Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

B

 

 

  Baishadjyaguru Tathagata  (skt.):
 se under:  Bhaishadjyaguru.

  Bali, balingha eller balingta (skt.):
 se under:  torma.

  Bardo (tib.):
 (skt.: antarabhava) mellemtilstand eller overgang.
  1)  Filosofisk betyder  bardo simpelthen tilstanden

        mellem det ene √łjeblik og det n√¶ste - samt ethvert √łjeblik som en mellemtilstand  (se under: santana).
  2)  Almindeligvis bruges bardo begrebet til at

        betegne alene d√łdsprocessen og den efterf√łlgende reinkarnations-proces, f√łr det n√¶st f√łlgende nye liv i en ny krop finder sted.
  3)  Der regnes dog med flere slags overgange i

        Dharma’en: der er  livets  bardo, dr√łmmens -, meditationens -, d√łdens -, efter-d√łdens  - og  genf√łdslens  bardo. Livets-, dr√łmmens- og meditationens  bardo’er er mellemtilstandene, som varer fra undfangelse til d√łd.  D√łdens  bardo er mellemtilstanden, som varer fra oph√łret af det ydre √•ndedr√¶t til tidspunktet, hvor det indre √•ndedr√¶t stopper. Det er i reglen et tidsrum, som varer liges√• l√¶nge som den tid, det tager, at fort√¶re et m√•ltid mad. Det vil sige, at tidsrummet kan variere fra 5 minutter til omkring 2 timer. Det ydre √•ndedr√¶t betyder simpelthen vejrtr√¶kningen, mens det indre √•ndedr√¶t er oms√¶tningen af livsenergi, skt.:  prana, indenfor kroppen.  Efter-d√łds  bardo’en, som kaldes  dharmata,  er mellemtilstanden, som varer i h√łjest 49 dage   (i psykologisk - eller oplevet - tid).  Det vil sige 7 gange 7 uger. Hvis man ikke har fundet en inkarnations mulighed i l√łbet af den f√łrste uge, gennemg√•r man endnu en d√łd   (i d√łden)  og tager derp√• en uge mere i efter-d√łds  bardo’en og s√• videre.  Genf√łdslens  bardo  indtr√¶ffer, n√•r beg√¶ret efter en ny krop bliver st√¶rkere end efter-d√łds   bardo’ens forvirring, opl√łsninger samt raffinering af bevidstheden. Du vil i en vision se dine fremtidige for√¶ldre blandt mange elskende par. N√¶rmest magnetisk bliver du da p√• grund af  karma tiltrukket far og mor og undfanges  (indfanges).
  4) D√łdens og efter-d√łdens  bardo’er kan dog
      foreg√• p√• mange flere m√•der, end det er angivet her, nemlig hvis der er  karma til genf√łdsel i enten helvederne eller himlene, eller karma for en  sravaka,  som er en kommer-kun-retur-en-enkelt-gang  (en n√¶sten helt udviklet - Arhat),  eller der er uforhindret forbindelse til et rent land som   Sukhavati.  I s√• fald indtr√¶ffer oph√łret af det indre √•ndedr√¶t samtidigt med, at det ydre stopper. D√łds-bardo’en varer alts√• i s√• fald ingen tid. Desuden kan ethvert   bardo  bringes til brat oph√łr ved spontan indsigt og gyldig erkendelse, n√•r som helst. Der er faktisk rigtig mange variations muligheder, s√• man kun kan sige noget helt generelt som beskrevet for oven, mens vi m√• forst√•, at alt er usikkert omkring  bardo’erne, ogs√• tids angivelserne.
  5) Bem√¶rk, at disse i sagens natur  teoretiske
       beskrivelser af  bardo’erne er noget andet end den oplevede virkelighed, som du en sk√łnne dag vil blive udsat for. S√łren Brun og Nuser om d√łden.Det er ligesom at betragte en smuk kyst fra en b√•d ude p√• havet, mens det er noget ganske andet at spadsere rundt p√• den selvsamme kyst, som m√•ske er knap s√• k√łn, n√•r man er n√•et i land. Pointen med instruktioner om  bardo’erne er netop at give dig et kort eller en  orientering,  som du kan bruge til at  genkende   bardo’erne med, n√•r du tumler igennem dem, s√• du ikke beh√łver at lide af skr√¶k, r√¶dsel og desorientering undervejs. S√• kodeordet her er  genkendelse, og ikke noget om at tro p√• genf√łdsel.  Det er ligegyldigt, hvad du tror.  Samsara  forts√¶tter ufortr√łdent. Derimod er det ikke ligegyldigt, om du er velorienteret, selvom du kun kan tilegne dig en viden, som svarer til en rejseguide, men ikke til selve oplevelsen af rejsen.  L√¶s  ogs√• om:  gandharva.   L√¶s endvidere ogs√• om:  Organdonation.

  Bedrag:
 se under:  moha.

  Befrielse: Buddha Sakyamuni udsnit fra 35 Buddhaer tangkha.
  betyder, at de  3 sl√łr  gennemskues og alle  forhindringer  for  Nirvana  oph√łrer  p√• grund af 
indsigt. N√•r dette er sket, udfolder  oplysningen, skt.:  bodhi, sig. Befrielse og oplysning kaldes under et for Nirvana.
     Billedet viser
   √łjeblikket for  Buddha
   Sakyamuni’s befrielse.

Rent praktisk er f√łlgen af befrielse, at ingen oplevelser l√¶ngere kan dominere  sindet. √Örsagen til befrielse er indsigt i sindets natur og virkem√•de. Denne indsigt bevirker, at sindet  genkender  sig selv. Det er denne genkendelse, som for√•rsager, at de 3 sl√łr ikke l√¶ngere kan tilsl√łre, og at forhindringerne ikke kan hindre den efterf√łlgende oplysning.    L√¶s artiklen:   Om Buddha 2.

  Begreb:
 der er to m√•der at begribe p√• i f√łlge Buddha Dharma, dels som  vidj√Īaptis  -  dels som  samskaras.
 1)  Vidj√Īaptis er  kendelsen  eller  genkendelsen af  de mentale indtryk p√• sindet, skt.:  dj√Īeyas, hvorved disse indtryk antager  fortolkede og opm√•lte skikkelser for bevidstheden, skt.:  vidj√Īana. S√• uanset om fortolkningen  er korrekt eller ej, opst√•r der  begreb i sindet. Denne begrebsdannelse foreg√•r i  den tredje skandha. S√•dant  begreb handler blot om at forst√•, hvad der foreg√•r i situationen.
 2)  Samskaras er sindets reaktioner p√• den opfattede situation, som fortolket af de forud opst√•ede vidj√Īaptis.Abstraktion - tre s√•kaldte 'Penrose' trekanter -  d.v.s. umulige konstruktioner. - fra bogen:  Can You Believe Your Eyes, Gardener Press Inc. 1989. Samskaras opst√•r i den fjerde  skandha. N√•r de mentale indtryk er opst√•et, kommer der straks mentale reaktioner, som b√•de begriber situationens sammenh√¶ng samt begriber mulige reaktions m√łnstre og samtidigt frembringer de lidenskabelige f√łlelses reaktioner, skt.:  kleshas.
 3)  Man kan egentlig ogs√• godt kalde b√•de de opfattede sansninger, skt.:  rupas, og  de f√łlelser, som de fremkalder, skt.:  vedanas, for en slags begreb  (rupas forekommer i den f√łrste skandha, og vedanas f√łlger straks efter i den anden skandha). Disse mentale st√łrrelser er jo forskellige fra det, som giver anledning til sansningerne. Sansning, skt.:  sparsa, betyder ‘kontakt’ mellem sanse evne, skt.:  indriya, og sanse genstande, skt.:  visayas, hvilket bevirker, at der opst√•r opfattede sansninger i sindet, skt.:  rupas. Fordi rupas er forskellige fra visayas, er der tale om opfattelse og begreb. Begreb p√• dette niveau er enkel skelnen, s√• det er allerede her, at uvidenheden, skt.:  avidya, s√¶tter sig igennem og dominerer oplevelsen ved sin dualisme. Man skulle jo ikke umiddelbart tro, at en opfattet sansning faktisk er en generel abstraktion. Imidlertid er det resultatet af en n√¶rmere analyse. S√•  fortolkning,  forvr√¶ngning og fordom f√łlges ad i alle skandha’erne, men begrebsdannelse betyder noget forskelligt i hver enkelt skandha. 
 L√¶s mere i artiklerne:  Om opfattelsen 2 Hvad er en oplevelse? - og  De 5 skandha’er.

  Beg√¶r:
 skt.: lobha, se under:  klesha.

  Beru Khyentse Rinpotje  (tib.):
 xxx

  Beskyttelse:
 - se under:  Dharmapala.

  Bevidsthed:
 se under:  Vidj√Īana  og  manovidj√Īana.  L√¶s ogs√• om: alayavidj√Īanaklistahmanovidj√Īana  og  dharma.

Click here to get to the top 

  Bevidsthedens √łjeblik:
 - er den eneste virkelige  tid, fordi fortiden er v√¶k, og fremtiden er  uvirkelig,  s√• det nuv√¶rende √łjeblik af bevidsthed  er det eneste,  som virkeligt eksisterer. Til geng√¶ld kan man ogs√• sige, at et √łjeblik er ingen tid, s√• hvis √łjeblikket er det eneste virkelige, er tiden selv en illusion, skt.:  maya.
 Den 14. Shamar Mipham Tj√łdji Lodr√ł Rinpotje i Dhagpo 1987. Foto Lama Tendar Olaf H√łyer.  Shamar Rinpotje  (se billedet)   skriver  i artiklen  Vaibhashika
  ”Ligesom den ultimative virkelighed ved de grovere former i den ydre verden er partiklen, s√•ledes er det indre  sinds ultimative virkelighed  det mentale √łjeblik, som kan kaldes det mentale atom, et uadskilleligt √łjeblik af bevidsthed. Disse sindslige √łjeblikke er virkelige, men  sindets forts√¶ttelse [ud over det enkelte √łjeblik] er ikke virkelig. Fortidens sind er borte, fremtidens sind er endnu ikke ankommet, s√• det eneste, som virkeligt kan siges at eksistere, er sindets nuv√¶rende √łjeblik. Hvad der forekommer os at v√¶re et fortsat sind [i bev√¶gelse gennem tid], er ganske enkelt summen af en serie af mentale √łjeblikke  [sanskrit:  santana].  S√•ledes er forekomsten af sindet, ligesom den ydre verdens grovere formers ultimative virkelighed er partiklen, kun forholdsvist virkelig   [ved at v√¶re af sammensat natur med begyndelse, udvikling og oph√łr].
 Et 'bevidst √łjeblik' er en enkelt sammensat  oplevelse  i et enkelt genneml√łb af de 5  skandha'er  (at oplevelsen er  'sammensat'  betyder, at den bliver dannet i 5 trin ved skandha'erne). Det n√¶ste bevidste √łjeblik er det n√¶ste genneml√łb. Imellem s√•danne to √łjeblikke er der ingen skandha'er,  ingen bevidsthed  (skt.:  vidj√Īana) - ingenting, fordi  forskellen p√• to genneml√łb af skandha'erne ikke kan best√• af skandha'er. Der er heller ingen tid, fordi der ikke er nogen bev√¶gelse af noget som helst. Der er ingen dimensionalitet, fordi der ikke er nogen udfoldelse af noget. Der er s√•ledes heller ikke noget i mellemrummet, som m√•tte kunne for√•rsage eller formidle det n√¶ste √łjeblik.
 Man kan s√• argumentere, hvilket Vaibhashika filosofien g√łr, at s√•danne to √łjeblikke er s√• t√¶t p√• hinanden, at det oph√łrte √łjeblik ‘parfumerer’ det efterf√łlgende. Imidlertid er der jo netop kategorisk forskel p√• to √łjeblikke, og denne forskel er markant, fordi der ikke sker noget, som m√•tte kunne konstituere en egentlig forbindelse. Der er ingen duft af fortid i mellemrummet og intet til at transportere lugten. S√• forbindelsen mangler  - eller udtrykt helt korrekt:  der observeres ikke nogen forbindelse.
   Dette indholdsl√łse mellemrum, som gentages utroligt mange gange p√• blot et enkelt sekund, er meget mystisk, fordi man ikke kan karakterisere dette  'ikke-√łjeblik'  p√• nogen som helst m√•de.  Denne mystik har naturligvis heller ikke nogen  essens. Mellemrummets  'intethed'  er en  fortolkning  p√• grund af frav√¶ret af   karakteristika.  Det er faktisk umuligt at vide noget om. Pandit  Yashomitra  skriver: ”Det, som er √łjeblikkeligt [af natur], kan ikke bev√¶ge sig fra et sted til et andet. Det, som [eksisterer] √łjeblikkeligt, forsvinder p√• stedet, hvor det viste sig.”  (Citat fra Herbert G√ľnther’s bog: Philosophy and Psychology in the  Abhidharma, side: 147).br√¶ndende b√•l
   Det klassiske  eksempel  fra  Abhidharma  p√•  ‘√łjeblikkelighed’  -  skt.: kŠĻ£aŠĻáekŠĻ£aŠĻáńĀ  - er flammerne fra et b√•l.
  Det vi kan sige  er, at  dharmadhatu er det eneste, vi kender, som kan r√¶kke fra det ene √łjeblik til det n√¶ste, fordi dharmadhatu omfatter alle dimensioner, inklusive 'tid',  s√• det forekommer logisk  (skt.:  pramana), at dharmadhatu ogs√• omfatter 'ikke-dimensionalitet'  og  'ikke-tid'. Det er ved det indholdsl√łse mellemrum, at  dharmadhatu overskrider tid  (- fordi der ikke er tid i mellemrummet,  se ogs√• under:  santana).  S√• uden at v√¶re forbindelsen, g√łr  dharmadhatu den mulig.
   Det nuv√¶rende bevidste √łjeblik har naturligvis sin √•rsag i det forrige og s√• videre  - der kan blot ikke fastsl√•s eller erkendes nogen som helst  forbindelse  mellem √łjeblikke, sk√łnt der er en klar  sammenh√¶ng. Det er som en perlek√¶de uden snor, hvor perlerne alligevel h√¶nger sammen, som om en usynlig kraft f√•r dem til at positionere sig i en 'serie'  (skt.: santana).
   Det er p√• denne m√•de, at de 5 skandha'er  b√•de kan eksistere momentant  og i √łvrigt  'ikke-v√¶re-til-stede'  som  'potentiale'   (- det samme g√¶lder i √łvrigt  samskaras og  'karma fr√ł' - skt.:  bidjas). Det eneste sted vi kender, hvor samskaras kan befinde sig, er i dharmadhatu, men samskaras opleves kun, n√•r de aktiveres som reaktion p√• de ‘fortolkede mentale indtryk'  (skt.: vidj√Īaptis).  S√• kaldes de for  caitasikas, manifeste samskaras. I √łvrigt m√• de anses for  'passive samskaras', som ikke har nogen oplevet virkelighed. Derfor m√• de i s√•danne √łjeblikke v√¶re  'uvirkelige'.
 Hvor er de s√• henne i deres  'ikke-tilstedev√¶rende potentiale'? N√•r vi ikke vil anerkende   'transcendens'  og spekulativt anbringe dem et andet sted, m√• de 'passive'  samskaras v√¶re i dharmadhatu p√• en  'potentiel'  og ubevidst m√•de.  Det kan de godt v√¶re, n√•r dharmadhatu b√•de omfatter  'tid'  og  'ikke-tid' - samt 'dimensionalitet'  og  'ikke-dimensionalitet'. Momentan eksistens  (tilstedev√¶relse)  og udefinerbar ikke-eksistens  (frav√¶r)  veksler hele tiden i str√łmmen af oplevelser gennem de bevidste √łjeblikke  (santana).
 Sindet synes at foretage et hop fra det ene √łjeblik til det n√¶ste, uden at v√¶re tilstede i mellemrummet. Sindet t√¶nder og slukker simpelthen, og skifter ligesom 'fase' fra 'potentiale' til 'eksistens' og tilbage igen. N√•r sindet har slukket ved oph√łret af det bevidste √łjeblik, t√¶nder det igen ved sansning   (skt.:  sparsa - p√•  Asanga og  Vasubandhu's  tid for 1500 √•r siden, havde man ikke dette begreb om 't√¶nd og sluk', s√• udtrykket findes ikke p√• sanskrit. I stedet omtales 'forstyrrelse' af  'indriyas' ved 'sparsa', hvilket foruds√¶tter forudg√•ende 'ikke-forstyrrelse', som er vores nulpunkt). S√• sansning er ogs√• meget mystisk, fordi sparsa kan 't√¶nde' for sindet. Mystikken best√•r i:  avidya, uvidenhed.   Se ogs√• under:   cittasantanavidj√Īanamanovidj√Īana  og  alayavidj√Īana.
 L√¶s ogs√• artiklen:  Hvad er en oplevelse?

Click here to get to the top

  Bhadrika  (skt.):
 en af   Buddha Sakyamuni’s f√łrste 5 elever, som praktiserede askese med Sakyamuni f√łr dennes  Nirvana. De f√łrste elever, de 5 asketer, blev ogs√• de f√łrste munke og de f√łrste Arhats.  De √łvrige asketer hed: Ajnata KaundinyaVashpaMahanaman og  Ashvadjit (som ogs√• kendes som:  Upasena).    L√¶s mere under:  Buddha Sakyamuni’s f√łrste 5 elever.

  Bhagavan (skt.):
 Den Opg√•ede, et af Buddhas
navne. Han er opg√•et i sin  Buddhanatur.

  Bhaishadjyaguru Tathagata (skt.):
 ogs√•: Bhaishajyaguru; tib.: Sangdje Menla,  [denSangdje Menla; fra Terry Clifford's bog: Tibetan Buddhist Medicine and Psychiatry.helbredende  Buddha, eller  [det] Helbredende middels Buddha. Ogs√• kendt som Vaiduryaprabha Buddha, Str√•lende Lapis Lazuli Buddha.
 Faktisk er der flere helbredende  Buddha'er, som optr√¶der i forskellige  Mahayana  Sutra'er. I  Lotus Sutra'en omtales de to  Bodhisatva br√łdre: Bhaishadjya Radja, Helbredende Konge og Bhaishadjya Samudgata, Bedste Helbreder,  som ogs√• omtales i andre Sutra'er. Den 'helbredende konge' omtales ogs√• som en betegnelse for  Myrobalam frugt i tiggersk√•lBuddhadharma generelt, alts√• det er Buddha's l√¶re, som helbreder alt ondt i en ultimativ l√łsning ved  Parinirvana.
Den Helbredende Buddha’s tiggersk√•l indeholder den vigtige l√¶geurt Myrobalam.
Hermed ogs√• sagt, at blot og bar  mantra recitation n√¶ppe heler kr√¶ft eller br√¶kkede ben, mens mantra er s√¶rdeles effektivt til at stabilisere de 'indre vinde,’ skt.:  vayu eller energier, berolige dem eller s√¶tte dem i sunde kredsl√łb i kroppen, hvorved sygdomme baseret p√• ubalance i 'vindene' godt kan helbredes ved mantra, sk√łnt ikke altid, nemlig n√•r der ogs√• er andre komplikationer. Det er der jo tit, s√• det er sj√¶ldent nok at s√łge en √•ndelig l√łsning p√• et fysisk problem.
 Den Helbredende Buddha findes b√•de som  sadhana af  Sutra  og  Tantra klassen. I  Tibet er  Sangdje Menla typisk omgivet af 7 andre Buddha aspekter.  L√¶s ogs√• om:  ayurveda.

  Bhava  (skt.):
 - liv, ordret: tilblivelse.  Udtrykket bruges bredt om noget eller nogen, som opst√•r fra  √•rsager og betingelser, hvilket naturligvis ogs√• betyder: karma. S√•ledes bruges sanskrit udtrykket:  bhava-na  (l√¶s om det nedenforom ’tilblivelse af’  – eller tr√¶ning i –  meditation. Tilblivelse af et individ i verden, alts√• inkarnation, defineres efter stedet, omr√•det eller inkarnationens  karakteristika. N√•r man genf√łdes i de lidenskabelige f√łlelsers verdener – s√• kaldes livsformen:  kama-bhava, efter Kama-loka  (se under:  Triloka). I forms-verdenerne kaldes livsformen: rupa-bhava efter  Rupa-loka, og i de forml√łse verdener kaldes de for: arupa-bhava, efter Arupa-loka.  L√¶s mere om emnet under:  liv.  Se ogs√• under:  bhavana.

  Bhavachakra (skt.):
 se under:  Livshjulet.

  Bhavana (skt.):
 (tib.: gom) ordret: ‘at bringe til live’  - udvikling af sindet i  betydningen meditations tr√¶ning, hvor der i s√¶rlig grad hentydes til  shamatha og vipashyana  (tib.: shin√© & lhagthong). Begrebet hentyder til udviklings-processen af et-punkts-koncentration som f√łrer til   samadhi  (yogisk eller meditativ trance). Udviklingen foreg√•r i 9 trin.  L√¶s om de 9 trin herBhavana betyder s√•ledes f√łrst og fremmest meditativ tr√¶ning, mens udtrykket  dhyana  betyder fuldst√¶ndig f√¶rdighed og mesterskab i meditation.  Bhavana betyder ogs√• at frembringe  Yidam’mens form og  Mandala  i den opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama) af  Sutra  og is√¶r  Tantra. Se ogs√• under:  dhyana  og  sadhanaL√¶s artiklen om meditation.

  Bhikshu (skt.): Bhikshu kigger p√• sommerfugl, stregtegning af Gerard Muguet.
 [bhikŇõu], fuldt ordineret munk  (tib.: gelong). Roden til ordet er:  bhaj, at tigge. Der er oven i k√łbet en betydning af ensom. S√• overs√¶ttelsen kunne v√¶re ‘ensom tigger,’ men betydningen er ogs√• ‘hjeml√łs’ og meget hurtigt begyndte de f√łrste buddhistiske munke at bo og g√• omkring i grupper, s√• ‘munk’ er den mest d√¶kkende overs√¶ttelse. En fuldt ordineret munk indenfor  Mulasarvastivada  Vinaya, som begge  Karma Kadjy  skolerne opretholder som deres kloster-, munke- og nonne tradition, kaldes ogs√• for  sramana.  En  Bhikshu bliver ogs√• kaldt  Bhande. En  Bhikshu  opretholder og f√łlger 252 forskellige l√łfter.  I Oldtidens Indien var det kun  Bikshus, som havde stemmeret og domsret indenfor munke samfundet. Det har de stadig, men deres reelle magt og indflydelse over deres eget munke samfund begr√¶nses af de traditionelle klostres  Tulku’er, Tulku’erne har deres egen organisation kaldet ’lhabrang’ p√• tibetansk.  Lhabrang organisationen var ikke lige, hvad  Buddha Sakyamuni havde t√¶nkt sig i forbindelse med munkenes selv organisering og kloster institutionerne. I Tibet blev Tulku’ernes fyrstelige magt og indflydelse st√łrre end munke samfundenes. Ofte bet√łd munkenes samfund n√¶rmest ingenting, fordi de var fuldst√¶ndig afh√¶ngige af Tulku’ens lhabrang. 
  Denne udvikling har kun fundet sted i den tibetanske kultur kreds og m√• anses for en k√¶mpe udfordring for klostrenes traditionelle demokratiske styreform, som stammer fra Buddha Sakyamuni. Med en ’religi√łs fyrste’ som faktisk leder af et kloster, er de demokratiske institutioner udhulede og relativiserede. Da den tibetanske kultur i √łvrigt sender nogle af deres b√łrn i kloster som repr√¶sentanter for familien, er meningen med at blive munk og nonne ogs√• udhulet og relativiseret, for meningen er jo, at en munk eller en nonne forlader sin familie af sin egen vilje og p√• grund af sin egen personlige overbevisning. Alt i alt er munkenes kvalitet s√•ledes ikke, hvad den har v√¶ret i Oldtidens Indien. Der er dog h√•b endnu, fordi den oprindelige organisations form for munkene stadig eksisterer og anvendes.
  Indenfor  Theravada  traditionen, som har  Pali  som kanoniseret sprog, kaldes en fuldt ordineret munk for: bikkhu, som f√łlger Theravada Vinaya.
 En novice munk kaldes  sramanera.  Se ogs√• under:  sramanaVinaya  -  Pratimoksha og  l√łfter. L√¶s ogs√• nedenfor om:  bhikshuni.

  Bhikshu-ni (skt.):
 en fuldt ordineret nonne. En  Bhikshuni opretholder og f√łlger 356 forskellige l√łfter. Denne  transmission  er g√•et tabt i b√•de  Tibet og hos  Theravada, mens den stadig findes i Kina hos  Dharmaguptaka transmissionen. L√¶s ogs√• om:  sramaneri, novice nonner.  Se ogs√• under:  Vinaya, samt under:  Bhikshu.
 

Click here to get to the top

  Bhumi (skt.):
 A)  - ordret et land i betydningen et  sted.
        Det er dog ikke noget almindeligt sted, men en tilstand af  Bodhicitta,  resultatet af at tr√¶ne i  - og virkeligg√łre  BodhicittaDet Lyse Sind.  Der er 10 Bhumi’er  (Tantra dog 13, fordi der medregnes 3 slags Buddha-virksomhed), som hver is√¶r udtrykker forskellige stigende grader af  erkendelse og f√¶rdighed  hos en √¶gte  Bodhisatva.
 1.  Pramudita-bhumi  (det glade sted),
      fuldkommeng√łrelsen af  gavmildhed  (skt.: dana).
 2. Vimala-bhumi  (det rene sted),

      fuldkommeng√łrelsen af  disciplin og etik  (skt.: shila).
 3. Prabhakari-bhumi  (det lysende sted),

      fuldkommeng√łrelsen af  t√•lmod  (skt.: kshanti).
 4. Archismati-bhumi  (det str√•lende sted),

      fuldkommeng√łrelsen af  iver  (skt.: virya).
 5. Sudurdjaya-bhumi  (stedet som er meget sv√¶rt

     at n√•), fuldkommeng√łrelsen af  meditation  (skt.:  dhyana),  hvorved der ikke er spor tvivl om  De 4 √Üdle Sandheder og  de to slags sandhed.
 6. Abhimukhi-bhumi (stedet hvor visdommen √łjnes),

     fuldkommen-g√łrelsen af   klarhedens visdom  (skt.:  pradj√Īa), hvorved der opn√•s indsigt i   √Örsagsk√¶dens 12 led  og   Tomhedsnaturen  (skt.: sunyata).
 7. Durangama-bhumi   (det langt-r√¶kkende sted),

      fuldkommeng√łrelsen af virksomme midler (skt.:  upaya). N√•r dette syvende trin er n√•et, falder  Bodhisatva’en ikke l√¶ngere tilbage til lavere trin eller eksistensformer.
 8. Achala-bhumi (stedet uden rystelser),
      fuldkommeng√łrelsen af ligev√¶gt og karmisk fortjeneste  (kvaliteter eller dyder, skt.: punya), hvorved  Bodhisatva’en kan velsigne andre med sin egen fortjeneste  (kvalitet, dyd eller gode karma). Bodhisatva’er p√• dette trin og opefter kaldes derfor Mahabodhisatvas, storsl√•ede Bodhisatva’er.
 9. Sadhumati-bhumi (stedet for god forst√•else),

     fuldkommeng√łrelsen af  indsigt  i alt, som kan erfares.
 10. Dharmamegha-bhumi  (dharmaskyernes sted),

        fuldkommeng√łrelsen af b√•de  dj√Īana, visdomsindet og um√•delig karmisk fortjeneste. Det eneste som nu adskiller  Bodhisatva’en fra at v√¶re en  egentlig Buddha, er l√łftet om at virke til gavn for alle levende v√¶sner, som besidder sanser og f√łlelser, hvorved der stadig er  karma  og dermed grund til genf√łdsel. L√¶s videre  (om hvorledes de 10 bhumi’er er indeholdt af 4 slags renhed i 11 dele) Sandhinirmochana Sutra, oversat som ‘Buddhist Yoga’  [- p√• side 69].
 B)  - I  Asanga's  bog 'Yogacara-bhumi' t√¶lles der 17
         bhumi'er eller trin i Bodhisatva'ens tr√¶ning. Det er en helt anden inddeling med henblik p√• tr√¶ning, mens de 10 bhumi'er angiver 'frugt' eller resultat af tr√¶ning. 

   Bhuta (skt.):
1) fysisk element, i betydningen en  enkelt enhed
      eller et 'atom' i ordets oprindelige betydning, som er del af en st√łrre materiel helhed.  Bhuta er s√•ledes, hvad vi i Vesten kalder et fysisk partikel, molekyle eller atom. Udtrykket bruges nogle gange i samme betydning som Maha-bhuta, de fysiske grund-elementer. Andre gange bruges udtrykket  dharma  om det samme som bhuta, men generelt betegner udtrykket  dharma  en oplevet enhed, eller sagt p√• en anden m√•de: en begivenhed i sindet, mens  bhuta hentyder til materielle  (- de 5 typer fysisk sansede)  enheder, hvor v√¶gten l√¶gges p√• en bestanddels fysik, snarere end bestanddelens begivenhed.
       Se  ogs√• under:  elementer.
2)  Bhuta betyder desuden et sp√łgelse p√• sanskrit.

   Bidja (skt.):
 1)  tib.: sa b√łn - betyder  ordret et fr√ł, ligesom i
       et fr√ł fra en plante  (staves ogs√•:  Bija). Betydningen i Dharma’en er ikke botanisk, men er et  karma  fr√ł  (kaldes ogs√• skt.:  vasanas, hvilende potentiale). Alt, som vi oplever, tr√¶kker spor i sindet, som lagrer sig som fr√ł til fremtidig  karma. Det er fordi begivenheder g√łr indtryk p√• sindet, at disse indtryk lagres og danner fr√ł til fremtidige begivenheder. Disse bidjas lagres i  rumme-sindet, skt.:  alayavidj√Īana,   som derfor ofte betegnes som lager-bevidstheden.
 2)   tib.: yigdru  [yig ‘bru]  - s√¶dstavelse, i betydning
         af et fr√ł som en stavelse, alts√• b√•de en lyd og en mentalt forestillet bogstavs sammens√¶tning, hvorfra  Yidam’men opst√•r, som brugt i  sadhana.  Se under:  s√¶dstavelse.

  Big Bang:
  - den astrofysiske teori om 'det store brag’  (DSB)  som angiveligt startede vores nuv√¶rende kendte univers. Teorien  har i hvert fald den svaghed, at den kun kan beregne tidspunktet for universets tilblivelse tilbage til en tiendedel af et sekund   bagefter det formodede   store brag, mens alt der g√•r forud ikke lader sig beregne. N√•r dette en tiendedel sekund ikke kan beregnes, kan man ikke p√•st√• hverken et brag eller en begyndelse. Det lader til, at teorien foruds√¶tter, at Spr√¶ngstof; advarselsskilt.der er en absolut begyndelse  (sk√łnt en fjer sandsynligvis er nok til en relativ begyndelse). Men hvad er en begyndelse, hvis den starter med ingenting? Hvordan skal den dog kunne komme i gang? Fra et absolut nulpunkt kommer der alts√• ikke noget univers. Et absolut nulpunkt m√• indeholde og omslutte sig selv i absolut grad, s√• intet kan opst√• fra det. Selvom der m√•tte findes s√•dan et nulpunkt, ville ingen nogensinde opdage det, ligesom det naturligvis heller ikke ville fylde noget. S√•, det lader ogs√• til, at teorien foruds√¶tter, at vi starter med et umuligt ingenting. Alligevel beskriver man dette ingenting som en 'singularitet', som ikke kan defineres, men alligevel har en slags eksistens. Hvis singulariteten ikke kan defineres, er det sikkert fordi, der  ikke  kan v√¶re nogen singularitet. Man synes blot, at der burde v√¶re en. Dengang der kun eksisterede en s√•dan ’singularitet’ var der heller hverken tid eller verdensrum if√łlge DSB teorien. Man kan derfor med rette sp√łrge, hvorhenne monstro denne singularitet befandt sig? Uden verdensrum havde den jo intet opholds sted. Hvis den befandt sig ’intetsteds’ – m√•tte den jo i s√• fald v√¶re ingenting, men den g√•r ikke, som f√łr omtalt. Og uden tid ville den jo aldrig kunne starte et univers eller noget som helst andet. Den ville ikke kunne komme i gang. Singulariteten kunne ikke eksistere p√• forh√•nd f√łr DSB, fordi b√•de ’p√• forh√•nd’ og ’f√łr’ er begreber om tid, men tiden eksisterede jo ikke ’p√• den tid’ – if√łlge teorien.
 Vil man virkelig g√łre noget ud af denne singularitet m√• man opfinde en ’alternativ’ f√łr-tids og f√łr-udfoldelses m√•de for tilstanden, som ikke m√• v√¶re ingenting. Men hvis der er s√•danne ’f√łr-noget-som-helst’ tilstande, mens udfoldelse og tid er en funktion af verdensrummet selv, s√• m√• der jo eksistere en mere grundl√¶ggende form for opholds sted end det kendte verdensrum-plus-tid. Men et s√•dant opholds sted m√• i sagens natur v√¶re rummeligt, s√• teorien falder fra hinanden i begrebet singularitet. Selvom singulariteten n√łdvendigvis er en meget lille st√łrrelse, s√• siger begrebet jo, at der er en st√łrrelse. Det kan der ikke v√¶re, uden at der er plads til den. Hvis der ikke er noget verdensrum, er der heller ikke plads nok. Og hvis singulariteten i virkeligheden er ingenting, hvorved den jo ikke beh√łver at optage plads, kan den som f√łr omtalt slet ikke komme i gang. Teorien er jo interessant, men foruds√¶tningerne holder ikke. Alligevel er de fleste moderne mennesker tilh√¶ngere af denne teori.
 Hertil kommer, at man ogs√• mener, at hele universet i sin begyndende udfoldelse fra den hypotetiske singularitet udviste ’inflation.’ Inflations teorien p√•st√•r, at alting udvidede sig samtidigt – med en h√łjere hastighed end lysets. Det skete if√łlge teorien uden brug af ’hyperspace’ eller andre ’science fiction’ tiltag.  S√• inflationen sker ikke med atomare partikler som s√•dan, men med selve verdensrummet, som om rummelighed er en hurtigere end lyset ting (?) - eller verdensrummet i sig selv er hurtigere end lyset?   Her er der indtruffet en begrebs forvirring i teorien. Sandsynligvis er det sket, for at lyset kan f√• lov til at v√¶re det f√¶nomen, som bev√¶ger sig med den h√łjeste hastighed i vores Univers. Imidlertid p√•st√•r man alts√•, at det er selve verdensrummet selv, som udvidder sig. Hvis verdensrummet er uendeligt, kan det ikke udvidde sig. Hvis verdensrummet ikke er uendeligt, men godt kan udvidde sig – og √•benbart s√• m√•ske ogs√• kan skrumpe – hvad er der s√• udenfor? En mur? Og absolut ingenting p√• den anden side? Det giver jo ikke mening. S√• det eneste, som kan udvidde sig, er ikke selve rummet, men kun forholdene mellem tingene i rummet. Noget i forholdene fik tingene i verdensrummet til at fjerne sig fra hinanden med en h√łjere hastighed end lysets. Hvorfor vi ikke kan n√łjes med at forholdene, for eksempel ved simpel frast√łdning eller lignende, skaber enorme hastigheder relative til klyngerne af masse i det tidlige Univers, men at det absolut skal v√¶re en egenskab ved selve verdensrummet, har teoriens fork√¶mpere aldrig ordentligt forklaret. Sandsynligvis fordi de med denne definition p√• rum mener noget helt andet, end hvad vi almindelige mennesker forst√•r ved begrebet verdensrum. Det bliver tydeligt i detaljen.
 Den almindelige relativitets teori p√•st√•r, at der er noget, som betegnes som 'fabric of space-time.' I hvert fald er det s√•dan at disse begreber pr√¶senteres for os. Som en god buddhist spekulerer jeg naturligvis straks over, hvad dette 'fabric' kan v√¶re for noget.  Er det et stykke silke v√¶vning? Logisk set m√• det jo v√¶re en egenskab ved 'space-time,' men hvis det er en egenskab, burde vi jo kalde det 'property' og ikke 'fabric.' P√• dansk betyder ordet jo 'struktur,' som foruds√¶tter, at der er 'noget' at strukturere. Men rummet og tiden er ikke noget i sig selv. S√• strukturen ang√•r de ting, som m√•tte befinde sig i verdensrummet. Det er s√•ledes ikke rummet som s√•dan - eller tiden som s√•dan - som har struktur. Med andre ord er relativitets teorien baseret p√• en allegori. Det er som om, at rum og tid har krummede strukturer. Det er som om, fordi det er noget andet, som krummer lys i verdensrummet. Et usynligt kraftfelt. Hvorfor sagde Einstein s√• ikke bare ’et kraftfelt’ i stedet for ’rum-tid’ som krummer sig? Der er to m√•der at forst√• rum og tid p√•.
 Enten er rummet basis for, at noget stofligt kan udfolde sig, mens tid beskriver udviklinger i forholdet mellem stoflige enheder eller begivenheder, skt.:  dharmas. Eller ogs√• er b√•de rum og tid egenskaber ved noget stofligt, forst√•et s√•ledes at noget stofligt n√łdvendigvis fylder noget, hvorved egenskaben 'rummelighed' kan erkendes, og tid er en egenskab ved relationerne mellem alt stofligt. Denne sidste betragtningsm√•de kendetegner David Hume's filosofi eller 'bundt teori' om egenskaber  (‘bundle theory’). Denne filosofi er p√• mange m√•der stadig gyldig, selvom den stammer fra oplysnings tidens begyndelse. Fordi den omhandler erkendelses teori.
 Det er endnu en kompleksitet ved DSB teorien. N√•r verdensrummet forst√•s som en egenskab ved de atomare partikler. Med andre ord taler videnskaben om en egenskab, som er hurtigere end lysets hastighed. Imidlertid er denne egenskab vedh√¶ftet ting og sager, som ikke kan bev√¶ge sig hurtigere end lyset. S√• dette begreb om verdens rummet som en egenskab er vr√łvl, hvis ‘space-time’ skal bev√¶ge sig hurtigere end lyset under visse omst√¶ndigheder. Man kan godt stadigv√¶k forst√• verdensrummet som en egenskab, men s√• har det ikke direkte noget med tid at g√łre, og slet ikke noget om hastighed, fordi hastighed kr√¶ver, at der er noget stofligt i bev√¶gelse  - og ikke blot en egenskab ved noget stofligt.  Indenfor  Buddhadharma forst√•r vi rummelighed som basis, p√• grund af logikken i at for at noget kan udfolde sig, m√• der f√łrst og fremmest v√¶re plads til det.
 Verdensrummet, skt.:  akasha, betyder blot rigtig god plads til alt og alle. Hvad videnskabsfolkene nok i virkeligheden mener, er kraft felterne i de atomare partiklers indre orden og deres forhold til hinanden og alle andre. S√• n√•r Einstein og alle de andre fysikere taler om verdensrummet, t√¶nk: kraftfelt. Problemet for videnskaben ved kraftfelter er, at man ganske vist godt kan beregne deres styrke og egenskaber ved deres p√•virkninger, men man kan ikke vide, hvad feltet som s√•dan er for noget, fordi b√•de kraft og felt synes at v√¶re ikke-stofligt. Men rummet er ogs√• ikke-stofligt. I stedet for at tale om rum og stof, burde videnskaben nok tale om stof, energi og kraftfelter alene.
 Hold verdensrummet udenfor, fordi disse tre st√łrrelser er indeni rummet.  Det er kraftfelterne, som muligvis kan ekspandere hurtigere end lyset, og dermed ogs√• alle de atomare partikler som disse felter holder p√•.
 Men husk p√•, at det er p√• grund af DSB teorien, at man har brug for, at disse felter har 'inflation.' Man kan sikkert ogs√• formulere en teori, som ikke foruds√¶tter 'inflation,' hvis den for eksempel foruds√¶tter, at der heller ikke er en 'absolut' begyndelse p√• universet, men i stedet m√•ske gensidig p√•virkning fra andre universer i et multivers. Det pudsige ved denne mulighed er, at moderne videnskabs folk kalder en s√•dan oprindelse for ’evig inflation.’ Men det er ikke v√¶rre, end vi kan forst√• ’eternal inflation’ som muligvis regelm√¶ssige forskydninger i forholdene mellem mange universers kratfelter samt mulige kollisioner. Men f√łr vi kaster os ud i endel√łse spekulationer om multiverser, b√łr vi bide m√¶rke i, at vi n√¶ppe nogensinde kan observere andre universer. Ligesom vi n√¶ppe kan overskue hele det univers, som vi befinder os i, hvis dele af det befinder sig l√¶ngere v√¶k end vi nogensinde vil blive i stand til at m√•le. 
 Verdensrummet beh√łver dog hverken noget univers eller multivers. Det har det liges√• godt tomt som fyldt uden at noget √¶ndres i rummets natur eller karakter. Der er blot god plads. Der er netop s√• god plads, fordi rummet ikke er noget i sig selv. Rummet kan ikke blokeres af noget og forhindrer heller ikke noget, hverken stof, energi eller kraftfelter. Det er ikke rummet, som folder sig, men forholdene mellem ting og sager. Og felter.
 Vi b√łr nok bide m√¶rke i, at alt dette kaldes for  teori af videnskaben. Videnskabs folkene spekulerer simpelthen l√łs – p√• grundlag af fakta, men deres spekulation er ikke fakta. Husk det nu. Begrebet om en singularitet er en umulighed. Rummelighed er ikke en ting eller en egenskab, men basis for alting. Og sindet er hurtigere end lyset. Og ikke mindst: v√¶r dit eget lys. Pr√łv ikke p√• at blive hurtigere. Undg√• inflation.  Tiden er en illusion.
 L√¶s ogs√• om:  kosmologi.  Og om:  stoflighed.

  Bimbisara  (skt.):
 - en konge af  Magadha  p√•  Buddha Sakyamuni’s  tid for 2600 √•r siden. Han blev b√•de elev og sponsor af Buddha. Han er kendt for at have givet  omr√•det ‘Bambushaven’ - skt.: Venuvana - ved  Rajgir i Bihar til Buddha Sakyamuni, s√•  Sangha’en  kunne have et sted til at gennemf√łre regntids tilbagetr√¶kningen. Denne gave blev til det f√łrste buddhistiske kloster i verden. Bimbisara konge af Magadha, omgivet af tjenerinder. Oldgammelt v√¶gmaleri fra Ajanta grotterne. Desv√¶rre er billedet ikke i farvar.

  Billedet viser
  Kong Bimbisara
  omgivet af tjenerinder.
  V√¶gmaleri fra Ajanta

Kong  Bimbisara var ogs√• sponsoren, som foreslog Buddha at indf√łre reglen om  ‘posada’ hver 14. dag for munke og nonner. I posada ceremonien bekender f√łrst den ene halvdel af forsamlingen overfor den anden, alle brud p√• l√łfter i de sidste to uger, hvorefter den anden gruppe g√łr det samme overfor den f√łrste halvdel. Posada blev indf√łrt for at g√łre det ordinerede personale v√¶rdigt til at modtage l√¶gfolkets st√łtte ved  s√•ledes at forny deres l√łfter ret ofte.  Bimbisara blev afsat som konge af sin s√łn,  Adjatashatru, og endte tragisk sine dage i f√¶ngsel, hvor han d√łde af sult. Det siges, at han sad  dagen lang ved f√¶ngslets vindue, hvorfra han lejlighedsvis kunne se Buddha undervise p√•  Gribbebjerget.

Click here to get to the top

  Bindhu (skt.):
 tib.: thigle, en ganske s√¶rlig ‘dr√•be’Bindhu, tibetansk: thigle. - som bevirker differentiering og udfoldelse af af kroppens cirkulation af energier, de s√•kaldte 'indre vinde' – skt.:  vayu.  Begrebet om  bindhu  stammer fra b√•de  Tantra  og  AyurvedaBindhu er en uh√•ndgribelig st√łrrelse, sk√łnt mere end et blot og bart princip.
      Billedet viser en
     visualisering af en bindhu.
Der er en v√¶ldig koncentreret biologisk energi i ‘dr√•ben’, som b√•de udlades og oplades. I den almindelige forestilling om kroppens energi system i Dharma’en spiller is√¶r to  bindhu’er en afg√łrende rolle som modst√•ende poler for livs-energien, skt.:  prana, den s√•kaldte 'livs-b√¶rende vind'. De vigtigste  bindhu’er befinder sig i √łvrigt i midten af de forskellige   chakra’er i kroppen. Indenfor  Tantra  forestiller man sig, at der er en lille  bindhu  i hver eneste af kroppens celler. S√•  bindhu er b√•de en energi 'dr√•be', som betegner et fokus punkt for det levende energifelt i kroppen, og en kilde til energien i feltet. De vigtigste    bindhu’er er sammen med de karmiske ‘knuder’. Disse knuder udtrykker ikke blot psykiske blokeringer i chakra’erne, men is√¶r forhindringer for vindenes frie cirkulation i kroppen.  De karmiske knuder og vinde overvindes ved  samadhi.
  Da bindhu er energisk  - men ikke egentlig fysisk, betegner  bindhu'ernes energifelter den bro, hvorved  sindet kan inkarnere i en krop, som har en helt anden karakter end sindet, som inkarnerer.
  Energifeltet for den 'livsb√¶rende vind'  (skt.: prana)  udfolder sig fra den 'hvide bindhu' p√• toppen af hovedet til den 'r√łde bindhu' i   sacrum regionen. L√¶s mere om det under:  bardo.
  L√¶s ogs√• om:  vayu; samt om:  chakra; samt ogs√• om: nadi.

  Bodai  (japansk):
 eller Budai, se under:  Pu-tai.

  Bodhanath (skt.):
Bodhnath Stupa, Kathmandu, Nepal. Den store  Stupa, som  Guru Rinpotje  fik bygget udenfor byen Kathmandu i Nepal. I dag ligger  Bodhanath t√¶t p√• lufthavnen.  Der ligger mange klostre i n√¶rheden fra flere traditioner. Ikke at forveksle med  Swayambhu  Stupa’en, en √¶ldre ligeledes meget stor  Stupa  p√• en lille bjergtop p√• den anden side af Kathmandu.

  Bodhgaya (skt.):
 er byen , som er stedet for  Buddha Sakyamunis nirvana,  med det stadigt levende  Bodhi  tr√¶, Bodh Gaya, kort fra Wikipedia.hvorunder han sad.  Bodhgaya  ligger lidt uden for byen Gaya i Delstaten Bihar i Indien p√• Sydkanten af Ganges sletten p√• halvvejen mellem Delhi og Kalikota. Det er en ret speciel mindre by med det oldgamle Tempel omr√•de og  Mahabodhi  Tempelet  (se billedet), omgivet af nyere Templer fra n√¶sten alle budhistiske traditioner, et forretnings kvarter og en bonde landsby. Der er hoteller, restauranter og g√¶stehuse overalt i denne blandede bebyggelse. Nu om dage er der oven i k√łbet en international lufthavn lige i n√¶rheden p√• vejen mod Gaya.
  L√¶s ogs√• om de 8 pilgrimsteder.

  Bodhi (skt.):
 ordret: Lys, i betydningen  klarhed, afklaret eller opklaret, sk√łnt med en str√•lende kvalitet, som ogs√• f√•r kroppen til  i nogen grad at str√•le; tib.: tjang-tjub   (tjang = renset / tjub = virkeliggjort). En anden overs√¶ttelse er  ‘opv√•gning’, som at v√•gne op fra en dr√łm eller indbildning, hvor man erkender dr√łmmens og indbildningens illusion samt  genkender  virkeligheden. Begge betydninger findes brugt af mange forskellige overs√¶ttere. Bodhi betegner b√•de  oplysningen  selv samt den glimtvise  indsigt, man kan opn√• undervejs i sin udvikling.
 Oplysning er klarhed om – eller afklaring af alt, som opleves. For at oplysningen kan finde sted, m√• der f√łrst v√¶re sket en  befrielse  fra de  3 sl√łrs  forvr√¶ngning af den oplevede virkelighed og et oph√łr af alle forhindringer.
 En s√•dan befrielse medf√łrer, at  sindet genkender sig selv. N√•r sindet har genkendt sig selv indtr√¶ffer oplysningen eller  bodhi. Betydningen  ligger ligesom i ordet  bodhi: det skjulte bliver oplyst og m√łrket, skt.:  moha, er v√¶k. Hvor der er lys, er der intet m√łrke.
 Det er det samme sind, som enten er befriet fra dominans – eller er domineret af sine oplevelser. S√• befrielsen √¶ndrer ikke sindets v√¶sen, men i stedet kvaliteten. Besat af det, som man oplever, eller befriet fra s√•dan dominans. Det genkendte og uhindrede sind har anderledes adgang til alle aspekter af sig selv, for der er en anderledes klarhed uden forhindringer og de 3 sl√łr. Kodeordet for Bodhi er derfor: klarhed og afklarethed. Der er en r√¶kke former for viden, skt.:  vidya, som et uhindret og afklaret sind f√•r adgang til.   L√¶s om dem under:  oplysningens 64 elementer.  L√¶s ogs√• artiklen:  Oplysningens 37 faktorer, om hvad der skal til for at f√•  bodhi.
   L√¶s mere i artiklen:  Om Buddha 2.

  Bodhi-citta (skt.):
 Det Lyse Sind, tib.: tjang-tjub-sem  [byang chub kyi sems] ogs√• kaldet Det Gode Hjerte  (Dalai Lama) og Erkendelses-sindet  (Hannah Nydahl)
Lotus blomst, foto David Hollingworth.Billedet viser en lotus blomst som symbol for det åbne sind eller hjerte.
Bodhicitta betegner b√•de sindet, som s√łger oplysning og derfor retter sig mod  Dharma’en og lader sig t√¶mme, samt  Bodhisatva’ens sindstilstand, som er kendetegnet ved mesterskab af   de 6 fuldst√¶ndige f√¶rdighederresultatet  af at udvikle dette Lyse Sind.  Is√¶r er f√¶rdighed i  de 4  dhyanas v√¶sentlig.
  Bodhicitta kan s√•ledes b√•de v√¶re noget, som man s√łger at opdage og fremelske, en tilstand af √•benhedens udvikling, og en vedvarende og  uforhindret  naturlig tilstand. Advarsels skilt ingen fordomme
  Bodhicitta erkendes ikke uden forst√•else for  sunyata. Bodhicitta er det fuldst√¶ndigt √•bne og f√łlsomme sind uden forhindringer og fordomme, som p√• grund af √•benheden karakteriseres af  (skt.)  maitri, ligefrem venskabelig k√¶rlighed og  (skt.)  karuna, spontan hudl√łs medf√łlelse.
 Bodhicitta defineres ogs√• som to st√łrrelser, nemlig absolut eller ultimativt, skt.:  paramarthaBodhicitta, hvilket er identisk med den fuldst√¶ndige oplysning, skt.:  samyak sambodhi, samt relativt. Det relative eller forholdsvise, skt.:  samvriti, Bodhicitta inddeles igen i to, nemlig √łnsket eller hensigten om  Bodhicitta og aktualiseringen eller Det Lyse Sind ved handling. Det kan synes, at det absolutte Bodhicitta er det vigtigste, men faktisk er √łnsket om Bodhicitta alt afg√łrende for, at det √•bne sind og hjerte vil vise sig i b√•de handling og erkendelse af sunyata, som f√łrer til den fuldst√¶ndige oplysning, som omfatter fuldst√¶ndig f√¶rdighed i klarhedens visdom, skt.:  pradj√Īaparamita. Open, neon skilt.For at et √•bent sind og hjerte overhovedet kan forekomme muligt, m√• vi anerkende forhindringernes styrke og dominans. Forhindringerne for  Bodhicitta er dels ved  begrebs dannelse, dels ved  tilknytning til de lidenskabelige f√łlelser, skt.:  kleshas, samt endelig ved mangel p√• indsigt, skt.:  avidya. Desuden udg√łr  karma en s√¶rlig forhindring for virkeligg√łrelse af Det Lyse Sind p√• grund af afsporing af udviklingen ved begivenheder af mangfoldig art, som aktualiserer de ovenfor n√¶vnte forhindringer.
 Under udvikling vil  Bodhicitta vise sig samtidigt med det vante  kleshacitta, hvilket i sagens natur er problematisk, udfordrende og kr√¶vende. Det er blandt andet p√• denne baggrund, at man b√•de kan rejse frem og tilbage p√• den √•ndelige landevej i en uendelig lang fremtid, mens   Nirvana  fortoner sig. En  anden grund er angst for tomheden.  I f√łrste omgang vil sunyata virke skr√¶mmende. De 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder forklarer indg√•ende, hvordan man udvikler  Det Lyse Sind som et tr√¶nings forl√łb, samt hvilken tilstand og hvilke fuldst√¶ndige f√¶rdigheder resultatet af tr√¶ningen udg√łr. Tr√¶ningen forl√łber gennem de  ti  bhumis eller niveauer for en Bodhisatva’s resultater i s√•dan tr√¶ning. 
 L√¶s artiklen: Det Lyse Sind
L√¶s ogs√• artiklen:  Angst for Tomhed
 Og husk p√• at v√¶rds√¶tte, at l√¶ren om  Bodhicitta er en udvikling af forst√•elsen af sunyata. L√¶s derfor ogs√• artiklen: Om opfattelsen 4 –  tomhedsnaturen.
L√¶s ogs√• om:  fortolkning.

Click here to get to the top
 

  Bodhi-marga  (skt.):
 oplysningsvejen, vejen  (marga) til  oplysning. Den fjerde √¶dle sandhed blandt  de 4 √¶dle sandheder  - se ogs√• nedenfor:  Bodhi Path.

  Bodhi Path:
 (skt.: bodhimarga) ‘vejen til oplysning’.  Den fjerde  √¶dle sandhedShamar Rinpotje har kaldt sit internationale netv√¶rk for   Bodhi Path. Det internationale Bodhi Path netv√¶rks LogoBladet fra  Bodhi-tr√¶et  bruges som symbol for  Bodhi Path  L√¶replanen  (l√¶s nedenfor), fordi dette blad symboliserer  befrielse og  oplysning. Se ogs√• under  bodhi. Symbolet ses p√• billedet. Mere info: www.bodhipath.org.

  Bodhi Path Foreningen:
 var en dansk forening, som blev oprettet i 2009 af en gruppe entusiastiske mennesker her p√• Tilogaard, som ville f√łlge  Shamar Rinpotje’s l√¶replan  (l√¶s om den nedenfor: Bodhi Path L√¶replanen). Foreningen boede i K√łbenhavn og var t√¶nkt som en paraply organisation for flere grupper, som vi forventede ville opst√• efterh√•nden rundt omkring i hele landet. Foreningen startede med en del undervisning i K√łbenhavn, men p√• grund af f√• fremm√łdte deltagere til m√łderne blev aktiviteten efterh√•nden med st√łrre mellemrum. Man pr√łvede at f√•  Shamar Rinpotje til Danmark i foreningens regi i 2012, men han m√•tte aflyse af forskellige grunde.
 Herefter ebbede foreningens aktiviteter helt ud, og den er i dag s√• passiv, at den ikke kan finde ud af at nedl√¶gge sig selv.  Der er vist ingen formand nu, og  foreningen varetages af sekret√¶ren.  Foreningens netsted er nedlagt, og  foreningen findes ikke l√¶ngere p√• Bodhi Path International’s liste over centre  (marts 2019). Det er alt sammen meget beklageligt, ikke mindst fordi der er et stort potentiale i  Bodhi Path L√¶replanen  (l√¶s om L√¶replanen nedenfor).

  Bohi Path L√¶replanen:
 (eng.:  Bodhi Path Curriculum) Shamar Rinpotje’s l√¶re- og tr√¶nings-program for  Bodhi Path  netv√¶rket.  Sigtet med Bodhi Path L√¶replanen er  indsigtens vej  (blandt  Dharmaen’s 5 veje)  og  Mahamudra i f√łlge  Samadhiraj Sutra. Det vil sige Mahamudra som  Sutra metodeL√¶replanens hovedtr√¶k kan l√¶ses her.  Det er  Bodhi Path L√¶replanen, som  Tilogaard Meditationskole har til f√¶lles med  Bodhi Path  centrene. Bodhi Path som organisations form deltager Tilogaard ikke i.  Karmapa Thrinle Thaye Dordje har fulgt op p√• denne L√¶replan med sine instruktioner om ‘indre rigdom’ og  ‘tidl√łs lykke.’

  Bodhi-satva (skt.):
 (skrives ogs√•: Bodhisatwa)  √©n, som HAR lys, eller ER lysende eller oplysende eller blot bevidst om  bodhi (tib.: tjang-tjub-sempa). Bodhi betyder lys og satva betyder et v√¶sen med bevidsthed. P√• gammelt dansk er der tale om en helgen  (mange l√¶rde staver Bodhisattwa  - med 2 gange 't'.  I f√łlge Lama Tony Duff er dette forkert). Der er indenfor   Sutra  10 grader, trin eller planer (skt.:  bhumi) af stigende afklaring i  Bodhisatva’ens  sind. Indenfor   Tantra  er der 13 klasser, fordi man ogs√• indregner s√•kaldt  Buddha-virksomhed af 3 slags p√• toppen. En  Bodhisatva  kan v√¶re et ganske almindeligt jordn√¶rt menneske, som ikke engang er buddhist, n√•r der er en √¶gte og virkelig  Bodhicitta  udvikling og manifestation.  Bodhisatva er enhver, som s√łger at fremelske Bodhicitta i sit sind og liv. S√• i diverse tekster om  Bodhisatval√łfter omtales aspiranten som  Bodhisatva.  Almindeligvis omtaler man dog kun folk som  Bodhisatva’er, n√•r de er n√•et til et af  bhumi’erne, sk√łnt enhver, som best√¶ber sig p√• at n√• dem, er teknisk set Bodhisatva’er. Man udvikler naturligvis ikke et √•bent sind med en forventning om, at hele verden lader sig transformere til et paradis.  Samsara vil altid domineres af  klesha’erne, som hele tiden opst√•r og forsvinder i de  sansende v√¶sner. At opdyrke Bodhicitta vil altid synes at v√¶re en h√•bl√łs ide.  Det er det imidlertid slet ikke, for p√• trods af samsara f√łlger de  to slags gavn altid ved det √•bne sind og hjerte.
  Selvom samsara forts√¶tter omkring  Bodhisatva’en, spreder Det Lyse Sind alligevel  velsignelse og fred i omgivelserne. S√• der vil s√•ledes p√• trods af verdens tilstand generelt, komme  befrielse og  oplysning til de ber√łrte. Med indsigt i sindets natur og virkem√•de, hvilket teknisk set er identisk med  sunyata, vil  Bodhisatva’en forst√•, at samsara og  Nirvana er tilstande i sindet, som foreg√•r p√• pr√¶cist det samme sted, nemlig i sindet. Paradis er derfor slet ikke et andet sted, men er identisk med samsara. Det er dog sv√¶rt at erkende, n√•r det g√łr ondt. Men det er derfor, at  befrielse i princippet er nemt. Den √łnskede tilstand findes allerede. Den skal blot opdages.Bodhisattva Statue fra Gandhara kulturen, Kushan perioden.
  I sin bog: Words of my Perfect Teacher, skriver Patrul Rinpotje om tre m√•der til at fremelske Bodhicitta:
  1. Bodhisatva’en ’som en konge’ s√łger f√łrst og fremmest at gavne sig selv, men erkender at gavn for ham selv er afh√¶ngig af kongeriget og borgerne, s√• kongen m√• n√łdvendigvis ogs√• gavne dem.
  2. Bodhisatva’en ’som f√¶rgemand’ transporterer sine passagerer over floden til deres gavn, men s√łmanden sejler jo ogs√• selv med over vandet til den anden bred.
  3. Bodhisatva’en ’som hyrde’ s√łrger for, at hans flok n√•r frem f√łr ham selv og s√¶tter deres velf√¶rd over sin egen. Det er de tre m√•der at udf√łre ’de to slags gavn’ for b√•de sig selv og andre.
  De fleste  Bodhisatva’er, som indg√•r i mange formelle    sadhanas, er afbildet som unge og friske indiske prinser og prinsesser, ikl√¶dt oldtidens fyrstelige silkedragter, guld diademer og besmykninger med mange kostbare √¶delsten allevegne  (undtagen Bodhisatva  Kshitigarbha, som nogle gange ses som  Bikshu). Deres ungdom og friskhed symboliserer deres uforhindrede  Bodhicitta, og deres pragtfulde kongelige dragt og smykker viser deres magt  (som i denne forbindelse m√• forst√•s som  siddhi)  over deres eget sind og reaktioner. N√•r disse  hellige mennesker optr√¶der i diverse   sadhanas, er det grundet i deres erkendelse og virkeligg√łrelse af b√•de relativt og absolut Bodhicitta . De er s√•ledes alle p√• det tiende  bhumi, som kaldes for ‘Dharma skyen’.
  De almindelige succesfulde Bodhisatva’er befinder sig p√• f√łrste til og med sjette bhumi. De risikerer dog stadigv√¶k at falde tilbage i de almindelige tilknytnings former og identiteter, s√• de kan miste deres samling af dyder, skt.:  punya, og erfaringer om  visdom, hvis det g√•r galt. Fra og med det syvende bhumi kan der ikke l√¶ngere ske tilbagefald. Derfor kaldes de  Maha-bodhisatva’er, store  Bodhisatva’er, eller  Maha-satvas - ’dem med storsind’ -  som man kan stole helt p√•. Det g√¶lder alle de h√łjeste bhumi’er. Det er derfor, at det er  Maha-bodhisatva’erne, som repr√¶senterer  Sangha’enMahayana  Tilflugten.
  Bodhisatva’erne kaldes for  Buddha’s  s√łnner og d√łtre. Se ogs√• under:  8 Bodhisatva’er;  og for oven om:  Bodhicitta.

  Bodhi-satva-l√łfter:
 skt.: pranidhana  [praŠĻÖidhńĀna]. Der findes to transmissioner for  Bodhisatva  l√łfter, som stammer fra henholdsvis  Nagardjuna  og   Asanga. De kaldes for Shantideva‘s transmission og Dharmakirti’s, fordi Shantideva formulerede Nagardjuna’s transmission og Dharmakirti formulerede Asanga’s.  Shantidevas transmission kaldes ogs√• for  [Nagardjunas]  ’Dybsindige Anskuelse’  – mens Dharmakirtis ogs√• kaldes for  [Asangas] ’Vidtr√¶kkende Handling’.
  De to traditioner har lidt forskellige detaljerede l√łfter. Shantidevas transmission har 14 generelle rodl√łfter og 4 rodl√łfter for individer med middelm√•dig evne samt  kun  et l√łfte for folk med ringe evne. Dharmakirtis transmission har 4 rodl√łfter og 46 sekund√¶re l√łfter.  Disse l√łfter karakteriseres ved at fokusere p√• din egen overlagte hensigt om  Bodhicitta  i hvile, holdning og handling. Det at virkeligg√łre Bodhisatva  l√łfterne kaldes for   de 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder eller   paramitas.
 Der findses ogs√• en tradition med 10 rodl√łfter og 48 gren-l√łfter fra  Sutra’enBrahmadjala Bodhisatva Shila Sutra.
  L√¶s artiklen:  Bodhisatva l√łfter.

  Bodhi-satva-yana (skt.):
 (skrives ogs√•: Bodhisatwa-yanaBodhisatva  Fart√łjet, kaldes ogs√•  Mahayana,  'det store fart√łj' i en alternativ opdeling af:  De Tre Fart√łjer.  Bodhisatva fart√łjet underinddeles i  1)   Sutra  - og   2)   Tantra.  Bodhisatvafart√łjet indeholder s√•ledes ogs√•  Mantrayana  eller Vadjrayana. Eller sagt p√• en anden m√•de, s√• findes der ikke Tantra uden  Bodhicitta.

   Bodhi-tr√¶et (skt.):
Bodhitr√¶et spreder sine grene over Kadjy M√łnlam 2013

 det latinske navn er  ficus religiosa,
pipal tr√¶et i Bodhgaya,  hvorunder   Buddha Sakyamuni   sad, da han opn√•ede  Nirvana, den fuldst√¶ndige befrielse og oplysning  (skt.:  samyak sambodhi). Der er pipal tr√¶er over hele Indien, og de anses i reglen af de lokale folk som hellige p√• en eller anden m√•de, og tr√¶erne befinder sig ofte ved landsbyens vandforsyning.  Bodhitr√¶et har karakteriske blade, som ligner vores egen popel-pils blade meget. Siden Buddha Sakyamuni’s tid har man brugt et s√•dant blad som symbol for hans befrielse og oplysning, fordi han sad under  bodhitr√¶et, da det skete.

Click here to get to the top

  Brahma  (skt.):
 tib.: Tsangpa [tshangs pa].  skt. navnet p√• den h√łjeste  gud  i  rupaloka, verdenerne af form. L√¶s mere om det Guden Brahma udsnit af et relief fra det 6. eller 7. √•rhundrede fra Aihole Templet, nu i Mumbai Museumklassiske verdens billede i Oldtidens Indien under:  triloka.   Brahma’s himmel hedder  Akanishtha, tib.: Ogmin, hvorfra man if√łlge visse traditioner kan n√•  befrielse  og  oplysning, selvom det ikke er en menneske verden med en tilpas blanding af surt og s√łdt, af lidenskab og  lidelse samt utallige problemer og udfordringer. I Akanishtha himlen har du ingen problemer overhovedet, bortset fra, at du stadig ligger under for  begrebs dannelsens virkninger. Imidlertid har guderne p√• dette niveau ikke problemer med  kleshas eller klistersindet, skt.:  kleshacitta. Netop fordi denne himmel er et s√•dant  velsignet sted uden  lidelse, anses det almindeligvis ikke for muligt at n√•  Nirvana herfra, fordi man vil mangle interessen for det. Der vil ikke v√¶re motivation. Imidlertid mener b√•de  Theravada  og  Dzogtjen, at de som tr√¶ner efter disse traditioners metoder og anskuelser, kan blive befriet og opn√• virkeligg√łrelse af  Dharmakaya fra en inkarnation i Akanishtha, n√•r de forinden har praktiseret som mennesker og opn√•et en vis grad af  indsigt  og  erkendelse. Det skulle bevirke tilstedev√¶r af motivation p√• trods af ekstasen ved Akanishtha.

  Brahma-viharas  [de 4] (skt.):
 betyder guden Brahma’s 4 boliger og kaldes ogs√• for de 4 um√•delige eller  4 gr√¶nsel√łse,  nemlig medf√łlelse, k√¶rlighed, sympatisk eller deltagende gl√¶de og ligelighed eller ligev√¶gtighed.

  Buddha (skt.): Buddha Sakyamuni - malet af Lhadipa Lama.
 ordret: den oplyste. Nogle v√¶lger overs√¶ttelsen: den opv√•gnede. Begrebet stammer fra ordet:  Bodhi.  Betegnelsen p√• et fuldst√¶ndigt oplyst  (skt.:  samyak sambodhi) menneske. Is√¶r som i  tilf√¶ldet Buddha Sakyamuni,  hvor han bliver befriet og oplyst p√• en tid, hvor der ikke fandtes noget som helst kendskab eller viden om  Dharma  (Buddhadharma).  I s√•danne tilf√¶lde bruges gerne betegnelsen: en ‘historisk’  Buddha. Der omtales mange  Buddha’er i  Dharma’ens mange traditioner. Nogle er tidligere ‘historiske’  - andre er fremtidige ‘historiske’  Buddha’er. Der er ogs√• mange nutidige  Buddha’er rundt omkring i andre verdener i Universet og Multiverset. For eksempel  de 35 Buddha’er. Der er ogs√•  Buddha’er, som befinder sig i paradiser, som de selv har skabt, for eksempel  Buddha Amitabha og hans paradis   Sukhavati.  Endelig er der i  Mahayana  traditionerne kosmiske og symbolske  Buddha’er, som vist i  begreberne om Buddha-familierne.
 Betegnelsen  Buddha angiver, at den s√•ledes oplyste besidder de 6 h√łjest us√¶dvanlige evner, skt.:  abhidj√Īas.  L√¶s videre om:  Oplysningens 64 elementer; og om:  Oplysningens 37 faktorer.

  Buddha-aktivitet (skt.):
 se under:  Buddhavirksomhed.

  Buddha-aspeker  eller
Buddha-former
(skt.):
 se under:  Yidam.

  Buddhavatamsaka Sutra  (skt.):
 se under:  Avatamsaka Sutra.

  Buddha Dharma  (skt.):
Skilt Nirvana ripped from: Edward Johnston: wayout, 1916. - Buddha Sakyamuni's  'L√¶re' – ofte forkortet til blot  'Dharma' i den generelle betydning af 'dharma', nemlig 'enhederne' i Buddha's L√¶re samt denne L√¶re som en s√¶rlig enhed i forhold til andre anskuelser,  fremgangs m√•der  og tr√¶nings systemer. Dharma kan ogs√• forst√•s som Buddha's 'virkelighed' og 'sandhed', og omvendt: sandheden om Buddha samt Buddha's virkelighed. Endelig kan Dharma'en ogs√• forst√•s som  'begivenheden Buddha'.  Buddha Dharma  inddeles i 3  'kurve’ (skt.:)

Tripitakka.   Buddha’s L√¶re handler om  de 4 √Üdle Sandheder.  De 4 √Üdle Sandheder praktiseres ved  den 8 foldige vej.  Den 8 foldige vej mestres ved  de 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder.  Disciplinen meditation mestres ved  de 4 dhyanas. Alle disse punkter  i  Buddha Dharma f√łrer til  indsigt.  Indsigt handler f√łrst og fremmest om at gennemskue, erkende og h√¶ve sig over uvidenhed som en sindstilstand, skt.:  avidya. Indsigt f√łrer til  befrielse  og  oplysning.  L√¶s ogs√• om:  dharma.  L√¶s artiklen:

 Buddhismen, Buddha's L√¶re hedder Dharma.

  Buddha-dharma’s ni dele:
 Buddha’s Dharma   (se ovenfor)  inddeles i de tre kurve, skt.:  Tripitaka, hvad ang√•r emner og instruktionernes oprindelse. Hvad ang√•r m√•den, hvorp√• instruktionerne gives, inddeles  Buddhadharma i ni dele:
1) taler, skt.:  Sutra
2) digte, skt.: gatha
3) emner fra fortiden, skt.: itivrittaka
4) beretninger om Buddha’s tidligere liv,
    skt.: djataka [jataka]
5) eventyr, skt.: adbhuta
6) oprindelser, skt.: nidana
7) lignelser, skt.: aupamya
8) blandet prosa og  poesi, skt.: geya
9) traktater [Buddhadharma i sammenhæng],
    skt.: upadesha.
Hver af disse instruktions m√•der anses i sig selv for at v√¶re ’virksomme midler eller metoder’
- skt.:  upayas - ved at r√łre den enkelte og beskrive emnerne p√• forskellig m√•de og med s√¶rlig virkning som f√łlge af den s√¶rlige metode i pr√¶sentationen. Denne opdeling er typisk i  Hinayana  Abhidharma, mens den spiller en underordnet rolle i Mahayana, hvor der i stedet l√¶gges v√¶gt p√• de 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder  (skt.: paramitas)sunyata  og  Bodhicitta i inddelingerne af Buddhadharma.
 L√¶s mere i Michael Pye’s bog:  Skilful Means, side 29.

  Buddha-dharma konciler:F√łrste Buddhistiske koncil ved Saptaparni grotten.
 Det f√łrste koncil blev afholdt p√•  Gribbebjerget ved Rajgir af de 500  Arhats,  Buddha Sakyamuni's  elever, som havde opn√•et  Nirvana  'med en rest', efter Buddha's  Parinirvana. Koncilets formand var  Mahakashyapa. Koncilet blev afholdt for at fastsl√•, hvad Buddha havde sagt i tiden l√łb. Koncilet konkluderede i enighed. Det f√łrste koncil fastlagde den korrekte formulering af de s√•kaldte  3 kurve, skt.:   tripitaka, som best√•r af SutraVinaya  og 
AbhidharmaAnanda fremsagde Sutra’erne,  Upali fremsagde Vinaya og Mahakashyapa formulerede den tidlige Abhidharma.  Abhidharma som vi kender emnet i dag, indeholder mange senere formuleringer, fordi Abhidharma best√•r af sammenfatninger og analyser af Sutra og Vinaya.
 Det andet koncil blev afholdt af Kejser Ashoka omkring √•r 300 FVT. Koncilet resulterede i landsforvisning af   Sarvastivada  traditionen til det vestlige Indien, men forligede ikke de 18 skoler, som havde udviklet sig siden det f√łrste koncil – mest p√• grund af uoverenstemmelser omkring  Vinaya.
 Det tredje koncil blev afholdt af Kong Kanishka omkring √•r nul EVT, som heller ikke √¶ndrede p√• noget, men blot skabte mere splittelse. Koncilet gav dog atter Sarvastivada en fremtr√¶dende position. Der er dog uenighed blandt de buddhistiske traditioner om det tredje koncil. Det er min personlige mening, at kun det f√łrste koncil var afg√łrende, mens de f√łlgende var af mere politisk karakter. Det f√łrste koncil var ogs√• det eneste, som endte i enighed og sammenhold.

  [de 35]  Buddha'er:
 se under 'F':  35 Buddha'er.

  Buddha-familier:
 Skt.: Buddhakulas.  De 5  Buddha familier er formaliserede udtryk for  vision  af  Buddhanaturens mange aspekter, visdomme, skt.:  dj√Īanas, og relationer til meget andet med tallet
De 5 Buddhaer, som er overhoveder for de 5 Buddha familier. Billedet er af statuerne på Tilogaard.
fem. For eksempel de fem  skandha'er, de fem  elementer, de fem slags lidenskabelige f√łlelser, skt.:  kleshas, og flere af bevidstheds formerne, skt.:  vidj√Īanas. De fem familier repr√¶senterer s√•ledes  sindets mange funktioner, niveauer og processer, som noget der foreg√•r i Buddhanaturen eller sindet som en beholder for oplevelserne, skt.:  alaya. B√•de som  befriede  og  oplyste samt ikke-befriede eller uoplyste tilstande, skt.:  caitasikas.
 Familierne best√•r af mange  Buddha-aspekter,  som hver har et familie-overhoved,  hvis navne er:  Akshobhya betyder Urokkelig (Vadjra-familien)
Ratnasambhava  betyder Juvelkilden (Ratna-familien)
Vairocana betyder Oplyseren (Buddha-familien)
Amitabha  betyder Lys-uden-gr√¶nse (Lotus-familien)
Amoghasiddhi  betyder Opn√•r Alt (Karma-familien).
                            Karma i denne forbindelse betyder simpelthen handling eller  Buddha-virksomhed, og den specifikke virksomhed er her den s√•kaldte kontrollerende aktivitet.
 Disse 5 Buddha’er ses for oven p√• billedet i samme orden, som n√¶vnt, startende fra venstre.
  L√¶s ogs√•:  remsen med de 5 Buddhafamilier.

  Buddha-kshetra  (skt.):
 et  Buddha-land eller Buddha  paradis. Visse Buddha’er som for eksempel  Akshobya  og  Amitabha Buddha tog  l√łfter f√łr deres  oplysning, at de ville frembringe et beskyttet og fuldst√¶ndigt rent sted i  Kosmos, hvor folk med en forbindelse til disse Buddha’er kan genf√łdes uden at opleve de s√¶dvanlige begr√¶nsninger og besv√¶r ved  samsara. P√• et s√•dant eksistensplan er folks kroppe n√¶rmest mentale, s√• det er ikke n√łdvendigt med metabolisme, alts√• mad, aff√łring og tis. Dette kendetegner Amitabha’s paradis  Sukhavati. Akshobya’s ’paradis’  (Abhirati)  er derimod en hel verden fuld af mange slags  sansende v√¶sner, hvor det rene aspekt best√•r i, at der ikke er  Meru bjerget og helvedes verdener, sk√łnt der er himmelske verdener, mens det er fysisk muligt at m√łde Buddha Akshobya. Der er mange flere s√•danne ‘rene lande.’
 L√¶s mere under:  Sukhavati; og:  paradis.

  Buddha-natur (skt.):
 sindets basale natur som rummelighed, den pr√¶cise og f√łlsomme klarhed og den altoverskridende dimension ved at omfatte b√•de v√¶ren og ikke-v√¶ren, tid og ikke-tid.  Buddhanaturen er s√•ledes sindet som en beholder, skt.:  alaya, for sine oplevelser samt den klarhed, som meget pr√¶cist opfatter altings forskellighed i oplevelserne. Det er netop alaya, som ofte fejlagtigt forst√•s som et egentligt  essentielt og  transcendent Selv, skt.:  atmanBuddhanaturen kaldes p√• sanskrit for  Tathagata-garbha  og  Sugata-garbha
 L√¶s artiklen
L√¶s ogs√•:  Hvad er en oplevelse?

  Buddha Sakyamuni (skt.):Skayamuni gylden statue
 levede cirka 620 – 543 FVT. Hans navn betyder den oplyste helgen fra   Sakya folket. Han var den sidste historiske  Buddha  i en hel r√¶kke af historiske Buddha’er, f√łdt som prins  Siddhartha GotamaLumbhini, som ligger i vore dages sydlige Nepal. P√• hans tid fandtes der ikke nogen viden om  Nirvana. Prinsen blev led ved overklasselivet og forlod i en alder af blot 29 alting og blev hjeml√łs asket i stedet.  Han l√¶rte meditation af    Arada Kalama  og  Rudraka og kom s√•ledes til at mestre de 4  dhyanas. Imidlertid erkendte han, at  samadhi ikke bevirker en vedvarende  befrielse fra  lidelse, men blot g√łr dig glad, s√• l√¶nge samadhi varer. Derfor forlader han sine l√¶rere, som ikke kan l√¶re ham mere, og han s√łger derp√• frihed fra lidelse alene. P√• grund af  Buddha Sakyamuni‘s yderst gode eller sunde, skt.:  kushalakarma, opn√•r han  Nirvana p√• en tid, hvor virkelig  oplysning var helt ukendt.  Buddha Sakyamuni er s√•ledes en opdager af denne mulighed, hvilket han udtrykker med  de 4 √Üdle Sandheder.  L√¶s ogs√• om  Buddha’s 12 bedrifter.
 L√¶s artiklen.

  Buddha Sakyamuni's f√łrste 5 elever:
 Ajnata KaundinyaVashpaBhadrikaMahanaman og  Ashvadjit  (som ogs√• kendes som: Upasena) er navnene p√• de 5 asketer, som fulgte med  Buddha Sakyamuni, da han forlod sin anden meditationsl√¶rer  Rudraka  i Rajagriva, vore dages  Rajgir. I 6 √•r levede alle 6 et strengt asketisk liv med megen meditation. De 5 forlader Buddha, da han opgiver sin askese, men bliver igen entusiastiske elever, da han m√łder dem i dyreparken  Rishipatana ved  Sarnath efter sit  Nirvana.Buddha Sakyamuni og de 5 asketer m√łdes ved Rishipatana i Sarnath, elfenbens udsk√¶ring. Ajnata Kaundinya er den f√łrste til at n√• befrielsen og oplysningen af de 5, men de √łvrige 4 f√łlger hurtigt efter.

    Billedet viser Buddha
  n√¶rme sig de 5 asketer
   ved Rishipatana.

S√• Buddha Sakyamuni’s f√łrste elever n√•r alle oplysningen p√• blot en enkelt eftermiddag. De bliver s√•ledes de f√łrste  Arhats.
  De bliver ogs√• de f√łrste munke, skt.:  bhikshus, i verdenshistorien. De var s√•ledes ret specielle – ogs√• som munke – for de holdt ingen l√łfter. P√• dette tidspunkt i historien var meningen med munke livet indforst√•et og indlysende for dem alle, s√• der var ingen grund til formaliteter. For eksempel ordineres Ajnata Kaundinya med de enkle ord: ”f√łlg mig, munk”. Det er f√łrst senere, da folk med et uafklaret sind bliver munke, at Buddha Sakyamuni m√• formulere munke reglerne og l√łfterne. Hvordan de enkelte l√łfter opst√•r, forklares i Vinaya Sutra.
  Udover at v√¶re de f√łrste elever, h√łrer vi ikke meget til dem efterf√łlgende. Ashvadjit er kendt for at have bragt  Maudgalyana  og  Sariputra  (se under n√¶ste paragraf)  til Buddha, men ogs√• han forsvinder herefter ud af historien, s√• de 5 blev √•benbart ikke specielt kendte  Lama'er, men overskygges  - i hvert fald i den officielle   Dharma  historie -  af  de 10 hovedelever (l√¶s nedenfor om dem).  Ashvadjit har dog f√•et en fornem plads i historien ved at formulere det ber√łmte  dharani   Ye Dharma (Dharma’en udtrykt i 4 linjer).
  Alligevel m√• de have v√¶ret ganske us√¶dvanlige mennesker, for de havde den enest√•ende  karma, at blive Buddha Sakyamuni’s f√łrste elever og de f√łrste  Arhats  i verdenshistorien. Grunden til deres unikke oplysning og erfaring  sammen med Buddha Sakyamuni m√• findes i, at de alle var elever af   Rudraka, Buddha Sakyamuni’s anden meditations l√¶rer. Rudraka l√¶rte Sakyamuni den fjerde  dhyana, det sidste punkt i mesterskab i meditation  (Arada Kalama var den f√łrste meditationsl√¶rer, som l√¶rte Buddha Sakyamuni de f√łrste 3 dhyanas). Hvis Rudraka ikke havde l√¶rt de 5 om den fjerde dhyana, s√• har Buddha Sakyamuni sikkert gjort det, mens de alle 6 praktiserede sammen i hele 6 √•r. S√• de 5 asketer var allerede mestre i meditation og  samadhi, da Buddha Sakyamuni blev genforenet med dem i Sarnath efter sit  Nirvana  i  Bodhgaya.
  Det er kun Ajnata Kaundinya, som n√¶vnes i  Lalitavistara Sutra. De andre navne er fra  Mulasarvastivada’s  Agamas., som rapporteret af Charles s. Prebish i sin bog:  Historical Dictionary of Buddhism.
  Visse beretninger g√łr Ajnata Kaundinya til formand for det f√łrste Buddhadharma koncil i stedet for  Mahakashyapa. Det forekommer dog at v√¶re en myte. Det er p√•faldende, hvor lidt vi ved om disse 5 f√łrste munke. Det er min egen spekulation, at de fulgte Buddha’s f√łrste hensigt om livet som munk, nemlig at vandre frit omkring uden tilknytning til nogen eller noget som hjeml√łs, hvor man kun forbliver p√• det samme sted i regntiden, typisk 3 m√•neder om sommeren. Det er dog ogs√• p√•faldende, at de ikke danner skole. Sk√łnt de m√• formodes at have haft elever, h√łrer vi intet om det.

  Buddha Sakyamuni’s f√łrste to tilh√¶ngere:
 Bahallika og Trapusa, er de to br√łdre og rejsende k√łbm√¶nd, som blev  Buddha Sakyamuni's f√łrste elever i  Bodhgaya 8 uger efter Buddha’s  Nirvana. De var ret specielle p√• flere m√•der. De kom ikke fra landene omkring og p√• Ganges sletten, men fra Baktria, et land som l√• nogenlunde hvor staten Tadjikistan og provinsen Baldakshan i Afganistan ligger i dag. Bhallika betyder manden fra Balkh, som var hovedbyen i Baktria. Hvorfor s√• Trapusa hedder noget andet, vides ikke. Men det kunne jo v√¶re, at han boede i en anden by.
 Lalitavistara Sutra beretter, at Buddha Sakyamuni n√łd frugterne af sin  befrielse  og  oplysning i 7 uger efter  Nirvana var indtruffet. Det fort√¶lles, at nogle af de lokale asketer fra forskellige traditioner spurgte til hans velbefindende, men selvom han fortalte dem om Nirvana, var ingen virkeligt interesseret i at h√łre mere om det. Men s√• ankom de to br√łdre fra Baktria med en stor karavane og en stor flok mennesker, tr√¶kdyr og vogne lastet med handelsvarer. Fordi Buddha str√•lede s√•dan, tiltrak han de rejsende, som tilb√łd ham et m√•ltid mad. Derp√• blev de  velsignet af Buddha og han profeterede, at ogs√• de ville opn√• Nirvana i et fremtidigt liv. Herp√• tog de to k√łbm√¶nd og deres f√łlge  tilflugt. Der forlyder ikke, at Buddha egentlig l√¶rte dem noget, sk√łnt det har han vel. Men den historiske begivenhed er, at dette er de f√łrste mennesker, som s√łger tilflugt – ikke i de  tre √Üdelsten, for p√• det tidspunkt er der kun to, nemlig Buddha selv og hans  Buddhadharma.

  Buddha Sakyamuni’s l√¶rere:
 1)  Arada Kalama fra Vaisali, en bystat nord for
       Ganges floden i Bihar, Indien,  og
 2) Rudraka  eller Udraka Ramaputra fra Radjagriva,
       vore dages  Rajgir i Bihar, Indien.
Arada Kalama l√¶rte  Buddha Sakyamuni de tre f√łrste  dhyanas – Rudraka l√¶rte ham den fjerde dhyana. S√• de var Buddha Sakyamuni’s  Lama’er, men de form√•ede ikke at f√łre ham til  Nirvana, som de ikke kendte til. Buddha Sakyamuni’s exceptionelle opdagelse er s√•ledes de  4 √¶dle sandheder (l√¶s artiklen) og indsigts meditation, skt.:  vipashyanaShamatha meditation har Buddha s√•ledes i hovedsagen l√¶rt af sine meditations l√¶rere. √Üre v√¶re med dem.

  Buddha Sakyamuni’s 10 hovedelever:Maudgalyana, malet af Lhadipa Lama. Detalje fra Lhadipa's store tangkha af Buddha Sakyamuni og de 16 Arhats.
  1)   Sariputra
  2)  Maudgalyana
  3)  Mahakashyapa
  4)  Upali
  5)  Ananda
  6)  Anuruddha, Sakyamuni's
        f√¶tter
  7)  Rahula, Sakyamuni's s√łn
  8) KńĀtyńĀyana
  9)  Subhuti
10)  Punya Mantaniputra.
 At disse 10  Arhats  skulle v√¶re mere fremragende end andre, er en senere konvention.  Buddha Sakyamuni  udn√¶vnte aldrig nogen til at v√¶re af st√łrre kaliber end andre blandt hans elever, men fremh√¶vede hver enkelts Sariputra, malet af Lhadipa Lama.  Detalje fra Lhadipa's store tangkha af Buddha Sakyamuni og de 16 Arhats.kvalitet. P√• Buddha Sakyamuni's tid sknelnede man blot mellem dem, som havde plukket frugten af tr√¶ning og dem, som tr√¶ner. Det vil sige, at der var  Arhats  og  sravakas.
  I  Mahayana  skelnes der mellem de 10  bhumis. I Hinayana er der 4 slags ‘n√¶sten’ Arhats.
  M√•ske var Buddha Sakyamuni’s bedste elver  de f√łrste fem munke, men de dannede ikke skole. De 10 hovedelever var derimod af afg√łrende betydning for  Buddha Dharma’ens forts√¶ttelse som organiseret foretagende.
(Billedet for oven viser Maudgalyana. For neden  Sariputra.)

  Buddha Sakyamuni's tolv bedrifter  (skt.):
 se under:  tolv bedrifter.

  Buddha-tilstanden  (skt.):
 n√•r en  Buddha aspirant har opn√•et  Nirvana, og  oplysningen har udfoldet sig, indtr√¶ffer  Buddhatilstanden. Den har to naturlige kvaliteter:  befrielse og  oplysning  karakteriseret ved  oplysningens 64 elementer.
 L√¶s artiklen:  Om Buddha 3.

  Buddha-virksomhed (skt.):
 - en  Buddha’s  spontane aktivitet efter sit  Nirvana. Virksomheden klassificeres ved fire kvaliteter: som
1)   t√¶mning, 
2)  berigelse, 
3)  p√•virkning  (af begivenheder),  samt 
4)  kraft til forvandling  (enhver forhindring
       bliver til et fart√łj for befrielse  –  emotionalitet,  skt.:

     klesha,  bliver til visdomsind, skt.:  dj√Īana). Derfor kaldes denne sidste virksomhed ogs√• for kontrollerende og betegnes som vild eller heftig.
Hvad ang√•r dette sidste punkt, se under:  Dharmapala.

  Buddhi  (skt.):
 tib: lo  [blo], forstand; evne til at opfatte, vide og overveje.  Se ogs√• under:  vidya, viden. L√¶s ogs√• artiklen:  Om opfattelsen 2, sindets processer.

  Buddh-indriya  (skt.):
 sanse evnen som sanser eller fatter abstraktion og  begreber. De 6 sanse evner, de 6 slags sanse genstande og de 6 sanse bevidstheder udg√łr tilsammen de 18  dhatus eller omr√•der for  oplevelseSindets egne fortolkninger, abstraktioner og begreber opst√•r i f√łrste omgang som noget helt nyt i den anden, tredje, fjerde og femte  skandha ved en oplevelses tilblivelse i et enkelt forl√łb i et enkelt genneml√łb af  de 5 skandha’er. Men ved det n√¶ste genneml√łb, skt.:  santana, af skandha'erne opst√•r ogs√• mentale st√łrrelser som fortolkninger, abstraktioner, begreber og f√łlelser i den f√łrste skandha i en eller anden form, skt.:  rupa, som sindet derp√• behandler i de efterf√łlgende skandha'er. Det er f√łlgen af deres opst√•en i det foreg√•ende forl√łb af de 5 skandha’er. Fordi de blev dannet i det forrige forl√łb, opst√•r de nu i den f√łrste skandha som ’form.’ I det nye forl√łb vil denne ’form’ derp√• blive ’f√łlt’ i den anden skandha, opfattet og fortolket i den tredje, reageret p√• i den fjerde og atter blive forst√•et bevidst i den femte med et nyt perspektiv, som dette netop gennemf√łrte genneml√łb har dannet.
 Herefter gentager processen sig igen og igen i det uendelige. S√• selvom rent mentale forestillinger og st√łrrelser, som i princippet best√•r af fortolkning og mental reaktion, ikke direkte har en 'fysisk' oprindelse, behandler sindet dem alligevel som sansning, skt.:  sparsa. I Vesten plejer vi ikke at t√¶nke om sansning p√• denne m√•de, men i  Buddhadharma kategoriseres oplevelserne ikke efter, hvorvidt deres oprindelse er udenfor eller indenfor sindet, men i forhold til sindets generelle virksomhed, som er de 5 skandha'er.
 L√¶s videre under:  indriya, sanse evne.  L√¶s ogs√• om:  skandha.

  Buddhisme:
 se under:  Buddha-dharma.

  Bundle theory  (eng.):
 se under:  stoflighed.

 Bumpa  (tib.):
 [ŗĹĖŗĹīŗĹėŗľčŗĹĒŗľč],   skt.:  kumbha, betyder en 'vase' eller en potte, flaske alt efter formen. Flasken har hank og tud. Den grundl√¶ggende symbolik er, at den er en beholder. Beholderen kan symbolisere en krop, som  sindet er indeni. Eller beholderen kan v√¶re sindet, som oplevelserne er indeni. Den f√łrste betydning findes ved 'vase' indvielsen, skt.:  abhisheka, i  Tantra. Normalt er Langtlivs vase med Amitayus p√• toppen; Museum der Kulturen Basel.der to flasker ved et Tantra ritual. Den ene udtrykker  Yidam'mens krop og placeres p√•  Mandala'en eller ved den, mens den anden flaske kaldet 'arbejds flasken' st√•r udenfor og bruges til renselse og velsignelse af personer og genstande. 'Vasen' uden hank og tud er i reglen symbol p√• Yidam'mens krop i betydningen, at den indeholder nektar, skt.:  amrita, hvilket symboliserer  Buddha's livskraft, skt.:  prana. Amritvasen bruges ofte ved langtlivs indvielser.
Billedet viser en vase til langtlivs indvielse med Amitayus på toppen.
 Denne type 'vase' ses dog ogs√• som en skattekiste, som indeholder magisk rigdom, velf√¶rd, held og  lykke. Den bruges til for eksempel at blive lagt i jorden under en  stupa, fuld af halv√¶delsten, guld og s√łlv, som en gave til de underjordiske  guder og √•nder. Rigdomsvasen ses ogs√• brugt i andre sammenh√¶nge for at bringe held og lykke til en husstand og s√• videre.

Click here to get to the top

   B√∂npo (tib. - udtales: bh√ł’en po):
 [OBS: om begrebet b√łn, se n√¶ste paragraf.] Ordet ‘B√∂n’ er en tibetansk overs√¶ttelse af  zangzung  ordet ‘gyer’  i f√łlge professor Snellgrove  [i bogen: 9 Ways of B√∂n]. B√∂n bet√łd s√•ledes oprindeligt ikke ‘religionen’ men  sang. I l√łbet af Middelalderen kom  B√∂n til at betyde  Tibet’s f√łr-buddhistiske religion. Den findes stadig, men har det sv√¶rt p√• grund af f√• medlemmer. Der findes s√•kaldte ‘hvide’ og s√•kaldt ‘sorte’  b√∂npo traditioner.
  1)  De ‘hvide’ er forskellige  Dzogtjen
         transmissioner og en omfattende  Tantra  tradition - dog helt uden   Buddha Sakyamuni. I stedet optr√¶der mytiske personer i de ‘hvide’ transmissions linier fra Centralasien. De oversatte b√łger til de ‘hvide’ b√∂npo’ers tradition, var ikke forfattet p√•   sanskrit, men p√• et andet og nu ukendt sprog. Der er muligvis tale om en buddhistisk transmission fra  Buddha Sakyamuni, som har rejst over l√¶ngst glemte folk, riger og lande i Centralasien, hvor traditionen blev overf√łrt fra generation til generation i for l√¶ngst udd√łde kulturer p√• nu helt glemte sprog. Det mener de “hvide”  b√∂npo’er dog ikke selv.
   Grundl√¶ggeren af  B√∂n, den hellige  Shenrab, levede 500 √•r f√łr  Buddha Sakyamuni. Visse l√¶rde mener, at  B√∂n  oprindeligt var den persiske ur-religion, som den eksisterede f√łr  Zaratrustra’s  reformation. Via Sogdhiana, landet omkring Samarkand og Ferghana i Oldtiden,  kommer B√∂n s√• til  Zangzung  i form af sogdhian sproget, som blev oversat til zangzungsk.  I Sogdhiana eksisterede der mange religioner i Oldtiden, s√• det er bestemt muligt, at en oldpersisk religion blev videreudviklet her og fik buddhistiske karaktertr√¶k. I vore dage findes  B√∂n’s hellige b√łger kun p√• tibetansk.
  2)  De ‘sorte’ b√∂npo’er er beskrivelse af forskellige
          shamanske traditioner, hvis oprindelse er uvis og udokumenteret. S√•kaldt ‘sort’  b√∂n har intet med den ‘hvide’ tradition at g√łre. I den forbindelse betyder  b√∂n simpelthen, at den er f√łr-buddhistisk. Den ‘sorte’ skole praktiserer alle de s√¶dvanlige shamanske discipliner som for eksempel helbredelse og  orakler,  men ogs√• den sorte magi, som er karakteriseret ved at skade andre ved brug af trolddom. S√•dant ondsind er ikke velset i  Mahayana. Derfor har de forskellige buddhistiske traditioner i  Tibet udviklet mod-magi, som skal beskytte folk og dyr mod den sorte heksekunst. Det har de ‘hvide’ B√∂npo’er selvf√łlgelig ogs√• gjort.

   B√łn:   bruges meget i de fleste  sadhanas.
 Det ene aspekt  ved  b√łn Dharma’en er, at  b√łn retter sig indad. N√•r du beder til  Tilflugten,  sadhana’ens  Buddha  eller Buddha-aspekt  (tib.:  Yidam),  er det dit eget sind, som du beder til. Dit eget sind som den indre  Guru, dit eget potetiale for  Nirvana, og din egen  Buddhanatur.
 Det andet aspekt  ved  b√łn retter sig udad til fortidens, nutidens og fremtidens   Buddha’er  og   Bodhisatva’er, som uoph√łrligt udstr√•ler   velsignelse. Ved at henvende sig til dem, v√¶kkes de til virksomhed, som det hedder. I virkeligheden regner det altid med  velsignelse  overalt. Det er blot f√łrst, n√•r vi henvender os, at vi bem√¶rker det.
   Begge aspekter ved  b√łn  bevirker fremkomst af  velsignelse i sindets str√łm  (skt.:  santana).  Oprigtig  b√łn i buddhistisk forstand handler ikke om ved ‘guddommelig’ indgriben at opn√• fordele p√• andres bekostning, men altid om  Bodhicitta  p√• den ene eller andre m√•der. Derfor bevirker oprigtig  b√łn,  at goder og dyder, skt.:   punya   - nogle gange kaldet ‘fortjeneste’   (merit) - fremelskes, samles, for√łges og lagres som vaner og begreber  (skt.:  samskaras)  i sindet som fr√ł, skt.:  bidjas, til fremtidig  karma. N√•r disse v√¶rdifulde    mentale tendenser  fremelskes i sindet, vil de d√¶mpe tendenserne til d√•rlig  karma, som du jo ogs√• sl√¶ber rundt p√•. Desuden f√•r du dine   dyder med i dine fremtidige liv som karma-fr√ł  (skt.:  bidja). S√•  b√łn i  Dharma’en har b√•de kvalitet af en hjertets √•benhed, selvoverskridelse, hengivenhed, ihukommelse af meningen med  Dharma, samling af dyder, skt.:  punya,  og gode vaner, begr√¶nsning af  udyder  og d√•rlige vaner - og ultimativt vil  Nirvana  uundg√•eligt indtr√¶ffe.
 S√• selvom man ultimativt  (i en  Madhyamaka betydning) ikke beder til nogen eller noget, ikke kan siges at v√¶re “nogen”, som beder, ej heller kan der egentlig v√¶re nogen virkelig  b√łn  eller nogen virkelig bedende handling  -  S√Ö  er  b√łn  alligevel en meget vigtig disciplin i  Dharma’en. Det er netop s√•dan, fordi  b√łn  virker og har effekt i den relative eller konventionelle verden.  B√łn  hj√¶lper med til at afl√¶gge d√•rlige vaner og udvikle de gode  (l√¶s her om de 51 samskaras, som er disse gode og d√•rlige vaner).   Tilflugt  og  b√łn hj√¶lper begge til, at man bliver opm√¶rksom p√•  Buddhanaturen, √•bner sig for  velsignelse  og f√•r kraft og mulighed for b√•de at hj√¶lpe sig selv og de andre  sansende v√¶sner, som man faktisk m√łder i l√łbet af livet  (de to slags  gavn).  L√¶s ogs√• om  b√łn under: CintńĀmaŠĻái.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her for den næste side
Klik her for den næste side

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

B

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

 

 

 

 

B

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk