|
C
Ordbog & Dharma leksikon
Caitasika (skt.):
- ordret: 'det som følger med manifest sind' [tib.: sems les byuñ par ldan pahi chos] 'mentale faktorer' eller 'mentale begivenheder' er meget brugte oversættelser. ‘Sindstilstande med begreb’ er mere korrekt og beskrivende. Caitasikas er de i øjeblikket aktive og manifeste samskaras, i modsætning til alle de andre samskaras, som i et givet øjeblik er passive og uvirksomme (- og dermed uvirkelige). Caitasikas er mentalt sammensatte mønstre [komplekser], som består af nærmere definerede enkeltheder, som kaldes (skt.) 'caittas' (tib.: sem læ yungwa [sems las byuñ ba] - den 'enkelte' [måske i sig selv sammensatte] erfaring, instinkt eller lidenskab). Disse kategoriserende sindstilstande opstår med iboende begreb og har deres rod i erfaringer fra fortiden. De er den gruppe samskaras, som i den fjerde skandha 'aktivt' bedømmer – og reagerer på – virkeligheden, vigtigheden, kvaliteten og sammenhængen ved djñeyas, de mentale indtryk fra den tredje skandha, samt vidjñaptis, deres fortolkning, og derpå farver bevidstheden med begrebet og sindstilstanden i den femte skandha (hvordan og hvorledes, se under: mano-vidjñana). Derfor beskrives caitasika også som en 'begivenhed' (skt.: dharma) som opstår samtidigt og parallelt med bevidstheden om noget. De 51 samskaras er eksempler på vigtige caitasikas, når de manifesterer sig i bevidsthedens øjeblik. Som en specifik gruppe blandt dharma'erne, oplevelsernes enkeltheder eller begivenheder, betegner caitasikas en særlig type dharma'er, hvis karakter er begribende sindstilstande. Caitasika og 'caitta' bruges ofte synonymt. Se også under: citta, og: manas. Læs også artiklen: De 5 skandha'er - og artiklen: Om opfattelsen, kapitel 2 - samt artiklen: Hvad er en oplevelse?
Caitta (skt.):
- tib.: sem læ yungwa [sems las byuñ ba] erfaringer, begreber, instinkter eller lidenskaber (skt.: kleshas) som manifest sind (se under: citta, om 'manifest sind'). Caitta betegner sinds tilstandens, skt.: caitasika, indhold eller bestanddele.
1) Ved at være en erfaring eller en anden
mental reaktion, er et sådant manifest begreb og fortolkning, som opstår spontant og umiddelbart – helt naturligt – forudindtaget overfor det mentale indtryk (skt.: djñeya) og dettes fortolkning (skt.: vidjñapti), som opstod i den tredje skandha, og som nu forårsager denne manifestation af erfaring, instinkt eller lidenskab i den fjerde skandha. Derfor betyder caitta også en 'fordom' og en 'mental projektion' (se under: asravas). Caitta tilkender: Værdi, Vigtighed og Væsen eller karakter til en oplevelse.
Vasubandhu skriver: ”at betragte en genstand [skt.: dharma] er bevidsthed [skt.: vidjñana]. At anse den [genstanden] for at besidde særlige kvaliteter er caittas.” (citat fra bogen: '7 Works of Vasubandhu', kapitlet: 'commentary on the Separation of the Middle from Extremes', side 215 - oversat af Stefan Anacker, forlag: Motalal Barnasidass, 1984).
2) Derfor betyder caittas [flertalsform] også på
godt og ondt: mentale tendenser, talenter, karaktertræk, luner, dyder, udyder og 'fortidens spøgelser', når de manifesterer sig for bevidsthederne i den femte skandha som motiverende sindstilstande med deres indbyggede begreb. Brugt på denne måde, er caittas synonymt med caitasikas. Begge er cittas, manifest sind og dharma'er, begivenheder. Det vil sige, at de er aktive samskaras - eller manifestationer af samskaras - i 'strømmen af sind' (skt.: santana) gennem de bevidste øjeblikke - så begge eksisterer kun momentant i bevidsthedens øjeblik. Som 'latente' (skt.: vasanas) 'potentielle' eller 'passive' samskaras, kan man ikke tale om dem som caittas og caitasikas – betegnelsen betyder, at de er 'manifeste' for bevidsthederne. Læs også artiklen: De 5 skandha'er - og artiklen: Om opfattelsen, kapitel 2 - samt artiklen: Hvad er en oplevelse?
Candika (skt.):
den indre ilds yoga; (tib.: tummo). Se under: Tummo.
Caryatantra (skt.):
en Tantra klasse. (se under: Tantraklasser).
Caturmudra (skt.):
betyder de fire segl; se under: Mudra.
Læs også om: Fire adelsmærker på rigtig anskuelse.
Cetana (skt.):
– betyder 'viljen-som-vane' – eller 'hensigt-som-vane.’ Blandt samskaras er cetana det styrende princip for de andre samskaras. Cetana styrer ikke klesha'erne, de lidenskabelige følelser, direkte, men deltager kun i den lidenskabelige fortolkning og reaktion på de mentale indtryk, som foregår i den fjerde skandha.
Så cetana og klesha’erne opstår samtidigt og indeholder ikke nødvendigvis den samme fortolkning af den oplevede situation. Hvilket kan give anledning til det klassiske problem, fornuft eller følelse. Når du vil en ting, men dit hjerte vil noget andet.
Det at cetana kun er en enkelt begivenhed i strømmen af begivenheder, rejser naturligt også spørgsmålet om den ’frie vilje.’ Dyrker du den frie vilje, må du først gøre det til en vane, før det kan have nogen effekt, men hvor fri er den så?
Filosofisk kan dette spørgsmål naturligvis give mange bryderier, men rent praktisk er det værd at bide mærke i, at 'fri vilje' normalt i samfundet står i modsætning til at blive tvunget til at gøre noget, mene noget eller at absolut skulle tro på noget bestemt. Eller at ikke skulle tro på noget. Det kan være tidsånden eller din samfunds klasse og uddannelse, som forventer bestemte handlings mønstre, bestemte holdninger og tro. Troen kan konventionelt også blot dreje sig om patriotisme, kapitalisme og så videre - i stedet for en bestemt religiøs tro. Så politisk betyder 'fri vilje' fritænkeri, som er noget lidt andet end diskussionen i denne paragraf. (Læs mere om denne problematik i artiklen: Om opfattelsen 3 - Selvets illusion; klummen: forholdsvis identitet.)
Almindeligvis er det, som du vil, en vane. Men som sådan er den også normalt til diskussion. Især hvis du er gift og har børn. Men mange andre kan af forskellige grunde også motivere dig. For eksempel militær, politi og chefen på dit arbejde. Ønsker du frihed, må du fastgøre din vilje til en stærk etik, skt.: shila, som baserer sig på tålmod, skt.: kshanti. Fordi du ikke er alene i verden. Og fordi du ikke ønsker at skade nogen, men hellere bevirker gavn – både for dig selv og alle andre. Eller sagt på en anden måde, bør din motivation være en hensigt om Bodhicitta. Naturligvis kun, hvis  det er det, som du vil og har til hensigt. Ønsker du Nirvana, er Bodhicitta helt afgørende.
Er det så vores hensigt eller bestræbelse, altså cetana, som bevirker alle begivenheder, eller skal der også noget 'held og lykke' til? Altså for at du opnår din hensigt? Og hvad med situationen, hvor du har de bedste hensigter, men alting udvikler sig i en helt katastrofal retning, på grund af årsager og uforudsete begivenheder, som ligger helt udenfor, hvad du magter at påvirke, forme og give retning? Og har du kun én hensigt, eller dyrker du en lagkage af hensigter med dine handlinger, hvor der bag din åbenbare bestræbelse gemmer sig andre motiver?
Buddha Sakyamuni sagde, at karma begynder med – og er afhængig af – hensigt, cetana. Men det gør de andres karmas også. Så selvom din handling har en hensigt, for eksempel at du gerne vil ramme målet med bolden i en fodboldkamp, så er din karma måske, at du rammer ved siden af på grund af forhold, som intet har med din hensigt at gøre. Men måske bliver du ked af det, fordi du ikke ramte målet, og hermed opstår der en bestemt historie, som bevirker ny karma. Måske er du ligeglad, og så er det historien. Måske bliver dine hold kammerater kede af den forspildte chance, så det får konsekvenser for dem, selvom de ikke har noget med dit målskud at gøre direkte. Det kan så igen påvirke dit forhold til dem. Så viljen rækker ikke længere end situationens muligheder tillader. Men det bevirker karma alligevel. Du kan naturligvis også blive klog på, hvorfor bolden ikke altid rammer målet. Men det har ikke direkte noget med cetana at gøre. Det er selvfølgeligt også værd at bemærke.
Jake Wojtowicz, som har en phd. doktor grad fra King's College i London, har skrevet en artikel om dette samspil til Aeon Magazine. Den er et fint eksempel på, hvorledes det, som jeg har kaldt den 'lille historie' og den 'store historie' samt den 'emotionelle identitet' vekselvirker. (Læs om den lille og den store historie samt den emotionelle identitet i klummen ‘idenditet’ i artiklen: Om opfattelsen, kapitel 3, Selvets illusion.)
Det filosofiske spørgsmål, som herved rejses, handler om, hvorvidt der er et 'handlende Selv' eller blot en mængde årsager og betingelser, som bestemmer begivenheders udfoldelse. Den opmærksomme læser vil straks bemærke, at spørgsmålet slet ikke er så enkelt. Både alle 5 skandhas og karma er jo i samspil, når begivenheder udspiller sig. Og du er heller ikke alene om det. Verden er fuld af alle mulige andre sansende væsner, som også har de 5 skandha'er virksomme og deres egne aktive karmas. Hertil kommer, hvad det faktiske miljø tilbyder af muligheder og hvilke begrænsninger, der naturligt befinder sig i verden som sådan. Altså verden, vi lever i, består af meget andet end handlende individer og mangfoldig karma. Der er for eksempel naturlovene, tyngdekraften og så videre hele vejen til det lokale miljøs særlige årsager og betingelser.
Artiklen hedder: If all our actions are shaped by luck, are we still agents?
Cetana beskrives mere indgående i artiklerne: De 5 skandha'er & Om opfattelsen, kapitel 2 - samt: Hvad er en oplevelse?
Læs også om: frie vilje
Læs også artiklen om: karma.
Chagchen (tib.):
eller Tjagtjen. Se under: Mahamudra.
Chagzø (tib.):
eller Tjagzø [phyag mdzod]; ordret skatmester; en lhabrang's manager eller direktør - ofte benævnt 'generalsekretær' af tibetanere, når de selv skal oversætte. En Tulku's lhabrang må jo have en leder, og fordi Tulku'en normalt er munk eller nonne, og fordi Tulku'en ikke bør beskæftige sig med verdslige sysler, styres Tulku'ens organisation af en verdslig direktør. Chagzø'en står som øverste leder af lhabrang'en. I det gamle Tibet gav denne position i samfundet ofte en meget stor magt, fordi lhabrang'en ofte besad store landbrugs arealer, som blev lejet ud til bønder. Når Tulku'en ikke blandede sig i chagzø'ens arbejde, gav det direktøren store muligheder for at berige sig selv og udøve magt i samfundet som en anden lille konge – på Tulku'ens vegne. Systemet har altid manglet en revisor og en kontrol instans, fordi det forventedes, at en Tulku's tjener opfører sig ordentligt. Ak ja. I øjeblikket er der mange, som er ved at lære det, fordi organisationerne ellers kan blive ramt af afsløringer og skandaler.
Læs også om: lhabrang; og om: Tulku.
Chakra (skt.):
betyder “hjul”. Bhava-chakra er således livshjulet og Dharma-chakra er Dharmahjulet. Chakra bruges også som betegnelse på de indre energi strømmes trafik knudepunkter i kroppen, som ligner hjul med eger. Der er forskellige betydninger ved at lokalisere disse chakra’er i de forskellige sadhana’er, så nogle gange vil der være 3, andre gange 5 og nogle gange 7. Det fremgår af sadhana’ens manual. Disse kanaler og trafik knudepunkter er ikke fysiske størrelser, men forestillede mønstre, som indgår i en sadhana's visualiseringer. Det er visualiseringerne og den meditative sindstilstand, som påvirker kroppen gennem disse mønstre, som således kan siges at skabe bro mellem sind og krop. Visualiseringerne tjener til at transformere følelserne i kroppen til djñana, visdomsind, og til udviklingen af Det Lyse Sind, Bodhicitta.
Læs videre under: Mayakaya, illusorisk krop.
Læs også om: Nadi, kanal
- og under: vayu, ‘indre’ vind eller energi, som cirkulerer i disse kanaler og chakra'er.
Chakra-samvara Heruka (skt.):
[Cakrasaṃvara herukā; चक्रसंवर]; Khorlo Demtjok ['khor lo bde mchog; འཁོར་ལོ་བདེ་མཆོག]; en Yidam form. Cirklen eller hjulet af helhed eller samling. Den tibetanske sanskrit oversættelse deler ordet, så ordet sam betyder fryd eller henrykkelse, mens ordet vara betyder den højeste eller største, altså 'Overordentlig fryd.' Hjulet skal nok mest forstås som kredsløbet i livshjulet, som denne type sadhana sigter på at overstå. Men hjulet hentyder også til foreningen eller helheden i sind, tale og krop, som samlet i en tilstand af samadhi frembringer intens fryd i begrebsfri åbenhed eller erkendt sunyata. I en tredje forstand er hjulet forening af kleshacitta og Bodhicitta, når sunyata erkendes. Desuden hentyder cirklen til Mandala’ens kreds af 62 andre Buddha aspekter, som befinder sig i strukturen.
Det tibetanske navn betyder altså 'Hjulet af den største fryd'; nogle steder kaldes han for: Khorlo Dompa [’Khor-lo sdom-pa].
En meget almindelig Tantra Yidam i Karma Kadjy traditionerne. Tantra'en er en såkaldt 'moder' tantra med vægten lagt på vished. Den hører hjemme i Anuttarayoga klassen (se under. Tantra klasser). Den er en af de mest komplicerede Tantra'er sammen med Kalachakra. Som Yidam er han i erotisk forening med Vadjrayogini som hans ledsagerske. (se billedet). Vadjrayogini er 'essensen' af Chakrasamvara eller visheds-aspektet. Hun har derfor også sin egen Tantra, som interessant nok ikke er kompliceret i visualiseringen.
Udtrykket 'Heruka' – tib.: tratung; [khrag 'thung; ཁྲག་འཐུང་]; ordet heruka [ཧེ་རུ་ཀ་] bruges også på tibetansk – synes tæt forbundet med Chakrasamvara, men bruges også son en fælles betegnelse for alle de mandlige Buddha aspekter indenfor Tantra, når de betegnes som 'vrede' eller 'ophidsede'; hvilket angives ved deres fysiske fremtoning og / eller et flammehav, som de befinder sig i midt inde i. Ordet Heruka er en forkortelse af hetu-rūpa-kâya, årsagen (hetu) til en Buddha's form eller fysiske krop (rupakaya), som er at han har overvundet alle sine tilknytninger og identifikationer ved gennem sin samadhi at have givet slip, skt.: naishkramya, på dem og således gjort de 3 slør inaktive og stoppet alle projektioner, skt.: asravas. Almindeligvis vil en sådan Buddha fremstå ganske fredelig, som vi kender ham som den historiske Buddha Sakyamuni, som var en faktisk historisk person, som levede for meget længe siden. Den vrede visionære form er en mental manifestation, som en fuldt oplyst Buddha naturligvis kan foretage, så alle disse før omtalte guder og djævle forskrækkes. Det er det ene aspekt ved en Heruka form: skræm fjenden. Det andet aspekt er, at en sådan forestillet vred form er nem at anbringe sin egen vrede i; men da det er en Buddha-form, fredeliggøres din egen tilknytning og identitet med din egen selv-opståede vrede således spontant. Din egen vrede vil derfor fremstå utilknyttet og uden at nogen tilegner sig den, hvorved denne lidenskabelige følelse, skt.: klesha, forvandles til den spejllignende vished. Det er sådan det almindeligvis forklares, skønt hvad vi kalder for en vrede ikke er spor forskellig fra omtalte vished; der er blot ikke længere tilknytning eller identifikation. Så kvaliteten er ganske anderledes.
Alexander Berzin skrev på sit netsted 'Study Buddhism': ”First of all, what does the name Chakrasamvara mean? In Tibetan, it’s Khorlo dompa (’Khor-lo sdom-pa). Samvara means ’collected together,’ and khorlo or chakra is a ’circle,’ and it’s referring to the circle of the deities that are involved or representing body, speech and mind. What we have are all the aspects of body, speech and mind collected together within the context of blissful non-conceptual cognition of voidness.”
”Sometimes we find that this system is not called Chakrasamvara but just Samvara, which as a whole word means ’collected together.’ However, the Tibetans will take this word samvara and divide it into the prefix sam and the word vara, and sam they translate with the word dey (bde), which means ’bliss', and vara as chok (mchog), ’supreme'. That’s how we get the Tibetan name Demchok (bde-mchog), which means ’supreme bliss’.”
”Another name for Chakrasamvara is Heruka. He is the first syllable of a Sanskrit word, which means ’to sport with,’ and that means ’to act with in a joyful way.’ The second syllable, ru, is short for the Sanskrit word for blood, and ka is short for the Sanskrit word for skull cup. Heruka is ’the one who sports, or acts joyfully, with blood in the skull cup,’ which has many, many different levels of what it represents. It represents various things in the subtle energy system used to get access to this subtlest mental activity. Because of this etymology of the name Heruka, the Tibetans sometimes call Heruka Traktung (Khrag-’thung), which means ’blood drinker.’ Well, it doesn’t mean that Heruka is a vampire. Don’t translate it as vampire, please. In the Kagyu and Nyingma systems, Heruka is sometimes used as a general name for male deities, but in the Gelugpa system, Heruka is not used with that meaning.”
Læs også om: Vadjrayogini.
Chakravala (skt.):
Tib.: Djigten Dji Kham [’jig rten gyi khams]. ’Ringen af jernbjerge’ i et enkelt kosmisk system med Meru bjerget i centrum. Det er et enkelt univers eller verdens system med forskellige verdener til de 6 slags sansende væsner, som almindeligvis betegnes som ’Meru bjerg systemet’ her i Vesten, skønt sanskrit navnet er Chakravala.
(Billedet er i fiskeøje perspektiv, så bjerget ser lidt mærkeligt ud, men det står i midten og rejser sig op mod toppen af billedet. Kustneren har gjort bjerget naturlignende med klippe fremspring og lignende, skønt Meru har et mere abstrakt udseende.) Ringen af jernbjerge omgiver hele systemet. I kompassets retninger ligger de 4 ’kontinenter’ – hver omgivet af 2 mindre ’kontinenter’ eller øer. Disse landmasser er omgivet af et meget stort hav til alle sider. Ind mod midten, hvor Meru bjerget hæver sig i mange tusinde kilometers højde, afsluttes det store hav med 7 ringbjerge. Disse bjergkæder er adskilte fra hinanden med forskellige ringformede have.
Ved foden af Meru bjerget bor de misundelige guder, skt.: Asuras. Meru stikker lige så dybt, som det rager op. (Billedet for oven viser 'jernbjergene' som firkantede; det er en fejl: de er cirkulære.) Bjerget er firkantet med skarpe kanter og fire farver; de nedre regioner har mange terrasser, så bjerget hæver sig ligesom i trin på en trappe. Det er bredt ved roden og snævrer sig ind til alle sider til midt på bjerget, hvorefter det breder sig ud igen hele vejen til toppen, hvor guden Indra’s slot er placeret. Bjerget er helt glat hele vejen op fra indsnævringen og til Indra's slot, mens det mere ligner et almindeligt bjerg for neden med huler, grotter og dybe indre gange. Indra’s verden er den laveste af gude verdenerne. Solen og månen kredser i jævne baner omkring det store bjerg. Der er mange flere detaljer i systemet; læs videre om dem i artiklen om: Årsagskæden, hvor der også er flere forklarende billeder.
(Den klassiske trone, som de store tibetanske Lama’er typisk sidder på, er næsten formet som Meru bjerget. Bortset fra at den øvre del af tronen, som breder sig ud, også er terrasse formet. Så oprindeligt var tronen måske Indra’s trone, som Buddha så har overtaget.)
Dette begreb om universet svarer ikke til moderne astrofysik og astronomi. Chakravala handler om de sindstilstande, som de forskellige slags sansende væsner befinder sig i. Denne sindstilstand afgør, hvilken verden, man er blevet genfødt i.
De forskellige grader af samadhi og de 4 slags mesterskab i meditation, skt.: dhyanas, afføder bestemte sindstilstande, som bevirker, at yogi’en i sin samadhi opnår samme tilstande som diverse guder på diverse eksistens planer, som de blev opfattet i Oldtidens Indien. I Chakravala systemet beskrives dette med de i alt 26 himle, som svæver over Meru bjerget. Inddelingen i de 6 verdener, inklusive de 26 himle handler altså om inkarnation og ikke så meget om astronomi eller geografi. Læs videre med flere detaljer under: Triloka, de 3 slags verdener.
For yogi’en handler disse begreber om samadhi, og for filosoffen handler de om samadhi’s begrænsning. Nirvana er noget andet end systemet som sådan. Nirvana er frihed fra systemet, så selvom samadhi kan føre dig til den højeste himmel, skt.: Akanistha, højt hævet over lidenskabernes verdener (skt.: Kamaloka), så er det ikke befrielsen. På denne måde er Chakravala et specielt begreb om samsara, som kun dækker noget af betydningen af betegnelsen samsara. Den enkle forklaring af begrebet Chakravala er derfor ‘verden i flere dimensioner som en tilstand i sindet’.
Chakravala er den almindelige enkeltdel i de buddhistiske kosmologiske systemer.
Læs mere under: Årsagskæden;
og under: Kosmologi;
og under: Samsara;
og under: Triloka.
Chakra-vartin (skt.):
betyder ‘hjul behersker’. Det siges, at hjulene på hans stridsvogn uforhindret kører allevegne. Derfor oversættes udtrykket oftest som ‘verdenshersker’. Kejser Ashoka fra Magadha anses for eksempel som en sådan verdenshersker, fordi han herskede over det meste af Indien, Pakistan og Afghanistan omkring år 300 før vor tidregning. Ashoka er sandsynligvis et dårligt eksempel.
En Chakravartin er karakteriseret ved de 32 ypperlige kropslige kendetegn:
1) fødderne er fuldkommene plane og mærket med
Dharmahjul på fodsålerne.
2) Fødderne er brede og anklerne er ikke
fremtrædende.
3) Fingre og tæer er lange.
4) Der er ligesom anlæg til svømmehud mellem
fingre og tæer.
5) Huden er blød og musklerne fine og
ungdommelige.
6) Kroppen har 7 ophøjede dele.
7) Lårene ligner en antilopes.
8) De ‘hemmelige’ organer er tilbagetrukket
ligesom hos elefanter.
9) Torsoen er som en løves.
10) Kravebenene danner ikke udhulinger, men
har et pænt huld (resultatet af at opretholde
Vairocana’s 7 punkts stilling).
11) Skulder ryggene er forfinet afrundede.
12) Armene er bløde, runde og jævne.
13) Armene er lange.
14) Den fuldstændige rene krop er omgivet
af et lysskær.
15) Nakken er uforlignelig som en konkylie.
16) Kinderne er storslåede som en løves.
17) Der er 40 tænder fordelt i lige store tal
på over- og underkæben.
18) Tænderne er meget rene og sidder tæt sammen.
19) Tænderne er uforlignelige og i harmonisk
opstilling.
20) Hjørnetænderne er fuldkomne og perfekt hvide.
21) Tungen er lang, uden spids og utrolig -
22) med en ganske fuldkommen smags-evne.
23) Stemmen er sød som en kalavinka fugls [en
fugl fra et paradis] og som [guden] Brahma’s sang.
24) Øjnene er smukke som blå lotus blomster,
skt.: utpala.
25) Øjenbrynene er kønne som hos en ko.
26) Ansigtet er smukt at betragte med dets
uforlignelige hvide ’urna’ (skt.) hårløkke [et enkelt
højre drejet hår i spiral mellem øjenbrynene
lige over næsen].
27) Hovedet krones med en slags lille bule [skt.:
uṣṇīṣa- eller ushnisha], en mindre fremvækst af
kraniet [mange lærde i dag mener, at ushnisha alene
hentyder til en hårknude på toppen af hovedet].
28) Huden er ren og fin og
29) har en gylden farve eller tone i farven.
30) Hårerne på kroppen er overmådeligt fine og
bløde med blot ét hår i hver pore, som snoer
sig mod højre og opad.
31) Håret [på hovedet] er fejlfrit med en dyb blå
farve som en ædelsten [lapis lazuli].
32) Som et velrundet og fuldkomment nyagrodha
træ [indisk banyan træ, ficus benghalensis] har den
faste krop samme styrke som [guden] Indra.
(Denne liste er fra Asanga’s The Changeless nature).
Disse 32 tegn er tilsammen meget usædvanligt, og selv Kejser Ashoka har sandsynligvis ikke haft dem. De er først og fremmest en Buddha’s fysiske kendetegn, men Buddha Sakyamuni havde det jo i sig, at han både kunne have valgt at blive til en Chakravartin så vel som det valg, som han faktisk traf, nemlig at søge oplysning og blive til en Buddha. Derfor kaldes de 32 for tegnene på en Chakravartin. Se også under: Oplysningens 64 elementer.
Chandrakirti (skt.):
berømt Pandit fra det syvende århundrede. Især berømt for sin bog: Madhyamakavatara, som er en kommentar til Nagardjuna’s Madhyamaka anskuelse. Chandrakirti blev således far til den såkaldte Prasangika udlægning af Madhyamaka. Madhyamakavatara er blevet oversat og kommenteret i bogen: The Emptiness of Emptiness.
Chaplain (engelsk):
en kappelan eller hjælpepræst. Udtrykket bruges i USA ikke kun om kristne præster, imamer og rabbinere, men alle religiøse repræsentanter, som har et offentligt job i de væbnede styrker, hospitaler og fængsler. Grunden er, at de har særlige privilegier og forpligtelser som for eksempel tavshedspligt om visse ting, som deres klienter måtte betro dem, uanset hvilken religion de repræsenterer.
Læs videre under: Præst.
Læs om det hos Tricycle Magazine (april 2022).
Chekawa Yeshe Dordje (tib.):
1101 - 1175, var en berømt Lama fra Kadam traditionen,  som var elev af Atisha. Chekawa Yeshe Dordje formulerede lodjung træningen i 7 punkter, som utallige lærde har skrevet kommentarer til. Den originale tekst med Shamar Rinpotje’s kommentarer er oversat til dansk i bogen: Vejen til Oplysning. Den engelske oversættelse: The Path to Awakeing.
Chela (skt.):
lærling, elev - ordret: 'tjener'. Generelt forventes to kvaliteter af en chela, så læreprocessen kan foregå på den rigtige og bedste måde. Disse kvaliteter er tålmod, skt.: kshanti, og lærevillighed. Uden disse kvaliteter er projektet umuligt.
I Tantra formidles denne særlige kunst ved mesterlæren. Mester hedder Guru på sanskrit og Lama på tibetansk. Indenfor mesterlæren må lærlingen ligesom indenfor klassiske håndværk altid gøre som mester siger. I Tantra er det særlig vigtigt for lærlingens sikkerhed, fordi der er flere fare momenter ved Tantra.
Indenfor Sutra træning bruges mesterlæren ikke, så Dharmalæreren kaldes her for en åndelig ven, skt.: kalyanamitra (tib.: shenyen). Det vil sige en træner, coach eller rådgiver og instruktør. Derfor bruges udtrykket chela her i en overført betydning i respekt for den Dharma, som Dharmalæreren formidler. Det kan næppe undgåes, at en elev forguder sin Dharmalærer, hvis og når denne er en sand Bodhisatva. Men i Sutra ligger hovedvægten på formidlingen - ikke på formidleren.
Chenrezig (tib.):
– se under: Avalokiteshvara.
Chikai bardo (tib.):
med dansk udtale: tjikai bardo [’chi kha’i bar do]; dødens mellemtilstand før efter-døds tilstanden, skt.: dharmata. Herefter følger genfødsel. Se under: bardo.
[Khenpo] Chödrak (tib.):
se under: Tjødrag.
Choe jung (tib.):
eller tjø djung, [chos 'byung], se under: dharmodaya.
Chonyi bardo (tib.):
med dansk udtale: tjønyi bardo [chos nyid bar do]; dharmata på sanskrit; efter-dødens mellemtilstand før genfødsel. Se under: bardo.
Cintamani (skt.):
[Cintāmaṇi]; tib.: yishi norbu [yid bzhin nor bu], den ‘ønske opfyldende’ ædelsten. Juvelen,  som Avalokiteshvara holder over sit hjerte mellem sine foldede hænder. (Se billedet.)
1) Denne ædelsten er
symbolsk for sindets karakter ved, at det du ønsker, vil sindet stræbe efter bevidst og ubevidst. Når et ønske er formuleret i sindet, trækker det spor og bliver til et karmafrø, skt.: bidja. Så hvad du end ønsker, vil det med tiden blive opfyldt - skønt næppe så hurtigt, som du måtte ønske. Hvis for eksempel du er fattig og ønsker dig rigdom, vil der muligvis forløbe flere inkarnationer, før dit ønske opfyldes. Ting tager tid. Alle ønsker opfyldes imidlertid.
Læren er derfor: pas på med, hvad du ønsker dig eller ønsker for andre. Folk, som du nu forbander og ønsker at skade, er måske i fremtidige liv dine kære - og det er måske først på det tidspunkt, at dit skadelige ønske opfyldes. Ønsk derfor kun noget godt for dig selv og alle andre til enhver tid.
2) I en anden forstand symboliserer Cintamani
simpelthen Bodhicitta. Når du ønsker gavn for alle og ingen skade, vil sindets ønske opfyldende karakter fremskaffe det ønskede resultat. Således er cintamani symbolsk for kraften ved bøn. Måden, hvormed Avalokiteshvara holder på juvelen, kaldes netop for ‘bønnens mudra:’ foldede hænder, hvor fingerspidserne mødes i en let berøring, mens hænderne danner et mindre hulrum, hvori man kan forestille sig cintamani.
Så denne mudra kunne ligne en kristen måde at holde sine hænder ved bøn. Det vides ikke, hvorfor de kristne gør sådan, men buddhisterne udfører en mudra. Den skal ligne en lotus blomst, som endnu ikke er sprunget ud, men den skal lige til at gå i gang med det. Lotus blomsterknoppen er symbol for det aspirerende Bodhicitta, sindet som træner åbent hjerte og sind uden fordom, karakteriseret ved den venskabelige kærlighed, skt.: maitri, og medfølelse, skt.: karuna. Ønsket om at det aspirerende Bodhicitta bliver virkeliggjort er cintamani ædelstenen inde i hændernes lotus mudra.
3) I diverse ‘New Age’ spekulationer beskrives
cintamani som både den ‘filosofiske’ sten fra Alkymi (hvilket er misvisende indenfor Alkymiens egne definitioner) og som en fysisk og magisk sten. For eksempel som den mystiske store sorte firkantede sten i filmen 2001. Den slags har intet med cintamani at gøre i en buddhistisk forstand.
Citta (skt.):
- oplevet eller manifest sind, som opfattes af bevidsthederne (skt.: vidjñanas). Cittas kan også oversættes som: 'mentale manifestationer'. Vi kender til sindet, fordi vi har oplevelser. Når vi undersøger enhver oplevelse nærmere, finder vi ud af, at alle oplevelser har det til fælles, at de er 'manifestationer af sindet'. For eksempel består den oplevede verden ikke af atomer i den direkte erfaring (skt.: pratyaksha), men af sansninger. Disse sansninger er 'manifestationer af sindet'. Vi ved ikke direkte, hvad der giver anledning til sansningerne, for vi oplever kun 'sindets manifestation' som sansning i den første skandha. På denne måde er cittas 'mentale sanse genstande' for sanse bevidsthederne, hvilke ellers kaldes (skt) rupas, (det er cittas også for manovidjñana, hvilke ellers isoleret betegnes som: manas). Vi må derfor tale om citta på 3 måder:
1) Citta, sindets anlæg eller evne til at opleve,
vide, kende, erkende, erfare og genkende,
som viser sig som:
2) Citta, manifesteret sind - sindet som det
faktisk opleves af bevidsthederne - den
oplevelse (skt.: dharma), viden, kendelse, erfaring og genkendelse, som viser sig for bevidsthederne (skt.: vidjñanas) i bevidsthedens øjeblik. Evne til viden og erfaring antager eller får en eller anden skikkelse og fortolkning eller aktiverer et eller andet mønster, for eksempel klesha-citta og Bodhi-citta, når (skt.) indriyas, sanse evnerne, forstyrres ved sansning (skt.: sparsa) i den første skandha, hvorefter citta's potentiale bliver til aktuelle og momentane 'mentale manifestationer' i de første 4 skandha'er, som derpå opleves bevidst i den femte. Begrebets hovedvægt ligger på, at citta er sindets evne til at opleve sit indhold, til at erfare det, kende det og vide det, samt dette indholds 'mentale manifestation' for bevidstheden.
Sindets processer, de 5 skandha’er med de oplagrede karma bidjas (skt.: frø) og samskaras, betegnes som dharma’er (oplevelsernes elementer). Disse dharma'er er rupas, opfattede sanse genstande, djñeyas, mentale indtryk, og caitasikas, erfarings baserede sindstilstande. De er alle cittas, men i visse sammenhænge vil kun 'caitasikas' blive benævnt cittas. Sinds-bevidstheden, manovidjñana's indhold som 'manifesteret sind', cittas kaldes ellers specifikt for 'manas', som således kan betegnes som sindelag eller mentalitet, mens cittas i denne forbindelse er 'manifestationen' af sådant sindelag eller mentalitet. Cittas bruges således ofte synonymt med 'manas' - hvad angår manovidjñana, men cittas er også: rupas, vedanas, djñeyas og vidjñaptis.
3) Det danske ord 'sind' og det engelske 'mind'
er derfor glimrende oversættelser, mens
fransk 'l'esprit' og tysk 'geist' er lettere misvisende. Der er ikke nødvendigvis særlig meget 'ånd' over manifest sind. Man kunne måske oversætte med ordet 'sjæl', fordi betegnelsen i højere grad angår 'manifest sind', men med udtrykket 'sjæl' antydes, at sjælen er lavet af uhåndgribeligt 'stof' eller materiale, måske betegnet som 'æter', så man herved tilkender manifest sind egenskaber og væsen, som ikke svarer til erfaringen og manifestationen. Så ordet 'sind' er godt, men alligevel er det ikke helt det samme som citta.
Citta betyder manifest sind, men der er ingen manifestation uden årsag og betingelser, så betydningen af 'evne' og 'anlæg' ligger implicit i betegnelsen. Det er ikke helt sådan, at vi bruger begrebet 'sind' på dansk. Vi har en ide om, at sindet eksisterer uafhængigt af sin manifestation (- måske på en eller anden måde i hjernen). Det accepteres ikke i Dharma'en, fordi det ikke svarer til erfaring ved (skt.) pratyaksha, direkte erfaring.
(- Naturligvis accepteres 'hjernen' i Dharma'en, men når du tænker en tanke, hører fuglene synge eller mærker jorden under dine fødder, er det ikke din 'hjerne', som du oplever - på trods af, at den er aktiv - men dit sinds manifestation. Naturligvis spiller din hjerne en rolle i oplevelserne, men mere som en 'bro' til sindet end som et opholdssted. Man kan opfatte hjernen som et meget sammensat sanseorgan. Vi ved faktisk meget lidt om hjernen, hvad enten du er buddhistisk Pandit eller ateistisk hjerneforsker, og endnu mindre om forholdet: sind – bevidsthed – og – hjerne.)
Skønt sindet kan være blot og bart 'potentiale til oplevelse og viden' er denne 'fase' ikke eksistentielt forskellig fra sin 'manifeste fase'. Begge 'faser' har relativ uvirkelighed til fælles. Sammensat gensidig afhængighed (årsagskæden), essensløshed og sunyata er cittas’ karakteristika. Så snarere end, at der gemmer sig et sind bag det manifeste sind, antager Dharma'en, at citta er en illusion ligesom Selvet (se under: anatman), samsara, dimensionalitet og tid. Citta er blot et relativt enkelt og praktisk begreb til beskrivelse af den faktiske virkelighed, hvor 'fakta' forekommer tvetydige og relativt uvirkelige. Se også under: caitasikas, caittas, manas og vidjñana.
Citta-matra (skt.):
tib.: sæm tzam [sems-tsam] ’det er alt sammen i sindet,’ en psykologisk og filosofisk tradition, kendt som kun-sind-skolen (også kaldet: Yogācāra, udøvelse af yoga), er en Mahayana tradition, som stammer fra Bodhisatva Maitreya og Asanga. Asanga’s bror Vasubandhu blev Cittamatra’s autoritative kommentator. Cittamatra er i hovedsagen en psykologisk tilgang til Dharma’ens udfordringer, både hvad angår anskuelsen (Cittamatra) og træningen (Yogacara). Cittamatra betegnes af mange akademikere som en idealistisk anskuelse. Det er ikke helt korrekt. Den er psykologisk realistisk. Der hvor Cittamatra kommer i karambolage med Madhyamaka skolen, angår sindets eksistens. Asanga postulerer nemlig alayavidjñana, mens Madhyamaka synes, at begrebet Dharmadhatu må være tilstrækkeligt.
Chandrakirti leder kritikken og påpeger,
1) at man ikke kan fastslå sindets eksistens,
2) at man dog heller ikke kan benægte eksistensen
af sindet,
3) at man tilsvarende heller ikke både kan
benægte og bekræfte sindets eksistens,
4) samt at man naturligvis heller ikke kan
hverken benægte eller bekræfte det.
Hertil svarer Cittamatra, at selvom sindet er et blot og bart begreb, der som sådan må være anderledes end det, som begrebet hentyder til, så er det et yderst praktisk begreb for yogi’en, som undersøger sit eget væsen og egentlige natur i sin tilstand af samadhi ved den analytiske vipashyana.
Der er ingen tvivl om, at sindet netop er sunyata, ligesom Madhyamaka påviser. Det er denne holdning, som er videreført i Mahamudra meditations systemet, som således forener disse to anskuelser. Man kan således sige, at Cittamatra har vundet debatten, men det er ikke helt korrekt. Cittamatra er den praktiske - og psykologisk realistiske - korrekte anskuelse. Madhyamaka er den udtømmende filosofi - hvor begrebs dannelsen forstås korrekt og sunyata udpeges og udtømmes for 'væsen'.
Cittamatra kaldes også for Vidjñapti-matra, ‘kun fortolket forvrængning’ - også oversat som ‘kun repræsentation’. ‘Repræsentation’ som sådan er dog snarere djñeya end vidjñapti, fordi vidjñapti er fortolkningen, mens djñeya er det mentale indtryk, som ‘repræsenterer’ sanse genstanden. Endelig betegnes Cittamatra også som Vidjñana- vada, ‘bevidstheds læren’. Disse betegnelser ses dog sjældent. Derimod er det almindeligt at bruge både betegnelserne Cittamatra og Yogacara, alt efter om man lægger vægt på anskuelsen eller meditationen. For at forstå dybden i Cittamatra, skal man studere Vasubandhu's udlægning af begrebet (skt.) asunya - ikke-tom, hvor han påpeger, at sindet hverken er tomt eller ikke-tomt. Det er dette synnspunkt, som forener Cittamatra og Madhyamaka og danner grundlag for Mahamudra anskuelsen. Det fuldender også læren om sunyata og tallet nul, skt.: sunya, som jo ikke blot er tomt, men også er et tal - så det er hverken tomt eller ikke-tomt.
(Vasubandhu's udlægning af tom og ikke-tom kan muligvis også bruges til en forståelse af kvantemekanik, men det skal jeg ikke gøre mig klog på, da dette ikke er mit fag.)
Læs også om: substansløs abstraktion, abhutaparikalpa; læs videre om: stoflighed.
Læs også artiklen: Hvad er en oplevelse.
Citta-prashrabdhi (skt.):
smidigt sind; se under: smidighed.
'Crazy wisdom':
ikke konventionel visdom; en mesters demonstration af Buddhanaturen  overfor en elev, så vedkommende straks indser - på uortodokse måder eller med usædvanlige metoder. I reglen handler det om at få overstået elevens indgroede fordomme og emotionelle blokeringer mod at se direkte på sit eget sinds natur og virkemåde. Således slog for eksempel Tilopa Naropa i hovedet med en sandal, hvorefter Naropa blev oplyst. Det betyder naturligvis ikke, at hver gang nogen slår en anden med en sandal vil vedkommende opnå indsigt. Derfor er dette begreb meget misbrugt til at bortforklare bizar opførsel hos en Lama eller Dharmalærer. En anden ting i dette begreb er brugen af ordet 'visdom' - som er en fejl oversættelse. På godt dansk burde det hedde 'tosse vished' - men den rette betydning er altså 'ikke konventionel vished' (hos mesteren).
|
