 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
De gamle nyheder |
||||||||
|
|
|
|
|
|
|
||
Indhold
| ||||||||
 |
20. januar, opdateret den 23. januar 2023.
Storebededag - og Vesak
Helligdagene bør omdefineres til gavn for alle
Christian den femte
I år falder Storebededag på den 5. maj. Det er også start dagen for dette års lodjung kursus hos Claus og Eva i Drivhuset (Karma Shedrup Ling) i Himmerland. Men det er også Vesak; den traditionelle buddhistiske dag for fejring af Buddha Sakyamuni's fødsel, Nirvana og Parinirvana. Og så er det i år sammenfaldende med Danmarks befrielsesdag i 1945 fra den tyske nazi besættelse af Kongeriget.
Storebededag fastlægges efter kirkens månekalender, så den falder tit på samme dag som Vesak. Ligesom det tibetanske nytår ofte er sammenfaldende med Fastelavn. (Det er det også i år.) Det kunne jo være en god grund til at beholde denne dag som helligdag og fridag for lønmodtagerne. Det mener også fagbevægelsen, alle kirkelige organisationer og sekteriske retninger indenfor Folkekirken. Samt hele oppositionen i Folketinget. Hvorfor vælger flertals regeringen så ikke bare en anden dag? For eksempel Grundlovsdag; jeg kender i hvert fald ikke nogen, som fejrer Grundlovsdag, selvom det naturligvis er vigtigt at huske på denne begivenhed for demokratiet i Danmark.
Men diskussionen om Storebededag bringer fokus på helligdage i det hele taget, synes jeg. Ikke alene ville det være godt for buddhisterne i Danmark, at få Vesak gjort til en offentlig helligdag. Tilsvarende ville det være godt for muslimerne at få gjort Eid - slutningen på Ramadan - til en offentlig helligdag. Og Hannukha for jøderne (i december måned). For at imødekomme disse ønsker, kunne man ud over at fjerne Grundlovsdag som fridag, også fjerne for eksempel Kristi Himmelfarts dagen. Det er vist de færreste som forstår en sådan begivenhed som en bogstavelig flyvetur op i de iltfattige luftlag og det tomme verdensrum. Begivenheden beskrives kun i tre af Evangelierne; så måske er det en blot og bar myte (hvad skulle Jesus dog i den kolde og tynde luft højt oppe?).
For at få nok nye helligdage, kan det blive nødvendigt at fjerne for eksempel også anden Påskedag og anden Pinsedag, hvis alle de store religioner skal have deres egen helligdag.
Da folk i almindelighed har tømmermænd den første januar, går det næppe at fjerne denne verdslige fridag, men man kunne jo fjerne anden juledag; den er vist ikke specielt hellig. Hindu'erne burde vel også have en helligdag samt Sikkh'erne. Men jeg ved ikke, hvilke dage, som måtte være relevante for dem. Men flere helligdage spredt ud over hele året i stedet for kun foråret, vil vist tjene os alle bedre. De fleste kan ganske vist afspadsere religiøse helligdage i deres private religion; og religion må vel være en privatsag. Men det ville pynte på tolerancen i Danmark med fejring af de store religioners vigtigste dag i året, skønt Folkekirken som statsreligion må have lov til at få flere helligdage på kalenderen end alle andre.
Storebededag blev i sin tid indført af Christian den femte for at rydde op i de mange helligdage fra den kataolske tid i Danmark.
Bemærk venligst, at denne helligdag er en politisk besluttet fridag; den findes for eksempel ikke hos katolikkerne. Christian den femte fik den oprettet til erstatning for mange flere helligdage, som tidligere blev fejret i Danmark i løbet af kirkeåret for nogle forskellige helgener. Det var jo lidt besynderligt, når Kongeriget havde forladt helgentroen ved reformationen flere hundrede år før.
Så lad os kalde Storebededag for Buddha's dag og Eid for Islams dag på kalenderen. Og så videre - i respekt for vores mange forskellige religioner i Danmark. Husk også Asatroen...
|
30. januar, opdateret den 31. januar 2023.
Forslaget om formodet samtykke
til organdonation vil være 'lovlig gjort tyveri'
Pas på - en politisk
rævekage er på vej
Nu vil den nye flertals regering have Folketinget til at vedtage en lov om 'formodet samtykke.' Når en dansker med sunde og friske organer måtte omkomme for eksempel ved et færdselsuheld, vil myndighederne kunne fjerne disse organer fra den forulykkede og give dem til værdigt trængende. Hvis disse tanker bliver til lov. Man skal dog lige spørge familien først; hvilket ikke nødvendigvis er den afdødes ønske. (Sundhedsloven angiver, at afdøde uden pårørende ikke skal få organer fjernet, så det er jo meget godt.)
Men logik for burhøns siger, at det kan ikke være den afdødes vilje og ønske at give sine organer bort, hvis vedkommende ikke har tilmeldt sig organ registeret med en sådan bekræftelse. Eller på anden måde meddelt sin vilje i form af et testamente eller et brev til sine efterladte. Noget som kan præsenteres i en retssal for en dommer som bevis.
Ellers risikerer vi, at afgørelser af denne slags vil blive foretaget vilkårligt af sygehuslæger, som muligvis har meget travlt for at kunne høste de indre friske organer. Som om den afdøde blot havde glemt at lade sig registrere i organdonor registeret. Eller ikke har ret til at bestemme over sin egen krop, levende eller død. Etikken halter stort. Det ville være invitation til skødesløshed og magtmisbrug i staten.
Forslaget hjælper ikke til et informeret valg om et uklart emne. Regeringen har kun tænkt på at maksimere tilgangen af organdonorer. Selvom Etisk Råd foreslår andre tilgange til problemet med for få donorer. Etisk Råd påpeger, at du er ejer af din egen krop; den kan ikke tilhøre staten. Du må have ret til at sige nej; eller til at sige ja - og faktisk også en ret til ikke at forholde dig til problemet. At give sit hjerte eller et andet organ til en anden person er en meget privat sag. Staten må kende sin plads og nøjes med at formidle en sådan gave.
Hertil kommer, at selvom der mangler donorer til organdonation i Danmark, forholder forslaget sig ikke til den makabre virkelighed, at den afdøde i visse tilfælde risikerer at være vidne til at blive sprættet op af lægerne ved en organdonation, som når det sker - næppe er en ønskelig oplevelse. Regeringen har ingen forståelse for, at de afdødes bevidsthed er i stand til at opleve deres egen døde krop. Eller at det er ret almindeligt, at en afdøds bevidsthed hænger ud et stykke tid omkring den døde og efterladte krop - som et slags spøgelse.
Så lovforslaget bygger på 'videnskabelig' overtro om sind og bevidsthed, som der ikke er noget faktuelt grundlag for. Altså en tro på, at de døde ikke oplever noget - og i hvert fald ikke noget omkring deres afdøde lig, når hjernen er stået af. Videnskab er afhængig af bevidsthed, men ved ikke, hvad det er. Det gør politikerne åbenbart heller ikke. Emnet er selvfølgelig kompliceret; det formodes i buddhismen, at det kun er nogle afdøde, som eventuelt måtte stå ved siden af den døde krop og opleve at den skæres op og så videre. Men at det kan ske for nogle, burde få os alle til at foranstalte stærk regulering. Gave princippet skal understreges. Organdonation betyder en gave.
Folketinget bør følge Etisk Råds anbefaling, at man frivilligt og aktivt selv skal tilmelde sig organ registeret, hvis man er en sådan Bodhisatva type, som med glæde vil give sine organer bort til værdigt trængende. Sådanne mennesker bør hyldes og æres for deres gavmildhed; men de bør også være forberedte på, at de risikerer at opleve deres egen obduktion og udtagelse af organer. Er man forberedt på det, vil det måske ikke virke så skræmmende, som det normalt må formodes at være for langt de fleste. En yderst traumatisk og forfærdelig oplevelse, fordi de fleste har stor tilknytning til deres krop; også selvom den er død; og de døde er ikke nødvendigvis bevidste om, at de ikke længere er inkarnerede i deres krop. Det kommer tit først senere i tilstanden efter døden er overstået og før genfødsel.
Læs Etisk Råds udtalelse her (Etisk Råd).
Her er link til den lange redegørelse (Etisk Råd).
Læs også den tidligere artikel (2019).
Læs også den lange hoved artikel (Tilogaard).
|
7. december 2022, opdateret deen 7. marts 2023.
Karmapa kursus på KIBI
3 - 10 marts 2023
Den 17. Karmapa
Thaye Dordje, foto
fra marts 2023.
Karmapa Thaye Dordje har holdt pause i nogle år med det traditionelle forårs kursus på KIBI instituttet i New Delhi, Indien - på grund af corona epidemien. Nu begynder han igen til marts 2023, fra den tredje til den tiende. Karmapa vil fortsætte, hvor han slap sidst med forklaring af Shantideva's 'En Bodhisatva's livsførelse' - kapitlet om tålmod. Tålmod betyder at modstå ondskab, både ens egen og andres ondskab. Denne kunst er en af de 6 fuldstændige færdigheder, paramitas, som en Bodhisatva vil dyrke til fuldkommenhed.
Også Jigme Rinpoche, Khenpo Chodrak Tenphel Rinpoche, Khenpo Lobsang og den engelske Lama Jampa Thaye vil undervise i denne tid om andre emner.
Læs om det her (Karmapa's netsted).
Kursus vil blive streamet på dette netsted, hvor du også finder en kalender for begivenhederne. (Karmapa's netsted).
Link til KIBI programmet her (KIBI).
|
|
|
|
|||||||||||||||
|
|
Aldrig mere dyreforsøgNu kan det gøres kunstigt i bio chips
Et bio chip
Millioner af forsøgsdyr misbruges hvert år, lider under det og dør af det. Det er en yderst usund karma og naturligvis en stor skade for dyrene, hvilket vil sige meget forkasteligt for de, som udfører dyreforsøg. Også selvom deres motivation er at udvikle ny medicin og lignende. Men nu er der håb forude. Om få år er dyreforsøg muligvis fortid - eller i det mindste noget, som foregår i langt mindre omfang end nu. Læs EU parlamentets beslutning her (EU Parlamentet).
|
||||||
|
12. januar, opdateret den 22. februar 2023. Godt nytår 2023
det nye år begyndte tirsdag den 21. februar Link til nytårs hilsen fra 2022 (marts 2022).
|
||||||||
|
Buddhisme i dagligdagen på AnabellaTilogaards forvalter Christian Ahner Kragh fortæller Christian Ahner Kragh
|
||||||||
|
19. februar, opdateret den 20. februar 2023.
Solcelle parker i Solrød, nej tak Det foregår en mærkelig debat om solcelle parker som egnet omstilling til grøn energi. For det første har man ikke gjort sig klart, hvor svært det er at skaffe sig af med de nedslidte solceller. Det er en meget stor udfordring af genvinde materialerne, som solceller i øjeblikket bliver fremstillet af. Holdbarheden er kun 25 år. Desuden er solceller normalt lavet i Kina; måske af Uighur kz-fanger. Drop Kina. Som kritisk infrastruktur bør vi kun anvende solceller lavet i EU.
|
||||||||
