|
Mahamudra
er både meditation og anskuelse
Mahamudra er sikkert kendt af mange som en særlig buddhistisk anskuelse, som deles af mange tibetanske traditioner. Nogle mennesker er muligvis velkendt med, at mahamudra også er en af flere slags mudras indenfor buddhistisk Tantra. Men ikke særligt mange er klar over, at Mahamudra også er et meditations system, som står helt på egne ben blandt flere andre slags meditations systemer i buddhismen generelt. Som sådan er det ikke særligt kendt, ikke mindst fordi det er ret krævende at udføre, og der er få som gør det. Eller fordi det kun kan tilgås af særligt begavede mennesker i visse tilfælde. Det lyder naturligvis ret selektivt og elitært; jeg skal nok forklare detaljerne længere fremme. Men systemet er faktisk åbent for alle, som har motivationen til at søge Nirvana. Man begynder blot ikke der, hvor det er for krævende, men med en forberedende praksis, kendt som ngøndro på tibetansk (prayoga på sanskrit).
Selvom du måske godt kender lidt til det, er det de færreste, som forstår Mahamudra fuldt ud. Det bliver ikke lettere af, at de forskellige tibetanske traditioner præsenterer forskellige udgaver af Mahamudra. For eksempel ser Sakyapa traditionen udelukkende Mahamudra som et system i Tantra. Da min egen ekspertise er indenfor Karma Kadjy, præsenterer jeg her en beskrivelse af den traditionelle opfattelse af systemet i denne tradition.
Mahamudra er et sanskrit udtryk, som betyder det store segl. At forsegle noget betyder i denne forbindelse at forbinde, så forbindelsen altid vil være nærværende, bevidst og vedvarende uden afbrydelse. Det er altså ikke et segl på et dokument fra Middelalderen, men et segl som holder forbindelsen åben og kørende. Ligesom en splejsning af et lyslederkabel. Det hedder på tibetansk: tjagtjen [phyag chen; ཕྱག་ཆེན་ – kort form for: phyag rgya chen po; ཕྱག་རྒྱ་ཆེན་པོ] hvilket også betyder: det store segl.
Hensigten med denne type træning er, konstant at forsegle sammenhængen mellem Buddhanaturen og alle oplevelser; altså alt i dit eget liv. Forsegling betyder, at du ikke glemmer denne samtidighed, sanskrit: sahadja, mellem oplevelser og Buddhanatur; den er der jo hele tiden, men det er svært at huske på det og bevare en frisk bevidsthed om sindet som et mentalt rum omkring oplevelserne. Den almindelige tendens i sindet vil være, at al opmærksomhed går til selve oplevelserne, mens sindets rum og klarhed overses. Når du tænker over det, ved du selvfølgelig godt, at sindet er et mentalt rum for oplevelser, mens – og samtidigt med – at sindet kaster sin klarhed over disse oplevelser. Altså mentalt rum og skelneevne. Så der både er plads til oplevelser og de fremstår klart, så rødt ses som forskelligt fra grønt, varmt fra koldt, ru fra blødt og så videre.
Alligevel tager oplevelserne hurtigt al opmærksomhed og sindets natur og funktion bliver ubevidst i strømmen af oplevelser. I en Darwinistisk forstand er dette jo en god overlevelses strategi. Hvad sindet er og hvordan det fungerer er underordnet i forhold til hvad der udfolder sig i verden af muligheder og fare momenter. I hvert fald når det drejer sig om overlevelse. Du bør derfor fyldes med respekt for denne overlevelses strategi, som har fået vores forfædre til at overleve i over en million år. Men søger du Nirvana, er det naturligvis ikke tilstrækkeligt; du får brug for at vide hvad sindet er og hvordan det fungerer, mens – og samtidigt med – at du oplever alting.
Mahamudra er således en praksis, som sigter på at udvikle en meta-bevidsthed om sindet selv, mens du er almindeligt bevidst om dine oplevelser. Der skal en hel del træning til, før denne metabevidsthed finder sted.
Buddhanaturen er sindets iboende rummelighed og klarhed eller skelneevne. Sindet er med andre ord en beholder, sanskrit: alaya, for oplevelserne. Udtrykket 'sindets klarhed' betyder evne til bevidsthed, det som kan kende, genkende og erfare eller opfatte ved at sindet kaster lys eller klarhed over oplevelserne inde i denne sindets beholder. Så 'sindets klarhed' betyder altså evne til bevidsthed, skt.: vidjñana.
Billedet viser en traditionel vase, som bruges til indvielser; symbol for sindets beholder natur.
Det blot at rumme og opleve er dit sinds Buddha-natur. Alt det komplicerede med at føle, bedømme, veje, måle, beregne, ville og reagere – er ikke Buddhanaturen. Det er samsara, verden som en personlig ting og dit forhold til den. Men uden Buddhanaturens rum og klarhed, kunne du slet ikke føle, bedømme, veje, måle, beregne, ville og reagere. Der ville jo i så fald slet ikke være plads til det. Denne virksomhed må nødvendigvis foregå i sindets beholdernatur (alaya) og kunne opleves bevidst – ellers oplever du jo ikke noget.
For at kunne opleve noget, må sindet i sin beholdernatur være tom, sanskrit: sunya. Ellers er der heller ikke plads til at kunne opleve noget nyt. For at kunne blive bevidst om noget, må bevidsthed i sig selv også være tom (sunya). Ellers er der ikke plads til bevidsthedens indhold. For at kunne opleve, må sindet også hele tiden tømme sig for sit indhold og fylde op igen. (Se hvorledes under: skandha og santana.) Der skal gentaget tomhed til for at få fyldige oplevelser. Og oplevelserne kan ikke vare ved. De forsvinder hele tiden og fornyes straks. Det er den naturlige sekvens.
Mahamudra handler om at holde fast i Buddhanaturen i denne omskiftelighed. Den ændrer sig nemlig ikke. Buddhanaturen er uforanderlig. Masser af plads og bevidsthed hver gang, du oplever noget. Så Mahamudra handler om blot at fastholde at kunne rumme sine oplevelser og det at være bevidst; samtidigt med at give slip, sanskrit: naishkramya, på alt andet.
I klassisk Buddhadharma er det velkendt, at tilknytning og identifikation med oplevelser er en vigtig del af problemet, som skaber lidelse og ulykke. Derfor begynder alting med at give slip. Det er nemmere sagt end gjort, så der skal både manifesteres et vedvarende sigte eller en hensigt, og der skal udvikles metode. Således er der både Mahamudra som anskuelse og meditation.
1 Mahamudra meditation
 (Billedet viser Mahamudramester Tilopa.)
Kernen i Mahamudra medita-tion er shamatha og vipash-yana. Shamatha udføres på særlige måder, som almindelig-vis ikke finder anvendelse i klassisk shamatha. Mahamudra er et komplet praksis system, sanskrit: sadhana, hvilket for-klares i 4 punkter (1.a – 1.d). Mahamudra betegner også en særlig metode indenfor Tantra; beskrivelse til sidst (punkt 2).
1.a) Mahamudra som praksis:
Mahamudra er betegnelsen på en forening af alle buddhistiske anskuelser med en særlig progressiv meditations træning. Mahamudra er udformet som både en metode i Sutra klassen og en mere omfattende metode indenfor Tantra klassen. Mahamudra som Tantra form inkluderer Yidam meditation og de hemmelige yoga’er, her iblandt Naropa’s 6 doktriner. Der er normalt en forberedende træning (se under: ngøndro) til Mahamudra meditation, efter både Sutra og Tantra metoden.
Generelt opdeles Mahamudra i: basis, vej og frugt. Basis er Buddhanaturen. Der er tre former for sadhana som vej. Mahamudra virkeliggøres ved at opdyrke i hvert fald en af disse veje. Frugten er indsigt, erkendelse og sindet, som genkender sig selv.
De tre slags sadhana eller veje er:
1.) Ved kontemplation og logisk konsekvens; også kaldet vejen ved at fjerne, nemlig de tre slør. Når de er væk, erfares Buddhanaturen direkte. Dette kaldes også traditionelt for vejen ved at give slip, sanskrit: naishkramya, og Paramita vejen og Årsagsfartøjet. Så dette er Sutra metoden. Meditationstøtten er Bodhicitta træning, tib.: lodjung.
2.) Ved forvandling; det vil sige Tantra metoden. De tre slør opgives ved at forvandle dem til sindets iboende, ufødte eller medfødte vished. Det sker ved Yidam meditation og de hemmelige yoga'er. (Læs om forvandling under: Tantra.)
3.) Vejen for direkte erfaring, sanskrit: pratyaksha, eller det at kende Buddhanaturen. Det sker ved, at du utilsløret opdager Buddhaturen, da den nu engang findes der i dit eget sind. Den er dit eget utilslørede sind. Du kan jo slet ikke opleve noget uden at besidde Buddhanatur. Dette kaldes også for Essens Mahamudra. Mere om det til sidst (punkt 3).
Disse metoder grunder sig på, at Buddhanaturen altid er samtidig, sanskrit: sahadja, med oplevelserne – alle oplevelser.
Der er 4 trin eller yoga’er i Mahamudra meditation på alle tre veje.
1) ét punkt, skt. ekagrata [ekāgratā]; tib.: tsetjik
[rtse gcig; རྩེ་གཅིག་]; det vil sige: shamatha og
yoga trance, skt.: samadhi.
2) enkelhed, skt.: nishprapañca [niṣprapañca];
tib.: trødral [spros bral; སྤྲོས་བྲལ་]; eller fri for
bearbejdning – det vil sige: uden begreb – når
yogi'en mestrer samadhi og har udført den
analytiske fase af vipashyana. Så der
er heller ikke begreb om begreb.
3) en smag, skt.: samarasa, også: eka rasa; tib.: ro
nyom / ro tjik [ro nyoms; རོ་སྙོམས / ro gcig; རོ
་གཅིག་]; betyder 'samme smag' og 'én smag'
henholdsvis. det vil sige: smagen af frihed
fra dualismens dominans. Samt mahasukha.
Alt er det samme, meditation eller ej. Når
dualismen er væk, er også de tre slør
overstået og frydefuld glæde manifest.
4) uden meditation, skt.: abhavana [abhāvanā];
tib.: gom me; [sgom med; སྒོམ་མེད་]. Det vil sige,
at yogi'en har bevæget sig hinsides meditation, oplever
og oplevelse. Det er den ypperste vipashyana.
De fire yoga'er kan praktiseres ved enhver af de tre sadhanas eller veje. Men Mahamudra praksis begynder almindeligvis med ngøndro og andre hjælpe discipliner. Det er først, når du mestrer disse, at du laver den særlige shamatha, som ligger til grund for Mahamudra. Altså det første trin eller den første yoga. Denne type shamatha har de 5 skandha'er som meditations genstand (sanskrit: manaskara) på flere måder. En af måderne er den såkaldte vase meditation. Forudsætningen for vase meditation er at mestre samadhi. Fordi man følger de indre vinde (sanskrit: vayu) og leder dem til særlige kredsløb. Det kan ikke gøres uden at mestre samadhi.
Så meget af den forberedende træning hjælper til at vænne sig til anskuelserne og det at meditere. Ved at meditere korrekt – for eksempel ved Vairochana's 7 punkts stilling – og perfekt et-punkts koncentration – vil du opnå samadhi allerede før du begynder på egentlig Mahamudra meditation. Detaljerne for at lave Mahamudra meditation skal du plage din Lama for at få; de gives ikke her.
Disse trin eller yoga'er svarer til de 4 dhyanas. Resultatet af et sådant mesterskab er, at sindet og hele dets indhold befrier spontant sig selv øjeblikkeligt, skt.: ksaneksana, fordi sindet genkender sig selv – af sig selv. Vel at mærke, hvis og når dette faktisk sker, fordi sindet, som genkender sig selv, er enten noget, som finder sted, eller også sker det bare ikke. Selv om man mester de 4 dhyanas, er det ikke sikkert, at en sådan selv-befrielse vil indtræffe, fordi det er en naturlig proces, og ikke noget med meditations teknik.
En sådan genkendelse er noget andet end lærdom – den er en direkte erkendelse (sanskrit: pratyaksha) og direkte erfaring. En sådan direkte erkendelse foregår rent praktisk ved mesterskab af indsigts meditation, sanskrit: vipashyana. Det vil sige, at Mahamudra som træning har vipashyana som forudsætning og pratyaksha som frugt. Men træningen fremtvinger altså ikke nødvendigvis en sådan erkendelse; den gør fremkomsten af erkendelsen meget mere sandsynlig, fordi forhindringerne for erkendelsen fjernes ved sådan træning.
Muligheden for sådan indsigt og erkendelse kommer fra samtidigheden, sanskrit: sahadja, af alle dine oplevelser og Buddhanaturen. I Mahamudra traditionen lægger man derfor vægt på, at Lama'en som Mahamudra mester demonstrerer, skt.: darshan, Buddhanaturen for sin elev. Ved et helt åbent møde af Lama'ens sind og elevens åbenhed, kan en direkte sind til sind transmission finde sted, så eleven umiddelbart forstår – uden ord – hvad mesteren forstår. Dette er foregået i Karma Kadjy traditionen i århundreder, hvilket er grunden til, at Gampopa sagde, at "velsignelsen i vores transmission er stærk." Det er en hentydning til denne sind til sind transmission, som kan finde sted på grund af sahadja. Det er ikke en almindelig begivenhed, når det sker. Det er faktisk ret usædvanligt. Saraha var den første til at påpege denne mulighed. Tilopa gjorde det til en kunst.
 1.b) Mahamudra som anskuelse:
Mahamudra som anskuelse er foreningen af de tre fartøjer til befrielse. Herunder de største anskuelses systemer, nemlig Vaibhashika, Sautrantika, Madhyamaka og Cittamatra. Vaibhashika beskæftiger sig hovedsagligt med Selvets illusion, skt.: anatman, samt verdens utilstrækkelige og utilfredsstillende karakter, skt.: samsara. Sautrantika beskæftiger sig med det erkendelses teoretiske problem, som opstår fra Vaibhashika anskuelsen. (Nemlig om sansningerne, skt.: sparsa, er af psykisk eller fysisk natur.) Madhyamaka beskæftiger sig med begrebernes illusoriske dimension og både oplevelsernes og erkendelsens tomhedsnatur, skt.: sunyata. Cittamatra beskæftiger sig med sindets natur og virksomhed, set i lyset af sunyata udfra den praktiserende yogi's perspektiv. De sidste to skolers anskuelse er udtryk for klarhedens vished, skt.: pradjña, i praksis, skt.: pradjña-paramita. Det er den sidste af de 6 fuldstændige færdigheder, som karakteriserer en Bodhisatva.
De to første skolers anskuelser er udtryk for den viden, der skal til for at udvirke individuel befrielse og oplysning, skt.: pratimoksha. Det kan forekomme for begrænset for de, som praktiserer Mahayana, men det er kun rigtigt på et teoretisk plan. For til daglig vil vi ofte faktisk anlægge Vaibhashika anskuelsen, fordi den er jordnær, praktisk og går ud fra, at verden eksisterer objektivt. Det gør verden naturligvis ikke, men ofte er det mest praktisk, hvis vi lader som om, at den gør det. Shamar Rinpotje gjorde ofte opmærksom på denne pointe.
Det ganske særlige ved Mahamudra anskuelsen er således ikke en ny fortolkning af de fire dhyanas eller begrebet pratyaksha, som er velkendte fra den tidlige Buddhadharma, før der opstod de mange separate skoler. Det nye er foreningen af de fire filosofiske anskuelser, hvad filosofi og psykologi angår; samt de særlige shamatha meditations former i Mahamudra, hvad angår meditation. Plus de nyere 'hemmelige' yoga'er.
1.c) Mahamudra som forenet meditation og
anskuelse: 
Mahamudra som et samlet system af anskuelse og meditation menes at have sin oprindelse med Maha-siddha Saraha (se billedet). Det er dog kun brugen og formuleringen af det faglige udtryk, som Saraha indfører som en ny definition. Sammenfatningen af emnet som sådan må dog tilskrives Buddha Sakyamuni, ligesom det siges, at udtrykket ‘ekayana’ (sanskrit: kun et fartøj) stammer fra ham. Begge udtryk er moderne, så de stammer ikke som sådan fra Sakyamuni – det er naturligvis meningen, som stammer fra ham direkte. Tilopa samlede de hemmelige yoga'er fra mange Tantra'er, så de kunne udøves, støttet af kun én Yidam sadhana. Både Saraha og Tilopa havde visioner af Buddha Vadjradhara, som instruerede dem i Mahamudra's kunst.
 1.d) Mahamudra i
Samadhi Radja Sutra:
Shamar Rinpotje pointerede, at Mahamudra efter Sutra metoden er baseret på Samadhiradja Sutra’en, hvilket blev formelt formuleret af Gampopa. (Se billedet.) I Samadhiradja Sutra'ens kapitel 4, kommer Buddha Sakyamuni med denne remse til den håbefulde yngling Candraprabha om, hvad samadhi er, når den yogiske trance opdyrkes sammen med Mahamudra anskuelsen [bemærk, at min kommentar er anbragt i firkantede parenteser]:
"Unge mand, når jeg siger 'samadhi, samadhi,' betyder det dybsindig erkendelse af sindet."
[Med andre ord, bør man ikke spilde tiden med lykkelig henrykkelse over sin samadhi, hvor man blot går op i at være glad uden at have anden grund til det end den opnåede yoga trance. Det er naturligvis glimrende at være glad for ingenting og den rene væren, men det bliver man ikke oplyst af. Samadhi bør bruges til med nysgerrighed at finde indsigt i sindets natur og virksomhed. Således forbindes det meditative med det undersøgende og eksistentielle, mens sindet er i en tilstand af glæde, og er både helt åbent og ikke domineret eller overskygget af de normale forhindringer for sådan indsigt.]
[Buddha Sakyamuni (se billedet) fortsætter sin tale med disse ord:]
1) "[Sådan] samadhi er fravær af opståen.
[Det vil sige, at forhindringerne ikke opstår. I en bredere forstand betyder det, at der ikke er begreb om 'opståen' på grund af samadhi.]
2) Den er fravær af fortsættelse.
[Når forhindringerne ikke opstår, kan de heller ikke fortsætte. I en bredere forstand betyder det, at der ikke er begreb om 'fortsættelse' på grund af samadhi.]
3) Den er viden om fortsættelse.
[Man kan ikke undgå at bemærke, at forhindringerne er væk, og at situationen fortsætter som sådan. Samt at begreb ikke er nødvendigt.]
4) Den er at lægge sin byrde til side.
[Man føler sig lettet. Ingen forhindringer. Intet besvær.]
5) Den er Tathagata'ernes afklarede vished.
[Man får øje på de to slags vished, fordi forhindringerne er overstået.]
6) Den er Buddha'ernes fremragende tilstand.
[Selv når Lille-Jørgen fra Jægerspris opnår sådan samadhi, befinder han sig i samme sinds tilstand som en Buddha.]
7) Den er en kur for begær, en fredeliggørelse af vrede og fjernelse af uvidenhed.
[Skt.: avidya, følelsen af forvirring ved ubevidsthed eller uvidenhed; de lidenskabelige følelser med deres instinktive begreber kan ikke dominere tilstanden, hvorved man ikke længere oplever at blive drevet, tilskyndet eller grebet af (skt.) klesha'erne.]
8) Den er at tilkoble sig, hvad der bør kobles til.
[Det betyder at dvæle i situationen, som den er; bevidsthed, sanskrit: vidjñana, som klart opfatter sindets natur og virksomhed, mens det sker, uden at lægge til eller trække fra; uden at behandle; uden at invitere noget til at ske og uden at prøve at få noget til at ophøre.]
9) Den er at undlade at gribe fat i, hvad der ikke bør tilkobles.
10) Den er [roden til] at stræbe efter gode kvaliteter.
[Skt.: punya, dyder; fordi denne ukomplicerede sinds tilstand af stor glæde relativiserer alle negative tilstande. Når man kender den rene kærligheds væsen, ønsker man ikke igen at blive offer for klesha'ernes dominans i sindets strøm, skt.: santana.]
11) Den er ønsket om at befries fra samsara.
[Fordi samadhi's ukomplicerede tilstand ophører, når trancen slutter. Fordi tilstanden er uden problemer, er den naturlige følge, at ønske sig tilstanden permanent.]
12) Den er at praktisere med højere motivation.
[Bodhicitta, i betydningen at tilstræbe de to slags gavn.]
13) Den er at forblive vågen.
[I de forskellige grader af samadhi er der fuld bevidsthed hele tiden, så alt huskes. Der er ikke den ellers normale drømme bevidsthed, hvor man husker dårligt bagefter. Og gribes af sløvhed og falder i søvn.]
14) Den er ikke at opgive ikke-tilknytning.
[Tilknytning og identifikation er de basale mekanismer ved forhindring for befrielse og oplysning. Fordi tilknytning og identifikation forekommer unødvendige ved samadhi, er det nu nemmere at forblive i en tilstand uden tilknytning til nogen eller noget.]
15) Den opretholder gode kvaliteter.
[Punyas.]
16) Den er ikke afhængig af genfødsel.
[Hvis du dør i samadhi, fortsætter tilstanden bare. Tibetansk: thugdam. Andre steder betegnes det som genfødsel i de fire formløse verdner. Se under: Triloka.]
17) Den ophober ingen karma.
[Fordi der blot er samadhi og skt.: vipashyana, altså ingen handling, ingen reaktion, ingen kleshas, ingen hensigt, skt.: cetana, og ingen manipulation. Derfor trækkes der heller ingen spor i sindet, skt.: bidjas.]
18) Den har ikke opmærksomheden på de indre sansefelter.
[Sanskrit: ayatanas; efter den analytiske fase i vipashyana er overstået, er det ikke de 5 skandha'ers arbejde, som fanger opmærksomheden. Her hentydes til tanker, følelser, fantasier og så videre, som også omtales som en slags sansninger i buddhistisk psykologi.]
19) Den har ikke opmærksomheden på de ydre sansefelter.
[Sanskrit: ayatanas; der er en tendens i samadhi til ikke at beskæftige sig med sansninger, fordi samadhi er optaget af sindets kvalitet af rummelighed og klarhed. Her hentydes til de almindelige sansninger af syn, lugt, smag og så videre.]
20) Den er ikke selv forherligende.
[Fordi bevidsthed dvæler på sind, bliver alle ideer om sig selv – og hvem man er i situationen – irrelevante.]
21) Den kritiserer ikke andre.
[I samadhi er der ikke skelnende begreb om selv og andre.]
22) Den er uden tilknytning til familie.
23) Den er ikke optaget af andres meninger.
[Tankerne er ophørt af sig selv i samadhi.]
24) Den er naturligt resultat af god livsførelse.
[Der er intet kunstigt i samadhi. Den er en naturlig mulighed, men som regel er det kun folk, som ikke interesserer sig for verdslige sysler, som opdager denne mulighed.]
25) Dens beskaffenhed er vanskeligt at tilgå.
[Fordi det ubeskrivelige ikke kan beskrives, er samadhi ikke til at udpege. Denne trance skal opdages. Det sker normalt helt af sig selv som følge af træning.]
26) Den er stor herlighed.
[Fordi samadhi er dyb integration i sindet, opleves dette som hellighed.]
27) Den er sinds-erkendelse.
[Det er næsten umuligt at undgå at opdage, hvad man egentlig består af, når man har vænnet sig til samadhi. Det vil sige sindets rummelighed, klarhed og de 5 skandha'er.]
28) Den er uden ustadighed.
[Den er vedvarende, så længe du vil. Kvaliteten ændrer sig ikke.]
29) Den opretholder fuldkommen opførsel.
[Der er ingen opførsel i samadhi, men den store fred, klarhed, kærlighed og ubekymrethed forårsager god opførsel, når yogi'en forlader sin samadhi.]
30) Den er fravær af ondsind.
[Fordi samadhi ikke søger noget og klesha'erne er forvandlede til det rene visdomsind, skt.: djñana.]
31) Den er fravær af skadelige hensigter.
[Der er ingen hensigter.]
32) Den skader ikke andre.
[Der er ingen handling.]
33) Den drager omsorg for kammeraterne.
[Ganske vist ikke umiddelbart mens samadhi står på. Men bagefter vil ledsagere og deltagere nyde godt af yogi'ens kærlighed og hjælpsomhed.]
34) Den passer på de hemmelige mantra'er.
[Betydningen er samaya. Fordi samadhi motiverer så godt, vil oplevelsen af samadhi få yogi'en til at holde sine løfter.]
35) Den er uden vold.
[Sanskrit: ahimsa.]
36) Den er ikke skadelig for dem med god livsførelse.
37) Den er venlig tale.
[Samadhi motiverer til det.]
38) Den forbliver intet steds i Triloka.
[Denne forening af samadhi og indsigt hører ingen steder hjemme og kan indtræffe hvor som helst.]
39) Den er tålmod [sanskrit: kshanti] i overens-stemmelse med alle fænomeners tomhed [sanskrit: sunya].
[Tålmod, som i sin karakter modsætter sig ondskab, opdager Bodhicitta – den rene kærlighed, hvis essens er sunya.]
40) Den er grundlaget for at kunne opnå altomfattende vished.
[Skt.: pradjña, klarhedens vished, eller erfaring om det afklarede sind, også kaldet sindets naturligt afklarede skelne evne. Uden samadhis store fred, klarhed, kærlighed og ubekymrethed vil pradjña næppe opdages.]
Dette, unge mand, er hvad [konge] samadhi betyder. At opdyrke disse kvaliteter og ikke opdyrke deres modsætning, er hvad [konge] samadhi betyder."
[Meningen med Mahamudra meditation beskrives i Samadhiradjasutra’en, kapitel 13, med effekten af den såkaldt 'kongelige’ samadhi:]
"[Denne kongelige samadhi] er alle fænomeners sande natur; den er ligelighed [eller lighed]; den er fravær af ulighed; den er uden kendelse; den er uden begreb; den er uden tilblivelse; den er uden opståen; den er uden udvikling; den er uden ophør [skt.: nirodha]; den er uden afslutning på kendelse, begreb og formodning; den er uden genstand [eller emne] for sindet [at beskæftige sig med]; den er uden noget fokus for sindet; den er ophøret af betegnelser [kendelser]; den er ophøret af begreber fra analyse [=den er ophør af analyse]; den er ophøret af begær, vrede og uvidenhed [eller forvirring]; den er uden sindets begrænsede eller ubegrænsede fokus; den er ophøret af ethvert bevidst fokus; den er [det direkte, sanskrit: pratyaksha] kendskab til naturen ved skandhas, dhatus og ayatanas; den er tilstanden for opnåelsen af virksomheds feltet ved udførelsen af vågent nærvær [sanskrit: smriti], forståelse, forstand, samvittighed [eller rimelighed] og stabilitet..."
[Sutra'en fortsætter med en længere remse.]
[Frit oversat og kommenteret af Tendar Olaf Høyer.]
1.e) Mahamudra og Dzogtjen:
Det samme behov for nyformulering blev mere eller mindre samtidigt defineret af Dzogtjen (sanskrit: Maha Ati eller Mahasamdhi), hvori så udtrykket Mahamudra bruges som nedenfor i betydning nummer to. Af denne grund forefindes en almindelig misforståelse blandt praktikanterne af Dzogtjen, nemlig at Mahamudra i Kadjy traditionerne er mindre effektivt end Maha Ati, fordi dette system er 'højere' end Mahamudra i Tantra's definition af mudras. Forhåbentlig er denne misforståelse rettet ved ovenstående artikel. Maha Ati hentyder jo simpelthen til, hvad der svarer til den fjerde yoga indenfor Mahamudra (meditation uden meditation).
2 Mahamudra i Tantra
Mahamudra er også betegnelsen på én af de forskellige måder, sanskrit: mudras (forsegling), at udføre Tantra på. Mahamudra er i den forbindelse den højeste måde (maha), karakteriseret ved at sindet mediterer direkte på sig selv uden såkaldt meditations støtte.
3 Essensmahamudra
Den essentielle Mahamudra betyder øjeblikkelig genkendelse af Buddhanaturen, når Lama'en introducerer eleven til emnet ved en direkte sind til sind transmission (darshan). Da både Tantra og Sutra metoderne er gradvise, afviger essens metoden ganske væsentligt. Der kræves en meget usædvanlig kvalitet ved både Lama og elev for at dette kan lykkes. Men herefter kan eleven springe indvielser (abhisheka) over ved at forlade sig på Maitripa’s fortolkning af 'selvindvielse' samt direkte erfaring, sanskrit: pratyaksha. Essens Mahamudra har sin oprindelse hos Saraha, blev understreget af Maitripa og igen påpeget af Jamgon Kongtrul Lodrø Thaye og senest af den 14. Shamarpa.
Det har i historiens løb været diskuteret af blandt andre berømtheder som Sakya Pandita, at Mahamudra kun kan udføres som Tantra sadhana. Begrundelsen er de 4 mudras i Tantra. Imidlertid demonstrerer historien ganske enkelt, at du også kan udføre Mahamudra efter Sutra metoden, samt at Essens-Mahamudra også betegner et helt selvstændigt system. Dette sidste ses tydeligt ved Mahamudra's integration af – naturligvis pradjñaparamita, men også en forening af Madhyamaka og Cittamatra i anskuelsen – og hovedvægt på shamatha for at etablere samadhi og vipashyana som praksis til 'selvindvielsen'.
Maitripa's uortodokse brug af ordet 'selvindvielse' her er ikke en hentydning til Yidam meditation, men til yogi'ens genopdagelse af den sind til sind transmission (darshan), som yogi'ens Lama tidligere gav. De store mestre praktiserer for en god ordens skyld alle 3 slags Mahamudra.
Læs også om: 4 tegn på Mahamudra meditation.
|
