|
|
|
|
Lodjung kursus i maj aflyst
|
|
|
7. marts, opdateret den 10. marts 2023.
Ladakh ønsker at blive en delstat i Indienreligiøse ledere i landet forenet
|
![]() |
Karmapa's forårs kursus på KIBI 2023
Solcelle parker i Solrød, nej tak
Buddhisme i dagligdagen på Anabella - Charistian Ahner fortæller
Lovforslag til formodet samtykke ved organdonation luftes igen igen
Storebededag - og Vesak - bør bevares
Læs Alle de gamle nyheder 2023, kapitel 1.
(Klik for de øvrige: gamle nyheder her.)
|
|
|
![]() |
![]() |
|||||||
Shangpa Rinpotje besøger Himmerland
hos Karma Shedrup Ling - Drivhuset - 5 til 9 juli
Program følger senere oplyser centeret
|
||||||||
Sakya Tritjen besøger Københavnprogram den 19 - 20 July 2023 i
|
Nima Zamani skrev på Altinget, at den nuværende Grundlov giver lov til racisme og dikrimination. Det lyder jo fælt, indtil vi læser om den lovlige mulighed, som består i, at alle fremmede ansøgere om statsborgerskab i Danmark skal godkendes ved lov. Af den grund mener Nima Zamani, at folketingsmedlemmer med yderliggående holdninger således har ret til at nægte statsborgerskab til uønskede fremmede. Han skrev:
"Det er helt og aldeles i strid med grundlovens natur - der jo netop er at beskytte borgere mod magtfuldkommen diskrimination - at selvsamme grundlov giver magthaverne adgang til så indgribende og direkte diskrimination."
Denne betragtning er ikke korrekt. De fremmede er endnu ikke blevet til statsborgere, før deres navne er kommet på loven om statsborgerskab en gang om året. Diskriminationen er således både naturlig og redelig, i og med forskellen mellem danske borgere og udlændinge er en givet ting. Udlændinge har selvfølgelig rets beskyttelse i Danmark, men samtidig har de naturligvis ikke borgerskab. Der er noget traditionelt dansk retsfilosofi her, som Nima Zamani ikke er enig med; muligvis er han tilhænger af den engelske 'naturret' - at jura har sin egen naturlige logik, som ikke bestemmes politisk. I Kongeriget har vi ikke indtil videre været tilhængere af en sådan anglofil 'naturret' - magten kommer fra folket og ikke fra rets principper, hvis oprindelse stammer fra Romerriget - en ren mafiastat og et grusomt imperium fra for længe siden. Det er herfra, at begreb som 'natur ret' kommer (Kejser Justinian's Codex Jura).
Det er faktisk ønskeligt, at et politisk flertal betstemmer, hvilke fremmede skal opnå statsborgerskab. Det kan der også være sikkerheds politiske overvejelser bag, for eksempel i tider med krig eller folkevandringer. Derimod trænger Grundloven rigtig nok til en kraftig modernisering; det er der ikke tvivl om; men det er en anden historie.
Ingen har ret til dansk statsborskab med mindre vores valgte repræsentater tillader dem. Det forekommer et sundt rets princip, som der ikke er grund til at ændre på. Måske skulle en ny Grundlov sikre statsborgerskabet bedre i en fremtidig udgave. Men det skulle være for at beskytte de, som allerede besidder borgerskab i Danmark. Det er lidt af en glidebane, at regeringen fratog visse kvinder fra Islamisk Stat deres borgerskab med den grund, at de havde dobbelt statsborgerskab i også en anden nation. Dette forekommer et værre rod i rets tænkningen. I stedet for den slags kunne man forbyde dobbelt statsborgerskab; og forbyde enhver fratagelse af statsborgerskab i en ny Grundlov.
Det er vigtigt med borger rettigheder. For udlændinge er det vigtige, at de nyder lighed for loven; men ingen kan have en 'naturret' til et borgerskab, med mindre man besidder et sådant i forvejen.
Læs om det her (Altinget).
Læs også den tidligere artikel (13. oktober, 2020).
Lama Tønsangs helbred er meget alvorligt truet af en covid-19 infektion, som han har pådraget sig på trods af alle forholdsregler omkring ham i flere år for at beskytte ham mod netop dette. Da han i forvejen er svækket af diverse sygdomme og har dårligt hjerte - plus at han helt enkelt er ganske gammel - gør at hans liv er i stor fare lige nu.
Læs om det her (Montchardon).