Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie.

Tilogaard
Meditationskole

sitemap

Nyhederne

Læs på dette link om redaktionen af nyhederne
Nyhederne redigeres  og skrives af Lama Tendar Olaf Høyer, med mindre andre er angivet.
 

3. januar; opdateret den 16. januar 2020.  

Barnets tarv
indenfor Grundloven, familieret og menneskeret

Mette Frederiksen holder sin nytårstale

 

 

 

Mette Frederiksens  (se billedet)  nytårs tale drejede sig meget om børns rettigheder. Hun gentog, at det tyder på en vis tøven hos myndighederne, når børn typisk fjernes fra forældrene i 16 års alderen. Hun mener, at det ofte burde være sket mange år før. Så Mette Frederiksen foreslår, at vi bør fjerne langt flere børn både tidligere og mere permanent fra forældre, som ikke er deres opgave voksen som formyndere for deres børn.
 Om Mette Frederiksen har ret eller ej i sin analyse, må man jo næsten være sagsbehandler eller berørt forælder for at vide noget om. Men der er flere problemer i emnet, ikke blot eksistentielt men også etisk, retsligt og praktisk.
 

 I dag er det typisk den lokale kommune, som er ansvarlig for at gribe ind, når et barn mistrives eller lider under sine forældres mangel på omsorg. Det er også kommunen, som kan træffe afgørelse om et barns anbringelse i pleje eller adoption. Med andre ord er kommunen både udøvende og dømmende magt, uanset at kommunens beslutninger kan ankes.
 Det peger direkte på manglerne ved Grundloven, hvor vi i Danmark ikke ligesom mange andre lande formår at skelne mellem magtens tre grene.
 Der bør være klare grænser mellem den udøvende magt og den dømmende. Når borgernes retsstilling i samfundet ændres, som for eksempel ved fjernelse af familiens børn, er vi på den dømmende magts område. At flytte de pemanente kendelser fra den udøvende magt til den dømmende er ikke blot logisk, men vil bestemt også gøre kommunens sags behandling enklere og nemmere. Så lad børnene få deres egen domstol. Vi må ensidigt tage børnenes parti. Kommunenerne skal blot være sagsbehandlere.
 

 Vil Mette Frederiksen virkelig gøre noget, skal loven laves om, så Pas på: det er børn!enhver kommunal beslutning om fjernelse af børn fra deres forældre,  straks indenfor 48 timer skal udsættes for en domstols prøvelse.  Kommunen må som den udøvende magt naturligvis kunne tvangsfjerne børn øjeblikkeligt, hvis og når situationen kræver det. Men ligesom ved varetægts fængsling bør afgørelsen indenfor 48 timer prøves ved en domstol. Selvom emnet er kompliceret, bør sagsbehandlingen være enkel og etisk uangribelig.

 En sådan ordning vil gå imod den generelle udvikling indenfor retsplejen i Danmark, hvor flere og flere afgørelser lægges i særlige nævn. Vel at mærke klagenævn med lange behandlings tider. I stedet bør vi udvikle domstolene og eventuelt oprette særlige domstole på særlige områder.
 Man kunne også give domstolene ret til at tage sager op på eget initiativ. Og man kunne finde nye måder at finansiere domstolene på, så almindelige mennesker også får en chance for at benytte sig af det danske rets system. Fattige forældre og forsømte børn bør i hvert fald ikke betale noget for at føre deres sag ved domstolene.
 

Folketingets segl.Folketinget kan lave sådanne reformer uden at ændre Grundloven. Men den skal snart ændres. Den har stadig for meget af den gamle enevælde i sig, og det nytter ikke blot at lave finurlige ’fortolkninger.’ En mere gennemført tredeling af magten udtrykt i Grundloven er tiltrængt.

 

Det er svært at dømme

 En væsentlig grund til at sagsbehandlere i kommunerne meget nødigt griber til tvangs fjernelse eller bortadoption af forsømte børn og hellere giver forældre mange chancer, er meget enkel. De skal både være børnenes, forældrenes og samfundets advokater. Når de har udført den opgave, skal de derpå være alles dommer i sagerne.
 Kort sagt: det er OK, at sagbehandlingen foregår i kommunen, men lad en domstol træffe afgørelsen. Det er en slags naturlig tredje part, som er uddannet til opgaven.
 

 Norge har lige tabt 5 ud af syv sager ved menneskeret domstolen om tvangs fjernelse af mindreårige. Flere sager venter på afklaring  (DR Orientering, den 3. januar). Norge har tabt nogle af disse sager, fordi de norske myndigheder har tilsidesat familiens ret til et familieliv. Kun ganske særlige svigt hos forældrene overfor deres egne børn kan give en myndighed ret - og pligt - til at tvangsfjerne børn fra deres familie.
 

nytår 2020Når regeringen er så optaget af børns rettigheder, kan de som det aller første  hente de danske børn hjem, som uforskyldt befinder sig i Syrien, hvor deres forældre har været på ’jihadi turisme’ eller deltaget i borgerkrigen, og hvor børnene må antages at mistrives. Disse børn kunne være de første til at nyde godt af tvangs fjernelse fra deres forældre. Med mindre naturligvis deres overlevede forælder er kommet på bedre tanker om middelalderlige Kalifater, terror som våbensystem, fascisme, menneske rettigheder og så videre. Krig har det med at desillusionere folk.
 Vi må ensidigt tage børnenes parti. Det kan ikke gå hurtigt nok.

 

Ikke kun jura - kvalificeret social indsats er afgørende

 Nikolaj Nissen, som er souschef hos Center for Unge og Familier, har skrevet en kronik til Altinget den 14. januar 2020. Han afslutter artiklen med denne konklusion:
Påfugl; juvel besat broche. Påfuglen symboliserer forvandlingen af giftige forhold til sunde og smukke. “Som det er nu, bliver mange af de mest udsatte børn og familier udsat for den mindst strømlinede og mindst vidensbaserede metode overhovedet.
Der findes børn, hvor anbringelse er det eneste rigtige, men flere og tidligere anbringelser må aldrig blive et mål.”

 “Slet ikke, når der findes bedre – og billigere – metoder, som alle er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden, som vi ved kan gøre en langsigtet forskel for børnene, de unge og deres familier på meget kort tid.”

Læs kronikken her.
 

 

Lidt af et svar på kritikken

 Social- og indenrigsminister Astrid Krag sagde så til Berlingske Tidende den 15. januar 2020:
Bedeflag ved Le Bost; foto Gunhild Jug."Vi skal sætte barnet først ved at slå fast, at man altid skal vælge det bedste for barnet og ikke som i dag det mindst indgribende over for forældrene. Hvis barnets udvikling  og sundhed er i fare, har fællesskabet et ansvar for at gribe ind. Forældres ret til deres barn er ikke ubetinget. Vi skal slå fast, at anbringelse ikke længere skal ses som en sidste udvej, men at målet er at forebygge omsorgssvigt hos barnet.”
                                                      (Læs hele interviewet fra Berlingske her.)

 Magasinet ‘Altinget’ har spurgt tre forskere på området, hvad regeringen bør fokusere på,  hvis den vil gøre livet bedre for de anbragte børn.
 

 Der er hermed lagt op til en knap så kantet ‘barnets lov’ fra regeringens side. Men ingen taler om at inddrage domstolene. Eller om at hente de danske børn hjem fra Syrien. Det er ellers oplagt...
 

Klik her for toppen af siden

Dharma hjulet er Tilogaards logo.

Links til de seneste nyheder
 

  2019 var et godt år for dyrs rettigheder  - sådan da

   Klima loven vedtaget, men indtil videre er det blot en hensigts erklæring - i 2020 skal en handlings plan vedtages i Folketinget

   Din bil sladrer om dit privatliv til data høsterne på internettet

   En illusorisk spøgelses historie om bevidstheds biologi

   Det hårde problem med bevidsthed -  nu på video

   Dalai Lama vil afskaffe eller reformere Tulku traditionen

Læs alle de ‘gamle’ nyheder fra 2019


(Læs i  indholdslisten  for de øvrige gamle nyheder.)
 

Klik her for toppen af siden

Tilogaard logo.

Seneste redaktion i artiklerne
her er links til  ændringer  og  tilføjelser
 

10. januar 2020:
                     Ordforklaringen, Ord ‘P:’  positiv tænkning.
13. januar 2020:
                     Ordforklaringen, Ord ‘K:’  karuna.
20. januar 2020:
                     Indholdslisten  (baggrunds billedet).
 

Klik her for toppen af siden

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 Klik på ‘like’ (thumbs up billedet)  -  klik igen
 og igen  -  og igen  -  indtil du er afvænnet...
Læs mere her:  Humane Tech

Playing  
  for      
 change: klik på billedet og lyt og se.

18. januar, opdateret den 19. januar 2020.  

Pema Tjødrøn opgiver Sakyong Mipham
men forbliver i Shambhala organisationen

Pema Chodron; foto Robin Holland.

 

 

 

Den kendte amerikanske  Dharmalærer Pema Tjødrøn  (Pema Chödrön), en af  Trungpa Rinpotje's hovedelever og en slags arvtager, opgiver sit virke i ‘Shambhala' organisationen. Hun  var en af grundlæggerne af det buddhistiske kloster Gampo Abbey i Nova Scotia i Canada, hvor hun bor. Hun vil ikke længere undervise hos Shambhala organisationens centre. Hun er stadig en  Lama, så vi må forvente, at hun vil undervise andre steder.

 I et opsigtsvækkende brev til Shambhala's medlemmer skrev hun:
"Da jeg læste det nylige brev fra Sakyong  [Mipham], hvor han meddeler, at han ønsker at genoptage sin lærer gerning og vil gøre det for alle, som måtte bede om det, blev jeg meget nedslået. Jeg oplever denne nyhed som en udtalt adskillelse fra alt, som er sket i det sidste halvandet år. Det føles hensynsløst, ugavnligt og uklogt af Sakyong  [Mipham], når han fremstår, som om intet var sket  [og]  uden at forholde sig til de, som var skadet, og uden at udføre noget 'dybt indre arbejde' hos sig selv."
 

 I en kommentar til Pema Tjødrøns brev skrev et medlem af Shambhala Ben Biggs, at:
"Lad mig starte med at sige, at jeg helt igennem respekterer Pema Tjødrøns svar  [på Sakyong Miphams meddelelse] og værdsætter henvendelsen. Jeg føler imidlertid ikke, at det rette svar måtte være at træde tilbage og ophøre  [Dharmalærer virksomheden]. Jeg ville have værdsat, hvis hun var trådt frem og henvendt sig direkte til Sakyong  [Mipham] i hendes egenskab af Dharmalærer.  [Hendes]  ophør vil ikke løse noget, andet end bidrage til organisationens sammenbrud."
 

 Men Pema Tjødrøns ophør som Dharmalærer i Shambhala er lidt mere indviklet. Hun fortsætter som medlem af organisationen, hvorved hun sikkert ønsker at bekræfte sin solidaritet med Shambhala's medlemmer, skønt hun er dybt frustreret over Sakyong Mipham og hans mangel på ansvar og selverkendelse. Så nedturen fortsætter for Shambhala. Organisationen kører stadig med underskud, og medlemmerne flygter væk. Sakyong Mipham er åbenbart stædig og vil ikke indrømme upassende og uetisk opførsel, selvom sådan påklagelig opførsel forekommer at være blevet fastslået med mange vidner. Det tyder på en alvor brist på Sakyong Mipham’s karakter og et vist fravær af et ordentligt moralsk kompas.

 Klosteret Gampo Abbey er en såkaldt 'lineage institution' af Shambhala og en såkaldt 'corporate division' af Shambhala Canada Society. Så alle bygninger, hele ejendommen med jord og løsøre tilhører officielt Sakyong Mipham som en konkret del af hans fiktive 'kongerige.' Hvis Pema Tjødrøn ikke længere vil undervise i klosteret, rejser spørgsmålet sig, om hun kan blive boende.  Så der sker sikkert mere i denne historie. Pema Tjødrøn er kendt af flere mennesker her i Europa, end Sakyong Mipham er.

Læs brevet her.
Læs om det hos Triccyle  -  og hos:  Lions Roar Magazine.
Læs også om Shambhala skandalen på Chapman University.

Læs den lange artikel samling om Shambhala organisationen.
 

Klik her for toppen af siden

16. januar 2020.  

Dyr er endeligt blevet til sansende væsner
et værdigt skridt for dyrs rettigheder

 

Isbjørn på Svalbard med fotografi apperat; fra New Atlas com; foto Roie Galitz.

 

 

Den social-demokratiske regering er blevet enig med sine støtte partier og Dansk Folkeparti om, at dyr ikke blot er 'levende væsner,' men så sandelig også er 'sansende væsner.' For nogle mennesker kan disse beskrivelser synes overfladiske og måske overflødige. Men det er på ingen måde tilfældet.
  Sansende væsner betyder væsner besjælet med sansninger, følelser, fortolkninger, mentale reaktioner og bevidsthed. Altså alle de fem  skandha'er. Med dette sprogbrug sidestilles dyr med mennesker, hvad angår det faktum, at de har et  sind ligesom os andre. Deres sind er også et 'beholder' sind, skt.:  alaya,  og en sindets virksomhed  (de 5 skandha'er). Det giver ikke dyr menneskerettigheder, for de kan ikke være statsborgere. Men det giver dem deres egen værdighed tilbage som ligeså sansende, ligeså følsomme, ligeså selvbevidste som os andre. De er ikke blot ‘produkter.’
 

 Det er en god begyndelse. Kæledyr har generelt et godt liv, men slagtedyr og vilde dyr lever i almindelighed ikke et værdigt liv i følge deres egne ønsker. Tamdyr er sikkert glade for alt det foder, som de får af de rare mennekser, som fodrer dem. Men de ville næppe være så 4 killinger. Fotograf ukendt.glade, hvis de vidste, at de skal betale med deres liv lidt længere fremme i 'produktionen.'
 De vilde dyr mangler natur at boltre sig i, fordi Danmark er helt dækket med landbrug og kommerciel skovdrift.
 Det kunne jo være, at vi får noget mere natur i forbindelse med tiltag for klima krisen. Det tales der i hvert fald om. Men indenfor landbruget går udviklingen i retning af store kødfabrikker, hvor slagtedyrene aldrig får solen at se eller lugte til frisk græs. Landbrugene med grise og høns er i det store og hele allerede store fabrikker med en industriel produktion. De økologiske landmænd har ellers vist, at man sagtens kan have grise på friland.  Også de økologiske høns lever et bedre liv end burhønsene.

 Det er dog stadig uetisk at slå dyr ihjel. Og det medfører en usund  karma. Men det er heller ikke godt at pløje jorden for at kunne så afgrøder. Ved pløjningen går utallige sansende væsners liv tabt, skønt det er meget små sansende væsner, som det går ud over. Så det er et meget stort etisk kompleks, som mennesker står overfor i vores behandling af dyr og miljøet generelt.5 kyllinger. Fotograf ukendt.
 Dyrene skal behandles ordentligt. Den bedste løsning, som vi kunne sætte i værk ret hurtigt, ville være at omstille hele Danmark til økologisk landbrug og gartneri. Riv fabrikkerne ned.

 Lovforslaget om en ny dyrevelfærdslov skal anden behandles den 30. januar. Den omtalte sætning i loven lyder sådan her: "Dyr er sansende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe."

Læs om det her  (DR)     Læs også den tidligere artikel.

Klik her for toppen af siden

Dharma hjulet er Tilogaards logo.

Anbefalede Dharma kursus
 

wvline


Karmapa's visdoms flag,

Flere kursus hos Dhagpo i Frankrig

                                   Program frem til maj 2020
       

wvline


Karmapa's visdoms flag,

Khenpo Tjødrag kursus i Sverige

wvline


(Når et Dharma centers program ikke befinder sig på listen med anbefalinger, betyder det ikke, at det er et dårligt eller ‘forkert’ program. Når der er en anbefaling, skyldes det at kursus er ganske særligt interessant eller ligger i forlængelse af undervisningen her på Tilogaard.)

Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk