Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

klik her for udskrift

 

Om Træning i
meditation
 

Buddha Sakyamuni ber√łrer jorden som tegn p√• sin sejr over Mara, tilknytningens dj√¶vel

 

Man kan ikke opnå erkendelse ved blot
at lytte til Buddhas fuldendte L√¶re.  
Ligesom et svagt menneske kan d√ł af t√łrst,     
mens en m√¶gtig flod skyller det bort,      
s√•ledes er [Buddha-] L√¶ren uden virkning,    
undtagen i forbindelse med meditation .

- Gandavyuha Sutra.     

(Chr. Lindtners oversættelse
fra hans bog:
Mahayana.)

 

1      Hvad er problemet?

  Buddhismen viser os en varm humanisme og dyb forst√•else for menneskets situation som et v√¶sen p√• vej fra sin f√łdsel til sin d√łd og videre mod sit n√¶ste liv. Vi er som turister p√• et relativt kort bes√łg p√• planeten  Jorden, selvom vi ikke er p√• ferie. Buddha ans√• livet for en rig mulighed for frihed, fred og fylde snarere end en tonstung smerte, som ingen i virkeligheden kan b√¶re. N√•r man besk√¶ftiger sig med Buddha’s L√¶re, sanskrit:  Buddha Dharma, blot ved at l√¶se b√łger, kan det synes som om, at det handler  om en helt anden persons liv og ikke om ens eget.  Selvets illusion, altings tomhed og den store  befrielse synes som fjerne visioner, udt√¶nkt af en fremmed filosof i en finurlig fortid - bestemt ikke af en dansker med h√¶nger√łv i Hornslet. 

  Det √¶ndrer sig, n√•r man l√¶rer at meditere p√• den traditionelle buddhistiske m√•de. Anskuelsen, som fremg√•r af Buddha’s L√¶re, bliver f√łrst virkelig og gyldig, n√•r den forbindes med klassisk meditation. Pludselig er det √©n selv, som ikke kan finde Selvet og i stedet finder sunyata - (den positive) tomhed (-  udtrykket den negative tomhed bruger jeg i betydningen, at der mangler noget. Udtrykket den positive tomhed bruger jeg i betydningen, at der ikke er noget). Eller ogs√• synes man bare, at det er for sv√¶rt, og man giver op uden at opn√• resultater af sin meditation. I s√• fald forbliver Buddha’s L√¶re blot og bar  teoriDet er dog min egen erfaring efter mange √•r som Dharma-l√¶rer, at folk i og for sig ikke har specielt sv√¶rt ved at forst√• den buddhistiske teori om sindets natur og funktion. De kan ogs√• sagtens l√¶re at meditere. Problemet er at kunne give slip p√•  tilknytninger og identifikationer. 

  Det er ikke et nyt problem, som kun moderne mennesker m√• se i √łjnene. S√•dan var det ogs√• p√• Buddha Sakyamuni’s tid. For de fleste mennesker forekommer dette slet ikke at v√¶re et problem i sig selv. I stedet synes de, at deres problem best√•r i  hvad  og  hvem, som de b√łr knytte sig til og identificiere sig med. Sindet klistrer helt naturligt p√• grund af meget oldgammel vane, og det er som om, at man bliver fastholdt magnetisk i sine sindstilstande. S√•dan virker  klistersindet. S√•dan beh√łver det ikke at v√¶re, men det er ret sv√¶rt at undg√•. Friheden koster faktisk ogs√• noget. Man bliver n√łdt til at opgive d√•rlige og skadelige vaner og begreber for at f√•  de 3 sl√łr, uvidenhedens, lidenskabens og karma’s sl√łr  til at forsvinde. Det er ikke alle, som er rede til det. Der er mange, som ikke ved, hvordan de skal kunne klare sig uden. 

  N√•r man forestiller sig, hvad det vil sige at leve uden tilknytning og identifikation, kan man ikke undg√• at t√¶nke p√•, at det m√•ske medf√łrer en m√•ske farlig rodl√łshed, og at det m√• v√¶re ligesom at drive rundt p√• havet i en b√•d uden fremdrift, bugsering eller anker. Uden kendskab til meditation og uden dygtighed i den buddhistiske opfattelse, vil man have sv√¶rt ved at kunne genkende fremdrifts midlerne, sanskrit:  upayas, som man kan benytte sig af, selvom man er helt alene. Det er kort sagt sv√¶rt at f√• √łje p√•, at det er  muligt  at leve uden tilknytning og identifikation. 

  Derfor melder en r√¶kke sp√łrgsm√•l sig: skal jeg virkelig give slip p√• alt og alle?  Kan  jeg det? Er det det, som jeg virkelig vil? Samt et andet sp√łrgsm√•l: det er som om, at sindet vil noget, uden at jeg har besluttet mig for det. Hvordan kan det ske? Hvordan h√•ndterer jeg det? Disse sp√łrgsm√•l f√•r mange til at give op eller til at moderere deres engagement i oplysnings arbejdet. I s√• fald fortoner  Nirvana  sig og bliver uopn√•eligt indtil videre, og vi f√•r i stedet en ceremoniel religi√łs kultur, hvor  Nirvana er langt v√¶k - m√•ske et sted i Asien - eller vi f√•r nogle forhenv√¶rende buddhister. Disse sp√łrgsm√•l er vigtige at f√• behandlet. De burde blive afklarede i et tr√¶nings forl√łb med en god Lama eller Dharma-l√¶rer, men ofte sker det ikke. 

  Selvom man √łnsker at opgive tilknytning og identifikation, f√łles stadig st√¶rk trang til alt muligt og alle mulige forhold. Opgaven synes kolossal. Klister-sindet skulle meget gerne forvandle sig til Visdomsind  (sanskrit:  dj√Īana)  - helt af sig selv. Men man drages mod f√¶llesskab, samfund og familie. Skal man virkelig ikke knytte sig til sin familie, venner og netv√¶rk? Hvis vi ikke er knyttet sammen, kan vi s√• have k√¶rlighed? Solidaritet? Loyalitet? Bliver jeg ikke afstumpet som individ uden tilknytning og identifikation med nogen? Bliver jeg m√•ske til en s√¶rling? Skal jeg flytte i kloster? De er alle sammen gode sp√łrgsm√•l. Svaret p√• dem afh√¶nger af, hvordan de bliver h√•ndteret af dig selv. Lama’en eller Dharma-l√¶reren fungerer i den sammenh√¶ng som vejleder og r√•dgiver (sanskrit: Kalyanamitra). P√• Buddha Sakyamuni’s tid i Oldtidens Indien var det rimeligt nemt blot at flytte i kloster og komme i gang med en seri√łs tr√¶ning. Det er slet ikke s√• ligetil mere af mange grunde.  Der mangler kort sagt faciliteter og finansiering.

  Problemet i en buddhistisk forstand er, at enhver tilknytning og identifikation dominerer bevidstheden og  tilsl√łrer  sindets egentlige og vidunderlige natur. Uden denne dominans vil det naturlige og uforhindrede  Bodhicitta vise sig - alts√• det √•bne sind og hjerte. Det er i sagens natur overordentligt socialt og deltagende, uden at v√¶re p√•tr√¶ngende og dominerende. I stedet for at f√łle sig forpligtet til at f√łlge g√¶ldende sociale norm og tilpasning, vil der komme umiddelbar forst√•else og indlevelse i alle andre, helt spontant. En s√•dan √•benhed er  hudl√łs f√łlsom, hvilket s√• igen f√•r mange til at holde sig tilbage. Det naturlige og  uforhindrede  Bodhicitta har ikke noget filter eller nogen censur. Man kan blive bange for at miste sig selv eller for at f√• et u√łnsket ansvar, n√•r f√łlsomheden viser al r√¶dslen, det forf√¶rdelige, det afskyelige, vold,   lidelse, elendighed og selvtilfredshed i verden. Man kan fornemme, at man muligvis slet ikke kan t√•le en s√•dan √•benhed. Man kan blive bange for, at ville  kunne g√• helt i sm√•stykker over  samsara's mangler  og utilstr√¶kkelige forhold. Det er fordi, man i s√• fald ikke forst√•r den uforhindrede k√¶rlige velviljes  (sanskrit:  maitri)  og medf√łlelses  (sanskrit:  karunanatur. Kender man ikke til det √•bne sinds magi, f√łler man trang til at h√¶nge fast i de almindelige sociale normer og skel, som man er vant til. Al denne √•benhed kan forekomme farlig.

  Der er s√•ledes en udfordring i  angsten for tomheden. N√•r man m√łder den, plejer man at stikke af. Det plejer man, fordi angsten for tomheden er det samme som instinktiv frygt for at blive tilintetgjort. S√• l√¶nge man tror, at man er noget et eller andet, vil man ogs√• - et eller andet sted i sammenh√¶ngen - v√¶re bange for at kunne blive √łdelagt. Tomheds naturen kan synes skr√¶mmende, n√•r man m√łder den, fordi man straks intuitivt forst√•r, at man selv ikke er en fast varig st√łrrelse, at man er sart og f√łlsom, og at verden er grundl√¶ggende interaktivt og ustabilt sammensat og ligesom en dr√łm. S√• der er noget at v√¶nne sig til, hvis du t√łr.

  P√• en m√•de overrasker det folk, at de ikke bare kan give slip. Man er - eller burde vel v√¶re - herre i eget hus. P√• den anden side h√¶nger folk fast i forestillingen om, at deres f√łlelses-liv er deres eget i en s√• personlig og privat dimension, at der er uomg√¶ngelig identitet, som folk f√łler sig uhj√¶lpeligt fanget i og opt√¶ndt af. Selvom ingen ville t√¶nke om en sky p√• himlen, at man tilh√łrer  den  - bare ved at opleve den, s√• vil man straks f√łle identitet, n√•r for eksempel et beg√¶r ligesom en indre sky passerer gennem det psykiske himmelrum. For at kunne give slip, skal der metode til, men det er ikke nok. Det er kun en ramme. Man m√• ogs√• l√¶re muligheden for opgivelse at kende. Det sker rent praktisk f√łrst, n√•r man g√•r i  yogisk trance (sanskrit: samadhi) som f√łlge af tr√¶ningen. I en tilstand af  samadhi f√łler man sig ikke l√¶ngere fastgroet i sine egne vaner, idiosynkrasier eller fordomme. Pludselig er √•benhed let.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

Samadhi

  Den yogiske eller meditative trance er i og for sig blot en s√¶rlig tilstand i kroppen, hvor energierne cirkulerer i stor harmoni og bevidstheden frig√łres fra forankring i sansninger, tankestr√łmme og f√łlelser. Samadhi er det endelige resultat af tr√¶ning i fred eller  shamatha  p√• sanskrit - eller resultat af  sadhana (”praksis”) indenfor  Sutra og  Tantra (mere om shamatha, Sutra, Tantra og sadhana l√¶ngere fremme i teksten). Samadhi er blot en kropslig mulighed, som ikke i sig selv bevirker frig√łrelse. Faktisk opleves tilstanden som lykkelig  henrykkelse, meget lig ekstase, s√• der er mange muligheder for at blive st√¶rkt knyttet til selve trancen. Det er, n√•r man g√•r i samadhi, at man skal  anvende de till√¶rte anskuelser dygtigt. Anskuelserne er v√¶rkt√łjer, som ikke kun er gode at have. Man skal ogs√• bruge dem i tr√¶nings-situationen for at blive frigjort fra   de 3 sl√łr

  Man har alts√• brug for en s√¶rlig grad af opm√¶rksomhed, t√•lmodighed og stor respekt for de naturlige processer i sindet og kroppen. Den forf√łrende henrykkelse m√• ikke g√łre yogi’en blind for sindets processer. Samadhi er en glimrende mulighed og den perfekte ramme for indsigts-meditation (herom l√¶ngere fremme i teksten). Det er nemt for dig at  tilgive  b√•de andre og dig selv og at opgive dit eget stivsind, n√•r du er b√•de lykkelig, rummelig og fuldt bevidst.  Samadhi’s energi-kredsl√łb √łger ganske naturligt opm√¶rksomhed og n√¶rv√¶r.

  Den yogiske trance er baseret p√• yogi’ens egen indsats og er derfor af en helt anden kvalitet end den s√•kaldte hypnotiske trance, som kendes fra psykoanalysen og andre terapi former. Der er ikke nogen udenfor-st√•ende hypnotis√łr, som leder og f√•r kontrol over  yogi’en, og heller ikke en neutraliseren af yogi’ens bevidsthed. Tv√¶rt om er det yogi’ens bevidste bestr√¶belse, som for√•rsager trancen, og derfor √•bnes hele sindet for yogi’ens bevidste fordybelse. Den ydre sanse-verden synes at forsvinde mere eller mindre samtidigt med at sindets indre tilstande bliver bevidste for yogi’en i sin samadhi. Sansningerne er ikke blevet v√¶k, men det bevidste fokus er flyttet til   de 5 skandha’ers  dynamiske samspil. Samadhi kan gradb√łjes. Almindeligvis taler man om 8 slags stadig dybere samadhi. (L√¶s ogs√• om graderne af mesterskab i samadhi, sanskrit: dhyana.)   Hvis yogi’en blot nyder henrykkelsen uden at bruge lejligheden til at give slip p√• tilknytninger og identifikationer, s√• kaldes det for en  verdslig samadhi,  som ikke f√łrer til befrielsen.

 

Eftersyn

  Man udf√łrer en efterforskning som om man er detektiv - i ens eget liv og sind, n√•r man opn√•r samadhi og starter  den analytiske  indsigts meditation (sanskrit: vipashyana - herom nedenfor). Ikke fordi der er sket en forbrydelse, men fordi der er forhold i √©ns eget sind, som man ikke kender til, ikke har opdaget.
   (Det er m√•ske i dette synspunkt, at Dharma’en afg√łrende adskiller sig fra Abrahams religioner. Begrebet synd findes ikke i Dharma’en. Der er begreb om  karma, men ikke om synd, selvom det hele er synd for os.)

 Ved selve vores  m√•de at opleve p√•  bliver virkeligheden fordrejet eller forvr√¶nget. Det g√¶lder b√•de selvoplevelsen og oplevelsen af verden rundt omkring. Ens egne reaktioner, f√łlelser og lidenskaber reflekterer og farver alt, som opleves. Fantasien laver ikke kun dr√łmme. Den er med i alle √łjeblikke hvert eneste d√łgn. Forvr√¶ngningen sker i kraft af strukturen ved oplevelses processerne (de 5 skandha’er) og vores allerede opbyggede og oplagrede reaktions m√łnstre (i den 4. skandha), som forvr√¶nger og fordomsfuldt farver den umiddelbare og basalt fordrejede opfattelse (fra den 3. skandha. Avidya og fortolkning fordrejer ogs√• oplevelserne i de tre f√łrste skandha’er, men p√• en basal dualistisk m√•de). Man efterforsker dette under den analytiske indsigts meditation ved et grundigt eftersyn af sindet midt i yoga-trancen. I begyndelsen af tr√¶ningen vil der ikke v√¶re oplevelse af samadhi. Den kommer som en tyv i natten. Hvor megen √łvelse, der skal til, f√łr den kommer, varierer. I reglen skal der megen √łvelse til, og ryggen skal v√¶re helt lige.

 

Fremskridt

  F√łrst og fremmest handler det om at f√• fred i sindet, s√• man kan se sig omkring i sindets landskaber p√• en udramatisk m√•de.
   Derp√• drejer det sig om selv at f√• √łje p√•, hvordan du bliver bevidst om dit eget sinds egentlige natur og virkem√•de.
   Derp√• kommer udfordringen, hvordan du kan bruge den erfaring, efter den formelle meditation er afsluttet, n√•r sindet er fuld af mange slags oplevelser, og du f√łler dig drevet af deres sammensathed, intensitet, tankestr√łmme og f√łlelsernes brand - eller drevet af lede og kedsomhed - eller m√•ske drevet af gl√¶de p√• en god dag.
   Endelig handler det om at invitere sindet til at befri sig selv  og oplyse hele sit eget v√¶sen.

 √ėvelserne skal hj√¶lpe os med at blive fri for b√•de skuffelse, smerte, sorg, savn, elendighed, h√•bl√łshed og frygt, som normalt er frugten af vores s√¶dvanlige anstrengelser p√• at f√•  lykken. Alle s√łger lykken og √łnsker at undg√•  lidelse. Desv√¶rre s√łger man normalt ikke lykken, hvor den bor. Ligesom manden, der leder alle vegne efter sin hat, som sidder p√• hans hoved. Derfor kan det synes h√•bl√łst, og man kan blive bange for aldrig at blive rigtig lykkelig. N√•r vi ikke forst√•r sindets natur og virkem√•de, bliver vi ofre for dets ubevidste processer. Klassisk buddhistisk meditation er den ypperste metode til at opn√• fred og indsigt ved at bibringe rammerne for anvendelse og erkendelse af buddhistisk anskuelse p√• sindet, s√• teori bliver til erfaring uden hverken fordom, h√•b eller frygt.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

2         Fred og indsigt

  Buddhistisk meditation findes i flere former, men har to enkle principper til f√¶lles.

       1)  F√łrst tr√¶ner man fred, samling og opm√¶rksomhed i sindet og kroppen, sanskrit:  shamatha,    shin√©  p√• tibetansk (udtales: sjin√¶). Hovedprincippet er √©t-punkts-koncentration. Man n√¶rmest parkerer opm√¶rksomheden p√• √©t sted og lader den ikke g√• andre steder hen. Samtidigt med denne f√¶stelse af opm√¶rksomheden, tr√¶nes bevidstheden ved v√•gent n√¶rv√¶r, sanskrit:  smriti.
      Det er en enkel √łvelse, men meget sv√¶r at mestre. Den findes i flere varianter. Man kan forvente resultater efter en m√•ned til tre med nogen daglig tr√¶ning Det er vigtigt at konsultere sin Lama eller Dharma-l√¶rer i begyndelsen for at f√• alt p√• det rene og tr√¶ne rigtigt. Resultatet af denne tr√¶ning er fred i sindet. F√łrst opn√•s fred og samling i sindet lige s√• l√¶nge, at man tr√¶ner. Til sidst bliver fred, fokus og  ahimsa (ikke-vold) en varig tilstand. Shamatha betyder b√•de at tr√¶ne fordybelse og at opn√• f√¶rdigheden til den. N√•r f√¶rdigheden er opn√•et, vil samadhi spontant indtr√¶ffe. Dette er dog ikke hele forklaringen p√• shamatha. Den f√•r du f√łrst, n√•r du bliver instrueret af en kvalificeret meditations l√¶rer.

      2)  P√• det grundlag tr√¶ner man indsigt i sindet, sanskrit: vipashyanalhagthong  p√• tibetansk. Indsigts-meditationen er igen delt i to faser, nemlig den analytiske  (eftersynet) - og den egentlige vipashyana. Den analytiske indsigtsmeditation sigter p√• at finde  Selvet  ved eget eftersyn af hele sit eget v√¶sen - alle vegne. Lama'en eller Dharma-l√¶reren giver udf√łrlige instruktioner om, hvorledes dette g√łres. N√•r man s√•ledes har erfaret, at der ikke er noget at finde, g√•r man i gang med den egentlige vipashyana.
       Nu unders√łger man ikke noget, men lader sindet  uforhindret rumme enhver oplevelse, som m√•tte dukke op. Man h√¶fter sig ved sindets rummelighed. Sindet hviler blot i sig selv uden tilknytning eller identifikation med nogen eller noget. Uden at forhindre noget i at dukke op i sindet, eller i at udfolde sig eller i at oph√łre. Uden at invitere noget til at komme eller skynde p√• noget til at forsvinde eller i det hele taget at behandle og bearbejde sine oplevelser. F√łrst da, har man en chance for at indse sindets virkelighed og virksomhed. Foruds√¶tningen for en effektiv vipashyana er f√¶rdighed i samadhi. Denne f√¶rdighed opn√•s ved tr√¶ning i shamatha. Indtil man opn√•r f√¶rdighed i s√•dan yogisk eller meditativ trance, vil man kun ganske kort tid √łve sig i indsigtsmeditation for at l√¶re procedurerne at kende og v√¶nne sig til dem. Mesterskab i Shamatha og vipashyana defineres ved de 4  dhyanas(L√¶s artiklen: Meditation, for en n√¶rmere beskrivelse af shamatha / vipashyana teknikken).

  Form√•let med shamatha og vipashyana tr√¶ning er at opn√• indsigt og frig√łrelse ligesom i Buddha Sakyamuni’s oplysning. Det er pr√¶cis disse metoder, som Buddha Sakyamuni selv benyttede sig af. I indsigts-meditationen kan sindet blive utroligt afklaret, hvilket dog ikke garanterer indsigt, men muligg√łr den. Indsigts-meditationen kan ikke udf√łres uden f√¶rdighed i den forudg√•ende √łvelse, nemlig fred- og opm√¶rksomheds-tr√¶ning (shamatha eller shin√©). Undskyld gentagelsen, men det er vigtigt.

  Meditationerne er mentale √łvelser, hvor ogs√•  kroppen er vigtig, blandt andet fordi den s√• at sige b√¶rer f√łlelserne og bevidstheden. Meditation er en s√¶rlig anbringelse af kroppen i meditations stilling,  Vairocanna’s 7 punkts stilling. En s√¶rlig brug af sprog og f√łlelser, mens ryggen holdes lige. Endelig er meditation et s√¶rligt mentaltAmitabha Buddha fra Java. 8 - 9 √•rhundrede. fokus, som underst√łttes af den lige ryg. Kroppen anbringes med benene i  vadjra-stilling  (se billedet til h√łjre: benene er krydsede, s√• det h√łjre l√•ser ovenover det venstre, hver fod hvilende ovenp√• sit modsatte l√•r) og  ryggen holdes helt lige, mens sindet tr√¶nes.
   Det er min erfaring, at det at sidde med lige ryg i over 5 minutter er meget vanskeligt for langt de fleste moderne mennesker. Det er fordi, der er hele muskelgrupper i maveregionen, ryggen, l√¶nden og benene, som simpelthen ikke er st√¶rke nok, samt sener, som ikke er fleksible nok. Hvis vi ikke er vant til at sidde i skr√¶dder stilling, har vi endnu et problem. Ikke blot med svage muskler, men ogs√• med knoglerne i  sacrum.

  Man kan naturligvis overvinde disse problemer med m√•lrettet tr√¶ning. For eksempel kan man l√łbe barfodet. Det vil hj√¶lpe med til at f√• lige ryg p√• en helt naturlig m√•de, og hj√¶lpe med at f√• musklerne til at gro sig st√¶rke, s√• de kan holde ryggen lige i lang tid uden anstrengelse. Den s√•kaldte glidefalds praksis er ogs√• godt for ryggen. Sv√łmning, ridning, Tai chi og diverse typer kampsport er ogs√• godt. V√¶n dig til at holde ryggen helt lige, b√•de n√•r du st√•r op, g√•r omkring eller sidder ned. Naturligvis ikke hele tiden. Blot meget meget mere end du plejer. I min undervisning viser jeg, hvordan man gradvist over l√¶ngere tid kan n√• frem til at sidde i  vadjra stillingen. 

  I shamatha √łves opm√¶rksomheden, i vipashyana hviler sindet i sig selv. Det er en slags mental yoga, hvor man l√¶rer at udf√łre √łvelser efter bestemte procedurer, og om hvorledes man opn√•r meditativ trance (sanskrit: samadhi). Husk p√•, at du ikke kan l√¶re disse √łvelser fra en bog eller fra denne tekst. Det, som st√•r her, er blot teoretisk information. Du er n√łdt til at g√• i l√¶re hos nogen. Ellers spilder du blot din egen tid og laver un√łdvendige knuder i dit eget sind. Husk det nu.
  Du beh√łver ikke at blive medlem af en forening eller st√• p√• hovedet for din Guru, men du er n√łdt til at l√¶re Dharma af nogen, som har modtaget  transmission  til at undervise i klassisk buddhistisk meditation. Det er ikke godt at v√¶re selvl√¶rt i en tradition, som mest af alt ligner et h√•ndv√¶rk eller et fag. Du beh√łver ikke at blive til en √•ndelig amat√łr. Du kan l√¶re det hele godt og rigtigt hos en kvalificeret  Lama eller  Dharma-l√¶rer

  Shamatha meditation tr√¶nes i de klassiske buddhistiske traditioner ved at fokusere sindet p√• en enkelt ting og simpelthen give slip p√• alt andet, lige bortset fra kroppens stilling, som man hele tiden holder lidt √łje med. S√•dan er shamatha, helt lige ryg, v√•gent n√¶rv√¶r i situationen  (sanskrit: smriti)  og fuldst√¶ndigt fokus p√• koncentrations-genstanden.   Der er i √łvrigt 7 omr√•der i kroppen, som man holder √łje med (Vairochanas 7 punkter), for at holde kroppen i den korrekte stilling.
  Da sindet ikke er vant til at blive brugt p√• denne m√•de, vil det reagere med diverse forstyrrelser af koncentrationen. N√•r folk oplever det, tror mange, at det betyder, at de ikke kan meditere, at de mangler evnen, men faktisk betyder det, at meditationen virker, som den skal. Det betyder ogs√•, at man har brug for vejledning og en tr√¶ner. Der sker noget med sindet, og det b√łr man til at begynde med ikke v√¶re alene om. Man har ogs√• brug for en tr√¶ner til at vurdere kvaliteten af meditationerne og til at vise samadhi.  Der er 9 trin i shamatha eller shin√© meditation

  Den meditative trance bevirker en sk√¶rpelse af opm√¶rksomheden og en behagelig cirkulation af kroppens energier, som g√łr det nemt at overholde meditationens procedurer og muligg√łr resultater af ens anstrengelser og √łvelser. Man f√łler sig meget let, n√¶sten fri af kroppen, udenfor fare og fuldst√¶ndig integreret i sit eget menneskelige v√¶sen. Alle aspekter af dette v√¶sen er √•bne for yogi’en i sin trance. Derfor opst√•r der en s√¶rlig √•ndelig stolthed ved at kunne noget, som andre slet ikke kender til. Man har brug for en tr√¶ner og √•ndelig ven, sanskrit:  kalyanamitra, til at slippe af med denne type stolthed. Desv√¶rre forsvinder den ikke p√• 48 timer. Denne √•ndelige stolthed er en naturlig manifestation, som forsvinder af sig selv senere i tr√¶nings forl√łbet, s√• den skal du ikke bekymre dig alt for meget om. Du b√łr blot v√¶re opm√¶rksom p√•, at det uundg√•eligt sker - et slags  fagligt ubehag, som dog normalt kun varer i en vis periode.

  Med  erfaring fra meditation vil erkendelse af sindets egentlige natur, Buddhanaturen, nemmere kunne virkeligg√łres. Uden meditations-erfaring er det vanskeligt at fastholde bevidsthed om rumme-sindet. Vore oplevelser er vant til at fylde det hele og tage al opm√¶rksomhed.
  Meditation er et v√¶rkt√łjss√¶t og ikke et m√•l i sig selv. Uden meditation opn√•r du ikke resultater.  Det siges, at meditation er som et par ben at g√• p√•. Anskuelsen er som et par √łjne. Uden √łjne, ved man ikke, hvor man er p√• vej hen. Uden ben at g√• p√•, kommer man ingen vegne.
 Erfaring og mesterskab hvad ang√•r meditation, inddeles i de fire  dhyanas og de fire erkendelser. Dhyana betyder mesterskab i meditation, mens  bhavana betyder tr√¶ning. De fire dhyanas udtrykker den stadigt dybere samadhi, og de fire erkendelser angiver erfaringer baseret p√• denne meditative fordybelse og integration af sindet i sig selv uden  forhindringer og diskursive tanker, sanskrit:  vikalpa.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

3        Sutra og Tantra


  Bortset fra shamatha’s og vipashyana’s i princippet enkle meditationsform, findes der forskellige slags  visualiserings tr√¶ning og tilsvarende ritualer med musik og sang (og nogle gange dans og andet). Ud√łvelsen af s√•danne ritualer kaldes  pudja og sadhana p√• sanskrit. Sadhana betyder ordret: midler til f√¶rdighed. Pudja betyder  ofring i betydningen at √•bne sig for  Buddha'erne (Buddha'erne har s√•dan set slet ikke brug for ofringer, men vi har brug for en √•bning).
  Her hersker de samme principper som ovenfor. De kaldes blot for meditationens opbyggende fase og fuldendende fase, svarende til shamatha og vipashyana. I den opbyggende fase,  utpattikrama  (tibetansk: kyerim)  tr√¶nes fred og opm√¶rksomheden ved brug af recitationer,  mantra  og mange visualiseringer og s√• videre. I den fuldendende fase,  utpannakrama  (tibetansk: dzogrim) bliver visualiseringen gradvis til lys, hvilket svarer til den analytiske vipashyana, og sindet hviler derp√• i sig selv uden at behandle og bearbejde oplevelserne, ligesom i den egentlige indsigts-meditation.

S√¶dstavelsen HRI - kaligrafi p√• tibetansk’s√¶dstavelsen’  HRI - en typisk visualisering
  af en tibetaniseret sanskrit stavelse,  som mantrisk
  udtrykker  essensen af  Buddha Amitabha,
  Bodhisatva  Avalokiteswara  og andre.

 Visualiseringerne tjener til at indeholde f√łlelseslivet og forestillingsverdenen i en fantastisk Buddha-form. Da vi har mange slags f√łlelser, er der mange Buddha-former eller Buddha-aspekter (tibetanskyidam; sanskrit: devatha; se siden:  Om Yidam, n√•r den er f√¶rdig). Visse l√¶rde buddhologer har kaldt disse former for meditations-guddomme, hvilket er ret misvisende. Sk√łnt de er  hellige, er de ikke guder. Buddha-aspekter eller Buddha-former er naturlige udstr√•linger af  Buddha-naturen, som  giver det forml√łse en vision√¶r form, og som samtidigt er i stand til at rumme et givet lidenskabs-liv med sin forestillingsverden og forvandle det til visdoms-sind. Buddha-aspekterne ledsages af f√łlelser af herlighed og  hellighed, hvilket er grunden til visse l√¶rdes misforst√•else af dem som guder. De er hellige visioner af Buddha. At der er en f√łlelse af hellighed, er ikke det samme som en gud; det er blot en f√łlelse, sk√łnt det er en  stor  f√łlelse. At der er  vision, er ikke det samme som  transcendens; det er blot en oplevelse, og sk√łnt den er symbol for  Oplysningen, er den ikke  Nirvana

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 Denne tr√¶ning handler ikke om at  fiske  efter visioner i sindet, men om at opbygge en traditionel og forestillet  Buddha-form i fantasien og v√¶nne sig til den, hvorefter sindet spontant vil manifestere  Buddha-naturens udtryk i denne form, og det bliver nemmere at forbinde sin egen selvforst√•else med sin egen Buddha-natur. Man vil ganske enkelt f√• visioner, n√•r man har tr√¶net l√¶nge nok. Det er ikke fri fantasi. Det er heller ikke jungiansk associations-psykologi. De forestillede Buddha-former evner at samle de forskellige  samskaras symbolsk  i en Mandala  (Buddha’ens slot). Mandala’en forbinder selvforst√•elsen med Buddha-naturen i fantasifulde former, hvorved denne forbindelse faktisk finder sted, og visionen vil opst√•, n√•r alt foreg√•r naturligt og ordentligt efter forskrifterne.  Herefter er Buddha-naturen ikke s√• abstrakt, og man er ikke l√¶ngere slet s√• tilb√łjelig til at glemme den i dagligdagen eller under pres af livets dramatiske h√łjdedrag eller r√¶dsomme afgrunde. 

 Et andet aspekt ved visualiserings praksis  -  hvad enten der er tale om ng√łndro sadhana eller Tantra eller Sutra  -  er opdagelse og udvikling af  Bodhicitta ved hj√¶lp af visualiseret repr√¶sentation. Det kaldes for de to  felter for goder og fortjeneste  (merit). De forestillede Lama’er, Buddha’er, Bodhisatva’er og Buddha-aspekter er det  oph√łjede  felt for goder og fortjeneste. De er kilder til goder, fordi du ved at forestille dig dem og s√łge  tilflugt hos dem, str√¶ber efter et s√•dant Bodhicitta, som de besidder og har fuldt udviklet. S√• ved at meditere p√• dem, modtager du deres  velsignelse og dermed Bodhicitta’s velsignelse. P√• den m√•de begynder du at tilegne dig selv et s√•dant Bodhicitta ved deres repr√¶sentation af samme. Hermed er disse forestillede befriede v√¶sner ogs√• kilder til den fortjeneste, som du samler, ved denne type meditation. Bodhicitta er de bedste menneskelige dyder, som man kan samle p√•.
 S√• ved visualiserings praksis v√¶nner du dig b√•de til at besidde Buddhanatur og Bodhicitta. Dette kaldes ogs√• for de to slags Bodhicitta, nemlig absolut slags, som er Buddhanaturen, og den relative, som er venskabets k√¶rlighed og medf√łlelse, sanskrit:  maitri  og  karuna.

 Det  almindelige  felt for goder og fortjeneste er alle de  sansende v√¶sner, som du forestiller dig  mediterer sammen med dig. Alle sansende v√¶sner i hele verden er med i din praksis, selvom du ikke kan forestille dig dem alle sammen. Hvad enten disse v√¶sner er nogle, som du godt kan lide, ikke kan lide eller er ligeglad med normalt, s√• er de alle med i din visualiserings praksis p√• lige fod som dine venner.  Herved bliver de til de almindelige kilder til din godhed overfor alle sansende v√¶sner ogs√• udenfor din meditation. Ved s√•ledes at betragte alle sansende v√¶sner uden undtagelse som ligev√¶rdige og enten som allerede befriede v√¶sner eller som v√¶sner, som fortjener din venskabelige k√¶rlighed og medf√łlelse  -  bliver alle sansende v√¶sner i hele verden kilder til din samling af fortjeneste. S√• der er en anderledes kraftig samling af godhed, fortjeneste eller dyder  (sanskrit: punya) ved visualiserings praksis, som kan forekomme at v√¶re frav√¶rende ved shamatha og vipashyana. (Det er dog ikke helt tilf√¶ldet, for ved simpel meditation opn√•s simple former for samling af fortjeneste og visdom p√• en blot ikke s√¶rlig fantasifuld m√•de.)

  Disse Buddha-aspekter blev f√łrst oplevet ved  vision  af fortidens mestre, som derp√• udviklede metoderne til at manifestere dem i en rituel ramme. Det er ikke noget, man selv skal opfinde og lege med. Det er en slags magisk teater, som mestre i denne kunst har udviklet, nedskrevet og efterpr√łvet. For at opn√• den √łnskede virkning b√łr man derfor f√łlge alle forskrifterne for disse ritualer p√• helt traditionel vis. Indenfor denne ramme er det som en god leg. Malerier af Mandala’er ligner diagrammer, fordi de er en slags arkitekt-tegning til  Buddha-slottet med omegn. N√•r man aktivt forestiller sig  Buddha’en i sin bolig, visualiserer man alle detaljer med b√•de h√łjde, bredde og l√¶ngde i √¶gte 3D. Diagrammet viser kun grundplanen for Mandala’en i 2 dimensioner. Udf√łrelsen af s√•dan  sadhana  eller  pudja  renser godt i atmosf√¶ren og bringer stor  velsignelse

  Vision lyder voldsomt, men det er faktisk praktisk Dharma, og visionerne er oftest utroligt blide. Disse visioner fremmer frig√łrelsen, s√• vi ikke skal vente for l√¶nge p√• den. De er ogs√• gode for folk med stor lidenskab til opdagelse af deres medf√łdte visdomsind.
 I  Sutra  og  Tantra  kan der optr√¶de b√•de √•ndev√¶sner, s√•som n√łkker (sanskrit: naga) og engle (sanskrit:  daka og  dakini) i visualiseringerne. De er ogs√• udtryk for vision og kan b√•de v√¶re befriede v√¶sner, eller de er aftvungne et l√łfte om at hj√¶lpe dem, som ud√łver Dharma, af traditionens mange mestre engang i fortiden. De udtrykker livskr√¶fter i kroppen og milj√łet generelt. De buddhistiske engle har traditionelt ikke vinger, men flyver lige godt alligevel, som er de v√¶gtl√łse. De overs√¶ttes almindeligvis med udtrykket: himmel-vandrer. Der er ikke plads her til at klassificere alle disse st√łrrelser. Deres symbolik bliver forklaret i de forskellige praksis-manualer, som f√łlger med ritualerne. 
  Bem√¶rk, at f√łlelser af hellighed opst√•r i sindet p√• grund af en dyb integrations proces i de 5  skandha’er.  Nogle mennesker vil opleve det hellige som  velsignelse, uden at t√¶nke p√• hellighed. Det skyldes tids√•nden, at begrebet hellighed ikke l√¶ngere giver s√• god mening i sproget.

  Klik her for at komme √łverst p√• siden

  Da det er nemt at misforst√•, hvad man skal give slip p√•, og hvad man skal virkeligg√łre under tr√¶ning, foreg√•r opl√¶ring og ud√łvelse af Tantra indenfor  mesterl√¶rens rammer, ligesom traditionelt h√•ndv√¶rk g√łr. Sindet er meget dynamisk og reaktivt, s√• man har virkelig brug for personlig vejledning og b√łr tage mesterl√¶ren helt alvorligt, n√•r man ud√łver  Tantra. Man forpligter sig overfor  Lamaen, som selv forpligtes overfor eleven, ikke i et broderskab, men i en hierarkisk familie. Det er en √•ndelig familie, som dog har sine begr√¶nsninger. Forholdet er famili√¶rt, men fagligt, ikke  politisk og kultur er til forhandling   (l√¶s siden: Om mesterl√¶ren, n√•r den er f√¶rdig). Mesterl√¶ren bruges dog kun indenfor Tantra.

 Indenfor  Tantra er denne stramme mesterl√¶re meget vigtig for at  beskytte l√¶rlingen mod sygdom og vanvid  som f√łlge af tr√¶ningen. Det er is√¶r de hemmelige  yoga’er, som kan v√¶re farlige. Uden vejledning og rettidig anvisning kan det g√• frygteligt galt.  Det kan g√• galt, fordi disse yoga’er forholder sig til f√łlelserne som noget, der foreg√•r i kroppen. Derfor p√•virkes ikke kun nerverne, men ogs√• det hormonale system og immun forsvaret. Disse yoga’er skal udf√łres perfekt for at opn√• de gavnlige virkninger: visdomsind og sundhed - samt for at undg√• ulykker: vanvid og sygdom. Derfor foreg√•r denne type tr√¶ning almindeligvis i en lukket tilbagetr√¶kning fra omverdenen under mesterl√¶ren, uden at modtage bes√łg af andre end sin Lama. I reglen g√•r en lille gruppe p√• 12 til 15 mennesker sammen i tilbagetr√¶kning. De spiser sammen og laver yoga og visse Pudja’er sammen, men tr√¶ner meditation hver for sig.

 Det er ikke alle mennesker, som er egnede til de hemmelige yoga’er. Derfor var de ikke s√¶rligt kendte i Oldtidens Indien, undtagen blandt de hellige m√¶nd og kvinder som vandrede omkring som hjeml√łse yogi’er og tiggede  til livets ophold.  I Tibet blev disse traditioner mere offentlige, hvilket sikkert har v√¶ret noget af en misforst√•else. I hvert fald har dette medf√łrt en vis stivhed omkring Tantra traditionen i Tibet blandt alle de buddhistiske skoler. Til geng√¶ld findes  Mahamudra tilg√¶ngeligt ogs√• indenfor Sutra, og ikke kun i Tantra. S√• det er muligt at dyrke Mahamudra uden yoga’erne og Yidam.

 Indenfor  Sutra betyder mesterl√¶ren mindre, da tr√¶ningen ikke er farlig som s√•dan, s√• Lama’en fungerer som  kalyanamitra, den √•ndelige ven og vejleder, som man kan st√łtte sig til, men ikke beh√łver at f√łlge som en l√¶rling adlyder sin mester. En ‘√•ndelig ven’ er mere ligesom en coach, instukt√łr, r√•dgiver eller tr√¶ner.

 
Visualiserings tr√¶ning og ritual findes i  Sutra  eller  Tantra  eller som kombineret praksis, ofte ogs√• med shamatha og vipashyana.  Mahamudra (tibetansk: Tjagtjen) er et klassisk eksempel p√• kombination  (Se siden: Om Mahamudra, n√•r den er f√¶rdig). Et andet eksempel er Maha Ati  (tibetansk:  Dzogtjen). I Sutra tr√¶ning er man adskilt fra Buddha'en. I Tantra er man selv visionen af Buddha. Derfor er Tantra stort set en hemmelig l√¶re og kr√¶ver formel indvielse (det vil sige: magt-overdragelse, sanskrit: abhisheka; tibetansk: wang. Magt betyder at kunne styre sine identifikationer og tilknytninger, at kunne magte dem).

  Tantra ledsages i reglen af forskellige hemmelige  yoga  √łvelser, som man normalt kun kan l√¶re i en formel meditativ tilbagetr√¶kning indenfor et lukket omr√•de, som man ikke forlader i lang tid, mens der tr√¶nes koncentreret. (Man tr√¶ner effektivt 12 timer i d√łgnet, n√¶sten hver dag gennem hele tilbagetr√¶knings perioden, som kan variere fra 3 m√•neder til 3 √•r eller mere, afh√¶ngig af praksis-type). Sutra betyder i √łvrigt Buddha’s ord og dermed en samling b√łger om, hvad Buddha sagde og gjorde ved forskellige lejligheder i sit liv. I meditations-sammenh√¶ng hentyder Sutra til en s√¶rlig klasse for tr√¶ning og ritual. Tr√¶ning i Sutra klassen eller i shamatha og vipashyana kr√¶ver ikke formel tilbagetr√¶kning i perioder, men det g√łr Tantra.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

 

Anandachakra - logo for Tilogaard

4    Erfaring og f√¶rdighed

  1)    N√•r man som f√łlge af tr√¶ning er blevet bevidst om
             sit eget klistersind - det at man altid befinder sig i en eller anden sindstilstand og altid  - n√¶sten -  er overbevist om, at sindstilstanden  er  √©n selv. Jeg er, som jeg er til mode, f√łler man, og bem√¶rker derfor normalt ikke, at det er sindet, som befinder sig i en emotionel tilstand p√• grund af  den fjerde skandha. Desuden  knytter man sig normalt til sin sindstilstand ved at kunne lide den - ved ikke at kunne lide den - eller ved at v√¶re neutral eller ligefrem ligeglad med den  (udtrykket klistersind betyder at v√¶re tilknyttet og identificieret med sin sindstilstand). N√•r man begynder at forst√•, hvor fanget man er i sin sindstilstand hele tiden...

   2)    N√•r man som f√łlge af tr√¶ning er blevet opm√¶rksom
              p√• sindets rummelighed - samt at sindets evne til at kunne rumme oplevelser ikke er forskellig fra oplevelserne som s√•dan, og at identiteten som oplever  er en ren abstraktion, som forhindrer sindet i at genkende sig selv ved at skabe basis for klistersindet, som jo opretholder  de 3 sl√łr...

   3)   N√•r man som f√łlge af tr√¶ning har f√•et kendskab
             til samadhi’s fortr√¶ffeligheder og  Bodhicitta,  det √•bne sind og hjertes  f√łlsomme visdom og kraft, som overskrider klister-sindet og manifesterer  visdomsindet, sanskrit:  dj√Īana...

   S√• begynder en  dialektik  at udfolde sig i sindet. Man kan
             ikke l√¶ngere opretholde en  beton identitet, som fastsp√¶nder selv-opfattelsen i de etablerede m√łnstre, s√¶dvaner og skel, som man er vant til. Man bl√łder kort sagt op som menneske, n√•r man tr√¶ner rigtigt. Rigtigt betyder som bekendt gennemf√łrt, udt√łmmende og f√¶rdiggjort. N√•r man tr√¶ner rigtigt, opn√•r man de fire grader af mesterskab, sanskrit:  dhyana.
  Derimod er det lidt vanskeligere med Nirvana. Nirvana kan i sagens natur ikke optr√¶nes. Problematikken er udtrykt med en gammelt Zen udl√¶gning:

     F√łrst er tr√¶er tr√¶er og sten er sten. S√• er tr√¶er ikke l√¶ngere tr√¶er og sten ej heller sten. Derp√• er tr√¶er atter tr√¶er og sten igen sten.

  Cittamatra Skolen, hvis anskuelse ligger til grund for denne pr√¶sentation, bliver ofte betegnet som  idealistisk  af akademikere p√• grund af sin psykologi og tilsyneladende monisme. Det er en misforst√•else af synsvinklen. Der er ingen monisme, men en helheds opfattelse, som udtrykt i erkendelsen af sindets Buddhanatur og begrebet om  Dhamadhatu. Helheden i alle oplevelser, hvilket vil sige alting, alts√• alle  dharma’er, er er deres omr√•de, Dharmadhatu. Helheden i sindet er Buddhanaturen. Det kommer klart til udtryk ved Cittamatra’s andet navn, Yogacara Skolen. Yogacara betyder anvendelse af  yoga. Yoga betyder at forene noget til en helhed. Buddhistisk yoga er foreningen af  sadhana og samadhi - samt fysiske √łvelser til opl√łsning af knuder i kroppens   uh√•ndgribelige (eller s√•kaldt subtile) energi system. Buddhistisk yoga er s√¶rdeles kontant, hvad ang√•r det, som m√• opgives, nemlig  tilknytning og identifikation, og det, som man m√• tilegne sig, kort sagt Bodhicitta. N√•r man befinder sig p√• Vejen til Bodhi, er dette realisme. Bodhi Vejen er kun idealistisk for folk, som ikke kunne finde p√• at betr√¶de den.
   Dharma fokuserer p√• Nirvana som det egentlige m√•l for buddhistisk praksis, s√• derfor er en almindelig realisme ikke altid relevant for projektet. Det er den  psykologiske realisme  derimod, og den vises tydeligst af Cittamatra. Det er derfor, at jeg har fokuseret p√• Cittamatra / Yogacara i denne pr√¶sentation. 

   Du skal nok f√• lov til at beholde dit ego  i meget lang tid, for ingen vil tage det fra dig. Sp√łrgsm√•let er i virkeligheden: hvad vil du g√łre med det?  Personlighed  er simpelthen vores relation med verden, med omgivelserne. Den relation oph√łrer m√•ske aldrig, men den f√•r nye betydninger, efterh√•nden som vi bev√¶ger os afsted p√• Bodhi vejen. Man begynder at forst√•, at selvom man konstant oplever denne relation med verden, s√• synes det helt umuligt virkelig at kunne bekr√¶fte, at der faktisk findes en s√•dan relation. P√• den anden side kan man heller ikke med sikkerhed  ben√¶gte, at selv Buddha’erne, som har overskredet verden og h√¶vet sig over den, alligevel har en s√•dan relation  (man kan heller ikke b√•de bekr√¶fte og ben√¶gte, eller hverken bekr√¶fte eller ben√¶gte en s√•dan relation med verden – dette kaldes for Nagardjuna’s 4 ben√¶gtelser).
  Det er vigtigt her at bem√¶rke, at vi ikke kan ben√¶gte, at der findes en relation, selvom den i sagens natur er relativ. Det er netop denne relation, som bevirker, at de sansende v√¶sner oplever mange slags r√¶dsel, forf√¶rdelige begivenheder, afskyelige tildragelser, vold, lidelse, elendighed og illusorisk selvtilfredshed. Det er ogs√• netop denne relation, som g√łr det muligt, at benytte sig af sit sprog, sin krop og sit dynamiske sind til at bev√¶ge sig ud ad  Bodhi vejen, som bevirker Nirvana.

  P√• denne m√•de synes ego, personlighed og den menneskelige karakter at v√¶re af overordentlig stor betydning. Buddha’s L√¶re handler jo ellers  om ego’ets illusion. (Enhver god religion b√łr indeholde dette paradoks.)
  Nirvana  er sv√¶rt mystisk, for Nirvana betyder b√•de, at denne relation hverken dominerer eller forvr√¶nger sindet, og at det ultimative  Bodhicitta  pludselig er sindstilstanden.  Vejen til Bodhi - den fjerde √¶dle sandhed -  er simpelthen denne dialektik om - og mulighed for -  dominans og forvr√¶ngning i mods√¶tning til frig√łrelse og oplysning - samt ultimativt selvf√łlgelig, dialektikken om  lidelse og  lykke.    M√• du f√• medvind p√• din vej.  Husk at sidde med helt lige ryg.

Klik her for at komme √łverst p√• siden

L√¶s ogs√• artiklerne:  Meditation  for en uddybning af emnet
9 trin i shin√©  &  4 f√¶stelser for ‘mindfulness’ eller v√•gent n√¶rv√¶r.

L√¶s ogs√•:  Shamar Rinpotje’s artikler om meditation.

 Der er flere b√łger om meditation i  boglisten.

 

 

Klik her, så åbner den næste side...

Klik her, så åbner den næste side...

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 

Bhavana

p√• sanskrit  

eller gom

p√• tibetansk          

ET GENERELT OVERBLIK OVER
DE BUDDHISTISKE MEDITATIONS
METODER - HVORFOR OG HVORDAN DE ANVENDES

 

 

Links til kapitlerne:

            1.    Hvad er problemet?

            2.   Fred og indsigt

            3.   Sutra og Tantra

            4.   Erfaring og f√¶rdighed

 

 
Fransk samsara juni 2014 - i Carmarge. Samsara tilbyder alt.
Samsara, den s√•kaldte betingende verden, betyder at bev√¶ge sig omkring i cirkler. Buddha Sakyamuni anbefaler os som den fuldst√¶ndige modgift at stoppe op og st√• helt stille. Det g√łr man rent praktisk ved shamatha meditation, hvor opm√¶rksomheden h√¶fter sig ved et punkt og forbliver der (se hvordan og hvorledes nedenfor). S√• holder man op med at bev√¶ge sig rundt i cirkler. S√• kan man bedre se, hvor man er henne. Den n√¶ste disciplin hedder derfor indsigts meditation, vipashyana. Man ser n√¶rmere p√•, helt pr√¶cist, hvor man er henne, og hvordan man egentlig b√¶rer sig ad med at v√¶re der, hvor man nu er. Herved bliver man i stand til at h√¶ve sig over samsara.

Dordje eller Vadjra, rituelt v√¶rkt√łj med omfattende symbolik  - her brugt som symbol for samadhi. Fotografiet er af Lama Olaf H√łyers egen Vadjra.

 

 

 

 

 

Dordje eller Vadjra, rituelt v√¶rkt√łj med omfattende symbolik  - her brugt som symbol for samadhi. Fotografiet er af Lama Olaf H√łyers egen Vadjra.

 

 

 

 

 

Dordje eller Vadjra, rituelt v√¶rkt√łj med omfattende symbolik  - her brugt som symbol for samadhi. Fotografiet er af Lama Olaf H√łyers egen Vadjra.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Desv√¶rre s√łger man normalt ikke lykken,
    hvor den bor. Ligesom manden,
         der leder allevegne efter sin hat,
               som sidder p√• hans hoved.

 

Buddha Sakyamuni Patan Museum Nepal foto Cristian Violatti.
Buddha Sakyamuni Patan Museum Nepal foto Cristian Violattiya

Tilopa om egentlig vipashyana


 Efter den analytiske vipashyana bliver tr√¶ningen paradoksal, for den g√•r ud p√• blot  ikke  at foretage sig noget, mens bevidstheden er b√•de rummelig, skarp og klar, samtidigt med at kroppen befinder sig i samadhi. Tilopa’s  ber√łmte 6 instruktioner lyder derfor s√•ledes:

 Undlad at reflektere  (p√• fortiden)

 Undlad at t√¶nke (p√• nutiden)

 Undlad at forvente (fremtiden)

 Undlad meditation  (at begribe meditation)

 Undlad at analysere  (dine oplevelser)

 Hvil naturligt  (i tilstanden, som den er)

 (Teksten i parantes er Thrangu Rinpotje’s forklaring fra bogen: ‘The Middle-Way Meditation Instructions of Mipham Rinpoche’ - udgiver: The Namo Buddha Seminar, der er intet ISBN nummer p√• bogen. I f√łlge Ken McLeod kaldes denne instruktion for ‘Tilopa’s 6 s√łm.’)

 

    Chokyi Nyima Rinpoche i Lerab Ling, 2008. Ukendt fotograf.

 

 

Fred og klarsyn

 Vipashyana, at se klart, vil i denne sammenh√¶ng sige, at hvile i grundl√¶ggende √•rv√•genhed  [sanskrit: alayavidj√Īana]. Vipashyana kaldes ogs√• visdommen hvori de to kvaliteter af h√łjeste viden  er til stede: 1) at se altings natur  [sanskrit:  dharmadhatu], og  2) at opfatte alt, som eksisterer   [sanskrit: dharmata og dharma’er]. Shamatha derimod, er ganske enkelt at hvile roligt og uforstyrret af f√łlelser og tanker. Sammenlignet med vores normale sindstilstand, som er fuldst√¶ndigt forstyrret [i en buddhistisk forstand], er shamatha tilstanden m√•ske fyrre til halvtreds procent ren. Men sammenlignet med den tilstand en Buddha befinder sig i, er det ikke videre imponerende; der er stadig form√łrkelse  [sanskrit: moha, forvr√¶ngning].

  Hvordan kombinerer vi eller forener vi shamatha og vipashyana, fred og indsigt? Hvad ang√•r shamatha, √łver vi os i at hvile fredfyldt, uforstyrret af tanker og f√łlelser. I denne tilstand er der ingen grov, 
dualistisk fiksering, men der er stadig en subtil [uh√•ndgribelig] opfattelse eller f√łlelse af, at der er noget, man hviler i, og at der er nogen, som hviler. Der er noget, som opfatter eller hviler fredfyldt. I denne tilstand af ro er der ingen grov opfattelse af, at der er √©n der hviler; og det er netop fordi, det ikke er en grov tilstand, at det f√łles behageligt. Men der er en subtil [uh√•ndgribelig] f√łlelse af at hvile. S√•, hvad er denne tilstand? Er der noget, som hviler fredfyldt? Er der en konkret ro? Den almindelige tilstand af shamatha indeholder en form for subtil [uh√•ndgribelig] tilknytning og fascination.

 Til at begynde med er det fortrinligt at udvikle fredfyldt ro. N√•r man har opn√•et denne, er det n√łdvendigt igen at √łdel√¶gge den for at f√• √©ns fornemmelse for fred til at falde fra hinanden. Den eneste m√•de at g√łre dette p√•, er ved igennem vipashyana klart at se, at der hverken eksisterer noget at hvile i eller nogen, der hviler. Der er intet andet, der virkeligt kan rykke denne subtile [uh√•ndgribelige] fiksering op med rode.

     [P√• billedet med  de 9 trin i shin√© symboliseres denne ‘fiksering’ med en hare, mens sindets tr√¶ghed symboliseres ved elefanten og sindets legende karakter med aben.]
     

     

    Ch√∂kyi Nyima Rinpoche i h√¶ftet "meditation" fra Gomde p√• Helgen√¶s. Oversat af Birte Olsen som uddrag fra bogen: "Indisputable Truth", Rangjung Yeshe Publications. [Tekst i firkantede paranteser er Lama Olaf H√łyers tilf√łjelser.]

 

Hvide Tara tangkha fra Dhagpo Kagy√ľ Ling i Frankrig. Foto Lama Tendar.
Den Hvide Tara, en ‘kludet√¶ppe’ tangkha fra Dhagpo i Frankrig. Tangkha’en er dels syet sammen af forskelligt dekorerede silkestykker, dels er hendes krop malet. Den Hvide Tara eller Befrierinden er en kvindelig Buddha form, som ofte bruges som Yidam. I den formelle 3 √•rs tilbagetr√¶kning afsluttes hele programmet med 3 m√•neders meditation p√• Befrierinden. Den s√¶rlige gavn ved Hvid Tara sadhana er, at de indre ‘vinde’ eller emotionelle energier i kroppen stabiliseres i harmoniske kredsl√łb, hvilket for√łger livs-ernergien, prana.

 

Karmapa om hvor længe

 “Vi b√łr ikke udmatte os selv med vores meditations tr√¶ning - med vores praksis. Som nogle, der √łver sig, b√łr vi v√¶re opm√¶rksomme p√• at praktisere kun s√• l√¶nge, som vores sind har det godt med det, og vi b√łr drage omsorg for, at kroppen ikke udmattes. Vi kan tage nogle korte pauser ind imellem og derp√• genoptage tr√¶ningen. P√• denne m√•de er det mere frugtbart. N√•r vi senere er blevet vant til at meditere og praktisere, kan vi naturligvis forl√¶nge tidsrummet for vores tr√¶ning, men indtil da, er det bedre, hvis vi tr√¶ner i korte sessioner.”
                    S√•dan skrev Karmapa Thaye Dordje den 12. september  2018,
                                                                          p√• sit netsted.

 

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af illusion og indsigt

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af alle Lamaers velsignelse og kraft

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af visdom og virksomme midler

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af alle Buddha'er

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af Buddhas 3 kroppe

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af de 5 elementer

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af de 5 skandhaer

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af de 5 Buddhafamilier

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af k√¶rlighed og medf√łlelse

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af tomhed og form (=oplevelsernes elementer)

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af Nirvana og samsara

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af Hinayana og Mahayana

Vadjra eller Dordje, Lama'ens rituelle scepter. Dordjen symboliserer forening af Sutra og Tantra

Visvavadjra - en dobbelt vadjra, symbol for de 5 Buddha familier og en hel masse andet, men især for  Buddhanaturens uforgængelighed og 'positive' tomhed samt klarhedens visdom.

 

Gendjyn Rinpoche i Le Bost i Frankrig omkring 1990.

Gendjyn Rinpotje:  Jag ikke

Send ikke sindet på jagt efter sig selv,
lad ikke sindet lede efter sig selv,
der er ikke noget sind, sindets essens er tom,
og dog sk√łnt tom kan det ikke stoppes, og alt er klart.
I den store lettelse, hvor klarhed og tomhed ikke
er to, vær meditationens mester ved
den uforstyrrede meditation om  ikke-meditation.

[Denne instruktion sigter p√• den egentlige vipashyana meditation, hvor den analytiske fase er overst√•et. Fordi yogi’en ikke mediterer med begreb l√¶ngere, er der heller ikke begreb om meditation. Det er dette, som der peges p√•, med udtrykket: ikke-meditation.]

klik her for udskrift af denne instruktion

 

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk