regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift på din printer. På PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her på siden, men med et lidt andet design med henblik på udskrift på papir i A4 størrelse.

Hjertesutra’en

MAHA PRADJÑA PARAMITA HRIDADJA SUTRA

Hjerte Sutra'en om stor fuldstændig færdighed i klarhedens vished  (pradjña)

oversat fra tibetansk og kommenteret af Tendar Olaf Høyer


Buddhainden Pradjnaparamita; statue fra Indonesiens Nationalmuseum i Jakarta på Java. Fotograf ukendt.

Billedet viser  Buddhainden  Pradjñaparamita, som kaldes mor til alle Buddha’er. Traditionelt er hun  Vadjradhara's  ledsagerske. Bodhisatva’en  Avalokiteshvara, som ses til højre, befandt sig engang sammen med sin Dharma-ven  Sariputra, da han pludselig fik indsigt i tomhedsnaturen, sanskrit:  sunyata. Om Avalokiteshvara mediterede på Pradjñaparamita som en  Yidam, eller om han reflekterede over klarhedens  vished  direkte, fremgår ikke af  Sutra’en. Her følger den berømte tekst med mine kommentarer og tilføjelser i  [firkantede parenteser]. Sutra’en findes også i en anden udgave med en længere indledning og afslutning, som omhandler Buddha Sakyamuni's tilstedeværelse ved lejligheden, hvor han billiger Avalokiteshvara’s tale. Sidst redigeret i november 2021.

 
Hyldest til dejlige og hellige Pradjñaparamita.

 Avalokiteshvara, den barmhjertige Bodhisatva, indså klart, mens han var fordybet i Pradjñaparamita, at de  5 skandha'er  er sunyata [deres natur er tomhed], og sådan overskred han al ulykke og elendighed  [lidelse].

[Han sagde da til Sariputra:]

  Lyt Sariputra,  form [den første skandha]  er ikke andet end sunyata; sunyata er ikke andet end form. Form er nøjagtigt sunyata; sunyata er nøjagtigt form.
  [Form hedder på sanskrit:  rupa; uden sunyata er der ikke plads til nogen ’form’ af noget i   sindet. Sindet må være tomt i sin natur for ikke at forhindre og komme i vejen for, at der opstår  oplevelser. Også oplevelser af form er tomme, fordi de består af det sind, som opfatter dem. Du ser ikke det, som befinder sig udenfor dit sind; du ser kun det, som sindet er i stand til at vise. Sindet kan ikke vise noget   stofligt, men kun sansninger (sanskrit:  sparsa) af noget stofligt. Selvom sansninger foregiver at vise noget stofligt, er de selv lavet af sind. Desuden må oplevelserne være tomme i deres natur, for at de pludseligt kan opstå, kun forblive et kort øjeblik og så forsvinde igen. (denne gentagne opståen og forsvinden kaldes for en ’kæde,’ sanskrit:  santana, af gentagelser af skandha'erne.) Sunyata kendetegner alle oplevelser, alle skandha’er og hele sindet. Det kan godt være at verden faktisk består af 'stof' - det er bare ikke det, som opleves. Husk det nu.]
  Følelse, opfattelse, reaktion og bevidsthed  [de 4 andre skandha'er]  er lige sådan.

    [De 5 skandha'er og deres indhold er ikke egentlig stoflige og heller ikke uafhængige af skandha’erne og sindets  rummelighed og klarhed. Så når oplevelser opleves, er det sindet, som ser på  sindets virksomhed. Sindets karakter er imidlertid sunyata; derfor er form ikke andet end sunyata og så videre. Denne paragraf omhandler oplevelsernes virkelighed i de forskellige skandha'er.]


  Lyt Sariputra, [og] husk:  dharma'erne  [oplevelsernes elementer, enkeltdele eller begivenheder]  er grundlæggende sunyata. Ingen fødsel, ingen død. Intet bliver forurenet, intet er rent. Intet kan øges, intet bliver formindsket.

    [Ting forekommer blot at være mindre eller større og med de andre  karaktertræk, når  vi  begriber dem. Men sindet og sindets virksomhed har ingen egentlig størrelse eller omfang. Der er blot plads til alle begivenhederne og stor klarhed. Denne paragraf omhandler dharma'erne og   dharmadhatu, området hvor dharma'erne viser sig eller finder sted.]


  Derfor er der ingen form i sunyata, ingen følelse, ingen opfattelse, ingen reaktioner, ingen bevidsthed.
       [Alt i sindet er tomt - sanskrit:  sunya  - for stoflighed og uafhængig virkelighed. Det, som viser sig i sindet, er ikke forskelligt fra stedet, hvor alting viser sig, nemlig i sindets rum og klarhed, som netop ikke er noget.]
  Der er ingen øjne, ingen ører, ingen næse, ingen tunge, ingen krop, intet sind.
         [Sanse organerne og de 6 sanse evner, sanskrit:  indriyas  er tilsvarende tomme.]
  Der er intet at se, intet at høre, intet at lugte, intet at smage, intet at mærke, intet at fatte.
        [Denne paragraf omhandler sansning som en manifestation  i og af sindet. Hermed er intet sagt om en objektiv verden, som eksisterer uafhængigt af vores oplevelse af den, men her omtales kun, hvad det er, som vi oplever. Vi oplever ikke nogen objektiv verden, selvom vi har indtryk, sanskrit:  djñeya, og fortolkning, sanskrit:  vidjñapti, af -, samt sindets reaktion, sanskrit:  caitasika, på - at vi tilsyneladende oplever objektivt. Vi oplever imidlertid kun, hvad sindet kan vise os. Vi oplever ikke årsagerne til sansning eller noget udenfor sindet. Denne kendsgerning er svær at vænne sig til. Indenfor videnskab og erkendelses teori kaldes dette for 'det hårde problem med bevidsthed.']
  Der er ingen verden at se, ingen verden at høre, ingen verden at lugte, ingen verden at smage, ingen verden at mærke, ingen verden for bevidstheden at beskæftige sig med.
       [Altså sanse genstandene eller dharma’erne for de 6 slags sanse bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, herunder nævnt til sidst, sinds-bevidstheden, sanskrit:  mano-vidjñana. De er alle er tomme for stoflighed og uafhængig eksistens. Her omtales altså verden for bevidst oplevelse. Den oplevede verden eksisterer kun virkeligt i bevidsthedens område - og hvad tid angår, kun i  bevidsthedens øjeblik.]

    [Når den verden, som vi tager for givet, er tom for uafhængig eksistens og stoflighed, er også de 18 områder, sanskrit:  dhatus, for oplevelse af denne verden tilsvarende tomme. Og oplevelser er ikke noget i sig selv, sanskrit:  svabhava, men identisk med sindet, som frembringer dem og som er kendetegnet ved tomhedsnatur. Derfor er der ingen 'rigtig' verden at se, høre og så videre - men simpelthen en oplevelse eller repræsentation.]


 Der er ingen uvidenhed  [sanskrit:  avidya]  og ingen ende på uvidenhed. Der er ingen alderdom og død og ingen ende på alderdom og død. Der er ingen elendighed, ingen grådighed, intet ophør  [sanskrit:  nirodha], ingen vej  [sanskrit:  marga]; der er ingen erkendelse  [sanskrit:  djñanam], ingen færdighed, ingen ufærdighed.

    [Essensløsheden, sanskrit:  nairatmya, fraværet af enestående uafhængig selvstændighed og stoflighed er strukturel, altomfattende og vedvarende. Sindets omskiftelige tilstande, sanskrit: caitasikas, er også uvirkelige, fordi de er mentale indtryk, fortolkninger og reaktioner på en  psykologisk urealistisk  opfattelse af verden, sanskrit:  samsara. Således er selv uvidenheden om sindet og dets virksomhed, sanskrit:  avidya, illusorisk - i betydningen af et bedrag eller indbildning, skt.:  moha  -  og:  ahamkara.
                      Derfor  er der kun brug for at opdage pradjña.
      Også selvom pradjña ligesom skandha’erne kun viser sig som et relativt fænomen i bevidsthedens øjeblik. Pradjña er ligeså tomt som alt andet. Alligevel gør pradjña stor forskel, for det er ikke ligegyldigt, om dit sind er afklaret eller ej. Oplevelser er illusoriske, men du har jo oplevelser.]

    [Pradjña, klarhedens vished, er allerede naturligt og medfødt til stede som sindets iboende klarhed eller  skelne evne i alle slags bevidstheds former, sanskrit:  vidjñana. Når pradjña fastholdes - i stedet for  tilknytning  og  identifikation  med oplevelserne - afklarer sindet sig selv af sig selv - og  genkender  sig selv. Det er denne genkendelse, som gør forskel på den medfødte almindelig skelneevne og pradjña som erhvervet færdighed.
           Selvom pradjña er medfødt som sindets klarheds natur eller skelneevne, opdages det ikke, før tilknytning og identifikation med oplevelserne opgives, sanskrit:  naishkramya, og man begynder at betragte sindet som en beholder (alaya) for oplevelserne, som oplevelsernes klarhed og som skandha'erne i arbejde, mens det sker. Er opmærksomheden fæstnet til selve oplevelserne, vil sindet ikke genkende sig selv.]

    [Derfor er pradjña både medfødt og en erhvervet færdighed. Som sindets medfødte klarhed er pradjña absolut - og som erhvervet færdighed er pradjña relativ. For at blive i stand til at give slip på tilknytning og identifikation, bør man opleve  samadhi, den meditative trance, hvor det er ganske nemt at udvirke, lige så længe trancen varer. I dagligdagen er det straks vanskeligere, men med sand  indsigt  i sindets natur og virksomhed vænner man sig gradvist til det.
           Ligesom samadhi gør det nemt under meditation, gør  Bodhicitta  det nemt i dagligdagen, når det forstås, ønskes, trænes, opdages, erkendes og får lov til udfoldelse og sin egen spontanitet. Det er i sig selv både en oplevelse, opdagelse og erfaring. Bodhicitta manifesterer sig helt naturligt uadskilleligt fra sunyata, når  de 3 slør, som tildækker det, er væk.]


  Derfor er der intet at opnå  [= man skal ikke udvikle noget, som man ikke allerede har]  og Bodhisatva’en forlader sig på Pradjñaparamita uden at lade sig  hindre  af noget i sindet. Uden forhindringer er der ingen  angst. Alt, som man kan rystes af, er overstået, og  Nirvana  nås til sidst.


  Alle fortidens, nutidens og fremtidens  Buddha’er  og Bodhisatva’er forlader sig på Pradjñaparamita og når således den endelige, fuldstændige og færdige  oplysning.


  Derfor bør du vide: Pradjñaparamita er det største  mantra, det mest strålende mantra, det højeste mantra, det uforlignelige mantra. Det afhjælper fuldstændigt al elendighed. Det er sandt, for hvad kan der være i vejen med det? Så værdsæt dette mantra fra  Pradjñaparamita og syng det:

OGate  Gate  Paragate  Parasamgate  Bodhi  Svåha

(Om Overstået Overstået Helt overstået Helt og aldeles overstået Bodhi Svåha).

[Om er en mantra sædstavelse eller lyd, som manifesterer rumme-sindet, sanskrit:  alaya  i bevidstheden.  Bodhi  betyder oplysning  eller det at vågne op. Det manifesterer sindets klarhedsnatur og dermed klarhedens vished  (pradjña). Svåha  betyder  sådan. Hele mantra’et kunne således forkortes til:  Vågn op, så er det overstået.]

Dette var Hjertesutra’en.
 

 [I den tidligere oversættelse af Sutra'en blev udtrykket 'dharani' brugt i stedet for 'mantra' som her. Dharani er oversættelsen fra tibetansk, men sanskrit teksten bruger ordet mantra. Så selvom denne oversættelse er fra tibetansk, har jeg alligevel valgt at følge sanskrit udgaven, fordi den må anses for at være det originale ord, der blev anvendt i Indien. Og den tibetanske tekst er jo en oversættelse fra sanskrit. Etymologisk udtrykker et dharani en læresætning, mens et mantra udtrykker 'essensen' af et Buddha-aspekt. Normalt læses denne Sutra som udtryk for læren om sunyata og pradjña, så det er vel derfor, at ordet dharani bruges på tibetansk. Men hvis Avalokiteshvara mediterede på Pradjñaparamita som en Yidam, er der naturligvis tale om et mantra.
  Hele Sutra'en er en lang anbefaling af pradjña. Det er pradjña, som gør forskel. Alligevel er pradjña som et begreb, et ord eller som en dharma (begivenhed) - illusorisk og en tom frembringelse i sindet. Men igen er der stor forskel på, om dit sind er afklaret eller ej.
]

Klik her for at komme øverst på siden

Læs også om begrebet:  asunya.

Læs videre i  artiklen:  Hvad er en oplevelse?
 

Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her

Pradjñaparamita betyder fuldstændig færdighed eller fuldkommenhed i klarhedens vished, pradjña -  den sidste af  de 6  fuldstændige  færdigheder,  sanskrit:  paramitas.

Statue af Bodhisatva Avalokitesvara fra Sri Lanka, det 11. århundrede; fotograf ukendt.
Statuen er en siddende:  Avalokiteshvara  -  tibetansk: Tjenresig  -  Kærlige Øjne

 

Hjertesutra’en

MAHA PRADJÑA PARAMITA HRIDADJA SUTRA

Hjerte Sutra'en om stor fuldstændig færdighed i klarhedens vished
oversat fra tibetansk af Tendar Olaf Høyer - i denne klumme helt uden kommentar eller links

 

 

Hyldest til dejlige og hellige Pradjñaparamita.

 Avalokiteshvara, den barmhjertige Bodhisatva, indså klart, mens han var fordybet i Pradjñaparamita, at de 5 skandha'er er sunyata, og sådan overskred han al ulykke og elendighed.
 

[Han sagde da til Sariputra:]

  Lyt Sariputra, form er ikke andet end sunyata; sunyata er ikke andet end form. Form er nøjagtigt sunyata; sunyata er nøjagtigt form. Følelse, opfattelse, reaktion og bevidsthed er lige sådan.

  Lyt Sariputra, [og husk: dharma'erne er grundlæggende sunyata. Ingen fødsel, ingen død. Intet bliver forurenet, intet er rent. Intet kan øges, intet bliver formindsket.

  Derfor er der ingen form i sunyata, ingen følelse, ingen opfattelse, ingen reaktioner, ingen bevidsthed.
  Der er ingen øjne, ingen ører, ingen næse, ingen tunge, ingen krop, intet sind.
  Der er intet at se, intet at høre, intet at lugte, intet at smage, intet at mærke, intet at fatte.
  Der er ingen verden at se, ingen verden at høre, ingen verden at lugte, ingen verden at smage, ingen verden at mærke, ingen verden for bevidstheden at beskæftige sig med.

 Der er ingen uvidenhed og ingen ende på uvidenhed. Der er ingen alderdom og død og ingen ende på alderdom og død. Der er ingen elendighed, ingen grådighed, intet ophør, ingen vej; der er ingen erkendelse, ingen færdighed, ingen ufærdighed.

  Derfor er der intet at opnå og Bodhisatva’en forlader sig på Pradjñaparamita uden at lade sig hindre af noget i sindet. Uden forhindringer er der ingen angst. Alt, som man kan rystes af, er overstået, og Nirvana nås til sidst.

  Alle fortidens, nutidens og fremtidens Buddha’er og Bodhisatva’er forlader sig på Pradjñaparamita og når således den endelige, fuldstændige og færdige oplysning.

  Derfor bør du vide: Pradjñaparamita er det største mantra, det mest strålende mantra, det højeste mantra, det uforlignelige mantra. Det afhjælper fuldstændigt al elendighed. Det er sandt, for hvad kan der være i vejen med det? Så værdsæt dette mantra fra Pradjñaparamita og syng det:

OGate Gate  Paragate  Parasamgate Bodhi Svåha
(Om Overstået Overstået Helt overstået Helt og aldeles overstået Bodhi Svåha).

 
Dette var Hjertesutra’en.

Klik her for at komme øverst på siden

Lyt til buddhister fra Java, som synger Hjertesutra’en på sanskrit, mens der vises en flot rundtur på  Borobodur, det store  Mandala formede tempel på Java:   Klik her 

Rene Magritte: det berømte maleri 'Billederness bedrag' med teksten 'Dette er ikke en pibe' - privat samling.

   Rene Magritte's berømte maleri:  Billedernes bedrag
        - med teksten: dette er ikke en pibe...

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk