 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
De gamle nyheder |
||||||||
|
|
|
|
|
|
|
||
Indhold
| ||||||||
 |
20. januar, opdateret den 23. januar 2023.
Storebededag - og Vesak
Helligdagene bør omdefineres til gavn for alle
Christian den femte
I år falder Storebededag på den 5. maj. Det er også start dagen for dette års lodjung kursus hos Claus og Eva i Drivhuset (Karma Shedrup Ling) i Himmerland. Men det er også Vesak; den traditionelle buddhistiske dag for fejring af Buddha Sakyamuni's fødsel, Nirvana og Parinirvana. Og så er det i år sammenfaldende med Danmarks befrielsesdag i 1945 fra den tyske nazi besættelse af Kongeriget.
Storebededag fastlægges efter kirkens månekalender, så den falder tit på samme dag som Vesak. Ligesom det tibetanske nytår ofte er sammenfaldende med Fastelavn. (Det er det også i år.) Det kunne jo være en god grund til at beholde denne dag som helligdag og fridag for lønmodtagerne. Det mener også fagbevægelsen, alle kirkelige organisationer og sekteriske retninger indenfor Folkekirken. Samt hele oppositionen i Folketinget. Hvorfor vælger flertals regeringen så ikke bare en anden dag? For eksempel Grundlovsdag; jeg kender i hvert fald ikke nogen, som fejrer Grundlovsdag, selvom det naturligvis er vigtigt at huske på denne begivenhed for demokratiet i Danmark.
Men diskussionen om Storebededag bringer fokus på helligdage i det hele taget, synes jeg. Ikke alene ville det være godt for buddhisterne i Danmark, at få Vesak gjort til en offentlig helligdag. Tilsvarende ville det være godt for muslimerne at få gjort Eid - slutningen på Ramadan - til en offentlig helligdag. Og Hannukha for jøderne (i december måned). For at imødekomme disse ønsker, kunne man ud over at fjerne Grundlovsdag som fridag, også fjerne for eksempel Kristi Himmelfarts dagen. Det er vist de færreste som forstår en sådan begivenhed som en bogstavelig flyvetur op i de iltfattige luftlag og det tomme verdensrum. Begivenheden beskrives kun i tre af Evangelierne; så måske er det en blot og bar myte (hvad skulle Jesus dog i den kolde og tynde luft højt oppe?).
For at få nok nye helligdage, kan det blive nødvendigt at fjerne for eksempel også anden Påskedag og anden Pinsedag, hvis alle de store religioner skal have deres egen helligdag.
Da folk i almindelighed har tømmermænd den første januar, går det næppe at fjerne denne verdslige fridag, men man kunne jo fjerne anden juledag; den er vist ikke specielt hellig. Hindu'erne burde vel også have en helligdag samt Sikkh'erne. Men jeg ved ikke, hvilke dage, som måtte være relevante for dem. Men flere helligdage spredt ud over hele året i stedet for kun foråret, vil vist tjene os alle bedre. De fleste kan ganske vist afspadsere religiøse helligdage i deres private religion; og religion må vel være en privatsag. Men det ville pynte på tolerancen i Danmark med fejring af de store religioners vigtigste dag i året, skønt Folkekirken som statsreligion må have lov til at få flere helligdage på kalenderen end alle andre.
Storebededag blev i sin tid indført af Christian den femte for at rydde op i de mange helligdage fra den kataolske tid i Danmark.
Bemærk venligst, at denne helligdag er en politisk besluttet fridag; den findes for eksempel ikke hos katolikkerne. Christian den femte fik den oprettet til erstatning for mange flere helligdage, som tidligere blev fejret i Danmark i løbet af kirkeåret for nogle forskellige helgener. Det var jo lidt besynderligt, når Kongeriget havde forladt helgentroen ved reformationen flere hundrede år før.
Så lad os kalde Storebededag for Buddha's dag og Eid for Islams dag på kalenderen. Og så videre - i respekt for vores mange forskellige religioner i Danmark. Husk også Asatroen...
|
30. januar, opdateret den 31. januar 2023.
Forslaget om formodet samtykke
til organdonation vil være 'lovlig gjort tyveri'
Pas på - en politisk
rævekage er på vej
Nu vil den nye flertals regering have Folketinget til at vedtage en lov om 'formodet samtykke.' Når en dansker med sunde og friske organer måtte omkomme for eksempel ved et færdselsuheld, vil myndighederne kunne fjerne disse organer fra den forulykkede og give dem til værdigt trængende. Hvis disse tanker bliver til lov. Man skal dog lige spørge familien først; hvilket ikke nødvendigvis er den afdødes ønske. (Sundhedsloven angiver, at afdøde uden pårørende ikke skal få organer fjernet, så det er jo meget godt.)
Men logik for burhøns siger, at det kan ikke være den afdødes vilje og ønske at give sine organer bort, hvis vedkommende ikke har tilmeldt sig organ registeret med en sådan bekræftelse. Eller på anden måde meddelt sin vilje i form af et testamente eller et brev til sine efterladte. Noget som kan præsenteres i en retssal for en dommer som bevis.
Ellers risikerer vi, at afgørelser af denne slags vil blive foretaget vilkårligt af sygehuslæger, som muligvis har meget travlt for at kunne høste de indre friske organer. Som om den afdøde blot havde glemt at lade sig registrere i organdonor registeret. Eller ikke har ret til at bestemme over sin egen krop, levende eller død. Etikken halter stort. Det ville være invitation til skødesløshed og magtmisbrug i staten.
Forslaget hjælper ikke til et informeret valg om et uklart emne. Regeringen har kun tænkt på at maksimere tilgangen af organdonorer. Selvom Etisk Råd foreslår andre tilgange til problemet med for få donorer. Etisk Råd påpeger, at du er ejer af din egen krop; den kan ikke tilhøre staten. Du må have ret til at sige nej; eller til at sige ja - og faktisk også en ret til ikke at forholde dig til problemet. At give sit hjerte eller et andet organ til en anden person er en meget privat sag. Staten må kende sin plads og nøjes med at formidle en sådan gave.
Hertil kommer, at selvom der mangler donorer til organdonation i Danmark, forholder forslaget sig ikke til den makabre virkelighed, at den afdøde i visse tilfælde risikerer at være vidne til at blive sprættet op af lægerne ved en organdonation, som når det sker - næppe er en ønskelig oplevelse. Regeringen har ingen forståelse for, at de afdødes bevidsthed er i stand til at opleve deres egen døde krop. Eller at det er ret almindeligt, at en afdøds bevidsthed hænger ud et stykke tid omkring den døde og efterladte krop - som et slags spøgelse.
Så lovforslaget bygger på 'videnskabelig' overtro om sind og bevidsthed, som der ikke er noget faktuelt grundlag for. Altså en tro på, at de døde ikke oplever noget - og i hvert fald ikke noget omkring deres afdøde lig, når hjernen er stået af. Videnskab er afhængig af bevidsthed, men ved ikke, hvad det er. Det gør politikerne åbenbart heller ikke. Emnet er selvfølgelig kompliceret; det formodes i buddhismen, at det kun er nogle afdøde, som eventuelt måtte stå ved siden af den døde krop og opleve at den skæres op og så videre. Men at det kan ske for nogle, burde få os alle til at foranstalte stærk regulering. Gave princippet skal understreges. Organdonation betyder en gave.
Folketinget bør følge Etisk Råds anbefaling, at man frivilligt og aktivt selv skal tilmelde sig organ registeret, hvis man er en sådan Bodhisatva type, som med glæde vil give sine organer bort til værdigt trængende. Sådanne mennesker bør hyldes og æres for deres gavmildhed; men de bør også være forberedte på, at de risikerer at opleve deres egen obduktion og udtagelse af organer. Er man forberedt på det, vil det måske ikke virke så skræmmende, som det normalt må formodes at være for langt de fleste. En yderst traumatisk og forfærdelig oplevelse, fordi de fleste har stor tilknytning til deres krop; også selvom den er død; og de døde er ikke nødvendigvis bevidste om, at de ikke længere er inkarnerede i deres krop. Det kommer tit først senere i tilstanden efter døden er overstået og før genfødsel.
Læs Etisk Råds udtalelse her (Etisk Råd).
Her er link til den lange redegørelse (Etisk Råd).
Læs også den tidligere artikel (2019).
Læs også den lange hoved artikel (Tilogaard).
|
7. december 2022, opdateret deen 7. marts 2023.
Karmapa kursus på KIBI
3 - 10 marts 2023
Den 17. Karmapa
Thaye Dordje, foto
fra marts 2023.
Karmapa Thaye Dordje har holdt pause i nogle år med det traditionelle forårs kursus på KIBI instituttet i New Delhi, Indien - på grund af corona epidemien. Nu begynder han igen til marts 2023, fra den tredje til den tiende. Karmapa vil fortsætte, hvor han slap sidst med forklaring af Shantideva's 'En Bodhisatva's livsførelse' - kapitlet om tålmod. Tålmod betyder at modstå ondskab, både ens egen og andres ondskab. Denne kunst er en af de 6 fuldstændige færdigheder, paramitas, som en Bodhisatva vil dyrke til fuldkommenhed.
Også Jigme Rinpoche, Khenpo Chodrak Tenphel Rinpoche, Khenpo Lobsang og den engelske Lama Jampa Thaye vil undervise i denne tid om andre emner.
Læs om det her (Karmapa's netsted).
Kursus vil blive streamet på dette netsted, hvor du også finder en kalender for begivenhederne. (Karmapa's netsted).
Link til KIBI programmet her (KIBI).
|
7. marts, opdateret den 10. marts 2023.
Ladakh ønsker at blive en delstat i Indien
religiøse ledere i landet forenet
i krav om ægte selvstyre
Det oprindelige kongerige Kashmir indenfor den rødlige streg fremtil 1947; det nuværende Jammu og Kashmir territorium farvet kakhigrønt; det nuværende Ladakh territorium med den brune farve; lysebrun for det kinesisk besatte område; Pakistan kontrollere det grønne område. Mange stiplede linjer for grænsedragning under uafgjort tvist eller våbenhvile linjer.
Muslimer og buddhister i Ladakh har været fyldt med mistro til hinanden siden Indiens uafhængighed og overtagelse af landet fra Storbritaniens imperium i 1947. Splittelsen blev understøttet af Indiens krig med Pakistan i flere omgange om Kashmir delstaten, som Pakistan kontrollerer det halve af. Ladakh var siden 1600 tallet underlagt Maharadja'en af Kashmir og Jammu. Før denne tid var landet et selvstændigt kongerige.
På grund af konflikten mellem Indien og Pakistan om Kashmir blev hindu'er og buddhister mistænkelige overfor muslimerne i Ladakh. Der er en væsentlig minoritet af muslimer i landet, for det meste Shia muslimer, interessant nok. Den indiske unions regering fratog Kashmir sin status som delstat i Indien for nogle år siden og opdelte landet i to 'territorier' - dels Kasmir dalen og det tilstødende sydlige Jammu; dels Ladakh, hvor de fleste mennesker er af tibetansk afstamning og buddhister, især Drukpa Kadjy. Efter denne opsplitning i 2019 troede mange, at det ville bringe både udvikling og selvstyre for Ladakh.
Men territorie status betyder, at det er Unions regeringen, som styrer; de regionale råd har ingen virkelig magt. Det vil de lokale nu lave om på. Og det forener pludselig de religiøse ledere. Man er nemlig bange for både manglen på selvstyre, manglende indflydelse på udvinding af råstoffer og miljø spørgsmål, manglende indflydelse på ny infrastruktur og mistro til Unions regeringens hensigter. Man er også bange for, at den indiske hær har for meget at sige lokalt på grund af truslen fra Kina i området med diverse grænse stridigheder gennem mange år, som ikke er afklaret endnu.
Løsningen er at blive til en selvstyrende delstat i den indiske union - ligesom de andre delstater - er man blevet enige om. Det er sikkert en virkelig god ide; og det er forbløffende, at denne bestræbelse kan skabe religiøs enighed og forsoning efter årtiers mistro og mistillid.
Læs om det her (Buddhist Door, Hongkong).
|
7. marts, opdateret den 27. marts 2023.
Lama Tønsang fik Corona
men er nu i bedring (27. marts)
Lama Tønsangs helbred er meget alvorligt truet af en covid-19 infektion, som han har pådraget sig på trods af alle forholdsregler omkring ham i flere år for at beskytte ham mod netop dette. Da han i forvejen er svækket af diverse sygdomme og har dårligt hjerte - plus at han helt enkelt er ganske gammel - gør at hans liv er i stor fare lige nu.
Læs om det her (Montchardon).
opdateret den 27. marts 2023.
Lama Tønsang har det nu, den 22. marts 2023 - noget bedre. Han er dog afkræftet og meget svag. Han kom en tur på hospitalet, hvor han fik antibiotisk behandling med succes. Rinpotje er nu hjemme i Montchardon, hviler sig og er ved godt mod.
Læs sidste nyt her (Montchardon).
|
8. marts, opdateret den 4. maj 2023.
Sakya Tritjen besøger København
program den 19 - 20 July 2023 i
Østerbrohuset - Århusgade 103
En gruppe af danske tilhængere af Sakyapa traditionen har arrangeret Sakya Tritjen Rinpotje's besøg til sommer. Sakya Tritjen er overhovedet for Sakyapa traditionen i Tibet. Rinpotje vil give instruktion og indvielse til 'Chimé Pagme Nyingtik' Den Udødelige Dame - en samling, som faktisk indeholder tre damer. Chimé Pakmé Nyingtik er en 'skjult skat fundet i sindet' - tibetansk: terma, ved den kendte Nyingma mester Jamyang Khyentse Wangpo i året 1855. Khyentse Wangpo fik altså en vision, hvor blandt andre den Hvide Tara viste sig. Samlingen indeholder både flere Yidam'mer og Guruyoga. Læs mere her (Lotsawa House).
På anden dagen vil Rinpotje undervise om Bodhicitta.
|
9. marts, opdateret den 27. marts 2023.
Lodjung kursus i maj aflyst
Lodjung kursus i Himmerland hos 'Drivhuset' Karma Shedrup Ling - er aflyst. Min lungesygdom er forværret, så jeg kan ikke stå for et helt 3 dages kursus. Desværre. Claus og Eva har skrevet, at de vil finde på noget i stedet for, så kursus er for dem ganske enkelt udsat...
Jeg kommer ikke til at gennemføre kursus mere i dette liv. Men jeg underviser stadigvæk hjemme hos mig selv for den enkelte og de få ad gangen i alle relevante emner. Ring eller skriv for at aftale en tid til et møde, når det passer dig.
Læs artiklen om lodjung kursus her (oktober 2022).
|
Buddha statue fra Ægypten
En noget skadet Buddha statue fundet ved Ægyptens Rødehavs kyst
Statuen stammer fra det andet århundrede EVT
Det er tilsyneladende første gang, at en Buddha statue blev fundet Vest for Afganistan, skrev Smithsonian Magazine. Man antager, at statuen faktisk er blevet fremstillet i Alexandria, for altså omkring 1800 år siden. Fundet understreger, hvor lidt vi ved om handel og kulturel udveksling mellem Romerriget og Asien. Det forekommer åbenbart, at buddhister blandt de sejlende købmænd fra Indien ofte må have besøgt Ægypten på deres handels rejser.
Men det er som om, at alle spor af en buddhistisk indflydelse på Romerrigets folk, er forsvundet. Antikkens lærde skrev heller ikke noget om en eventuel sådan indflydelse; i hvert fald findes ingen sådanne skrifter, som vi kender til. Men der må jo have foregået en kulturel udveksling mellem de indiske købmænd og romere, grækere, syrere og ægyptere. Der har velsagtens også været udvekslinger over landruten mod Nord, altså Silkevejen. Der boede buddhistiske grækere i Baktrien lige Nord for Afganistan; de må formodentlig have haft kontakt med deres græske slægtninge i Grækeanland, kan man tro. Men vi ved endnu ikke noget om emnet. Så denne statue kaster lidt lys over, hvad der må formodes at have foregået i det Østlige Romerrige, selvom det tilsyneladende forekommer at have været et 'underground' fænomen i den antikke verden.
På Romerrigets tid var der en kanal fra floden Nilen ved Cairo og ud til Det Røde Hav. Den er sidenhen sandet helt til. Men det siger næsten sig selv, at når man har bygget en kanal, må der også have været en omfattende handel mellem Middelhavet og Det Røde Hav, som benyttede sig af kanalen. Vi kan derfor formode, at tusinder af buddhister har besøgt Romerriget i Antikken; så hvorfor er der så få spor af disse begivenheder? Og hvorfor slog buddhismen ikke rod i det romerske Vestasien?
Det er som om, at nogen overlagt har fjernet ethvert spor...
Læs artiklen her (Smithsonian Magazine).
|
Skyfri sommerlejr på Helgenæs
Tjødji Nyima Rinpotje underviser hos Gomde
4. juli til 11. juli 2023
Rinpotje (Engelsk: Choe Gyi Nyima) vil undervise efter bogen 'Den Ubekymrede Landstryger' - en Dzogtjen tekst om sindets natur og hvorledes du kan opdage den.
Ligesom Mahamudra er formålet med denne type instruktiuoner, at få sindet til at genkende sig selv. Rinpotje's far, Ogyen Tulku, var berømt for at give mange af denne slags instruktioner i meditation og anskuelse. Tjødji Nyima Rinpotje er en priviligeret arving af alt dette med en medfødt evne til at formidle sin erfaring, så andre kan forstå og anvende instruktionerne.
Kursus kaldes for: Sindets natur, hvordan den erkendes.
Læs om det hos Gomde på dette link (Gomde).
|
28. maj, opdateret den 29. maj 2023.
Togdan Rinpotje fra Drikung Kadjy er død
Togdan Rinpotje var overhoved for Drikung Kadjy i Ladakh siden 1943
Togdan Rinpotje blev udnævnt til overhoved for Drikung Kadjy i det indiske unions territorium Ladakh i 1943. Den forrige Chetsang Rinpotje Shivæ Lodrø genkendte drengen som Togdan Rinpotje's Tulku, da han var blot 18 måneder gammel.
Rinpotje var den uofficielle leder af alle buddhister i Ladakh indtil nu.
|
|
|
|
|||||||||||||||
|
|
Aldrig mere dyreforsøgNu kan det gøres kunstigt i bio chips
Et bio chip
Millioner af forsøgsdyr misbruges hvert år, lider under det og dør af det. Det er en yderst usund karma og naturligvis en stor skade for dyrene, hvilket vil sige meget forkasteligt for de, som udfører dyreforsøg. Også selvom deres motivation er at udvikle ny medicin og lignende. Men nu er der håb forude. Om få år er dyreforsøg muligvis fortid - eller i det mindste noget, som foregår i langt mindre omfang end nu. Læs EU parlamentets beslutning her (EU Parlamentet).
|
||||||
|
12. januar, opdateret den 22. februar 2023. Godt nytår 2023
det nye år begyndte tirsdag den 21. februar Link til nytårs hilsen fra 2022 (marts 2022).
|
||||||||
|
Buddhisme i dagligdagen på AnabellaTilogaards forvalter Christian Ahner Kragh fortæller Christian Ahner Kragh
|
||||||||
|
19. februar, opdateret den 20. februar 2023.
Solcelle parker i Solrød, nej tak Det foregår en mærkelig debat om solcelle parker som egnet omstilling til grøn energi. For det første har man ikke gjort sig klart, hvor svært det er at skaffe sig af med de nedslidte solceller. Det er en meget stor udfordring af genvinde materialerne, som solceller i øjeblikket bliver fremstillet af. Holdbarheden er kun 25 år. Desuden er solceller normalt lavet i Kina; måske af Uighur kz-fanger. Drop Kina. Som kritisk infrastruktur bør vi kun anvende solceller lavet i EU.
|
||||||||
|
22. februar, opdateret den 19. september 2023. Karmapa Thaye Dordje's besøg i Europa
Karmapa i Tyskland, Frankrig og Spanien Karmapa Thaye Dordje har også besøgt Europacenteret for Diamondway organisationen. Karmapa afsluttede sit Europa besøg i Karma Gøn i Sydspanien under centerets sommerkursus fra den 1. til den 6. september.
|
||||||||
|
7. marts, opdateret den 3. maj 2023. Shangpa Rinpotje og Dubsing Rinpotje besøger Himmerland
hos Karma Shedrup Ling - Drivhuset
|
||||||||
|
Er Grundloven racistisk?
Nima Zamani skrev på Altinget, at den nuværende Grundlov giver lov til racisme og dikrimination. Det lyder jo fælt, indtil vi læser om den lovlige mulighed, som består i, at alle fremmede ansøgere om statsborgerskab i Danmark skal godkendes ved lov. Af den grund mener Nima Zamani, at folketingsmedlemmer med yderliggående holdninger således har ret til at nægte statsborgerskab til uønskede fremmede. Han skrev:
"Det er helt og aldeles i strid med grundlovens natur - der jo netop er at beskytte borgere mod magtfuldkommen diskrimination - at selvsamme grundlov giver magthaverne adgang til så indgribende og direkte diskrimination."
Denne betragtning er ikke korrekt. De fremmede er endnu ikke blevet til statsborgere, før deres navne er kommet på loven om statsborgerskab en gang om året. Diskriminationen er således både naturlig og redelig, i og med forskellen mellem danske borgere og udlændinge er en givet ting. Udlændinge har selvfølgelig rets beskyttelse i Danmark, men samtidig har de naturligvis ikke borgerskab. Der er noget traditionelt dansk retsfilosofi her, som Nima Zamani ikke er enig med; muligvis er han tilhænger af den engelske 'naturret' - at jura har sin egen naturlige logik, som ikke bestemmes politisk. I Kongeriget har vi ikke indtil videre været tilhængere af en sådan anglofil 'naturret' - magten kommer fra folket og ikke fra rets principper, hvis oprindelse stammer fra Romerriget - en ren mafiastat og et grusomt imperium fra for længe siden. Det er herfra, at begreb som 'natur ret' kommer (Kejser Justinian's Codex Jura).
Det er faktisk ønskeligt, at et politisk flertal betstemmer, hvilke fremmede skal opnå statsborgerskab. Det kan der også være sikkerheds politiske overvejelser bag, for eksempel i tider med krig eller folkevandringer. Derimod trænger Grundloven rigtig nok til en kraftig modernisering; det er der ikke tvivl om; men det er en anden historie.
Ingen har ret til dansk statsborskab med mindre vores valgte repræsentater tillader dem. Det forekommer et sundt rets princip, som der ikke er grund til at ændre på. Måske skulle en ny Grundlov sikre statsborgerskabet bedre i en fremtidig udgave. Men det skulle være for at beskytte de, som allerede besidder borgerskab i Danmark. Det er lidt af en glidebane, at regeringen fratog visse kvinder fra Islamisk Stat deres borgerskab med den grund, at de havde dobbelt statsborgerskab i også en anden nation. Dette forekommer et værre rod i rets tænkningen. I stedet for den slags kunne man forbyde dobbelt statsborgerskab; og forbyde enhver fratagelse af statsborgerskab i en ny Grundlov.
Det er vigtigt med borger rettigheder. For udlændinge er det vigtige, at de nyder lighed for loven; men ingen kan have en 'naturret' til et borgerskab, med mindre man besidder et sådant i forvejen.
Læs om det her (Altinget).
Læs også den tidligere artikel (13. oktober, 2020).
|
Det tibetanske eksil parlament i fortsat krise
konstitutionel krise om højestret og ministre
Den konstitu-tionelle krise i det tibetanske eksil parlament fortsætter uden udsigt til nogen løsning. Eksil parlamentet bliver blokeret af et mindretal, som blot udvandrer, når spørgsmålet om den tibetanske eksil højesteret bliver bragt på banen. Ved at udvandre bliver antallet af parlaments medlemmer for få til at være beslutningsdygtige.
Mindretallet blokerer også for udnævnelse af flere ministre, så eksil regeringen har for få ministre. De vedtagne ministre fordeler derfor de forskellige områder mellem sig. Det er en uholdbar situation for eksil tibetanerne med den slags rod i selve grundlaget for deres politiske organisering i eksil. Det blokerende mindretal forstår vist ikke, at de miskrediterer deres eget parlament.
|
Burgrise - slip dem løs på markerne
Dyrenes beskyttelse laver kampagne for grisene
Søerne i de danske stalde ligger i bure, hvor de knap kan vende sig. Det er naturligvis ikke en måde at behandle sansende væsner på. Man kunne tro, at den slags allerede var ulovligt med den nyere dyreværnslov, men nej. Landbruget har faktisk planer om endnu højere grad af industrialisering i staldene.
Det er det modsatte, som dyrene har brug for. De trænger til at blive lukket ud på markerne, og få små huse til deres reder for deres afkom. Dansk standard er langt fra god nok. Dyrene mishandles faktisk og folk er ikke opmærksomme på det. Derfor har Dyrenes beskyttelse startet en underskrifts indsamling mod dette dyreplageri.
Foreningen skrev på sit netsted: "Det bliver et langt sejt træk at skabe forandringer for de millioner af danske grise og andre dyr, der holdes under forhold, der ikke tilgodeser deres naturlige adfærd."
Læs også den forrige artikel (januar, 2020).
|
20. maj, opdateret 27. maj 2023.
Drupøn Tendzin
Lama Tendzin fra Le Bost søger sponsorer
Lama Tendzin (Bernard Jaulin) er ’droupøn’ eller retreatmester for mandfolkene i 3 års reterat i den franske afdeling af Le Bost Kloster (Kundreul Ling). Der plejede at være 4 sådanne 3 års tilbagetræknings centre, hver med godt 15 yogi’er under træning – i Le Bost, da jeg selv var i retreat i halvfemserne. Lama Tendzin gennemførte den anden og tredje retreat i Le Bost, hvorpå Gendjyn Rimpotje udnævnte ham til retreatmester for de næste 3 års retreats på stedet. Tendzin har nu boet i 29 år i Le Bost som retreatmester efter Rinpotje’s ønske og instruktion. Lama Tendzin var i forvejen fuldt ordineret munk, eller Bhikshu på sanskrit. Det er han stadigvæk.
Der sker nu en organisatorisk fornyelse på Le Bost, hvilket bevirker, at Lama Tendzin nu ikke længere får sponsorat fra den gamle retreat organisation, AHET. Det vides ikke, hvorfor der pludselig er smalhans, men Klosterets økonomi er måske ikke så god. Og der er ikke længere så mange aspiranter, som søger ind til de jævnlige 3 åres retreats. Så Tendzin mangler nu sponsorer til at betale for hans ophold på Le Bost.
AHET organisationen (Association des Hautes Etudes en Tibétologie, association Loi 1901, dannet i 1986) tog sig af retreat centrene i Le Bost. Men AHET vil blive opløst den 31. maj 2023, har man besluttet. Retreat centrene vil fra da af blive styret af KTL Congregation (Karma Tarchine Lundroup, statsanerkendt den 26. Juni 1992). Det er det styrende organ for det selvejende kloster ’Le Bost’.
Der er i øjeblikket ingen 3 års retreat i gang. Lama Tendzin skrev, at det sidste hold afsluttede deres retreat i februar. Her til sommer vil man planlægge fremtiden sammen med Karmapa Thaye Dordje. Muligvis vil man omorganisere det hele, så det nuværende 9 års program bliver nedbragt til nogle færre års forløb for at yogi'erne kan træne i hele Karma Kadjy transmissionen. I øjeblikket er alt oppe i luften, herunder aflønning af Lama Tendzin og hans kollega i Nonneklosteret, Lama Chönyi. Det vides ikke, om hun også søger sponsorer.
I Le Bost er der stadigvæk langtids retreats i gang. Det er folk i individuelle tilbagetrækninger, som varer fra 9 år, 12 år og resten af livet.
De samlede udgifter som et solidarisk bidrag til ophold på Klosteret løber op i €500 om måneden. Beløbet dækker alle udgifter til mad, varme og så videre.
Hvis nogen ønsker at støtte en rigtig retreatmester er dette nu muligt. Donationer kan overføres til Lama Tendzin personligt på denne adresse:
IBAN: FR76 2823 3000 0186 4528 5208 240
BIC: REVOFRP2
modtager: Bernard Jaulin
modtagers adresse: Le Bost, 63640, AURA, Biollet, FR
Du kan også overføre donationer til Klosteret med henvisning til Lama Tendzin:
IBAN: FR 76 1680 6022 0072 2041 7600 048
BIC: AGRIFRPP868
modtager: Congregation KTL
modtagers adresse: Le Bost, 63640, AURA, Biollet, FR
besked: Tendzin
|
