Forsiden

sitemap

Tendar

Hvad  betyder
Tilflugt  i  Buddha

1       De 3 Ædelsten,

eller Juveler i betydningen:          
  de 3 kostbare skatte   – Buddha på tre forskellige måder: Buddha, Dharma og Sangha           

 
De 3 Ædelsten er Buddha, Dharma og Sangha. En buddhist søger  tilflugt  i alle 3 skatte på forskellige måder.  Buddha  er en skat af viden og instruktioner fra den historiske  Buddha Sakyamuni, som opdagede  Nirvana. Men Buddha er også en skat i dit eget  sind  i form af  Buddhanaturen. Dharma eller  Buddhadharma  er en skat af systematiseret buddhistisk anskuelse og meditations teknik, som Buddha har forklaret ved flere lejligheder.  Sangha  eller samfund er en skat af ligesindede, som følger den samme vej til Nirvana; samfundet af buddhister består både af  Dharmalærere,  lærlinge, tilhængere og sponsorer. Da der er mange buddhistiske traditioner i verden, er der også mange forskellige buddhistiske samfund. Denne artikel går i dybden med alle tre slags skatte.
 

  Buddha's Lære handler om at opnå en ganske særlig erfaring, som  befrier  sindet  fra at blive domineret af sine fordomme, instinkter, alle fixe idéer og  karma. Denne oplyste  erfaring  baserer sig på den meditative trance, sanskrit:  samadhi. Havde Buddha Sakyamuni ikke lært samadhi af sine to  guru'er, var han næppe blevet  befriet  og  oplyst. Så Buddha's erfaring opnås næppe heller uden samadhi. Befinder du dig i en tilstand af samadhi, opfører dit sind sig tydeligt anderledes end ellers. Sindet domineres ikke af sine oplevelser, fortolkninger eller reaktioner under samadhi. Dette frembringer en tilstand af lykke eller glæde, som ikke synes at have en årsag. Selvom samadhi ikke er  Nirvana, gør denne meditative trance det yderst nemt at give slip på alt, som ellers plejer at dominere sindet i dagligdagen. Dette præger alt, som udgør Buddha's Lære, som således både handler om meditation og anskuelse eller filosofi. I min lidt kortfattede fremstilling af Dharma'en, gås der ikke i dybden med filosofi, men mere med psykologi, som den relaterer til meditation. Der er således noget teori at lære, men først og fremmest er der noget at opdage selv gennem meditation. Buddha's Lære startede med to opdagelser. Buddha opdagede  de 4 Ædle Sandheder, da han opdagede Nirvana.

De 4 Ædle Sandheders enkelhed

  Buddha Sakyamunis Lære viser vejen til Nirvana. Således begynder Dharma'en og slutter med De 4 Ædle Sandheder. Resten er nødvendige detaljer. Dem er der til gengæld mange af. Derfor mistes overblikket nemt. Så husk nu på, at der også er De 4 Ædle Sandheders enkelhed, som er ophavet til alt det indviklede:
     1) alt fører til  lidelse;
    2) det er der en grund til  (sanskrit:  avidya);
   3) der er en tilstand helt uden lidelse  (Buddhatilstanden), og:
  4) der er en vej  (sanskrit:  marga  – eller proces)  som fører derhen.

 
  Alt i Buddha's Lære skal ses i lyset af disse fire. I de 4 Ædle Sandheder findes årsagen til Buddha's Lære samt hensigten. At  alt  fører til lidelse, vil sige at alle, selv  lykkelige, tilstande og situationer vil forvandle eller forandre sig over tid til lidelse – bortset fra Buddha tilstanden. Derfor søger vi Nirvana. Der er rigtig mange, som ikke fatter denne enkelhed; fordi de ønsker og forventer noget helt andet af  livet. Og det er da rigtigt, at alle søger lykken og ønsker at undgå lidelse; men det betyder ikke, at lidelse og alt det rædselsfulde ikke hører livet til. Det gør det jo, på trods af livets fantastiske natur og komplekse biologi; det er blandt andet på grund af al denne sammensathed, at for eksempel lidelse ved sammensathed ikke kan undgås  (eksistentiel lidelse). Men der er jo også sorg, jammer, smerte og så videre. Lidelse ved forandring og lidelse ved lidelse  (smerte). Det er da trist med al den lidelse, men godt at den kan stoppes.
 

  Derfor behøver du ikke at ignorere lidelsernes realitet. Det er faktisk en dårlig ide at ignorere noget så vigtigt. På den anden side bør du ikke omklamre lidelse; det er nok blot at rumme den og lade den være. Det er til gengæld ret svært at lykkes med, fordi vi instinktivt gerne vil helt af med al lidelse. Lige så snart vi oplever lidelse, ønsker vi straks at slippe af med den. Det er heller ikke til at holde ud at se på andres lidelse. Buddha's opdagelse af Nirvana betyder, at vi kan opnå at fjerne lidelse; men det begynder med blot at rumme og ikke afvise virkeligheden ved lidelse. For at overstå den må du først kunne rumme den.
 

  På trods at lidelsernes virkelighed er det muligt at overstå dem. Den gode nyhed er, at lidelse ikke behøver at blive resultatet af livet. Den svære nyhed er, at det begynder med afkald, sanskrit:  naishkramya, at give slip. Farvel til  tilknytning  og  identifikation.
 

  Bemærk venligst hvor svær en udfordring dette er. I en Darwinistisk forstand har tilknytning og identifikation været en succesfuld overlevelses strategi i vores forgængeres liv i over en million år. Det forekommer derfor ret unaturligt at give slip på det hele, alt og alle. Det synes alt for dramatisk; mens det for andre vil ligne en virkeligheds flugt, som de ønsker at følge for at blive fri for socialt ansvar, familie, børn, gæld og stress; samtidigt med at de slet ikke ønsker at give slip på selve vanen med tilknytning og identifikation. De ønsker i stedet noget andet og bedre at tilknytte sig og identificere sig med, for eksempel  Guds  nærvær, en anden planet eller at blive bortført af en UFO. Et paradis, tak – i stedet for lidelse, skuffelse og nedtrykthed; sygdom, alderdom og død. Alt det rædsomme, forfærdelige og afskyelige ønsker vi at slippe for. Det er et naturligt ønske og en prisværdig bestræbelse, men det nytter i den sammenhæng ikke noget, at ignorere lidelsernes virkelighed, livets skygge side. For det er muligt at overstå al slags lidelse; men ikke ved flugt og uvidenhed. Og heller ikke ved blot og bar overlevelse.
 

  I følge Buddha Sakyamuni er det ligemeget hvor du befinder dig, eller hvem du er, dine sociale forhold og så videre – hele din livs historie. Det er netop selve  vanen  med tilknytning og identifikation, der er problemet, som skaber lidelse. Da det er indgroede vaner som viser sig spontant og instinktivt i en given situation, fordi de er så enormt gamle og fastlåste, kan du ikke bare give slip på dem – sådan uden videre. Selvom du måtte ønske at slippe for dem, bliver tilknytning og identifikation ved med at opstå – helt af sig selv. Det bør du ikke fortvivle over, for det er meget naturligt, når du aldrig før har næret et sådant ønske. Der kræves noget ganske særligt for at komme i gang med noget så radikalt anderledes end det sædvanlige og instinktive. I første omgang må du derfor besidde både nysgerrighed og  tålmod  med dit eget sind.
 

  Derpå kan du lære  meditation  og  anskuelse. Og så kan du starte på en træning, som over tid vil føre til  samadhi, den meditative trance. Samadhi er meget vigtigt; i en dyb samadhi fortoner tilknytning og identifikation sig helt naturligt, og du er nu pludselig uden påvirkning af dem. Det er en ligeså naturlig proces som tilknytning og identifikation som en overlevelses vane er. Noget der blot sker helt af sig selv – uden anstrengelse. Alle besidder denne forunderlige evne til samadhi som potentiale; der er ikke noget kunstigt ved det. Imidlertid er samadhi ikke nok til en permanent løsning; der skal også  indsigt  til.  (Læs mere i artiklen  buddhistisk meditation, hvoraf det fremgår.)
 

 Dharma oversættes nogle gange som religion, men som den flittige læser vil bemærke, er der snarere tale om en lære eller et  fag, færdighed i faget og faglighed. Dharma’en er bestemt en religion, en god religion og dermed et religiøst fag i en vis forstand, men Dharma er så meget mere. Religion handler om liv,  død og hellighed, men Buddha Sakyamunis Lære handler også – og mest – om sindet, indsigt, befrielse, fred, afklaring, opklaring eller  oplysning. Buddha-dharma betyder ordret Buddha’s  sandhed,  sandheden om  Buddha eller selve begivenheden  Buddha  (på mange måder er den bedste oversættelse af  ‘dharma’  begivenhed).
 

Hellig Dharma uden Gud

  Da  begrebet  ‘Gud’ ikke findes i Dharma’en, kan man spørge, om den overhovedet er en religion. Teologen  Wilhelm Grønbech skrev en glimrende lille bog ‘Buddha’  i 1930'erne, hvori han diskuterer spørgsmålet. Dharma’en beskæftiger sig med det  hellige  i livet, hvorfor han betegner den som religion. Dharma’en er med andre ord en  ateistisk religion.  (Det lyder jo selvmodsigende, men det bliver endnu værre.)
 

  Alligevel er der forskellige meget hellige Buddha-former eller  Buddha-aspekter, som er visioner af Det Hellige Bånd  (sanskrit:    samaya)  til Buddha-naturen. Det etablerer og opøver man indenfor  Tantra  på Bodhisatvafartøjet, også kaldet Mahayana og  Bodhisatva-yana  (læs også om  de tre fartøjer her). Det Hellige Bånd til Buddha-naturen  manifesterer og udtrykker sig som Devata  (eller: Istadevata)  på sanskrit og  Yidam  på tibetansk. ‘Yi’ betyder bånd og ‘Dam’ betyder  hellig. Devatha kunne oversættes som guddomelighed, hvilket dog ikke betyder, at der er en gud eller Gud som sådan. Det betyder, at der er noget, som  opleves  som helligt eller guddommeligt. De mange Yidam former symboliserer mange måder at forholde sig til sindets egen  Buddhanatur. Det 'hellige' opleves, når du forbinder dig  indirekte  med din Buddhanatur gennem din Yidam  sadhana. Hellighed er en følelse – og ikke noget absolut. Så der kan godt værre noget helligt uden en gud.
 

  Når du får succes med din sadhana, vil du opleve en  vision  af vedkommende Yidam eller Buddha-aspekt. Ved denne hellige vision bliver din forbindelse til din Buddhanatur nu  direkte. Men selvom der er tale om hellige visioner, er der bestemt ikke tale om Gud for de, som praktiserer buddhistisk Tantra. Uheldigvis for forståelsen af emnet, oversætter mange lærde ’det hellige bånd’ som ’guddomme’ – engelsk: ’deities’. Det er blevet til endnu en misvisende oversætter tradition. Det giver desværre anledning til en vis begrebs forvirring. Pointen er netop vision; traditionen med disse Yidam former begyndte med, at fortidens mestre fik visioner af dem, mens de mediterede. Vores mestre genkendte nytten af disse visioner til at integrere samadhi og indsigt.
 

  Det er de færreste, som udfører Yidam sadhana – eller Tantra i øvrigt. Så alle disse Buddha'er og Bodhisatva'er er for de fleste ligesom mystiske eksistenser i andre dimensioner, som de kan modtage  velsignelse  fra. Og det er jo sandt nok, selvom velsignelsen kommer fra dit eget sind. Og Buddha aspekterne udtrykker forhold i dit eget underbevidste, dit eget potentiale for Nirvana.
  Der er naturligvis også Buddha'er og Bodhisatva'er utroligt mange steder i kosmos, som udstråler velsignelse. Naturligvis kan du også modtage velsignelse fra dem, selvom de er meget langt væk i andre galakser og på andre planeter; selv fra andre tider. Desuden har Buddha Sakyamuni's velsignelse ikke forladt Jorden, da han døde; den stråler stadigvæk for de, som kan modtage den. Så der er flere måder at forstå velsignelse på; ultimativt er det dog dit eget sind, som viser dig  oplevelsen  af velsignelse; så det er nødvendigvis præcist der – midt i dit eget strengt personlige og unikke sind – at velsignelsen faktisk befinder sig. Også når den stammer fra et andet sted.
 

  Måden man holder båndet på kaldes damtsig på tibetansk  (sanskrit:  samaya.  Læs artiklen:  Samaya - forbindelse), udtrykt i de tantriske  løfter. Indenfor  Hinayana  er der ikke samaya, men det hellige findes forbundet med alt, som har med Buddha Sakyamuni at gøre. Løfter til individuel befrielse  (sanskrit:  pratimoksha) og  Bodhisatva løfterne  fra  Mahayana  anses således også for hellige, som ikke blot beskytter mod usund  (sanskrit:  akushala)  karma  og  ondsindethed, men også  velsigner  livet  direkte ved sit tilstedevær i strømmen af sind  (sanskrit:  santana). Den usunde karma fjernes ikke, men udsættes til senere. Ultimativt vil den usunde karma aldrig manifestere sig, hvis du bliver ved med denne type praksis lige indtil Nirvana.
 

  Så det hellige forbindes i Dharma’en ikke med et guddommeligt væsen, som befinder sig i en fremmed himmel, men med din egen integration i  Bodhicitta. Bodhicitta   (det lyse sind)  er betegnelsen på den funktion  sindet  får, når der ingen  tilknytning  er til oplevelserne – eller nogen som helst slags  identifikation  med dem. Det vil sige at kunne lide oplevelserne – eller føle afsky for dem – eller være ligeglad. Det sidste kan for eksempel betyde at være ligeglad med andre  sansende væsners  lidelser, hvorfor også ligegyldighed betegnes som tilknytning og identifikation, selvom det ligner en form for ikke-tilknytning.
  Disse tre tilknytnings former viser hvor fanget vi er i vores  oplevelser. Bemærk, at disse basale tilknytninger foregår allerede i den anden skandha, sanskrit:  vedana. Vi hænger instinktivt fast i vores oplevelser. Det er skam ikke spor nemt at give slip. Men det er i den forbindelse, at du vil opleve hellighed. Det er følelsen af at have forbindelse med sin egen Buddhanatur. En følelse af integration. Tilflugt i Buddha betyder tilflugt i Buddhanaturen. Det vil sige selve grundlaget for dit sind; eller din evne til at kunne opleve, føle og få viden. Og til at kunne rumme alt og alle.
 

Tilknytning og identifikation

  Tilknytning og identifikation gør din følelse for andre selektiv. Det er en instinktiv overlevelses strategi, kan man sige. Men først og fremmest er det en alvorlig indskrænkning af din medfødte følsomhed og åbenhed. Derfor siges det, at Bodhicitta er hudløs følsom og grænseløst medfølende. Det kan faktisk virke lidt skræmmende – eller det er meget skræmmende – med al den rummelighed, åbenhed og følsomhed, så man er nødt til at vænne sig til det. Ellers er det en meget lang vej til Nirvana. Eller man flygter langt væk i  angst  for personlig tilintetgørelse  (læs mere om dette emne i artiklen:  angst for tomheden). En instinktiv eksistentiel angst, som nødvendigvis vil vise sig, når man overskrider sin instinktive selektive tilknytning og identifikation med folk, ting og ejendom, som man plejer at føle sig tryg ved.
 

  Nu bør du være lidt varsom med alt, som har med tilknytning at gøre. Også her. Det Darwinistiske synspunkt er selvfølgelig, at tilknytning og identifikation har hjulpet vores forfædre i en million år til at overleve ved netop at være selektiv. I og med at vi som mennesker stadigvæk er her, viser at der er en vis mening med det. Man kan oven i købet sige, at der er en gavn. For det er da glimrende, at vi har overlevet som en art af sansende væsner på en farlig planet med rovdyr og sygdomme. Problemet med tilknytning og identifikation er, at disse to tildækker og skjuler Bodhicitta, som vi har brug for at kende for at nå Nirvana. Det er det store problem. Det måske lidt mindre problem med de to er, at man risikerer at blive rigtig asocial, når man hænger fast i sine begær og så videre. Selvom disse to faktorer har været menneskeheden til gavn i en vis forstand, skaber de også usund karma. Og tilslører hvad vi har brug for at kende.
  Men tilknytning og identifikation er både helt naturligt og ikke noget, som du bør forhindre. Det virkelige problem er, at du ikke er vant til at give slip, sanskrit:  naishkramya, som også er en naturlig ting.
 

  Bodhicitta er en medfødt gave, men du er adskildt fra den ved din ligeså medfødte angst for tomheden. Det er derfor, at der er så få helgener i verden. Det vidunderlige Bodhicitta er i første omgang skræmmende og får folk til at stikke af i angst for tomhed. Så det er  virkeligt svært  at vænne sig til Bodhicitta. Som om det ikke var nok besværligt med at give slip på tilknytning og identifikation. Det hænger selvfølgeligt sammen. Vi er naturligvis ikke vant til det her. Vi er vant til at overleve ved at være selektiv i vores omgang med andre og undgå dårligt selskab og ignorere andres lidelser, fordi vi har nok i vores egen elendighed og det er svært nok at sørge for sig selv og sin familie, venner og kammerater.
 

  Tilflugten i Buddha beskytter dig mod denne eksistentielle frygt og muliggør, at du kan identificere dig med Bodhicitta i stedet for den  instinktive  opfattelse af dig selv som adskilt fra verden og i fare. Husk, at du er alligevel  altid  i fare, levende eller død, og har brug for Tilflugtens beskyttelse og en retvisende  erkendelse  af Bodhicitta. Husk også på, at det er et helt personligt problem, du har. Du kan ikke gemme dig i en gruppe af mennesker og undslippe den vej. Der er ingen anden udvej end Bodhicitta. Men du kan glæde dig over, at du kan identificere dig med dit Lyse Sind. Identifikation er ellers et stort problem og en  forhindring  for befrielse, men i forbindelse med Bodhicitta bliver problemet til en løsning. Men ikke en  nem  løsning. Det kan ikke undre, at vi må overvinde noget instinktivt, og at det i sagens natur er svært. Bemærk, at det ikke er svært at få øje på problemet. Også løsningen forekommer indlysende. Desuden bliver det straks noget nemmere, når du mestrer samadhi. I en dyb meditativ trance er det ikke spor svært at give slip, sanskrit:  naishkramya, og få fat i Bodhicitta tilstanden uden panikangst.
 

  Ved at søge tilflugt i Buddha, din egen Buddhanatur, dit medfødte og altid tilstedeværende Bodhicitta, skabes en bro, en beskyttelse og en forbindelse mellem din nuværende situation og dit basale sind, hvis karakter er Buddhanatur. Nirvana er utroligt tæt på  (læs videre under:  de 4 fejl).
 

  Ved at søge tilflugt i Buddhadharma får du adgang til den befriende  anskuelse  og mulighed for at bruge de frigørende metoder – især meditation – som vil bringe dig til en situation, hvor virkelig  indsigt  i dit sind og dets virksomhed vil vise sig, så befrielse og oplysning følger.
 

  Det kan alt sammen godt tage meget lang tid, men ved at søge tilflugt opstår en forbindelse, både med den historiske Buddha Sakyamuni, som levede for så længe siden, og med din egen Buddhanatur, som opleves som velsignelse og virker som beskyttelse mod de eksistentielle problemer eller udfordringer, som uundgåeligt vil følge i hælene på udvikling af uselviskhed og medmenneskelighed. Men husk på, at du skal ikke tro på Buddha's Lære; du skal helst forstå den. Meditation og anskuelse fører til en erfaring om sindets natur og virksomhed; det er denne erfaring, som det handler om. Tilflugt i Buddha og hans Dharma er således afgørende, men der er også traditionelt en tilflugt i  Sangha'en.
 

Sangha

  Buddha Sakyamuni fik hurtigt mange elever, som han organiserede, hvilket blev til   Sangha,  sanskrit ordet for samfund. Sangha er først og fremmest  munkene  og  nonnerne, i en ophøjet forstand er  Sangha’en  Bodhisatva’erne på de højeste trin, sanskrit:  bhumi. Det er dem på syvende bhumi og opefter, som karakteriseres ved, at Bodhisatva’erne her ikke kan miste deres hidtidige fremgang, dyder  (punyas) og erfaring med  vished, sanskrit:  pradjña. Så kaldes den  Arya  Sangha. Den Ædle Sangha. Pointen er, at munkene og nonnerne godt nok lever et helligt liv, hvor de bestræber sig på ikke at skade noget  sansende væsen, men de er jo nødvendigvis på forskellige trin i udviklingen af Dharma. Nogle er begyndere, og kun få har plukket frugten af træning og  indsigt. De fleste munke og nonner befinder sig et eller andet sted midt imellem.
 

  Det kan derfor synes svært at identificere sådanne ikke-erkendte personer som tilflugt. Det synes logisk i stedet at søge tilflugt hos folk, som har plukket frugten af Dharma. Det er især vigtigt indenfor Mahayana, fordi vores  Dharma-lærer helst skal besidde en levende forståelse af tomhedsnaturen, sanskrit:  sunyata  og Bodhicitta.

  Med udtrykket ’den ædle  Sangha’ menes der  Bodhisatva’er, som har virkeliggjort de vigtigste aspekter ved  Bodhicitta. Der tælles almindeligvis 10 trin, sanskrit: bhumis, angående sådan virkeliggørelse. Tilflugtens Bodhisatva’er hører hjemme i de sidste fire bhumis og kaldes derfor  Maha-satvas, de storsindede. Ved den formelle Tilflugt inden for Mahayana er det derfor den ædle Sangha, som vi søger tilflugt hos. Munkene og nonnerne er kun en del af Tilflugten på en symbolsk måde, fordi de har taget det på sig at passe godt på Dharma’en. Når de buddhistiske munke og nonner forsvandt fra et område, gik også Dharma’en langsomt til. Det er klostrene, som opretholder den store Lære samling i de buddhistiske kulturer.
 

  Hvad dig selv angår, er Sangha’en de mennesker, som overdrager  transmissionen til dig, instruerer dig og træner dig, samt de lærlinge, som også er i lære hos dine Lama’er. Du får altså en slags familie med de andre elever; så det er ikke de andre som sådan, som er tilflugten, men fællesskabet omkring Lama’en. Husk denne eksistentielle betydning. Det buddhistiske samfund i en bredere forstand er ikke Sangha på samme måde.

De 3 skatte

  Således etablerede Buddha Sakyamuni de 3 Ædelsten eller Juveler, nemlig Buddha, Dharma og Sangha.  Ved både sit historiske eksempel og sin tilstedeværelse som inkarneret Buddha, demonstrerede han Buddha'en, som alle kan søge tilflugt hos, fordi vi alle har samme Buddha-natur som Buddha Sakyamuni.

(Vi har den samme Buddhanatur som Buddha Sakyamuni, ligesom Sjælland og Skåne har den samme natur, selvom Sjælland og Skåne er to forskellige landskaber. Man kan også sige, at to biler fra folkevogns fabrikken er ensartede, uden at der behøver at være en kæmpestor Moderfolkevogn, som indeholder alle folkevogne i verden, og som din egen folkevogn kun er en del af. På den anden side er din egen Buddhanatur ikke spor forskellig fra Buddha Sakyamuni’s. De to udgaver kan derfor godt siges at være identiske, men der er ikke ’mere’ Buddhanatur i Buddha Sakyamuni end i lille dig. Og udover det identiske giver det ikke mening, at tale om en ’fælles’ Buddhanatur,  fordi det er ikke det, som erfares. Du vil opdage din egen Buddhanatur på et eller andet tidspunkt, men når du overvejer, at alle andre også besidder Buddhanatur, har du en oplevelse i dit eget sind med dette sinds Buddhanatur. Du kommer aldrig til at opleve andres oplevelser, fordi du oplever ved dit eget sind. Undskyld denne psykologiske og filosofiske indskydelse i fortællingen, men det er vigtigt at forstå denne forskel på klassisk Buddhadharma og Hindu   Vedanta.)
 

  Buddha viste, at han selv havde virkeliggjort sin egen Buddha-natur, og at alle andre også besidder den selv samme og kan gøre det samme. Faktisk kan ingen få liv og inkarnation uden denne baggrund. Ligesom kosmos ikke kan udfolde sig uden et verdensrum.
(Uden  Buddha-naturen, kan man ikke opleve noget, fordi denne sindets grundlæggende natur er både basis og betingelse for enhver oplevelse. Grundlaget er sindets rummelighed, sanskrit:  alaya, og betingelsen er bevidsthed, sanskrit:  vidjñana, eller sindets klarhed [pradjña]. Sindets rum og klarhed er definitionen på Buddhanatur.)
 

  Ved sin Dharma instruerer han i, hvad man må opgive, og hvad man må virkeliggøre for selv at blive befriet og oplyst.  (Afvikling og udvikling.)  Ved sin Sangha viser Buddha Sakyamuni, hvordan man understøtter oplysnings-arbejdet, fremelsker resultater og formidler videreførslen af  transmissionen.
(Med oplysnings-arbejdet mener jeg den indsats, som skal til for selv at blive oplyst ligesom Buddha Sakyamuni.)
 

  Derfor søger man både tilflugt hos  Buddha, i selve  anskuelserne og træningen, altså  Dharma’en, og i de betingede mennesker, som indehaver transmissionen og formidler den, altså  Sangha’en.
 

Absolut og relativ

  Tilflugten i  Buddha  kaldes  absolut, sanskrit:  paramartha, da alt så at sige foregår inde i Buddha'en, uden at Buddha essentielt ændres. Tilsyneladende befinder vi os jo alle midt inde i  Buddha-naturen og naturen, som omgiver os, er såmænd også Buddha-naturen, når du undersøger det nærmere. Sådan er det, fordi uanset hvorhen, du glor, ser du kun dit eget sind, hvis essens er  Buddha-naturen. Sådan er det, fordi det, som du oplever, er sansninger  (sanskrit:  sparsa). Sansninger er sindets virksomhed, og essensen af sindets virksomhed er Buddha-naturen. Med ordet Buddha-naturen menes der som sagt  sindets rummelighed og klarhed. Verden er en oplevelse; hvad verden måtte være udover en oplevelse – opleves ikke.
 

  Dette er ikke stedet til at diskutere, om dine oplevelser er 'virkelige' eller ej i en traditionel Vestlig filosofisk forstand  (realisme contra idealisme). Dine oplevelsers virkelighed er først og fremmest en virksomhed i sindet, som defineres som de  5 skandha'er  i klassisk Dharma. Dine oplevelser opstår på grund af denne virksomhed. Denne virksomhed foregår et sted. Ikke inde i dit  hoved, men inde i dit eget sinds rummelighed og klarhed. Inde i Buddhanaturen. Så selv hele verden – sådan som du faktisk oplever den – foregår i dit sind. Selvom dit hoved er ret lille i forhold til verdensrummet. Om din oplevelse af verden i dit sind så er retvisende, hvad angår at gengive verden udenfor dit sind og sanser korrekt i dit sind, er i denne sammenhæng underordnet. Pointen er, at din egen Buddhanatur omfavner hele din oplevelse og alle dine oplevelser, uanset deres form og kvalitet. Uanset om sindets  gengivelse af verden  er realistisk.

(Bemærk venligst, at dit sinds gengivelse af verden omkring dig er resultatet af millioner af års udvikling af kroppen, hvor denne gengivelse ikke har sigtet på at fremstille en på nogen måde korrekt repræsentation af verden, men at vise dig verden på den mest velegnede måde til overlevelse. Så denne gengivelse af verden i dit sind, er en Darwinistisk overlevelses strategi, som har haft stor succes, i og med at vi som mennesker har overlevet disse mange år. Så det er ikke noget, vi bare skal smide ud, fordi vi nu søger Nirvana. I stedet bør vi gennemskue illusionen, skt.:  maya, og forstå sindets virkelighed med henblik på at opnå indsigt i sindets natur og virksomhed.)
 

  Tilflugten i Dharma'en og Sangha’en er relativ, sanskrit.:  samvriti, fordi de er relative størrelser, for eksempel kan Dharma misforstås, og der er naturligvis altid politik, når der er samfund  (Sangha).
 Både Dharma og Sangha befinder sig på kamp-pladsen, hvor alle udsættes for  karma, hvilket vil sige i dagligdagen, så det er også derfor, at en vis faglighed er påkrævet, især da sansen for det hellige i livet alt for nemt mistes i kamp.
 

  Dharma’en handler dog også om konfrontation, men man skal gå til den med ahimsa  – en ikke-voldelig indstilling præget af vågent nærvær  (sanskrit:  smriti  – tibetansk: drenpa. Det er almindeligt at kalde ‘smriti’ for ‘mindfulness’ – skønt det er en dårlig oversættelse).
 

  Der er mange modsætninger og udfordringer i livet, som må gennemgås og overstås med omtanke, sindighed og rummelighed, selvom der er kræfter og idiosynkrasier, som man end ikke troede, at man havde på lager i sit sind, og som udspiller sig, når de stimuleres, så man bliver optændt, og karma-branden rigtig kan sprede sig, var det ikke for den fredelige og sindige Tilflugt, som man påkalder, før man bliver altfor grebet af sit eget karma  cirkus. Buddha-vejen er fredens vej og vejen til  vished. Hvis du selv vælger at ville søge den, vil den også være der i dagligdagen – i nu’et. Derfor påkalder man Tilflugten. Der er et element af hengivenhed, sanskrit:  sraddha.  Det er fordi man fastholder tilflugten frem for  tilknytning  og  identifikation  med oplevelserne af verden, sanskrit:  samsara. Det føles godt, ikke mindst fordi du undgår problemer i verden, som ikke behøver at opstå, og fordi din hensigt bliver  gavnlig, uvildig og venlig.

2       Stol på værktøjet

- og brug det rigtigt ...

  Dharma’en er  ikke  en tro, men et værktøjs-sæt til hjælp for dem, som ønsker at udføre det åndelige eller eksistentielle arbejde med at fjerne  forhindringerne  for befrielse og oplysning. Dharma’en er faktisk en systematisk måde at  tvivle  på; nemlig om man nu er, som man tror, og om verden virkelig er, hvad den udgiver sig for at være. Dharma’en er et fag om, hvordan man udfører oplysnings-arbejdet i sit eget liv på den rigtige og bedste måde.
 Buddhas Lære er kun en trosretning for dem, som ikke kender tilstrækkeligt til den, herunder – desværre – mange buddhister. Så husk det nu:  du skal ikke tro på noget.  Buddha's Lære handler om  erfaring. Enten har du det – eller også mangler du stadigvæk resultater.
 

  Man tror ikke på noget utroligt som grundlag for Dharma’en. Man stoler på, at det rigtige ingen-ting,  sindets grundlæggende natur, i bund og grund er godt, skønt på en måde – helt vildt. Det kan man gøre, fordi man selv undersøger det  (man undersøger sindet indgående i  den analytiske fase af ‘vipashyana’ meditation). Man forlader sig ikke på et tvivlsomt rygte.  Eller en blind  tro.
  Det vilde er, at sindet er et hav af muligheder og derfor under visse omstændigheder er i stand til alt – også alt ondt, dårligt, usundt og skadeligt, rædsomt, forfærdeligt eller afskyeligt.
  Man søger  tilflugt  i  Buddha, Dharma og Sangha, fordi de 3 Ædelsten  kan give en vis beskyttelse til – når man benytter sig af disse 3 skatte i sit liv – at man vælger de rigtige muligheder, indtil man selv bliver frigjort, og at de vil hjælpe under vejs i ens egen udvikling.
 

  Tilflugten skal etableres og vedligeholdes for at virke.  Den virker ved, at opmærksomheden retter sig i retning af Dharma, som det hedder, når man formelt søger Tilflugt og erklærer tilflugts formularen. Det er den enkle logik. Så, der er intet kunstigt ved tilflugten, undtagen for kunstige person typer. Imidlertid er vores tidsånd kunstig og vores kultur har i almindelighed mistet en uskyld og ligefremhed, hvormed tilflugten gerne skulle søges. Så for de fleste af os, er tilflugt noget nyt som en religiøs handling. Gør det derfor enkelt og med friskhed, forståelse og følelse. Gør det godt. Opgiv de sædvanlige fordomme om religion; det her er af en helt anden slags. Det ville være en fejl blot at gentage vores kulturs fordomme om religion, når det gælder noget for os helt nyt, nemlig en afgjort erfarings religion, som vi slet ikke er vænnet til endnu.
  Så husk det nu: du skal ikke tro på noget. Du bør selv undersøge det hele grundigt og opnå en ganske særlig erfaring og  erkendelse.
 

Transmission

  Tilflugten er en del af  transmissionen. Den giver således både velsignelse og beskyttelse, som var det Buddha Sakyamuni selv, som giver tilflugt. Det er ved Tilflugts-ceremonien, at man etablerer en direkte og levende forbindelse  til Buddha Sakyamuni’s egen oplysning.
 

  Al praksis, sanskrit:  sadhana, starter med at træningens eller ritualets udøver  søger tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha. Det  formelle  er psykologisk vigtigt. Ved formel tilflugt forpligter man sig over for sig selv og de 3 Ædelsten. Man må derfor forinden have besluttet sig for at ønske sig Buddha-tilstanden, at ville gå i Buddha Sakyamuni’s spor og at søge de 3 Ædelstens sikring og støtte undervejs.
  Søger du ikke tilflugt, før du starter en  sadhana, tager du hverken dit sind, din karma eller Dharma’en alvorligt. Den formelle Tilflugt er et vigtigt virksomt middel, sanskrit:  upaya, mod indbildning, sanskrit: ahamkara  (se også under:  rahu).
 

  Indenfor Tantra søger man også tilflugt i  De 3 Rødder. Det vil sige  Lama,  Yidam og Beskytter, sanskrit:  Dharmapala.  (Indenfor  Nyingma  traditionen er det  Dakini'en, som er den tredje rod.)  Lama’en er indenfor Tantra en mester, hvis instruktioner må følges ubetinget, fordi denne kunst er farlig på flere måder. Yidam er en særlig metode til at forbinde sig med sin egen Buddhanatur. Beskytter er en anden praksis form, hvorved ’Det Lyse Sind’ – sanskrit: Bodhicitta – beskytter sig selv eller forbliver et åbent sind og hjerte, selv i ekstremt vanskelige situationer. Det er faktisk ret vildt, så derfor ser Dharma beskytterne også ret heftige ud.
 De skal kunne indeholde klistersindet og forvandle det til  intuitiv vished. Derfor ser de så ophidsede ud med udspillede øjne og så videre midt i et flammehav. Ved identifikation med sådanne Dharmapalas er det nemt at forestille sig al sin egen lidenskabelige følsomhed i denne form, som synes velegnet til opbevaring af vildskab på grund af sit heftige udtryk. Dharmapala’ens kvalitet er at fjerne enhver tilknytning med disse lidenskabelige følelser, sanskrit:  kleshas, og i stedet demonstrere deres karakter af  djñana. Dharmapala praksis er noget ganske særligt indenfor Tantra. Metoden bruges ikke indenfor  Sutra  (Læs artiklen:  Tantra – en særlig kunst.)
 

Tillid

  Man søger ikke tilflugt uden  tillid, og i Dharma’en er netop det en stor udfordring og en del af træningen. Tillid opstår naturligt, når al tvivl er fjernet og blevet meningsløs ved din private  undersøgelse  af sindet, din egen  træning  og ved din modtagelse af transmissionens velsignelse.  Man får ikke fuld tillid, før man selv har konstateret, at anskuelserne er rigtige og at træningen virker. Det er dumt at  tro  noget andet.
 

  Man går heller ikke i lære uden tillid. Derfor må man sikre sig, at  Lamaen er god. Det er en anden slags tillid. Der er heldigvis stadig mange gode Lamaer i verden, og i reglen har de også et ry, så check selv efter. Der er også falske Guru’er, som du bør holde dig fra. ’Lama’ er ikke en beskyttet titel.
 

  Indenfor Mahayana efter Sutra metoden fungerer  Dharmalæreren som træner eller coach, sanskrit:  kalyanamitra, det vil sige som rådgiver. Kalyanamitra betyder en åndelig ven. Så her er der ikke tale om  mesterlæren; respekter derfor det, som du modtager fra en sådan instruktør, og vær glad for at du kan få noget sådant fra andre, men tag det ikke som et særligt forpligtende forhold; det er det ikke indenfor Sutra.
  Indenfor Mahayana efter Tantra metoden fungerer Lama’en som mester ifølge mesterlæren. Så for en sikkerheds skyld, så gør som mester siger. Det er vigtigt for din sikkerhed, sundhed og fremskridt.
 

  En tillid på trods af tvivl duer ikke. Et hvert tvivlsomt aspekt skal undersøges, indtil man er  sikker på, at der ikke er grund til tvivl. Først da slapper sindet helt af. Det gælder også om personer.
 

  Tvivl er en af  de 51 samskaras, blandt de  6 vigtige kleshas. Tvivl er beslægtet med mistro. Et usikkert sind er et forgiftet sind. Man er nødt til at være  sikker for at kunne gennemskue sine egne illusioner og  tilknytnings-mønstre.   Vished i betragtningsmåde, ritual og udøvelse er en af fagets færdigheder. Der skal ikke herske tvivl om noget i Dharma’en. Husk derfor at spørge.
 

Velsignelse

  I reglen er det  Lama’ens  velsignelse, det vil sige velsignelsen fra transmissionen, som får folk til at søge tilflugt. Det er OK, da man må formode, at der er en vis intuition  tilstede ved lejligheden. I så fald vil man bagefter opdage alt muligt, som virker tvivlsomt. Det er også OK, men derpå må man følge anvisningen ovenfor, om hvordan man fjerner tvivl ved sin egen undersøgelse eller efterforskning.
 

  Tvivl er næsten vigtigere end tillid, for hvis du ikke fjerner den, vil den stadig virke i  sindet  og tilsløre muligheden for  erkendelse. Hvis den undertrykkes, vil den virke alligevel fra samskara skandha  (i betydningen:  underbevidstheden).  Det kan godt være, at tro kan flytte bjerge, men tro kan ikke fjerne tvivl – tro kan kun skubbe tvivlen i baggrunden. Når alt er undersøgt udtømmende, og der ikke er flere spørgsmål tilbage, er der heller ikke grund til tvivl.
 Så hvis du i den situation stadig har tvivl, skyldes det din motivation. Enten søger du faktisk slet ikke Nirvana – eller måske trænger du i virkeligheden til terapi til at løse op for traumer og andet vraggods fra fortiden, som besværer dig og gør dig ked af det.
 

Hengivenhed

  Religiøs tro eller hengivenhed skal der dog til for at nå frem til  et paradis, når du dør.  Udtrykket ‘tro’ er imidlertid ikke helt retvisende i sammenhæng med Buddha-Dharma. Hengivenhed viser bedre, hvad det handler om, sanskrit:  sraddha.  Et buddhistisk paradis, sanskrit:  Buddhakshetra -  som for eksempel  Sukhavati  – er blot et helle for en tid, men et meget givtigt helle, som ikke besværes af stofskifte, erotik og dårlig etik, men velsignes af Bodhicitta og Buddha's Dharma. Sukhavati er som en drøm eller vidunderlig vision, men dette sted er ikke blot en sindstilstand. Det er en hel verden med usædvanlige kvaliteter. Så selv paradis varer ikke ved, men varer blot utroligt længe. Sukhavati er ikke det endelige mål, men blot en pause i  samsara. For mange mennesker er det dog en meget tiltrængt pause...
 

Læs også  Shamar Rinpotje’s  artikel:  Refuge  (Om Tilflugt, artiklen er på engelsk).
 

 
 
Buddha Vadjradhara,
en statue fra Nepal
(tibetansk: Dordje Tjang)
symboliserer Buddhanaturen
- den ultimative Tilflugt.
Baggrunds billedet på denne side
er himlen over Tilogaard
med en blomster regn
af vandliljer.

Jeg søger tilflugt hos Buddha, Dharma og Sangha,  indtil den fuldstændige oplysning  indtræffer, for at  gavne  alle  sansende  væsner, som har sans, følelse og en idé om sig selv.
 
 

Indhold
 

 1:   3 Ædelsten

De 4 Ædle Sandheder's enkelhed (venstre klumme)
Hellig Dharma uden Gud
Tilknytning og identifikation
Sangha
De 3 skatte
Absolut og relativ

Karmapa om tilflugt

 "Vi behøver ikke at tilbede. Vi behøver ikke at idealisere Buddha. Det eneste vi behøver er, at lære fra hans eksempel. Det er den virkelige tilflugt, tror jeg nok, fordi der er intet bedre eksempel på, hvordan han fuldendte sin metode." 
 Karmapa Thrinle Thaye Dordje, 15. december 2017.