Normalt   åbent   
 hver dag  efter 12 
  ring  eller  email  
   før  du kommer   

Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for befrielse og oplysning

Ukraines flag - støt Ukraines uafhængighed og frihed - og klik og lyt til sangen 'Sat Chit Ananda' ved Carolina Farias, Enzo Alfredo Buono fra Playing for Change
 
  Klik sangens tekst 

Forsiden

sitemap

Tendar

Nyhederne

  Klik her og læs om redaktionen af nyhederne  

27. februar 2024.  

Etisk Råd til debat
 

Brennan Monorail - et tog som kører på kun en skinne; og jo, det findes faktisk med en indbygget gyro, som holder toget på sporet; fotomontage af Tendar Olaf Høyer; ukendt fotograf.

 
  Svend Brinkmann har skrevet et indlæg til Altinget om Etisk Råd, som angiveligt bliver ignoreret af regeringen. Svend Brinkman er professor i kommunikation og medlem af Etisk Råd. Han skrev blandt andet: "Debatten er blusset op, efter at regeringen er gået imod flere af rådets anbefalinger – blandt andet vedrørende  formodet samtykke til organdonation  og legalisering af  aktiv dødshjælp  i Danmark, som regeringen i begge tilfælde er for."
 

Garanti segl: 100% etisk; fotomontage af Tendar Olaf Høyer.
"Han skrev videre: "Etik udspringer af følelser og ikke af fakta. Er vi uenige om følelser, kan vi i sidste ende kun påvirke og måske overtale hinanden, og ellers må vi slås, for etikken er hinsides det rationelle domæne, og herved bliver etiske diskussioner subjektive og irrationelle."
  Så alle holdninger er ikke blot begrundet i følelser og fakta, men også personlig overbevisning. Det er en meget begrænset forståelse for behovet for etik, sanskrit:  shila, i samfundet. Faktisk bør etikken i samfundet opretholdes af medborgerne af helt andre grunde, som går ud over etablerede fakta, for eksempel om rentabilitet, og personlige følelser omkring for eksempel selv bekræftelse og egen vinding (profit) med afledte politiske holdninger.
 

  Etik bør udvikles på en skala af holdningers og handlingers  gavn  og  skade. Den gode etik gavner, og den dårlige skader. Så er der en stor fælles mængde, hvor der netop er grund til diskussion, hvor etikken kan medføre gavn for nogle, mens samtidigt andre skades. Men ofte er den modsætning nem at overskue, for eksempel hvis nogen påstår tab og skade på grund af miljø politik, som begrænser deres forretning.
  Det er ikke dårlig etik at tillade den slags tab og skade, da de forurenende firmaer eller private i årevis har nydt godt af frit at kunne forurene uden modregning. Dette eksempel har netop ikke noget med 'personlige følelser' at gøre.
 

Den skotske liberale filosof Adam Smith, far til kapitalismen; fra National Gellery of Scotland; ukendt fotograf.
Kapitalismen er grundlæggende uetisk, hvilket affføder et behov for regulering, som allerede Adam Smith, kapitalismens far (se billedet) gjorde opmærksom på, da han som den første anbefalede brug af kapitalisme i samfundet for over 200 år siden. Han var professor i etik, faktisk. Han mente ikke, at kapitalismen var god moral eller høj etik, men at den alligevel kunne gavne samfundet, når den blev ordentligt reguleret for sin manglende moral og spiritualitet. Vi kan derfor ikke forvente, at kapitalister prioriterer etik. Deres forretnings motiv er ikke etik. Vi kan kun forvente, at de overholder loven, så Folketinget har et stort behov for uvildig etisk rådgivning. Måske skal der flere slags rådgivere til, end blot de filosoffer og andre akademikere, som i øjeblikket sidder i Etisk Råd.
 

Garanti segl: 100% etisk; fotomontage af Tendar Olaf Høyer.
Etik kan ikke udvikles på baggrund af noget objektivt som sådan, men på den anden side er etik ikke blot subjektiv. Etik er en universel standard, som ikke har sin oprindelse i religion eller filosofi, bortset fra samfunds filosofi. Naturligvis vil religionerne indeholde etik i deres grundvold; men etik kommer ikke fra religion som sådan. Det er menneskers fællesskab, som skaber behov for etik og moral. Alle forstår gavn og skade. Det er det universelle, som samtidigt hverken er subjektivt eller objektivt, religions baseret eller en slags overtro. Den store grå zone, som er vanskelig at navigere i er samspillet mellem den enkeltes ret og samfunds hensyn. Begge faktorer kan nemt overdrives. Det burde dog i almindelighed være ret nemt at fastslå, hvad der er gavn og skade.
 

  Sven Brinkman slutter: "Måske findes der etiske sandheder – eller i hvert fald mere eller mindre velbegrundede etiske positioner – som ikke bare er rene subjektive følelser på den ene side eller rå objektive kendsgerninger på den anden." Det er ikke et måske, men en opdagelse, som ikke er svær. Det svære ved etik har hidtil været, at man tog udgangs punkt i sin religion, sin samfunds klasse eller sin egen interesse. Man har været lidt blind for den 'universelle' etik. De politiske partier har ofte ikke tilgodeset alle samfunds interesser i deres etik; og ofte mangler de ganske enkelt en velbegrundet etik, hvor ingen kommer til skade ved de politiske partiers overlagte politik. Her tænker jeg naturligvis på de fattige, svage, syge og på andre måder handikappede mennesker og dyr i samfundet. Selvom de fleste er enige om, at det er forkert at sparke på de, som allerede ligger ned.
 


Læs hele artiklen her   (Altinget).


Klik her for toppen af siden

24. februar, opdateret den 25. februar 2024.  
 

Nepalesisk film om Shambhala
 

Klip fra Shambhala filmen med de to hovedpersoner; filmskaberen Min Bahadur Bham har instrueret; fotograf: Aziz Jan Baki.

et indblik i en gammeldags livsform
i  Himalaya bjergenes øvre regioner

 
  Den nepalesiske forfatter og instruktør Min Bahadur Bham har lavet en film om det tibetanske kultur område i det Nordlige Nepal, hvor folk er af tibetansk oprindelse, sproget er tibetanske dialekter og kulturen er tibetansk buddhistisk. Og alting foregår i mindst 3½ km's højde – og højere. Filmen foregår i disse egne med høje bjerge, yak okser og sne.
 

  Plottet i filmen handler om kærlighed. Der synes at foregå en glidende overgang fra polyandri (en kone gift med flere brødre) til et ønske om monogami; og der er muligvis også et sidespring. Dette sidespring er ikke velset i landsbyen, så den kvindelige hovedperson tager på en rejse for at finde sin mand, som tidligere er rejst på forretningsrejse til Lhasa i Tibet. Hun vil forsones, renses og elsker vist kun ham, sådan rigtigt.

 
Titelblad til Shambhala filmen; filmskaberen Min Bahadur Bham har instrueret.
 
Her bevæger historien sig så i en mere spirituel retning og introducerer  Shambhala. Kritikerne af filmen synes, at det hele udvikler sig for langsomt. Men det er en meget smuk fremstilling af dette ret specielle miljø i Asiens højeste landskaber, hvor den moderne verden ikke rigtig synes at være nået frem til endnu. Der er lange beskrivelser af livet i landsbyen og folks forhold til hinanden. Selvom filmen er fiktion, er der således et antropologisk aspekt ved den. Den skildrede kultur er ved at forsvinde for bestandigt. Filmen er smukt fotograferet og virker meget autentisk.
 Filmen blev vist i Berlin på Berlinalen filmfestival; det vides ikke, hvor eller hvornår du måtte kunne se den online eller i Danmark.
 

Læs en anmeldelse her   (Hollywood Reporter, USA).

Læs en anden anmeldelse her   (Variety Magazine, USA).

Læs et interview med instruktøren her   (The Festival Insider).


Klik her for toppen af siden

Dharma hjulet er Tilogaards logo.

 

Links til de seneste nyheder

 

Elefanten i meditations salen (februar)

Den problematiske organdonation (januar - februar 2024)

 

Regeringens ældre reform er en tynd kop te (februar)

Du ønskes et godt 'Drage på Træelementet' tibetansk nytår (januar)

 

Nye munke forbudt i tibetansk kloster i Kham (januar)

6 – 13 marts; Karmapa 'Public Course' på KIBI (januar)

 

Læs Alle de gamle nyheder 2024, kapitel 1.

 

(Klik for de øvrige:  gamle nyheder her.)


 

Klik her for toppen af siden

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 Klik på ‘like’ (thumbs up billedet)  -  klik igen
 og igen  -  og igen  -  indtil du er afvænnet...
Læs mere her:
Humane Tech


Data Ethics
er en dansk tænke-tank
om etisk    
behandling 
af alle data

22. februar 2024.  
 

Nu kommer non-buddhismen

Mange overlappende bedeflag fra Le Bost Kloster i Frankrig; foto Gunhild Jug.


ikke-buddhismen er en følge af den franske anti-
filosofi anvendt på klassisk Dharma for at undgå
konformitet – og gøre folk nysgerrige om sig selv

 

  Betydning og følge af at identificere sig med sin egen opfattelse af Buddha's Lære og bestemte buddhistiske grupperinger, kan være yderst begrænsende for egentligt fremskridt på vejen til  Nirvana. Ganske vist vil alle  3 fartøjer til befrielsen  understrege behovet for at opgive  tilknytning  og  identifikation  med alle  oplevelser. For at gennemføre et sådant projekt rent praktisk, må man jo knytte sig til og identificere sig med Buddha's Lære – og knytte sig til i hvert fald visse  Dharmalærere, som formidler denne lære.
  Der er derfor behov for en meta-anskuelse, som forholder sig til  det at anskue; eller en meta-filosofi som forholder sig til filosofi. Og altså følgelig en meta-psykologi, som forholder sig til psykologi, især anvendt psykologi. Det er baggrunden for, hvad der kaldes for 'Non-buddhisme'. Et begreb, som ultimativt stammer fra den franske filosof (eller anti-filosof) François Laruelle (se billedet nedenfor), og som er blevet videreudviklet i de buddhistiske kredse i USA af Glenn Wallis, en amerikansk akademiker.
 

François Laruelle, den franske anti-filosof; ukendt fotograf. 
 
Det er en gyldig kritik, som der her bringes på banen. Men det er også et område, som allerede behandles af buddhistisk praksis, når den bliver dygtigt udført ved dyb  meditation. Det vil sige, når en praktikant både har skabt sig et overblik over buddhistisk anskuelse og meditation – samt udviklet en grundig forståelse af begge emner – vil vedkommende bevæge sig videre fra teoretisk psykologi og anskuelse til praktisk anvendelse under meditation og meditativ fordybelse, sanskrit:  samadhi.

 
  Når således både  shamatha, samadhi og anskuelsen udføres korrekt, ender praktikanten naturligt i disciplinen indsigtsmeditation, sanskrit:  vipashyana. I den første fase af vipashyana vil man analyse sit  sind  ved direkte iagttagelse, sanskrit:  pratyaksha. Det er den virkelige meta-psykologi og  yoga. Det er her, det klør, og det er ikke spekulation. Det er observation eller iagttagelse af sindet, mens det arbejder med sine oplevelser. Derfor vil denne disciplin også udvikle en meta-bevidsthed – om det at være bevidst.
  Det er også her, at man overskrider enhver tilknytning og identifikation, herunder med en særlig filosofi, psykologi og med specielle grupper af mennesker. Så det kunne synes, at 'non-buddhisterne' er de dovne, som aldrig har praktiseret dygtigt eller dybt, og som måske har et lidt overfladisk forhold til det, som buddhismen faktisk handler om. Altså  Nirvana. Nirvana omtaler de i hvert fald slet ikke.

Buddha Sakyamuni, terrakotta hoved fra Gandhara kulturen med et romantisk udtryk; ukendt fotograf.
Vi skulle jo gerne alle nå derhen, men det er ikke der, de fleste befinder sig. Derfor er denne form for kritik ved 'non-buddhisme' slet ikke ved siden af. Selvom den er ret spekulativ. Desuden anvender og tilskynder non-buddhismen til at tilegne sig moderne vestlig filosofi og psykologi. Det er naturligvis ikke obligatorisk, og mange vil finde det overflødigt, men det hjælper til at give buddhistisk anskuelse perspektiv. Så det er heller ikke nødvendigvis et spild af tid.

 
  Måske har de fleste mere gavn af at involvere sig i både buddhistiske anskuelser og særlige grupper af praktiserende, end at sætte sig ned og spekulere over non-buddhisme. Pointen er at holde igen med tilknytning og identifikation, også med Buddhismen. Som led i buddhistisk praksis er det ikke en ideologi, som vi har brug for, men forståelse for vores sind og vores egen  Buddhanatur. Ved at identificere os med den og således udvikle tilknytning til vores eget sinds basis eller grundlag, skaber vi en modvægt mod den almindelige tilknytning og identifikation, som skaber alle de store problemer for os i verden (samsara).

Zen patriarken Hui Neng river en Sutra i strykker; ukendt kunstner. 
Så atter en gang peger kompasset mod det at give slip, sanskrit:  naishkramya. (Billedet viser  Zen  patriarken Hui Neng rive en  Sutra  i stykker. Formodentlig fordi  indsigt  er forskellig fra al slags formel  Dharma.) De fleste kan ikke bare give slip på al deres tilknytning og identifikation sådan uden videre. For at komme i gang, må de først have noget andet at hænge frakken på. Derfor arbejder vi med anvendelse af  modgift  til både  begrebsmæssiglidenskabelig  og  karma  dominans i sindet og oplevelserne (de 3 slør). Men når vi går i gang med vipashyana meditation, kan vi anvende den ultimative given slip på det hele – uden at sætte noget i stedet.
 

  I vipashyana's første fase holder vi stadig fast i noget, nemlig sindets rum og klarhed (alaya) mens vi giver slip på oplevelserne. Det er basis for vores analyse eller observationer. Men i den anden fase af vipashyana, giver vi slip på det hele. Det er udtrykt med sådanne paradoksale begreber som  amanaskaraasmriti  og  sahadja. Ligesom anarkisterne i politik, sætter vi ikke noget i stedet for at holde fast i et eller andet. Denne sindstilstand er basis for, at sindet måtte  genkende  sig selv og således  befri  sig selv og belyse sig selv, fordi sindet selv får en meta-dimension, når det genkender sig selv.

Buddha Sakyamuni, terrakotta hoved fra Gandhara kulturen med et romantisk udtryk; ukendt fotograf.
Mange mennesker ser derfor intet behov for non-buddhismen. Et spild af tid og indsats. Det er i min optik en misforståelse; det er godt for os at anerkende vores egen europæiske filosofiske og psykologiske tradition og bruge den til noget i vores buddhistiske projekt. Herved integrerer vi også buddhismen i en europæisk sammenhæng, hvilket gør det nemmere at undlade at prøve på at blive til en asiatisk buddhist, hvilket vi som danskere alligevel ikke kan, med mindre vi er fødte som for eksempel vietnamesere eller tibetanere i Asien, så vi har det i blodet fra barnsben af.

 
  Non-buddhismen er også ganske velegnet til kritik af de asiatiske buddhistiske strukturer, som gør sig gældende også i de europæiske buddhistiske strukturer, som vi har for hånden i disse år. Der mangler en selvkritisk kultur i Asien, når vi taler om buddhisme. Også i Asien anbefales det ganske vist buddhister at være selvkritiske, men det angår kun den enkelte. Altså at tage vare på, ikke at misforstå sin egen eksistens og sit eget sind; at kunne gennemskue diverse illusioner, sanskrit:  maya  – og  ahamkara. Derimod anses det i Asien for en uskik at kritisere sine ældre, sine foresatte eller Guru'en. Eller for den sags skyld de store klostre og templer og disses ledelses strukturer. Det er en middelalderlig tradition, som stammer fra typisk enevældige staters organisations form, som var dominerende i Asien helt op til moderne tid, og som stadig dominerer visse steder, for eksempel i Kina.

 
Matthew-O'Connell, amerikansk coach og forfatter; ukendt fotograf. 
Matthew O'Connell (se billedet til venstre) har praktiseret i over 30 år og har deltaget i udviklingen af tankerne omkring 'non-buddhisme'. Han har skrevet en artikel til Tricycle Magazine i New York om emnet. Han skrev blandt andet:
  "How we become blinded by an inability to see beyond any system of practice or group we become absorbed into or identify with and how we counter such a process. There is no claim that such a process can be eliminated entirely or fully transcended. To participate meaningfully in any group is not a sign of this mechanism being problematic per se, for a degree of assimilation is always a feature of committed social participation. Rather, the degree to which we commit to, identify with, and speak from a given system of thought and practice is the degree to which that system captures us with our capacity to see the world in its variety and complexity beyond that system’s meaning-making apparatus being reduced and, in the worst-case scenario, lost. Cults are perhaps the stand-out example of this process at the extreme."


Læs artiklen her   (Tricycle Magazine, USA).

Læs også om:  What is Non-buddhism?   (Imperfect Buddha).

Læs videre her   (en blog samling).

Læs også: Elefanten i meditations salen (klummen til venstre).


Klik her for toppen af siden

25. februar, opdateret den 27. februar 2024.  

Kina er fortid for erhvervslivet

Vi er tvunget til at vælge fra

Skilt holdes op med teksten: karma for a dollar; ukendt fotograf.
 

I Magasinet Computerworld i Danmark har chefredaktøren Lars Jacobsen skrevet en advarsel om problemet Kina. Rettidig omhu kræver, at danske firmaer forlader Kina, flytter deres investeringer og finder nye markeder og leverandører i andre lande, hvor demokratiet nyder bedre dage. Vietnam er ikke meget bedre end Kina, men Indien er. Og det meste af Sydøstasien.
 

  Lars Jacobsen skrev: "efterhånden som konflikten mellem Kina og USA varmes op på begge sider, er der stor chance for, at spørgsmålet før eller siden bliver et 'dem eller os?'. Det spørgsmål burde være forholdsvist nemt at besvare. For det et valg mellem demokrati og regler og mellem diktatur og den stærkes magt. Det gælder stort set uanset partifarven på den amerikanske præsident. Men fordi vi alt for længe har prøvet både at spise kagen og tage den med hjem, kommer valget til at gøre ondt."
 

  Kina er desuden i intern krise. Det handler ikke kun om fraværende mennskerettigheder, ikke-eksisterende demokrati, imaginær retsstat og de nationale mindretals manglende frihed. Hele sektoren for fast ejendom er ved at kolapse. Bil industrien er på sammenbruddets rand, især hvad angår elektriske biler. Befolknings tallet er dalende. Kina er ikke i en døds spiral, men i en meget dyb strukturel krise. Det er vanskeligt at omtale problemerne i det kommunistiske kinesiske imperium, fordi det kunne antyde kritik af regeringen og kommunist partiet og således true imperiets overlevelse. Desto mere krise på vej.
 

Læs artiklen her   (Computerworld dk).


Klik her for toppen af siden

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk