Forsiden

sitemap

Tendar

Nyhederne

  Klik her og læs om redaktionen af nyhederne  

20. september, opdateret den 22. september 2023.  

Koran afbrændings lovforslaget
får måske utilsigtede følger

det bliver  også  strafbart  at hylde  den  ulovlige
handling og måske er din bordlampe 'utilbørlig'
 

 
Når man ikke som tidligere foreslået her på nyhedssiden vil beskytte mindretal mod overgreb og ringeagt ved at udvidde racisme pragraffen, men i stedet vil lave et slags præcisions indgreb mod specifikt Koran afbrændinger, får det uheldige virkninger for ytrings friheden, kritiserer fremtrædende jusister.
(Billedet viser et formodentligt ulovligt afhugget Buddha hoved, som på utilbørlig vis bruges som lampefod.)  Forhåbentlig retter lovgiverne op og laver fornuftige love.

 
  Der kommer også andre utilsigtede virkninger af lovforslaget, som ingen vist har tænkt på. Nemlig i forbindelse med buddhismen. Det vil formodentlig i fremtiden blive strafbart at kalde sin natklub eller bar for 'Budddhabar' - og at anbringe Buddha statuer i den slags alkoholiserede miljøer, som ikke er lavet for udførelse af religiøse handlinger eller meditation. Og det vil blive strengt forbudt at sælge stearinlys i form af Buddha'er med en væge på toppen af hovedet, fordi det ville være strafbart at afbrænde Buddha statuer.

 
  Det er ordlyden i lovforslaget med ordene 'utilbørlig', som vil blive fortolket måske bredt - og altså også ret specifikt. Et indgreb mod Buddha som lampefod er nok lidt overdrevet, mens et forbud mod brug af ordet 'Buddhabar' samt afbrænding af Buddha'er som stearinlys nok er meget godt.
  Nu klager flere kunstnere også over lovforslaget, fordi de så skal tænke sig om, før de benytter religiøse ting og symboler i deres kunst, når sådan brug muligvis kan misforstås. Eller fordi man gerne vil provokere, så man kan ikke lide den slags begrænsninger.

 
  Det er jo altid en god ting at tænke sig om, før man gør noget. Men det er naturligvis et spørgsmål, om der skal lovgives om det; folk burde blot naturligt respektere al ægte religion. Og det er måske en god ide, hvis man gerne provokerer, at man ikke samtidigt unødigt sårer nogen eller tramper på dem, som allerede ligger ned.
  Skal vi have en slags blasfemi lov som foreslået, duer det ikke at bruge ord som 'utilbørlig'. Udtryk som 'ikke at nedværdige og misbruge' folks religiøse symboler ville nok være bedre. Pointen må jo være at undgå at skade nogen, når det virkeligt ikke er nødvendigt.

 
Læs om det her   (Altinget).

opdatering den 22. september 2023.  

 
  Regeringen og de radikale vil nu tage kritikken til efterretning og rette på lovforslaget. Der skal ikke gælde de samme straf rammer for en afbrænding af Koranen og en omtale. En omtale betyder formodentlig at opfordre til for eksempel en afbrænding eller at hylde sådanne handlinger. Hvad formuleringen af loven bliver som slut resultat er lige nu usikkert. Loven genfremsættes en gang i oktober måned, og så får vi vel se, hvad det er blevet til. Men man vil åbenbart ikke ændre på brugen af ordet 'utilbørlig' - skønt det lyder som noget, der angår en børnelokkers udskejsler og ikke så meget noget med Rasmus Paludan, som godt kan lide at brænde bøger. Ordet er frygtelig gammeldags og er i øvrigt udgået af sprogbrugen i Danmark for en hel del år siden.
  Kunstnere og lampe fabrikanter må til at tænke sig om, før de laver noget kontroversielt; regeringen har tilsyneladende ikke tænkt sig at tage særlige hensyn til dem.

 
Læs om den nye udvikling her   (Altinget).

Læs også den tidligere artikel   (juli - august 2023).

16. september, opdateret den 18. september 2023.  

Din nye bil sladrer om dig

og du ved ikke til hvem eller hvorfor

 
  Mozilla Foundation, som er kendt for internet browseren Firefox, har offentliggjort en rapport om forskellige bilmærkers indsamling of private data fra biler, som omhandler ejernes brug af bilen. Det er så et spørgsmål, hvor gode disse bilmærker er til at passe på dine data, som til at begynde med slet ikke er deres. Det er også et godt spørgsmål, hvor nemt det er at slippe for denne type overvågning. Typisk er, at du selv skal foretage dig alt muligt for at få det til at ske. Normalt kan det betyde, at bilens internet forbindelse afbrydes, skønt det ikke er klart hvorfor. Bortset fra at det vil gøre forbrugerne motiverede til at tllade data indsamlingen og til at opgive deres privatlivs rettigheder.

 
  Det er for det meste infotainment computer systemet, som sladrer, måske fordi dettte system jo netop har en internetforbindelse indbygget. Det kan være praktisk til at blive opdateret om trafikpropper eller søge adresser på internettet undervejs. Men der er flere andre computersystemer i bilen, som kan dele forbindelsen og sende dine private data om din kørsel, hvor hurtigt du kører, hvor meget du tæsker din bil, hvor du er henne, og oveni hvem du lige havde en samtale med på telefonen - inklusive vedkommendes privat adresse, email og andre følsomme data, som du måtte have indtastet på bilens computer. Eller som din bils computer henter fra din telefon. Din bil kan på denne måde samle info om dig, som er meget privat, for eksempel seksuel orientering, sygdomme, handikap og meget mere.

 
  Det er et problem, at du som bilejer ikke har fuldstændig tilgang til - og direkte styring af din bils computere. Som bilejer bør du have fuld kontrol over, hvem din bil ringer til og uploader dine private data til. En sådan kontrol har du slet ikke på de nyere moderne biler. Du kan ikke indstallere dine egne sikkerheds programmer og så videre, ligesom du kan på din PC. Din bils computere er en lukket verden, hvor du kun ser og interagerer med overfladen. Der er ingen adgang til makskinrummet. Og du kan ikke få tjek på, hvor godt dine data er beskyttet mod for eksempel hackere - eller din bilfabrikant og hans forretnings forbindelser, som godt kan lide data indsamling mod et mindre honorar.

 
  I stedet for dette overvågnings system, bør der lovgives, så bil fabrikanterne ganske enkelt ikke må indsamle private data - eller kørsels data. Det er da glimrende, at bilen indsamler data, men det bør kun være ejeren af bilen, som kontrollerer disse data. Med andre ord, skal bil fabrikanterne kun foretage data indsamling, når og hvis bilejeren aktivt melder sig ind i ordningen. Det duer ikke, at man kun kan melde sig ud - af nogle af data indsamlings ordningerne.

 
Læs om det her   (The Drive, USA).

Læs også den tidligere artikel   (december 2019).

Links til de seneste nyheder

En perle af en video fra Canada - om 'Lille Tibet' bydelen Parkdale i Toronto (september 2023)

Den 17. Karmapa Thaye Dordje besøgte Le Bost Kloster i Frankrig (september 2023)

Grisene dør som svin (august 2023)

Karmapa's søn bliver 5 år gammel (august 2023)

Nu må Tibet ikke hedde Tibet (august 2023)

At brænde bøger - især Koraner (juli - august 2023)

Læs Alle de gamle nyheder 2023, kapitel 2.

(Klik for de øvrige:  gamle nyheder her.)

22. september 2023.  

Cement i stedet for gammelt kloster

Dhamma Sakyamuni Monastery - et klippehule
kloster  i  Gunung  Kanthan  - Malaysia  kræves nedrevet for at bane vej for cement produktion

 
Et Thai buddhistisk kloster i en klippehule på et kalkstensbjerg i den centrale Malakka halvø har tabt en retssag om sin eksistens til et cement konglomerat. Cement firmaet har tilsyneladende ret til at udvinde kalk fra hele bjerget, inklusive klosterets placering. Bjerget som sådan tilhører åbenbart staten, men som så mange andre steder i den tredje verden, er der vrøvl med ejendoms registreringen. Klosteret har ligget der i over hundrede år. Efter almindelige rets principper burde klosteret have vundet hævd til at være, hvor det er. Også selvom munkene ikke har den direkte ejendomsret til stedet og omgivelserne. Regeringen burde vel have taget hensyn til Klosteret, da de gav koncession til cement firmaet. Et eller andet synes at være helt galt.

 
  Munkene appelerer nu til den lokale Sultan og regering. Malaysia er en forbundsstat. Du kan deltage med din underskrift på en appel på et link forneden.

 
Læs om det her   (Buddhist Channel, Malaysia).

Læs mere her   (Klosterets netsted).

Her kan du deltage i en underskrifts indsamling mod dette overgreb   (Change.org).

12. september, opdateret den 14. september 2023.  

"Lav om på alt - ja - alting"

AGI - Open AI - GPT4 - Generative Pre-trained Transformer 4 (seneste model) - ChatGPT

 
 
  Alle disse software / hardware teknologier har rigtig fået fart i udviklingen i de sidste 4 år. Alle de store internet tech giganter har i årevis arbejdet med og udviklet simpel kunstig intelligens. Men ingen havde sat sig for at lave en virkelig selvstændig og selvstyrende kunstig intelligens. Hvis nogen drømte om det, ville de hurtigt miste deres job hos alle de store tech firmaer. Indtil 'Open AI' dukkede op og begyndte at drømme de forbudte drømme i 2015, styret af blandt andre Sam Altman (se billedet) og til at begynde med også Elon Musk. Som sædvanligt kunne man sige, ville Elon Musk på et tidspunkt overtage det hele, men i stedet måtte han forlade bestyrelsen. Og det var sikkert meget godt.

 
OpenAI udfører forskning om kunstig intelligens med det erklærede formål at udvikle 'sikker og gavnlig' kunstig generel intelligens (AGI - Artificial Generel Intelligence). Det bliver defineret som 'særdeles selvstændige systemer der overgår menneskers [formåen] til at [udføre] det meste økonomisk værdifulde arbejde' ("highly autonomous systems that outperform humans at most economically valuable work"). (OpenAI charter.)
  Det ligger i ideen med alt dette, at det potentielt må være muligt at udvikle en kunstig bevidsthed, som er sig selv bevidst. Selvom dette er umuligt, er de fleste af denne slags nørder i denne tech verden overbevist om, at det må kunne lade sig gøre - på en eller anden måde, tror de. Selvom bevidsthed jo netop er  det 'hårde' problem  i al videnskab og erkendelses teori. Folk må vel tro hvad de vil, men det er bestemt ikke, hvad vi kan forvente fra denne teknologi, selvom den virker ret utrolig. Bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, er noget helt andet.

 
Steven Levy har skrevet en længere artikel i Wired Magazine om disse nye 'kunstige intelligenser' der er kendt som softwaren Chat-GPT af de fleste, og som i sin seneste form fra 2023 hedder GPT-4 - Generative Pre-trained Transformer 4. Det er den nye kunstige intelligens, som både kan lære sig selv alt muligt - afhængig af input naturligvis - men også er i stand til at programmere i alle kendte programmerings sprog. Det er altså ikke blot et computer program eller en internet platform. Det er faktisk begge dele, som betjener sig af enorme data baser, som tilgås via internettet. Så den underliggende software er på denne måde et slags konglomerat af flere EDB teknologier, som samkøres med utallige parametre eller indfaldsvinkler, hvorved uendelige mængder data sæt sammenkædes til brugbare mønstre. Som for eksempel sprog, matematik og ideologi.

 
Det er både fantastisk og meget skræmmende, fordi det ganske åbenbart kan misbruges i stor stil. Det har dog ikke så meget med intelligens at gøre. Systemet kan kun behandle, sammensætte og besvare, hvad det er blevet fodret med. Men det ligner intelligens, fordi der er så mange parametre i samkøringen, så svar på diverse spørgsmål kan forekomme fornuftige. Dog ikke altid. Og nogle resultater er direkte forkerte. Og især ideologiske problem stillinger behandles uden brug af moral eller etik, så man får meget ubehagelige besvarelser på spørgsmål. Og det er også en lang udviklings historie for disse teknologier, hvor som sædvanligt etikken behandles til sidst som rosinen på pølseenden. Men ikke blot halter etikken; udviklerne i Open AI firmaet er selv stærke fortalere for regulering, begrænsninger i teknologien og en grundlæggende indlæring for de kunstige intelligenser i etik. (De er bare ikke rigtig kommet i gang endnu  [?]. Som sædvanlig mener opfindere, at det er vigtigere at udvikle teknologien først.). Så læs Steven Levy's artikel. Emnet forekommer vigtigt - der er naturligvis et link for neden.

 
Det er spændende læsning om AGI, Open AI, GPT-1, GPT-2, GPT-3, GPT-4, GPT-5 (som er den nye model under udvikling) og ChatGPT. Om et open source software projekt, som blev forvandlet til et kommercielt firma med en eksklusiv aftale med Microsoft. Mange taler om dette, men ikke så mange ved noget om det. Denne teknologi kan med tiden vende op og ned på en masse ting i vores verden, selvom vi ikke er der endnu. Lige nu er det lidt ligesom de første hostende biler i en verden af hestevogne, dårlige veje, naturlige lyde og stilhed.

 
Teknologien skriger også på præventiv regulering, for den er i sit udgangspunkt fuldstændig uetisk, anarkistisk og uden regler - bortset fra hvordan man ganger og dividerer - og tjener penge. Der er også problemer med copyright ejere og holdere; og det er faktisk ganske uhyrlige og enorme problemer, for disse teknologier kan slet ikke udvikles uden at samkøre enorme mængder af data sæt, som alle er belagt med copyright. Det har udviklerne hidtil set stort på. Ultimativt kan det betyde teknologiens hurtige dødsfald ved utallige retssager især i USA. Der er selvfølgelig også mondæne problemer med snyd til diverse eksamener. Og der er profit motiver i trilliard $ klassen og så videre.

 
Som du kan forstå er det hele ret farligt og reguleringen vil næsten med garanti komme alt for sent. Så projektet, som skal være menneskehedens fremtid, ser meget umoralsk ud og inviterer derfor til et forbud. På grund af global kapitalistisk konkurrence synes et forbud dog helt urealistisk. Og alle nationernes militære styrelser vil slet ikke kunne holde deres fingre væk fra det. Så vi lever virkelig i en interessant tid, som kineserne siger.

 
Set i et buddhistisk perspektiv er det blot  samsara  i cyberspace, så det vil noget. Udviklerne af Google startede jo med et motto om, 'ikke at gøre ondt'. Men blev så alligevel overvældet af profit motivet, da penge er den virkelige verdens religion. Med de nye teknologier kan det virkeligt gå meget mere galt, end det allerede er gået med de kendte internet tech firmaers dominans af internettet og hvordan vi benytter det. Det er et åbent spørgsmål, om vi som verdens samfund kan få styr på dette. Et gæt er: nej; ikke før det er for sent.

 
Læs Steven Levy's artikel her   (Wired Magazine).

Læs  her  om  Open  AI  på  Wikipedia   (Wikipedia).

Læs om en alternativ tilgang til GPT her   (New Atlantis).

OECD retningslinjer, som også Danmark har tiltrådt   (OECD).

  EU foreslår indførsel af en 'AI Styrelse' til at overse industrien. Her er et link til EU forslaget til regulativ for kunstig intelligens inklusive denne AI styrelse, som skal koordinere medlems staternes Data myndigheders indsats på området. Forslaget er til behandling i EU Parlamentet.  Læs om det her  (EU-lex).