Forsiden

sitemap

Tendar

Sindets natur

Om opfattelsen  1
Rummelighed og klarhed er sindets basis

Vadjradhara, visionen af Buddhanatur; et ældre tangkha maleri.

 
 Buddhanaturen
den første af 5 artikler om buddhistisk anskuelse
 

Sædvanligvis bliver den buddhistiske  anskuelse betegnet som filosofi, andre gange som en slags psykologi og meget ofte som en religion. Egentlig er den ingen af delene og på en måde alle tre. Hvorfor bliver tydeligere for dig, når du har læst hele artiklen. Det buddhistiske syn på  livet  og  sindet er en anvisning til brug for  meditation. Meditation i buddhistisk tradition er metoder til  erkendelse af sindets natur og sindets måde at virke på. At sindet er så vigtigt, skyldes vores  oplevelser; herunder oplevelse af både  lykke  og  lidelse. Buddha's Lære sigter på at fjerne årsagen til lidelse i det hele taget. Det er derfor vigtigt at bide mærke i, at lidelse og lykke er oplevelser, og alle oplevelser foregår i sindet. Sindet som det sted, skt.:  alaya, hvor det hele sker og sindet som en proces, hvorved oplevelser opstår (de 5  skandha'er) – er derfor et meget vigtigt emne. Og sindet er en forunderlig størrelse, som er et nærmere bekendtskab værd. Det er her, lykken bor. Også når lykken lokkes frem af lykkelige begivenheder i livet.
 

 Resultatet af det buddhistiske syn, anvendt på den rigtige og bedste måde under meditation, er  indsigt  i sindet. Indsigten medfører  befrielse og  Nirvana  eller den fuldstændige oplysning, sanskrit:  samyaksambodhi. Fordi indsigten får  yogi'en  til at give slip på  tilknytning  og  identifikation, sanskrit:  naishkramya. Det kan føre til at sindet  genkender  sig selv, hvilket bevirker befrielse og så videre.
 Anskuelsen fremgår af  den 8 foldige vej, som  Buddha Sakyamuni formulerede, hvor den betegnes som rigtig anskuelse og rigtig analyse, hvilket sidste punkt også oversættes som rigtig hensigt. ‘Rigtig’ hedder samyak på sanskrit, hvilket også kan oversættes som fuldstændig, altså gennemført, omfattende og fuldt dækkende.
 

 Derfor har jeg valgt at kalde anskuelsen for  opfattelsen i denne artikel serie. Det beskriver både, at der er en særlig buddhistisk opfattelse, som understøtter oplysnings-arbejdet, samt hvordan vi mennesker bærer os ad med at opfatte hvad som helst; en almen psykologi. Begge emner fremgår af den følgende præsentation i 5 kapitler.
 Først vises  (1)  sindets basis, derpå (2) sindets processer, så følger  (3) & (4)  beskrivelser af diverse misforståelser, som følger af uvidenhed om sindets basis og processer samt definition af   intuitiv vished, og endelig   (5)  en sammenfatning om mulighederne for  den befriende  klarhedens vished. Opfattelsen resumeres til slut i en  konklusion. Når du har læst artiklen, anbefales det, at du læser den en gang til og muligvis flere gange. Emnet er vanskeligt. Hver gang du læser artiklen, vil du muligvis opdage noget nyt.

Basis  - Tathagatagarbha 

 Vi kender til sindet, fordi vi har  oplevelser. Sprogligt betyder udtrykket  sindet  både det sted, hvor oplevelser foregår samt det, som frembringer dem og behandler dem, altså sindets processer, men herom i næste kapitel. Først og fremmest kan vi rumme oplevelser i sindet, ligesom man kan hælde et eller andet i en beholder. Som indviet vand i Lama'ens flaske, som netop symboliserer sindets rummelighed. I en helt afgørende forstand er sindet rum for oplevelser. En meget rummelig beholder (sanskrit: alaya). Masser af plads til hvad som helst.
 Oplevelsers opståen, udfoldelse og forsvinden i sindet er fyldet i beholderen, og vi ved kun noget om sindets rummelighed på grund af alt dette fyld. Oplevelserne kræver megen plads nogle gange. For eksempel kræver oplevelsen af verden ret god plads i sindet, især når man kigger på stjerner. Verden – det man  oplever  som verden – befinder sig i sindet, selvom hovedet er lille og verden meget stor. Hvordan kunne oplevelser ellers udfolde sig, hvis der ikke er plads til dem i sindet?
 

 Rummeligheden er sammenfaldende med og grundlaget for alle vores oplevelser. Skønt oplevelserne skifter hele tiden i en oplevelses proces og opstår i hvert eneste øjeblik som noget helt nyt, ganske unikt og hidtil uset, så synes pladsen til oplevelser at være uforanderlig og konstant. Vi ved meget lidt om sindets rummelighed, for vi ser den aldrig uden oplevelser, og det er svært at bedømme beholderen ud fra sit indhold. Tag for eksempel en flaske vin. Hvad fortæller vinen om flasken?
 

  Alaya er en ganske særlig beholder, for der er hverken bund, sider eller loft. Der er blot plads, masser af plads til alle store og små oplevelser. Sindets rummelighed bliver sjældent bemærket, da den er så selvfølgelig og grundlæggende, at de fleste nok vil opfatte den som en ren banalitet, fordi man hæfter sig ved sine oplevelser og ikke så meget ved beholderen, som de er indeni. Da al den dejlige plads er så selvfølgelig og naturgivet eller medfødt, sanskrit:  nidja, bliver den almindeligvis ikke værdsat for sine vidunderlige værdier, men herom senere. 

 

Sindets iboende klarhed

  Sindet giver desuden oplevelserne  klarhed på en helt generel måde. For eksempel når vi føler os forvirrede, er vi klar over  forvirringen. Sindets klarhed betyder altså ikke nødvendigvis afklarethed, men en basal egenskab ved sindet, hvorved alle oplevelser opfattes i deres forskellighed. Der er en neutral energi i klarheden, som dog må karakteriseres som vældig følsom, da klarheden formår at vise oplevelserne i al deres detalje rigdom. Skønt det er en energisk følsomhed, er den ikke lidenskabelig, men meget præcis (lidenskab omtales på næste side). Derfor benævnes klarheds naturen som sindets iboende skelneevne.
 

 Sindets grundlæggende natur er således  rummelighed og klarhed, da ingen oplevelser vil kunne opstå uden denne basis. Sindets  essens eller egentlige natur, nemlig denne konstante rummelighed og følsomme klarhed, forholder man sig i reglen ubevidst til, skønt denne  sindets uforanderlige natur  er basis for al udfoldelse af  bevidsthed. Det skyldes naturligvis, at oplevelser af sansning, følelser og tanker almindeligvis optager al opmærksomhed.
 

 Bemærk venligst hvor stort og omfattende sindets rummelighed egentlig er. Sindet er mindst lige så stort som hele verden, fordi sindet formår at rumme hele verden i din oplevelse. Faktisk er det, som du kalder for verden, simpelthen dit eget sinds indhold. En verden uafhængig af din oplevelse er logisk set nødvendigvis en abstraktion, selvom den forekommer konkret og stoflig og alt andet end abstrakt. Så husk det nu. Dit eget sind er meget stort – helt naturligt. Der er virkelig god plads, og alt, som du oplever, befinder sig dér.

Billedet viser en stupa fra Ladakh lavet af is – symbol for sindet som en beholder for oplevelserne og klarheden, hvorved de vises. Kunstnerne er desværre ukendte.
 

God  plads  er  ikke  noget  i  sig  selv
det er klarhed heller ikke: de er kvaliteter

  Masser af plads fylder ikke noget. Det er det modsatte af fyld. Som en tom lagerhal. Tilsvarende fylder klarheden heller ikke noget. Klarhed er ikke en ting, men en kvalitet. Så rummelighed og klarhed er i sig selv ikke noget  stofligt  eller en eller anden anden form og kan derfor heller ikke ødelægges. Der er ikke  noget  at ødelægge (du kan slå kroppen ihjel, men ikke sindet - dette emne kommer vi tilbage til). Al den gode plads, dette uforgængelige ikke-noget ændrer sig desuden heller ikke. Skønt oplevelserne hele tiden er under forandring, vises de med samme klarhed i den samme ubegrænsede beholder. Når du bemærker sindets rummelighed, opfatter du ingen grænser for den. Der observeres hverken loft, gulv eller vægge. Derfor betegnes den som grænseløs.
 Man kunne indvende, at oplevelserne ikke altid synes lige tydelige, men da vil man være klar over  utydeligheden.
 

 Det er både mystisk og bemærkelsesværdigt, at sindet i sin grund er uforanderligt, grænseløst, ubeskriveligt, meget følsomt, ren klarhed, stor glæde og uden stoflighed. Fraværet af fysisk stoflighed kan naturligvis betvivles, men det kommer vi tilbage til (Om opfattelsen 4, samt den efterfølgende side). Kvaliteten af stor glæde er Buddha Sakyamuni’s  erfaring og er ikke nødvendigvis indlysende. Sindets rummeligheds- og klarheds-natur kaldes for   Buddha-naturen  (sanskrit: Tathagata-garbha og Sugata-garbha), og for sindets egentlige natur eller essens.  Sanskritordet garbha betyder natur. Tathagata og Sugata er nogle af benævnelserne for en Buddha. Tathagata betyder den, som er ‘sådan’. Sugata betyder  ‘henrykket i lyksalighed’. Tathagata-garbha betyder således Sådan-dér-naturen, og Sugata-garbha er den Lyksalige Natur. Bemærk venligst, at essensen er  essensløshed – både rummelighed og klarhed består ikke af noget som helst, men er  kvaliteter  ved oplevelserne.  (læs mere om Buddhanaturen i Asanga’s værk: 'The Changeless Nature'  - eller på sanskrit: Mahayana Uttara Tantra Shastra).
 

   Jamen dog, tænker du sikkert, her er en helt ny psykologi, men den er faktisk verdens ældste. Den begynder med det universelle og tager detaljerne bagefter. Lad os tage det universelle en gang til. Sindet er helt essentielt en  beholder for oplevelserne og som sådan rummet omkring og indeni dem. Sindets rummelighed er den basale kvalitet ved alle oplevelser, og som sådan er den ikke noget i sig selv. Der er bare god plads. Sindet er også helt essentielt den kvalitet ved oplevelser, at de opleves i al deres forskellighed, og som sådan en kvalitet er klarheden heller ikke noget i sig selv. Klarhed eller bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, får skikkelse ved sit indhold, når bevidsthedens lys kastes på det oplevede, sanskrit:  rupa  (den rå sansning);  djñeya  (det sammensatte mentale indtryk);  vidjñapti  (det fortolkede indtryk);  kleshas  (de reaktive lidenskabelige følelser)  og  caitasikas  (de reaktive vaner, begreber og fordomme).
 

 Almindeligvis vil man her i Vesten forstå kvaliteter så som rummelighed, som en funktion af genstandene i rummet. Det er den klassiske vestlige fysiks synspunkt. Man vil se kvaliteten som en vedhæftet egenskab (læs mere om emnet i Ordforklaringen under:  stoflighed). Som det fremgår af præsentationen her, er en sådan betragtning en følge af erkendelses-situationen:  vi kender til sindet,  fordi vi har oplevelser. Det er som om, at oplevelserne opstår først. Imidlertid ville vi ikke have nogen oplevelser uden sindets kvalitet af rummelighed og klarhed, så derfor er rummelighed og klarhed  basis og ikke vedhæftede kvaliteter. Rummelighed og klarhed er mere grundlæggende end, hvad der rummes og kastes klarhed over i sindet. Rummelighed og klarhed er kvaliteter og dimensioner omkring oplevelserne. Oplevelserne er noget på flere måder. Hvad for noget fremgår af det næste kapitel.

  I sindets rum opstår oplevelser gennem en række processer, som klarheden virker igennem. Rummeligheden er potentialet og klarheden er dynamikken. Sindets dimension af rummelighed kalder jeg for rumme-sindet i mangel af bedre oversættelse (sanskrit:  alaya-vidjñana, betyder ordret: beholder-bevidsthed, bevidsthed om sindets rummelighed, eller bare: alaya = beholderen). Man kunne jo oversætte som  rummeligheds-bevidsthed. Det ville være meget korrekt, men udtrykket rumme-sindet er enklere og derfor nemmere at huske. Vi kan også oversætte ordret:  beholder bevidsthed eller bevidsthed om sindet som en beholder eller et rum. Mindspace. Når vi taler om sind (sanskrit: citta), menes der potentiale, mens betegnelsen bevidsthed  (sanskrit:  vidjñana) peger på, at potentialet aktiveres og opleves. Imidlertid kan sindets rummelighed hverken kaldes aktivt eller passivt, for der er blot rigtig god plads hele tiden. Om vi kalder det for sind eller bevidsthed, betyder derfor ikke alverden. Asanga  bruger udtrykket bevidsthed, fordi uden bevidsthed ville vi jo ikke bemærke rummeligheden. 
 

 Flere steder på netstedet bruger jeg derfor betegnelsen:  beholder bevidsthed, ikke mindst fordi det er en særlig bevidstheds form, som opfatter omfang, relationer, positioner og gensidige påvirkninger af sanse genstandene, sanskrit:  visayas. Det er en særlig virksomhed at fastslå dens slags forhold i sindets rum, mens sanse bevidsthederne beskæftiger sig med selve sanse genstandene.
 

 Alaya, beholderen, betyder således det at være bevidst om sindets rummelighed. Rumme-sindet oversættes af nogle som: lager-sindet,  lager-bevidstheden  eller sindet-som-lagerhal. 
(En meget benyttet engelsk oversættelse: storehouse-consciousness, se siden:  Om karma 2  for uddybning af begrebet:  lager-bevidstheden. Ønsker  du den korrekte oversættelse for alayavidjñana, vil jeg foreslå:  beholder bevidsthed  - det er simpelthen den ordrette oversættelse.)
 

  Fordi rumme-sindet er basis, og fordi vi kun kender til det i kraft af oplevelser, skal vi være varsomme med at spekulere over, hvad det er – udover rummet omkring – og indeni – oplevelser. Mange moderne mennesker vil nærmest gå ud fra, at rumme-sindet er  hjernens værk, fordi man ønsker en ‘fornuftig’ forklaring, som passer med det såkaldt ‘kendte’ verdensbillede. Ethvert verdensbillede fra enhver historisk tidsperiode er netop et mentalt billede, samensat af sindets  begreber og  betinget af  rumme-sindet. Vi snyder os selv, hvis vi ikke tillader os at bemærke rumme-sindets overskridelse af de ‘kendte’ dimensioner. Som beholder for de 4 kendte dimensioner  (højde, længde, bredde og  tid)  overskrider rumme-sindet disse, for det er jo basis for dem  (herom senere omkring  Dharmadhatu).
 

 Man kan næsten ikke lade være med at spekulere over det. For eksempel kan man antage kvante-mekaniske ekstra dimensioner om sindets egentlige natur. I respekt for både traditionen og den faktiske gyldige erkendelse (sanskrit: pramana)  ved din egen direkte erfaring (sanskrit: pratyaksha), bør vi dog simpelthen nøjes med at fastslå, at vi ikke ved på hvilken måde rumme-sindet eksisterer udover, at det er basis for alt og alle, som vi på nogen som helst måde oplever, og at der er ingen erfaringer om noget som helst uden denne basis.
 

 Tilsyneladende er alt afhængigt af rumme-sindet, som selv ikke forekommer afhængig af noget som helst, som for eksempel en  hjerne, en  Gud eller noget  djævelskab. Bemærk venligst også Buddhanaturens samtidighed, sanskrit:  sahadja, med sind og oplevelser.
  Buddha-naturen er ganske enkelt mystisk, uforklarlig og altoverskridende  – også selvom den altid er tilstede og ikke kun findes ved særlige lejligheder. Som sædvanlig overgår virkeligheden fantasien. Buddha-naturen kan hverken måles, vejes eller beskrives. Der kan kun peges på den. Sådan. Det jeg her har skrevet om rummesindet er filosofisk set ren  deduktion.

  Deduktion 

Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser.
Fordi der er oplevelser, må der også være plads
til dem i sindet. For at oplevelserne kan opleves i
al deres forskellighed, må sindet også evne
at kaste klarhed over dem.

Artiklen fortsætter på næste side:   Om opfattelsen 2.
 

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

 1

SINDETS MYSTERIUM

    Hvad er sindet for en størrelse?  Hvordan fungerer det?  Hvem er vi selv i forhold til sindet?   Hvorfor farver sindet oplevelsen af verden?  Hvorledes foregår direkte erfaring (sanskrit:  pratyaksha) og gyldig erkendelse (sanskrit:  pramana)?
  Disse spørgsmål søges besvaret over 5 kapitler på denne og de følgende  4 sider af Tendar Olaf Høyer. Artiklerne er fra 2007 og er blevet udviddet og redigeret mange gange siden.

  Buddha Sakyamuni opdagede for 2600 år siden alle  lidelsers virkelighed, årsag, ophør og metoden til at bringe dem til ophør (De 4 Ædle Sandheder). Lidelse og modsætningen lykke er først og fremmest oplevelser. Oplevelser foregår i sindet. Derfor beskrives sindet i Dharma’en (Buddhismen), og derfor får denne beskrivelse en særlig drejning i forhold til så mange andre beskrivelser af sindet. Disse betragtninger over sindet og dets virkelighed er desuden designet til at blive brugt i forbindelse med  meditation. Jeg ved ikke, hvor velegnede de egentlig er i andre sammenhænge, skønt emnet naturligvis har både almen og akademisk interesse.

  Betragtningerne er alment interessante ved at vise et sjældent samlet billede af sindets virksomhed og funktionerne i sindet, som ligger til grund for alle  oplevelser,  erfaringer  og  identiteter. Den buddhistiske  anskuelse, som vises her, er altså en  synsvinkel på sindet, som yogierne har brug for i deres træning for at opnå fagligt mesterskab. Så selvom du her bliver præsenteret for en psykologi, er der i virkeligheden tale om en beskrivelse af et slags uhåndgribeligt håndværk.

 Denne artikel er ikke en udtømmende forklaring om sindet i en objektiv forstand. Alligevel kan man godt kalde de buddhistiske anskuelser for  ånds-videnskab, da de er begrundet i flere tusind års indsamlede erfaringer fra mange forskellige frigjorte mennesker, både akademiske pandit’ter (lærde) og meditations-mestre. Buddhistisk åndsvidenskab kan på den anden side ikke kaldes  subjektiv, for selv om det kun er personlig  erfaring, som betyder noget, så skal andre kunne opnå samme slags erfaring ved at anvende de samme metoder på samme måde.

 Derfor findes der en stor debat-kultur, som vender og drejer alting, og en meget stor samling kommentarer, skrevet af sådanne mestre gennem hele buddhismens historie. Anskuelsen, som den præsenteres her, er baseret på Cittamatra (Kun Sind) filosofien , fordi den er nemmere end  Madhyamaka  (Den Store Middelvej). I Mahamudra (Det Store Segl) traditionen forenes disse 2 skoler alligevel i både anskuelse og meditativ praksis.  

  Cittamatra betragtningernes mulighed blev opdaget af Asanga, da han fik en vision af  Maitreya, fremtidens Buddha, efter 12 års konstant meditation. Det er angiveligt Buddha Maitreya, som instruerer Asanga om sindets Buddhanatur. Derfor kritiseres Cittamatra for at indføre begreber, som Buddha Sakyamuni ikke har formuleret. Som jeg vil forklare længere fremme er Asanga’s definitioner dog i overensstemmelse med den klassiske Dharma.

 Asanga levede omkring år 500 og anses for en Bodhisatva af 3. bhumi. Hans kommentarer og udlægninger er kendetegnet ved foreningen af korrekt brug af buddhistiske begreber, rigtig anvendelse af anskuelserne under  fordybelsen (sanskrit:  samadhi) og megen meditation. Skolen, som Asanga blev forfader til, kaldes derfor også for Yogacara (yoga udøvelse), ligesom hans hovedværk hedder: Yogacara-bhumi - Praksis-trinene i (buddhistisk) yoga. Asanga revitaliserer Mahayana, Det Store Fartøj, i Oldtidens Indien, og fra ham stammer den ene af de to  Bodhisattvayana transmissioner  på grund af hans forbindelse med Buddha Maitreya.

  Ligesom  Nagardjuna formulerede den fuldstændige Dharma filosofi, Madhyamaka, har Asanga vist os den perfekte Dharma psykologi. Madhyamaka filosofien viser os begrebernes natur og begrænsning. Cittamatra - som psykologisk anskuelse - viser os sindets natur samt virkemåde og dermed både sindets ubegrænsede karakter samt dets begrænsning. Sindet er ubegrænset ved at omfatte og indbefatte alle vores oplevelser, mens sindet er begrænset ved, hvad bevidstheden  (sanskrit:  vidjñana)  er i stand til at vise os.
 

 Underbevidsthed eller det ubevidste i sindet forklares i nogen grad i en anden artikel: De 5 skandha’er. Håndteringen af anskuelsen i praksis forklares på siden:  Om træning i meditation,  samt på siden:  Angst for tomheden, samt endelig siden:  De 4 grundlag for vågent nærvær  af Shamar Rinpotje.

En vind i håret

  Man kan selvfølgelig med god ret sige, at sindet ikke er noget. At vi er nødt til at se kendsgerningerne i øjnene, ting og sager som vi kan måle og veje, som vi kan se og høre, mærke, lugte og smage på. Sindet, derimod er flygtigt som en vind i håret og som en sky på himlen. Sådan kan man sige, men så glemmer man, at al denne målen og vejen og sansning er sindets virksomhed. Hvis vi skal sige noget virkelig kvantitativt om sindet, må det være, at hele verden er det mest tydelige udtryk for og den største virksomhed i sindet, nemlig fremkomsten i sindet af både konkrete og uhåndgribelige oplevelser af verden.  Hvad der burde være en ydre verden, er i virkeligheden en indre sansning. 
  Realistisk set, befinder du dig ikke i verden, men inde i din egen oplevelse af alting og ingenting med de begrænsninger, som dit eget sind sætter ved sin måde at være på og sin måde at virke på.

 Det vigtigste i den forbindelse er sindets forunderlige evne til at vise den sansede verden, som om den faktisk befinder sig udenfor kroppen, og slet ikke inde i sindets 'indre' rum. Denne forbløffende og overbevisende illusion kaldes  maya  på sanskrit. Husk på og respekter venligt, at denne illusion har hjulpet os og vores forgængere som mennesker til at overleve i en farlig verden i over en million år. Så det er ikke fordi illusionen ikke er gavnlig som sådan; det burde være åbenlyst, at den virker som den skal. Problemet består i, at illusionen  fordrejer og  tilslører  sindets egen virkelighed. Det er ikke så godt, hvis og når vi søger erkendelse af sindets natur og virksomhed; eller såkaldt 'selv-erkendelse'. Så for at nå Nirvana, må vi derfor lære og vænne os til at gennemskue illusionen. Mens vi samtidigt forstår og værdsætter illusionens gavn i hverdagen.

 For så vidt som, at du ikke er klar over dette forhold, er du fanget i uvidenhed om sindets natur og virkemåde, ubevidst om muligheden for  Nirvana, uden kendskab til  samsara's virkelighed (den relative og interaktive verden, som har lidelse som kendetegn) og uden forståelse for  karma’s virksomhed.
 Denne uvidenhed, sanskrit:  avidya, kan afløses af  indsigt  ved en gennemført undersøgelse af sindets natur og virkemåde.  En sådan efterforskning foretages i forbindelse med meditation, som derfor har en kunst som hedder indsigts-meditation, sanskrit:  vipashyana. Indtræffer indsigten i sindets natur og virkemåde virkelig, følger  Nirvana lige efter. Det er ret almindeligt at opnå et glimt af indsigt, mens  Nirvana straks er vanskeligere.

 Karmapa Thaye Dordje skrev på sit netsted den 15. september 2018:
“I sig selv er sindet uden  kleshas  eller forstyrrende  [lidenskabelige]  følelser. Da sindet imidlertid fra det ene øjeblik til det næste  [skt.:  santana] ikke erkender dette  [forhold mellem  sindets natur  og sindets virksomhed, som bevirker  dualisme], følger det naivt  karma  og klesha'erne [ved   tilknytning  og identifikation]. Derfor må vi finde andre midler  [end tilknytning og identifikation]  til at forstå sindets natur. Derpå vil vi langsomt lære kendsgerningerne om karma og kleshas samt deres vane mønstre  [skt.: caitasikas]  at kende. Jo mere vi erkender, jo mere klarhed vil vi vinde. Efter nogen tid, vil vi nå til et punkt, hvor der ikke er flere tilsløringer [skt.:  avaranas]  at afklare. Således bliver sindet  befriet  eller  oplyst. Det er, hvad der menes med sindets klarhed.”
  Så problemet er ikke de lidenskabelige følelser, men tilknytning og identifikation som vi almindeligvis konstant bevirker af gammel vane.

 Når altså sindets natur, som beskrives i denne artikel, opfattes klart og sindets virksomhed, de  5 skandha’er, erkendes –  erkendes også klarhedens vished, sanskrit:  pradjña.
 Det svarer til de sidste tre af  Dharma’ens fem veje.

 

       Sanchi stupa no 3, en af de ældste stupa'er i verden. Stupa'ens runde form
       symboliserer  sindets  rummelighed  og  Dharmadhatu.
       Sanchi ligger i Orissa i Indien.  Stupaen indeholder relikvier fra Sariputra
       og Maudgalyana, to af Buddha Sakyamuni’s hovedelever, som hurtigt blev
       oplyste Arhats og derpå assisterede Buddha i formidlingen af Dharma.
       På denne  måde kom de til at spille en større rolle  end de første 5 munke,
       som også blev de første Arhats. Sariputra og Maudgalyana døde kort tid før
       Buddha Sakyamuni’s Parinirvana.

Billedet viser et tibetansk spejl i metal med pånitninger, som holder silkebånd, som flagrer i vinden. Spejlet er symbol på sindets karakter af oplevelser, som sindet viser ligesom et spejl spejler. Spejlet repræsenterer således sindets klarhedsnatur.

Der er flere bøger om Buddhanaturen i  boglisten