regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

 

Om Tilflugt
 

3 Ædelsted; fotomontage af Tendar Olaf Høyer

1       De 3 Ædelsten,

eller Juveler i betydningen:          
  de 3 kostbare skatte   - Buddha på tre forskellige måder           

Klik her for artiklen som PDF fil for optimal udskrift på din printer. På PDF filerne er der blandt andet side tal. Teksten er den samme som her på siden, men med et lidt andet design med henblik på udskrift på papir i A4 størrelse.Ud fra sin oplyste tilstand formulerede  Buddha Sakyamuni sin lære, kaldet  Buddha-dharma  eller blot  Dharma'en  blandt venner. Buddhadharma er sanskrit-ordet for Buddhisme, og begrebet er i slægt med det danske ord  dom som i benævnelsen kristen-dom.

 Buddha Sakyamunis Lære viser vejen til Nirvana. Således begynder Dharma'en og slutter med De 4 Ædle Sandheder. Resten er nødvendige detaljer. Dem er der til gengæld mange af. Derfor mistes overblikket nemt. Så husk nu på, at der også er de De 4 Ædle Sandheders enkelhed, som er ophavet til alt det indviklede:  1) alt fører til  lidelse2) det er der en grund til (avidya);  3) der er en tilstand helt uden lidelse (Buddha tilstanden), og:  4) der er en vej (marga  - eller proces som fører) derhen.

 Alt i Buddha's Lære skal ses i lyset af disse fire. I de 4 Ædle Sandheder findes årsagen til Buddha's Lære samt hensigten. At  alt  fører til lidelse, vil sige at alle, selv lykkelige, tilstande og situationer vil forvandle eller forandre sig over tid til lidelse - bortset fra Buddha tilstanden. Derfor søger vi Nirvana. Der er rigtig mange, som ikke fatter denne enkelhed; fordi de ønsker og forventer noget helt andet af  livet. Det er da trist med al den lidelse, men godt at den kan stoppes. Den gode nyhed er, at lidelse ikke behøver at blive resultatet af livet.

  Dharma oversættes nogle gange som religion, men som den flittige læser vil bemærke, er der snarere tale om en lære eller et  fag, færdighed i faget og faglighed. Dharma’en er bestemt en religion, en god religion og dermed et religiøst fag i en vis forstand, men Dharma er så meget mere. Religion handler om livdød og hellighed, men Buddha Sakyamunis Lære handler også - og mest - om sindet,   indsigt, befrielse, fred og afklaring, opklaring eller  oplysning. Buddha-dharma betyder ordret Buddha’s  sandhed,  sandheden om  Buddha eller begivenheden  Buddha  (på mange måder er den bedste oversættelse af  ‘dharma’  begivenhed).
 

 

 

Klessisk symbol for de 3 Ædelsten

Hellig Dharma uden Gud

  Dbegrebet  ‘Gud’ ikke findes i Dharma’en, kan man spørge, om den overhovedet er en religion. Teologen  Wilhelm Grønbech skrev en glimrende lille bog ‘Buddha’  i 1930'erne, hvori han diskuterer spørgsmålet. Dharma’en beskæftiger sig med det hellige i livet, hvorfor han betegner den som religion. Dharma’en er med andre ord en  ateistisk religion.
 

 Alligevel er der forskellige meget hellige Buddha-former eller  Buddha-aspekter, som er visioner af Det Hellige Bånd (sanskrit: samaya) til Buddha-naturen. Det etablerer og opøver man indenfor Tantra på Bodhisatvafartøjet, også kaldet Mahayana og  Bodhisatva-yana  (læs også om  de tre fartøjer her). Det Hellige Bånd til Buddha-naturen  manifesterer og udtrykker sig som Devata  (eller: Istadevata)   på sanskrit og  Yidam  på tibetansk. ‘Yi’ betyder bånd og ‘Dam’ betyder  hellig. Devatha kunne oversættes som guddomelighed, hvilket dog ikke betyder, at der er en gud eller Gud som sådan. Det betyder, at der er noget, som  opleves som helligt. De mange Yidam former symboliserer mange måder at forholde sig til sindets egen  Buddhanatur. Det 'hellige' opleves, når du forbinder dig  indirekte  med din Buddhanatur gennem din Yidam  sadhana. Hellighed er en følelse - og ikke noget absolut.
 

 Når du får succes med din sadhana, vil du opleve en  vision  af vedkommende Yidam eller Buddha-aspekt. Ved denne hellige vision bliver din forbindelse til din Buddhanatur nu  direkte. Men selvom der er tale om hellige visioner, er der bestemt ikke tale om Gud for de, som praktiserer buddhistisk Tantra. Uheldigvis for forståelsen af emnet, oversætter mange lærde 'det hellige bånd' som 'guddomme' - engelsk: deities. Det er blevet til endnu en misvisende oversætter tradition. Det giver desværre anledning til en vis begrebs forvirring.
 Det er de færreste, som udfører Yidam sadhana - eller Tantra i øvrigt. Så alle disse Buddha'er og Bodhisatva'er er for de fleste ligesom mystiske eksistenser i andre dimensioner, som de kan modtage  velsignelse  fra.
 

 Måden man holder båndet på kaldes damtsig på tibetansk  (sanskrit: samaya.  Læs artiklen: Samaya - forbindelse), udtrykt i de tantriske løfter. Indenfor  Hinayana  er der ikke samaya, men det hellige findes forbundet med alt, som har med Buddha Sakyamuni at gøre. Løfter til individuel befrielse (sanskrit: pratimoksha) og  Bodhisatva  løfterne  fra  Mahayana anses således også for hellige, som ikke blot beskytter mod usund (sanskrit:  akushalakarma  og  ondsindethed men også  velsigner  livet  direkte ved sit tilstedevær i strømmen af sind  (sanskrit:  santana). Den usunde karma fjernes ikke, men udsættes til senere.
 

 Så det hellige forbindes i Dharma’en ikke med et guddommeligt væsen, men med din egen integration i  Bodhicitta. Bodhicitta (det lyse sind) er betegnelsen på den funktion  sindet  får, når der ingen  tilknytning  er til oplevelserne - eller nogen som helst slags  identifikation  med dem. Det vil sige at kunne lide oplevelserne - eller føle afsky for dem - eller være ligeglad. Det sidste kan for eksempel betyde at være ligeglad med andre  sansende væsners  lidelser, hvorfor også ligegyldighed betegnes som tilknytning og identifikation, selvom det ligner en form for ikke-tilknytning. Disse tre tilknytnings former viser hvor fanget vi er i vores  oplevelser. Bemærk, at disse basale tilknytninger foregår allerede i den anden skandha, sanskrit:  vedana. Vi hænger instinktivt fast i vores oplevelser. Det er skam ikke spor nemt at give slip. Men det er i den forbindelse, at du vil opleve hellighed. Det er følelsen af at have forbindelse med sin egen Buddhanatur. En følelse af integration. Tilflugt i Buddha betyder tilflugt i Buddhanaturen. Det vil sige grundlaget for dit sind; eller din evne til at kunne opleve, føle og få viden. Og til at kunne rumme alt og alle.

 

 

Klessisk symbol for de 3 Ædelsten

Tilknytning og identifikation

 Tilknytning og identifikation gør din følelse for andre selektiv. Det er en instinktiv overlevelses strategi, kan man sige. Men først og fremmest er det en alvorlig indskrænkning af din medfødte følsomhed og åbenhed. Derfor siges det, at Bodhicitta er hudløs følsom og grænseløst medfølende. Det kan faktisk virke lidt skræmmende - eller meget skræmmende - med al den rummelighed, åbenhed og følsomhed, så man er nødt til at vænne sig til det. Ellers er det en meget lang vej til Nirvana. Eller man flygter langt væk i  angst  for personlig tilintetgørelse (angst for tomheden). En instinktiv eksistentiel angst, som nødvendigvis vil vise sig, når man overskrider sin instinktive selektive tilknytning og identifikation med folk, ting og ejendom, som man plejer at føle sig tryg ved. Så Bodhicitta er en medfødt gave, men du er adskildt fra den ved din ligeså medfødte angst for tomheden. Det er derfor, at der er så få helgener i verden. Det vidunderlige Bodhicitta er i første omgang skræmmende og får folk til at stikke af i angst for tomhed. Så det er  virkeligt svært  at vænne sig til Bodhicitta.

 Tilflugten i Buddha beskytter dig mod denne eksistentielle frygt og muliggør, at du kan identificere dig med Bodhicitta i stedet for den  instinktive  opfattelse af dig selv som adskilt fra verden og i fare. Husk, at du er alligevel  altid  i fare, levende eller død, og har brug for Tilflugtens beskyttelse og en retvisende  erkendelse  af Bodhicitta. Husk også på, at det er et helt personligt problem, du har. Du kan ikke gemme dig i en gruppe af mennesker og undslippe den vej. Der er ingen anden udvej end Bodhicitta. Men du kan glæde dig over, at du kan identificere dig med dit Lyse Sind. Identifikation er ellers et stort problem og en  forhindring  for befrielse, men i forbindelse med Bodhicitta bliver problemet til en løsning. Men ikke en  nem  løsning. Det kan ikke undre, at vi må overvinde noget instinktivt, og at det i sagens natur er svært. Bemærk, at det ikke er svært at få øje på problemet. Også løsningen forekommer indlysende.

 Ved at søge tilflugt i Buddha, din egen Buddhanatur, dit medfødte og altid tilstedeværende Bodhicitta, skabes en bro, en beskyttelse og en forbindelse mellem din nuværende situation og dit basale sind, hvis karakter er Buddhanatur. Nirvana er utroligt tæt på  (læs videre under:  de 4 fejl).

 Ved at søge tilflugt i Buddhadharma får du adgang til den befriende  anskuelse  og mulighed for at bruge de frigørende metoder - især meditation - som vil bringe dig til en situation, hvor virkelig  indsigt  i dit sind og dets virksomhed vil vise sig, så befrielse og oplysning følger.

 Det kan alt sammen godt tage meget lang tid, men ved at søge tilflugt opstår en forbindelse, både med den historiske Buddha Sakyamuni, som levede for så længe siden, og med din egen Buddhanatur, som opleves som velsignelse og virker som beskyttelse mod de eksistentielle problemer eller udfordringer, som uundgåeligt vil følge i hælene på udvikling af uselviskhed og medmenneskelighed. Men husk på, at du skal ikke tro på Buddha's Lære; du skal helst forstå den. Tilflugt i Buddha og hans Dharma er således afgørende, men der er også traditionelt en tilflugt i  Sangha'en.

 

 

Klessisk symbol for de 3 Ædelsten

Sangha

  Buddha Sakyamuni fik hurtigt mange elever, som han organiserede, hvilket blev til   Sangha,  sanskrit ordet for samfund. Sangha er først og fremmest  munkene  og  nonnerne, i en ophøjet forstand er  Sangha’en  Bodhisatva’erne på de højeste trin, sanskrit:  bhumi. Det er dem på syvende bhumi og opefter, som karakteriseres ved, at Bodhisatva’erne her ikke kan miste deres hidtidige fremgang, dyder (punyas) og erfaring med  vished, sanskrit:  pradjña. Så kaldes det Arya Sangha. Den Ædle Sangha. Pointen er, at munkene og nonnerne godt nok lever et helligt liv, hvor de bestræber sig på ikke at skade noget  sansende væsen, men de er jo nødvendigvis på forskellige trin i udviklingen af Dharma. Nogle er begyndere, og kun få har plukket frugten af træning og  indsigt. De fleste munke og nonner befinder sig et eller andet sted midt imellem.
 

 Det kan derfor synes svært at identificere sådanne ikke-erkendte personer som tilflugt. Det synes logisk i stedet at søge tilflugt hos folk, som har plukket frugten af Dharma. Det er især vigtigt indenfor Mahayana, fordi vores  Dharma-lærer helst skal besidde en levende forståelse af tomhedsnaturen, sanskrit:  sunyata.

Klik her for at komme øverst på siden


 Med udtrykket ’den ædle  Sangha’ menes der  Bodhisatva’er, som har virkeliggjort de vigtigste aspekter ved  Bodhicitta. Der tælles almindeligvis 10 trin, sanskrit: bhumis, angående sådan virkeliggørelse. Tilflugtens Bodhisatva’er hører hjemme i de sidste fire bhumis og kaldes derfor  Maha-satvas, de storsindede. Ved den formelle Tilflugt inden for Mahayana er det derfor den ædle Sangha, som vi søger tilflugt hos. Munkene og nonnerne er kun en del af Tilflugten på en symbolsk måde, fordi de har taget det på sig at passe godt på Dharma’en. Når de buddhistiske munke og nonner forsvandt fra et område, gik også Dharma’en langsomt til. Det er klostrene, som opretholder den store Lære samling i de buddhistiske kulturer.
 Hvad dig selv angår, er Sangha’en de mennesker, som overdrager  transmissionen til dig, instruerer dig og træner dig, samt de lærlinge, som også er i lære hos dine Lama’er. Husk denne eksistentielle betydning. Det buddhistiske samfund i en bredere forstand er ikke Sangha på samme måde.

 

 

Klessisk symbol for de 3 Ædelsten

De 3 skatte

  Således etablerede Buddha Sakyamuni de 3 Ædelsten eller Juveler, nemlig Buddha, Dharma og Sangha.  Ved både sit historiske eksempel og sin tilstedeværelse som inkarneret Buddha, demonstrerede han Buddha'en, som alle kan søge tilflugt hos, fordi vi alle har samme Buddha-natur som Buddha Sakyamuni.

    (Vi har den samme Buddhanatur som Buddha Sakyamuni, ligesom Sjælland og Skåne har den samme natur, selvom Sjælland og Skåne er to forskellige landskaber. Man kan også sige, at to biler fra folkevogns fabrikken er ensartede, uden at der behøver at være en kæmpestor Moderfolkevogn, som indeholder alle folkevogne i verden, og som din egen folkevogn kun er en del af. På den anden side er din egen Buddhanatur ikke spor forskellig fra Buddha Sakyamuni’s. De to udgaver kan derfor godt siges at være identiske, men der er ikke ’mere’ Buddhanatur i Buddha Sakyamuni end i lille dig. Og udover det identiske giver det ikke mening, at tale om en ’fælles’ Buddhanatur, fordi det er ikke det, som erfares. Du vil finde din egen Buddhanatur på et eller andet tidspunkt, men når du overvejer, at alle andre også besidder Buddhanatur, har du en oplevelse i dit eget sind med dette sinds Buddhanatur. Du kommer aldrig til at opleve andres oplevelser, fordi du oplever ved dit eget sind. Undskyld denne filosofiske indskydelse i fortællingen, men det er vigtigt at forstå denne forskel på klassisk Buddhadharma og Hindu   Vedanta.)
     

 Buddha viste, at han selv havde virkeliggjort sin egen Buddha-natur, og at alle andre også besidder den selv samme og kan gøre det samme. Faktisk kan ingen få liv og inkarnation uden denne baggrund. Ligesom kosmos ikke kan udfolde sig uden et verdensrum.
 (Uden  Buddha-naturen, kan man ikke opleve noget, fordi denne sindets grundlæggende natur er både basis og betingelse for enhver oplevelse. Grundlaget er sindets rummelighed, sanskrit:  alaya, og betingelsen er bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, eller sindets klarhed. Sindets rum og klarhed er definitionen på Buddhanatur.)
 

 Ved sin Dharma instruerer han i, hvad man må opgive, og hvad man må virkeliggøre for selv at blive befriet og oplyst. Ved sin Sangha viser Buddha Sakyamuni, hvordan man understøtter oplysnings-arbejdet, fremelsker resultater og formidler videreførslen af transmissionen.
 (Med oplysnings-arbejdet mener jeg den indsats, som skal til for selv at blive oplyst ligesom Buddha Sakyamuni.)
 

 Derfor søger man både tilflugt hos  Buddha, i selve  anskuelserne og træningen, altså  Dharma’en, og i de betingede mennesker, som indehaver transmissionen og formidler den, altså  Sangha’en.
 

 

 

Klessisk symbol for de 3 Ædelsten

Absolut og relativ

  Tilflugten i  Buddha  kaldes  absolut, sanskrit:  paramartha, da alt så at sige foregår inde i Buddha'en, uden at Buddha  essentielt ændres. Tilsyneladende befinder vi os jo alle midt inde i  Buddha-naturen og naturen, som omgiver os, er såmænd også Buddha-naturen, når du undersøger det nærmere. Sådan er det, fordi uanset hvorhen, du glor, ser du kun dit eget sind, hvis essens er  Buddha-naturen. Sådan er det, fordi det, som du oplever, er sansninger  (sanskrit:  sparsa). Sansninger er sindets virksomhed, og essensen af sindets virksomhed er Buddha-naturen. Med ordet Buddha-naturen menes der som sagt  sindets rummelighed og klarhed.
 

  Dette er ikke stedet til at diskutere, om dine oplevelser er 'virkelige' eller ej i en traditionel forstand. Dine oplevelsers virkelighed er først og fremmest en virksomhed i sindet, som defineres som de  5 skandha'er  i klassisk Dharma. Dine oplevelser opstår på grund af denne virksomhed. Denne virksomhed foregår et sted. Ikke inde i dit    hoved, men inde i dit sinds rummelighed og klarhed. Inde i Buddhanaturen. Så selv hele verden - sådan som du faktisk oplever den - foregår i dit sind. Om din oplevelse af verden i dit sind så er retvisende, hvad angår at gengive verden udenfor dit sind og sanser korrekt i dit sind, er i denne sammenhæng underordnet. Pointen er, at din egen Buddhanatur omfavner hele din oplevelse og alle dine oplevelser, uanset deres form og kvalitet. Uanset om sindets  gengivelse af verden  er realistisk.

  Tilflugten i Dharma'en og Sangha’en er relativ, sanskrit.:  samvriti, fordi de er relative størrelser, for eksempel kan Dharma misforstås, og der er naturligvis altid politik, når der er samfund  (Sangha).
 Både Dharma og Sangha befinder sig på kamp-pladsen, hvor alle udsættes for  karma, hvilket vil sige i dagligdagen, så det er også derfor, at en vis faglighed er påkrævet, især da sansen for det hellige i livet alt for nemt mistes i kamp.
 

 Dharma’en handler dog om konfrontation, men man skal gå til den med ahimsa -  en ikke-voldelig indstilling præget af vågent nærvær (sanskrit: smriti - tibetansk: drenpa. Det er almindeligt at kalde ‘smriti’ for ‘mindfulness’ - skønt det er en dårlig oversættelse).

Klik her for at komme øverst på siden


 Der er mange modsætninger og udfordringer i livet, som må gennemgås og overstås med omtanke, sindighed og rummelighed, selvom der er kræfter og idiosynkrasier, som man end ikke troede, at man havde på lager i sit sind, og som udspiller sig, når de stimuleres, så man bliver optændt, og karma-branden rigtig kan sprede sig, var det ikke for den fredelige og sindige Tilflugt, som man påkalder, før man bliver altfor grebet af sit eget karma  cirkus. Buddha-vejen er fredens vej og vejen til  vished. Hvis du selv vælger at ville søge den, vil den også være der i dagligdagen - i nu’et. Derfor påkalder man Tilflugten. Der er et element af hengivenhed, sanskrit:  sraddha.   Det er fordi man fastholder tilflugten frem for  tilknytning  og  identifikation med oplevelserne af verden, sanskrit:  samsara. Det føles godt, ikke mindst fordi du undgår problemer i verden, som ikke behøver at opstå, og fordi din hensigt bliver  gavnlig, uvildig og venlig.

 

 

"African yogi" - udsnit af maleri af Marianne Rydwal ©

2       Stol på værktøjet

- og brug det rigtigt ...

  Dharma’en er  ikke  en tro, men et værktøjs-sæt til hjælp for dem, som ønsker at udføre det åndelige eller eksistentielle arbejde med at fjerne  forhindringerne  for befrielse og oplysning. Dharma’en er faktisk en systematisk måde at   tvivle på, nemlig om man nu er, som man tror, at man er, og om verden virkelig er, hvad den udgiver sig for at være. Dharma’en er et fag om, hvordan man udfører oplysnings-arbejdet i sit eget liv på den rigtige og bedste måde.
 Buddhas Lære er kun en trosretning for dem, som ikke kender tilstrækkeligt til den, herunder  - desværre -  mange buddhister.

  Man tror ikke på noget utroligt som grundlag for Dharma’en. Man stoler på, at det rigtige ingen-ting,  sindets grundlæggende natur, i bund og grund er godt, skønt på en måde  - helt vildt. Det kan man gøre, fordi man selv undersøger det (man undersøger sindet indgående i den analytiske fase af ‘vipashyana’ meditation). Man forlader sig ikke på et tvivlsomt rygte.  Eller en blind  tro.
  Det vilde er, at sindet er et hav af muligheder og derfor under visse omstændigheder er i stand til alt  - også alt ondt, dårligt, usundt og skadeligt, rædsomt, forfærdeligt eller afskyeligt.
  Man søger  tilflugt  i  Buddha, Dharma og Sangha, fordi de 3 Ædelsten  kan give en vis beskyttelse til - når man benytter sig af disse 3 skatte i sit liv - at man vælger de rigtige muligheder, indtil man selv bliver frigjort, og at de vil hjælpe under vejs i ens egen udvikling. 
 

 Tilflugten skal etableres og vedligeholdes for at virke.  Den virker ved, at opmærksomheden retter sig i retning af Dharma, som det hedder, når man formelt søger Tilflugt og erklærer tilflugts formularen. Det er den enkle logik. Så, der er intet kunstigt ved tilflugten, undtagen for kunstige person typer. Imidlertid er vores tidsånd kunstig og vores kultur har i almindelighed mistet en uskyld og ligefremhed, hvormed tilflugten gerne skulle søges. Så for de fleste af os, er tilflugt noget nyt som en religiøs handling. Gør det derfor enkelt og med friskhed, forståelse og følelse. Gør det godt.

 

 

Klessisk symbol for de 3 Ædelsten

Transmission

 Tilflugten er en del af  transmissionen. Den giver således både velsignelse og beskyttelse, som var det Buddha Sakyamuni selv, som giver tilflugt. Det er ved Tilflugts-ceremonien, at man etablerer en direkte og levende forbindelse  til Buddha Sakyamuni’s egen oplysning.
 

 Al praksis, sanskrit:  sadhana, starter med at træningens eller ritualets udøver  søger tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha. Det  formelle  er psykologisk vigtigt. Ved formel tilflugt forpligter man sig over for sig selv og de 3 Ædelsten. Man må derfor forinden have besluttet sig for at ønske sig Buddha-tilstanden, at ville gå i Buddha Sakyamuni’s spor og at søge de 3 Ædelstens sikring og støtte undervejs.
  Søger du ikke tilflugt, før du starter en  sadhana, tager du hverken dit sind, din karma eller Dharma’en alvorligt. Den formelle Tilflugt er et vigtigt virksomt middel, sanskrit:  upaya, mod indbildning, sanskrit: ahamkara  (se også under:  rahu).
 

 Indenfor Tantra søger man også tilflugt i  De 3 Rødder. Det vil sige  LamaYidam og Beskytter, sanskrit:  Dharmapala. (Indenfor  Nyingma  traditionen er det  Dakini'en, som er den tredje rod.) Lama’en er indenfor Tantra en mester, hvis instruktioner må følges ubetinget, fordi denne kunst er farlig på flere måder. Yidam er en særlig metode til at forbinde sig med sin egen Buddhanatur. Beskytter er en anden praksis form, hvorved ’Det Lyse Sind’ – sanskrit: Bodhicitta – beskytter sig selv eller forbliver et åbent sind og hjerte, selv i ekstremt vanskelige situationer. Det er faktisk ret vildt, så derfor ser Dharma beskytterne også ret heftige ud.
 De skal kunne indeholde klistersindet og forvandle det til  intuitiv vished. Derfor ser de så ophidsede ud med udspillede øjne og så videre midt i et flammehav. Ved identifikation med sådanne Dharmapalas er det nemt at forestille sig al sin egen lidenskabelige følsomhed i denne form, som synes velegnet til opbevaring af vildskab på grund af sit heftige udtryk. Dharmapala’ens kvalitet er at fjerne enhver tilknytning med disse lidenskabelige følelser, sanskrit:  kleshas, og i stedet demonstrere deres karakter af  djñana. Dharmapala praksis er noget ganske særligt indenfor Tantra. Metoden bruges ikke indenfor Sutra.  (Læs artiklen:  Tantra – en særlig kunst.)

 

 

Klessisk symbol for de 3 Ædelsten

Tillid

  Man søger ikke tilflugt uden  tillid, og i Dharma’en er netop det en stor udfordring og en del af træningen. Tillid opstår naturligt, når al tvivl er fjernet og blevet meningsløs ved din private  undersøgelse  af sindet, din egen  træning  og ved din modtagelse af transmissionens velsignelse.  Man får ikke fuld tillid, før man selv har konstateret, at anskuelserne er rigtige og at træningen virker. Det er dumt at tro noget andet.
 

 Man går heller ikke i lære uden tillid. Derfor må man sikre sig, at  Lamaen er god. Det er en anden slags tillid. Der er heldigvis stadig mange gode Lamaer i verden, og i reglen har de også et ry, så check selv efter. Indenfor Mahayana efter Sutra metoden fungerer  Dharmalæreren som træner eller coach, sanskrit:  kalyanamitra, det vil sige som rådgiver. Kalyanamitra betyder en åndelig ven. Indenfor Mahayana efter Tantra metoden fungerer Lama’en som mester ifølge  mesterlæren.
 

 En tillid på trods af tvivl duer ikke. Et hvert tvivlsomt aspekt skal undersøges, indtil man er  sikker på, at der ikke er grund til tvivl. Først da slapper sindet helt af.
 

 Tvivl er en af  de 51 samskaras, blandt de  6 vigtige kleshas. Tvivl er beslægtet med mistro. Et usikkert sind er et forgiftet sind. Man er nødt til at være  sikker for at kunne gennemskue sine egne illusioner og  tilknytnings-mønstre.   Vished i betragtningsmåde, ritual og udøvelse er en af fagets færdigheder. Der skal ikke herske tvivl om noget i Dharma’en. Husk derfor at spørge.
 

 

 

Klessisk symbol for de 3 Ædelsten

Velsignelse

  I reglen er det  Lama’ens  velsignelse, det vil sige velsignelsen fra transmissionen, som får folk til at søge tilflugt. Det er OK, da man må formode, at der er en vis intuition  tilstede ved lejligheden. I så fald vil man bagefter opdage alt muligt, som virker tvivlsomt. Det er også OK, men derpå må man følge anvisningen ovenfor, om hvordan man fjerner tvivl ved sin egen undersøgelse eller efterforskning.
 

  Tvivl er næsten vigtigere end tillid, for hvis du ikke fjerner den, vil den stadig virke i  sindet  og tilsløre muligheden for  erkendelse. Hvis den undertrykkes, vil den virke alligevel fra samskara skandha (i betydningen:  underbevidstheden).  Det kan godt være, at tro kan flytte bjerge, men tro kan ikke fjerne tvivl – tro kan kun skubbe tvivlen i baggrunden. Når alt er undersøgt udtømmende, og der ikke er flere spørgsmål tilbage, er der heller ikke grund til tvivl.
 Så hvis du i den situation stadig har tvivl, skyldes det din motivation. Enten søger du faktisk slet ikke Nirvana – eller måske trænger du i virkeligheden til terapi til at løse op for trauma’er og andet vraggods fra fortiden, som besværer dig og gør dig ked af det.
 

 

 

Klessisk symbol for de 3 Ædelsten

Hengivenhed

  Religiøs tro eller hengivenhed skal der dog til for at nå frem til  et paradis, når du dør.  Udtrykket ‘tro’ er imidlertid ikke helt retvisende i sammenhæng med Buddha-Dharma. Hengivenhed viser bedre, hvad det handler om, sanskrit:  sraddha.  Et buddhistisk paradis, sanskrit:  Buddhakshetrasom for eksempel  Sukhavati  - er blot et helle for en tid, men et meget givtigt helle, som ikke besværes af stofskifte, erotik og dårlig etik, men velsignes af  Bodhicitta  og  Buddha's  Dharma. Sukhavati er som en drøm eller vidunderlig vision, men dette sted er ikke blot en sindstilstand. Det er en hel verden med usædvanlige kvaliteter. Så selv paradis varer ikke ved, men varer blot utroligt længe. Sukhavati er ikke det endelige mål, men blot en pause  i   samsara. For mange mennesker er det dog en meget tiltrængt pause...

Klik her for at komme øverst på siden

 


Læs også  Shamar Rinpotje’s  artikel:  Refuge  (Om Tilflugt, artiklen er på engelsk).
 

Mangler titel-bjælken foroven? Klik her

Kinesisk Vajradhara statue af lak; Asian Art Museum San Francisco.

Buddha Vadjradhara, kinesisk statue fra 17 hundrede tallet.
Statuen er fra Asian Museum of Art, San Francisco i USA.  Vadjradhara symboliserer Buddhanaturen, den ultimative Tilflugt. Der er et udsnit af et traditionelt tangkha maleri af Vadjradhara på siden: Om opfattelsen 1 og i artiklen: Samaya - forbindelse. Baggrunds billedet på denne side er himlen over Tilogaard med en blomster regn af vandliljer.

 

 

Jeg søger tilflugt hos Buddha, Dharma og Sangha,  indtil den fuldstændige oplysning  indtræffer, for at  gavne  alle  sansende  væsner, som har sans, følelse og en idé om sig selv.

 

17 Karmapa Thrinle Taye Dordje Grenoble 2017_2_transparent_baggrund_TJ-170814-01-102_250px
Karmapa om tilflugt

 "Vi behøver ikke at tilbede. Vi behøver ikke at idealisere Buddha. Det eneste vi behøver er, at lære fra hans eksempel. Det er den virkelige tilflugt, tror jeg nok, fordi der er intet bedre eksempel på, hvordan han fuldendte sin metode." 
 Karmapa Thrinle Thaye Dordje, 15. december 2017.

 

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk