|
|
|
|
6. maj, opdateret 8. maj 2025. Karmapa blev 42 år gammel
|
|
|
6. maj, opdateret 9. maj 2025. Stor fortidig ofring til Buddha
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

I maj måned 1975 kom den 16. Karmapa sammen med sin nevø Jigme Rinpotje til Dhagpo Kagyu Ling i Dordogne i Sydfrankrig. Et stort land område var doneret til Karmapa til at opbygge buddhistiske institutioner. Det er flere hundrede hektarer skov og mark, men med blot en lille bondegård som de eneste bygninger. Disse bygninger var desuden i slemt forfald. Karmapa efterlod Jigme Rinpotje her som sin repræsentant og overlod det til ham at sørge for stedets udvikling. Det har han så sandelig også gjort sammen med en stor gruppe især franske frivillige på stedet. Så man kan næsten ikke genkende stedet i dag. Jigme Rinpotje har også stået for mange af de daglige pudja'er og gennemført et årelangt undervisnings program. Det blev altsammen fejret i Dhagpo den 3. maj.
Jigme Rinpotje er den 14. Shamar Rinpotje's storebror og den 16. Karmapa var hans onkel. Så han er den sidste store Lama fra Athub familien, som kom fra Kham, men oprindeligt var landflygtige fyrster fra Mongoliet. Jigme Rinpotje er i dag den 17. Karmapa's manager, så han tager sig ikke blot af Dhagpo i Frankrig.
Læs om det her (Dhagpo Kagyu Ling, Frankrig).
11. juni, opdateret den 15. juni 2025.
Jamgon Rinpotje vil give en indvielse til – og forklare – Karma Pakshi Guruyoga. Karma Pakshi var den anden Karmapa, som levede i 12 hundrede tallet, hvor han blandt andre var Lama for Kublai Khan. På en måde var han den første Karmapa i og med, at han var den første som blev kendt med den titel. Da han var blevet genkendt som en inkarnation (Tulku) af Dysum Khyenpa, blev Karmapa titlen tillagt også hans forrige liv – som altså den første, skønt Dysum Khyenpa aldrig var blevet kaldt for Karmapa. Karmapa betyder ganske enkelt 'manden fra Karma', som er et kloster i Kham, som hedder Karma Gompa; også kendt som Karma Gøn. Pakshi betyder en estimeret lærer på mongolsk, så navnet var altså 'den højtagtede lærer fra Karma Kloster'. Karma Pakshi var ikke kun den første Tulku i Karmapa arvefølge linjen; han var den første Tulku overhovedet i verdenshistorien.
Man havde naturligvis også set genfødsler af berømtheder før i Indien, som var blevet genkendt af andre mestre eller som selv kunne huske tidligere liv. Det særlige ved Karmapa'erne og lignende Tulku'er er, at de opbyggede institutioner, kaldet lhabrang, omkring Tulku'en, som jo ikke sådan gik hen og døde; i stedet var disse institutioner så straks klar til at tage sig af Tulku'ens genfødsel, når den var fastslået. Det var aldrig set før i buddhismens historie.
Det var dog ikke Karma Pakshi, som lavede den første lhabrang; det blev først sat i system af den 3. Karmapa Rang-djung Dordje (se billedet). En af Rangdjung Dor-dje's elever var den allerførste Shamarpa, som således blev den anden Tulku arve-følge linje i Tibet. Herefter opstod de mange andre arvefølgelinjer i alle de tibetanske traditioner, så der i vore dage er omkring 5000 Tulku linjer. Disse Tulku arvefølge linjer giver arbejde og legitimitet til de ligeledes 5000 lhabrang'er, hvilket er med til at mistænkeliggøre hele Tulku systemets ægthed. Det er bare alt for nemt at udnævne en 'bekvemmeligheds' Tulku, når man ikke kan finde den ægte genfødsel – eller hvis der er politiske eller andre korrupte grunde til at udnævne en bestemt kandidat, som ikke er den ægte inkarnation men besidder andre fordele for institutionen.
Den slags politisk manipulation af godtroende mennesker kunne muligvis forsvares i Middelalderens giftige politiske miljø med kejsere, konger og prinser, som uden nogen moral kunne finde på at slå folk ihjel uden lovlig grund eller uden videre at overtage folks ejendom, rettigheder og rigdom ved simpelt røveri eller som krigsbytte. For at bevare klostrene og styrke dem, kunne det jo gavne at udnævne en mogolsk prins og lignende, alt efter hvordan de politiske vinde måtte blæse.
Det er en helt anden historie i dag med et videns baseret samfund, demokrati og offentligt tjek på – og indsigt i – magtens institutioner. Her halter Tulku traditionen frygteligt bagefter. Det er bestemt ikke et spørgsmål om tro og tillid. Det er et spørgsmål om åbenhed og gennemsigtighed i de buddhistiske institutioner, som må anses for et rimeligt krav i vore dage; i hvert fald her i Europa. Kun ganske få af Tulku traditionerne kan anses for ægte.
Dette gør sig efter min informerede mening gældende for i hvert fald den 17. Karmapa Thaye Dordje, Shamarpa og Jamgon Kongtrul Rinpotje. Der er dog mange mo-derne mennesker, som ikke føler sig overbevist om dette. Det er faktisk ret almin-deligt, at folk tager Buddha-dharma til sig, men lægger af-stand til ideen om ægte Tulku'er. Det er bestemt en særdeles gyldig holdning at ind-tage under de givne omstændigheder. (Billedet viser Dysum Khyenpa.) De fleste tibetanere i Asien er jo nærmest reaktionære i deres gammeldags holdning til Tulku systemet. Der kan for nogle være problemer omkring Tantra forpligtelser (læs om denne problematik på dette link: samaya – forbindelse). Men for langt de fleste er sådanne problemer illusoriske, i og med at de slet ikke dyrker Tantra eller har modtaget egentlig 'sind-til-sind' transmission (darshan).
Derfor bør du nok være lidt varsom med, hvem du laver Guruyoga på; eller måske rettere hvorfor du burde lave Guruyoga i det hele taget. Er du ikke deltager i de dybere aspekter af Mahamudra og Dzogtjen, laver du slet ikke Tantra praksis, og har du ikke tillid til Tulku ideerne – så er Guruyoga slet ikke noget for dig. Du kan for eksempel i stedet lave Mahamudra efter Sutra systemet; her er Guru'en i Guruyoga'en Buddha Sakyamuni, den historiske Buddha. Buddha fungerer her som symbol for din egen Buddhanatur. (Det gør Lama'en i Tantra Guruyoga faktisk også, men på en lidt kompliceret måde, så der er tale om en slags både-og.)
Det er dog ikke særlig vigtigt, om din Lama er en Tulku eller ej; om Lama'en er en ægte Tulku eller en politisk udnæv-nelse. Det afgø-rende er, om din Lama har fået indsigt og virke-liggjort den erfa-ring i sit eget liv. Har Lama'en det, er der også grundlag for at lave Guruyoga, skulle det være. De fleste Tulku'er kan alligevel ikke huske noget om deres tidligere liv og er udnævnt til deres post af nogle helt andre end dem selv. (Billedet viser Buddha Sakyamuni.)
Deres indsigt, derimod, er noget meget personligt og enestående. Hvis de altså har opnået indsigt. Selv for en Tulku er det ikke en givet ting. Se dig for; Lama er ikke en beskyttet titel; de tibetanske Lama'er er meget tilbageholdende med at kritisere hinanden. Skandaler søges skjult og hemmeligholdt. Det er kun dig selv, som kan afgøre din Lama's kvalitet og evner. Men du kan jo begynde med at søge information om Lama'ernes gode eller dårlige ry og rygte. Selvom der er en del kendte dårlige Lama'er, er der mange flere gode og velrenomerede Lama'er og Dharmalærere.
Som sagt, Guruyoga er en del af Tantra sadhana og den forberedende praksis, kaldet for ngøndro på tibetansk, til Mahamudra og Dzogtjen. Er en af disse dit program, har du måske også brug for at dyrke nogle særlige Guruyoga'er i den forbindelse. De typiske sadhana'er, som anvendes indenfor Karma Kadjy, er Gampopa, Milarepa, Karma Pakshi og Mitjø Dordje (den 8. Karmapa) med flere Guruyoga. Blandt disse er Karma Pakshi ret speciel, fordi det er en terma, baseret på vision.
Karma Pakshi sadhana'en blev formuleret af Mingyur Dordje i 15 hundrede tallet, efter han fik en vision af Karma Pakshi, mens han mediterede i en grotte højt over Tsurphu Kloster i Tibet, ikke langt fra Lhasa by. Denne vision af Karma Pakshi dikterede så hele denne sadhana til Mingyur Dordje.
(Billedet viser Karma Pakshi; udsnit af en tangkha fra Himalayan Art.)
En sådan type praksis kaldes derfor for en 'sinds' terma, en skat fundet i sindet. Det særlige ved denne sadhana er en forening af Guruyoga, Yidam – og beskytter praksis.
Det er et ganske kort kursus. Den 8. august klokken 18:30 begyndes forløbet med en gang aftensmad; der er formodentlig også en introduktion om aftenen. Den 9. august gives abhisheka og forklaringerne (nita). Den 10. august afsluttes med frokost klokken 12:30; der er formodentlig også en session med Jamgon Rinpotje om formiddagen og et pænt farvel om eftermiddagen.
Kursus foregår på Dhagpo Möhra's adresse: Hofmannshöhe 1, D-36433 Bad Salzungen/Möhra. Kontakt: info@dhagpo-moehra.org. Telefon: +[49] (0) 36 95 85 07 52.
Jamgon Rinpotje besøger også 'Bodhi Path' ved Strassbourg og de store centre i Frankrig i august måned.
Læs mere om det her (Dhagpo Möhra, Thüringen).
Besøg Jamgon Kongtrul's netsted her (jamgon-kongtrul.org).

Den tibetanske pige [i Beijing] er en fin kortfilm om en ung khampa kvinde med talent og stor udlængsel. Hun stammer fra den del af Kham, som i vore dage ligger i den kinesiske provins Sichuan. Vi ser hende først i Beijing, men der er også flere scener fra Kham med hendes familie og mange yak okser. Det er en interessant film, ikke mindst i alle sine detaljer, hvor man springer over de kontroversielle ting ved at bo i et stor-kinesisk kommunistisk imperium, domineret af en helt anden nationalitet og kultur. Man springer over på en elegant måde, så problemerne faktisk understreges. Det er ikke en oprørsk film, men der er både en moderne uro og en vis nostalgi til stede. En af sangene, som hun synger ledsaget af en guitar, er interessant nok forfattet af den 6. Dalai Lama.
Filmen kan ses hos Aeon Magazine

Den 17. Karmapa Thaye Dordje var på et uofficielt besøg først i juli måned hos Dhagpo Möhra i Thüringen midt i Tyskland. Karmapa var der et par dage. Dhagpo Möhra er associeret med Dhagpo Kagyu Ling i Dordogne i Frankrig. I selve centeret er der et tempelrum af en rimelig størrelse og kursus faciliteter, retreat hytter med mere. I nabo landsbyen bor en lille gruppe af mennesker, både læg og ordinerede, som har gennemført en eller flere 3 års retreat hos Le Bost i Auvergne i Frankrig. Anledningen til Karmapas besøg er 20 års jubilæum for stiftelsen af centeret. På Karmapa's netsted kan du se billeder fra besøget.
Læs om det her (Karmapa's netsted).
1. august, opdateret den 3. august 2025.

Shi Yongxin (se billedet) anklages også for bedrag og magtmisbrug ved som munk at have haft sexuelle forhold, som i øvrigt førte til faderskabs sager. Shi Yongxin blev abbed for Shaolin Kloster tilbage i 1999, hvor han blev berømt for at udvikle internationale forbindelser for Chan budddhismen og Kungfu kampsport. Således er der opstået 40 Shaolin centre rundt om i verden, herunder i Danmark. Shi Yongxin var også vicedirektør for den Buddhistiske Union i Kina (en kommunistisk fagforening) og parlaments medlem af 'Folkets National Kongres', som mødes en gang om året, så det er ikke et helt normalt parlament.
Læs om det her (Buddhist Door, Hongkong).
3. august 2025.
Shi Yongxin's rigtige navn er Liu Yingcheng, hvilket magasinet Buddhist Door i Hongkong gør os opmærksom på. Da denne afsatte abbed er blevet frataget sin munke ordination, har han også mistet sit munke navn. Det er en værre redelighed, som han efterlader. Han har over en lang periode opbygget et globalt kommercielt imperium med kampsports skoler, online medier og diverse slags franchise, hvor produkter med navnet Shaolin indgår. Disse aktiviteter er ikke ligefrem i overensstemmelse med det at drive et kloster i traditionel buddhsitisk forstand. Så skandalen sætter ikke blot en enkelt persons begær, grådighed og ambitioner i et grelt lys, men rammer dybere i en problematik omkring kommerciel virksomhed og klosterlivet. Det er uklart, hvad der nu vil ske med Shaolin's forretnings aktiviteter.
Et kloster er basseret på donationer, styret af princippet om merit (sanskrit: punya) – og ikke business, som er basseret på profit maksimering med meget lidt hensyntagen til etik. Business etik går normalt blot ud på at undgå at bryde loven, eller gerne at gå til grænsen af det tilladelige, lige så længe man tjener penge på det. Der hvor etikken sætter ind, er når firmaet begynder at tabe penge på grund af dårlig omtale, rets forfølgelse eller politi sager. Merit hører ligesom slet ikke hjemme i erhvervslivet.
Så der er problemer, ikke kun for Shaolin, men for al Dharma aktivitet, når den blandes sammen med det at drive et erhverv. I vore dage skal tingene helst gå stærkt, så de fleste har ikke tålmodighed til at vente på, at der dukker tilstrækkeligt med sponsorer op. I stedet optager mange Dharma centre lån i banker og kreditforeninger, så de tvinges til at søge profit ved deres virksomhed for at kunne betale gælden.
En ting er, at det ikke er godt for den grundlæggende tanke omkring buddhistisk virksomhed, som handler om merit og oplysning – og slet ikke om penge; det gør også alle mulige Dharama kursus og seminarer ganske dyre at deltage i.
Læs om dette aspekt her (Buddhist Door, Hongkong).
Læs også den forrige artikel (september, 2018).
13. august, opdateret den 14. august 2025.

Euthanasi praksis har udviklet sig i Canada på flere uheldige måder, som virker meget grotesk. Jeg skriver 'grotesk' fordi det vist ikke var meningen, og fordi det slet ikke behøvede at være sådan. Som tidligere beskrevet her på Tilogaard's netsted, er der mennesker med behov for assisteret selvmord som burde have ret til at få hjælp til det. Hvis altså, en domstol billiger det. Men hvor aktiv dødshjælp er blevet lovligt, har man overladt sags behandlingen til nævn. Af uransagelige grunde er man gået udenom domstolene, selv også i Holland. I praksis har man genindført døds straf, men det idømmes udenfor diverse rets instanser, så rets sikkerheden er skredet og det er uvist, hvor vi havner henne ad denne glidebane. Vi bør ikke følge disse eksempler i Danmark, når vi når til at ville godkende aktiv dødshjælp.

I Canada er det allerede lovligt med aktiv dødshjælp. Loven er blevet udviddet til også at omfatte alle, som blot måtte ønske at slå sig selv ihjel. Der skal kun to læger og et vidne til for at sætte processen i gang. Er du uhelbredeligt syg, kan du nu blive slået ihjel med det samme. Ønsker du hjælp til selvmord, er der en betænkningstid på 90 dage. Hvis noget går galt, vil det først efterfølgende blive behandlet af en domstol, hvis der altså er nogen, som klager.
Men selvom der er tale om dødsdom, er der ingen domstol involveret i Canada. Det er den helt store hage ved systemet. Når det i hovedsagen er sundheds personale, som afgør liv og død, kommer der alt for nemt også økonomiske betragtninger ind i det samlede billede, for det er jo en af de ting, som presser sundheds personale alle vegne.
Det gode ved en domstol er, at dommeren jo netop ikke må forventes at kende de nærmere omstændigheder for at en borger måtte kunne ønske at dø. Så hvis borgeren ikke formår at argumentere for sit ønske, vil dommeren ganske enkelt ikke imødekomme det. Noget tilsvarende vil gøre sig gældende, hvis og når kun borgerens sundheds tilstand, handikap, sygdom og smerter lægges til grund for at tilstå vedkommende mulighed for at blive slået ihjel af staten. Eller blive tilbudt assisteret selvmord.
Det særligt dårlige ved den canadiske model er, at lægehjælp og hospitals ophold ikke er gratis eller betalt af en offentlig sygesikring ligesom i de fleste europæiske lande. Så de som søger døden, kan gøre det udelukkende af finansielle grunde. De har ikke råd til behandling; og de vil måske ikke 'ligge nogen til last'. Det er i sig selv en skandale, set med danske øjne. Og faktisk ret rædselsfuldt, når man prøver at sætte sig ind i, hvordan disse mennesker har det.
Mange af disse døds aspiranter lider meget slemt af det ene eller det andet, så man må tro, at det i virkeligheden er palliativ behandling, som de trænger til og en kærlig hånd og et medfølende hjerte. De burde da have så meget socialisme eller kristendom i Canada, at staten træder til, når folk ikke kan betale selv.

En meget omfattende analyse er sammenfattet i en artikel i The Atlantic af Elaina Plott Calabro, som er skribent hos magasinet. Læs hendes artikel her.
Læs også den forrige artikel (januar, 2025).

|
|
|
|||||||||||||||
På randen af sammenbrud Jeg er meget syg og handikappet
|
||||||||

Det er ganske utroligt men alligevel helt sandt. Der er nu mange politikere, som vil have undersøgt muligheden for at opføre en slags miniature atonkraftværker som supplement til sol og vind energi i Danmark. Atomkraft er en lige så fjollet ide i dag som i 1985, hvor alle planer om atomkraft blev opgivet i Kongeriget.
De små atomkraftværker er ligeså farlige som de store. Anbringelse af atom affald er på ingen måde afklaret nu som før. Vi ved ikke, om atomkraftværker vil blive angrebet i tilfælde af en krig. Men Myrphy's lov siger, at de vil blive angrebet, fordi det kan lade sig gøre. Alt der kræves, er en tilstrækkelig afsindig diktator eller terrorist med motiv og mulighed.
Det er utroligt, at vi igen skal tænke på atomkraftens uhyrligheder og enorme risiko. Det er ganske rigtigt ikke særligt ofte, at der sker ulykker på atomkraftværker. Men når det sker, går det galt ad helvede til.
Læs også den forrige artikel (juni, 2023).
Læs her om OOA (OOA).
17. maj, opdateret den 21. maj 2025.

Tsiksum Nædek betyder '3 sætninger slår hammeren på sømmet'. En Dzogtjen instruktion direkte fra Garab Dordje ved hans parinirvana til sin hovedelev Mandjushrimitra.
1: Genkend straks din egen natur
(pratyaksha; direkte erkendelse af dit sind i arbejde;
altså Buddhanatur og de 5 skandha'er).
2: skær straks tovet til
(pramana; afmål dit begreb om virkelighed
og brug det på din situation).
3: stol på det og giv straks slip
(naishkramya; med denne afklarede holdning, fordyb dig
så i meditation [samadhi] og lad sindet befri sig selv).
En bog af Patrul Rinpotje ('The Special Teaching of the Wise and Glorious King') forklarer detaljerne om denne instruktion. Du kan læse teksten her. (Link til Lotsawa House). Kommentaren er oversat til engelsk af 'Rigpa Translations' i 2008, uden dog at angive hvem præcist som har gjort arbejdet.
Læs mere om det her (Gomde, Helgenæs).

Billedet viser
et minkdyr
Det bliver forbudt at fremavle minkdyr i hele EU. Et direktiv træder i kraft i 2027, hvorefter medlemslandene har 3 år til at tilpasse deres lovgivning og praksis på området. Kongeriget Danmark vil af uransagelige grunde forsøge at blive undtaget fra disse regler, så minkavl fortsat kan finde sted herhjemme.
Det er ellers på tide at få minkavl forbudt. Regeringen forpassede chancen, da de havde udbetalt erstatning til minkavlerne efter corona krisens aflivninger. Men nu bør det ske. Mink anses af EU kommisionen for en invasiv dyreart, som kan ødelægge den økologiske balance i naturen. Derfor skal det forbydes at opdrætte disse dyr. Forbuddet betyder sandsynligvis også, at mink som et kæledyr bliver forbudt.
Læs også den forrige artikel (juli, 2022).
2. juli, opdateret den 7. juli 2025.
Dalai Lama blev 90 år gammel søndag den 6. juli 2025. Et stort til lykke, og må han længe leve. Det er jo en ganske moden alder. Det var ventet, at han ville bekendtgøre detaljer om sin genfødsel på denne tid. Det har han så gjort nu. Han meddeler, at hans lhabrang, som er blevet moderniseret som en registreret indisk fond: Ganden Phodrang Foundation, vil få som opgave at finde og verificere hans Tulku, på et passende tidspunkt efter hans kommende dødsfald. Han siger også, at de andre overhoveder for diverse buddhistiske traditioner fra Tibet, skal godkende fondens beslutninger om genfødslen. Så der er ikke så meget nyt i dette. Den kommunistiske imperialistiske kinesiske regering kræver fortsat, at deres besynderlige godkendelses procedure fra Manchu kejsernes tid, som rent undtagelsesvis blev brugt engang i 1790'erne, også skal finde anvendelse for at de kan godkende en ny Dalai Lama. Nu er der jo slet ikke brug for en kinesisk godkendelse; alligevel insisterer de kinesiske imperialister på det. De vil ganske enkelt suverænt bestemme, hvem som bliver den nye Dalai Lama.
Så humlen er, at der i fremtiden vil fremstå to nye Dalai Lama'er. En kinesisk politisk udnævnt – og en traditionel, som vil blive født i Indien. Der er foreløbigt intet, som kan ændre på denne udsigt. Set i dette lys, er det ikke så underligt, at Dalai Lama tidligere har foreslået helt at afskaffe Tulku traditionen. Det kommer åbenbart ikke på tale i denne omgang; sandsynligvis fordi mange tibetanere vil blive forvirret og desperate, hvis der kun udnævnes en ny Dalai Lama af besættelsesmagten. På længere sigt kan Tulku traditionen dog ikke overleve den kinesiske indblanding og de mange tilfælde af 'bekvemmeligheds' Tulku'er, som tibetanerne selv har sørget for i meget lang tid. Set med danske øjne, ville det have været bedre at afskaffe Tulku traditionen helt og holdent. Enhver ny Tulku ville i så fald være en politisk udnævnt person, som ville være nøje udvalgt af den imperialistiske kommunistiske kinesiske regering med henblik på at undertrykke tibetanerne. Man kunne da med sindsro ignorere sådanne udnævnelser.
Karmapa Thaye Dordje holder sig langt væk fra Dalai Lama og den tibetanske eksil regering. Det er ikke, fordi han ikke kan lide dem eller noget lignende; det er fordi eksil regeringens politik er håbløs. Han deltager heller ikke i eksil regeringens Tulku konferencer. Tilsyneladende har han helt opgivet Tibet og satser på tibetanerne i eksil og på resten af verdens befolkning for buddhismens fremtid. Karmapa går ikke med overvejelser om at opgive sin Tulku arvefølge linje. Det skyldes dels, at hans linje er den første og ældste; dels at Karmapa faktisk kan huske sit tidligere liv som den 16. Karmapa. Det er de fleste andre Tulku arvefølge linjer, som er blevet manipuleret, skønt de kinesiske imperialister med nogen succes har skabt tvivl om også Karmapa'erne ved at udnævne deres egen 17. Karmapa Ogyen Dordje. (Han kan dog ikke huske sit tidligere liv.) Der er profetier om, at den autentiske Karmapa arvefølge linje nok kun vil vare omkring 200 år endnu. Det er måske også udsigten for de andre Tulku linjer fra Tibet.
Theravada traditionen har altid haft det svært med, at acceptere andre buddhistiske traditioner i Asien end deres egen. Derfor har det ikke været muligt for kvinder at få ordination som nonner, da Theravada's egen transmissions linje for nonne ordination gik tabt for længe siden. I moderne tid har der været en del kvinder, som fik fuld ordination hos Dharmagutaka traditionen, som stadigvæk findes i Kina med hele traditionen for buddhistiske nonner intakt. Også tibetanere, bhutanesere og vesterlændinge har tilsvarende fået deres nonne løfter herfra, også med fuld ordination som Bhikshuni. Det er dog lidt nemmere for sidstnævnte at få respekt for det blandt deres egne.
På Sri Lanka gik en ældre nonne en lille omvej for at opnå Dharmaguptaka ordinationens anerkendelse på øen. Hun gik til domstolene, fordi hun ikke kunne få myndighederne til at indskrive i hendes pas, at hun var Bhikshuni. Myndighederne fulgte dog ganske enkelt den gængse opfattelse af sagen, så nonnen ikke fik hvad hun ønskede. Det har Sri Lanka's Højesteret nu ændret helt og holdent på. Så de verdslige myndigheder er nu tvunget til at anerkende og ligestille nonnerne med munkene. Det vil sandsynligvis føre til, at også den organiserede Sangha på øen med tiden vil følge trop og løsne op for deres noget rigide opfattelse af deres Vinaya tradition.
Nonnen hedder Welimada Dhammadinna. Den 17. juni 2025 vandt hun i Højestret. Hun has angiveligt sagt ved lejligheden, at "dette er ikke blot en sejr for mig, men for alle kvinder som søger åndelig fyldestgørelse som ordinerede nonner."
Læs om det her (Buddhist Channel).
17. juli 2025, opdateret den 19. juli.

En dame fra Thailand, Wila-wan Emsawat, har haft en lukrativ forretning ved sex med thai munke (fra Theravada traditionen), som hun optog på skjult video.
(Billedet viser to thai munke tigge.)
Herefter forlangte hun penge for ikke at offentliggøre videoerne. Hun har i de senere år tjent over $12 millioner på munkenes brudte løfter. Hun er nu i politiets varetaægt for pengeafpresning, skattefusk og hvidvask af sorte penge.
Det er noget af en skandale i Thailand, skønt det ikke er uhørt, at munke bryder deres rodløfter (Vinaya). Nu håber man så på, at skandalen vil forbedre munkenes moral og disciplin. Myndighederne vil også styrke overvågningen af klostre og templers finanser.
En oplagt indsats foretager myndighederne dog slet ikke. Det er i følge Vinaya reglerne helt forbudt for munke og nonner blot at røre ved penge. De må slet ikke have penge – eller modtage penge på nogen som helst måde, hvis reglernes ordrette formulering skal følges. Det har man hidtil i Thailand anset for upraktisk; i stedet har man sat en øvre grænse for, hvor mange penge en munk må modtage i donationer.
(Officielt findes der ikke nonner i Thailand, men kun læg ordinerede kvinder. Faktisk findes der rigtige nonner også her, men de er ikke godkendte, fordi de blev ordinerede hos Dharmaguptaka traditionen i Kina. Theravada anerkender ikke denne tradition, selvom Dharma-guptaka har en ubrudt transmission og kan dokumentere sin historiske ægthed. Theravada traditionen har mistet sin egen transmission til nonne ordination for længe siden.)
Også i alle andre lande er det et problem, at Vinaya ikke følges i sin oprindelige mening og praksis. Munke og nonner burde aldrig have med penge at gøre. Også selvom det er upraktisk. Forhåbentlig kommer der reformationer i fremtiden i alle lande med buddhistiske munke og nonner.
Læs om det her (The Guardian).
Sidste nyt, 19. juli 2025.
I Thailand er der nu folk, som offentligt kræver at der laves en lov mod at munke har sex. Brydes loven, skal de skyldige munke straffes med op til 7 års fængsel. Det er et besynderlig reaktionært ønske. Vinaya foreskriver allerede, at munke bryder deres rodløfte, hvis de har egentlig sex med andre. Et brudt rodløfte betyder, at en sådan munk mister sin ordination og skal smides ud af klostervæsnet. En sådan munk kan heller ikke atter tage nye munke løfter i fremtiden; de er udelukket for livstid. Deres ærlighed er også ødelagt sammen med deres gode rygte som religiøse elite mennesker. I Asien vil selv munkens egen familie skamme sig til døde, hvis og når noget sådant sker.
Da munkes sex ikke nødvendigvis er et overgreb på nogen, er det helt hen i vejret at ville kriminalisere det. Det må være nok med gældende lov mod sex overgreb og voldtægt, som jo gælder for alle mennesker i Thailand og andre steder. Gensidigt vedtaget sex mellem myndige mennesker, kan ikke være ulovligt eller i øvrigt forkert. En munk skal vel blot huske på at opgive sine løfter, før han kaster sig ud i romantiske forhold, som ikke hører hjemme i en munks livsførelse. Der er tydeligvis brug for mere selvdisciplin for den enkelte munk i Thailand, men også hele klostervæsnet bør reorganiseres, så kloster disciplinen reflekterer den høje etik et liv som munk foreskriver.
Læs om det her (Buddhist Door, Hongkong).

Disse ædelsten var oprindeligt anbragt som fundament i en stupa fra en landsby kaldt Piprahwa i Nordindien. Stupa'en indeholdt også benstumper fra den historiske Buddha Sakyamuni, som efter en 'arkæologisk' udgravning blev foræret til kongen af Thailand som en gestus af den britiske imperiale regering i Indien i slutningen af 18 hundrede tallet. (Dengang herskede Storbritanien over praktisk taget hele Indien, direkte eller indirekte.) Det var angiveligt Kejser Ashoka fra Maghadha, som rejste stupa'en omkring år 200 - 300 FVT. Så disse ædelsten var en gave til de lokale guder, naga'er og andre naturånder, så de måtte beskytte stupa'en og dens relikvier.
Det virkede ikke helt after hensigten, da en engelsk godsejer af området besluttede sig for at udgrave stupa'en, for at se hvad der var indeni. Han var blot nysgerrig og tænkte sikkert ikke på, at hans udgravning kunne være krænkende eller en helligbrøde. Det var på det tidspunkt et privat foretagende og lovgivningen beskyttede dengang ikke stupa'en mod privat udnyttelse. Men myndighederne forstod dog, at de religiøse relikvier måtte omgås med forsigtighed og respekt, så derfor tog myndighederne relikvierne i besiddelse og forærede dem til den prominente buddhistiske konge. Nogle af ædelstenene blev også beslaglagt og anbragt i et musæum i Calcutta. Men i 'respekt' for det private initiativ og 'ejendomsret' fik godsejeren lov til at beholde nogle af ædelstenene. Denne fortolkning af lovligheden er den nuværende indiske regering stærkt uenig med; regeringen mener, at der er tale om simpelt tyveri af, hvad vi i Danmark ville kalde 'danefæ'.
Det er denne del at rovet, som i år har skabt postyr i Sydasien. Familien fra den for længst afdøde godsejer ville sælge juvelerne på en auktion i Hongkong. Den indiske regering truede da med sagsanlæg for tyveri og magtmisbrug. Det fik Southesby Auktionshus til at stille auktionen i bero, indtil ejer forholdet var afklaret. Strengt taget kunne stupa'en ikke tilhøre en godsejer, da den var rejst af en stat. Denne stat eksisterer ganske vist ikke mere, men så må stupa'en jo tilhøre den nye stat. Og det vil i vore dage sige den Indiske Union. Det mener Indien i hvert fald.
Men i Hongkong er jura'en stadigvæk i nogen grad baseret på engelsk kolonial lovgivning og rets praksis. Så Hongkongs retssystem har en tendens til at ville godkende tidligere koloniale regeringers afgørelser som fuldt ud gyldige, selvom der på en måde måtte være tale om et magtmisbrug og imperial udnyttelse. Dette bump på vejen kom man forbi ved en indisk industri magnat, som trådte til og opkøbte ædelstenene fra den afdøde godsejers familie og derpå forærede skatten til den indiske regering. Bagdelen ved det er, at hermed er det slet ikke afklaret, om udgravningen af stupa'en var et ulovligt og utilstedeligt overgreb til at begynde med; altså simpelt tyveri.
Et andet og lidt uheldigt aspekt ved historien er, at den indiske regering omtaler ædelstenene som relikvier af Buddha Sakyamuni, hvilket de absolut ikke er. Da Buddha døde, blev hans krop kremeret. Hans knogler og tænder, som jo ikke brændte, blev derpå fordelt mellem Ganges slettens stater, hvor Buddha havde levet og virket, som så opførte en række stupa'er til at opbevare relikvierne i. Men før relikvierne blev anbragt i stupa'erne, havde man anbragt gaver til de lokale guder, naga'er og andre naturånder – neden under stupa'erne. Disse gaver var typisk ædelmetal, halv- og hel ædelsten, medicinske urter, røgelse og lignende. Det er derfor forkert at betegne disse ædelsten som relikvier. De er heller ikke ofringer; de er 'gaver' til de ikke-buddhistiske væsner, som måtte befinde sig i stupa området.
Så alt i alt blev sagen helt afsluttet, men ikke på den rigtige måde. Typisk samsara.
Læs om det her (The Guardian).
Læs også den forrige artikel (maj, 2025).
Tulku Dakpa Rinpotje, en tibetansk Nyingma Lama i Finland, forestod fyldningen og indvielsen af en type stupa kaldet 'Oplysnings Stupa'; et minde om Buddha Sakyamuni's Nirvana. Stupa'en er over 15 meter høj, så det er en stor ting. Den kendte Tulku Khandro Rinpotje fra Mindro Ling Kloster i Indien var inviteret til at præsidere over det hele; hun gav også en indvielse til Vadjrasatva.
En masse mennesker deltog, herunder flere fra Danmark, hvor Tulku Dakpa Rinpotje (se billedet) ofte underviser på Dzogchen Urgyen Ling i Djursland.
Den nye stupa står på grunden ved Danakosha Ling, Dakpa Rinpotje's store center ved byen Jokioinen. Et meget naturskønt sted, efter sigende.
Stupa'en
indeholder mange ting. De vigtigste er relikvier fra Buddha Sakyamuni, store Mandala'er, mere end 1000 tsa-tsa'er, som hver især indeholder stupa'er, mantra'er, dharani'er og mønlam tekster. Under selve stupa'en er anbragt skydevåben og andre agressive ting, som stupa'en således undertrykker på en symbolsk måde. Der er også gaver til de lokale guder, djævle og naturånder og så videre.
Læs om det her (Buddhist Door, Hongkong).
Læs om centeret her (Danakosha Ling, Finland).