1. oktober, opdateret den 19. oktober 2024.
Har du tid et øjeblik?
3 slags illusion: psykologisk tid, kronometer tid og oplevet tid
Albert Einstein sagde til filosoffen Henri Bergson (billedet t. h.) i en berømt debat fra 1922 i Paris: "Filosoffens tid eksisterer ikke; der er kun psykologisk tid, forskellig fra fysikerens tid." Mange iagttagere har over tid ment, at Bergson tabte debatten og Einstein (billedet t. v.) vandt. Emnet er jo kompliceret; især når Einstein kun ønskede at tale om sin relativitets teori og ikke rigtig forholdt sig til Bergson's kritik. Det blev ikke bedre af, at Bergson havde misforstået noget om Einsteins teori. Men faktisk tog Einstein fejl. Der er en tredie slags tid, filosoffens tid. Dette påstås i en artikel i Aeon Magazine, skrevet af professor Evan Thompson fra University of British Columbia i Vancouver, Canada. Så der er altså 3 slags illusion om tid. Det er på tide, at tidsånden forholder sig til tiden.
Et kronometer måler en rækkefølge af øjeblikke, men kun observationen af en rækkefølge gør det muligt for os at genkende disse tilsyneladende forskellige øjeblikke som en rækkefølge. Et ur måler ikke tid; det er os, som gør det ved at se på uret. Det var Bergson enkle argument. Så kronometer tid afhænger af oplevet tid. En rækkefølge af øjeblikke betyder en fortsættelse; det gik Bergson meget op i. I buddhismen hedder det santana, en fortsat række af øjeblikke, som er hvad der opleves som tid.
Så for at kunne måle et tids forløb, hvad enten det er kronometer tid eller psykologisk tid ('det tog en evighed' – eller: 'tiden fløj afsted'), afhænger målingen altid af oplevet tid – det at opleve en række af fortsatte øjeblikke, altså santana. Så selvom denne debat handlede om tid, befinder vi os igen i det 'hårde problem med bevidsthed'. For før vi har tid til noget, har vi bevidsthed. Vi oplever alting – herunder tid – på grund af bevidsthed; men hvad er bevidsthed? Hverken Einstein eller Bergson havde noget svar på det, selvom Bergson beskæftigede sig med emnet som en af de første filosoffer i Europa.
Med andre ord er 'filosoffens tid' det bevidste øjeblik og dets fortsættelse eller gentagelse i det næste bevidste øjeblik og så videre. Det handler ikke kun om tid, men om det eneste rigtigt virkelige i oplevelserne. Kun det nuværende øjeblik er virkeligt; det forrige er allerede pist væk, borte, forsvundet og et uvirkeligt minde, mens det fremtidige øjeblik er uvirkeligt, fordi det endnu ikke er opstået. Det nuværende øjeblik er desuden et så kort tids forløb gennem skandha'erne, at det oplevede allerede er fortid, når du bliver bevidst om det i den sidste skandha, bevidstheds skandha'en. For de forrige 4 skandha'er – som skaber bevidsthedens indhold – er jo allerede overståede, forbi og fortid, når oplevelserne når frem til den femte skandha. Det du faktisk oplever bevidst, er en repræsentation af det forrige øjeblik, hvor de 4 forrige skandha'er var aktive. Paradoksalt nok er selve nutiden altså også uvirkelig, eller i hvert fald slet ikke, hvad den udgiver sig for at være. Rent praktisk er det selvfølgeligt ikke noget problem, når du ser på uret, hvad klokken er, men det er immervæk tankevækkende.
Læs om det her (Aeon Magazine, USA).
Læs her om hvad en oplevelse egentlig er for noget (Dharma Leksikon).
Læs også den forrige artikel om 'det hårde problem' (november, 2019).
|