


	Tilogaard Meditationskole

Nyhederne

Læs på dette link om redaktionen af nyhederne
Nyhederne redigeres og skrives af Lama Tendar Olaf Høyer, med mindre andre er angivet.

18. oktober - opdateret den 19. oktober 2018.

Gandhi revurderet

Mahatma (den storsindede) Mohandas Gandhi . Kunstner ukendt.

“I følge Mahatma (den storsindede) Mohandas Gandhi havde den industrielle revolution gjort det almindelige menneske til arbejdskraft. Arbejdskraften var en kilde til magt, profit og kapital for de priviligerede. Denne udvikling havde gjort økonomisk velstand til den vigtigste målsætning i politik, hvorved maskineri blev vigtigere end mennesker og religion samt etik blev tilsidesat og gjort ligegyldigt. Som Gandhi forstod det, har den vestlige politiske filosofi udelukkende begrundet den industrielle kapitalismes verden og givet den gyldighed,” skriver Pankaj Mishra i en artikel om Gandhi (2).

Så man kan spørge, om han var født i en forkert tidsalder og undre sig over, at han kunne bringe det britiske imperium i knæ og vinde over det uden blodsudgydelser. Men det var jo ikke helt hans opfattelse af udvikling, som fandt sted i det frie Indien. Det var de mere garvede og traditionelt tænkende politikere, som tog magten og gennemførte en helt anden handlingplan for Indien. På mange måder saboterede Gandhi's gode ven Nehru, Gandhi's vision for et uafhængigt Indien, da Nehru greb magten efter englændernes eksit i 1947. Gandhi havde opfordret til at nedlægge Congress partiet, da friheden var vundet, for det var partiets formål. Men Congress partiet eksisterer skam i bedste velgående den dag i dag. Flere indere har fortalt mig, at ‘Gandhi var for godt et menneske. Så god kan man ikke være.’ Men det er jo det bemærkelsesværdige, at det var han faktisk.

Derfor ser nogle folk i Gandhi et kollosalt nederlag, selv midt i Indiens friheds dage, som indtraf som hans fortjeneste. Men Gandhi's tankesæt Anti atombombe symbolet. Inspiration kom fra Gandhi. Og betyder 'ahimsa' - ikke-vold eller ikke-skade. er stadigvæk relevant i vore dage. Ikke blot inspirerede han mange moderne kampagner mod racisme, apartheid og Vietnam krigen. Men han nærede og formulerede enkle sandheder til enhver tid.
“Gandhi anså samfundet for meget mere end blot en social kontrakt i en institutionel retsstat, som aftales mellem individder, som ellers er opsat på selvtilfredsstillelse. Faktisk baserer samfundet sig på selvopofrelse, hvad enten det er mellem elskere, venner eller forældre og børn,” skriver Pankaj Mishra i en anden artikel om Gandhi (1).

Det er sådan noget, som det moderne samfund er ved at tænke helt ud af sammenhængen. Derfor er der vanskeligheder med samfunds-sindet hos mange samt mangel på almindelig social medfølelse.
Hvis samfundets sammenhængs kraft ikke skal bestå af tvang, må vi udvikle en økologisk samfunds filosofi fremfor den liberale kapitalisme og den socialistiske enøjede økonomiske tænkning, som også tilsidesætter det sociale menneske for økonomiens og produktionens skyld.
Det ville heller ikke være spor dårligt, hvis folk tog en menneskelig religion til sig, som for eksempel Buddhadharma. Det er jo et spørgsmål, om Gandhi gjorde det. Hans selvopofrelse var et offer til Gud, skønt han var ret upræcis - ligesom mange moderne mennesker i øvrigt - om hvem, hvad og hvor angående Gud. En menneskelig religion sætter mennesket i centrum. Det er ikke kun Buddha Sakyamuni, som gør det - også Jesus Kristus gjorde det, hvis man hører ordentligt efter, hvad han sagde.

Det moderne menneske har det simpelthen svært med det hellige i livet. Fordi den økonomiske tænkning og stræben efter rigdom og forbrugsgoder i praksis dyrker penge som en gud. Og Mammom er en misundelig gud, som ikke vil dele magten med andre guder. Det hellige i livet er i midlertid ikke en god økonomi, men Bodhicitta, hvorfra også det gode samfunds-sind kommer.
At tænke balance i stedet for vækst er en kæmpe udfordring i vores tid. Og vores politikere er endnu ikke begyndt på det, bortset fra visse utilstrækkelige tiltag på anledning af klima ændringerne og forgiftning af miljøet. Tiltagene er utilstrækkelige, fordi politikerne hele tiden skal bruge ressourcerne til vækst. Det er dog denne sædvanlige politiske tankegang som er forkert. Heraf følger en bestemt karma. Men det er ikke for sent.

Den danske blanding af socialisme og liberalisme har været godt for landet. Vi skal blot tænke videre - tænke ud af lommen - på økologiske balancer, samfunds-sind og medmenneskelighed som kernen i ny politisk tænkning. Det vil i praksis også sige, at vi skal tænke decentralt i stedet for i koncentrationer af mennesker og virksomheder. Og vi skal ikke bygge kæmpe vindmøller og forurenende fabrikker, hvor lokal befolkningen ikke vil have dem. Tvang skal anvendes udelukkende mod kriminalitet og krig. Mindretallene skal ikke blot høres - de skal også respekteres og beskyttes. Alt sammen fordi vi ønsker samfunds-sind og medmenneskelighed i politik.
Gandhi tænkte på tværs af al vedtaget tænkning i en turbulent tid, hvor de gamle imperier og vane tænkning stod for fald. Det alene burde kunne inspirere os i dag.

(1) Pankaj Mishra skriver om Gandhi i 'The New Yorker.’

(2) Han har også tidligere skrevet om Gandhi i The New Yorker.

Pankaj Mishra. Foto fra hans hjemmeside.

Pankaj Mishra blev født i Nord Indien i 1969. Han skriver for New York Review of Books, the New Statesman, Granta, the Times Litterary Supplement og the Guardian. Han har skrevet artikler til flere andre tidsskrifter i tidens løb og undervist på flere universiteter som 'besøgende professor.' Han har såmænd også modtaget et par litterære priser. Pankaj Mishra har skrevet flere bøger, blandt andre: 'From the Ruins of Empire: The Revolt Against the West and the Remaking of Asia' om perioden i Asien efter koloni tidens ophør, samt 'Age of Anger: A History of the Present' om nutidens dilemmaer. Han har også skrevet en personlig bog om Buddha.

Læs også den tidligere artikel om Gandhi.

Anbefalede Dharma kursus

Flere Kursus på Dhagpo i Frankrig

                        Det nye program august 2018 til maj 2019
                      for Dhagpo Kadjy Ling i Frankrig - opdateret.
    2019: Thrinle Tulku laver et interessant kursus den 8. - 12. maj 2019. Han vil undervise om bogen: 'Middelvejens smykke' af Shantarakshita (725–788), hvorved han vil forklare både Cittamatra og Madhyamaka anskuelserne udfra tesen: 'hverken én eller mange.'

Guru Rinpotjes vadjra; fra Dzogchen Urgyen Ling.

Dzogtjen Ranyak Patrul Rinpotje

    Dzogtjen Ranyak Patrul Rinpotje kommer til
    Dzogchen Urgyen Ling i Gjerrild på Djursland
                                  den 2 – 3 november 2018,
hvor han vil lave et kort kursus om 'Den spontane udstråling af uforgængelig bevidsthed og tomhed.’ Det er en tekst af den store første Mipham Rinpotje, Namgyal Gyatso. Teksten er en bøn med en hensigt om at virkeliggøre Dzogtjen og en hyldest til Bodhisatva Mandjusri.

Kadjy Mønlam i Bodhgaya, Indien

den 16. til den 22. December 2018.
Læs om det her.


		Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

	Klik på ‘like’ (thumbs up billedet) - klik igen og igen - og igen - indtil du er afvænnet... Læs mere her: Humane Tech


	Playing for change

20. oktober 2018.

Ansvarlige investeringer

Lotus lotus og lotus i Dordogne, Frankrig 2015. Foto Lama Tendar Olaf Høyer.

Har du for mange penge, eller skal du investere i din pension? Så bør du læse (og se videoen) hos magasinet 'Fortune' fra august. Artiklen hedder: Hvorfor etisk ansvarlige aktier kan hjælpe dig med at vinde over markedet.

Den er skrevet af af Ryan Derousseau i 'Fortune' den 22. august 2018. Mange går ud fra, at investeringer i etisk korrekte firmaer nødvendigvis koster penge. Sådan er det i hvert fald ikke længere, men man skal naturligvis kende de etisk ansvarlige firmaer. Eller finde nogen, som gør.

16. oktober - opdateret den 19. oktober 2018.

Brugen af koncentrationslejre i Kina er omfattende
- og stigende - nu er det oven i købet lovligt

Kina Jixian Pavilion i Hangzhou, foto Han Chuanhao.

Billedet: det er koldt i Kina, og nakken bøjes. Sandheden er meget syg.

Der sker i øjeblikket en voldsom undertrykkelse af uighur folket i Sinkiang provinsen i den nordvestlige del af det kinesiske imperium, ret nord for Tibet. Det er voldsommere end i Tibet, og Uighurland tiltrækker ikke i så høj grad de internationale mediers opmærksomhed som Tibet. Men det er den samme type besættelse og knægtelse af friheds elskende folk.

Uighurerne har boet her i tusinder af år og er et tyrkisk folk. Landet blev en tyrkisk provins af Manchu eller Ching imperiet i kejsertiden. Før Ching kejserne var det Dzungar mongolerne, som styrede landet med hård hånd, så uighurerne var ikke så utilfredse med Manchu magt overtagelsen på Christian den fjerdes tid. Det blev til en helt anden historie under de kinesiske kommunister; blandt andet med en meget stor indvandring af Han-kinesere fra Kina, som man ikke så tidligere.

I angst for islamisk terror og for at få gjort kål på enhver uafhængigheds trang, samt for at få absolut religiøs kontrol af befolkningen, har de kommunistiske Han-kineserne i årevis lavet koncentrations lejre for landets oprindelige beboere, når og hvis de viser tegn på modstand overfor Han-kinesernes tilstedeværelse i Uighurland. Koncentrations lejrene kaldes for ‘gen-uddannelses lejre’ og de fyldes i øjeblikket til bristepunktet. Det er både en skandale og en dyb tragedie. Og muligvis en forsmag på, hvor galt det kan gå også i det tibetanske kultur område. Der er også koncentrationslejre i Tibet, men ikke med nær så mange indsatte som i Uighurland.
Uighurerne er skam i det store og hele patrioter. De tror blot ikke på det kinesiske imperium og har svært ved at finde gode grunde til at understøtte den kinesiske besættelse af deres land, sådan som kineserne forlanger. Derfor er der mange tibetanere, som solidariserer sig med uighurerne, selvom disse tyrkere er muslimer og bor langt væk fra Tibet.

At sende folk i koncentrationslejr er en administrativ beslutning, som myndighederne i Kina kan foretage, uden at foranstaltningen skal for en domstol. Førhen gjorde man det uden lovligt grundlag, hvis kommunisterne ikke synes, at folk opførte sig på den ‘rigtige’ måde. Så ‘forsvandt’ folk bare. Nu har det kinesiske parlament vedtaget en lov om koncentrationslejrene, som sætter det hele i system og legaliserer politikken. Det vil sige, at folk fortsat kan blot ‘forsvinde’ - men nu er det også lovligt. Typisk får de ‘forsvundnes’ familier først noget at vide, hvis og når der kommer en retssag. Det sætter en skræk i livet på folk med denne uvished og vilkårlighed.

Læs om det her (Washington Post)
Eller her (The Guardian)

Sinkiang's guvernør siger, at livet 'får flere farver,’ når muslimske uighurer spærres inde i koncentrations lejrene. Det er en hån mod almindelig anstændighed. Det er for langt ude. Så derfor skriver jeg om det. Der er ikke megen omtale i de danske medier om dette.

Og det er også en advarsel: retsstaten er sat på pause i hele Kina. Investeringer og samhandel er på meget usikker grund. Alle danskere bør passe på. I princippet er det ikke sikkert at besøge og rejse i Kina. Hvad danske virksomheder ellers får lavet i Kina, så bør de i stedet få tingene produceret i for eksempel Indien, som faktisk er en retsstat, selvom der også er korruption. Om dansk eksport til Kina - og danske rederiers transport af varer til og fra Kina - kan fortsætte, vil tiden vise. Men alle kan ligeså godt vænne sig til, at de sædvanlige tilstande ikke kan fortsætte, simpelthen fordi vi har stolet for meget på den kinesiske regering og håbet for meget på en demokratisk udvikling.

Kina er på vej til at kuldsejle etisk, politisk og økonomisk, skønt det sidste punkt er en lidt anden historie, som denne artikel ikke omhandler. Kina er også ved at forpeste sine lande med omfattende forurening. Det er synd for alle og en stor ulykke under udvikling, som kommunisterne blindt styrer mod. Og vær ikke i tvivl: det er kommunisterne, som styrer, skønt der ikke er meget kommunisme tilbage i partiet. Tibet og Uighurland er samspilsramt i denne sammenhæng - ligesom resten af det kinesiske imperium.

Læs lidt baggrund her (BBC)

The Guardian rapporterer om en ny kinesisk politik overfor europæiske lande, som kaldes: ‘knust procelæn’ med svenskerne som eksempel. Det er faktisk en opfordring til at forlade Kina, hvis nogen skulle være i tvivl, samt en opfordring til regeringen om at modarbejde kinesisk propaganda. Læs her om denne forvrængningens kunst.

Læs også den tidligere artikel om kinesiske forhold.

Links til de seneste nyheder

Gavmildhed og enkelhed hos Chow Yun Fat

Cannada tillader cannabis

Kadjy Mønlam i Bodhgaya, Indien afholdes i december

Thich Nath Han er blevet 92 år gammel og er i bedring

De to Karmapa'er mødtes i Frankrig for at lære hinanden at kende

Ogyen Dordje, den ‘alternative’ Karmapa får nyt statsborgerskab (i ø staten Dominica i Carribien.)

Namkhai Norbu er død

Læs alle de gamle nyheder fra 2018, kapitel 8

(Læs i indholdslisten for de øvrige gamle nyheder.)

            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting. Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt. Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.
                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af: site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk