 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
|
|
||||||
Om Buddha 2Buddha Sakyamuni’s historie
Buddha Sakyamuni (den oplyste [Buddha] helgen [muni] fra Sakya folket) er navnet pÃ¥ den sÃ¥kaldte historiske Buddha, som levede og virkede for omkring 2600 Ã¥r siden pÃ¥ Ganges-sletten i Indien, mest i landet Bihar, som betyder Klosterlandet, pÃ¥ grund af de mange klostre som senere opstod her. Han blev født i Lumbini som prins Sidhartha Gotama i et lille land befolket af Sakya folket ved Himalayas forbjerge, hvor han voksede op i byen Kapilavastu, landets hovedstad. Det vides ikke med sikkerhed, hvor stort dette folk og land var, men hele Ganges-sletten var langt ringere befolket end nu, og der var mange og store skove overalt. Historisk befinder denne periode sig i en overgang fra stamme-samfund og stamme-forbund med folke-forsamlinger og valgte konger til enevældige kongeriger og imperier, som opstod fra oprindelige bystater. Buddha Sakyamunis far, kong Suddhodana mÃ¥ have været meget lig Oldtidens danske konger, som skulle vælges pÃ¥ tinget. Sakya’erne var ikke noget stort folk. De var sandsynligvis vasaller til den magtfulde konge af Koshala, et nabo kongerige. Buddha Sakyamuni’s samtid blev politisk domineret af rivaliseringen mellem det enevældige kongerige Maghadha Syd for Ganges, Vaishali forbundet af valgte smÃ¥konger pÃ¥ Ganges flodens nordlige bred og Koshala mod Vest. Den konstante magt prøve mellem landene førte i de følgende Ã¥rhundreder til, at Maghadha erobrede de andre lande. Men pÃ¥ Buddha Sakyamuni’s tid var et begrænset demokrati stadig normen de fleste steder pÃ¥ Ganges sletten. Folkestyret var begrænset af de herskende klassers magt, samt ved sædvane lov og ret. Mange lærde kalder denne samfunds orden for ‘republikansk’ - skønt samfundet blev styret af kongen. Ã…rsagen er, at kongens magt afhang af Folkeforsamlingens samtykke. Indiens historie er ellers domineret af diktaturer i over 2000 Ã¥r frem til 1947. Samtidens ‘republikanske’ tankegang er reflekteret i forordningerne for munke og nonner, sanskrit: Vinaya. Prins Gotama stak af fra sit fyrstelige liv, sin familie og sit slot i en alder af 29 Ã¥r. Det kommer vi tilbage til. Han blev oplyst i Bodhgaya som 36-Ã¥rig efter et liv, først som kronprins, ægtemand og far, siden som asket, yogi og munk. Vi har meget lidt konkret viden om hans liv. Der kan ikke fastslÃ¥s en tidslinje for Buddha Sakyamunis mange taler, sanskrit: Sutra’er. Arkæologiske udgravninger samt beretningerne om Buddha Sakyamunis gerninger giver vidnesbyrd om hovedtrækkene i hans liv og virksomhed. Beretningerne er først nedskrevet flere Ã¥rhundreder efter hans død, som kaldes Pari-nirvana, det endelige Nirvana. Det gør dem dog ikke utroværdige. PÃ¥ Buddha Sakyamunis tid havde man større tiltro til udenadslære end skrift. Først efter nogle store epidemier, som truede med massive udryddelser af munkene og nonnerne, som havde lært bøgerne udenad, fandt man det belejligt at nedskrive de mange beretninger, som dog stadigvæk blev lært udenad i klostrene. Det er derfor, at der er sÃ¥ mange gentagelser i Sutra’ernes remser. Det gjorde det nemmere at huske hele teksten. Men det tyder samtidigt pÃ¥, at de ordrette taler ikke er Buddha’s egne taler. Vi kan dog regne med, at meningen med ordene og talerne stammer fra Buddha Sakyamuni selv, fordi man kritisk har gentaget og gentaget Sutra’erne lige siden Sakyamuni's egen tid, og altsÃ¥ begyndte denne tradition, mens meningen og hans egene ord og forklaringer stadig var kendt af mange mennesker.
En Buddhas karma Særkendet ved Buddha Sakyamunis liv og karma er først og fremmest, at her var det sidste liv, som han levede, i en lang række af inkarnationer, som leder frem til tiden for hans fuldstændige befrielse og oplysning. Dette hans sidste liv er derfor kendetegnet ved en koncentration af kvaliteter. Han mangler blot at gøre nogle sidste ting, før hans endelige frigørelse kan finde sted, og fødes derfor med usædvanlige evner og store talenter, rede til sin oplysning. Han ser ufatteligt godt ud og er altid frisk og stærk gennem hele sin opvækst og ungdom. Allerede som dreng går han spontant i samadhi (meditativ trance), mens han sidder under et træ ved høsten. Som ung mand er han blandt de bedste i sport og lærdom, især var han kendt som landets dygtigste bueskytte. Han bliver gift med den underskønne Yusodhara og får den vidunderlige søn Rahula, mens han lever et luksus-liv i sus og dus i sine pragtslotte og lysthaver, altid underholdt og stimuleret til det perfekte liv i landets overklasse-miljø, som dengang oplevede rigtig gode tider. Alt var perfekt, og livet var en fest. Prins Gotama kendte alt til det gode liv, undede sig det hele, havde godt helbred og manglede ikke noget. Senere skulle han traditionen tro arve hele kongeriget. Fremtiden var næsten
Billedet viser prins Siddhartha skære sit hår af, efter han har forladt sit hjem og sin familie, som tegn på at han forsager verden og tilknytning til alt i verden. Udsnit af en frise fra Borobodur på øen Java.
Legenden fortæller, at Prins Sidhartha Gotama pludseligt en dag opdager, at der findes lidelse og elendighed, hvad han Ã¥benbart ikke havde været specielt bevidst om førhen. Han havde levet hele sit liv indtil da, afsondret fra mennesker, som var syge, gamle, døende eller døde. Da han blev født, havde en vismand forudsagt, at Prinsen ville forsage det verdslige liv, blive yogi og aldrig blive konge efter sin far, hvis han virkelig konfronterede livets mørke side, livets uundgÃ¥elige smerte og lidelse. Alle rammes før eller siden af følelsen af elendighed. Han var opdraget til at forvente konstant nydelse ved livet, hvilket ofte opfattes som selve lykken. Prinsen bliver ogsÃ¥ opmærksom pÃ¥, at der findes hellige mennesker, som lever asketers liv og vandrer frit omkring i Indien som tiggere og yogi’er, fordi de ikke tror, at lykken har sin Ã¥rsag i verdslighed, men i Ã¥ndelig praksis, sanskrit: sadhana, og disciplin, sanskrit: shila, som bedst kultiveres udenfor det almindelige samfund. Det inspirerer Prins Gotama til straks at gøre det samme. Det første, han gør, er derfor at give slip pÃ¥ alt, sanskrit: naishkramya. Han forlader i hemmelighed om natten sin hustru, den underskønne Yasodhara, og søn Rahula, giver sin trofaste tjener Chandaka sin hest Kanthaka, sit prinselige tøj og tilbehør og drager ud i verden helt nøgen uden tøj, ejendom eller penge. Prinsen samler sig nogle klude, som er blevet smidt væk af folk, og laver sig en klædning af disse sammensyede klude (sanskrit: pamshula) for anstændighedens skyld. Det er oprindelsen til munkes og nonners sammensyede kjoler og sjaler. Han leder efter en Guru og lærer meditation af 2 samtidige mestre, Arada Kalama i Vaisali og Rudraka i Rajagriha (Rajgir), som ellers ikke er kendte i Indiens historie. PÃ¥ Buddha Sakyamunis tid var yoga-systemerne allerede mere eller mindre udviklet. Arada Kalama lærte Prinsen de første 3 dhyana’er, det gradvise mesterskab i samadhi, og Rudraka lærte ham den fjerde dhyana. Buddha Sakyamuni mestrer hurtigt, hvad mestrene kan lære ham, men han skuffes over resultatet af sin træning. Samadhi, den yogiske trance er ikke den fuldstændige befrielse. Samadhi giver kun frihed, sÃ¥ længe trance tilstanden varer. Det havde disse mestre ingen løsning pÃ¥.
Han går derfor sine egne veje i sin søgen efter den ubetingede lykke, fulgt af 5 andre asketer, som sætter deres lid til ham, og lever et disciplineret og afholdende liv med megen meditation og meget lidt mad. De 5 asketer var også elever af Rudraka, men de følte sig tiltrukket af Prinsens hurtige fremskridt og mesterskab af samadhi. Buddha Sakyamuni levede i seks år på denne måde med sine ledsagere, men opgiver til slut sin askese, da han er tæt på at dø af sult og knapt nok har kræfter til at komme op af floden, hvor han netop havde fået sit bad. (Se billedet til højre.) Han indser, at dette ikke er vejen til al elendigheds ophør, og modtager en mad ofring af den derfor berømte hyrdinde Sudjata. De 5 asketer forlader ham ganske skuffede over hans tilbagefald til verdslighed, som de opfattede det. Hermed begyndte en af de få perioder i Sakyamuni's liv, hvor han var helt alene.
Nirvana Buddha Sakyamuni, derimod, havde indset det nyttesløse i bÃ¥de askese og et liv i luksus, nÃ¥r det er lykken, man søger, og nu gÃ¥r det hurtigt. Han havde jo prøvet det hele. Han sætter sig under Bodhi-træet i Bodhgaya, indgÃ¥r i den yderste yogiske trance, kaldet vadjra-samadhi, den særlige kvalitet ved en Buddha's samadhi. SÃ¥ opdager han, at tilknytning til hvad som helst, for eksempel magt, ejendom, kærligheds-kilder, erotik, venskab, fjendskab og kamp, samt identifikation med de begrænsende ego-systemer er Ã¥rsagen til lidelse. Derfor opgiver han straks fuldstændigt al tilknytning og identifikation med enhver oplevelse. Han indser nu, at der ikke er forskel pÃ¥ sindets rummelighed og dets virksomhed. Sindet som en beholder for sine oplevelser, og sindet som oplevelsernes tilblivelse, ophold og forsvinden. Beholderen og dens indhold er det samme sind, som sÃ¥ledes udgør en helhed. Han overskrider dualismen mellem indre og ydre, mellem subjekt og objekt, mellem nydelse og nyder. Alt, som opleves, foregÃ¥r indenfor og aldrig udenfor sindet. Den verden, som vi kender, er sindets virksomhed ved sansning. Ego’et er en abstraktion i det store altomfattende sind, hvis essens er tomhed (sanskrit: sunyata), og hvis natur er rigtig god plads og klarhed eller skelne evne. BÃ¥de mennesker og dyr ved ikke, at de er bundet til lidelse ved deres tilknytninger og identifikationer, derfor kalder Buddha Sakyamuni dette bÃ¥nd for avidya pÃ¥ sanskrit; det vil sige: uvidenhed, ukendskab eller ubevidsthed. Denne opdagelse - fremkommet i hans dybe samadhi - var ikke teori, men direkte indsigt i sindets mÃ¥de at virke pÃ¥. Han havde gennemskuet, hvordan avidya virker i sindet, hvorefter tilknytning og identifikation ikke længere lod sig gøre. Denne omstændighed betegnes som, at han havde opnÃ¥et de ganske særlige evner, skt.: abhidjña, som kendetegner en oplyst. Da indsigten om sindets virkemÃ¥de og natur nu er indtruffet, udfolder frigørelsen og oplysningen sig, som under ét kaldes Nirvana. Frigørelsen betegner, at hans lænker brast. Uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør (de 3 slør), som skjuler Buddha-naturen for erkendelse, forsvandt pludselig, fordi der ikke længere er tilknytning til dem eller identifikation med dem, og Buddha Sakyamuni fik nu fuld indsigt i sin egen egentlige natur, sindets virkelige natur, Sugatagarbha, som ogsÃ¥ kaldes Dharmakaya, en Buddha’s Sandheds-krop, i betydningen en Buddha’s sind. Prinsens sind genkendte sig selv. Oplysningen betegner, at alle hans oplevelser herefter blev afklarede, tydelige, gennemskuelige, forstÃ¥elige i den store sammenhæng, omhyldet af klarhedens vished, sanskrit: pradjña, følsomhed og intuitiv vished, sanskrit: djñana. Oplysningen siges at bestÃ¥ af 64 elementer, men der er ogsÃ¥ andre lister.
Buddha brænder ikke for noget Da sådan frigørelse og oplysning er mulig, hvilket Buddha Sakyamuni demonstrerer ved sit Nirvana, synes livets højeste værdi og endemål at være netop dette Nirvana, som ordret betyder udslukning (på tibetansk: Jangdæ, som ordret betyder: tilstanden hinsides sorg). Den lidenskabelige brand, han havde levet i, var brændt op. Karma var brændt ud, og hermed var al lidelse overstået og ophørt (sanskrit: nirodha), fordi besættelsen eller den emotionelle grebethed ophører - enhver besættelse af hvad som helst. Buddha brænder ikke for noget, men besidder følelsernes klare intuitive lys, som kaldes visdomsindet (djñana). Det er noget med følsomhed uden grebethed eller lidenskabelig fordom. Eller den rene intuition. Buddha Sakyamuni har en vision af djævelen Mara, som symbolsk udtrykker hans egne tilknytnings-tendenser og det på en gang skønne og forfærdelige ved verden, som inviterer til at man klynger sig til det skønne, føler afsky for det forfærdelige og ligegyldighed overfor andres lidelser. Sakyamuni overvinder det hele ved sin indsigt, mens han befinder sig i sin samadhi, sin yoga trance, hvorefter Nirvana, frigørelsen og oplysningen indtræffer og udfolder sig. (Theravada traditionen bruger sproget pali, hvor Nirvana hedder: Nibbana. Nibbana betyder ordret kølig i betydningen: uden feber, nemlig feberen fra de 3 lidenskaber) Oplysningen bestod i den direkte erkendelse af sindets egentlige natur. Erkendelsen var af mystisk natur, for den var både med og uden begreb. Han fik pludselig direkte indsigt og erfaring. Herved faldt alle hans tilknytninger og identifikationer bort af sig selv og var overstået, og han oplevede en frigørelse af hele sit følelsesliv og sin begrebs-verden. Han opdagede De 4 Ædle Sandheder, erkendte karmas virkning samt årsagskæden og forstod hele sit eget væsen. Således blev han frigjort fra alle ubevidste tendenser og karma til fremtidig genfødsel, og ved oplysningen af hele sit væsen fik han ubegrænset adgang til det.
|
||||||||
 |
||||||||
|
|
|
|
|
|
|||
|
Baggrunds billedet på denne side viser Buddha Sakyamuni, malet af Lhadipa Lama og anbragt på himlen af Tendar Olaf Høyer. |
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
Mangler titel-bjælken foroven? Klik her |
||||||
|
Buddha statue fra Burma
|
||||||
|
Buddha Sakyamuni opgiver sin askese.
|
||||||
