|
|
|
|
13. september. opdateret den 17. september 2024. Kan fri vilje være en vane?Bevidsthed er helt afgørende for
|
|
|
|
1. september, opdateret den 15. oktober 2024. To kursus og Kadjy Mønlam
|
10. september, opdateret den 17. september 2024.
Claus og Eva, som har haft Drivhuset i rigtig mange år og drevet det som først et almindeligt Karma Kadjy center, derpå tilknyttet Dhagpo i Frankrig og i de senere år i association med Shangpa og Dubsing Rinpotje. Navne ændringen skal behandles på en generalforsamling i Stupa Foereningen til februar 2025. De bruger allerede navnet nu.
Det hedder fortsat Drivhuset, men dette navn angår det økologiske gartneri, grønthandel og køkken, som er den finansielle baggrund for hele virksomheden. Så der er både marker og en stor skov i forbindelse med bygningerne. Der er som det ses på billedet, en stor stupa for enden af den økologiske mark. I år er der også opstillet 8 nye, dog lidt mindre stupa'er; de kaldes for de 8 stupa'er, fordi de er forskellige fra hinanden i design, udtryk og symbolsk betydning.
Det vides ikke hvorfor netop dette navn skal anvendes. Drivhuset gør sig lokalt kendt som et 'Buddha Tempel' – så man kunne tro, at de kunne nøjes med navnet Buddha Retreat center. Mandjusri er som bekendt endnu ikke en Buddha, men en Mahasatva. At navnet skal ende med 'Danmark' antyder, at der er andre Mandjusri Buddha centre. Det er næppe nødvendigt at understrege, da det andet center ligger ret langt væk i Thailand som Dubsing Rinpotje's 3 års retreat projekt fordelt over mindre retreat perioder, kaldet Kagyu Yogi Academy. Programmet for begge centre er det samme, men derfor behøver navnet jo ikke at være det.
Oprindeligt hed centeret 'Karma Wangchuk Ling' på tibetansk; et navn Ole Nydahl havde fundet på. Wangchuk er imidlertid et person navn og ikke et sted navn på tibetansk, så det var et lidt uheldigt valgt udtryk. Det nye navn er bestemt mere moderne, men man kunne godt nøjes med enten 'Buddha' eller 'Mandjusri'. Så er navnet nemmere at huske. Eller:
Man kan også forstå navnet i to sætninger, hvor det egentlige navn er 'Mandjusri' – og det sekundære og beskrivende navn er på næste linje:
Manjushri
Buddha Retreat Center
På denne måde er der ingen konflikt mellem ordet Mandjusri og ordet Buddha. Det er også på denne måde, at navnet præsenteres på Drivhusets netsted. Så det er et buddhistisk retreat center, som hedder Mandjusri (med dansk bogstavering). Drivhuset er dog mit foretrukne navn for dette sted; sådan har jeg altid kendt det, og navnet bruges altså fortsat. Det er en fin symbolik at gro Buddha'er i et drivhus. Så går det lidt hurtigere, forhåbentlig.
Men held og lykke med det nye navn alligevel. Mandjusri står for opnåelse af klarhedens vished, sanskrit: pradjña; Buddha syboliserer Nirvana; og retreat er desværre nødvendigt for at opnå resultater for langt de fleste mennesker. Problemet er, at illusionerne om selv og verden er solide, konkrete og vedvarende, sanskrit: maya. For at gennemskue og vænne sig til maya og opgive tilknytning og identifikation, er det nødvendigt at mestre den meditative trance, sanskrit: samadhi. For at lykkes med det, er retreat den bedste metode for langt de fleste.
Endelig sluttede den langtrukne konstitutionelle krise i det tibetanske eksil parlament. En ny ordning for eksil regeringens 'højesteret' blev vedtaget på eksil parlamentets september samlig, 2024. Dommerne skal efter den nye ordning kun tjene i domstolen 5 år ad gangen. Det er såmænd det nye. Hvorfor det skulle tage 4 år at nå frem til en så enkel løsning er utroligt. Der var nogle kæmpe ego'er blandt parlamentarikerne, som ikke tålte at blive sat på plads af dommerne for 4 år siden. Så krisen blev lang, fordi det tog så lang tid for stoltheden at køle helt af. Hele eksil tibetanernes organisation har lidt et ganske betydeligt prestige tab på grund af disse begivenheder. Kun det kommunistiske kinesiske imperium har haft gavn af den interne slåskamp.
Man kan spørge, hvorfor en eksil regering i det hele taget skal have en 'højesteret' i sit eksil i et andet land, hvor der er helt andre domstole, som alene har ret til at afsige rigtige domme. Eksil 'højesteretten' er da også organiseret som en 'kommission'. Og dens opgave er tilsyneladende alene at overvåge lovligheden af eksil regeringens organer, herunder eksil parlamentet. Sigtet med domstolen er at genetablere sig i et frit Tibet engang i fremtiden, hvis en sådan fremtid måtte blive til noget. Det må vi jo håbe kan ske; men vi må bestemt også håbe, at eksil politikkerne vil holde op med deres 'jeg er uudholdeligt krænket' kultur. Det kan gøres meget bedre.
Læs om det her (Tibetan Review).
Læs også den forrige artikel om sagen (oktober, 2021).
På FN's generalforsamling tog Mette Frederiksen til mæle mod Kina's fordækte støtte til Ruslands erobringskrig af Ukraine. Det er godt gået; de øvrige europæiske ledere har været temmelig tøvende med at melde ud overfor det kommunisttiske kinesiske imperium. Statsministeren lægger sig i kølvandet på den amerikanske regering i spørgsmålet.
Altinget skrev: "For et par uger siden var den amerikanske regering for første gang ude i verdenspressen med budskabet om, at Kina direkte understøtter Ruslands krigsmaskine. Afsenderen var viceudenrigs-minister Kurt Campbell, som i samme åndedrag efterlyste, at europæ-erne tog bladet fra munden over for Beijing. Den opfordring havde de europæiske toppolitikere siddet overhørig, indtil den danske statsminister stemplede ind i debatten."
Nu mangler vi så kun, at Mette Frederiksen også følger USA's politik mod den kinesiske imperialisme i Turkestan, Tibet og Mongoliet. Det er ikke nok blot at kritisere menneskerettens ringe vilkår i det kinesiske kommunistiske imperium nu og da. Over halvdelen af det onde imperiums territorium er besatte lande, som ikke ønsker besættelse, undertrykkelse og udnyttelse af disse landes naturrigdomme af frem-mede, mens deres oprindelige nationale identitet, kultur og religion forsøges slettet, fjernet og ødelagt med vold, magt og retsløshed.
Læs om det her (Altinget).
Læs også den forrige artikel (maj, 2024).