regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for befirelse og oplysning

Forsiden

sitemap

Tendar

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift på din printer. På PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her på siden, men med et lidt andet design med henblik på udskrift på papir i A4 størrelse.

 

Om Buddha 2

Buddha Sakyamuni’s historie

 

 Buddha Sakyamuni  (den oplyste [Buddha] helgen [muni] fra Sakya folket) er navnet pÃ¥ den sÃ¥kaldte historiske  Buddha, som levede og virkede for omkring 2600 Ã¥r siden pÃ¥ Ganges-sletten i Indien, mest i landet  Bihar, som betyder Klosterlandet, pÃ¥ grund af de mange klostre som senere opstod her. Han blev født i  Lumbini som prins  Sidhartha Gotama  i et lille land befolket af  Sakya  folket ved Himalayas forbjerge, hvor han voksede op i byen Kapilavastu, landets hovedstad. Det vides ikke med sikkerhed, hvor stort dette folk og land var, men hele Ganges-sletten var langt ringere befolket end nu, og der var mange og store skove overalt.
 

 Historisk befinder denne periode sig i en overgang fra stamme-samfund og stamme-forbund med  folke-forsamlinger og valgte konger til enevældige kongeriger og imperier, som opstod fra oprindelige bystater. Buddha Sakyamunis far, kong Suddhodana mÃ¥ have været meget lig Oldtidens danske konger, som skulle vælges pÃ¥ tinget. Sakya’erne var ikke noget stort folk. De var sandsynligvis vasaller til den magtfulde konge af Koshala, et nabo kongerige. Buddha Sakyamuni’s samtid blev politisk domineret af rivaliseringen mellem det enevældige kongerige  Maghadha Syd for Ganges,  Vaishali forbundet af valgte smÃ¥konger pÃ¥ Ganges flodens nordlige bred og  Koshala  mod Vest.
 

 Den konstante magt prøve mellem landene førte i de følgende Ã¥rhundreder til, at Maghadha erobrede de andre lande. Men pÃ¥ Buddha Sakyamuni’s tid var et begrænset demokrati stadig normen de fleste steder pÃ¥ Ganges sletten. Folkestyret var begrænset af de herskende klassers magt, samt ved sædvane lov og ret. Mange lærde kalder denne samfunds orden for ‘republikansk’ - skønt samfundet blev styret af kongen. Ã…rsagen er, at kongens magt afhang af Folkeforsamlingens samtykke. Indiens historie er ellers domineret af diktaturer i over 2000 Ã¥r frem til 1947. Samtidens ‘republikanske’ tankegang er reflekteret i forordningerne for munke og nonner, sanskrit:  Vinaya.
 

 Prins Gotama stak af fra sit fyrstelige liv, sin familie og sit slot i en alder af 29 Ã¥r. Det kommer vi tilbage til. Han blev  oplystBodhgaya som 36-Ã¥rig efter et liv, først som kronprins, ægtemand og far, siden som asket,  yogi  og munk.
  Han underviste mange tusinde mennesker og demonstrerede sin lære,  Buddhadharma for endnu flere i de næste 45 Ã¥r. Han efterlod en stor  munkeorden og en lidt mindre  nonneorden samt en mængde klostre pÃ¥ hele Ganges-sletten og et kolossalt eftermæle.
 

  Vi har meget lidt konkret viden om hans liv. Der kan ikke fastslÃ¥s en tidslinje for  Buddha Sakyamunis mange taler, sanskrit:  Sutra’er. Arkæologiske udgravninger samt beretningerne om Buddha Sakyamunis gerninger giver vidnesbyrd om hovedtrækkene i hans liv og virksomhed. Beretningerne er først nedskrevet flere Ã¥rhundreder efter hans død, som kaldes  Pari-nirvana, det endelige Nirvana.
 

 Det gør dem dog ikke utroværdige. PÃ¥ Buddha Sakyamunis tid havde man større tiltro til udenadslære end skrift. Først efter nogle store epidemier, som truede med massive udryddelser af munkene og nonnerne, som havde lært bøgerne udenad, fandt man det belejligt at nedskrive de mange beretninger, som dog stadigvæk blev lært udenad i klostrene. Det er derfor, at der er sÃ¥ mange gentagelser i Sutra’ernes remser. Det gjorde det nemmere at huske hele teksten. Men det tyder samtidigt pÃ¥, at de ordrette taler ikke er Buddha’s egne taler. Vi kan dog regne med, at meningen med ordene og talerne stammer fra Buddha Sakyamuni selv, fordi man kritisk har gentaget og gentaget Sutra’erne lige siden Sakyamuni's egen tid, og altsÃ¥ begyndte denne tradition, mens meningen og hans egene ord og forklaringer stadig var kendt af mange mennesker.
 

Klik her for at komme øverst på siden

 

 

En Buddhas karma

  Særkendet ved Buddha Sakyamunis liv og karma er først og fremmest, at her var det sidste liv, som han levede, i en lang række af inkarnationer, som leder frem til tiden for hans fuldstændige  befrielse  og  oplysning. Dette hans sidste liv er derfor kendetegnet ved en koncentration af kvaliteter. Han mangler blot at gøre nogle sidste ting, før hans endelige  frigørelse kan finde sted, og fødes derfor med usædvanlige evner og store talenter, rede til sin oplysning.
 

 Han ser ufatteligt godt ud og er altid frisk og stærk gennem hele sin opvækst og ungdom. Allerede som dreng gÃ¥r han spontant i  samadhi  (meditativ trance), mens han sidder under et træ ved høsten. Som ung mand er han blandt de bedste i sport og lærdom, især var han kendt som landets dygtigste bueskytte. Han bliver gift med den underskønne  Yusodhara og fÃ¥r den vidunderlige søn  Rahula, mens han lever et luksus-liv i sus og dus i sine pragtslotte og lysthaver, altid underholdt og stimuleret til det perfekte liv i landets overklasse-miljø, som dengang oplevede rigtig gode tider. Alt var perfekt, og livet var en fest. Prins Gotama kendte alt til det gode liv, undede sig det hele, havde godt helbred og manglede ikke noget. Senere skulle han traditionen tro arve hele kongeriget. Fremtiden var næsten Prins Siddharta Gautama klipper sit hÃ¥r som tegn pÃ¥, at han opgiver verdsligt liv og ambition. Samtidigt bortgav han sit tøj og hvad han ellers havde til sin tjener. Frise fra Borobodur pÃ¥ øen Java. Fotograf ukendt.sikret. Alligevel oplevede han en uro ved livet.

 

Billedet viser prins Siddhartha skære sit hår af, efter han har forladt sit hjem og sin familie, som tegn på at han forsager verden og tilknytning til alt i verden. Udsnit af en frise fra Borobodur på øen Java.

 

Legenden fortæller, at Prins Sidhartha Gotama pludseligt en dag opdager, at der findes lidelse og elendighed, hvad han Ã¥benbart ikke havde været specielt bevidst om førhen. Han havde levet hele sit liv indtil da, afsondret fra mennesker, som var syge, gamle, døende eller døde. Da han blev født, havde en vismand forudsagt, at Prinsen ville forsage det verdslige liv, blive  yogi og aldrig blive konge efter sin far, hvis han virkelig konfronterede livets mørke side, livets uundgÃ¥elige smerte og lidelse. Alle rammes før eller siden af følelsen af elendighed. Han var opdraget til at forvente konstant nydelse ved livet, hvilket ofte opfattes som selve lykken.
 

 Prinsen bliver ogsÃ¥ opmærksom pÃ¥, at der findes  hellige mennesker, som lever asketers liv og vandrer frit omkring i Indien som tiggere og  yogi’er, fordi de ikke tror, at lykken har sin Ã¥rsag i  verdslighed, men i  Ã¥ndelig praksis, sanskrit: sadhana, og disciplin, sanskrit:  shila, som bedst kultiveres udenfor det almindelige samfund. Det inspirerer Prins Gotama til straks at gøre det samme. Det første, han gør, er derfor at give slip pÃ¥ alt, sanskrit:  naishkramya.
 

  Han forlader i hemmelighed om natten sin hustru, den underskønne  Yasodhara, og søn  Rahula, giver sin trofaste tjener  Chandaka sin hest Kanthaka, sit prinselige tøj og tilbehør og drager ud i verden helt nøgen uden tøj, ejendom eller penge. Prinsen samler sig nogle klude, som er blevet smidt væk af folk, og laver sig en klædning af disse sammensyede klude (sanskrit: pamshula) for anstændighedens skyld. Det er oprindelsen til  munkes  og  nonners  sammensyede kjoler og sjaler. Han leder efter en  Guru  og lærer meditation af  2 samtidige mestre,  Arada KalamaVaisali og Rudraka i Rajagriha (Rajgir), som ellers ikke er kendte i Indiens historie. PÃ¥ Buddha Sakyamunis tid var  yoga-systemerne  allerede mere eller mindre udviklet. Arada Kalama lærte Prinsen de første 3  dhyana’er, det gradvise mesterskab i samadhi, og Rudraka lærte ham den fjerde dhyana. Buddha Sakyamuni mestrer hurtigt, hvad mestrene kan lære ham, men han skuffes over resultatet af sin træning.   Samadhi, den yogiske trance er ikke den fuldstændige befrielse. Samadhi giver kun frihed, sÃ¥ længe trance tilstanden varer. Det havde disse mestre ingen løsning pÃ¥.
 

Klik her for at komme øverst på siden

  Han gÃ¥r derfor sine egne veje i sin søgen efter den ubetingede lykke, fulgt af  5 andre asketer, som sætter deres lid til ham, og lever et disciplineret og afholdende liv med megen meditation og meget lidt mad. De 5 asketer var ogsÃ¥ elever af Rudraka, men de følte sig tiltrukket af Prinsens hurtige fremskridt og mesterskab af samadhi. Buddha Sakyamuni levede i seks Ã¥r pÃ¥ denne mÃ¥de med sine ledsagere, men opgiver til slut sin askese, da han er tæt pÃ¥ at dø af sult og knapt nok har kræfter til at komme op af floden, hvor han netop havde fÃ¥et sit bad.  (Se billedet til højre.)   Han indser, at dette ikke er vejen til al elendigheds ophør, og modtager en mad ofring af den derfor berømte hyrdinde Sudjata. De 5 asketer forlader ham ganske skuffede over hans tilbagefald til verdslighed, som de opfattede det. Hermed begyndte en af de fÃ¥ perioder i Sakyamuni's liv, hvor han var helt alene.

 

 

Nirvana

  Buddha Sakyamuni, derimod, havde indset det nyttesløse i bÃ¥de askese og et liv i luksus, nÃ¥r det er  lykken, man søger, og nu gÃ¥r det hurtigt. Han havde jo prøvet det hele. Han sætter sig under Bodhi-træet  i  Bodhgaya, indgÃ¥r i den yderste yogiske trance, kaldet vadjra-samadhi, den særlige kvalitet ved en Buddha's samadhi. SÃ¥ opdager han, at  tilknytning  til hvad som helst, for eksempel magt, ejendom, kærligheds-kilder, erotik, venskab, fjendskab og kamp, samt  identifikation med de begrænsende ego-systemer er Ã¥rsagen til lidelse. Derfor opgiver han straks fuldstændigt  al tilknytning og identifikation med enhver  oplevelse.
 

 Han indser nu, at der ikke er forskel pÃ¥ sindets rummelighed og dets virksomhed. Sindet som en beholder for sine oplevelser, og sindet som oplevelsernes tilblivelse, ophold og forsvinden. Beholderen og dens indhold er det samme sind, som sÃ¥ledes udgør en helhed. Han overskrider  dualismen  mellem indre og ydre, mellem subjekt og objekt, mellem nydelse og nyder. Alt, som  opleves, foregÃ¥r indenfor og aldrig udenfor  sindet. Den verden, som vi kender, er sindets virksomhed ved sansning. Ego’et er en abstraktion i det store altomfattende sind, hvis  essens er tomhed (sanskrit:  sunyata), og hvis natur er rigtig god plads og klarhed eller skelne evne.
 

 BÃ¥de mennesker og dyr ved ikke, at de er bundet til lidelse ved deres tilknytninger og identifikationer, derfor kalder Buddha Sakyamuni dette bÃ¥nd for  avidya  pÃ¥ sanskrit; det vil sige: uvidenhed, ukendskab eller ubevidsthed. Denne opdagelse - fremkommet i hans dybe samadhi - var ikke teori, men direkte indsigt i sindets mÃ¥de at virke pÃ¥. Han havde gennemskuet, hvordan avidya virker i sindet, hvorefter tilknytning og identifikation ikke længere lod sig gøre. Denne omstændighed betegnes  som, at han havde opnÃ¥et de ganske særlige evner, skt.:  abhidjña, som kendetegner en oplyst. 
 

  Da indsigten om sindets virkemÃ¥de og natur nu er indtruffet, udfolder frigørelsen og oplysningen sig, som under ét kaldes  Nirvana. Frigørelsen betegner, at hans lænker brast. Uvidenhedens, lidenskabens og karmas slør  (de 3 slør), som skjuler Buddha-naturen for erkendelse, forsvandt pludselig, fordi der ikke længere er tilknytning til dem eller identifikation med dem, og Buddha Sakyamuni fik nu fuld  indsigt  i sin egen egentlige natur, sindets virkelige natur,  Sugatagarbha, som ogsÃ¥ kaldes Dharmakaya,  en Buddha’s Sandheds-krop, i betydningen en Buddha’s sind. Prinsens sind  genkendte sig selv. Oplysningen betegner, at alle hans oplevelser herefter blev afklarede, tydelige, gennemskuelige, forstÃ¥elige i den store sammenhæng, omhyldet af  klarhedens vished, sanskrit:  pradjña, følsomhed og   intuitiv vished, sanskrit:  djñana. Oplysningen siges at bestÃ¥ af  64 elementer, men der er ogsÃ¥ andre lister.
 

Klik her for at komme øverst på siden

 

 

Buddha brænder ikke for noget

  Da sÃ¥dan frigørelse og oplysning er mulig, hvilket Buddha Sakyamuni demonstrerer ved sit Nirvana, synes livets højeste værdi og endemÃ¥l at være netop dette Nirvana, som ordret betyder udslukning (pÃ¥ tibetansk: Jangdæ, som ordret betyder: tilstanden hinsides sorg). Den lidenskabelige brand, han havde levet i, var brændt op. Karma var brændt ud, og hermed var al lidelse overstÃ¥et og ophørt  (sanskrit: nirodha), fordi  besættelsen eller den emotionelle grebethed ophører -  enhver besættelse af hvad som helst.
 

 Buddha brænder ikke for noget, men besidder følelsernes klare intuitive lys, som kaldes  visdomsindet (djñana). Det er noget med følsomhed uden grebethed eller lidenskabelig fordom. Eller den rene intuition.
 Besættelsens navn er  Mara, som symbolsk udtrykker hangen til at lade sig besætte eller gribe af de 3  (eller 5)  lidenskaber (klesha’er), som skaber en masse karma, hvilket sÃ¥ igen skaber trang til alt muligt (trishna pÃ¥ sanskrit - trang er ét af de 12 led i Ã¥rsagskæden).
 

 Buddha Sakyamuni har en vision af djævelen Mara, som symbolsk udtrykker hans egne tilknytnings-tendenser og det pÃ¥ en gang skønne og forfærdelige ved verden, som inviterer til at man klynger sig til det skønne, føler afsky for det forfærdelige og ligegyldighed overfor andres lidelser. Sakyamuni overvinder det hele ved sin indsigt, mens han befinder sig i sin  samadhi, sin yoga trance, hvorefter  Nirvana, frigørelsen og oplysningen indtræffer og udfolder sig.
 

    (Theravada traditionen bruger sproget pali, hvor Nirvana hedder: Nibbana. Nibbana betyder ordret kølig i betydningen: uden feber, nemlig feberen fra  de 3 lidenskaber)
     

 Oplysningen bestod i den direkte erkendelse  af  sindets egentlige natur. Erkendelsen var af mystisk natur, for den var bÃ¥de med og uden  begreb. Han fik pludselig direkte indsigt og erfaring. Herved faldt alle hans  tilknytninger og identifikationer  bort af sig selv og var overstÃ¥et, og han oplevede en frigørelse af hele sit følelsesliv og sin begrebs-verden. Han opdagede  De 4 Ædle Sandheder,  erkendte  karmas virkning samt  Ã¥rsagskæden og forstod  hele sit eget væsen. SÃ¥ledes blev han frigjort fra alle ubevidste tendenser og karma til fremtidig  genfødsel, og ved oplysningen af hele sit væsen fik han ubegrænset adgang til det.
 Intet, som kan erfares, var længere skjult for ham. Det kaldes Buddha-tilstanden.
 

 

Klik her for at komme øverst på siden

 Baggrunds billedet pÃ¥ denne side viser Buddha Sakyamuni, malet af Lhadipa Lama og anbragt pÃ¥ himlen af Tendar Olaf Høyer.

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Buddha Sakyamuni; statue af træ fra Burma 18 århundrede. Fotograf ukendt

            Buddha statue fra Burma
                        - 1700 tallet.
            Fotograf ukendt.

 

 

 

 

 

Buddha Sakyamuni har svært ved at komme op af floden efter sit bad maleri af Liang Kai_500px

      Buddha Sakyamuni opgiver sin askese.
        Maleri af Liang Ka'i,
          Tokyo Nationalmuseum.
              Liang Kai var fra Kina;
                 født omkring 1140 - død
                       omkring 1210 i det
                               sydlige Song
                                      dynasti.

 

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden pÃ¥ netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk