“Mere end 40.000 √¶gtivister har allerede f√•et fjernet bur√¶ggene fra butikkerne. Forbrugere, detailhandlen, og Food Service vender i stor stil ryggen til √¶ggene. Men der er stadigv√¶k mange skjulte bur√¶g i vores f√łdevarer og dermed h√łns i bure.”
 “Dyrenes Beskyttelse √łnsker et stop for burh√łns i Danmark. Med et forbud mod burh√łns, vil ogs√• de skjulte bur√¶g snart v√¶re fortid. Flere af vores nabolande har allerede valgt at sige nej til burh√łns ved lov. Nu er det Danmarks tur.”

 L√¶s ogs√• om den vildledende m√¶rkning af ‘dyrevelf√¶rd’ fra 2017.

Klik her for toppen af siden

10. marts - opdateret den 13. marts 2019.  

Nu er det 60 √•r siden at ‘opr√łret’ i Lhasa fandt sted

 

Dalai Lama ankommer til Indien 1959. Foto: AP.

 

 

 

Dalai Lama som en ung mand ankommer til Indien i 1959. Klik p√• billedet for en film om opr√łret.

 

For 60 √•r siden  var  Tibet i opr√łr. ‘De 4 bjergk√¶der og 6 floder’ var navnet p√• et organiseret opr√łr mod den kinesiske bes√¶ttelse af de tibetanske omr√•der. Opr√łrs bev√¶gelsen bestod hovedsagligt af folk fra  Kham. De havde med stor succes fordrevet kineserne fra det meste af Kham og blokeret vejen til det centrale Tibet fra Sichuan provinsen i det Vestlige Kina. Den eneste √•bne vej til Lhasa by og det centrale Tibet var via Xijiang provinsen mod nord, via det aller vestligste Tibet og videre mod √ėst til Lhasa. Noget af en omvej. Opr√łrerne stod ogs√• st√¶rkt i Khongpo og langs gr√¶nsen til Indien og Nepal.

 Imidlertid var denne situation kun et midlertidigt tilbageslag for kineserne. De havde med held samarbejdet med det ‘gamle’ Tibet, aristokratiet, de store klostre ved Lhasa, kongen  Dalai Lama og hans regering i usk√łn alliance via et nyt kommunistisk parti, som var blevet oprettet i Tibet i 1950. Men med opr√łrerne t√¶t p√•, √łnskede kineserne at flyve Dalai Lama til Beijing. Det ville befolkningen i Lhasa by ikke finde sig i. S√• over 30.000 mennesker slog lejr omkring Norbu Linka, Dalai Lama’s sommer slot lidt udenfor byen i en dejlig park. Dels forhindrede folk simpelthen kongen i at forlade slottet, dels forhindrede 'Chushi Gangdruk' 4 bjergk√¶der og 6 floder brugte dette flag.de kineserne adgang.

'Chushi Gangdruk’ - ‘4 bjergk√¶der og 6 floder’ opr√łrsh√¶ren brugte dette flag. De 4 floder og 6 bjergk√¶der hentyder til b√•de Kham og Amdo, ogs√• kaldet Dokham. Klik p√• billedet for Wikipedia artiklen.

 Da situationen s√•ledes var g√•et i h√•rdknude den 10. marts 1959, overtalte opr√łrerne Dalai Lama til at flygte under deres beskyttelse til Indien. Dagen efter begyndte kineserne at beskyde slottet, hvor Dalai Lama lige havde v√¶ret, med artelleri. I den f√łlgende uge blev alle demonstranter fjernet, skudt eller arresterede, mens Dalai Lama drog l√¶ngere og l√¶ngere ind i de opr√łrs kontrollerede omr√•der. Efter et par uger ankom han i sikkerhed til Indien, hvor han blev budt velkommen af den dav√¶rende premierminister Nehru.

 Det ansl√•s, at i hvert fald 87.000 tibetanere blev dr√¶bt i Lhasa i denne periode. Langt de fleste var ubev√¶bnede demonstranter. Opr√łret var begyndt allerede i 1952, men det var den 10. marts 1959 p√• sit h√łjeste. I de f√łlgende √•r ebbede det ud, fordi det kinesiske milit√¶r indsatte de n√łdvendige styrker til at bek√¶mpe de d√•rligt organiserede opr√łrere. I 1978 var det helt slut, og de sidste opr√łrere blev dr√¶bt i  Dolpo i det nordlige Nepal, eller overgav sig, mens et f√•tal n√•ede til Indien. Her dannede de et nyt millit√¶rt korps for Indiens h√¶r. Det eksisterer stadig. Men h√•bet om et v√¶bnet opr√łr er i dag d√łdt og borte...

Dalai Lama p√• forsiden af Time Magazine. Foto: Ruven Afanador for TIME.Ogs√• i K√łbenhavn blev der afholdt en demonstration foran den kinesiske ambassad den 10. marts. Man protesterede mod den fortsatte kinesiske bes√¶ttelse af de tibetanske lande og kn√¶gtelse af menneske rettighederne. Der var √•benbart meget f√• mennesker til stede, eller ogs√• skete der bare ikke noget s√¶rligt, selvom der blev holdt taler, for pressen har ikke rapporteret om det - slet ingen rapporter. P√• trods af den ret historiske dato. Det eneste internationale nyheds medie, som har gjort noget i dagens anledning, er Time Magazine i USA, som skriver om Dalai Lama. Han er oven i k√łbet p√• forsiden (klik p√• billedet: link til artiklen).

 I Tibet, Kham og  Amdo er undertrykkelsen i de senere √•r blevet ganske masiv. Dels p√• grund af de snart 200 selvmord ved selvant√¶ndt afbr√¶nding, som desperate mennesker har grebet til som protest v√•ben, dels fordi en ny politik s√łger at gennemf√łre en gennemgribende Uighur koncentrationslejre er 'kostskoler' p√•st√•r Xijiangs guvern√łr. Foto: Thomas Peter for Reuters.kontrol af al slags religion i hele det kinesiske imperium. Det g√•r ikke kun ud over tibetanerne. Is√¶r Nord for Tibet i Xijiang provinsen er den helt gal.  En million Uighurer befinder sig i dag i koncentrations lejre. I √¶gte ‘new speech’ p√•st√•r myndighederne, at der er tale om ‘kostskoler’  (se billedet).

Læs her om den systematiske undertrykkelse.

L√¶s her om den kinesisk ‘softpower’ strategi.

 Det ser kort sagt meget sort ud for alle i hele det kinesiske imperium. √ėkonomien skrumper, en gigantisk ‘bolig boble’ puster sig op, mens den almindelige velf√¶rd indskr√¶nkes og land befolkningen undertrykkes. Ogs√• i Kina indskr√¶nkes frihederne, og et nyt social kontrol system er sat i v√¶rk, som dog f√łrst sl√•r helt igennem n√¶ste √•r.

Læs om det her.

Klik her for toppen af siden

19. marts opdateret den 21. marts 2019.  

Dalai Lama vil genf√łdes i Indien
rapporterer Reuters

 

P√• anledning af 60 √•rs dagen for  Dalai Lama’s flugt fra  Tibet den 10. 14 Dalai Lama p√• stor trone. Fotograf ukendt.marts i 1959 har Reuters v√¶ret p√• bes√łg i Dharamsala i Indien og interviewe Tibets landflygtige ekskonge. I dette interview antyder Dalai Lama, at han muligvis vil s√łge genf√łdsel i Indien.

Folk skal ikke lytte til kineserne, siger han. Kineserne vil sandsynligvis udpege deres egen nye inkarnation. Glem alt om en sådan ny Dalai Lama, siger ekskongen.

  Dalai Lama siger videre:
"De  [kinesiske kommunister] er mere optaget af den n√¶ste Dalai Lama end mig....Hvis der kommer en  [n√¶ste inkarnation af Dalai Lama], vil han ikke have politiske pligter.”  (Dalai Lama nedlagde kongemagten i 2011.)

 Dalai Lama tror ikke, at en kinesisk udn√¶vnt Dalai Lama vil f√• respekt. Han siger videre: "Kina er et storartet land, et meget gammel land, men dets politiske system er totalit√¶rt - ingen frihed. S√• derfor vil jeg foretr√¶kke at forblive her i dette land  [Indien]."

Læs om det her (Reuters).

 Den 20. marts reagerede Kinas udenrigs ministerium med en udtalelse om, at de forbeholdt sig ret til at definere, hvad religions frihed og lov og orden betyder i hele det kinesiske imperium  - ogs√• hvad ang√•r en ny Dalai Lama. De har med andre ord faktisk t√¶nkt sig at udn√¶vne en ny, n√•r den gamle er d√łd og borte. Bare s√• vi andre ikke skal v√¶re spor i tvivl om emnet. Udn√¶vnelsen skal ske efter en lodtr√¶knings metode, som det tidligere Manchu Kejserrige foreslog den tibetanske stat i en turbulent periode i 1700 tallet. Det var en afvigelse fra den traditionelle m√•de at finde Dalai Lama’er p√•, s√• hvorfor ateistiske kinesiske kommunister insisterer p√•, at en s√•dan antikveret kejserlig metode anvendes, forekommer lettere mystisk. Is√¶r fordi myndighederne samtidigt udtaler, at de beskytter religions friheden. Men de f√łler nok, at de ogs√• har lov til at afg√łre, hvad religions frihed betyder. I denne sag betyder det den imperiale regerings frihed til at bestemme over religionen. Det kinesiske imperium kan ikke acceptere magt faktorer udenfor partiets kontrol. Det er det enkle princip. Religions frihed betyder, at folk har lov til at v√¶re overtroiske. Det betyder ikke, at de har ret til at bestemme noget om deres egen religion.

 Det er netop denne mangel p√• religions frihed i Kina og kommunisternes st√¶dige insisteren p√•, at de har en ret til at bryde religions friheden, som har f√•et Dalai Lama til omsider at udtale sig om sin fremtidige genf√łdsel.

 John Oliver lavede en interessant udsendelse i sit show om dette emne. 
                        Se den her.   L√¶s ogs√• tidligere historier.

Klik her for toppen af siden

5. april - opdateret 9. april 2019.  

Folk drives til vanvid i udrejse center Sjælsmark

R√łde Kors  rapport  om b√łrnenes lidelser p√• centeret. Den er helt gal.

 

Robot hånd slukker stearinlys; fotomontage Edmon de Haro for The Atlantic.

 

 

 

 

 

R√łde kors har lavet en analyse af livet og milj√łet for b√łrn p√• udrejse centeret, kendt som 'Sj√¶lsmark' - som om der er sj√¶l i foretagendet. Rapporten konkluderer, at over 60% af b√łrnene har PTSD eller psykiske lidelser. Der var ikke psykiatere med til unders√łgelsen, s√• kun psykologernes vurdering er rapporteret. Psykologer burde kunne spotte psykiske lidelser, sk√łnt det ikke er deres job at stille diagnoser om psykiske sygdomme.
 Antallet af b√łrn med s√•r p√• sj√¶len svarer til, at 15 b√łrn ud af en gruppe p√• 25 er i store vanskeligheder. S√•dan er det heldigvis ikke i folkeskolerne rundt om i Danmark, men det er den grusomme virkelighed i udrejsecenteret. De lidende b√łrn er ikke blot ofre for et stort negativt socialt samspil, men i h√łjeste grad af menneskeligt svigt.
 Det er ikke forsvarligt med b√łrn p√• det sted. N√•r stedet og forholdene er uegnede for b√łrn og familier, b√łr regeringen skaffe ordentlige forhold for dem et andet sted.

 Mens denne skandale udspiller sig, er myndighederne i gang med at nedl√¶gge to flygtninge centre andre steder. Man kunne jo i stedet bruge et af disse ‘almindelige’ flygtninge centre til disse familier og deres b√łrn. Desuden p√• baggrund af rapporten, b√łr b√łrnene tilses af en psykiater.

    R√łde Kors siger, at:
        “61 procent af b√łrnene sandsynligvis kan opfylde kriterierne
          for en psykiatrisk diagnose.
        Halvdelen af de 11-17 √•rige har symtomer p√• PTSD
          - posttraumatisk stressforstyrelse
        Mange af b√łrnene lider af nedsat appetit, hyppige mareridt
          og problemer med at sove. “

 Den uansvarlige minister for omr√•det, Inger St√łjberg siger, at forholdene for b√łrnene p√• Sj√¶lsmark skyldes for√¶ldrenes modvilje mod at forlade Danmark og returnere til deres hjemlande. Logikken er, at hvis de afviste flygtninge og immigranter bare tog hjem, ville lejren jo t√łmmes, og problemet ville v√¶re lige s√• meget v√¶k. Men ministeren ved jo godt, at disse mennesker ikke t√łr tage tilbage til jeres hjemlande. I hvert fald ikke lige nu. Og af flere √•rsager kan ministeren ikke blot tvinge dem ud af Danmark. S√• det virker jo som om, at ministeren billiger, at b√łrn uds√¶ttes for overlagt lidelse, som kunne undg√•s uden det store besv√¶r. M√•ske burde ministeren have t√¶nkt p√•, at man jo ogs√• bare kan anbringe disse familier med lidende b√łrn et helt andet sted i Danmark indtil videre. Under alle omst√¶ndigheder duer Sj√¶lsmark ikke til denne gruppe mennesker. Det er jo helt tydeligt.

Sj√¶lsmark busstoppested. Fotograf ukendt.De afviste flygtninge og asyl ans√łgere siger som regel, at de af forskellige grunde ikke t√łr returnere - grunde som myndighederne i Danmark ikke har lov til at anse for lovlige eller gyldige til at give dem ophold i Danmark.  For eksempel flygter folk fra gangsterv√¶lde, korruption og fattigdom, som sagtens kan skr√¶mme og sende folk p√• flugt. Under alle omst√¶ndigheder kan disse afviste flygtninge og immigranter ikke sendes hjem med det n√¶ste fly af flere grunde. S√• deres ophold i Danmark bliver langvarigt. Det b√łr vi forholde os til p√• en positiv m√•de.

 Hele det danske folk har et ansvar for disse b√łrn, fordi de bor hos os. Det er vores valgte repr√¶sentanter, som for eksempel ministeren, som skal virkeligg√łre vores medmenneskelighed i handling. Ministeren henviser til den lokale kommune, hvad ang√•r opsyn med b√łrnenes mentale sundhed. Kommunens borgmester siger til Politiken, at stedet skulle lukkes med det samme, hvis det stod til ham.
 Det kan vel ikke v√¶re rigtigt, at staten kan tillade sig at konstruere s√• indskr√¶nkende forhold for disse mennesker, at de f√•r psykiske problemer. Og s√• overlade det til kommunerne at gribe ind til forsvar for b√łrnenes livs vilk√•r. Det m√• v√¶re statens opgave, at fremskaffe s√•danne forhold for de afviste flygtninge og immigranter, at de ikke drives til vanvid.
 Mange af disse familier er blevet traumatiserede af de forhold, som de er flygtet fra. De har virkelig ikke brug for at f√• deres privatliv st√¶rkt indskr√¶nket under disse omst√¶ndigheder. Det g√¶lder jo ogs√• for fattigdoms flygtninge, selvom deres fattigdom ikke er gyldig grund for indrejse i Kongeriget. Kort sagt: disse mennesker har ikke brug for straf  -  de har brug for hj√¶lp.

 Det er en skandale og en plet p√• Danmarks gode ry, hvis vi stadig har et s√•dant. Og et groft eksempel p√• ansvars forflygtigelse hos regeringen. Man kan ikke tillade sig, at drive folk til vanvid. Og da slet ikke b√łrn. Det er for vildt, at denne situation er opst√•et i Danmark. Det handler ikke om r√łd blok eller bl√•. Det handler om at lade  medf√łlelse med de lidende familier str√łmme, og om at stoppe de hjertel√łse mennesker, som har ladet dette ske. Og om at f√• t√łmt det helt utilstr√¶kkelige udrejse center for b√łrn og deres familier.

 I stedet m√• der fremskaffes ordentlige forhold for disse mennesker i et andet immigrant center, hvor de f√•r mulighed for at kunne fungere som de private familier, som de jo vitterlig er. De har for eksempel brug for et privat k√łkken til sig selv, hvor de kan lave deres egen mad. De har brug for at kunne putte b√łrnene i seng i et andet v√¶relse. De mangler tryghed. De er bange for, hvad der kan ske. Deres fremtid er meget usikker og muligvis farlig.

L√¶s om det her  -  og  -  ogs√• her  (Politiken).

L√¶s ogs√• den tidligere artikel om flygtninge lejren p√• √łen Lindholm.
 

Klik her for toppen af siden

26. april - opdateret den 27. april 2019.  

Problemet med 'mindfulness'

 

Brian Gallagher. Foto fra en video.

 

 

 

Brian Gallagher (se billedet)  er redakt√łr af 'Facts So Romantic, the Nautilus blog.' Han har nys skrevet en artikel til videnskabs magasinet Nautilus om v√•gent n√¶rv√¶r eller 'mindfulness.'

 Her beskriver han en r√¶kke problemer, som almindeligvis ikke omtales i feltet for 'mindfulness' og klassisk  shamatha meditation, som  Buddha Sakyamuni anviste det. Problemerne opst√•r, n√•r folk f√•r en krise, som de s√• s√¶tter i forbindelse med deres tr√¶ning. Hvis folks hensigt med praksis ikke direkte er  Nivana, men m√•ske blot at t√łmme deres sind eller f√• deres eksistens til at slappe af, s√• vil de jo f√• overraskelser. Ved v√•gent n√¶rv√¶r tr√¶ning slapper man af i sit eget v√¶sen eller sin blotte v√¶ren i  det bevidste √łjeblik. Man kan derfor pludselig f√• √łje p√• fejl og mangler ved ens nuv√¶rende livsf√łrelse og livs stil. Den buddhistiske vej sigter p√• konfrontation med alle fordomme om livet  og  sindet. Derfor vil folk efterh√•nden blive klar over deres eksistentielle problemer, n√•r de dyrker v√•gent n√¶rv√¶r, hvad enten de er buddhister eller p√• terapi. S√• der er udfordringer, som man b√łr kende til.
Brian Gallagher citerer for eksempel  Peter Harvey fra hans bog 'An Introduction to Buddhist Ethics:'
 "At v√¶re et godt menneske er ikke hensigten  [med buddhistisk praksis], det er foruds√¶tningen."

 Selvom v√•gent n√¶rv√¶r som en enkelt st√•ende disciplin bestemt kan bruges terapeutisk og som en slags mental afstressning, s√• indg√•r denne type praksis i en st√łrre buddhistisk sammenh√¶ng. I stedet for at udelade Buddha helt, b√łr folk nok forst√• denne st√łrre sammenh√¶ng. Ikke mindst, at shamatha meditation med sin indbyggede disciplin med v√•gent n√¶rv√¶r, i en buddhistisk sammenh√¶ng jo kun er en forberedende praksis til indsigts meditation, sanskrit:  vipashyana.

L√¶s artiklen p√• dette link  (Nautilus).

 Bem√¶rk at de s√¶dvanlige former for mindfulness, som folk dyrker uden buddhismen, har sine r√łdder hos Goenka, mesteren fra Burma, som gav  transmissionen til Goldstein i USA. Herfra har det spredt sig. Grundlaget er alts√• fra  Theravada traditionen. 'Mindfulness' er ikke problematisk i sig selv. Men det bliver til et problem, hvis det forventes, at man dyrker v√•gent n√¶rv√¶r tr√¶ning, for eksempel som en del af ens job eller ans√¶ttelse. Det er ogs√• problematisk p√• skoler, hvis en halv times tr√¶ning bliver obligatorisk, eller hvis folk i √łvrigt presses til det. Hvis tr√¶ningen i stedet etableres som et tilbud, der foreg√•r et andet sted, er det en helt anden historie.

Klik her for toppen af siden

1. maj 2019.  

Folketinget √łnsker flere organ donationer

DS Smidt papir ligkiste eksempel.

 

 

Et flertal i Folketinget vil l√¶gge mere v√¶gt p√• 'hjerted√łds kriteriet' - hjerted√łd som begreb er dog ikke noget nyt. Problemet er jo netop stadigv√¶k 'hjerned√łds kriteriet' - som jeg kalder for 'hjerned√łs kriteriet’  - folk er ikke n√łdvendigvis helt d√łde, selvom der ikke kan konstateres livstegn i hjernen. En artikel her p√• Tilogaards netsted g√łr rede for problematikken:  Organdonor (tag stilling til dit eget lig).

 Hvad der efter de nye udmeldinger fremst√•r ret uklart er, at man ikke vil afskaffe 'hjerned√łs kriteriet' - man vil blot l√¶gge v√¶gt p√• at anskaffe flere organer fra de utidigt d√łde. Hvis 'hjerted√łds kriteriet' er s√•dan en god ide, hvorfor s√• ikke afskaffe 'hjerned√łds kriteriet'?

L√¶s historien her  (Jyllandsposten).

Klik her for toppen af siden

17. maj 2019.  

Vesak var i år den 18. maj

Buddha Sakyamuni, forgyldt statue nepalesisk stil. Fotograf ukendt.

 

Billedet viser Buddha Sakyamuni’s Nirvana.

 

Den √•rlige Vesak eller Buddha Djayanti dag falder p√• l√łrdag den 18. maj. Dagen markerer  Buddha Sakyamuni’s f√łdsel,  oplysning og  parinirvana, som traditionelt anses for at have fundet sted p√• denne dag i √•ret.
  Karmapa skrev p√• sit netsted ved den forrige Vesak i 2018:
"Vesak er en anledning til refleksion, ikke blot over Buddha's liv men over den rejse, som vi alle er p√•,  Bodhisatva'ens vej, og de praktiske trin, som f√łrer til  [befrielse og]  oplysning. Det er ikke et sp√łrgsm√•l om at tro p√• det. Prins  Siddhartha blev ikke til en  Buddha ved en slags trolderi eller mystik. Han blev til en Buddha ved ivrig praksis, ved at v√¶re et eksempel med stort mod. Og dette er, hvad jeg opfordrer os alle til at overveje p√• denne lykkebringende dag."
 P√• anledning af Vesak i √•r holder  Karmapa Thaye Dordje en ceremoni p√•  KIBI institutet i New Delhi, Indien.

L√¶s om det her (Karmapa’s netsted).

Klik her for toppen af siden

31. maj 2019.  

En politisk Dalai LamaTenzin Gyatso, den 14 Dalai Lama. Fotograf ukendt.

 

 

 

Dalai Lama har bes√łgt Rusland. Som eks-konge uden politiske ambitioner synes han alligevel fuld af interessant politik.
 Dalai Lama har blandt andet udtalt i et interview med det russiske medie 'Sputnik,' at Rusland b√łr melde sig ind i EU. Det er et yderst interessant forslag, som faktisk giver god mening p√• l√¶ngere sigt. Men det er nok ikke lige der, at politik i √łjeblikket er muligt, fordi Rusland p√• trods af sine garantier om ukr√¶nkelige nationale gr√¶nser til Ukraine, da Sovjetunionen blev opl√łst, alligevel ved simpel vold og magt anekterede halv√łen Krim. M√•ske burde Krim tilh√łre Rusland, men da ikke p√• den m√•de. Det er ikke til at f√• √łje p√•, hvorn√•r og hvordan denne h√¶msko for samarbejdet mellem EU og Rusland skal kunne fjernes og reguleres. For eksempel ved at Krim blev et selvst√¶ndigt land. Det vil Rusland sikkert ikke bryde sig om. Men Rusland kan ikke blive medlem af EU, s√•l√¶nge landet opf√łrer sig som et klassisk imperium. Det er ikke en god ting at mene, at man skal herske over andre folkeslag, bare fordi man magter det.

 Dalai Lama udtaler ogs√•, at monarki som statsform ikke duer i vore dage. Man m√• jo mene, at den gamle eks-konge helt klart stadig er politisk. N√•r en super-Lama og Nobel Pris holder udtrykker sin mening, forklarer han ikke blot sin holdning. Han laver politik, n√•r hans besked er politisk.

L√¶s om det her.    L√¶s ogs√• den tidligere artikel om Dalai Lama.

Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk