Arkiv 

regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for befirelse og oplysning

Forsiden

sitemap

Tendar

Lama Tendar Olaf Høyer
  Redaktør  af denne side,
  Tendar Olaf Høyer  er en
  dansk  Lama  fra Karma
  Kadjy traditionen  siden
  1994,  hvis ekspertise er
  klassisk   meditation  og
  buddhistisk anskuelse.
 

De gamle nyheder

2021 - 2


de gamle nyheder fra 2021 er her stadig:  juni til august.

Læs på dette link om redaktionen af nyhederne

 

Indhold
 

 Den 'alternative' 17. Karmapa Ogyen Dordje står anklaget for voldtægt og manglende børnepenge - retssag i Canada til april 2022; se artiklen til højre.

 Dalai Lama får vej opkaldt efter sig ved kinesisk universitet i Budapest

 Corona epidemien på tilbagetog i Indien

 Eksil tibetanernes nye parlament kan endnu ikke konstituere sig - intern ballade om edsaflæggelse

 7 års dagen for Shamar Rinpotje's død

 Tibet kommissionen fortsætter i længere tid endnu

 

 Tilogaard er åbent igen

 Burgan Izi - Buddha's fodspor i Tuva

 Udsigt til en Dalai Lama løsning på eksil tibetanernes konstitutionelle krise

 Så flager vi igen med Tibets flag for den kinesiske ambassadør

 Lama Tønsang i Frankrig har fået hjertesæks betændelse

 Oversætteren Thomas Cleary er død

   Juli

 Det uendelige er slet ikke helt uendeligt - matematisk set...

 Generalforsamling på Tilogaard den 29. august

 Protest mod 2 meters afstand i kirkerne

 Dalai Lama bliver 86 år gammel

 Vi skal ikke renses for skyld eller synd påpeger Karmapa

 

 Intet nyt fra østfronten - eksil tibetanernes politiske krise fortsætter

 Mælkevejen har også en vadjra lignende struktur

 Thugsey Rinpotje bliver 3 år gammel

 En Dharma-rejse gennem Europa 2021; en beretning af Peter Dantoft

 

 Hyldest til Milarepa - John McLaughlin har udgivet nyt album 'Liberation Time'

 Tulku Dakpa Rinpotje gav Grøn Tara indvielse på Djursland

 Chagdu Tulku Rinpotje's center i de californiske skove skadet af skovbrand

 Den konstitutionelle krise hos eksil tibetanerne fortsætter næsten uden ændring

 Meditation uden meditation - 'hacking enlightenment' - med ultralyd

 Tomhed, fravær af Selvet og genfødsel

 Farvel til Afganistan - værdien af den danske deltagelse var tvivlsom

 Fællesmøde på Tilogaard afholdt for omstrukturering af Skolen

 Hjernen kan ikke kortlægges

Klik her for toppen af siden

2. juni 2021.  

 

Dalai Lamagade i Budapest

Dalai Lamagade i Budapest, juni 2021. Ukendt fotograf.







Ungarn er for tiden kendt for sin reaktionære regering, men i hovedstaden Budapest er borgmesteren liberal. Og mens den reaktionære regering har indgået et samarbejde med det kommunistiske kinesiske imperium, som blandt andet har medført, at den kinesiske regering vil bygge et universitet i Budapest. Universitetet er en afdeling af Fudan i Kina. Der tilbydes undervisning for akademi ingeniører, kunst, medicin og liberale erhverv. Altså lidt som CBS i København.

 

 Borgmesteren har med byrådet vedtaget at navngive diverse veje omkring universitets komplekset med passende navne. Der er således en Dalai Lamagade, en Uyghur Martyrs vej, en Fri Hongkongvej og en vej, som navngives efter en fængslet katolsk biskop i Kina.
 Det kunne vel være en inspiration for Københavns Rådhus til også at starte på at give nye navne til gader og stræder, hvor det kommunistiske kinesiske imperium har ejendomme og repræsentationer. Danskerne vil elske det.

Læs om det her    (Reuters).

 

Klik her for toppen af siden

9. juni 2021.  

 

Eksil tibetanernes nye parlament kan endnu ikke konstituere sig - intern ballade om edsaflæggelse
 

den konstitutionelle krise fortsætter et stykke tid endnu

 

 Det afgåede parlament afsatte den eksil tibetanske højesterets dommere for nogle måneder siden ved et to tredjedels flertal. Skal man afsætte højesterets dommere i dette system skal der et sådant flertal til. Men der skal jo også helst være en ordentlig legal grund til et sådant drastisk indgreb. For det første manglede flertallet en ordentlig grund. For det andet fulgte flertallet ikke den rette procedure for den slags. Først skulle der nedsættes en kommission, som formulerede og diskuterede sagens berettigelse. På en sådan kommissions anbefaling, kunne parlamentet så vedtage en afsættelse. Men parlamentet skippede kommissionen, hvilket betyder, at flertallets beslutning var ulovlig.

Det tibetanske national flag.

 

 Imidlertid trådte dommerne tilbage, fordi de ikke ville slås. Men efter nogen betænkningstid gik det jo så op for de kloge, at dommerne slet ikke var afsat, når beslutningen om deres afsættelse var ugyldig. Derfor meddelte dommerne så for kort tid siden, at de alligevel mente at være højesterets dommere for eksil tibetanerne. Så måtte man tro, at den konstitutionelle krise var overstået, men nej. Så nemt går det ikke, når folks stolthed er såret. Flere parlaments medlemmer var lodret uenige.

 

 Nu har der lige været afholdt valg af den nye præsident (Sikyong) og et nyt parlament. Cirka halvdelen af parlaments medlemmerne er nyvalgte. For at det nye parlament og den nye præsident kan overtage deres poster, skal de først aflægge ed på at overholde forfatningen og så videre. Dette foretages for eksil tibetanernes politiske præsident af højesterets chef Sonam Norbu Dagpo. Sikyong Penpa Tsering havde ingen problemer med det, så han blev sværget ind for nogle dage siden.

Det tibetanske eksil parlamentets midlertidige formand Dawa Tsering, 2021.Foto: Lobsang Wangyal.

 









Men der er omkring tyve parlaments medlemmer, som ikke vil anerkende højesterets dommerne, fordi de mener, at de blev retmæssigt afsat af det forgangne parlament. Disse parlaments medlemmer var nemlig selv med til at afsætte dem i det forrige parlament. Nå, det afgåede parlament havde udpeget den midlertidige formand Dawa Tsering (se billedet) for det nyvalgte parlamentet ved deres sidste samling. Den midlertidige formand tager sin ed fra højesterets præsidenten, hvorefter alle de øvrige parlaments medlemmer aflægger deres ed overfor den midlertidige formand. Så de tyve parlaments medlemmer, som ikke ville anerkende dommerne, ville heller ikke aflægge deres ed overfor den midlertidige formand, selvom de selv i det tidligere parlament havde været med til at vælge ham.
 Sådan gør man jo tydeligt opmærksom på sig selv og sin sårede stolthed. Det betyder, at parlamentet er stivnet og ude af stand til at foretage sig noget, fordi der skal være to tredjedele medlemmer til stede for at der er beslutnings dygtighed. Men de godt tyve dissidenter blokerer for, at et sådant antal medlemmer kan samles, fordi de er så mange.

 

 Men højesteretten var jo slet ikke afsat til at begynde med. Så når disse medlemmer ikke vil aflægge ed overfor den midlertidige formand, kan de ikke indtræde i det nye parlament. Det logiske næste skridt er derfor, at deres suppleanter i stedet indtræder.

 

 Men vi er endnu ikke helt nået dertil. Måske havde dissidenterne troet, at de kunne aflægge deres ed overfor et portræt af Dalai Lama. Det havde valgkommissionen foreslået som et kompromis, men den mulighed er ikke nævnt i loven, så den midlertidige formand ville ikke anerkende disse medlemmers ed, når den ikke blev taget overfor ham, som loven kræver.

 

 At historien har fået lov til at udvikle sig så langt, som det allerede er sket, er en skandale og lægger en skygge over disse politikere, som har alt for travlt med manipulation. Og som troede at de kunne fortsætte deres manipulation. Ligesom den tidligere præsident Trump i USA.

 

 Det sandsynlige er, at de bliver bedømt uværdige til medlemskab af parlamentet, og at deres suppleanter indtager deres poster i det nye parlament. Hvis altså suppleanterne vil aflægge ed overfor den midlertidige formand for parlamentet. Så skandalen fortsætter indtil videre.

 

Læs om det her  (Tibet Sun).

Læs også en analyse her  (Phayul magazine).

Læs også artiklen fra 'Tibetan Review.'
 

Læs også den forrige artikel.
 

Klik her for toppen af siden

17. juni, opdateret den 18. juni 2021.  

 

Burgan Izi - Buddha's fodspor i Tuva

 

Buddha's fodspor i Tuva.

 
 Der er et aftryk på en klippe af Buddha's fod i den fjerne russiske republik Tuva. Republikken Tuva ligger i Altai bjergene nord for det kinesisk besatte Uighurland (Xijiang). Landet er buddhistisk - og tyrkisk. En skønne dag fløj Dalai Lama over Tuva i en flyvemaskine på vej til et besøg i landet. Han bemærkede da et særlig glimt af lys fra Buddha's fodspor. Da han var landet fortalte han de lokale Lama'er, hvad han lige havde set. De lokaliserede derpå det næsten trekantede fodaftryk i klippen, som derefter blev et pilgrims sted. Det er et meget øde og smukt sted, hvor man så også har bygget en  Stupa  af  Tushita typen. Buddha havde ved lejligheden åbenbart en ret stor fod og en trekantet støvle på den.

 

 

Nu også på Lolland

 

Buddha's fodspor på Lolland. Stenen befinder sig ved Flintinge nær Torreby.

 
 Så Buddha har tydeligvis været vidt omkring. Han har sikkert også været på Falster. Det blev berettet i går, at Buddha havde afsat et fodspor i en sten på Falster. Det skete imidlertid på Lolland ved landsbyen Flintinge nær Torreby (se billedet). Stenen indgik i et gærde ved Vaasevej. De lokale har dog - traditionen tro - ment, at det var  et fodaftryk af djævlen. Den slags ukorrekte opfattelser af virkeligheden opstår, når man ikke har en ordentlig forklaring på et tydeligt fænomen. (Og fordi Jesus ikke er kendt for sine fodaftryk.) Ved denne lejlighed havde Buddha taget støvlen af, før han satte sit aftryk på stenen ved Flintinge. Bemærk at aftrykket er af den venstre fod, mens aftrykket fra Tuva er af den højre. Det vides ikke, om der er en sammenhæng.

 

Læs om fod aftrykket i Tuva her    (Buddhist Door, Hongkong).

 

Klik her for toppen af siden

september 2020, opdateret sidst den 15. juni 2021.  




Tilogaard er åbent igen

 Tilogaard er nu åbent for besøg. Der har faktisk været lukket siden september sidste år, men nu er det overstået, ligesom det sker mange andre steder i landet lige nu. Der er meget lave smitte tal på Lolland i øjeblikket. Det betyder jo ikke, at epidemien er overstået - det varer nok en rum tid endnu. Men da der kun er privat undervisning på Tilogaard, ser jeg ikke problemer ved åbningen. Jeg er selv blevet vaccineret to gange, så jeg burde / skulle ikke smitte nogen. Besøgende bedes følge myndighedernes forskrifter med hensyn til test og vaccination. Du behøver ikke at bruge mundbind, når du kommer på besøg. Men er du smittet, bør du ikke komme, før du er blevet rask igen. Ønsker du at komme, så husk at ringe i forvejen. Kontakt info på info siden.
 

 Husk at passe på derude - stadigvæk. I England er smitten eksploderet i disse dage, så regeringen udsætter oplukningen af landet i 4 uger. Det er samme voldsomme stigning i antallet af smittede, som tidligere  blev set i Indien. Og det er netop den indiske mutation, som nu diplomatisk kaldes for 'Delta' varianten, som spreder sig så dramatisk på den anden side af Vesterhavet. Lad os håbe, at det samme ikke sker i Danmark.

 Må epidemien slutte hurtigt. Må alle forblive raske og sunde. Må alt gå godt. En stor tak til alle de, som uselvisk bekæmper epidemien ved at yde transport, assistance, medicin, lægehjælp og behandling. Tak til alle jer, som yder meget mere, end I er forpligtet til. Tak til jer, som holder samfundet kørende. Må ondskab tabe og medfølelse sejre over alt.
 Og må sygeplejerskerne nu få en velfortjent lønforhøjelse! Støt deres kamp for ligeløn - det manglede bare.

 

Klik her for toppen af siden

25. juni 2021.  

 

Lama Tønsang i Frankrig har fået hjertesæks betændelse

Lama Tønsang går sin morgentur; juni 2021. Ukendt fotograf.








Lama Tønsang i Monchardon ved Grenoble i de franske alper har fået en hjertesækbetændelse (perikarditis) oveni alle hans andre besvær og sygdomme. Det er en sjælden sygdom, som i reglen er dødelig, med mindre der sker et operativt indgreb. Men en operation kan næppe lade sig gøre i  Lama Tønsangs  tilfælde, fordi han er alt for skrøbelig. En gruppe af specialister prøver at finde en kur, som kan stabilisere hans tilstand.

 

 Lama Tønsang er blevet mere træt, men han insisterer på at gå hver morgen til Templet. Det går lidt langsomt, men han er sej som sædvanligt. Han klager ikke over noget og siger, at han har det godt.

 

Læs om det her

Læs også den forrige artikel.

 

Klik her for toppen af siden

2. juli 2021.  

 

Det uendelige er slet ikke helt uendeligt

matematisk forstået, naturligvis

 

Hilberts Hotel med et uendeligt antal værelser. Eller? Åbnings billede fra video'en fra Varitasium.
 

 

 Noget uendeligt er ikke blot uendeligt. Der er uendeligheder inde i uendeligheden - og en grænse for det uendelige i det uendelige. I hvert fald matematisk forstået...

 

 Det kaldes for den tyske matematiker David Hilberts paradoks. Og for enkelthedens skyld med svære matematiske betragtninger og beregninger, lavede David Hilbert et tanke eksperiment, kaldet 'Hilberts Hotel' - som har et uendeligt antal værelser. Aligevel kan et sådant hotel blive helt fyldt op! Se hvordan i video'en på linket nedenfor.

 

Se video'en hos Aeon Magazine    (som Veritasium har lavet).

Læs også om 'sunya' - nulpunktet - som en matematisk formel.

 

Klik her for toppen af siden

8. juli 2021.  

 

Dalai Lama bliver 86 år gammel

Indiens statsminister tweeter en lykønskning

 

Dalai Lama; fotograf ukendt - foto fra 2020.
 








Det er jo godt gået for en tibetaner, som i lang tid levede i den tibetanske middelalder i kulde og med dårligt sundhedsvæsen. Dalai Lama  har tidligere fortalt, at han har tænkt sig at blive over 100 år. Hans intuition siger ham, at det er muligt. Han er citeret for at ville holde ud til han bliver 110 år gammel.

 

 For den politiske situation i  Tibet  og omegn vil det være særdeles gavnligt, hvis han bare kan blive ved og ved. Med sin udholdenhed kan han måske overleve kommunisterne i Kina. Den store økonomiske fremgang i Kina og Imperiets stormagts muligheder menes at have toppet i disse år. De næste par årtier vil se en begyndende tilbagegang på grund af en stadig aldrende befolkning, siger de kloge. Og på grund af ejendoms markedets idiotiske udvikling samt overinvestering i infrastruktur i alle Imperiets provinser. Og på grund af modsætningerne i statens planøkonomi og en begrænset liberal økonomi på et ikke helt frit marked. Så måske er kommunisternes tid også talt.

 

 I Indien har statsminister Modi sendt en lykønskning til Dalai Lama. De kloge iagttagere mener, at det betyder en ny udvikling af Indiens Tibet politik til gavn for tibetanerne og uafhængigheds bevægelsen. Det er muligvis overfortolket, men det er da en nyhed. Ikke mindst det faktum, at Modi's hilsen blev sendt via en Tweet, så alle os andre kunne læse med. Lobsang Wangyal skrev på magasinet 'Tibet Sun,' at dette Tweet muligvis skal ses som en støtte til Dalai Lama's udtalte hensigt om, at lade sig genføde i Indien. Så Modi med sin Tweet skulle understrege, at han støtter denne tanke og en sådan ny Dalai Lama inkarnation udenfor Tibet og det kommunistiske kinesiske imperiums kontrol. Betragtningen er sikkert rigtig. USA har allerede besluttet sig for det samme i Kongressen og på regerings niveau. Det ville være godt, hvis både Danmark og EU's ministerråd også udtalte en støtte til Dalai Lama's frie valg af sin genfødsel.

 

Læs om det her   (Tibet Sun).

Læs også den forrige artikel.

 

Klik her for toppen af siden

6. juli, opdateret den 11. juli 2021.  

 

Vi skal ikke renses for skyld eller synd

(selvom det er synd for os alle at sidde fast)

Den 17. Karmapa Thaye Dordje i Dhagpo i 2019. Fotograf ukendt.











Den 17. Karmapa Thaye Dordje skrev på sit netsted den 6. juli, at  sadhana  (meditativ 'praksis') med henblik på at rense sindet ikke handler om, at vi har skyld eller 'synd'. Som vi har brug for tilgivelse for - af Buddha.  Buddha  har ikke noget med noget sådant at gøre, slet ikke. Har vi gjort noget dårligt til  skade  for andre, er tilgivelse fra disse andre naturligvis en god ting. Men vi kan jo ikke gøre det skete ugjort igen, vel? Skaden er sket. Fortrydelse er også godt, men det afhjælper heller ikke skaden.

 

 I stedet sigter sådan sadhana på, at fjerne tilsløring (sanskrit:  avarana). Det er de tre slør, som sadhana'erne sigter på at rense væk. Det er ikke dig, som renses. Den 'indre svinehund' er en illusion og en misvisende formulering. I stedet er virkningen af sådan rensning i sadhana'erne, at teatertæppet går op, så hele scenen kan ses, hvor livets drama og kedsomhed foregår - i dit sind. Hvad der var skjult, er nu synligt, så du forstår, hvad du blev snydt for ved dit fravær af viden - og du kunne jo ikke vide bedre. Sådan er  karma. Rensning er at ophæve ubevidsthed. Det første du får øje på er naturligvis dine egne dårlige vaner og  forhindringerne  for  Bodhicitta. Og derpå får du også øje på det skønne og dejlige i dit  sind. Også til gavn for alle andre  sansende væsner. Også dem, vi tidligere har skadet. Hvorved ny og sund karma skabes - også til  gavn  for dem, som vi er sammen med.

 

Man kunne tro, at denne type sadhana handler om skyld eller 'synd,' fordi der blandt  bønnerne  er sektioner med 'bekendelse,' hvor man tilstår eller anerkender, at man har forvoldt skade ved mange lejligheder i holdning og handling. Selvfølgelig har man det, og som sagt er fortrydelse godt. Men skyld og synd hører hjemme i kirkerne hos de kristne, muslimerne og jøderne. Her hos os handler det om karma. Og om afsløring.

 Det klassiske eksempel er en klump guld, som er indsmurt i ler og smuds. Derfor er det slet ikke åbenbart, at en skat skjuler sig i mudderet. Guldet skal vaskes ud først.

 

Vadjrasatva (Dordje Sempa).
 
 

Renselses processen ved en sådan sadhana afslører ikke kun skatten gemt i snavs. Den afslører også, at snavset er værdifuldt, skrev Karmapa. Hermed hentyder han til, at de lidenskabelige følelser udtrykker en naturlig  vished og intuition, som ikke kan skabes kunstigt og som ikke er spor tillært. Men ved renselse bliver denne betydning åbenbar. Også de misvisende  begreber viser sindets naturlige intelligens og forestillings evne (sanskrit:  buddhi), hvilket er særdeles værdifuldt - når begreberne ikke får lov til at dominere, vel at mærke. Når fordom genkendes. Og du skal være smart for at kunne genkende fordom. Det kræver intelligens. Og ret motivation, naturligvis.

 De lidenskabelige følelser, sanskrit:  kleshas, er i deres natur svære at give slip på med hensyn til  identifikation  og  tilknytning. Det skyldes blandt andet, at vi umiddelbart sjældent forstår at værdsætte deres kvalitet af sindets klarhed og intuition. I stedet bliver vi blot grebet. Så det er denne grebethed, vi ønsker at hæve os over ved sådan sadhana. For eksempel  de 35 Buddha'er  sadhana og  Vadjrasatva  (tibetansk: Dordje Sempa; se billedet), som således afslører sindets iboende og medfødte kvalitet.

 

 Dette medfører at vi begynder at ane, hvorledes vi siden begyndelsesløs  tid faktisk er ofre for sindets processer (de 5 skandha'er), som har virket besættende eller blot grebet os fuldstændigt - i stedet for at vi bliver beriget af vores  oplevelser. Derfor er sindets måde at virke gribende på - noget af et problem. Hvilket skyldes tilknytning og identifikation. Mens sindet som en beholder for vores oplevelser (sanskrit:  alaya) og sindets virksomhed (skandha'erne) ikke er spor problematisk i sig selv. Så der er ikke noget i vejen med dig. Der er noget i vejen for  befrielse  og  oplysning, nemlig tilknytning og identifikation, som laver ravage ved  de 3 slør.

 

 Forstået på denne måde, er der  ultimativt intet at rense. Alt er naturligt helt rent og som det skal være. Selv identifikation og tilknytning er naturligt. Og det er lige så naturligt at give slip, når sindets natur og virksomhed gennemskues. Og lige så naturligt at blive grebet og hænge fast, når sindet ikke gennemskues. Så du er nødt til at gøre 'ikke noget' - altså at give slip - i stedet for at holde fast. At tilknytte sig og identificere sig kræver en hel del arbejde og energi. At give slip er ikke noget arbejde og kræver ingen energi. Forstået på denne måde, er det nemt og uanstrengt.

 

 Måske forventer du at falde ned i et stort sort hul, hvis du giver slip som beskrevet. Altså at det er farligt. Der vil almindeligvis være en sådan tøven, hvis du ikke har gjort det før. Det er en ganske særlig problematik. Det kaldes 'angst for tomheden.'  Læs om dette emne på dette link.

 

Læs meddelelsen her   (Karmapa's netsted).

 

Klik her for toppen af siden

11. august 2021.  

 

En Dharma-rejse gennem Europa 2021

af Peter Dantoft

 

Gendjyn Rinpotje den anden hos Le Bost i 2019. Fotograf ukendt.

Billedet viser Gendjyn Rinpotje den anden i Le Bost 2019; fotograf ukendt.

 
 For nogle måneder siden modtog jeg information om Bodhi Path’s forestående 3 dages Pudja i anledning af 7 året for  Shamar Rinpotje's død. Inden jeg havde fået set mig om, havde jeg skrevet til Bodhi Path Centret i Renchen Ulm, fortalt lidt om min baggrund og mit ønske om at deltage i Pudja’en. Jeg fik et meget imødekommende retursvar fra Sabine, som leder centeret. Men sidenhen blev det besluttet, at dette års Pudja, grundet de stramme corona restriktioner, måtte holdes i en lille ramme, men hjemmefra fulgte jeg med på streamingen de tre dage, og så med stor interesse at den unge Gendjyn Rinchen (Gendjyn Rinpotje’s inkarnation) var med til Pudja’en.

 

 Der var ikke gået mange uger førend indrejse restriktionerne til Tyskland tillod, at jeg kunne indfri mit årelange ønske om at besøge Shamar Rinpoche's europæiske hovedsæde Renchen Ulm i Sydtyskland.
 Jeg blev hentet på den lokale togstation, og blev modtaget med åbne arme af Sabine, da jeg nåede frem til centret. Fik tildelt egen lejlighed, med køkken, bad, spise- og sofa arrangement, og stedet bar præg af kvalitet, renhed og omtanke med alle detaljer. Tempelrummet var ingen undtagelse. Det strålede af præcision og æstetik, og mindesmærket for Shamar Rinpoche's Parinirvana, den udendørs relikvie stupa, med tilhørende vandløb og sø var prikken over i'et (se billedet).

 

 Flere gange huskede jeg på,Stupa'en i Renchen-Ulm med relikvier fra Shamarpa. Foto fra Renchen-Ulm Bodhi Path.
at det var på netop dette sted, at Shamarpa for 7 år siden valgte at gå bort. Da han netop anerkendes som en udstråling af  Buddha Amitabha, var det ingen overraskelse, at mit sind til tider følte sig som værende i et 'rent land.'

 

 Min tur gik sydover, gennem Schweiz, Verona, Venedig, Dolomitterne i det nordlige Italien, det bjergrige Østrig og på hjemvejen var sidste stop det centrale tyske buddhist center Möhra. (Möhra er oprettet af Gendjyn Rinpotje’s tyske elever.) Dette sted havde ligeledes stået på min ønskeliste i årevis, og min rejse blev planlagt sådan, at jeg under mine 5 dage i Möhra deltog i  Lama Walli's  3 dages kursus. Jeg havde kort før min afrejse fået at vide, at hun gav kursus på Möhra i år. Jeg havde forinden skrevet til Centret, tilmeldt mig, og da kurset foregik på Lama Walli's modersmål, tysk, fik jeg retursvar om, at det nok skulle blive muligt, at finde en deltager som ville oversætte til mig simultant under undervisningen.

 

 Da jeg ankom havde Gendjyn Rinchen (Gendjyn Rinpotje's reinkarnation) netop været på centret i nogle uger. Det viste sig, at Möhra (se billedet nedenfor) var et af de primære Centre, hvor Gendjyn Rinchen ofte opholdt sig, men ellers var han begyndt at rejse rundt mellem de forskellige centre, Le Bost, Möhra, Dhagpo Kagyu Ling, Bodhi Path Renchen Ulm med flere, og er godt i gang med at gen-etablere sin aktivitet. På Möhra bor der fire  Lamaer, samt yderligere 6 lægfolk, og jeg fik fortalt af den ene efter den anden, hvordan Gendjyn Rinchen i ugerne før havde søsat nogle store planer for stedets fremtid.

Klik her for toppen af siden

Möhra Dharma Centrum. Fotograf ukendt.

 De gamle, slidte garager skulle rives ned, og i stedet skal der bygges et bibliotek med tilhørende plads til at kunne studere, thé-hus med pergola og forsamlingssted. Gendjyn Rinchen havde selv personligt inviteret omkring 15 unge mennesker, mange han selv havde lært at kende i årenes løb, på de årlige sommer-camps, der afholdes på Möhra. Gendjyn Rinchen havde selv fremlagt sine planer og visioner for stedet, og ud over at han ville bringe de unge og gamle sammen, så indeholdt hans planer også, at der skulle bygges to  Stupa’er  på stedet. Som jeg husker det, en lille stupa hvor byggeriet så småt er i gang, med relikvier fra den forrige Gendjyn Rinpotje, og dernæst en større stupa med relikvier fra Shamar Rinpotje.

 

 Möhra Buddhist Center skulle også anskaffe thangka'er og statuer med alle linje Lama’erne, og så havde Gendjyn Rinchen selv grebet kratrydderen og fældet en større mængde krat og buske i haven, for at gøre plads til en stor udendørs  Mandala, meditationshave, drivhus og grøntsagshave.

 

 En af stedet Lama’er er Lama Yeshe fra hvem man kun kan få et godt indtryk. Lama Yeshe var altid i strålende humør, jokede, fri og uden hæmninger, og der var altid plads til et lille grin eller smil, hver gang jeg stødte på hende. Hun havde været rundt i Tyskland under Gendjyn Rinchen’s besøg, sammen med ham, til flere af gamle Buddhist centre, blandt andet et center, der hedder Kamalashila Institut, som i 90'erne havde valgt at operere under den 'alternative' Karmapa  Ogyen Thrinle Dordje. Men den unge Gendjyn Rinchen havde en mission, han ville ikke kun samle unge og gamle i Möhra, men også de centre som han i sin tidligere inkarnation selv havde startet. Besøget på Kamalashila Institut blev efter Lama Yeshe's udsagn et bevægende og befriende møde og besøg, hvor de ankom, som hun udtrykte det, helt fri af politiske ærinder, og de blev modtaget, budt indenfor og frøene blev lagt til, at Gendjyn Rinpoche's gamle centre nu langsomt, men sikkert kan få en forbindelse med hinanden igen, begynde at samarbejde og give endnu bedre vilkår for den fremtidige buddhistiske spirituelle vækst. Som Lama Yeshe udtrykte det, ’vi er ikke politiske, og de to Karmapa har mødtes, og netop bakket op om samarbejde og forsoning - med spirituel vækst for øje.’

Den 17. Karmapa Thaye Dordje; foto Norbu Zangpo, 2020.

 Stedets beboere var tydeligt rørt og nogle en anelse overvældet over de mange tiltag som den unge Gendjyn Rinchen havde iværksat, og ingen tvivl om, at Möhra Buddhist Center kommer til at indfri  Karmapa Thaye Dordje’s  (se billedet) udsagn om, at stedet er Central Tysklands store Karma Kadjy center. Ud over selve Möhra med dets 10 beboere og 5 tilhørende retreat hytter, ligger en ’Dharma Landsby’ nede i den lokale lille landsby, hvor 20 Buddhister bor, praktiserer og understøtter Möhra's aktivitet. Gendjyn Rinchen, blev jeg fortalt, er også godt i gang med søsætte lignende projekter på nogle af de andre centre i Frankrig, derudover også flere steder i Schweiz, hvor han også lige havde rejst rundt og igangsat og samlet flere meditationsgrupper.

 

 'Möhra bliver et internationalt center,’ fortalte en af de unge buddhister til mig en morgen, og der er ingen tvivl om, at står det til Gendjyn Rinchen’s ønsker og visioner, så vil stedet fremover også tiltrække udenlandske praktiserende. Den unge lyd mand, Morten fra Frankfurt, sagde til mig inden jeg rejste derfra, at han ville sørge for at komme til kurserne fremover, og sørge for engelsk oversættelse til dem af os, som kommer med utilstrækkelige eller ingen tysk kundskaber. Ingen tvivl om at der bliver holdt ord.

 

 Det var med hjertet fuld af inspiration og glæde, at jeg rejste fra centret, og med tankerne på den unge Gendjyn Rinchen, der i den grad er i gang med at gen-etablere og iværksætte sin aktivitet. Til dem af jer som har læst hertil, så stod det klart under opholdet på Möhra, at jeg måtte dele disse inspirerende indtryk med dem af jer, som jeg ved, enten har en forbindelse med de nævnte Lamaer, eller måske har en interesse i at høre lidt.

Lama Walli.

 Og Lama Walli's (se billedet) kursus? Flere af jer kender hende rigtig godt igennem mange år, og det var dybe og inspirerende belæringer hun delte med os, og med en  velsignelses  strøm fra Gendjyn Rinpotje, som hun overførte i en grad, så vi alle blev fyldt op af glæde, overskud, frihed og dyb inspiration og adgang til vores sinds erkendte natur (Buddhanatur). Må hendes uforlignelige aktivitet fortsætte i mange, mange år.

Læs om Möhra Dharma Centrum her

Klik her for toppen af siden

23. august 2021.  

 

Intet nyt fra østfronten - igen - og dog

Den konstitutionelle krise hos eksil tibetanerne fortsætter næsten uden ændring

 

Going bananas...

 

 
 
 
 
Det eksil tibetanske parlament har været ude af stad til at samles i flere måneder, fordi 22 nyvalgte medlemmer nægter at aflægge ed overfor den midlertidige parlaments formand. Du kan læse om baggrunden i de 'gamle nyheder.' Nu har forskellige tibetanske NGO'ere henvendt sig til valgkommissionen for at få den til at anerkende de 22 som gyldige medlemmer af det nye parlament. Det har valgkommissionen afvist. Loven skal holdes, siger kommissionen, så de 22 må og skal aflægge ed som foreskrevet.


 

 
 Valgkommissionen truer nu med, at anerkende suppleanterne til parlamentet i stedet for de 22, så parlaments arbejdet kan komme i gang. Der skal udpeges 'ministre' og vedtages budget. Et alternativ til suppleanterne er at udskrive nyvalg til de toogtyves poster. Hvad det bliver til, svæver indtil videre i vinden...

 

Læs også den forrige artikel.

Klik her for toppen af siden

18. august, opdateret den 28. august 2021.  

 

Farvel til Afganistan

Den danske deltagelse i fiaskoen var tvivlsom - i et land alt for langt væk

Nu går borgerkrigen ind i en ny fase - frihedkæmpere strømmer til Panjshir dalen

 

Taliban i Kabul august 2021. Ukendt fotograf.

 

  Der er stor forvirring omkring sammenbruddet af den mærkelige regering i Afganistan og Talibans erobring af næsten hele landet. Og først nu stiller alle store spørgsmål om berettigelsen af dansk deltagelse i den 20 årige konflikt. Det er i disse dage uklart, hvor svært det bliver at være en almindelig afghaner i Afganistan fremover. Det har jeg heller ingen ide om. Taliban er en broget samling fascister, så det bliver sikkert svært, men Taliban er jo gået på kompromis med lokale krigsherrer rundt omkring for at få magten, så først og fremmest bliver det sikkert ret forvirrende, hvad man må og ikke må. Hvad man kan og ikke kan. Muligvis afgjort af helt lokale forhold. Og hvor meget, man vil betale.

 

  Der kommer til at mangle mange penge i landet, når alle de Vestlige lande lukker og slukker for støtten. Der er for eksempel 300.000 militær og politi folk, som ikke vil få løn mere. IMF og Verdensbanken har lukket kassen for lån til landet, og Afganistans valuta beholdninger i udlandet er nu indefrosne. Hele national økonomien i landet bliver i disse dage torpederet og smadret. Ingen ved rigtig, hvad konsekvensen bliver for almindelige mennesker eller for Taliban. Med Taliban ved magten er spørgsmålet, hvad de selv har tænkt sig at gøre for at føre en økonomisk politik. Det må næsten ende med katastrofe. Og hvad de vil gøre for at sikre sig international støtte? Den hidtidige bistand til Afganistan har jo været afhængig af respekt for menneskerettigheder blandt andet.

 

  Det er synd for alle folk i landet, at de nu skal lide under et fascistisk diktatur af en eller anden art. Men det er stadig et spørgsmål, om Talibans sejr er holdbar i længden. Umiddelbart forekommer det, at der står lidelser i kø for at manifestere sig allevegne. Den afgåede regering var åbenbart det rene bluff, siden magten nærmest fordampede for dem, og de stod tilbage med ingenting. Der er stadig modstand mod Taliban, men den må begynde helt forfra nu. I det mindste ligger Kabul denne gang ikke i ruiner.

 

 
  Måske er det passende at overveje, at den samme slags meget pludselige sammenbrud af regeringen også fandt sted tidligere. En begivenhed var den kommunistiske regerings pludselige opløsning, da russerne forlod landet. Men derpå var Taliban jo i lang tid regerings magten, indtil amerikanerne begyndte deres luft angreb og gav støtte til 'Den Nordlige Alliance.' Alliancens soldaters offensiv med amerikansk flystøtte og specialstyrker på jorden fik Taliban til pludseligt at bryde sammen og forsvinde. De forsvandt ud på landet og blev en hemmelig hær. Resten er historie. Men disse pludselige sammenbrud af organiserede hære er da påfaldende. Det ligner en tradition for, at slutte op om de tilsyneladende sejrherrer. Der er sikkert mange underliggende historier bag alt dette, som vi ikke har hørt noget om.


 En helikopter flyver våben til Panshirdalen fra Tdjikistan, auugust 2021; foto Swen Connrad.
Det er dog ikke hele landet, som nu er overtaget af de fascistiske talibanere. Ikke langt fra Kabul ligger Panjshir dalen, hvor talibanerne aldrig har haft adgang. Panjshir betyder de 5 løver. (Billedet viser en våben transport fra Tadjikistan til Panjshir med helikopter.) I denne dal, som var udgangspunkt for den 'Nordlige Alliance' og den forrige nedkæmpning af Taliban, er lige nu det eneste sted i Afganistan, som ikke kontrolleres af Talibanerne.
 
Frihedskæmperne i området kalder sig 'Den Anden Modstands Bevægelse.'

 

 
  Lige nu har denne bevægelse ikke militære midler til at angribe Kabul. Det store flertal i dalen er tadjik i slægt med folket i Tadjikistan mod nord. Den opløste regerings vicepræsident Amrullah Saleh er herfra og opholder sig nu igen i Panjshir. Han påstår at være den legitime regering, skønt resten af regeringen er væk. Men efter Talibans erobring af Kabul er - i følge det indiske nyhedsmedie 'News 24' - omkring  2500 soldater fra den opløste regeringshær  ankommet til Panjshir dalen med alt muligt tungt udstyr som tanks og kanoner. Det er ikke tilstrækkeligt til at kunne angribe talibanerne, men det er sikkert nok til at forsvare dalen mod dem. Så krigen er slet ikke forbi. Taliban synes at være i kontrol med resten af landet.

 

  Afganistan er muligvis en godt eksempel på, at vi aldrig får nok at vide, om de virkelige problemer i den tredje verdens lande, hvor vi som nation bliver involverede. Det gælder sandsynligvis også det meste af vores såkaldte u-lands bistand. Vi danskere herhjemme ved slet ikke, hvad vi er med til i udlandet. Og det er heller ikke sikkert, at de ved det i de involverede ministerier. Måske bør Danmark droppe al u-lands hjælp og bruge pengene på nødhjælp og til flygtninge i katastrofe områder i stedet. Meget tyder på, at det ville være bedre og mere passende for danskernes indstilling til 'den tredje verden.'


 Dansk F-16 fly i ørkenen. Fotograf ukendt.
Men hvad Danmarks engagement i Afganistan angår, er det vigtigt at holde for øje, at Kongeriget var i dette fjerne land for at forsvare Bornholm og de baltiske lande. Glem pigeskolerne, demokrati opbygning og så videre. Danmark deltog i Afganistan krigen for at støtte USA, så USA vil støtte Danmark i Østersøen. De danske politikere har bildt folk alt muligt ind om vores heroiske indsats i Afganistan for at retfærdiggøre danske soldaters død og lemlæstelse i krigen. Og helte er de jo, men ikke for deres indsats i et fjernt land, men i forsvaret af Danmark i Østersøen. Danmark ville jo aldrig af sig selv eller helt alene have invaderet Afganistan for at indføre folkestyre og kvinders ligestilling. Det har vi ingen interesse i som stat. Selvom afghanerne fortjener folkestyre og ligestilling. Men det er deres eget problem. Så det er helt misvisende at tale om, at Danmark ville gavne et land, som vi ingen interesser har i. Det var slet ikke det, som indsatsen handlede om.

 

  Nu da USA ikke længere vil engagere sig i Afganistan og trækker sig væk ligesom fra Vietnam i halvfjerdserne, er det et spørgsmål, om USA stadig føler sig forpligtet overfor Danmark, hvad angår Bornholm og de baltiske lande. Jeg vil mene, at det kan vi godt føle os sikre på, fordi det er i USA’s interesse at støtte den danske politik i Østersø området. Og fordi Trump tabte præsident valget i USA. Så 'America first' politikken har også lidt nederlag. Er de danske soldaters så døde og blevet lemlæstede forgæves i Afganistan? Ja, det var vel strengt taget ikke nødvendigt, men jeg mener ikke at der er tvivl om, at det har overbevist USA om det tætte sammenhold mellem vores lande. Og dermed bekræftet vores alliance.

 

  Teknisk set faldt soldaterne i en bekæmpelse af terrorisme, men i realiteten faldt de for Danmarks sikkerhed i Østersø området. Så helte er de under alle omstændigheder. Og de døde ikke og blev ikke sårede forgæves, i og med at det skete i forsvar for Danmark. Det, vi bør spørge os selv om i disse dage, er om det var nødvendigt for statens sikkerhed. Og det realistiske svar er:  nej; det var strengt taget ikke nødvendigt. USA ville sikkert have støttet Danmark i Østersø området, selvom vi havde takket nej til Afganistan og Irak.

 

  Men der var flere forhold i spil, da Danmark engagerede sig. Dels følte den daværende regering, at Danmark måtte støtte USA mod de arabiske terrorister. Dels ville man sende et signal til Tyskland og Frankrig om, at Danmark satsede på Amerika og NATO; Europa kom i anden række. (Denne sidste ting handlede dog mest om Irak.) En hel del lidelser kunne være undgået ved rettidig omhu, skulle man nok kunne mene. Danske soldater havde ikke behøvet at nærmest presse sig frem i forreste linje, som det skete. Som en lille nation kunne vi vel have nøjedes med at sende fly, som vi gjorde til at begynde med. Sagen er selvfølgelig kompliceret. Den største fejl var naturligvis, at vi ikke støttede de rette afganere. Men det var af sekundær betydning. Vi var der for amerikanerne. Vi vil næppe gentage fiaskoen, når tingene skal slutte så dårligt, som tilfældet har været.

Klik her for toppen af siden


  I konsekvens af denne missere kunne Danmark jo overveje sin indsats i Mali. Tjener den noget ordentligt formål? Vil Frankrig støtte os i Østersø området, hvis situationen spidser til? Burde Mali ikke optimalt bestå af to stater? Og er vi ikke med til at forhindre det?
 Burde Danmark ikke nøjes med at bekæmpe pirater på det åbne hav til gavn for både os selv og vores allierede?

 

  Vi kan være mere aktive internationalt med de mange fregatter, som flåden råder over i disse år. Og Estland er sikkert glade for vores indsats; de er sikkert også glade for den nye danske brigade, som er designet til at blive udstationeret interntionalt - for eksempel i Estland, som har svært ved at forsvare sig selv mod Rusland.
 I stedet for at sende danske soldater til mærkelige lande, hvor andre kunne gøre en bedre indsats, burde Danmark fokusere på at blive ordentligt udrustet militært til selv at kunne bakke op om sin politik i Østersø området. Det er noget mærkeligt noget med en 'aktivistisk' udenrigs politik, når det danske militær mangler ammunition, våben og alt det nye issenkram indenfor for eksempel ubåds bekæmpelse og drone teknologi.


 Dansk F-35 jagerfly. Fotograf ukendt.
Som enhver god buddhist ønsker jeg ingen krig med - eller mod - nogen. De fleste konflikter kan løses uden brug af vold. I Europa som helhed er vi ved at blive gode til det, på trods af 3000 år med krig som et hyppigt fænomen mellem folk og stater. Men der er ikke tvivl om Ruslands imperialistiske ambitioner, eller om at det nuværende Rusland tror på magt anvendelse som et politisk middel til at opnå sine politiske mål. Muligvis er Rusland en papirbjørn. Men de har stadig meget militært udstyr, selvom det meste er gammelt og rustent. Måske burde vi gøre en større indsats for at få Rusland til at bruge sine penge på at bekæmpe fattigdom, alkohol og sygdom i deres egne lande. Men det vil næppe gøre indtryk på Putin...

 

  Så Danmark ligger under en vis trussel fra Rusland i hvert fald i et stykke tid endnu, indtil Rusland opgiver imperialismen, opdager faren mod Rusland fra Kina, og søger opbakning fra Europa. Og det kan godt tage lang tid, selvom det næsten må ende med noget sådant. Problemet er, at Rusland tilsyneladende er en mafiastat, så Putin som 'godfather' følger ikke den sædvanlige stats logik, som man måtte kunne forvente fra de fleste andre europæiske stater. Så det store sikkerheds problem for lille Danmark er virkelig, hvad der sker i Rusland fremover. Og det er meget usikkert, hvad der kan ske derovre. Men at Danmark støtter sig til USA for beskyttelse kan næppe være anderledes. I hvert fald ikke før EU organiserer sit eget forsvar og bliver i stand til at agere alene.

 
 Advarsel: begrebsforvirring!
 Hele denne missere er en alvorlig advarsel mod at bygge imperier. Krigen i Afganistan var til at begynde med et forsvar mod terrorister. Men det gik jo så nemt med at opnå magt i landet, så man kastede sig ud i illusioner om at opbygge en rigtig stat efter vestlige standarder. Alt andet lige, betød det at underkaste afganerne de vestlige magters vilje. Man burde have været glade alene ved at støtte den 'Nordlige Alliance.' Og lade resten ske af sig selv. Det er så der, at vi er kommet tilbage til nu.
 Imperialisme er virkelig en meget dårlig ide. Også på den amerikanske måde. Danmark bør ikke hjælpe med til den slags en gang til. Også Europa bør bestræbe sig i fremtiden på at fuldende værket efter anden verdenskrig, nemlig at forebygge at nye imperier opstår i Europa. Herunder den Europæiske Union, som meget nemt bliver et nyt imperium, hvis vi ikke tager os i agt. Vi skal ikke herske over andre, men prøve at gøre gavn.

 

 
  Nu er det også på tide at afskaffe de meget brugte politiske formuleringer om, at 'vi' bekæmper terror her og der; at 'vi' indfører demokrati og pigeskoler. Ofte står dette 'vi' som om, at det er kongeriget Danmark, som fører denne eller hin politik, som i virkeligheden føres af USA. Vi har i årevis bakket op om USA, men vi er ikke USA. Lad os holde os til det. Som en meget lille deltager i Irak, Syrien og Afganistan - og alle mulige andre steder - er det ikke Kongeriget, som leder, befaler og pådutter de fremmede lande vores vilje og gode hensigter. Det var altid USA. Og hensigten var ikke altid helt så god, som påstået. Men vi har blot fulgt med som halen på hunden. Og når amerikanerne giver op, stikker vi også af. Så lad os nøjes med at glæde os over, at de Baltiske lande stadig er frie og Bornholm er sikret mod russerne. Måske bør vi blive hjemme næste gang, USA beder om hjælp?


Læs også om Taliban og det moderne Afganistan her   (The Atlantic).

Klik her for toppen af siden

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 Klik på ‘like’ (thumbs up billedet)  -  klik igen
 og igen  -  og igen  -  indtil du er afvænnet...
Læs mere her:
Humane Tech

 
Data Ethics
er en dansk tænke-tank
om etisk    
behandling 
af alle data

Klik her for PDF fil til udskrift af høj kvalitet - eller til at gemme på din computer.24. maj, opdateret den 2. juni 2021.  

 

Den 'alternative' 17. Karmapa Ogyen Dordje anklages for voldtægt og manglende børnepenge
 

Han er angiveligt far til et barn med en tidligere nonne

Den tidligere nonne fik US$ 700.000 af ham, men hun vil have mere

Ogyen Dordje, 2021. Ukendt fotograf.

 









Der var angiveligt tale om et hemmeligt ægteskab, hvor den 'alternative' 17. Karmapa   Ogyen Dordje  (se billedet) officielt fortsatte som  munk, skønt han havde erotiske forhold og stiftede en familie i skjul og gemte familien væk i et afsides hjørne af Vancouver Island i British Columbia på Stillehavs kysten af Canada. Til dette formål havde Ogyen Dordje sendt sin elskerinde 700.000 US dollars, påstås det af den tidligere nonne Vikki Hui Xin Han i Canada. Pengene skulle angiveligt bruges til køb af et hus til hende og barnet i British Colombia samt en vielsesring. Der skulle de tre så bo i hemmelighed, skjult fra offentligheden, mens Ogyen Dordje officielt boede i New Jersey i USA. Det var angiveligt elskerinden Vikki Hui Xin Han's forventning. Men Ogyen Dordje kom aldrig til Vancouver Island og opdyrkede heller ikke et hyggeligt familieliv med hende. Tilsyneladende forduftede romantikken derfor.

 Ogyen Dordje's angiveligt hemmelige hustru har nu anlagt retssag mod Ogyen Dordje i Canada for at få både børnepenge og hustru bidrag efter canadisk lov. Tilsyneladende er påstandene ikke helt hen i vejret. Der er tidligere blevet rapporteret rygter på Taiwan om et sådant forhold, men uden beviser eller fakta til at bakke sagen op. Og uden navne. Derfor har vi ikke på Tilogaard rapporteret om det. Men nu kommer der en retssag eller et retsligt forlig, og der er fremsat alvorlige beskyldninger offentligt af en kvinde, som vedstår sine klager med sit navn.
 

Artiklen blev for lang til Nyheds siden. Læs videre på dette link, som viser hele artiklen.

 

Klik her for toppen af siden

9. juni 2021.  

 

Corona epidemien på tilbagetog i Indien

Kurven viser epidemiens tilbagegang i Indien i juni måned.







Corona-virus epide-mien i Indien oprererer stadig med meget store tal. I går den 8. juni 2021 var der over 2000 døde og over 92000 nye smittede. Men det er et fald i antal i forhold til maj måned, hvor fire gange så mange blev syge og døde. Imidlertid er der en stor usikkerhed med disse tal, fordi det er velkendt, at ikke alle smittede bliver registrerede - og ikke alle covid-19 relaterede dødsfald registreres som sådan, når de afdøde ikke har været testetede. Men man er gradvist gået i gang med at åbne op igen for de almindelige samfunds aktiviteter.
 Så tilsyneladende går det fremad. Der er dog store problemer med at fremskaffe vacciner, blandt andet fordi Indiens Serum Institute blev ramt af en storbrand. Dette serum institut er en kæmpe fabrik til fremstilling af vacciner - også til eksport. I øjeblikket er eksport dog forbudt.

 

 I Nepal går det åbenbart også fremad. Også her er kurven faldende, men der dør stadig 100 mennesker om dagen. Myndighederne overvejer at åbne samfundet op igen. Den politiske krise fortsætter uden ophør.

Læs om det her    (Times of India).

Læs om situationen i Nepal her    (Himalayan Times).

Læs også den forrige artikel.

 

Klik her for toppen af siden

11. juni 2021.  

 

7 års dagen for Shamar Rinpotje's død

14. Shamar Mipham Tjødji Lodrø Rinpotje i Dhagpo 1987, foto: Tendar.

 
 På anledning af 7 års dagen for den 14. Shamar Rinpotje's død, har den 17. Karmapa Thaye Dordje udsendt en meddelelse. Han anbefaler at vi reciterer de '5 kongelige Sutra'er' og Guruyoga'en for den 14. Shamarpa.

 

Læs meddelelsen her med diverse links    (Karmapa's netsted).

Læs meddelelsen her som PDF fil.

 

Klik her for toppen af siden

11. juni 2021.  

 

Tibet kommissionen fortsætter i længere tid endnu

 

Tibets nationale flag.

 
 Vi skal åbenbart slet ikke holde op med at flage med Tibets national flag. DR meddeler nu (tekst TV 11. juni), at Tibet kommissionen vedvarende finder nyt materiale om sagen. Det medfører, at der er behov for flere afhøringer og udredninger. Egentlig skulle kommissionen afslutte sit arbejde om en uges tid, men mange nye informationer bevirker sandsynligvis, at kommissionen fortsætter sit arbejde et stykke tid endnu. Fordi den ikke kan udarbejde sin beretning, før alt er undersøgt og endevendt. Embedsfolk og politikere sparker stadigvæk aben rundt mellem sig. Ingen tager ansvar for skandalen. Mange kan ikke længere huske noget. Tak for det og bliv endelig ved. Vi elsker at flage for Tibet.

 

Læs her om sagens udvikling i den senere tid    (Berlingske Tidende).

Læs her om kommissionen    (Tibetkommissionen).

Læs også den forrige artikel.

 

Klik her for toppen af siden

19. juni 2021.  

 

Udsigt til en Dalai Lama løsning

Dalai Lama 2020. Ukendt fotograf.







En leder i online magasinet 'Tibetan Review' antyder en mulig løsning på den konstitutionelle krise i det eksil tibetanske samfunds organisationer. Det afgåede parlament har ulovligt afsat den eksil tibetanske højesteret. De tre dommere i domstolen har undskyldt sig fra at tage stilling til den ulovlige afskedigelse, fordi de er part i sagen. Da parlamentets beslutning var ulovlig, har det været dommernes opfattelse, at de slet ikke er afskediget, fordi afskedigelsen ikke kan have gyldighed, når den er ulovlig. Det fremgår af den eksil tibetanske grundlov. Derfor har dommerne deltaget i eds aflæggelsen af den nyvalgte præsident Penpa Tsering og det nyvalgte parlament.
 Men der er så de 22 parlaments medlemmer, som ikke vil aflægge ed, fordi de selv i det forrige parlament var med til den ulovlige beslutning om afskedigelse af dommerne. Der er således kun 21 medlemmer, som har aflagt den nødvendige ed. Det betyder, at det nyvalgte parlament ikke kan træde sammen og vælge formand og så videre. Så lige nu er der simpelthen ikke noget funktionsdygtigt eksil tibetansk parlament. Og som konsekvens er der heller ikke nogen regering - kun en præsident. Og det er naturligvis noget rod. Problemet er, at dommerne virkeligt er inhabile i at bedømme en sag om deres egen afskedigelse. Hvem skal så bedømme sagen? Og træffe afgørelse?

 

 'Tibetan Review' mener, at  Dalai Lama  kan komme i spil som uafhængig dommer efter grundlovens paragraf 1. Paragraffen giver Dalai Lama mulighed for at rådgive og foreslå ting og sager til både regering og parlament, hvis han selv finder anledning til det, eller hvis de eksil tibetanske myndigheder beder ham om det. Så kan man spørge ind til Dalai Lama's rolle ved regeringens, domstolenes og parlamentets funktion.  Afgav han ikke kongekronen og den politiske magt  i 2011? Hvordan skulle han så kunne blande sig nu? Og er der ikke nogen, som har glemt at ændre den eksil tibetanske grundlov på anledning af, at Dalai Lama ikke længere er konge?

 

 Men det kan være, at Dalai Lama er nødvendig til at knække nøden, for de 22 dissidenter vil indtil videre ikke give sig på grund af stolthed. De er bange for at blive til grin. De fleste af dem nedstammer af folk fra  Kham, så der er åbenbart også en regional betydning. Men hvis Dalai Lama blander sig, vil de sikkert også blive til grin. For Dalai Lama kan faktisk næsten kun give dommerne ret. Ellers falder hele konstruktionen med den eksil tibetanske grundlov sammen. Og så er det grundloven, som er til grin.

 

 Men dommerne kan ikke selv afsige dom i deres egen sag. Så nogle andre - eller Dalai Lama - må agere som dommere i sagen. For (som Tibetan Review understreger) kan kun en domstol prøve en sag. Det kan godt være, at afskedigelsen var åbenlyst ulovlig, men det er blot en privat opfattelse, indtil sagen er prøvet ved en domstol. Det er humlen, og den eksil tibetanske grundlov har ikke andre bestemmelser om situationer som denne end Dalai Lama's indgreb. Men nu får vi vel se. Foreløbig holder Dalai Lama sig klogeligt væk. Ideelt burde de 22 dissidenter give op og bide deres stolthed i sig. Så kunne det nye parlament træde sammen, vælge formand og så videre, for derpå at træffe bestemmelse om, at afskedigelsen af dommerne var ulovlig og ophæves. Det er den eneste måde at undgå en domstols prøvelse af sagen. Det er under alle omstændigheder noget værre rod, som kun kan gavne det kommunistiske kinesiske imperiums fortsatte besættelse af Tibet og andre lande i centralasien.

Læs om det her    (Tibetan Review).

Læs også den forrige artikel.

 

Klik her for toppen af siden

22. juni 2021.  


Så flager vi igen for Tibet

 

Flag alle for Kinas ambassadør med Tibets nationalflag. Fotograf ukendt.

 

 Kinas ambassadør i Danmark var på besøg hos magasinet 'Altinget' til et interview i forbindelse med Folkemødet den 18. juni. Til hans åbenbare overraskelse blev han mødt af en flag alle af tibetanske nationale flag, da han forlod interviewet. Folkene bag flag alle'en protesterede mod det kommunistiske kinesiske imperiums besættelse af Tibet og Uighurland (Xinjiang) og overgrebet på demokrati bevægelsen i Hongkong. De fleste danske medier har ikke bemærket eller rapporteret om dette lille møde på gaden, så Tilogaards nyheds tjeneste gør det hermed for dem.
 

 Vi elsker at flage for Tibet. Må den kommunistiske kinesiske imperiale besættelse af Tibet og resten af Centralasien ophøre snarest. Må kineserne opgive tankerne om imperium og besættelse af fremmede lande og folkeslag. Må også kineserne selv få fred, demokrati og frihed.

 

Læs mere om flag alle'en her    (Tibetan Review).

Læs den forrige artikel om Tibet Kommissionen her    (juni 2021).

Læs også den næste artikel om Tibet Kommissionen    (januar 2021).

 

Klik her for toppen af siden

30. juni 2021.  


Oversætteren Thomas Cleary er død

 

Thomas Cleary som ung mand. Fotograf ukendt.

 Den kendte oversætter af  Avatamsaka Sutra'erneBuddhist Yoga  og mange andre buddhistiske bøger har forladt denne verden. Thomas Cleary (1949–2021) døde den 20. juni.
 

 Thomas Cleary oversatte ikke blot buddhistiske bøger, men også kinesiske klassikere som 'I Ching' og 'Kunsten at føre Krig' og mange flere. Desuden oversatte han oprindeligt græske tekster fra arabisk samt bøger om Islam og Sufisme. Han har også oversat hindu Tantra fra bengali. Hans bøger er blevet genoversat til 20 sprog over hele kloden.

Læs nyheden her    (Tricycle Magazine).

Læs en nekrolog her    (Shambhala Publications).

 

Klik her for toppen af siden

28. juni, opdateret den 2. juli 2021.  

 

Generalforsamling på Tilogaard den 29. august

Tilogaard Dharmahjul logo.










Generalforsamling finder sted blandt medlemmerne af Tilogaard søndag den 29. august 2021 klokken 14. Mødet finder sted her på Tilogaard. Vedtægterne foreslås revideret, så Tilogaard alene bliver en selvejende institution med en selvsupplerende bestyrelse. Vedtægts ændringerne er så omfattende, at også paragrafferne 1 og 2 skal ændres. Det kan de imidlertid ikke, i følge den gældende vedtægt. Så vi skal beslutte at nedlægge Skolen - og så genoprette den igen med den nye vedtægt, hvor vi så kan få de ønskede ændringer gennemført uden problemer eller ulovligheder. Paragraf 8 i den nuværende vedtægt giver lov til at nedlægge Skolen, hvis eller når der er for få medlemmer. Og kun 5 registrerede medlemmer er for få.

 Om der overhovedet bliver noget tilbage af ideen om Tilogaard, når jeg er død og borte, vil tiden vel vise. Det kan sagtens være. Det kommer måske an på, hvor længe jeg lever. Men der er ingen aktive elever, som holder stedet kørende. Der er derfor ingen grund til et medlems demokrati, som det ellers er formuleret i  vedtægterne  i øjeblikket.

 På generalforsamlingen vil der blive besluttet vedtægtsændringer med henblik på ovenstående. Og der vil blive besluttet at afholde et nyt møde den 27. marts 2022 til bekræftelse af beslutningerne. (De to møder med ½ års mellemrum kræves af vedtægterne.)

 Vedtægts ændringerne foreslås, fordi jeg i de seneste år er begyndt at føle mig ret alene om projektet Tilogaard.
 De registrerede medlemmer har fået tilsendt en indbydelse til at deltage pr email. Der er kun adgang for registrerede medlemmer til selve mødet. Nye medlemmer, som melder sig ind i Skolen fra nu af, bliver sat på en venteliste, indtil de nye vedtægter er vedtaget til marts næste år. Denne indskrænkning er bestemt den 1. juli for at undgå uheldige misforståelser. Tilgangen er altså slet ikke lukket, men nye medlemmer får ingen indflydelse på vedtægts ændringerne.

 Den reviderede vedtægt som forslag til vedtagelse vil blive tilsendt lidt senere, når forslaget er blevet finpudset. Dette arbejde er næsten færdigt i dag, men det varer alligevel lidt for at finde alle fejl og lave gode formuleringer. De registrerede medlemmer inviteres til at kritisere de foreslåede ændringer og til at finde på noget andet, om muligt. På denne måde kan vi starte diskussionen med det samme, så der bliver mindre at afgøre på selve Fællesmødet i august. Den gamle vedtægt forbliver i kraft indtil marts næste år.

 

Læs om baggrunden her   (PDF fil).

 

Klik her for toppen af siden

4. juli 2021.  

 

Protest mod 2 meters afstand i kirkerne

Coronavirus som glas skulptur; kunstner: Luke Jerram.










En flok danske folkekirke præster protesterer mod afstandskravet i kirkerne i denne sommer, hvor tusinde af mennesker kan samles på stadion til fodboldkamp, kan for eksempel kun nogle af de sørgende ved dødsfald deltage i de kirkelige handlinger ved bisættelsen.

 

 Kristeligt Dagblad citerede: "Det smerter resten af livet, når det uigenkaldelige farvel kun kan tages med de allernærmeste pårørende. Ligesom det gør, når man ikke kan glædes med både familie og venner ved dåb, vielser og konfirmationer. Sorrig og glæde de vandre til hobe. Men vi græder og griner, sørger og glædes bedst sammen med andre. Se bare på stadion."

 

 Nu er kirkerummet jo et lukket lokale, traditionelt uden særlig ventilation, så det er vel grunden til et krav om 2 meters afstand mellem deltagerne i salen. Men man kunne jo indføre brug af corona-pas. Det kunne også gælde for kursus på de buddhistiske centre, som traditionelt holder seminarer om sommeren.
 På den anden side er faren ved den indiske mutation af corona virus muligvis undervurderet. Hvor denne såkaldte 'delta' variant får fodfæste, spreder epidemien sig med lynets hast. Det er endnu ikke overstået, selvom vi har lov til at være heldige i Danmark.

 

Læs klagebrevet til Kirkeministeren her   (Kristeligt Dagblad).

 

Klik her for toppen af siden

13. juli 2021.  

 

Intet nyt fra østfronten

 De stædige nyvalgte medlemmer af det tibetanske eksil parlament, 22 i alt som ikke vil sværge deres troskabsed overfor det nyvalgte parlaments midlertidige formand, fortsætter deres blokering af parlamentet. Det kan betyde, at der ikke vil være noget tibetansk eksil parlament i de næste 5 år. Hele denne historie er fuldstændig fantastisk og samtidigt meget skadelig for eksil tibetanernes sag.

 

Læs om stilstanden her   (Tibetan Review).

Læs også den forrige artikel.

 

Klik her for toppen af siden

17. juli 2021.  

 

Mælkevejen har også en vadjra lignende struktur

nye observationer med røntgenteleskop opdager nye strukturer over og under galaksen

 

Mælkevejen med sin vadjra lignende bobler over og under galakse skiven. Montage af Peter Predehel.

 

 Mælkevejen er mærkeligere end først antaget. En vadjra lignende struktur hæver sig over og buler ud nedenunder galakse skiven. Det er både smukt og besynderligt. Der spekuleres i, hvad der har forårsaget disse bobler over og under skiven af milliarder af stjerner, støv og det store sorte hul i midten af galaksen.

 

Læs Charlie Wood's artikel om emnet her   (Nautilus Magazine).

Læs også den forrige artikel.

 

Klik her for toppen af siden

9. august 2021.  

 

Thugsey Rinpotje bliver 3 år gammel

 

Thugsey Rinpotje bliver 3 år gammel; foto fra Karmapa's netsted.

 
 Den  17. Karmapa's  søn Thugsey Rinpotje, som tydeligvis må være inkarnationen af  den 14. Shamarpa, er blevet tre år gammel. Karmapa familien har i den anledning offentliggjort nogle fødselsdags fotografier. Du kan se dem alle på Karmapa's netsted på linket for neden.

 
 Thugsey Rinpotje er alt for lille til at blive officielt udnævnt til Shamarpa's inkarnation. Han skal have lov til sin barndom i fred. Eller relativ fred. For Karmapa lægger ikke skjul på, at Thugsey er noget ganske særligt, som tidligere omtalt her i nyheds sektionen. I modsætning til mange andre tibetanske  Tulku'er, slipper Thugsey for at skulle blive opdraget i et kloster blandt munke i cølibat. Han får lov at vokse op i en kærlig familie, skønt helt tydeligt som et fyrste barn.

Læs om det her

Læs også den forrige artikel.

Klik her for toppen af siden

17. august 2021.  

 

Hyldest til Milarepa

John McLaughlin har udgivet nyt album 'Liberation Time'

 

John McLaughlin; foto fra hans netsted.

John McLaughlin

 
 John McLaughlin, kendt fra Mahavishnu Orchestra, bliver snart 80 år gammel. Som følge af corona epideminen har han lavet et nyt album med andre deltagende musikere online. Værket hedder 'Liberation Time.' Der er jazz over det hele - og så er der en hyldest til  Milarepa.

 
 John McLaughlin sagde til magasinet 'Lions Roar': "Jeg har læst biografier og bøger om en række spirituelle mestre, og de har alle inspireret mig. Men at læse om Milarepa's liv var i en helt anden dimension. Måske fordi han var så menneskelig i sit tidlige liv og udførte så mange skadelige handlinger, var jeg i stand til at identificere mig med ham. Ikke fordi jeg selv har begået kriminalitet, men det var på grund af Milarepa at jeg fik øje på min egen mørke side. Jeg blev i stand til at bemærke min egen uvidenhed og ligegylighed overfor menneskehedens lidelser. Men også det, at jeg er musikant, gør at jeg er offer for forfængelighed og hengivelse til selvoptagethed. Disse ting sammensværges til at skjule den ubegribelige virkelighed, som er medfødt hos os alle."

 
 Musik stykket 'Mila Repa' er ren musik uden tekster. Det er smukt og enkelt. Du kan høre det på 'You Tube' her:

John McLaughlin's Mila Repa   (You Tube).

Du kan læse om det her   (John McLaughlins netsted).

Klik her for toppen af siden

23. august 2021.  

 

Tulku Dakpa Rinpotje giver Grøn Tara indvielse

Tulku Dakpa  er hos  Dzogchen Urgyen Ling  på Norddjursland
 
Grøn Tara indvielse fredag den 27. august klokken halv fire

 

Tulku Dakpa Rinpotje; fotograf ukendt.

 


 
 
 
 
Tulku Dakpa Rinpoche giver en indvielse til Grøn Tara den 27. august klokken halv fire i Dzogchen Urgyen Ling i Gjerrild på Norddjursland, ikke langt fra Grenå. Tulku Dakpa er i gang med en række forklaringer om  sindets  natur hos Kristine og Jens i Gjerrild. Han udlægger forskellen på det medfødte uberørte sind og det konfliktramte sind, udfra Mipham Rinpoches bog: Trilogi om det 'oprindelige' sind (gnug sems skor gsum). De fleste kender kun til det første som teori, men er velbevandrede i det andet som deres dagligdag. Tulklu Dakpa har allerede i de forgangne år gennemgået noget af emnet og skal sikkert fortsætte til næste år. Kursus forløber fra den 23. til og med den 29. august.

  Men på fredag den 27. vil han give  abhisheka  til  Tara. Er du interesseret i at deltage, bedes du henvende dig til centeret om det, så de ved, at du kommer. Det er vigtigt på grund af corona restriktioner. Husk også på, at et corona-pas er påkrævet for at deltage - for en sikkerheds skyld.

 

Læs om det her   (Dzogchen Urgyen Ling).

Klik her for toppen af siden

19. august, opdateret 23. august 2021.  

 

Chagdud Gonpa Rigdzin Ling blev evakueret

Chagdud Tulku Rinpotje's center i de californiske skove skadet af skovbrand

 

Monument skovbranden i Californien, USA; fotograf ukendt.

Monument skovbranden i Californien, USA.

 
 To buddhistiske centre i nærheden af Sacramento i Californien er blevet evakueret på grund af to vilde skovbrande. Aloka Vihara Forrest Monastery er et af dem. Det er næppe kendt i Danmark, men det andet evakuerede center har tilknytning til den afdøde Chagdud Tulku Rinpotje (1930-2002) - og ikke til Chigme Rigdzin Rinpotje, som først annonceret her den 19. august. Centeret hedder Chagdud Gonpa Rigdzin Ling. Det blev ramt af 'Momument Fire' skovbranden. Ingen kom til skade, men nogle retreat hytter udbrændte og der skete nogen skade på andre bygninger og vandforsyningen, oplyser centeret. Men det meste slap uskadt fra ilden. Chagdud Tulku Rinpotje var en kendt og meget aktiv  Nyingma  Tulku  fra det gamle  Tibet. Han opbyggede ikke blot centre i USA, men har også lavet et omfattende netværk i Brasilien.

 

Læs om det her   (Chagdud Gonpa Rigdzin Ling, USA).

Klik her for toppen af siden

19. august, opdateret den 20. august 2021.  

 

Meditation uden meditation - 'hacking enlightenment'

en helt ny tilgang med ultralyd - video fra The Guardian

 

Forhæng med to fisk fra Kyoto i Japan. Fotograf ukendt.


 


 
Et forhæng med to fisk som et Dao symbol fra Kyoto i Japan
 

 
Ved hjælp af ultralyd prøver dr. Jay Sanguinetti og dr. John Allen fra Arizona universitetet at neutralisere negative sindstilstande. Lydbølgerne rammer den bagerste ende af 'gyrus cinguli' under storhjernen, som også hænger sammen med det limbiske system. I den almindelige  hjerne  overtro tilkendes dette område af hjernen funktioner angående ’social tilknytning.’ Det er sikkert en misforståelse. Men denne del af hjernen er blevet observeret at neddrosle sin aktivitet ved dyb  meditation. Altså  samadhi. Hvilken præcis funktion denne del af hjernen har, er de lærde slet ikke så sikre på - ligesom så mange andre områder af hjernen ikke nødvendigvis altid har de samme bestemte funktioner hos alle. Men ’gyrus cinguli’ – jeg har ikke kunnet finde det danske navn – synes under alle omstændigheder at være en slags overgang fra storhjernen til det limbiske system. Det limbiske system synes at regulere hormonerne i kroppen.
 'Gyrus cinguli' er også interessant ved at være storforbruger af energi i hjernen. Så  yogi'en  i samadhi trækker måske næsten ikke vejret, fordi denne aktivitet er på lavt blus. Men resten af hjernen er næppe heller særlig aktiv under samadhi..

 

 
 Men hvis meditation kan drosle aktiviteten ned hos ’gyrus cinguli,’ har disse forskere fra Arizona universitet så tænkt, at man kunne anbringe folk i dyb meditation uden videre, hvis man kunne få denne del af hjernen til at neddrosle sin aktivitet ved andre midler. Det mener man så at have opnået ved hjælp af nøje fokuseret ultralyd. Lyden skal ramme området i hjernen meget præcist.

 

 
 Det er i sagens natur et stort spørgsmål, om det er noget som man bør lege med. Hvorfor ikke blot lære meditation og træne ordentligt? Den meditative trance er så meget mere end blot en dæmpning af følelsesladede tanker og sindstilstande.
 Forskerne fra Arizona fortæller ikke noget om, at de har undersøgt eventuelle skade virkninger på hjernen ved ultralyd. Når man overvejer den forsinkede virkning af anvendelsen af ultralyd, må man spørge, hvilke processer, som sættes i gang. Det ved disse forskere åbenbart ikke noget om; i hvert fald fortæller de ikke noget. De beretter kun om den endelige virkning. Det er i sagens natur heller ikke oplyst, hvilke langtids virkninger, der måtte forventes. Det er pioner forskning, der foretages. Der er grund til bekymring for de folk, som udsættes for den slags eksperimenter.

 

 
 Eventuelle skadevirkninger burde ellers være den aller første overvejelse. Det første , man burde undersøge eller forebygge. Det lyder jo umiddelbart mindre invasivt end for eksempel elektrochok terapi. Og det er det da sikkert også, men hvorfor fortæller forskerne ikke noget om potentialet for skade følger ved denne behandling? Man skulle jo mene, at de må have tænkt på det. Det er en fejl at tro, at offentligheden ikke gider høre om det, og kun vil høre om nye spændende ting. Medicinsk forskning har gjort stor skade på sagesløse mennesker i fremskridtets navn ved diverse eksperimenter, hvor man intet vidste om eventuel skade. Dette forsknings felt kan blive lukket helt ned, hvis man ikke har udvist rettidig omhu.

 

 
 Men hele tilgangen er naturligvis interessant. Disse forsøg har dog endnu ikke gjort os klogere på hjernen - eller på meditation - eller ultralyd - set ud fra et videnskabeligt synspunkt. I stedet påpeger den slags eksperimenter, at lægfolk ikke bør lege med, før der er solide fakta og data til at bakke op om terapeutiske påstande.
 Og der er selvfølgelig smarte kapitalister, som vil søge en profit på at sælge ultralyd terapi til modløshed, depression og meget andet. Men videnskaben er slet ikke på plads til den slags påstande eller terapier. Det er sikkert en langt bedre ide at spise psykedeliske svampe med henblik på en alternativ terapi for de nævnte områder.
 Måske kan ultralyd anvendes til at behandle andre områder i hjernen. Det kunne være, at ultralyd kan stoppe epileptiske anfald? Det er de dog ikke nået til at overveje eller at undersøge endnu.

 

Se en video her   (The Guardian)

Læs også den forrige artikel.

 

Klik her for toppen af siden

26. august 2021.  

 

Tomhed og fravær af Selvet

Professor emeritus i religion, Roger Jackson fra Carleton College forklarer Nagardjuna's udpensling af tomhedsnaturen og læren om genfødsel

Nagardjuna; udsnit fra en tangkha. Fotograf ukendt.

 





Mahamudra mesteren og  filosoffen Nagardjuna

 
I en ret kort artikel i magasinet 'Tricycle' udlægger Roger Jackson forbindelsen mellem læren om tomhedsnaturen, sanskrit:  sunyata, og læren om gensidigt afhængig og samtidigt opstået oprindelse (sanskrit:  pratitya-samutpada) - også kendt som årsagskæden (sanskrit: nidana). Det er ikke en nyhed, men en gentagelse er godt her.

 
 Årsagskæden er klassisk buddhisme fra nogle af de første instruktioner, som  Buddha Sakyamuni  gav. Læren om tomhedsnaturen begynder egentlig med forståelsen af det  bevidste øjeblik, som også er klassisk  Buddhadharma, og forløbet af sådanne øjeblikke, sanskrit:  santana. Der er et mellemrum inde imellem de forskellige øjeblikke i et sådant forløb. Dette mellemrum er helt tomt for karaktertræk. Der sker virkelig ingenting her - og der befinder sig heller ikke noget som helst. Det skyldes, at de  5 skandha'ers arbejde fra det netop overståede øjeblik er ophørt, og det næste øjeblik med en ny manifestattion af de 5 skandha'er endnu ikke er startet op. Så mellemrummet eller forskellen er et nul-punkt. Det menes, at tallet nul, sanskrit:  sunya, stammer fra denne betragtning. Denne instruktion blev givet lang tid før, hvad vi normalt betegner som  Mahayana bliver almindeligt kendt. Dette mellemrum betegnes traditionelt som tomt, sanskrit: sunya.

 
 Men det er  Nagardjuna, som virkelig gør en dyd af at skære det ud i pap for små 2000 år siden. Derfor opstår i kølvandet på den slags instruktioner et spørgsmål om, hvordan  genfødsel  kan finde sted, når der ikke er et egentligt Selv, sanskrit:  anatman? Roger Jackson kalder det for et 'godt spørgsmål' - men ikke et 'essentielt.'

 
 Han skriver i sin artikel på Tricycle: "Set fra det ultimative synspunkt findes der hverken substantielle årsags forløb,  tid, bevægelse eller for den sags skyld  Buddha. Men faktisk giver alle disse mening og eksisterer, set ud fra et konventionelt synspunkt (de to slags sandhed)...[Nagardjuna siger, at] ikke alene ophæver tomhed ikke genfødsel, vejen [til  Nirvana],  Buddha tilstanden  og  Arhat  opnåelse. Det er fordi, hvis ting ikke var tomme, ville intet af dette virkelig kunne finde sted, fordi verden ændrer sig, er omskiftelig og forgængelig. Gensidigt afhængig opståen er ganske enkelt betegnelsen for dette, og ting kan ikke opstå i gensidig afhængighed, hvis de ikke [i sig selv] er tomme. Fordi det modsatte af tomhed er [vedvarende] soliditet, uafhængighed og udelelighed."

 
 Det er dette synspunkt, som  Cittamatra  anskuelsen følger op på, med læren om sindets rummelighed og klarhed, som i sig selv ikke er noget, hvilket netop gør det muligt for alting at vise sig, fordi der  ikke er noget i vejen  for, at tingene viser sig som diverse  oplevelser. Tingene, som viser sig i det bevidste øjeblik, må også være uden egennatur (sanskrit:  svabhava) - altså tomme - for både at kunne dukke op (- tilsyneladende fra intetsteds) - og kun forblive tilstede i et split sekund - og kunne forsvinde igen (- ingen ved hvorhen). Den store mester  Vasubandhu  går endnu videre med disse betragtninger, når han taler om både tomhed og ikke-tom (sanskrit:  asunya) som substansløs abstraktion, sanskrit:  abhutaparikalpa.

 
 Hvorvidt du må finde Nagardjuna's udlægning for helt dækkende eller du hellere vil følge Cittamatra anskuelsens videre udviklinger, afhænger nok af, om du er filosofisk interesseret og er optaget af  begrebs dannelsen  samt sprog - eller om du er  psykologisk realist. Nagardjuna er helt fokuseret på begrebs dannelsen (den 4. skandha), mens Cittamatra fokuserer på bevidstheden (den 5. skandha), når  yogi'en  mediterer - især med henblik på indsigts meditationen, sanskrit:  vipashyana.

Læs artiklen her   (Tricycle Magazine).

Læs også den forrige artikel.

Klik her for toppen af siden

29. august 2021.  

 

Fællesmøde på Tilogaard afholdt

første skridt i omstrukturering af meditationskolen er sket

Tilogaard Dharmahjul

 Der blev afholdt det første 'fællesmøde' på Tilogaard Meditationskole om nedlæggelse af institutionen for at fjerne forenings elementet. Det skyldes, at der er for få medlemmer, hvilket ikke er stabilt nok. Så i stedet er det meningen, at der oprettes en selvsupplerende bestyrelse af institutionen. Men vedtægterne er ret restriktive om så grundlæggende ændringer, så øvelsen kan kun gennemføres ved ganske enkelt at nedlægge Skolen, for derpå at genskabe den med en helt ny vedtægt. For at kunne gøre dette, skal der med et halvt års mellemrum gennemføres to fællesmøder, hvor nedlæggelsen vedtages af de fremmødte medlemmer.
 Nu er det første møde afholdt og nedlæggelsen besluttet første gang. Næste gang er den 27. marts 2022, hvor det første mødes beslutning skal bekræftes, for at nedlæggelsen kan gennemføres. Det er også meningen, at den nye institution med det samme navn oprettes den 27. marts 2022. Det nye forslag til vedtægt er allerede blevet sendt ud til medlemmerne for at invitere til kritik og forbedringer.

Læs ogå den forrige meddelelse.

Klik her for toppen af siden

29. august 2021.  

 

Hjernen kan ikke kortlægges

Sindets sansende og mentale funktioner understøttes af hele hjernens netværk

Nagardjuna; udsnit fra en tangkha. Fotograf ukendt.

 







Billedet viser
Jordana Cepelewicz

 

 
Du har sikkert set flere kort over  hjernen, hvor de forskellige områder er pænt tegnet ind, som denne eller hin mentale og sanselige funktion. Som om en særlig gruppe af neuroner kun laver dette eller hint. Som om der er en klar grænse fra det ene til det andet.

 
 Hjerneforskere laver den slags ud fra deres teori - og håb om - at det er hjernen, som skaber sindet ved sin aktivitet. De forventer - eller håber på - at fremtiden vil vise, at  sindet  faktisk opstår fra noget fysisk, selvom det er helt modsatte kategorier. I sindet er der ikke noget fysisk. Alt er oplevelser, som udelukkende består af sind. I hjernen er der ikke noget sind som sådan. Men der kan være et sammenfald, så sind og hjerne befinder sig det samme sted eller i den samme sammenhæng. Men det er også spekulation, fordi vi ganske enkelt ikke ved, hvad bevidsthed egentlig er. Eller hvordan bevidsthedens indhold kommer ind i bevidstheden. Det eneste vi ved er, at vi er bevidste om vore oplevelser. Både vore sansninger, tanker, følelser, abstraktioner, drømme, intuitioner og vores kroppe.
 Til syvende og sindst må hjernens arbejde vel manifestere sig som sansesgenstande, sanskrit:  visayas, af en sådan psykisk natur, så sindet er i stand til at opfatte dem.

 
 Hjerneforskere bliver i stingende grad opmærksomme på, hvor lidt de ved om, hvordan hjernen egentlig arbejder - eller hvad den faktisk laver. Det har fået forfatteren ved 'Quanta Magazine' Jordana Cepelewicz til at skrive en artikel. Her skrev hun blandt andet, at:

 
 "Der er ingen tvivl om, at den visuelle cortex behandler syns indtryk, eller at auditive cortex behandler hørelse, eller af hippocampus er afgørende for hukommelse. Skade på disse regioner [af hjernen] svækker disse funktioner, og forskere har identificeret underliggende mekanismer for dette. Men for eksempel kræver hukommelse også andre hjerne netværk end hippocampus. Og hippocampus har vist sig at være en nøgle til et stigende antal kognitive processer - og ikke blot hukommelse. Nogle gange er graden af overlapning så overvældende, at de gængse betegnelser [for funktionerne i disse regioner af hjernen] begynder at miste deres mening."

 
 Så bevidstheden er stadigvæk  det 'hårde problem' for videnskab, som så gerne ville have, at bevidsthed var noget andet, end den er. Det har vi et andet ord for på dansk: ønsketænkning. Både sind, bevidsthed, hjerne og inkarnation er langt mere fantastisk, end forudset af nogen. Og ingen har forklaret, hvordan det sker på en videnskabelig måde. Måske fordi det ikke kan forklares videnskabeligt...

 

Læs artiklen her   (Quanta Magazine).


Læs også den forrige artikel.


Læs videre i artiklen: Hjerne og bevidsthed.
 

Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk