regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

 D 

 

 

Ordbog & Dharma leksikon

 

 
Regnbuefarvet linje

 

  Daka  (skt.):

 tib.:  khandro, se under:  Vira.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dakini  (skt.):

 tib.: khandroma, en ordret betydning er  ‘himmel-vandrer’. En kvindelig slags engel i  Mantrayana.  Som visdoms dakini betegnes flere kvindelige Buddha-aspekter (Yidam), for eksempel  Vadjrayogini.  Nogle  dakinier betegnes som verdslige ved at de behersker de fysiske elementer, vejret og andre fysiske samspil.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dalai Lama  (tib.):

 Tibets exil-konge og store Tulku  fra  Gelug  traditionen. Bortset fra den 6. Dalai Lama  har de alle været munke. Den nuværende 14. inkarnation bliver ofte præsenteret som åndeligt overhoved for alle de tibetanske buddhistiske skoler,  hvilket ikke er korrekt - han er  Tibets landflygtige konge og dermed både en ganske særlig   Lama og en ganske speciel konge. Da han næppe bliver statsoverhoved igen, prøver man fra exil-regeringens side at promovere ham som en slags buddhistisk Pave. Det vil de øvrige tibetanske skoler dog ikke være med til. Den første  Dalai Lama var   Tsongkhapa’s  hovedelev, hvilket også gør hans inkarnationer ganske specielle.  Tsongkhapa var grundlæggeren af  Gelug   traditionen, hvis leder, efter   Tsongkhapa’s instruks, vælges blandt traditionens   Geshe’er. Den 5. Dalai Lama, som var den første konge i  Tulku-linjen, og den 13. Dalai Lama, som frigjorde  Tibet fra kinesisk overherredømme, kaldes begge for “den store”.
  Den nuværende 14. 
Tulku  kaldes af mange for nutidens Gandhi, da han fremstår som global eksponent for   ahimsa  - ikke-vold. På det seneste har den 14.  Dalai Lama  aflagt konge titlen og frasagt sig enhver - også fremtidig - rolle som statsoverhoved for   Tibet. Sandsynligvis til mange tibetaneres overraskelse er  Dalai Lama altså nu blevet republikaner.
 Imidlertid synes det at forblive uklart, om han også vil Dalai Lama i Holland september 2018. Foto Olivier Adams.frasige sig ambitionen om at blive til en slags “Pave”.
 Da mange tror, at  Dalai Lama  allerede  er en sådan buddhistisk “Pave”, forbliver hans status ambivalent og ikke nærmere defineret. Da han også er ved at blive gammel, kunne der være lagt op til noget værre rod, når han dør.  Dalai Lama  sagde om sin genfødsel den 19. marts 2011:
 "Når min tid er ved at være forbi om 20 eller 30 år, kan den 15. - den 16. og den 17. og så videre af Dalai Lamas vise sig, afhængig af om hovedsagelig den tibetanske befolkning, men også andre folk i Himalaya regionen og de andre buddhister, som har et forhold til Dalai Lama  [Tulku'erne] måtte ønske det. Så 'Ganden Phodrang'  ['Tronen i Ganden Kloster,' navnet på Dalai Lama institutionen]  vil forblive intakt.”
 Så selvom  Dalai Lama'erne ikke længere vil være konger af Tibet, er det næsten uundgåeligt, at tulku linjen fortsætter som en  transmissions linje eller traditions arvefølge, hvis karakter udelukkende vil være religiøs og handle om meditation og filosofi. Hvad angår tibetansk kultur, må man jo kalde denne forventning normal. Det problematiske vil bestå i, hvordan og hvem, som skal finde Dalai Lama's Tulku.
 Den kinesiske regering har allerede meddelt, at de har tænkt sig at finde ham ved hjælp af lodtrækning. De påstår oven i købet, at de har en åbenbar juridisk ret til denne fremgangs måde, fordi der er fortilfælde fra kejsertiden. Disse kejsere af Kina var ganske vist slet ikke kinesere, men de herskede over Kina og kontrollerede Tibet som en vassal stat. På en eller Vejskilt: Ensrettet mod højre.anden måde, mener dagens kommunistiske regering i det nuværende kinesiske imperium, at have arvet Manchu kejserrigets privilegier og hersker ret over Tibet. Denne lidt besynderlige holdning, at et angiveligt ateistisk og ikke-religiøst styre skulle kunne udpege religiøse ledere i et land, hvis grundlov sikrer 'religions frihed,' synes ret underlig og selvmodsigende. Man skal måske leve i nutidens Kina for at kunne acceptere den manglende logik og den dårlige tænkning.
 Så  Dalai Lama kontemplerer indgående og omhyggeligt, hvorledes Tulku linjen kan fortsætte uden kinesiske indblanding og manipulation. Derfor taler han så meget om, at tibetanske folk og andre buddhister med forbindelse til hans arvefølge må være forsigtige med deres ønsker for Tulku linjens fremtid. Han søger også at inddrage de vigtigste andre Tulku linjer fra Tibet i måder hvorpå, de sammen i fremtiden kan sikre deres arvefølge.
 Det kinesiske imperium prøvede under Mao Tsetung at udrydde al buddhisme overalt i imperiet. Da det ikke lykkedes, er den nye politik at prøve at overtage religionerne ved at bestemme over ledelsen og udnævnelsen af nye ledere hos alle de religiøse samfund i hele imperiet. Så det handler ikke blot om den næste  Dalai Lama. Det angår alle Tulku'er, hvordan de i fremtiden skal findes, anerkendes og udnævnes. Et passende alternativ til den kinesiske politik har man endnu ikke fået formuleret. Det bliver også svært at håndhæve et alternativ i de besatte tibetanske lande. I  marts måned 2019 meddelte  Dalai Lama, at han har til hensigt at lade sig genføde i Indien, fordi der er et totalitært styre i det kinesiske imperium.
 I  oktober 2019 foreslog Dalai Lama at afskaffe hele den tibetanske  Tulku tradition – eller i det mindste at reformere den. Den angivelige hensigt er åbenbart at gøre det nemt at genkende fremtidige Tulku’er, når der ikke kommer flere af dem. Alle fremtidige Tulku'er ville således være sådanne, som det kinesiske kommunist parti udnævner. Dem kan vi så trygt se bort fra. Hvad han helt præcist mener med reformation, har han endnu ikke sagt noget om.
 Læs også om:  tulku.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Damaru  (skt.):

 er en håndholdt dobbelt tromme, Damaru - en lille hånd holdt dobbelt tromme. Foto: Nick Høyer.som bruges i forbindelse med  pudja og  sadhana, når ritualet indeholder en musik sektion. Det kan være lidt svært at holde korrekt på trommen, da man kun bruger to fingre til at styre de to sving hamre. På billedet ses den ene hammer ramme tromme skindet. Normalt holder man også en  vadjra i samme hånd  (det ses tydeligt på billedet), hvilket ikke gør øvelsen spor lettere.
  Læs også om:  vadjra  og  gantha.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dana  (skt.):

 - gavmildhed. Den første af  de 6 paramitas, Bodhisatva’ens  fuldstændige færdigheder. Se også under:  gavn.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Darshan  (skt.):

 -  'manifestation af  indsigt'  -  almindeligvis betyder ordet en mesters præsentation og demonstration af sindets egentlige natur,  Buddhanaturen, eller   BodhicittaPradjñaparamita  og lignende emner på en direkte måde  - nogle gange ved såkaldt sind-til-sind-transmission og den såkaldte “ord”  abhisheka.Lyn nedslag; fotograf ukendt.
  Herved modtager eleverne  Lama’ens egen indsigt og  erfaring om emnet, så de straks både indser, forstår og optager den som deres egen.  Darshan  har derfor den overførte betydning, at møde og være sammen med  Lama’en, eller det at  Lama’en modtager en enkelt elev eller viser sig for en forsamling med henblik på at bibringe dem alle  velsignelse. Denne sidste betydning kendes også indenfor Hindu religionerne. Så den almindelige betydning handler om, at Guru’en eller Lama’en viser noget.
 Imidlertid er den egentlige mening, at ’noget’ viser sig, nemlig  indsigt. Således hedder det  Darshan-marga for indsigts-vejen blandt  Dharmaen’s fem veje.  Ligeledes kaldes den første afdeling indenfor hinduernes ’Upanishader’ for Darshan.
 Læs også om:  transmission.

Click here to get to the top

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dashabhumika Sutra  (skt.):

 - omhandler de 10  bhumi’er  og udgør en del af  Avatamsaka Sutra.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Deduktion:

 logisk slutning fra almene regler til specielle tilfælde  (i følge Nudansk Ordbog. Modsætningen er induktion, at generalisere udfra enkeltstående tilfælde. Ordret betyder deduktion simpelthen: udledning, mens induktion ikke betyder indledning, men indføring.)

 
Regnbuefarvet linje

 

  Depression:

 se under:  Livskrise.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Derge  (tib.):

 [ སྡེ་དགེ་    sde dge] Et berømt kongerige i  Kham. Hjemsted for mange kendte klostre, som for eksempel Gøntjen, Palpung, Dzogtjen og Dzongsar. Trykkeriet i Derge, Derge Parkhang, blev oprettet af kong Tenpa Tsering i det tidlige 17 hundrede tal. Trykkeriet er meget berømt of har utroligt mange trykplader af håndskårne rektangulære træstykker med alverdens bøger og tekster. Blandt andet den berømte Derge udgave af  Kandjur  og  Tendjur, men også mange lærde tibetanske  shastras og tekst samlinger.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Deva  (skt.):

 en  gud  i  Kamaloka  og  Rupaloka  (se under:  Triloka). Der er mange  deva’er, som bebor toppen af det mytiske bjerg   Meru  midt i verden samt de 32 sfærer ovenover.Indra, en deva fra Kamaloka;fotograf ukendt. Disse guder er domineret af deres lidenskaber og tanker, ligesom mennesker. Men ulig mennesker er deres liv en vedvarende ubrudt nydelse og selvbekræftelse, helt uden  lidelse  eller nedtrykthed. De 18 himle i Rupaloka bebos af en anden type deva'er, som heller ikke lider. Disse guder er ikke domenerede af deres tanker og følelser, men nyder et afklaret sind uden dog at  erkende  sindets  natur. Deres liv er meget langvarigt og kun fyldt med tilfredsstillelse og glæde. Alle disse deva'er er de klassiske “hedenske” guder i deres himmelske boliger. Man kan ved en stor samling af dyder og gode medmenneskelige kvaliteter, skt.:  punya, blive genfødt som sådan en gud. Men pas på, fordi deres  lykke  varer ikke ved, skønt deres inkarnation som  deva’er varer ufatteligt længe. De har det for godt til at søge    Nirvana,  så derfor er deres inkarnations form ikke befordrende for  befrielsen. De er også grundlæggende underlagt  avidya, så skønt de i reglen selv besidder en god  karakter  og påskønner gode  dyder  og selvopofrelse hos mennesker, kan de ikke beskytte mod  samsara’s luner og  karma, som de ikke selv har hverken  erkendt  eller overstået. Da det er en karma, som har bragt dem til disse himle, vil de genfødes i lavere verdener, når denne karma er opbrugt - og de  dør. En deva's sidste dag i sin himmel siges at være meget tragisk, fordi pludselig visner alle blomsterne i deva'ens blomsterkrans, som i evigheder har besmykket guden som en halskæde med en vidunderlig duft, og den guddommelige person begynder pludselig at lugte grimt, så de andre deva'er frastødes og fjerner sig. Derfor dør deva'en i fortvivlelse og helt alene som en ulykke, som ikke burde kunne finde sted.
  I  Buddhadharma  deltager guderne således kun i religionen, fordi de lever i her i Universet og omegn og deltager ved forskellige lejligheder i  Buddha Sakyamuni's  liv. Det gør de ikke for at velsigne ham eller give ham visioner, men for at lytte til ham og lade sig inspirere. Buddha Sakyamuni havde mange elever, men ikke en eneste af dem var en deva. Det forekommer jo lidt besynderligt, når deva'erne så gerne ville lytte til ham. Men alt dette refererer til, at de himmelske verdener udtrykker graderne i  samadhi, den yogiske trance. I og med at Buddha mestrer alle former for samadhi, er han derfor også på samme niveau som alle deva'er. Så de er nærmest nødt til at lytte, men det nytter ikke noget. De har det for godt til virkelig at lære noget, henrykket som de er i ekstaser af forskellig grad.
  I Oldtiden troede mange, at guderne kontrollerede vejret, jorden, havet og så videre. I traditionel Buddhadharma menes de såkaldte 'verdslige'  dakinier  ('himmelvandrere') at gøre det. At dakinierne er 'verdslige' vil sige, at de ikke er  befriede  og  oplyste  væsner, men sådanne natur-ånder, som man i skandinavisk Oldtid kaldte 'vætter.' Jeg har ikke kendskab til en sproglig forbindelse mellem ordet 'vætte' og ordet 'dakini' - men det er der i betydningen. Vættelys, trolde, nisser og elverfolk var nogle af de underjordiske natur-ånder, man frygtede og derfor gav gaver til. Det har vist ikke noget med Asa religionen at gøre. Dakini'erne spiller heller ikke nogen rolle i  Vedisk  religion på Buddha's tid.
  Læs videre under:  guder.
Se også under:  asura  - og under:  Meru.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Devadatta  (skt.):

 Buddha Sakyamuni’s  fyrstelige fætter. Storebror til AnandaDevadatta blev Buddha Sakyamuni’s elev i  Magadha, men tilsyneladende for at opnå en magt position i   Sangha’en ved sit slægtskab med  Guru’en. Det blev der ikke noget af. Buddha Sakyamuni var meget krævende overfor sine familie medlemmer, som det sig hør og bør.  Devadatta indså, at han ikke ville blive til noget hos sin fætter, så han dannede sin egen Sangha. Han fik dog ikke mange tilhængere. Derpå arrangerede han flere attentater mod Buddha Sakyamuni’s liv. Han fik blandt andet kronprinsen i  Maghada til at fængsle sin far, Kong  Bimbisara, som var Buddha Sakyamuni meget hengiven. Med den nye konge som fælle, fik  Devadatta  Kong  Adjatasatru  til at ophidse en elefant og sende den mod Buddha Sakyamuni netop som han nærmede sig Rajaghriva’s byport. I stedet for at trampe Buddha og hans mange munke ned, lagde elefanten sig på knæ foran dem. Da blev også Kong Adjatasatru elev af Buddha Sakyamuni, og  Devadatta  måtte i hast forlade kongeriget. Han slog sig ned i  Vaishali, hvor han splittede den lokale  Sangha. Alle  Devadatta’s anslag mod sin fætter mislykkedes fuldstændigt.

 
Regnbuefarvet linje

 

Click here to get to the top

  Devata  (skt.):

 se under:  Yidam.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dewatjen  (tib.):

 se under:  Sukhavati.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dhagpo  (tib.):

 et sted i det sydlige  Tibet,  hvor  Gampopa  stammer fra, og hvor han byggede sit kloster.
Dhagpo institut interieur. Fotograf ukendt.

Det er også navnet på   Karmapa’s  hovedsæde i Europa, som ligger i Dordogne i Frankrig:  Dhagpo Kagyü Ling. Dette center besidder et ret stort område af skøn natur og skov, hvor der oprindeligt var landbrug. Selve centeret består af et institut, Tempel og bosættelser af forskellig art.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dhampa Sangdje  (tib.):

 se under:  Phadampa Sangdje.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharani  (skt.);

 et slags  mantra. Mens  mantra  udtrykker essensen, kvaliteten eller aktiviteten ved en   Yidam, udtrykker et  Dharani  essensen, kvaliteten eller aktiviteten ved en Læresætning. Ofte er et  Dharani  simpelthen en læresætning på sanskrit.  Se et eksempel her  - det såkaldte:  ye dharma.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma:  (skt.):

 Tib.: tjø  [choe; ཆོས་ ]    –  betyder ordret at fastholde noget eller det, som man holder fast i. Det vil sige at fastslå nogets egenskaber, karaktertræk eller karakteristika. Herfra er de afledte betydninger kommet, så  dharma betyder noget lidt forskelligt i de mange indiske religioner. Betydningerne har også ændret sig med tiden, og de lærde har lavet lister over flere af den slags klassiske  sanskrit  betydninger.  Disse meninger af ordet  dharma omtales ikke her. Men generelt kan man sige, at dharma betyder noget, som er noget til forskel fra noget andet noget. Altså ligesom 'something' på engelsk: en eller anden ting. Som noget ubestemt betyder dharma således ganske enkelt 'noget' på dansk. Som noget bestemt betyder dharma en ting i ordets videste betydning. Enhver ting, som kan opfattes som anderledes end - eller bare lidt forskellig fra - andre ting. Herfra rejser spørgsmålet sig, hvad er en ting så egentlig for noget. Men dharma betyder grebet eller  begrebet om noget - eller om ting. Selvom vi kan oversætte dharma som sandheden om noget, så kan der altså ligeså godt være tale om en løgn eller illusion, fordi det, som vi begriber, i sagens natur er anderledes end begrebet om det.
 I  Buddhadharma er der to ret præcise betydninger, som kun til dels kan siges at stå for at holde fast i noget eller fastslå noget som denne eller hin ting. En  oplevet begivenhed  er den generelle betydning. Det er jo det, som man får fat i, når man opfatter bestemte ting eller noget mere ubestemt. Man kan generelt oversætte med ordet ting, hvis begrebet også dækker åndelige ting eller psykiske ting. Imidlertid er alle ting  oplevelser, og psykologisk betyder det begivenheder og tilstande, hvilke sidste jo også er begivenheder.
 Når vi tænker på den moderne kvante mekaniks paradoksale virkeligheds forståelse af subatomare ’tings’ eksistens, giver udtrykket begivenhed så meget mere mening.
 I en psykologtisk forstand er alle oplevelser øjeblikkelige eller momentane, skt.:  ksaneksana, hvilket betyder i konstant forandring. Så tingene er slet ikke faste størrelser, når de forstås som  oplevelser, men må i stedet betegnes som enkelte begivenheder i en strøm af hændelser.  Dharma kan dog i visse sammenhænge bedre oversættes med udtrykket enhed, hvor en dharma som en enkelthed indgår i en større helhed. Derfor ses ordet også oversat som ‘element,' skønt det ellers kaldes for   bhuta på sanskrit.
 Dharma  betyder i sin rod mening også sandheden om noget - eller  begrebet om nogets sandhed,  egenskaber og virkelighed. En 
dharma betyder derfor både en begivenhed, noget noget, en ting, enhed, størrelse og / eller et element i en større situation, som er noget specielt med sin egen  karakter og egenskaber, som kan erkendes som en enkelt enhed, skønt   dharma’en måtte indgå som en betinget del af en større gensidigt betinget helhed, som også består af andre  dharma’er. For eksempel  de 5 skandha’eroplysningens 64 elementer  eller blot en oplevelses enkeltdele eller sammensatte begivenheder, som dannes og udvikler sig i de enkelte skandha'ers faser. Man kan også sige, at ‘ting’ kendes på deres egenskaber, så både den samlede ting er en  dharma såvel som  de enkelte egenskaber eller faser er dharma’er.  Dharma får således
            generelt to hovedbetydninger:
   1)  Buddha’s sandhed eller sandheden om

            Buddha kaldes således  Buddha-dharma, sanskrit ordet for buddhisme..Tibetanske Dharma bøger på hylder med små silke lapper, som dækker over bogens titel.
Billedet viser en reol med tibetanske hellige bøger svøbt i silke brokader med bogtitlen under de firkantede brokade stykker. Bøgerne indeholder Buddha's ord eller taler, skt.:  Sutra, som er indbegrebet af Buddhadharma. Bøgerne består af lange rektangulære løs blade uden ryg, som pakkes ind i et stykke silke klæde. Bøgerne er anbragt på tværs af reolen, så du kun ser 'gavlen' af bøgerne på billedet.
Kristen-dom kaldes Jesus-dharma (hvilket er det tibetanske begreb om Kristendom. Det gamle danske ord dom i denne sammenhæng har samme rod som sanskrit ordet  dharma).  Ofte benævnes buddhismen slet og ret som  Dharma, hvor  Buddha er underforstået. Nogle oversætter  Buddha Dharma  som ‘Buddha’s lov’ eller ‘loven’ - hvilket jeg finder meget misvisende, med mindre vi taler om en slags ‘naturlov’ om sindets natur og virksomhed samt lovmæssigheden ved de  4 Ædle Sandheder og  begreberne om  samsara  og  karma.
  Buddha’s  Dharma er i høj grad ikke blot ‘buddhisme’ eller ‘Buddha’s Lære’,  sandheden om Buddha eller Buddha’s sandhed, men  også ‘begivenheden’   Buddha. Eller Buddha's ting. Dharma betyder i en sådan sammenhæng derfor også religion eller religiøs holdning
           (som sandhed - eller illusion - man holder fast i).
   2) Den anden betydning af  dharma  er  (begrebet

           angående) enhver nærmere defineret ting eller begivenhed, sandheden om hver enkelt 'enhed' eller 'ting' eller 'begivenhed' i livets mangfoldighed, som kendes, erkendes eller  genkendes i bevidstheden  (skt.:  vidjñaña). Disse individuelle  dharma’er inddeles i forskellige typer:
  2A)   sansede former  (skt.:  rūpas),
  2B)   mentale indtryk  (skt.:  djñeyassamt
  2C)   sindstilstande med begreb  (skt.:  caitasikas)

            De mentale kendelser eller genkendelser, skt.:  vidjñaptis, og bevidstheder, skt.:  vidjñanas, må henføres til gruppe 2C, sindstilstande med begreb. Disse 3 grupper er  de betingede  (skt.:  samskritas)   dharma’er.   (Læs om betingelser under:  årsager og betingelser.)
  Hertil kommer de ubetingede   dharma’er, skt.:  asamskritas. De ubetingede dharma’er er  Dharmadhatu, alayaakasha (verdensrummet  eller  rummeligheds elementet),  og  Nirvana. Både alaya og akasha kan logisk henregnes til dharmadhatu’s egenskaber. Når man gør det, er der kun to asamskrita dharma’er: dharmadhatu og Nirvana.  (Nirvana er som tilstand ubetinget, mens begivenheden Nirvana er betinget af ophøret af uvidenhed, skt.:  avidya, og fremkomsten af viden, skt.:  vidya, eller  indsigt.)
   Dharma’er oversættes også som oplevelsernes enkeltdele  i betydningen ‘oplevelser’ for  sanse bevidsthederne, herunder sinds-bevidstheden,    manovidjñaña. Med andre ord bevidsthedernes indhold. Forstået på denne måde, betegner  dharma  en enkelt  'begivenhed'  i strømmen af oplevelser (skt.:  santana,  sindets  strøm gennem tid), hvorved dharma'ernes momentane karakter, skt.:  ksaneksana fremhæves - samt betingelsen: bevidsthed, skt.: vidjñana. 
 Man kan så diskutere, om  tid er en  dharma, for tid som sådan er jo ikke en begivenhed, men strømmen af   – og forandringerne i –  begivenheder, hvor udviklingen kan måles som ’tid.’ Dermed er tid et begreb. Men ‘begrebet tid’ må være en  dharma.
   Forskellen på de to betydninger af    dharma  klarer de fleste oversættere ved at skrive ordet med et lille ‘d’  - når det betyder oplevelsers  begivenhed, og med stort  ‘D’ for  Buddha’s Lære.
 Karmapa   Thinle Thaye Dorje skrev på sit netsted den 26. juni 2019:
"De  [gensidigt]  betingede  fænomener [dharma’er]  kan forklares på basis af de 5 skandha'er. Dette emne præsenteres i detaljer i  Abhidharma. Sammensathed betyder, at et fænomen bliver til ved  årsager og betingelser. Denne dannelse [af et fænomen], denne opståen er i sig selv  [noget i]  forandring.
 Mens fænomenet synes at forblive i et  øjeblik, ændres det konstant, selv mens det  [tilsyneladende]  forbliver  [i øjeblikket]. Også dets ophør eller opløsning er tilsvarende  [en] forandring. Det er virkeligheden for de fem skandha'er, som udgør og frembringer vores oplevelser – med andre ord vores liv, vores   samsara eksistens: form, følelse, opfattelse,  samskaras og de forskellige slags bevidsthed  [hvilke er de 5 skandha'er]. "

 For eksempel opstår der først et 'indtryk,' skt.:  djñeya, og derpå en fortolkning, skt.:  vidjñapti, i den tredje skandha. Så selv i de enkelte skandha'er er der forandrende faser, udover skandha'erne selv som forandrende processer i oplevelsen.
 Læs også om:  dhatu - samt om:  dharmadhatu.
Læs videre om:  santana  og om:  tid.
Hvad angår ting, læs videre under: stoflighed.
Læs artiklen: Buddha’s Lære hedder Dharma.
Læs også om oplevelsernes enkeltdele og egenskaber  i artiklen:  Hvad er en oplevelse?

Click here to get to the top

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma-beskyttere  (skt.):

 se under:  Dharmapala.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma-chakra  (skt.):

 se under:  Dharmahjulet.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma-dhatu  (skt.):

 den generelle betydning er: dimensionernes dimension. Ordret betyder det egentlig  sandhedens område, sandheden om  [alle] områder. En dharma  betyder en begivenhed, enhed, størrelse eller et element  (i en vis forstand, se også under:  elementer), som noget særligt med sin egen karakter, kvalitet, aktivitet og position   (= relation), som kan erkendes som en enkelt enhed, skønt   dharma’en indgår som en betinget del af en større gensidigt betinget helhed, som også består af andre  dharma’er.  Dhatu  betyder område. Normalt tælles der 18 dhatus.  Dharma-dhatu  er således området for dhatus og  dharma’erne, og betyder derfor også grundlaget for alt.
  Mens dhama'er og dhatus er sammensatte størrelser, skt.:  samskritas, er dharmadhatu usammensat, skt.:  asamskrita. Som det fremgår af denne præsentation opstår dharma'er og dhatus samtidigt, skt.:  sahadja, med dharmadhatu. Så disse størrelser hænger sammen som absolut (skt.:  paramartha) dharmadhatu og relative (skt.:  samvriti) begivenheder.
  På denne måde er  dharmadhatu  næsten synonymt med   Buddha-naturen, absolut eller ubetinget   Bodhicitta,   Dharmakaya  (en Buddha’s  sande krop) og  Alaya  (sindets rummelighed)Dharmadhatu er dimensionernes dimension, basis for – eller helheden ved – alle dimensioner.   Således er  dharmadhatu også  'ikke-dimension'  for at kunne omfatte og indbefatte alle dharma'er, deres dimensionalitet og både deres 'manifestation' og deres 'ikke-manifeste' potentiale. Dharmadhatu omfatter og indbefatter også  ‘tid' ved   santana, strømmen af sind gennem de  bevidste øjeblikke, og 'ikke-tid' ved de indholdsløse mellemrum mellem de bevidste øjeblikke.   Læs mere på siden:  Hvad er en oplevelse?
 I visse  Mandala’er repræsenteres  dharmadhatu med  Yidam’mens slot i form af (skt.:dharmodaya, en fantastisk  visualisering.
 Vadjradhatu  er en betegnelse fra  Tantra, som groft sagt betyder det samme som  dharmadhatu. Forskellen i udtrykkene ligger i ordet   vadjra, som hentyder til kvaliteten ved en fuldt oplyst, skt.:  samyaksambodhi,   Buddha, hvis bevidsthed er uadskillelig fra  Buddha-tilstanden. Vadjra betyder 'urokkelig, uforgængelig og alt-gennemtrængende'  (som symbol i  Dharma'en)  så vadjra-dhatu er  'området'  for en Buddha's sind.
  Læs også om:  Dharmodaya.
Læs artiklen.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma’ens 5 veje  (skt.):

 se under  Fem veje.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma’er  [8 verdslige -] (skt. & dansk):

 ros & skam, gevinst & tab, glæde & smerte, succes & nederlag. Almindeligvis er folk stærkt  tilknyttet disse tilstande eller  oplevelser  i  samsara. Derfor er disse oplevelser vanedannende, skaber  karmaforhindrer  befrielse  og er i det hele taget problematiske. Du bør derfor undgå at blive grebet af tilstandene. Læs videre om:  lidelse.  Læs artiklen.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma-guptaka  (skt.):

 en  Vinaya tradition. Tib.: tjørung depa [chos-srung sde-pa]. Den er tilsyneladende en tradition, som udskildte sig fra  Sarvastivada. Denne traditions navn betyder ’de som følger Dharmagupta.’ Desværre ved vi ikke, hvem Dharmagupta var. De lærde mener, at han levede og underviste i det Vestlige Indien omkring Gujarat.   Angiveligt folder  Dharmaguptaka sig ud for alvor i  Gandhara længere mod Nord, men i vore dage findes den kun i Østasien.  Det er den eneste Vinaya tradition, som indeholder  Mahayana elementer blandt sine  bøger. Denne sammenblanding kunne tyde på, at traditionen opstod i buddhismens grænse egne længere vest, nord eller nordøst for Gandhara. Men vi kender ikke den præcise historie. Det er evident, at  Dharmaguptaka florerede omkring år nul i landene omkring Takla Makhan ørkenen i den nuværende Xinjiang provins, den mest vestlige del af det nuværende kinesiske imperium, hvor der dengang var en række kongeriger mellem bjergene og ørkenen. Det er derfor ikke underligt, at denne tradition kom først til Kina og resten af Østasien.  Interessant nok var det en græsk munk, som bragte traditionen til Kina til at begynde med.
 I vore dage er  Dharmaguptaka især kendt for sektionen om nonner, fordi den stadig er intakt. Derfor søger mange tibetanere, thailændere og vesterlændinge denne ordination. Hos både  Mulasarvastivada  og  Theravada er denne sektion gået tabt i tidens løb.  (Dette kan ske, når transmissionen af en eller anden grund ikke gives videre til næste generation. Uden egentlig transmission er en sådan lære tabt i en buddhistisk forstand, selvom vi stadig har teksterne.)
 Mens  bikshunis
i Vesten accepteres vidt og bredt, har nogle tibetanere svært ved at anerkende  transmissionen, fordi den jo ikke er fra Mulasarvastivada. Tilsvarende hos Theravada. I Thailand bliver flere og flere kvinder ordinerede efter  Dharmaguptaka traditionen af kinesiske munke, hvilket thailænderne accepterer som noget godt, men den officielle buddhisme vil ikke kendes ved dem, fordi landets love kun anerkender Theravada, og landets love er blevet blandet sammen med netop denne religiøse tradition.
 Måske er det på tide, at overføre kvindernes fulde ordination fra  Dharmaguptaka til de to andre transmissioner og inkorporere bikshuni’erne på ny. Imidlertid er der aldrig nogen, som har gjort noget lignende. Hidtil har vi kun set Vinaya traditioner udskille sig i Indiens Oldtid fra andre Vinaya transmissioner på grund af tolknings uoverensstemmelser i den tidlige  Sangha. Da buddhismen i Asien er domineret af ret konservative kræfter, går denne udvikling meget langsomt, selvom alle kan indse, at der må gøres noget for kvinderne, som ønsker fuld ordination.
 Bemærk også, at  Dharmaguptaka er en  sanskrit tradition ligesom Sarvastivada og Mulasarvastivada, i modsætning til Theravada som anvender sproget pali. Både sanskrit og pali er i dag såkaldte ’døde’ sprog, fordi kun de lærde forstår disse sprog, mens den levende dagligdags sprogbrug for længst er ophørt blandt folk i Indien.

 Læs mere under:  Vinaya.

 
Regnbuefarvet linje

 

Click here to get to the top

  Dharma-hjulet  (skt. & dansk):

 skt.: Dharmachakra, et 8 egret hjul som symbol på den  8 foldige vej.
Tilogaards Dharmahjul Billedet viser det klassiske Dharmahjul med en stråleglans omkring sig og de to hjorte; symbol for Sarnath dyrehave, hvor Dharmahjulet blev drejet første gang.
 Dharmahjulet er også symbol på de 3 gange, hvor  Buddha Sakyamuni  drejede Dharmahjulet  for første gang.  Hinayana  blev første gang præsenteret i  Sarnath  (ved Varanasi)Mahayana på  Gribbebjerget  i  Rajgir (i Bihar). Det synes usikkert, hvor   Mantrayana  blev præsenteret første gang. Nogle mener det var på Gribbebjerget.
  Dharmahjulet symboliserer også en  Buddha’s tre kroppe (trikaya) og drejer symbolsk modsat af  Livshjulet,  hvorved det neutraliser  de 3 slør. Dharmahjulet på Tilogaard.Dharmahjulet ser sådan her ud:
   I midten af  Dharmahjulet‘s nav ses tre sammenflydende dråber i tre farver, som kaldes for  anandachakra, det frydefulde hjul. Det er anandachakra, som symboliserer  de 3 fartøjer.
 Der findes også et  Dharmahjul med 12 eger, symbolsk for  årsagskædens 12 led.
 I  Mandala ofringen  ved  ngøndro  sadhana  optræder også et hjul med 8 eger, men det er  guden   Brahma’s hjul, symbolsk for kongelig magt. Når man således ofrer ’kongelig magt,’ er det en øvelse i at opgive at søge magt over andre.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharmakara  (skt.):

 [dharmakâra]Buddha  Amitabha's navn, da han var en  Bodhisatva, som aflagde sit store  løfte om at skabe et rent land eller  paradis, skt.:  Buddhaksetra, når han blev  befriet  og  oplyst.  Som sagt, så gjort.
 Læs videre under:  Amitabha.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma-kaya  (skt.):

 kroppen af sandhed.  Buddha’ens sind. Buddha's sind er  uforhindretkarakteriseret ved  sit enorme omfang og uendelige dybde samt Buddha's tilstand af   vidya. Til forskel fra andre mennesker har Buddha uforhindret adgang til disse kvaliteter, selvom alle besidder den selv samme  Buddhanatur, som gør uforhindret adgang muligt. Denne forskel kaldes  Buddhatilstanden.  Se under:   Trikaya.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma-lærer  (skt.):

 kan i princippet være  en hvilken som helst buddhist med   Tilflugt, som har modtaget en autorisation, en fuldmagt eller en licens til at undervise i formel  Dharma  fra en anerkendt  LamaAcharya  eller  Khenpo. Oftest er fuldmagten ikke  nedskrevet som et svendebrev,  hvilket ellers nu i moderne tid med global udfoldelse af  Dharma  kan forekomme ønskeligt. I stedet er den traditionelle fremgangs måde, at   Lama’en eller  Khenpo’en offentligt med vidner til stede udtaler udnævnelsen af   Dharma-læreren, som derfor efterfølgende er almindeligt kendt og anerkendt i de lokale buddhistiske samfund. I reglen gælder en sådan fuldmagt et nærmere defineret område i  Dharma’en, for eksempel emnet  Sutra   eller kun dele af  Sutra, for eksempel kun nogle af de akademiske discipliner, eller fuldmagten omhandler emner vedrørende   sadhana. En sådan fuldmagt kan man også opnå som følge af akademiske grader  (Acharya, “magister” og  Pandit, “doktor philosofikus - Dr. Phil.”) efter formel eksamen og udnævnelse fra en  Shedra (et formelt buddhistisk akademisk institut for højere studier). En  Dharma-lærer  er derfor oftest enten en Lama, som kender til  formel meditation   og  sadhana, eller en Lopøn  (Acharya), som har akademiske kundskaber. Den mest formidable  Dharma-lærer  er naturligvis en  Pandit, som også er  Mahamudra-mester eller lignende, men sådanne mennesker er yderst sjældne, og derfor er de, som findes, kostbare eller værdifulde for os alle. Nogle  Dharma-lærere besidder en meget begrænset fuldmagt til at undervise, for eksempel kun i emnet  Ngøndro, enten fordi de kun mestrer dette emne, eller fordi de befinder sig i lande eller på steder, hvor der ellers ingen  Dharma-lærere er. Uanset hvor omfattende en  Dharma-lærers fuldmagt er, så skal  Dharma-læreren have modtaget  transmission  til emnerne fra sin  Lama  eller sine mestre.
 Læs også om:  præst.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma-pala  (skt.):

Mahakala Dordje Bernagtjen, maleri i sort, rød og guld.
 Tib.: tjøkyong [chos skyong].  Dharma  beskytter, som også fungerer som  Yidam  for eksempel  Mahakala  (se billedet)Dharmapala-er er  heftige eller vilde  Buddha aspekter. De virker ophidsede, fordi de har forvandlet  klistersindet, skt.:  kleshacitta til visdomsind, skt.:  djñana, mens de fremviser emotionalitetens vilde energi. De beskytter  Bodhicitta, det åbne sind og hjerte, snarere end institutioner, fast ejendom og formue.  Hvis den håbefulde aspirant i  Bodhicitta på grund af   karma   gribes af stærke lidenskaber  (skt.:  kleshas), er det praktisk at have en beholder til lidenskaben, som forvandler den til visdomsind  (skt.: djñana).  Dharmapala’erne er sådanne beholdere til at få overstået stærke  tilknytninger og usunde  (skt.:  akushala)   identiteter. Dharmapala’erne bliver også kaldt for ‘vrede’ eller ‘ophidsede’ Buddha-aspekter (tib.:  Yidam). Buddha’erne i  Tantra  kan have frygtindgydende former, som derfor kaldes for  heftige eller vilde. At kalde dem for ’vrede,’ er noget misvisende i forhold til djñana. En besættelse, forgiftning og begrænsning gøres således til en fordel og et fartøj til  befrielse  og  oplysning. Det er det almindelige princip indenfor Tantra, at alle  forhindringer bruges som midler til befrielse, hvorved de forvandles fra noget, som er i vejen, til noget, som befordrer.
 Se også nedenfor:  Dharmarakshasa.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma-rakshasa  (skt.):

 en klasse af  Dharma  beskyttere, som almindeligvis anses for uoplyste, men forpligtede til at beskytte Dharma’en. Det skyldes i reglen et løfte, de har givet  Buddha Sakyamuni  eller en  Mahasiddha. Når de har visdomsøjet midt på panden, anses de for Buddha-aspekter   (tib.:  Yidam), som er velegnede som praksis til forvandling af stærk negativitet til   djñana, visdomsind.   Læs for oven om:  Dharmapala.
 Rakshasa (rākṣasa); den kvindelige form hedder: rakshasi – er ellers betegnelsen for ’kannibal djævle’ eller ondsindede væsner, som huserede i fordums tider i skove, bjerge og andre vilde steder. Ofte blandes denne betegnelse sammen med  yaksha, skt.: yakṣa, en ’jætte,’ som ligeledes er gudelignende væsner med et ambivalent forhold til mennesker. I Oldtidens Indien blev sådanne vilde væsner undertvunget af Buddha Sakyamuni. Den mest berømte yaksha er Dzambhala  (skt.:  Vaishravana  - eller Kubera, eller Jambhala. Se billedet)  - Den sorte Vaishravana, tibetansk: Dzambhala. Ukendt fotograf.den Nordlige retnings konge.
Billedet viser den sorte Vaishravana eller Dzambhala på tibetansk, et særligt heftigt aspekt.
Dzambhala har lovet Buddha Sakyamuni at beskytte buddhisternes og klostrenes velfærd. Han er også kendt som Vaisharavana, skt.: Vaiśravaṇa , tib.: Namtøsé [rnam thos sras; རྣམ་ཐོས་སྲས].  Vaishravana betyder ellers Kubera's søn, men dette navn bruges også for Kubera selv. Traditionelt i før buddhistisk tid i Indien var Dzambhala  deva'ernes bekytter for den nordlige retning af  Meru bjerget, hvor deva'erne bebor toppen, mens   asura'erne bebor bjergets fod og nedre sider. Det var de  fire retningers kongers opgave at beskytte deva'erne mod de misundelige asura'er, som altid prøver at føre krig mod dem for selv at bemægtige sig Meru bjergets top. I buddhismen forsvinder denne funktion i baggrunden, og kongernes opgave bliver meget mere nærværende og lokalt orienteret.
 De tre andre konger er i  Buddhadharma'en ikke fået den samme betydning som Dzambhala, fordi han netop er blevet symbolet på verdslig velfærd og overflod. Dzambhala er ikke blot en  yaksha, men en yaksha konge, som har en stor hær under sig, som han kan befale over. I Danmarks Oldtid var jætterne også ambivalente, skønt som hovedregel dæmoniske. I Buddhadharma er disse ’jætter’ og ’kannibal djævle’ beskyttere, skønt de er uoplyste. De beskytter mod sådanne natur ånder, djævle og ’underjordiske,’ som buddhister måtte blive bange for – især om natten. Dzambhala spiller i denne sammenhæng en særlig rolle, fordi han var elev af Buddha og afgav sit løfte til ham og ikke til en eller anden senere  Lama. Imidlertid ses ham med et tredje øje på panden, hvilket symboliserer  befrielse  og  oplysning, og normalt vil buddhisten forestille sig, at Dzambhala er identisk med vedkommendes Lama. Men folk tænker på at få verdslig gavn, når de laver Dzambhala  Pudja. Derfor er Dzambhala ikke kun populær i det tibetanske kultur område, men i høj grad også hos kineserne.
 Der er flere forskellige Dzambhala’er med hver deres krops farve, hvilke svarer til  Buddha familierne.
 Læs også om:  yakshas;  og om:  rakshasas;  samt om: djævle. Læs også om  de fire retningers konger;  samt om:  lokapalas.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharma-ta  (skt.):

 ordet har to led:  dharma og ta(alle)  dharma’ers natur  (-ta), tib.: tjø nyi. Den danske  Dharmalærer og oversætter Erik Pema Kunsang  (Erik Hein) skriver i sit forord til bogen:  The Mirror of Mindfulness  (se:  boglisten), at  dharmata betyder ’det naturligt eksisterende.’ Betydningen er, at når vi afklæder  oplevelsernes enkeltdele, skt.: dharmas, og prøver at erfare disse dharma’ers egentlige væsen, er der ikke noget væsen at finde  – udover sindet, som viser oplevelserne.
  Sindet selv er imidlertid ikke noget substantielt eller stofligt. I sig selv er sindet ikke noget som helst. Så  dharmata hentyder til denne mangel på  essens, denne mangel på egen-natur, skt.:  svabhava. Og så alligevel er sindet særdeles virkeligt, for det viser jo oplevelserne i al deres forskellighed og mangfoldighed. Dette aspekt ved sindet kaldes sindets klarheds natur.  (Læs artiklen:  Om opfattelsen 1.)  Klarheds naturen er dog heller ikke noget som helst i sig selv, men en kvalitet, som manifesterer sig sammen med dharma’erne eller oplevelserne, når disse opstår, forløber og ophører igen. Så dharma'ernes natur er tomhed, skt.:  sunyata. Det gør det muligt for alle begivenheder at opstå, udfolde sig og forsvinde igen. Hvis naturen ikke var tom, ville alt forblive i den samme tilstand hele tiden. Så dharmata er en anden måde at sige  sunya på. Det at dharma'erne hele tiden opstår og forsvinder kaldes for:  asunya. For vi har jo relativt (skt.:  samvriti) virkelige oplevelser, selvom de ikke har nogen egen natur, skt.:  nisvabhava.
  1)
  Dharma med lille “d” betyder en stor eller lille
         og isolerbar enhed eller begivenhed, som indgår i oplevelsernes bestanddele. I reglen hentyder Dharma med stort ”D” til  BuddhadharmaBuddha’s Lære. Men  dharmata hentyder ikke til Buddha, men omhandler alle begivenheders  karakter eller natur. Når man altså kan omtale en nærmere defineret begivenhed eller enhed i en eller anden sammenhæng, kaldes det for en 
dharma på sanskrit.  Dharma  betyder ordret sandheden om en ting. Endelsen  -ta  i  dharma-ta betyder natur. Alle isolerbare enheder har den samme natur, karakteriseret ved relativ mangel på selvstændig eksistens, plus afhængig af noget andet eller andre, og ved mangel på virkelig  stoflighed eller substans. Alle oplevelser er i sindet - ikke udenfor.
  I en anden forstand er dharmata Buddhanaturen, fordi alle oplevelser foregår i sindet som en beholder, skt.:  alaya, for oplevelser.
  2) Dharma-ta er ligesom '-hed' i udtrykket
         'en-hed'. Så betydningen er også denne eller hin dharma's potentiale, sanskrit:  vasana, som kan være mere omfattende end den umiddelbare oplevelse af en sådan dharma. For eksempel kan smukke sneklædte bjerge besidde et potentiale for laviner, som dog kun finder sted under nærmere bestemte omstændigheder.
  3)  Dharmata  er også betegnelsen på

         efter-døds   bardo’en.
Læs også om:  Årsager og betingelser.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharmatala  (skt.):

 en indisk prins, som var kendt som hengiven støtte for den tidlige  Sangha. Det fortælles, at  Dharmatala efter  Buddha Sakyamun’s  Parinirvana lovede at understøtte  hans munke og nonner. Hvilket land han kom fra vides ikke, men det kunne være ethvert af de lande, hvor Buddha Sakyamuni havde undervist på Ganges sletten. Han er næppe kommet længere væk fra, fordi det i så fald ville have været vanskeligt for ham at støtte Sangha'en, som jo endnu kun befandt sig i disse lande, da Buddha døde. Især associeres han med de  16 Arhats. I  Tibet ses han ofte afbildet sammen med  (tib.) Hosang eller  Pu-tai på kinesisk, samt de 16 Arhats.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dharmodaya  (skt.):

 tib.: tjø djung  [chos 'byung],  dharma'ers 'rene' oprindelses sted eller  Dharmadhatu som en ganske særlig  Mandala. Strukturen i Mandala’en har form af to tetrahedron eller trekantede pyramider. Den ene tetrahedron har sin spids nedad. Den anden tetrahedron peger opad. De to befinder sig oveni hinanden i en otte kantet stjerne  (latin: stella octangula), geometrisk kaldet for en sammensat oktahedron, på engelsk: stellated octahedron. Stjernen er sammensat af to tetrahedron på en sådan måde, at alle flader er symetriske og lige store.
(Se billedet fra Wikimedia.)Stellated octahedron, stellation plane. Billede fra Wikimedia.
 Dharmodaya som en otte kantet stjerne har dog længere fra bund til top end til siderne. Den er mere strakt i højden og dybden end den klassiske definition på en otte kantet stjerne. Mandala’en rækker i omfang helt ud til kanten af horisonten. Midt inde i de to tetrahedrons befinder  Buddha aspektet sig. Det er en lidt speciel  Buddha bolig i forhold til andre Mandala’ers Buddha slotte, som ligner traditionelle pagoder med vægge, flere etager og tage. Sådan noget er der ikke her. I stedet symboliserer strukturen Dharmadhatu, som jo ikke har fundament, vægge og tag. Det er en hentydning til, at dit  sind allerede er en  Buddha's sind – eller dit sinds natur er  Buddhanaturen.
  Dharmodaya Mandala’en bruges for eksempel i  Vadjrayogini  sadhana. På malerier af  Dharmodaya fremstilles Mandala’en i to dimensioner, så vi får et diagram ligesom Davids stjernen med to overlappende trekanter, som tilsammen danner en sekskant, men det er blot grundplanen for det store palads.

 
Regnbuefarvet linje

 

Click here to get to the top

  Dhatu  (skt.):

 område eller dimension. Der omtales normalt 18  dhatus, nemlig  de 6 slags sanse genstande  (skt.:  rupas), de 6 slags sanse evner  (skt.:  indriyas) og de 6 sanse bevidstheder  (skt.:  vidjñanas). Der er dog også andet, som kaldes  dhatu, i betydningen et område for et eller andet.  Se også:  Dharmadhatudharmaayatanastid  og  elementer.  Læs artiklen:  de 5 skandha’er.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dhyana  (skt.):

 [dhyāna];   (tib.: samten; pali: jhana) betyder meditation som  fuldstændig færdighed , skt.:  paramita, efter fuldendt træning  i dyb meditation, hvor   samadhi  er velkendt og veletableret. Den femte af de   6 fuldstændige færdigheder eller fuldkommen-gørelser. Mere præcist er der tale om mesterskab i  shamatha  og / eller den opbyggende, skt.:   utpattikrama,  fase ved  sadhana. Med andre ord vil mesterskab i samadhi ikke i sig selv føre til  indsigt, men til bundløs fred i sindet, fuldstændigt fokus og vågent nærvær, skt.:  smriti. Der omtales 4  dhyana(skt.: catur-dhyana) i følge  Abhidharma. De karakteriseres som, at
1)  man hæver sig over fysisk opfattet smerte  -
2) man hæver sig over ulykkelige tilstande i sindet  -
3) man hæver sig over behagelige former for
     ophidselse  -
4) man hæver sig over fornøjelse ved verden

      i almindelighed.
Den detaljerede beskrivelse er således:
 1. dhyana: det fokuserede  bevidsthedens øjeblik
       har stadig diskursive tanker med  refleksionerfortolkninger,  glæde og behag. Imidlertid tæmmes og styres aktiviteten ved øjeblikkets vågne nærvær, smriti, og opmærksomme  koncentration,  så  identifikation  og  tilknytning  med  oplevelserne ikke forekommer.
  Derfor fortoner intensiteten sig, både ved de umiddelbare følelser, skt.:  vedanas, og de lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas. Samtidigt falder tanke virksomheden til ro, fordi opmærksomheden ikke hæfter sig på tanker og følelser. Resultatet er, at samadhi folder sig ud uden forstyrrelser eller  forhindringer  og under fuld koncentration og med
       komplet vågent nærvær (smriti).
 2. dhyana:  diskursive tanker er nu ophørt af
       sig selv, mens der stadig er glæde og behag.
  Fordi opmærksomhedens vægt er flyttet til vågent nærvær (smriti) stimuleres  den rummelige  bevidsthed, skt.: 
alayavidjñana, som opfatter sindets rum  [alaya]  og klarhed  og oplevelsernes elementers  [skt.:  dharmas]  position og forhold til hinanden. Herved  ophører  'den indre samtale'  - de diskursive tanke strømme, skt.:  vikalpa, er stoppet af sig selv. Al  navngivning, skt.:  namarupa, og mental reaktion er fraværende i  manovidjñana. Derfor er der ikke længere grund til koncentration og smriti, så yogi'ens bevidsthed dvæler ved sindet selv uden indsats eller bearbejdning, skt.:  asmriti. Den fremmeste bevidstheds form er derfor i denne situation bevidstheden, som opfatter sindets
       rummelighed, altså alayavidjñana.
 3. dhyana:  glæden forsvinder fra fokus  - glæden
       forsvinder ikke helt og adeles -  den glider i baggrunden.
  Hele oplevelses feltet sammen med alle oplevelser  genkendes  som uadskilleligt fra sindets rum
       (alaya).
 4. dhyana:  behag forsvinder fra  fokus.  Ethvert
       fokus forsvinder også,  og  'sindet  hviler i sig selv'  - det  vil  sige,  at bevidstheden er klar over sindets øjeblikkelige eksistens uden at beskæftige sig med sindets oplevelser og uden at bearbejde dem (asmriti).
  Fordybelsen ledsages således af begrebsløshed og mangel på  dualisme.
   Det japanske ord Zen og kinesisk Chan er oversættelser af  dhyanaDhyana som færdighed kontrasterer skt.  bhavana  (tib.: gom)  som træning  - og skt.  sadhana  (tib.: drub thab - “praksis”)  som udøvelse.
  Indenfor  Theravada regnes der med yderligere 4  dhyanas, som kaldes  arupa dhyanas eller formløse  dhyanas, mens de foregående kaldes for  rupa  dhyanas eller samadhi med form.
 Det betegnes ellers om de 4 erkendelser i vores tradition og forklares således:
1.)  Ved den første erkendelse opdager den
       mediterende, at det ikke er genstande, som  karakteriserer oplevelsen, men en uendelig rummelighed i sindet, som igen er karakteriseret ved tomhed, skt.:  sunyata.
2.)  Ved den anden erkendelse bliver det klart for
       den mediterende, at rummeligheden ikke har nogen eksistens i sig selv  [nisvabhava]. Hvad der i virkeligheden opleves er uendelig bevidsthed, skt.:  alayavidjñana.
3.)  Ved den tredje erkendelse bemærkes, at
       bevidsthed er et  begreb, så i virkeligheden opleves der ikke noget virkeligt eksisterende overhovedet.
4.)  Ved den fjerde erkendelse fattes det, at
        også  opfattelse  er et begreb, så når det forstås og opgives, indtræffer en tilstand med hverken opmærksomhed på opfattelse  (smriti)  eller den ikke-dualistiske ikke-opfattelse  (asmriti).
 Disse arupa  dhyanas svarer til  Tilopa’s 6 instruktioner: undlad at reflektere; undlad et tænke; undlad at forvente; undlad meditation; undlad at analysere og hvil naturligt.
 Det skal understreges her, at disse kategorier og instruktioner handler om den egentlige  vipashyana, hvor både disciplinen shamatha er mestret, den analytiske vipashyana er overstået (og naturligvis er en virkelig samadhi vel etableret). Så de fire erkendelser ligger udover de fire dhyanas. De fire dhyanas handler om grader af mesterskab i samadhi, mens de fire erkendelser handler om grader af indsigt, som kan opnås på baggrund af de fire dhyanas.
  Shamarpa  skrev om de fire dhyanas, at:  "de er intet andet end det  dualistiske  sinds sande ansigt, når det ophidsede sind er gjort fredeligt. På grund af intens forvirring, kan sindet til tider blive ekstremt ophidset, mens det afhængig af omstændigheder til tider kan blive bemærkelsesværdigt fredeligt. Det dualistiske sind er således ligesom en vippe, som gynger op og ned. Når gyngen er i den ene ekstrem, er sindet ophidset og forvirret, og i den anden ende rolig og fredelig. Ingen af disse to er i en befriet tilstand."  [Boundless Wisdom, side 62.]  Så emnet de fire erkendelser ligger ud over de fire dhyanas.
  Hvis samadhi er noget helt fremmed for dig, kan du ikke beskæftige sig med dhyanas undtagen som teori. I stedet bør du dyrke  bhavana, træning i meditation med henblik på at blive dygtig til samadhi og til at sidde med helt lige ryg - især i skulder regionen og nakken, mens der slappes mere af i lænden.  Helt lige ryg(Læs mere under:  Vairocana's 7 punkts stilling.)  For at få alt dette på plads er det nødvendigt at modtage instruktion fra en kvalificeret  Dharmalærer.
  Indenfor  Hinayana  er det blevet diskuteret, om der findes  Arhats, som er nået til deres  befrielse  og  oplysning  uden at mestre de 4 dhyanas. Hos  Theravada  blev man enige om, at det var muligt, og det må det jo også være rent logisk, fordi det at opnå indsigt er noget andet end samadhi. Men vi må anse muligheden for teoretisk, fordi langt de fleste ikke kommer i nærheden af indsigt uden samadhi.
  Buddha Sakyamuni  forklarer selv i  Sushima Sutra, at først må man lære tingenes  karaktertræk, derpå erkendes  Nirvana. I denne  Sutra  forklarer Buddha  årsagskædens  12 led, samt hvorledes denne  kontemplation  kan føre til indsigt.
  Læs videre om:  Samapattis, opnåelser.
Læs også om:  Mahamudra.
Læs remsen:  De Seks Fuldstændige Færdigheder..
Læs også artiklen:  Om buddhistisk meditation..

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dialektik:

 sammenhængen og samspillet mellem enkelthederne, begivenhederne eller de forskellige faktorer, skt.:  dharma'er.Advarselsskilt: vejarbejde.
  Ved at forstå samspil og sammenhæng undgår man  dualisme  uden at tabe sin sans for etik, skt.:  shila, og korrekt skelnen mellem  gavn  og  skade, sundt, skt.:  kushala, og usundt. Når du virkeligt forstår samspil, kan du bedre forstå samtidighed, skt.:  sahadja, mellem  Buddhanaturen  og alle  oplevelser  - det vil gøre dig opmærksom på helheden i alting, skt.:  dharmadhatu.
 Læs videre under:  Dualisme.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Diamant-fartøjet:

 eller lidt ukorrekt, diamant-vejen -  se under:  Mantrayana.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Diamondway Buddhism:

 se under:  Ole Nydahl.
 

Click here to get to the top

 
Regnbuefarvet linje

 

  Direkte erfaring:

 se under:  pratyaksha.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Disciplin:

 se under:  shila.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Diskursive tanker:

 - se under:  vikalpa.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Djataka  (skt.):

 er beretninger fra  Buddha Sakyamuni’s tidligere liv som  Bodhisatva. Det er angiveligt Buddha selv, som har fortalt disse beretninger.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Djetavana  (skt.):

 et berømt kloster fra  Buddha Sakyamuni's egen tid ved  Shravasti  i  Koshala.Banyantræet i Jetavana, hvor Ananda ofte boede og senere døde. Ukendt fotograf. Buddha fik en park foræret, hvor et stort kloster efterfølgende opstod. Her opholdt Sakyamuni sig meget ofte, og dette er også stedet, hvor han udtalte mange af sine  Sutra'erDjetavana er i dag en stor park, hvor der kommer mange pilgrimme for at besøge Buddha Sakyamuni's munke celle, som man mener at have lokaliseret i kloster ruinerne. Nogle af  Ananda’s jordiske rester findes også her inde i en stor  stupa. Billedet viser banyantræet, hvorunder Ananda ofte boede og senere døde.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Djñana  (skt.):

(kan også staves: jñana  - tib.: yeshe) betyder ordret ‘sindet, som forstår’  - hvilket vil sige  'visdomsindet' eller intuitiv vished. Djñana har denne hoved betydning i  Buddhadharma's  fagsprog. Men der er også en generel betydning på sanskrit af erkendelse; det vil sige at etablere eller fastslå en kendsgerning. Processen for sådan 'kendelse' hedder på sanskrit  vidjñapti. Så djñana er resultatet af processen. Den generelle betydning af stavelsen 'djña' er former for aktiv forståelse. Forstand som sådan - altså som noget passivt - hedder  buddhi på sanskrit. Forstand som en evne hedder:  buddhindriya.
         Men først fagsprogs betydningen.
1.)   Djñana som fagsprogs udtryk betyder
         intuitiv vished. Nogle oversætter med udtrykket 'visdom' - det er ganske enkelt en forkert oversættelse. Udtrykket visdomsind er dog en meget brugt oversættelse (wisdom-mind), som kan være rigtig. Men den er kun korrekt, når det forstås, at sindstilstanden er kilde til visdom og ikke visdom som sådan. Forudsætningen for en sådan intuitiv vished, er at du har givet slip, skt.:  naishkramya, på  tilknytning  og  identifikation  med alle  oplevelser. Derfor kan lidenskaberne, skt.:  kleshas, ikke dominere sindet, mens lidenskabens intuitive viden fremstår klart eller afklaret. En mere retvisende oversættelse er derfor intuitiv vished. Vished i betydningen: bevidstgjort. Intuitiv i betydningen af øjeblikkeligt kendskab til et forhold ved genkendelse. For eksempel omhandler begærets intuition forhold af varieret værdi. Begærets intuition opfatter øjeblikkeligt hvilken præcis værdi, noget måtte have. Intuitionen sker vel at mærke, før fuld bevidsthed er indtruffet i den femte skandha. Det vil sige, at det sker i den fjerde skandha. Djñana er ikke blot sådan intuition, men en afklaret bevidstgørelse om både lidenskabernes evne til at gribe og besætte samt klar opfattelse af selve det intuitive, fordi tilknytning og identifikation med lidenskab generelt - allerede er givet op forinden.Vadjrayogini.
              Billedet viser  Vadjrayogini, som er  visionen  af djñana.
Så lidenskabernes  (skt.:  kleshas)  medfødte og intuitive kendskab er i denne sammenhæng som lidenskab - helt berøvet deres dominans af bevidstheden. Det er en usædvanlig situation, når det sker. Og det er meget usædvanligt, at det sker. Lidenskaberne vil i stedet for at dominere, gribe og / eller besætte - afgive information i en ren form. Det er den egentlige betydning af djñana. 'At forstå med afklaret lidenskab.' Korrekt forstået betydning er altså: afklaret vished om lidenskabernes intuitive kendskab til forhold mellem mennesker, dyr, miljø og kosmos. Djñana betyder intuitiv vished som opstår ved opgivelse af tilknytning til - og identifikation med - de lidenskabelige følelser. Hermed er den eksistentielle situation kvalitativt forvandlet. Sindet bliver fri for alt arbejdet med tilknytning og identifikation - og belyser derved alle oplevelser - skønt især lidenskaberne selv - med  Bodhicitta
 Men bemærk venligst, at ordet 'visdom' på almindeligt dansk betyder, at kunne finde optimale løsninger på problemer, som ingen ellers kan få øje på. Det betyder også at kunne holde sin etik, skt.: shila, helt i orden, mens man finder frem til retfærdighed i forholdet mellem mennesker, dyr og miljø. I Buddhadharma forstås visdom som afledt af - og fremstået fra - indsigt og opgivelse af tilknytning og identifikation med visse af sine oplevelser. Derfor bruges ordet synonymt med den klarhed i sindet, som stammer fra indsigt, og den given slip som den enkelte foretager, hvor der førhen var grebethed. Derfor er de buddhistiske udtryk bedre oversat med ordet: 'afklarethed' og / eller 'bevidstgørelse' end visdom. Imidlertid er der opstået en konvention i oversættelserne, så ordet visdom næsten altid finder anvendelse, skønt det ikke er retvisende.
  Sanskrit stavelsen 'djña' er måske det samme ord som det gammelt danske 'ane' - som i udtrykket: det aner jeg ikke - men 'djña' betyder det samme som gammelt dansk at være 'vis' om noget eller 'vished.' Både det at være bevidst om noget med sikkerhed og det at kunne anvende sådan viden. (Hvilket vel at mærke er noget andet, end at være overbevist om noget.) Gammelt dansk vished er for eksempel en håndværkers utvungne og veltrænede håndelag, hvormed en mester udfører sin kunst. Det samme gør sig gældende ved mesterskab i buddhistisk meditation og anskuelse, hvorved der opstår afklarethed om sindets iboende klarhed eller medfødte skelne-evne, hvilket kaldes  pradjña, 'klarhedens vished.' Samt ved afklarethed om de lidenskabelige følelser, sanskrit: kleshas, hvilket kaldes djñana, visdomsindet. Vished og afklarethed er i begge tilfælde dog den bedste oversættelse og forklaring, mens egentlig visdom forhåbentlig opstår spontant efterfølgende, når man benytter sig af sin afklarethed på måder, som man ikke plejede førhen og opdager nye perspektiver i bevidstheden, skt.: vidjñana, verden, skt.: samsara, og sin egen friske utvungne følsomhed. Så egentlig visdom opstår fra erfaring og er ikke tillært eller pludseligt opstået.
 Læs også Edward Henning's artikel om emnet.
  (Et andet udtryk, som meget ofte også oversættes som visdom, er pradjña   (tib.: sherab). Pradjña betyder  klarhedens vished,  sindets iboende, enkle og skarpe skelneevne, som spontant forstår hvad, der skal afvikles, og hvad, der skal udvikles, når du er gjort bevidst om denne medfødte klarhed.)
 Du vil finde oversættelser af  pradjña  (staves også: prajña)  som ‘relativ’ visdom, fordi den handler om relationer samt forskelle, og af  djñana  som ‘transcendent’ visdom i betydningen, at   dualismen overskrides.
 De to slags vished kan også forklares ved at pradjña er sindets iboende klarhed i bevidsthedens øjeblik, mens   djñana  er resultatet af denne sindets klarhed i afklaring af de lidenskabelige følelsers intuitive reaktioner på indtryk, som opstår sammen med indtrykkene og giver bevidstheden,  vidjñana, både indhold og fortolkning, hvilket kaldes for de 5 slags intuitiv vished. Herved manifesterer bevidstheden sig i skikkelse af disse visheder, i stedet for  klistha-mano-vidjñana. Forstået på denne måde, handler   djñana  om  den fjerde skandha,  mens pradjña handler om den femte, bevidsthed.  De 5 slags visdomsind er:
1)   spejl-lignende vished  (i stedet for vrede)
2)  lighedens  vished  (i stedet for stolthed)
3)  skarpt-skelnende vished  (i stedet for begær)
4)  alt-udførende vished  (i stedet for misundelse)
5)   alt-gennem-trængende vished  (i stedet for
        forvirring).
 I klassisk sanskrit betyder stavelsen  djña, det at forstå noget i en meget generel mening som al slags forståelse. Det ses for eksempel i udtrykket: sam-djña, sanskrit navnet for opfattelses skandha’en. Stavelsen indgår i flere sammensætninger, som for eksempel djña-na, visdomsindet – og pra-djña, klarhedens vished. Det ses også i ordet vi-djña-na, bevidsthed. Det er først ved Hindu bøgerne, kaldet Upanishaderne, og i den lidt senere buddhistisk hybrid sanskrit litteratur at stavelsen  djña får den specifikke betydning, at være i stand til afklaret vished og indsigt, samt dette potentiales  aktualisering i bevidsthedens øjeblik, hvorved de sædvanlige tendenser til samsara ikke kan dominere sindet eller bevidstheden. Både  djñana og pradjña er således passive størrelser, mens vidjñana er den aktive bevidsthed, som har kimen til afklaret vished i sig (-djña-), skønt bevidsthed almindeligvis manifesterer det modsatte af afklarethed. Så selvom vi generelt må opfatte visdomsindet som passive forståelses mønstre, mens det er bevidsthederne, som er aktive, ligger der jo noget aktivt i det at forstå. Visdomsindet og klarhedens vished er dog kun aktive i den forstand, at de er fri for samskaras dominans, hvorved bevidsthederne fremstår som befriede for sådan dominans, samtidigt med at afklaret vished er det, som fremstår i stedet for samsara.
 Der er altså grundlæggende noget aktivt over ord med stavelsen  djña – disse begreber kan bevirke noget befriende, skønt deres oprindelige betydning kun er noget med forståelse. Derimod betegner udtryk med stavelsen  vid eller vi en viden, indsigt eller forståelse i en ægte ’passiv’ betydning, nemlig det som er årsag til manifestation af afklaret vished – selv når manifestationen netop blot består i, at det sædvanlige samsara ikke opstår i bevidsthedens øjeblik. Dette ses både i ordene  vi-djñana, a-vid-ya og  vid-ya. Vi stavelsen i vi-djñana betyder passiv evne, mens stavelsen djña betyder aktiviteten at forstå. A-vid-ya betyder uvidenhed eller ubevidsthed som sådan, og vid-ya betyder viden - begge som passive størrelser i og med, at samsara enten opstår som følge - eller samsara opstår ikke. Derfor er de danske ord viden og bevidsthed ganske glimrende oversættelser. Det gamle danske ord ’vid’ ville have været endnu bedre, men nu bruger vi altså det tyske fremmedord: bevidsthed på almindeligt dansk. Jeg er derfor begyndt at bruge det gamle danske ord 'vished' i stedet, fordi det både indeholder betydningen bevidsthed og betydningen afklaret sikkerhed i opfattelsen.
 Det danske ord visdom handler om noget andet end de buddhistiske faglige begreber. Derfor må vi præcisere begreberne ved at kalde dem dels intuitiv vished (eller eventuelt: visdomsind) og dels klarhedens vished. Jeg har tidligere her på Tilogaards netsted betegnet pradjña som 'klarhedens visdom' - det er jeg nu gået bort fra. Udtrykket 'visdomsind' bruges derimod stadigvæk meget rundt omkring på netstedet, fordi det godt kan bruges i betydningen 'kilde til visdom.'
 Udtrykket 'følelsernes intelligens' bruges ikke, fordi det alt for nemt kan misforstås. Der er for eksempel ikke noget 'intelligent' ved at være vred, selvom intuitionen om, at noget er forkert i situationen, er til stede. Daniel Goleman skrev sin bog: 'Følelsernes intelligens' for at påvirke tidsåndens optagethed af intelligens kvotienter ved psykologiske test. Blandt andet ud fra buddhistiske anskuelser, mente han, at en persons evne og færdighed til at orientere sig ved hjælp af sine følelser og fornemmelser var mindst lige så vigtigt. Men heller ikke denne brug af djñana er retvisende i en buddhistisk sammenhæng.
  Bemærk venligst, at lidenskabelighed og intuitiv vished ikke er gensidigt udelukkende størrelser. I stedet er der en samtidighed, skt.:  sahadja, med lidenskab som kraft og følelse - og lidenskabelig intuition som kilde til visdom. Men det intuitive kommer ikke rent igennem, når man er lidenskabeligt tændt, tilknyttet og identificeret med lidenskaben. Intuitionen kommer først rent igennem, når du har givet slip, skt.: naishkramya, på sådan tilknytning og identitet. Og det er ikke spor nemt, fordi klesha'erne netop fungerer uafhængigt af - og parallelt med - viljen, skt.:  cetana. Den eneste realistiske måde at give slip på, er ved  indsigt  i sindets natur og virkemåde, det vil sige  Buddhanaturen  og de 5  skandha'er. Det finder rent praktisk kun sted ved meditativ trance, skt.:  samadhi, som udøves i forbindelse med den analytiske fase af indsigts meditation, skt.:  vipashyana. Samadhi alene gør det ikke. Det er fordi  yogi'en  undersøger sit eget sind, mens samadhi foregår, at det bliver muligt at
         give helt slip.
2.)   Djñana som aktiv forståelse; erkendelse. Det at
         fastslå en kendsgerning. Denne sidste betydning indgår i mange sammenhænge på sanskrit, hvor der kan være tale om dagligdags former for forståelse, og hvor en sammenhæng erkendes og forholds funktion forstås. I disse tilfælde er der ikke tale om egentligt fagsprog som i den første betydning af djñana. Så ordet betyder ikke nødvendigvis noget med intuitiv vished, men blot at være 'vis' eller sikker om noget. Denne almindelige sprogbrug ses for eksempel anvendt i  Hjertesutra'en: 'ingen erkendelse.'
 Læs mere på siden:  Om opfattelsen 2, sindets processer, angående klistersindet og samsara.
Læs også:  Om opfattelsen 4, Tomhedsnaturen , hvor emnet behandles indgående.
Læs videre under:  Vished.
Læs også om:  Pradjña.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Djñana-dakini  (skt.):

 den intuitive visheds dakini; se under:  Vadjrayogini.

 
Regnbuefarvet linje

 

 Djñeya  (skt.):

 tib.: shedjæ  [shes-bya'i] mentale indtryk,  ordret:  'det der kendes'  [eller genkendes], genstande for viden, både noumenale  (eller mentale)  og fænomenale  (eller fysisk sanseligt opfattedegenstande. Det er ikke sanse-genstande som sådan, der menes, men den kvalificerede opfattelse af dem,  deres  bearbejdede og følte form   (af nogle kaldet  'repræsentation'), som den opstår i den tredje  skandha.  Ved sansning  (skt.:  sparsa)  opfattes  'form'  (skt.:  rupa),  hvilket er den umiddelbart opfattede  sanse genstand.  Det foregår i den første skandha.  I den anden skandha, følelses skandha'en, skt.:  vedana,  får denne 'form' tilkendt 'kvalitet' ved at blive opfattet som behagelig, ubehagelig eller ligegyldig. Herefter opstår den som en kvalificeret eller 'ladet' form i den tredje skandha som et 'mentalt indtryk.’ Indtrykket er ikke kun ladet med umiddelbar følelse, hvilket kan opfattes som fordom, men det er også ladet med den instinktive  dualisme, allerede i den første skandha. Så selv et ’råt’ og relativt ubearbejdet indtryk er allerede ladet med fordom og mening, før det fortolkes for, hvad det mon er for et indtryk. I den tredje skandha er det så alle disse  djñeyas, som kendes, genkendes eller får 'navn' i denne proces. Denne 'kendelse' eller ‘genkendelse’ betegnes som  vidjñapti,  en  fortolkning af  de 'mentale indtryk,’ som sansningerne skaber i  sindet. Både  djñeyas og vidjñaptis bliver således dele af bevidsthedens indhold i den femte skandha, udover reaktionerne fra den fjerde skandha, skt.:  caitasikas, de ‘aktive’  samskaras.
 Men  djñeyas alene er blot de ’rå’ sammensatte mentale indtryk, som er resultatet af de første to skandha’ers bearbejdning af sansning, før der foregår egentlig fortolkning  (vidjñapti). Fordi sansning både omfatter, hvad vi i Vesten plejer at benævne ’fysiske’ sanse genstande,’ og de følelser og tanker, som blev til i det forrige gennemløb, skt.:  santana, af de 5 skandha’er, så kommer  djñeya til både at betyde ’sanse indtryk’ og ’mening,’ når vi betænker hvilken form en tanke og en følelse har i den anden skandha. Bemærk venligst denne dobbelte betydning. Som ’fysiske sanse indtryk’ hedder det: parinishpanna-djñeyas, mens de mentale ’menings- indtryk’ kaldes:   parikalpita-djñeyas. Læs artiklen om:   De fem skandha’er, for at forstå betydningen af ’mentale sanse indtryk.’ Slå også op under:  santana, kæden eller serien af  bevidste øjeblikke.
   Se også under  dharma, oplevelsers begivenhed eller bestanddele.  Se også under:  namarupa.
 

Click here to get to the top

 
Regnbuefarvet linje

 

  Djævel  (skt.):

 der er to principielle  djævle  i Dharma’ens opfattelse af virkeligheden. De kaldes henholdsvis  Mara og  Rahu. På grund af  tilknytning  og  identifikation med selv og verden, skt.:  samsara, domineres vi af Mara, selve symbolet på denne uvidenhed eller ubevidsthed, skt.:  avidya, om sindets natur og virksomhed. Selve tilstanden af sådan uvidenhed eller ubevidsthed er indbildning, skt.:  moha, som symboliseres ved Rahu, den mørke planet eller formørkelse, som føles som forvirring. Det er denne mangel på  indsigt og tilstanden af forvirring, som virker  djævelsk ved sin hensynsløse selvoptagethed og selvbekræftende  ondskab mod alt og alle. (Heldigvis indeholder vi mennesker også sociale evner og anlæg for forståelse.)
 I buddhismens lange historie er der tilkommet flere klassificeringer af alverdens  djævle fra både Indien og  Tibet  og al deres djævelskab, som imidlertid alle anses for underordnede enten  Mara  eller   Rahu. Disse sekundære  djævle  optræder og beskrives i forbindelse med forskellige  sadhanas  med deres tilhørende manualer, som blandt meget andet også betvinger sådanne   djævle ved fred, ved tvang eller ved magisk at slå dem ihjel. Disse gamle klassificeringer er ret omfattende og ikke helt sammenhængende. Der er to hoved grupper.  Djævle fra Indien og dem fra Tibet.
Machig Labdrøn, statue fra Bhutan. Mchigma var den berømte stifter af Tjød traditionen i Tibet og arvtager af Padampa Sangdje's Mahamudra transmission. Ukendt kunstner.  Machig Labdrøn  (se billedet) giver den bedste tibetanske beskrivelse af  djævle  i sin selvbiografi. Hun rubricerer dem som udstrålinger eller projektioner  (skt.:  asravas) af sindets egne lidenskaber   (skt.:  kleshas) og som miljø baserede  djævle. Disse sidste kaldes  lha-dræ. De er guddommelige  (lha), når de gavner os, og djævelske  (dræ), når de skader os. Det danske bolig marked er et godt eksempel, men det gælder også den helt rigtige mængde regn for bonden, i stedet for for meget eller for lidt, og så videre. Aktiemarkedet, krig, held og ægteskab er lige så gode eksempler, hvor usynlige kræfter bestemmer over vores livs betingelser og årsager til  lykke og  lidelse.
  Der er således ikke en absolut  djævel, som man kan få indtryk af fra  Abrahams religioner, altså den inkarnerede ondskab. Djævelskab i  Buddhadharma er altid relativ, skt.:  samvriti. Alligevel kan man godt sammenligne Satan og Mara, for til syvende og sidst handler de begge om misforståelse af hvad, der er  gavn, som derfor i stedet skaber  skade for både selv og andre. Satan betyder fristeren, og det er jo også Mara’s kunst, selvom han i hovedsagen symboliserer  tilknytning  og  identifikation. Biblen beskriver ikke Satan som tilknytning direkte, selvom man nok godt kunne aflede en sådan betydning.
 Machik Labdrøn skriver, at hvad som helst, som forhindrer  befrielse, er  djævle. Forstået på denne måde opremser hun følgende typer af 
       tilknytningens djævle  (maras):
1.)  de spærrende  djævle  er sansningerne, fordi vi
       ved tilknytning til dem ikke genkender 
       Buddhanaturen.
2.)  de ikke-spærrende djævle er  begreberne, som
        ved tilknytning til dem forårsager misforståelse og usunde, skt.:  akushala, handlinger. Begrebs dannelsen forhindrer den umiddelbare erkendelse af tomhedsnaturen, skt.:  sunyata. De kaldes ikke-spærrende, fordi de blot er mentale, så de fylder ikke
        noget fysisk.
3.)  opløftethedens djævle er tilknytning til glæden
       ved succes og  siddhis. En sådan selv
       bekræftende glæde er en forhindring for  indsigt
       i manglen på tohed eller  dualisme i alle 
       oplevelser.
4.)  overlegenhedens djævle er den grundlæggende
      tilknytning for de tre andre, fordi den opdyrker og foreviger Selvets illusion, skt.:  anatman. Selvets illusion overskygger sindets medfødte og iboende klarhedens vished, skt.:  pradjña. Så når der er tilknytning til sig selv, er der også  djævle.
 De spærrende og de ikke-spærrende  djævle har med årsagen til lidelse at gøre, den anden  Ædle Sandhed. Overlegenhedens  djævel har med vejen til oplysningen at gøre, den fjerde Ædle Sandhed. Opløftethedens  djævel har med resultatet at gøre, den tredje Ædle Sandhed. Når man endnu ikke har opnået  Bodhisatva trinnene, skt.:  bhumis, har man ikke kapacitet til at modstå de spærrende og ikke-spærrende  djævle. Når bhumi’erne nås, vil man også være i stand til at opgive tilknytningen til disse to slags  djævle, hvorved de forsvinder. Derimod er glæden og selvbevidstheden det, som opgiver, skriver Machikma, så dem slipper man aldrig af med, men deres besættelse eller dominans eller folks grebethed forsvinder ved direkte erkendelse, skt.:  pratyaksha.
 Læs også om:  Mara;
 og om:  Rahu.
 Læs videre om:  rakshasas;
 og om:  yakshas.
 Læs også om:  Dharma-rakshasas.
 Læs videre om:  forhindringer.

 
Regnbuefarvet linje

 

 Doha  (skt.):

 [dohā]; en yogisk sang og melodi med en gammel tradition bag sig. Den stammer fra de 84  Mahasiddha’erSaraha’s og  Milarepa’s  dohas er nogle af de mest berømte.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dokham  (tib.):

 1.)  en samlet betegnelse for de to tibetanske områder  Amdo  og  Kham. Disse to områder har mere til fælles, end de har med resten af de tibetanske lande og nationer.
 Engang var der flere kongeriger og selvstyrende stammer i disse områder. De mest kendte er  Derge,  Golok, Lithang, Bathang og Chamdo, men der var mange flere. Fra tid til anden dominerede nogle lande de andre, og nu og da var  Tibets konger i  Ü-Tsang, mongolerne eller kineserne de dominerende magter. Men for det meste passede de bare sig selv og styrede også sig selv.
 2.)  et lille stykke grænseland mellem  Tibet og Bhutan kaldes også for Dokham. Her har fundet flere sammenstød sted mellem det kommunistiske kinesiske imperium og Indien, fordi den nøjagtige grænse dragning ikke er gensidigt vedtaget mellem Bhutan, Indien og Kina.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dordje  (tib.):

 (skt.: vadjra) betyder:  kongestenen, se under:  vadjra.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dordje Tjang  (tib.):

 se under:  Vadjradhara.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dordje lopøn  (tib.):

 se under:  Vadjracharya

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dordje Naldjorma  (tib.):

 se under:  Vadjrayogini.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dosa  (skt.):

 kaldes også:  dvesha; afsky eller vrede.
Se under:  afsky; samt under:  klesha.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Drenme  (tib.):

 [dran med; dran pa med pa]; se under:  Asmriti.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Drenpa  (tib.):

 [dran pa]; vågent nærvær, bevidst rummelig opmærksomhed i det  bevidste øjeblik, se under:  Smriti

 
Regnbuefarvet linje

 

  Drigug  (tib.):

 se under:  Kartari.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Drikung Kadjy  (tib.):

 en af de 8 senere  Kadjy  skoler. At de er senere betyder, at de stammer fra  Gampopa’s  elev  Pagmodupa, i stedet for direkte fra Gampopa.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Drishti  (skt.):

 ordret: syn; det vil sige anskuelse, synsvinkel eller synspunkt.  Samyak drishti, rigtig opfattelse, er det første punkt i den  Otte Foldige Vej.
 Se under:  anskuelse;
og under: fortolkning.
Og under:  buddhi, forstand.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Drukpa Kadjy  (tib.):

 en af de 8 senere  Kadjy  skoler. At de er senere betyder, at de stammer fra  Gampopa’s elev  Pagmodrupa, i stedet for direkte fra Gampopa.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Drubkhang  (tib.):

 betyder et tilbagetræknings center. Et stort hus eller en lille samling af huse, hvor  yogi’er øver sig og udøver meditation og yoga på en aflukket område, som ikke forlades, og hvor ingen udefra har adgang. Bortset fra kokke,  Lama’er og centerets sekretær. Samt i vore dage også oversættere. Grænserne for tilbagetrækningens lukkethed sættes ved begyndelsen af sådan retreat.
 Sådanne meditative tilbagetrækninger foregår traditionelt i en uafbrudt tre år og tre måneders periode, hvor der trænes i  NgøndroshamathavipashyanaGuruyogaYidam og de hemmelige yoga’er  (– se under:  Naropas seks doktriner). I reglen følger alle yogi’erne på stedet det samme program og bruger den samme tid på hver enkelt disciplin. Det er den såkaldte ’tre års retreat.’
 I en særlig  drubkhang  kan der foregå individuelle tilbagetrækninger, hvor yogi’en følger sit eget program alene. For eksempel ved en traditionel Yidam retreat, som kan inddeles i tre perioder med en pause mellem hver. Den såkaldte ’ydre’  sadhana varer typisk i tre måneder; den ’indre’ i et halvt år, og den ’hemmelige’ i tre måneder. Et sådant et års tilbagetræknings program er det almindelige for de forskellige Yidam’mer.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Drømmeyoga:

  tib.: milam; læs mere under (skt.):  Svapana.
Se også under:  Naropas 6 doktriner.
Samt under:  Tilopa.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dualisme:

 skt.:  dvaya, tohed eller par; på sanskrit betegnes dualitet også som: grahyagrahaka; tib.: sung dzin [gzung 'dzin]; samt: nyi nang [gnyis snang]. Det at skelne mellem subjekt og objekt. Indenfor og udenfor.Advarselsskilt: Trafik i to retninger.
Beholder og indhold - især hvad angår  sindet  som en beholder (skt.:  alaya) for oplevelserne og selve  oplevelserne. Sindet er begge ting - samt de processer som frembringer oplevelserne. I det daglige kan det jo være fordelagtigt at anlægge den slags almindelig dualisme eller en skelnen mellem dit og dat. Hvad angår etik, skt.:  shila, er det altid vigtigt at skelne mellem  gavn  og  skade  - og tilsvarende hvad der gavner, og hvad der skader. Det er ikke altid ligegyldigt, hvad der er op og ned - eller varmt og koldt. Og der er forskel på  lidelse  og frydefuld glæde, skt.:  sukha.
  Men hvad angår  erkendelse  af sindets natur og virkemåde, er det vigtigt at  genkende  og  indse  dualismens illusion, skt.:  maya. Vi kommer alt for nemt til at hænge fast i  begreberne, hvorved vi fastholder fordomme - ofte til skade for nogle andre - og nogle gange også for os selv. Så selvom der er forskel på godt og ondt, gavn og skade, bør vi ikke udvikle en dualisme, som  anskuer  alting i sort og hvidt. I stedet bør vi udvikle en  dialektik, som forstår samspillet mellem yderlighederne - men især forholdet mellem sindet som en beholder for oplevelserne og selve oplevelserne, som de opstår på grund af de 5  skandha'ers  virksomhed. Oplevelserne kan kun opstå på en baggrund af sindets rummelighed, det vil sige  Buddhanaturen. Dialektikken foregår indenfor en helhed, som almindeligvis betegnes  dharmadhatudharma'ernes  og  dhatu'ernes  område. Det er en anden måde at sige Buddhanatur på. Denne helhed er det vigtig at få øje på, i stedet for at hænge fast i selve oplevelserne. Det er også vigtigt at bemærke samtidigheden, skt.:  sahadja, med oplevelserne og Buddhanaturen. På grund af samtidigheden er  Nirvana  aldrig langt væk.
  Læs videre under:  abhuta-parikalpa
Se også under:  avidya.
Samt under: moha.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Duhkha  (skt.):

 [duḥkha]; se under:  lidelse.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dupseng Rinpotje  (tib.):

 se under:  https://dupseng.org/about/dupseng-rinpoche/.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dyder:

 eller gode medmenneskelige kvaliteter og talenter –  se under:  punya.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dvaya  (skt.):

  tohed eller par; se for oven om:  dualisme.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dvesha  (skt.):

 kaldes også:  dosa; afsky eller modvilje.
Se under:  afsky; samt under:  klesha.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dzambhala  (skt.):

 se under:  Dharmarakshasa.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dzogtjen  (tib.):

eller Dzogchen (skt: Maha-Ati  eller  Mahasamdhi  eller  Mahasandhi)  betyder ‘Den Store Fuldkommenhed’. Et sammensat meditations system med tilhørende helheds anskuelse ligesom  Mahamudra  (tib.: tjagtjen). Det er især anvendt af  Nyingma  traditionen, men er også vidt udbredt i  Kadjy  institutionerne.  Der findes også en  Bönpo  transmission  (uden  Buddha).
 Ganske særlige  sadhanas findes forbundet med  Dzogtjen, som ikke findes i andre traditioner, skønt anskuelsen følger den almindelige  Pradjñaparamita, som følges af mange forskellige skoler indenfor  Buddha’s Dharma. Almindeligvis laver man også  ngøndro  sadhana før den egentlige  Dzogtjen påbegyndes.
  Læs videre om:  Garab Dordje.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dzogrim  (tib.):

 fuldendende fase, se under   utpannakrama.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dæmon:

 se under:  djævel.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Døden:

 se under:  Bardo.
Læs også om:  genfødsel.
Læs også om hjernedøden på dette link.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Dåb:

 er en meget kristen tradition. Der findes ikke noget tilsvarende i  Buddhadharma. Men i stedet søger eller 'tager' man  tilflugt i de  Tre Ædelsten.
 

 
Regnbuefarvet linje

 

Click here to get to the top

 

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordliste

 

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

D

 

 

        Daka

        Dakini

        Dalai Lama

        Damaru

        Dana

        Darshan

        Deduktion

        Depression

        Derge

        Deva

        Devadatta

        Devata

        Dewatjen

        Dhagpo

        Dhampa Sangdje

        Dharani

        Dharma

        Dharma-beskyttere

        Dharma-chakra

        Dharma-dhatu

        Dharma’ens 5 veje

        [8 verdslige] Dharma’er

        Dharma-guptaka

        Dharma-hjulet

        Dharma-kara

        Dharma-kaya

        Dharma-lærer

        Dharma-pala

        Dharma-rakshasa

        Dharma-ta

        Dharmatala

        Dharmodaya

        Dhatu

        Dhyana

        Dialektik

        Diamant-fartøjet

        Diamondway Buddhism

        Direkte erfaring

        Disciplin

        Diskursive tanker

        Djataka

        Djetavana

        Djñana

        Djñana-dakini

        Djñeya

        Djævel

        Doha

        Dokham

        Dordje

        Dordje Tjang

        Dordje lopøn

        Dordje Naldjorma

        Dosa

        Drenme

        Drenpa

        Drigug

        Drikung Kadjy

        Drishti

        Drukpa Kadjy

        Drubkhang

        Drømmeyoga

        Dualisme

        Duhkha

        Dupseng Rinpotje

        Dvesha

        Dyder

        Dzambhala

        Dzogrim

        Dzogtjen

        Dæmon

        Døden

        Dåb

 

 
Uendelig knude, traditionelt tibetansk design.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

D

 

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk