Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

D

 

 

  Daka (skt.):
 tib.:  khandro, se under:  Vira.

  Dakini (skt.):
 tib.: khandroma, en ordret betydning er  ‘himmel-vandrer’. En kvindelig slags engel i  Mantrayana.  Som visdoms dakini betegnes flere kvindelige Buddha-aspekter (Yidam), for eksempel  Vadjrayogini.  Nogle  dakinier betegnes som verdslige ved at de behersker de fysiske elementer, vejret og andre fysiske samspil.

  Dalai Lama (tib.):
 Tibets exil-konge og store Tulku  fra  Gelug  traditionen. Bortset fra den 6. Dalai Lama  har de alle v√¶ret munke. Den nuv√¶rende 14. inkarnation bliver ofte pr√¶senteret som √•ndeligt overhoved for alle de tibetanske buddhistiske skoler,  hvilket ikke er korrekt - han er  Tibets landflygtige konge og dermed b√•de en ganske s√¶rlig   Lama og en ganske speciel konge. Da han n√¶ppe bliver statsoverhoved igen, pr√łver man fra exil-regeringens side at promovere ham som en slags buddhistisk Pave. Det vil de √łvrige tibetanske skoler dog ikke v√¶re med til. Den f√łrste  Dalai Lama var   Tsongkhapa’s  hovedelev, hvilket ogs√• g√łr hans inkarnationer ganske specielle.  Tsongkhapa var grundl√¶ggeren af  Gelug   traditionen, hvis leder, efter   Tsongkhapa’s instruks, v√¶lges blandt traditionens   Geshe’er. Den 5. Dalai Lama, som var den f√łrste konge i  Tulku-linjen, og den 13. Dalai Lama, som frigjorde  Tibet fra kinesisk overherred√łmme, kaldes begge for “den store”.
  Den nuv√¶rende 14. 
Tulku  kaldes af mange for nutidens Gandhi, da han fremst√•r som global eksponent for   ahimsa  - ikke-vold. P√• det seneste har den 14.  Dalai Lama  aflagt konge titlen og frasagt sig enhver - ogs√• fremtidig - rolle som statsoverhoved for   Tibet. Sandsynligvis til mange tibetaneres overraskelse er  Dalai Lama alts√• nu blevet republikaner.
 Imidlertid synes det at forblive uklart, om han ogs√• vil Dalai Lama i Holland september 2018. Foto Olivier Adams.frasige sig ambitionen om at blive til en slags “Pave”.
 Da mange tror, at  Dalai Lama  allerede  er en s√•dan buddhistisk “Pave”, forbliver hans status ambivalent og ikke n√¶rmere defineret. Da han ogs√• er ved at blive gammel, kunne der v√¶re lagt op til noget v√¶rre rod, n√•r han d√łr.  Dalai Lama  sagde om sin genf√łdsel den 19. marts 2011:
 "N√•r min tid er ved at v√¶re forbi om 20 eller 30 √•r, kan den 15. - den 16. og den 17. og s√• videre af Dalai Lamas vise sig, afh√¶ngig af om hovedsagelig den tibetanske befolkning, men ogs√• andre folk i Himalaya regionen og de andre buddhister, som har et forhold til Dalai Lama  [Tulku'erne] m√•tte √łnske det. S√• 'Ganden Phodrang'  ['Tronen i Ganden Kloster,' navnet p√• Dalai Lama institutionen]  vil forblive intakt.”
 S√• selvom  Dalai Lama'erne ikke l√¶ngere vil v√¶re konger af Tibet, er det n√¶sten uundg√•eligt, at tulku linjen forts√¶tter som en  transmissions linje eller traditions arvef√łlge, hvis karakter udelukkende vil v√¶re religi√łs og handle om meditation og filosofi. Hvad ang√•r tibetansk kultur, m√• man jo kalde denne forventning normal. Det problematiske vil best√• i, hvordan og hvem, som skal finde Dalai Lama's Tulku.
 Den kinesiske regering har allerede meddelt, at de har t√¶nkt sig at finde ham ved hj√¶lp af lodtr√¶kning. De p√•st√•r oven i k√łbet, at de har en √•benbar juridisk ret til denne fremgangs m√•de, fordi der er fortilf√¶lde fra kejsertiden. Disse kejsere af Kina var ganske vist slet ikke kinesere, men de herskede over Kina og kontrollerede Tibet som en vassal stat. P√• en eller Vejskilt: Ensrettet mod h√łjre.anden m√•de, mener dagens kommunistiske regering i det nuv√¶rende kinesiske imperium, at have arvet Manchu kejserrigets privilegier og hersker ret over Tibet. Denne lidt besynderlige holdning, at et angiveligt ateistisk og ikke-religi√łst styre skulle kunne udpege religi√łse ledere i et land, hvis grundlov sikrer 'religions frihed,' synes ret underlig og selvmodsigende. Man skal m√•ske leve i nutidens Kina for at kunne acceptere den manglende logik og den d√•rlige t√¶nkning.
 S√•  Dalai Lama kontemplerer indg√•ende og omhyggeligt, hvorledes Tulku linjen kan forts√¶tte uden kinesiske indblanding og manipulation. Derfor taler han s√• meget om, at tibetanske folk og andre buddhister med forbindelse til hans arvef√łlge m√• v√¶re forsigtige med deres √łnsker for Tulku linjens fremtid. Han s√łger ogs√• at inddrage de vigtigste andre Tulku linjer fra Tibet i m√•der hvorp√•, de sammen i fremtiden kan sikre deres arvef√łlge.
 Det kinesiske imperium pr√łvede under Mao Tsetung at udrydde al buddhisme overalt i imperiet. Da det ikke lykkedes, er den nye politik at pr√łve at overtage religionerne ved at bestemme over ledelsen og udn√¶vnelsen af nye ledere hos alle de religi√łse samfund i hele imperiet. S√• det handler ikke blot om den n√¶ste  Dalai Lama. Det ang√•r alle Tulku'er, hvordan de i fremtiden skal findes, anerkendes og udn√¶vnes. Et passende alternativ til den kinesiske politik har man endnu ikke f√•et formuleret. Det bliver ogs√• sv√¶rt at h√•ndh√¶ve et alternativ i de besatte tibetanske lande. I  marts m√•ned 2019 meddelte  Dalai Lama, at han har til hensigt at lade sig genf√łde i Indien, fordi der er et totalit√¶rt styre i det kinesiske imperium.
 L√¶s ogs√• om:  tulku.

  Damaru  (skt.):
 er en h√•ndholdt dobbelt tromme, som bruges i forbindelse med  pudja og  sadhana, n√•r ritualet indeholder Damaru - en lille h√•nd holdt dobbelt tromme. Foto: Nick H√łyer.en musik sektion. Det kan v√¶re lidt sv√¶rt at holde korrekt p√• trommen, da man kun bruger to fingre til at styre de to sving hamre. P√• billedet ses den ene hammer ramme tromme skindet. Normalt holder man ogs√• en  vadjra i samme h√•nd  (det ses tydeligt p√• billedet), hvilket ikke g√łr √łvelsen spor lettere.
  L√¶s ogs√• om:  vadjra  og  gantha.

  Dana  (skt.):
 - gavmildhed. Den f√łrste af  de 6 paramitas, Bodhisatva’ens  fuldst√¶ndige f√¶rdigheder. Se ogs√• under:  gavn.

  Darshan (skt.):
 -  'manifestation af  indsigt'  -  almindeligvis betyder ordet en mesters pr√¶sentation og demonstration af sindets egentlige natur,  Buddhanaturen, eller   BodhicittaPradj√Īaparamita  og lignende emner p√• en direkte m√•de  - nogle gange ved s√•kaldt sind-til-sind-transmission og den s√•kaldte “ord”  abhisheka.  Herved modtager eleverne  Lama’ens egen indsigt og  erfaring om emnet, s√• de straks b√•de indser, forst√•r og optager den som deres egen.  Darshan  har derfor den overf√łrte betydning, at m√łde og v√¶re sammen med  Lama’en, eller det at  Lama’en modtager en enkelt elev eller viser sig for en forsamling med henblik p√• at bibringe dem alle  velsignelse. Denne sidste betydning kendes ogs√• indenfor Hindu religionerne. S√• den almindelige betydning handler om, at Guru’en eller Lama’en viser noget.
 Imidlertid er den egentlige mening, at ’noget’ viser sig, nemlig  indsigt. S√•ledes hedder det  Darshan-marga for indsigts-vejen blandt  Dharmaen’s fem veje.  Ligeledes kaldes den f√łrste afdeling indenfor hinduernes ’Upanishader’ for Darshan.
 L√¶s ogs√• om:  transmission.

Click here to get to the top

  Dashabhumika Sutra  (skt.):
 - omhandler de 10  bhumi’er  og udg√łr en del af  Avatamsaka Sutra.

  Deduktion:
 logisk slutning fra almene regler til specielle tilf√¶lde  (i f√łlge Nudansk Ordbog. Mods√¶tningen er  induktion, at generalisere udfra enkeltst√•ende tilf√¶lde. Ordret betyder deduktion simpelthen: udledning, mens induktion ikke betyder indledning, men indf√łring.)

  Derge  (tib.):
 [ ŗŶŗĺ°ŗĹļŗľčŗĹĎŗĹāŗĹļŗľč    sde dge] Et ber√łmt kongerige i  Kham. Hjemsted for mange kendte klostre, som for eksempel G√łntjen, Palpung, Dzogtjen og Dzongsar. Trykkeriet i Derge, Derge Parkhang, blev oprettet af kong Tenpa Tsering i det tidlige 17 hundrede tal. Trykkeriet er meget ber√łmt of har utroligt mange trykplader af h√•ndsk√•rne rektangul√¶re tr√¶stykker med alverdens b√łger og tekster. Blandt andet den ber√łmte Derge udgave af  Kandjur  og  Tendjur, men ogs√• mange l√¶rde tibetanske  shastras og tekst samlinger.

  Deva (skt.):
 en gud i  Kama-loka (se under:  Triloka). Der er mange  deva’er, som bebor toppen af det mytiske bjerg   Meru  midt i verden samt 32 sf√¶rer ovenover. Deres liv er meget langvarigt og kun fyldt med tilfredsstillelse og gl√¶de, s√• de er de klassiske “hedenske” guder i deres himmelske boliger. Man kan ved en stor samling af dyder og gode medmenneskelige kvaliteter, skt.:  punya, blive genf√łdt som s√•dan en gud, s√• pas p√•, fordi deres lykke ikke varer ved, sk√łnt deres inkarnation som  deva’er varer ufatteligt l√¶nge. De har det for godt til at s√łge    Nirvana,  s√• derfor er deres inkarnations form ikke befordrende for  befrielsen. De er ogs√• grundl√¶ggende underlagt  avidya, s√• sk√łnt de i reglen selv besidder en god karakter og p√•sk√łnner gode  dyder  og selvopofrelse hos mennesker, kan de ikke beskytte mod  samsara’s luner og  karma, som de ikke selv har erkendt og overst√•et.  Se ogs√• under:  asura  og  guder  og  Meru.

  Devadatta (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  fyrstelige f√¶tter.  Devadatta blev Buddha Sakyamuni’s elev i  Magadha, men tilsyneladende for at opn√• en magt position i   Sangha’en ved sit sl√¶gtskab med  Guru’en. Det blev der ikke noget af. Buddha Sakyamuni var meget kr√¶vende overfor sine familie medlemmer, som det sig h√łr og b√łr.  Devadatta inds√•, at han ikke ville blive til noget hos sin f√¶tter, s√• han dannede sin egen Sangha. Han fik dog ikke mange tilh√¶ngere. Derp√• arrangerede han flere attentater mod Buddha Sakyamuni’s liv. Han fik blandt andet kronprinsen i  Maghada til at f√¶ngsle sin far, Kong  Bimbisara, som var Buddha Sakyamuni meget hengiven. Med den nye konge som f√¶lle, fik  Devadatta  Kong  Adjatasatru  til at ophidse en elefant og sende den mod Buddha Sakyamuni netop som han n√¶rmede sig Rajaghriva’s byport. I stedet for at trampe Buddha og hans mange munke ned, lagde elefanten sig p√• kn√¶ foran dem. Da blev ogs√• Kong Adjatasatru elev af Buddha Sakyamuni, og  Devadatta  m√•tte i hast forlade kongeriget. Han slog sig ned i  Vaishali, hvor han splittede den lokale  Sangha. Alle  Devadatta’s anslag mod sin f√¶tter mislykkedes fuldst√¶ndigt.

Click here to get to the top

  Devata (skt.):
 se under:  Yidam.

  Dewatjen (tib.):
 se under:  Sukhavati.

  Dhagpo (tib.):
 et sted i det sydlige  Tibet,  hvor  Gampopa  stammer fra, og hvor han byggede sit kloster. Det er ogs√• blevet
Dhagpo institut interieur. Fotograf ukendt.
navnet p√•   Karmapa’s hoveds√¶de i Europa, som ligger i Dordogne i Frankrig:  Dhagpo Kagy√ľ Ling.

  Dhampa Sangdje  (tib.):
 se under:  Phadampa Sangdje.

  Dharani (skt.):
 et slags  mantra. Mens  mantra  udtrykker essensen, kvaliteten eller aktiviteten ved en   Yidam, udtrykker et  Dharani  essensen, kvaliteten eller aktiviteten ved en L√¶res√¶tning. Ofte er et  Dharani  simpelthen en l√¶res√¶tning p√• sanskrit.  Se et eksempel her  - det s√•kaldte “je dharma” dharani.

  Dharma (skt.):
 (tib.: tj√ł)  en  oplevet begivenhed  er den generelle betydning. Man kunne overs√¶tte med ordet en ting, Tibetanske Dharma b√łger p√• hylder med sm√• silke lapper, som d√¶kker over bogens titel.hvis begrebet ogs√• d√¶kker √•ndelige ting eller psykiske ting. Imidlertid er alle ting  oplevelser, og psykologisk betyder det begivenheder. N√•r vi t√¶nker p√• den moderne kvante mekaniks paradoksale virkeligheds forst√•else af subatomare ’tings’ eksistens, giver udtrykket begivenhed s√• meget mere mening. I en psykologtisk forstand er alle oplevelser momentane, skt.:  ksaneksana, hvilket betyder konstant forandring. S√• tingene er slet ikke faste st√łrrelser, n√•r de forst√•s som  oplevelser, men m√• i stedet betegnes som begivenheder i en str√łm af h√¶ndelser.  Dharma kan dog i visse sammenh√¶nge bedre overs√¶ttes med udtrykket enhed, hvor en dharma indg√•r i en st√łrre helhed. Derfor ses ordet ogs√• oversat som 'element,' sk√łnt det ellers kaldes for   bhuta p√• sanskrit.
  Dharma  betyder ellers i sin rod betydning sandheden om noget - eller  begrebet om nogets sandhed og virkelighed. En 
dharma betyder derfor en begivenhed, enhed, st√łrrelse eller et element  (i en vis forstand, se ogs√• under: elementer), som er noget specielt med sin egen  karakter og egenskaber, som kan erkendes som en enkelt enhed, sk√łnt   dharma’en indg√•r som en betinget del af en st√łrre gensidigt betinget helhed, som ogs√• best√•r af andre  dharma’er. For eksempel  de 5 skandha’eroplysningens 64 elementer  eller blot en oplevelses enkeltdele eller faser. Man kan ogs√• sige det s√•dan her, at ‘ting’ kendes p√• deres egenskaber, s√• b√•de den samlede ting er en  dharma s√•vel som  de enkelte egenskaber er dharma’er.  Dharma f√•r s√•ledes generelt to
            hovedbetydninger:
     1) Buddha’s sandhed eller sandheden om

           Buddha kaldes derfor  Buddha-Dharma, sanskrit ordet for buddhisme. Kristen-dom kaldes Jesus-Dharma (hvilket er det tibetanske begreb om Kristendom. Det gamle danske ord dom i denne sammenh√¶ng har samme rod som sanskrit ordet  dharma).  Ofte ben√¶vnes buddhismen slet og ret som  Dharma, hvor  Buddha er underforst√•et. Nogle overs√¶tter  Buddha Dharma  som ‘Buddha’s lov’ eller ‘loven’ - hvilket jeg finder meget misvisende, med mindre vi taler om en slags ‘naturlov’ om sindets natur og virksomhed samt lovm√¶ssigheden ved de  4 √Üdle Sandheder og  begreberne om  samsara  og  karma.
  Buddha’s  Dharma er i h√łj grad ikke blot ‘buddhisme’ eller ‘Buddha’s L√¶re’, men  ogs√• ‘begivenheden’
           Buddha.
   2) En anden betydning af   dharma  er  (begrebet
          ang√•ende) enhver n√¶rmere defineret ting eller begivenhed, sandheden om hver enkelt enhed eller emne i livets mangfoldighed, som kendes, erkendes eller genkendes i bevidstheden  (skt.:  vidj√Īa√Īa). Disse individuelle  dharma’er inddeles i forskellige typer:
  2A)   sansede former  (skt.:  rŇępas),
  2B)   mentale indtryk  (skt.:  dj√Īeyassamt
  2C)   sindstilstande med begreb  (skt.:  caitasikas)

            De mentale kendelser eller genkendelser, skt.:  vidj√Īaptis, og bevidstheder, skt.:  vidj√Īanas, m√• henf√łres til gruppe 2C, sindstilstande med begreb. Disse 3 grupper er  de betingede  (skt.:  samskritas)   dharma’er.
  Hertil kommer de ubetingede   dharma’er  (skt.:  asamskritas - de ubetingede dharma’er er  Dharmadhatu, alayaakasha, verdensrummet  og  Nirvana).
   Dharma’er overs√¶ttes ogs√• som oplevelsernes enkeltdele  i betydningen ‘oplevelser’ for  sanse bevidsthederne, herunder sinds-bevidstheden,    manovidj√Īa√Īa . Som 'oplevelsernes enkeltdele’ overs√¶ttes dharma'erne ogs√• som 'begivenheder' – det at disse 'enkeltheder' opleves    (- de  fysiske  elementer kaldes  ellers specifikt for: bhuta og  mahabhuta - se underelementer, sk√łnt de ogs√• i √łvrigt m√• betegnes som dharma’er).  Forst√•et p√• denne m√•de, betegner  dharma  en enkelt  'begivenhed'  i str√łmmen af oplevelser (skt.:  santana, sindets str√łm gennem tid), hvorved dharma'ernes momentane karakter, skt.:  kŠĻ£aŠĻáekŠĻ£aŠĻáńĀ fremh√¶ves. Man kan s√• diskutere, om  tid er en  dharma, for tid som s√•dan er jo ikke en begivenhed, men str√łmmen af begivenheder og dermed et begreb. Men ‘begrebet tid’ m√• v√¶re en  dharma.
   Forskellen p√• de to betydninger af    dharma  klarer de fleste overs√¶ttere ved at skrive ordet med et lille ‘d’  - n√•r det betyder oplevelsers  begivenhed, og med stort  ‘D’ for 
Buddha’s L√¶re.
 L√¶s ogs√• om:  dhatu - samt om:  dharmadhatu. L√¶s videre om:  santana  og om:  tid.
  L√¶s artiklen: Buddha’s L√¶re hedder Dharma.  L√¶s ogs√• om oplevelsernes enkeltdele og egenskaber  i artiklen:  Hvad er en oplevelse?

  Dharma’er  [8 verdslige -] (skt.):
 ros & skam, gevinst & tab, gl√¶de & smerte, succes & nederlag. Almindeligvis er folk st√¶rkt  tilknyttet disse tilstande eller  oplevelser  i  samsara. Derfor er disse oplevelser vanedannende, skaber  karmaforhindrer  befrielse  og er i det hele taget problematiske. Du b√łr derfor undg√• at blive grebet af tilstandene. L√¶s videre om:  lidelse.  L√¶s artiklen.

Click here to get to the top

  Dharma-beskyttere (skt.):
 se under:  Dharmapala.

  Dharma-chakra (skt.):
 se under:  Dharmahjulet.

  Dharma-dhatu (skt.):
 den generelle betydning er: dimensionernes dimension. Ordret betyder det egentlig  sandhedens omr√•de, sandheden om  [alle] omr√•der. En dharma  betyder en begivenhed, enhed, st√łrrelse eller et element  (i en vis forstand, se ogs√• under:  elementer), som noget s√¶rligt med sin egen karakter, kvalitet, aktivitet og position   (= relation), som kan erkendes som en enkelt enhed, sk√łnt   dharma’en indg√•r som en betinget del af en st√łrre gensidigt betinget helhed, som ogs√• best√•r af andre  dharma’er.  Dhatu  betyder omr√•de. Normalt t√¶lles der 18 dhatus.  Dharma-dhatu  er s√•ledes omr√•det for dhatus og  dharma’erne, og betyder derfor ogs√• grundlaget for alt. P√• denne m√•de er  dharmadhatu  n√¶sten synonymt med   Buddha-naturen, absolut eller ubetinget   Bodhicitta,   Dharmakaya  (en Buddha’s  sande krop) og  Alaya  (sindets rummelighed)Dharmadhatu er dimensionernes dimension, basis for – eller helheden ved – alle dimensioner.   S√•ledes er  dharmadhatu ogs√•  'ikke-dimension'  for at kunne omfatte og indbefatte alle dharma'er, deres dimensionalitet og b√•de deres 'manifestation' og deres 'ikke-manifeste' potentiale. Dharmadhatu omfatter og indbefatter ogs√•  ‘tid' ved   santana, str√łmmen af sind gennem de  bevidste √łjeblikke, og 'ikke-tid' ved de indholdsl√łse mellemrum mellem de bevidste √łjeblikke.   L√¶s mere p√• siden:  Hvad er en oplevelse?
 Vadjradhatu  er en betegnelse fra  Tantra, som groft sagt betyder det samme som  dharmadhatu. Forskellen i udtrykkene ligger i ordet   vadjra, som hentyder til kvaliteten ved en fuldt oplyst, skt.:  samyaksambodhi,   Buddha, hvis bevidsthed er uadskillelig fra  Buddha-tilstanden. Vadjra betyder 'urokkelig, uforg√¶ngelig og alt-gennemtr√¶ngende'  (som symbol i  Dharma'en)  s√• vadjra-dhatu er  'omr√•det'  for en Buddha's sind.    L√¶s artiklen.

 Dharma’ens 5 veje (skt.):
 se under  Fem veje.

  Dharma-guptaka  (skt.):
 en  Vinaya tradition. Den er tilsyneladende en tradition, som udskildte sig fra  Sarvastivada. Denne traditions navn betyder ’de som f√łlger Dharmagupta.’ Desv√¶rre ved vi ikke, hvem Dharmagupta var. De l√¶rde mener, at han levede og underviste i det Vestlige Indien omkring Gujarat.   Angiveligt folder  Dharmaguptaka sig ud for alvor i  Gandhara l√¶ngere mod Nord, men i vore dage findes den kun i √ėstasien.  Det er den eneste Vinaya tradition, som indeholder  Mahayana elementer blandt sine  b√łger. Denne sammenblanding kunne tyde p√•, at traditionen opstod i buddhismens gr√¶nse egne l√¶ngere vest, nord eller nord√łst for Gandhara. Men vi kender ikke den pr√¶cise historie. Det er evident, at  Dharmaguptaka florerede omkring √•r nul i landene omkring Takla Makhan √łrkenen i den nuv√¶rende Xinjiang provins, den mest vestlige del af det nuv√¶rende kinesiske imperium, hvor der dengang var en r√¶kke kongeriger mellem bjergene og √łrkenen. Det er derfor ikke underligt, at denne tradition kom f√łrst til Kina og resten af √ėstasien.  Interessant nok var det en gr√¶sk munk, som bragte traditionen til Kina til at begynde med.
 I vore dage er  Dharmaguptaka is√¶r kendt for sektionen om nonner, fordi den stadig er intakt. Derfor s√łger mange tibetanere, thail√¶ndere og vesterl√¶ndinge denne ordination. Hos b√•de  Mulasarvastivada  og  Theravada er denne sektion g√•et tabt i tidens l√łb.  (Dette kan ske, n√•r transmissionen af en eller anden grund ikke gives videre til n√¶ste generation. Uden egentlig transmission er en s√•dan l√¶re tabt i en buddhistisk forstand, selvom vi stadig har teksterne.)
 Mens  bikshunis
i Vesten accepteres vidt og bredt, har nogle tibetanere sv√¶rt ved at anerkende  transmissionen, fordi den jo ikke er fra Mulasarvastivada. Tilsvarende hos Theravada. I Thailand bliver flere og flere kvinder ordinerede efter  Dharmaguptaka traditionen af kinesiske munke, hvilket thail√¶nderne accepterer som noget godt, men den officielle buddhisme vil ikke kendes ved dem, fordi landets love kun anerkender Theravada, og landets love er blevet blandet sammen med netop denne religi√łse tradition.
 M√•ske er det p√• tide, at overf√łre kvindernes fulde ordination fra  Dharmaguptaka til de to andre transmissioner og inkorporere bikshuni’erne p√• ny. Imidlertid er der aldrig nogen, som har gjort noget lignende. Hidtil har vi kun set Vinaya traditioner udskille sig i Indiens Oldtid fra andre Vinaya transmissioner p√• grund af tolknings uoverensstemmelser i den tidlige  Sangha. Da buddhismen i Asien er domineret af ret konservative kr√¶fter, g√•r denne udvikling meget langsomt, selvom alle kan indse, at der m√• g√łres noget for kvinderne, som √łnsker fuld ordination.
 Bem√¶rk ogs√•, at  Dharmaguptaka er en  sanskrit tradition ligesom Sarvastivada og Mulasarvastivada, i mods√¶tning til Theravada som anvender sproget pali. B√•de sanskrit og pali er i dag s√•kaldte ’d√łde’ sprog, fordi kun de l√¶rde forst√•r disse sprog, mens den levende dagligdags sprogbrug for l√¶ngst er oph√łrt blandt folk i Indien.

 L√¶s mere under:  Vinaya.

Click here to get to the top

  Dharma-hjulet :
 skt.: Dharmachakra, et 8 egret hjul som symbol p√• den 8 foldige vej.  Dharmahjulet er ogs√• symbol p√• de 3 gange, hvor  Buddha Sakyamuni  drejede Dharmahjulet  for f√łrste gang.  Hinayana  blev f√łrste gang pr√¶senteret i  Sarnath  (ved Varanasi)Mahayana p√•  Gribbebjerget  i  Rajgir (i Bihar). Det synes usikkert, hvor  Mantrayana  blev pr√¶senteret f√łrste gang. Nogle mener det var p√• Gribbebjerget.
  Dharmahjulet symboliserer ogs√• Buddha’s tre kroppe (trikaya) og drejer symbolsk modsat af  Livshjulet,  hvorved det neutraliser  de 3 sl√łr. Dharmahjulet, tegnet af Gerard Muguet.Dharmahjulet ser s√•dan her ud:
   I midten af  Dharmahjulet‘s nav ses tre sammenflydende dr√•ber i tre farver, som kaldes for  anandachakra, det frydefulde hjul. Det er anandachakra, som symboliserer  de 3 fart√łjer.

  Dharma-kaya (skt.):
 kroppen af sandhed.  Buddha’ens sind. Buddha's sind er  uforhindretkarakteriseret ved  sit enorme omfang og uendelige dybde samt Buddha's tilstand af   Vidya. Til forskel fra andre mennesker har Buddha uforhindret adgang til disse kvaliteter, selvom alle besidder den selv samme  Buddhanatur, som g√łr uforhindret adgang muligt. Denne forskel kaldes  Buddhatilstanden.  Se under:   Trikaya.

   Dharma-l√¶rer (skt.):
 kan i princippet v√¶re  en hvilken som helst buddhist med   Tilflugt, som har modtaget en autorisation, en fuldmagt eller en licens til at undervise i formel  Dharma  fra en anerkendt  LamaAcharya  eller  Khenpo. Oftest er fuldmagten ikke  nedskrevet som et svendebrev,  hvilket ellers nu i moderne tid med global udfoldelse af  Dharma  kan forekomme √łnskeligt. I stedet er den traditionelle fremgangs m√•de, at   Lama’en eller  Khenpo’en offentligt med vidner til stede udtaler udn√¶vnelsen af   Dharma-l√¶reren, som derfor efterf√łlgende er almindeligt kendt og anerkendt i de lokale buddhistiske samfund. I reglen g√¶lder en s√•dan fuldmagt et n√¶rmere defineret omr√•de i  Dharma’en, for eksempel emnet  Sutra   eller kun dele af  Sutra, for eksempel kun nogle af de akademiske discipliner, eller fuldmagten omhandler emner vedr√łrende   sadhana. En s√•dan fuldmagt kan man ogs√• opn√• som f√łlge af akademiske grader  (Acharya, “magister” og  Pandit, “doktor philosofikus - Dr. Phil.”) efter formel eksamen og udn√¶vnelse fra en  Shedra (et formelt buddhistisk akademisk institut for h√łjere studier). En  Dharma-l√¶rer  er derfor oftest enten en Lama, som kender til  formel meditation   og  sadhana, eller en Lop√łn  (Acharya), som har akademiske kundskaber. Den mest formidable  Dharma-l√¶rer  er naturligvis en  Pandit, som ogs√• er  Mahamudra-mester eller lignende, men s√•danne mennesker er yderst sj√¶ldne, og derfor er de, som findes, kostbare eller v√¶rdifulde for os alle. Nogle  Dharma-l√¶rere besidder en meget begr√¶nset fuldmagt til at undervise, for eksempel kun i emnet  Ng√łndro, enten fordi de kun mestrer dette emne, eller fordi de befinder sig i lande eller p√• steder, hvor der ellers ingen  Dharma-l√¶rere er. Uanset hvor omfattende en  Dharma-l√¶rers fuldmagt er, s√• skal  Dharma-l√¶reren have modtaget  transmission  til emnerne fra sin  Lama  eller sine mestre.

  Dharma-pala (skt.): Mahakala Dordje Bernagtjen, maleri i sort, r√łd og guld.
 Dharma  beskytter, som ogs√• fungerer som  Yidam  for eksempel  Mahakala  (se billedet)Dharmapala-er er  heftige eller vilde  Buddha aspekter. De virker ophidsede, fordi de har forvandlet  klistersindet, skt.:  kleshacitta til visdomsind, skt.:  dj√Īana, mens de fremviser emotionalitetens vilde energi. De beskytter  Bodhicitta, det √•bne sind og hjerte, snarere end institutioner, fast ejendom og formue.  Hvis den h√•befulde aspirant i  Bodhicitta p√• grund af   karma   gribes af st√¶rke lidenskaber  (skt.:  kleshas), er det praktisk at have en beholder til lidenskaben, som forvandler den til visdomsind  (skt.: dj√Īana).  Dharmapala’erne er s√•danne beholdere til at f√• overst√•et st√¶rke  tilknytninger og usunde  (skt.:  akushala)   identiteter. Dharmapala’erne bliver ogs√• kaldt for ‘vrede’ eller ‘ophidsede’ Buddha-aspekter (tib.:  Yidam). Buddha’erne i  Tantra  kan have frygtindgydende former, som derfor kaldes for  heftige eller vilde. At kalde dem for ’vrede,’ er noget misvisende i forhold til dj√Īana. En bes√¶ttelse, forgiftning og begr√¶nsning g√łres s√•ledes til en fordel og et fart√łj til  befrielse  og  oplysning. Det er det almindelige princip indenfor Tantra, at alle  forhindringer bruges som midler til befrielse, hvorved de forvandles fra noget, som er i vejen, til noget, som befordrer.
 Se ogs√• nedenfor:  Dharmarakshasa.

  Dharma-rakshasa (skt.):
 en klasse af  Dharma  beskyttere, som almindeligvis anses for uoplyste, men forpligtede til at beskytte Dharma’en. Det skyldes i reglen et l√łfte, de har givet  Buddha Sakyamuni  eller en  Mahasiddha. N√•r de har visdoms√łjet midt p√• panden, anses de for Buddha-aspekter   (tib.:  Yidam), som er velegnede som praksis til forvandling af st√¶rk negativitet til    dj√Īana, visdomsind.   L√¶s for oven om:  Dharmapala.
 Rakshasa (rńĀkŠĻ£asa); den kvindelige form hedder: rakshasi – er ellers betegnelsen for ’kannibal dj√¶vle’ eller ondsindede v√¶sner, som huserede i fordums tider i skove, bjerge og andre vilde steder. Ofte blandes denne betegnelse sammen med  yaksha, skt.: yakŠĻ£a, en ’j√¶tte,’ som ligeledes er gudelignende v√¶sner med et ambivalent forhold til mennesker. I Oldtidens Indien blev s√•danne vilde v√¶sner undertvunget af  Buddha Sakyamuni. Den mest ber√łmte yaksha er Dzambhala  (skt.:  Vaishravana  - eller Kubera, eller Jambhala. Se billedet)  - Den sorte Vaishravana, tibetansk: Dzambhala. Ukendt fotograf.den Nordlige retnings konge.
Billedet viser den sorte Vaishravana eller Dzambhala på tibetansk, et særligt heftigt aspekt.
Dzambhala har lovet Buddha Sakyamuni at beskytte buddhisternes og klostrenes velf√¶rd. Han er ogs√• kendt som Vaisharavana, skt.: VaiŇõravaŠĻáa , tib.: Namt√łs√© [rnam thos sras; ŗĹĘŗĺ£ŗĹėŗľčŗĹźŗĹľŗŶŗľčŗŶŗĺ≤ŗŶ].  Vaishravana betyder ellers Kubera's s√łn, men dette navn bruges ogs√• for Kubera selv. Traditionelt i f√łr buddhistisk tid i Indien var Dzambhala  deva'ernes bekytter for den nordlige retning af  Meru bjerget, hvor deva'erne bebor toppen, mens   asura'erne bebor bjergets fod og nedre sider. Det var de  fire retningers kongers opgave at beskytte deva'erne mod de misundelige asura'er, som altid pr√łver at f√łre krig mod dem for selv at bem√¶gtige sig Meru bjergets top. I buddhismen forsvinder denne funktion i baggrunden, og kongernes opgave bliver meget mere n√¶rv√¶rende og lokalt orienteret.
 De tre andre konger er i  Buddhadharma'en ikke f√•et den samme betydning som Dzambhala, fordi han netop er blevet symbolet p√• verdslig velf√¶rd og overflod. Dzambhala er ikke blot en  yaksha, men en yaksha konge, som har en stor h√¶r under sig, som han kan befale over. I Danmarks Oldtid var j√¶tterne ogs√• ambivalente, sk√łnt som hovedregel d√¶moniske. I Buddhadharma er disse ’j√¶tter’ og ’kannibal dj√¶vle’ beskyttere, sk√łnt de er uoplyste. De beskytter mod s√•danne natur √•nder, dj√¶vle og ’underjordiske,’ som buddhister m√•tte blive bange for – is√¶r om natten. Dzambhala spiller i denne sammenh√¶ng en s√¶rlig rolle, fordi han var elev af Buddha og afgav sit l√łfte til ham og ikke til en eller anden senere  Lama. Imidlertid ses ham med et tredje √łje p√• panden, hvilket symboliserer  befrielse  og  oplysning, og normalt vil buddhisten forestille sig, at Dzambhala er identisk med vedkommendes Lama. Men folk t√¶nker p√• at f√• verdslig gavn, n√•r de laver Dzambhala  Pudja. Derfor er Dzambhala ikke kun popul√¶r i det tibetanske kultur omr√•de, men i h√łj grad ogs√• hos kineserne.
 Der er flere forskellige Dzambhala’er med hver deres krops farve, hvilke svarer til  Buddha familierne.
 L√¶s ogs√• om:  yakshas;  og om:  rakshasas;  samt om: dj√¶vle. L√¶s ogs√• om  de fire retningers konger;  samt om:  lokapalas.

  Dharma-ta (skt.):
 ordet har to led:  dharma og ta(alle)  dharma’ers natur  (-ta), tib.: tj√ł nyi.
  1)
Dharma  med lille “d” betyder en stor eller lille
         og isolerbar enhed eller begivenhed, som indg√•r i oplevelsernes bestanddele. I reglen hentyder  Dharma  med stort ”D” til  Buddha’s Dharma, hans L√¶re. N√•r man kan omtale en n√¶rmere defineret begivenhed eller enhed i en eller anden sammenh√¶ng, kaldes det for en  dharma p√• sanskrit.  Dharma  betyder ordret sandheden om en ting. Endelsen  -ta  i  dharma-ta betyder natur. Alle isolerbare enheder har den samme natur, karakteriseret ved relativ mangel p√• selvst√¶ndig eksistens, afh√¶ngig af noget andet eller andre, og ved mangel p√• virkelig  stoflighed eller substans.  Dharma’ernes natur,  dharmata  er tomhed  (se under:  sunyata).
  2) Dharma-ta er ligesom '-hed' i udtrykket
         'en-hed'. S√• betydningen er ogs√• denne eller hin dharma's potentiale, sanskrit:  vasana, som kan v√¶re mere omfattende end den umiddelbare oplevelse af en s√•dan dharma.
  3)  Dharmata  er ogs√• betegnelsen p√•

         efter-d√łds   bardo’en.

  Dharmatala  (skt.):
 en indisk prins, som var kendt som hengiven st√łtte for den tidlige  Sangha. Det fort√¶lles, at  Dharmatala efter  Buddha Sakyamun’s  Parinirvana lovede at underst√łtte  hans munke og nonner. Hvilket land han kom fra vides ikke, men det kunne v√¶re ethvert af de lande, hvor Buddha Sakyamuni havde undervist p√• Ganges sletten. Han er n√¶ppe kommet l√¶ngere v√¶k fra, fordi det i s√• fald ville have v√¶ret vanskeligt for ham at st√łtte Sangha'en, som jo endnu kun befandt sig i disse lande, da Buddha d√łde. Is√¶r associeres han med de  16 Arhats. I  Tibet ses han ofte afbildet sammen med  (tib.) Hosang eller  Pu-tai p√• kinesisk, samt de 16 Arhats.

  Dharmodaya  (skt.):
 tib.: tj√ł djung  [chos 'byung],  dharma'ers 'rene' oprindelses sted eller  Dharmadhatu som en ganske s√¶rlig  Mandala. Det er en hentydning til, at dit  sind allerede er en  Buddha's sind – eller dit sinds natur er  Buddhanaturen.
 

Click here to get to the top

  Dhatu (skt.):
 omr√•de eller dimension. Der omtales normalt 18  dhatus, nemlig  de 6 slags sanse genstande  (skt.:  rupas), de 6 slags sanse evner  (skt.:  indriyas) og de 6 sanse bevidstheder  (skt.:  vidj√Īanas). Der er dog ogs√• andet, som kaldes  dhatu, i betydningen et omr√•de for et eller andet.  Se ogs√•:  Dharmadhatudharmaayatanastid  og  elementer.  L√¶s artiklen:  de 5 skandha’er.

  Dhyana (skt.):
 [dhyńĀna];   (tib.: samten; pali: jhana) betyder meditation som  fuldst√¶ndig f√¶rdighed , skt.:  paramita, efter fuldendt tr√¶ning  i dyb meditation, hvor   samadhi  er velkendt og veletableret. Den femte af de   6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder eller fuldkommen-g√łrelser. Mesterskab i  shamatha  og  vipashyana  meditation og / eller den opbyggende, skt.:   utpattikrama,  og fuldendende, skt.:  utpannakrama,  fase ved   sadhana. Der omtales ofte 4  dhyana(skt.: catur-dhyana) i f√łlge  Abhidharma. De karakteriseres som, at
1)  man h√¶ver sig over fysisk opfattet smerte  -
2) man h√¶ver sig over ulykkelige tilstande i sindet  -
3) man hæver sig over behagelige former for

     ophidselse  -
4) man h√¶ver sig over forn√łjelse ved verden

      i almindelighed.
Den detaljerede beskrivelse er således:
 1.
dhyana: det fokuserede  bevidsthedens √łjeblik
       har stadig diskursive tanker med  refleksioner,  fortolkninger,  gl√¶de og behag. Imidlertid t√¶mmes og styres aktiviteten ved √łjeblikkets √•rv√•gne √•ndsn√¶rv√¶r,  (skt.)  smriti, og opm√¶rksomme  koncentration,  s√•  identifikation  og  tilknytning  ikke forekommer.
 2. dhyana:  diskursive tanker er nu oph√łrt af
       sig selv, mens der stadig er gl√¶de og behag. Fordi hovedv√¶gt er flyttet til  'smriti',  stimuleres  den rummelige  bevidsthed  (skt.:   alayavidj√Īana, som opfatter sindets rum  [alaya]  og klarhed  og oplevelsernes elementers  [skt.:  dharmas] position og forhold til hinanden). Herved  oph√łrer  'den indre samtale'  - de diskursive tanke str√łmme, skt.:  vikalpa, stopper.
 3.
  dhyana:  gl√¶den forsvinder fra fokus  - gl√¶den
       forsvinder ikke helt og adeles -  den glider
       i baggrunden.
 4.
dhyana:  behag forsvinder fra  fokus.  Ethvert
       fokus forsvinder ogs√•,  og  'sindet  hviler i sig selv'  - det  vil  sige,  at bevidstheden er klar over sindets √łjeblikkelige eksistens uden at besk√¶ftige sig med sindets oplevelser og uden at bearbejde dem. Al  navngivning, skt.:  namarupa, og mental reaktion er frav√¶rende i   manovidj√Īana.
   Det japanske ord Zen og kinesisk Chan er overs√¶ttelser af  dhyanaDhyana som f√¶rdighed kontrasterer skt.  bhavana (tib.: gom)  som tr√¶ning  - og skt.  sadhana (tib.: drub thab - “praksis”)  som ud√łvelse.
  Indenfor  Theravada regnes der med yderligere 4  dhyanas, som kaldes  arupa dhyanas eller forml√łse  dhyanas, mens de foreg√•ende kaldes for  rupa dhyanas eller samadhi med form.
 Det betegnes ellers om de 4 erkendelser og forklares s√•ledes:
1.)  Ved den f√łrste erkendelse opdager den
       mediterende, at det ikke er genstande, som  karakteriserer oplevelsen, men en uendelig rummelighed i sindet, som igen er karakteriseret ved tomhed, skt.:  sunya.
2.)  Ved den anden erkendelse bliver det klart for
       den mediterende, at rummeligheden ikke har nogen eksistens i sig selv. Hvad der i virkeligheden opleves er uendelig bevidsthed, skt.:  alayavidj√Īana.
3.)  Ved den tredje erkendelse bem√¶rkes, at
       bevidsthed er et  begreb, s√• i virkeligheden opleves der ikke noget virkeligt eksisterende overhovedet.
4.)  Ved den fjerde erkendelse fattes det, at
        ogs√• opfattelse er et begreb, s√• n√•r det begribes og opgives, indtr√¶ffer en tilstand med hverken opfattelse eller ikke-opfattelse.
 Disse arupa  dhyanas svarer til  Tilopa’s 6 instruktioner: undlad at reflektere; undlad et t√¶nke; undlad at forvente; undlad meditation; undlad at analysere og hvil naturligt.
 Det skal igen understreges, at disse kategorier og instruktioner handler om den egentlige  vipashyana, hvor b√•de disciplinen shamatha er mestret, den analytiske vipashyana overst√•et og en virkelig samadhi er indtruffet. N√•r det ikke er tilf√¶ldet, kan man ikke besk√¶ftige sig med dhyanas undtagen som teori. I stedet b√łr man dyrke  bhavana, tr√¶ning i meditation med henblik p√• at blive dygtig til samadhi og at sidde med helt lige ryg, is√¶r i skulder regionen og nakken, mens der slappes mere af i l√¶nden. Helt lige ryg. For at f√• alt dette p√• plads er det n√łdvendigt at modtage instruktion fra en kvalificeret  Dharmal√¶rer.
  L√¶s ogs√• om:  Mahamudra.  L√¶s remsen:  De Seks Fuldst√¶ndige F√¶rdigheder.  L√¶s ogs√• artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Diamant-fart√łjet:
 eller lidt ukorrekt, diamant-vejen -  se under:  Mantrayana.
 

Click here to get to the top

  Direkte erfaring:
 se under:  pratyaksha.

  Disciplin:
 se under:  shila.

  Diskursive tanker:
 - se under:  vikalpa.

. Dj√Īana (skt.):
 (kan ogs√• staves: j√Īana  - tib.: yeshe) betyder ‘sindet, som forst√•r’  - hvilket vil sige  visdomsindet,  lidenskabernes  (skt.:  kleshas)  intuitive kendskab, direkte indsigt i sindets virkem√•de, intuitiv visdom som opst√•r ved   indsigt.  Sindet oplyser sig selv og belyser derved alle oplevelser med  Bodhicitta  (et andet udtryk for visdom,  Pradjna   (tib.: sherab), betyder  Klarhedens Visdom,  sindets iboende, enkle og skarpe skelneevne, som spontant forst√•r hvad, der skal afvikles, og hvad, der skal udvikles). Du vil finde overs√¶ttelser af  Pradj√Īa  (staves ogs√•: Praj√Īa)  som ‘relativ’ visdom, fordi den handler om relationer samt forskelle, og af  Dj√Īana  som ‘transcendent’ visdom i betydningen, at   dualismen overskrides.
 De to slags visdom kan ogs√• forklares ved at Pradj√Īa er sindets iboende klarhed i bevidsthedens √łjeblik, mens   Dj√Īana  er resultatet af denne sindets klarhed i afklaring af de lidenskabelige f√łlelsers intuitive reaktioner p√• indtryk, som opst√•r sammen med indtrykkene og giver bevidstheden,  vidj√Īana, b√•de indhold og fortolkning, hvilket kaldes for de 5 visdomme. Herved manifesterer bevidstheden sig  i skikkelse af disse visdomme, i stedet for  klistha-mano-vidj√Īana. Forst√•et p√• denne m√•de, handler   Dj√Īana  om  den fjerde skandha,  mens Pradj√Īa handler om den femte, bevidsthed.  De 5 visdomme er:
1)   spejl-lignende visdom  (i stedet for vrede)
2)  lighedens  visdom  (i stedet for stolthed)
3)  skarpt-skelnende visdom  (i stedet for beg√¶r)
4)  alt-udf√łrende visdom  (i stedet for misundelse)
5)   alt-gennem-tr√¶ngende visdom  (i stedet for
        forvirring).
 I klassisk sanskrit betyder stavelsen  dj√Īa, det at forst√• noget i en meget generel mening som al slags forst√•else. Det ses for eksempel i udtrykket: sam-dj√Īa, sanskrit navnet for opfattelses skandha’en. Stavelsen indg√•r i flere sammens√¶tninger, som for eksempel dj√Īa-na, visdomsindet – og pra-dj√Īa, klarhedens visdom. Det ses ogs√• i ordet vi-dj√Īa-na, bevidsthed. Det er f√łrst ved Hindu b√łgerne, kaldet Upanishaderne, og i den lidt senere buddhistisk hybrid sanskrit litteratur at stavelsen  dj√Īa f√•r den specifikke betydning, at v√¶re i stand til visdom og indsigt, samt dette potentiales  aktualisering i bevidsthedens √łjeblik, hvorved de s√¶dvanlige tendenser til  samsara  ikke kan dominere sindet eller bevidstheden. B√•de  dj√Īana og pradj√Īa er s√•ledes passive st√łrrelser, mens vidj√Īana er den aktive bevidsthed, som har kimen til visdom i sig (-dj√Īa-), sk√łnt bevidsthed almindeligvis manifesterer det modsatte af visdom. S√• selvom vi generelt m√• opfatte visdommene som passive forst√•elses m√łnstre, mens det er bevidsthederne, som er aktive, ligger der jo noget aktivt i det at forst√•. Visdommene er dog kun aktive i den forstand, at de er fri for samskaras dominans, hvorved bevidsthederne fremst√•r som befriede for s√•dan dominans, samtidigt med at visdommene er det, som fremst√•r i stedet for samsara.
 Der er alts√• grundl√¶ggende noget aktivt over ord med stavelsem  dj√Īa – disse begreber bevirker noget befriende, sk√łnt deres oprindelige betydning kun er noget med forst√•else. Derimod betegner udtryk med stavelsen  vidj en viden, indsigt eller forst√•else i en √¶gte ’passiv’ betydning, nemlig det som er √•rsag til manifestation af visdom – selv n√•r visdommens manifestation netop blot best√•r i, at det s√¶dvanlige samsara ikke opst√•r i bevidsthedens √łjeblik. Dette ses b√•de i ordene  vidj-√Īana, a-vid-ya og  vid-ya. Derfor er de danske ord viden og bevidsthed ganske glimrende overs√¶ttelser. Det gamle danske ord ’vid’ ville have v√¶ret endnu bedre, men nu bruger vi alts√• det tyske fremmedord: bevidsthed p√• almindeligt dansk.
 Det danske ord visdom er lidt problematisk, fordi det ikke er liges√• sn√¶vert og pr√¶cist som de buddhistiske faglige begreber. Derfor m√• vi pr√¶cisere begreberne ved at kalde dem dels visdomsind og dels klarhedens visdom. Ordet visdom er som s√•dan ganske godt, fordi det har samme rod som ‘avidya’ og ‘vidya’ p√• sanskrit.
 L√¶s mere p√• siden:  Om opfattelsen 2, sindets processer, ang√•ende klistersindet og samsara.  L√¶s ogs√•:  Om opfattelsen 4, Tomhedsnaturen , ang√•ende vidomsindet.  L√¶s ogs√• Edward Henning’s  note om begrebet (d)j√Īana eller yeshe p√• tibetansk.

  Dj√Īana-dakini  (skt.):
 visdoms-dakini; se under:  Vadjrayogini.

  Dj√Īeya (skt.):
 tib.: shedj√¶  [shes-bya'i] mentale indtryk,  ordret:  'det der kendes'  [eller genkendes], genstande for viden, b√•de noumenale  (eller mentale)  og f√¶nomenale  (eller fysisk sanseligt opfattedegenstande. Det er ikke sanse-genstande som s√•dan, der menes, men den kvalificerede opfattelse af dem,  deres  bearbejdede og f√łlte form   (af nogle kaldet  'repr√¶sentation'), som den opst√•r i den tredje  skandha.  Ved sansning  (skt.:  sparsa)  opfattes  'form'  (skt.:  rupa),  hvilket er den umiddelbart opfattede  sanse genstand.  Det foreg√•r i den f√łrste skandha.  I den anden skandha, f√łlelses skandha'en, skt.:  vedana,  f√•r denne 'form' tilkendt 'kvalitet' ved at blive opfattet som behagelig, ubehagelig eller ligegyldig. Herefter opst√•r den som en kvalificeret eller 'ladet' form i den tredje skandha som et 'mentalt indtryk.’ Indtrykket er ikke kun ladet med umiddelbar f√łlelse, hvilket kan opfattes som fordom, men det er ogs√• ladet med den instinktive  dualisme, allerede i den f√łrste skandha. S√• selv et ’r√•t’ og relativt ubearbejdet indtryk er allerede ladet med fordom og mening, f√łr det fortolkes for, hvad det mon er for et indtryk. I den tredje skandha er det s√• alle disse  dj√Īeyas, som kendes, genkendes eller f√•r 'navn' i denne proces. Denne 'kendelse' eller ‘genkendelse’ betegnes som  vidj√Īapti,  en  fortolkning af  de 'mentale indtryk,’ som sansningerne skaber i  sindet. B√•de  dj√Īeyas og vidj√Īaptis bliver s√•ledes dele af bevidsthedens indhold i den femte skandha, udover reaktionerne fra den fjerde skandha, skt.:  caitasikas, de ‘aktive’  samskaras.
 Men  dj√Īeyas alene er blot de ’r√•’ sammensatte mentale indtryk, som er resultatet af de f√łrste to skandha’ers bearbejdning af sansning, f√łr der foreg√•r egentlig fortolkning  (vidj√Īapti). Fordi sansning b√•de omfatter, hvad vi i Vesten plejer at ben√¶vne ’fysiske’ sanse genstande,’ og de f√łlelser og tanker, som blev til i det forrige genneml√łb, skt.:  santana, af de 5 skandha’er, s√• kommer  dj√Īeya til b√•de at betyde ’sanse indtryk’ og ’mening,’ n√•r vi bet√¶nker hvilken form en tanke og en f√łlelse har i den anden skandha. Bem√¶rk venligst denne dobbelte betydning. Som ’fysiske sanse indtryk’ hedder det: parinishpanna-dj√Īeyas, mens de mentale ’menings- indtryk’ kaldes:   parikalpita-dj√Īeyas. L√¶s artiklen om:   De fem skandha’er, for at forst√• betydningen af ’mentale sanse indtryk.’ Sl√• ogs√• op under:  santana, k√¶den eller serien af  bevidste √łjeblikke.
   Se ogs√• under  dharma, oplevelsers begivenhed eller bestanddele.  Se ogs√• under:  namarupa.
 

Click here to get to the top

  Dj√¶vel (skt.):
 der er to principielle  dj√¶vle  i Dharma’ens opfattelse af virkeligheden. De kaldes henholdsvis  Mara og  Rahu. P√• grund af  tilknytning  og  identifikation med selv og verden, skt.:  samsara, domineres vi af Mara, selve symbolet p√• denne uvidenhed eller ubevidsthed, skt.:  avidya, om sindets natur og virksomhed. Selve tilstanden af s√•dan uvidenhed eller ubevidsthed er indbildning, skt.:  moha, som symboliseres ved Rahu, den m√łrke planet eller form√łrkelse, som f√łles som forvirring. Det er denne mangel p√•  indsigt og tilstanden af forvirring, som virker  dj√¶velsk ved sin hensynsl√łse selvoptagethed og selvbekr√¶ftende  ondskab mod alt og alle. (Heldigvis indeholder vi mennesker ogs√• sociale evner og anl√¶g for forst√•else.)
 I buddhismens lange historie er der tilkommet flere klassificeringer af alverdens  dj√¶vle fra b√•de Indien og  Tibet  og al deres dj√¶velskab, som imidlertid alle anses for underordnede enten  Mara  eller   Rahu. Disse sekund√¶re  dj√¶vle  optr√¶der og beskrives i forbindelse med forskellige  sadhanas  med deres tilh√łrende manualer, som blandt meget andet ogs√• betvinger s√•danne   dj√¶vle ved fred, ved tvang eller ved magisk at sl√• dem ihjel. Disse gamle klassificeringer er ret omfattende og ikke helt sammenh√¶ngende. Der er to hoved grupper.  Dj√¶vle fra Indien og dem fra Tibet.
Machig Labdr√łn, statue fra Bhutan. Mchigma var den ber√łmte stifter af Tj√łd traditionen i Tibet og arvtager af Padampa Sangdje's Mahamudra transmission. Ukendt kunstner.  Machig Labdr√łn  (se billedet) giver den bedste tibetanske beskrivelse af  dj√¶vle  i sin selvbiografi. Hun rubricerer dem som udstr√•linger eller projektioner  (skt.:  asravas) af sindets egne lidenskaber   (skt.:  kleshas) og som milj√ł baserede  dj√¶vle. Disse sidste kaldes  lha-dr√¶. De er guddommelige  (lha), n√•r de gavner os, og dj√¶velske  (dr√¶), n√•r de skader os. Det danske bolig marked er et godt eksempel, men det g√¶lder ogs√• den helt rigtige m√¶ngde regn for bonden, i stedet for for meget eller for lidt, og s√• videre. Aktiemarkedet, krig, held og √¶gteskab er lige s√• gode eksempler, hvor usynlige kr√¶fter bestemmer over vores livs betingelser og √•rsager til  lykke og  lidelse.
  Der er s√•ledes ikke en absolut  dj√¶vel, som man kan f√• indtryk af fra  Abrahams religioner, alts√• den inkarnerede ondskab. Dj√¶velskab i  Buddhadharma er altid relativ, skt.:  samvriti. Alligevel kan man godt sammenligne Satan og Mara, for til syvende og sidst handler de begge om misforst√•else af hvad, der er  gavn, som derfor i stedet skaber  skade for b√•de selv og andre. Satan betyder fristeren, og det er jo ogs√• Mara’s kunst, selvom han i hovedsagen symboliserer  tilknytning  og  identifikation. Biblen beskriver ikke Satan som tilknytning direkte, selvom man nok godt kunne aflede en s√•dan betydning.
 Machik Labdr√łn skriver, at hvad som helst, som forhindrer  befrielse, er  dj√¶vle. Forst√•et p√• denne m√•de opremser hun f√łlgende typer af 
       tilknytningens dj√¶vle  (maras):
1.)  de sp√¶rrende  dj√¶vle  er sansningerne, fordi vi
       ved tilknytning til dem ikke genkender 
       Buddhanaturen.
2.)  de ikke-sp√¶rrende dj√¶vle er  begreberne, som
        ved tilknytning til dem for√•rsager misforst√•else og usunde, skt.:  akushala, handlinger. Begrebs dannelsen forhindrer den umiddelbare erkendelse af tomhedsnaturen, skt.:  sunyata. De kaldes ikke-sp√¶rrende, fordi de blot er mentale, s√• de fylder ikke
        noget fysisk.
3.)  opl√łftethedens dj√¶vle er tilknytning til gl√¶den
       ved succes og  siddhis. En s√•dan selv
       bekr√¶ftende gl√¶de er en forhindring for  indsigt
       i manglen p√• tohed eller  dualisme i alle 
       oplevelser.
4.)  overlegenhedens dj√¶vle er den grundl√¶ggende
      tilknytning for de tre andre, fordi den opdyrker og foreviger Selvets illusion, skt.:  anatman. Selvets illusion overskygger sindets medf√łdte og iboende klarhedens visdom, skt.:  pradj√Īa. S√• n√•r der er tilknytning til sig selv, er der ogs√•  dj√¶vle.
 De sp√¶rrende og de ikke-sp√¶rrende  dj√¶vle har med √•rsagen til lidelse at g√łre, den anden  √Üdle Sandhed. Overlegenhedens  dj√¶vel har med vejen til oplysningen at g√łre, den fjerde √Üdle Sandhed. Opl√łftethedens  dj√¶vel har med resultatet at g√łre, den tredje √Üdle Sandhed. N√•r man endnu ikke har opn√•et  Bodhisatva trinnene, skt.:  bhumis, har man ikke kapacitet til at modst√• de sp√¶rrende og ikke-sp√¶rrende  dj√¶vle. N√•r bhumi’erne n√•s, vil man ogs√• v√¶re i stand til at opgive tilknytningen til disse to slags  dj√¶vle, hvorved de forsvinder. Derimod er gl√¶den og selvbevidstheden det, som opgiver, skriver Machikma, s√• dem slipper man aldrig af med, men deres bes√¶ttelse eller dominans eller folks grebethed forsvinder ved direkte erkendelse, skt.:  pratyaksha.
 L√¶s ogs√• om:  Mara;  og om:  Rahu.  L√¶s videre om:  rakshasas;  og om:  yakshas.  L√¶s ogs√• om:  Dharma-rakshasas. L√¶s videre om:  forhindringer.

  DohńĀ (skt.):
 en yogisk sang og melodi med en gammel tradition bag sig. Den stammer fra de 84  Mahasiddha’erSaraha’s og  Milarepa’s  dohas er nogle af de mest ber√łmte.

  Dokham (tib.):
 en samlet betegnelse for de to tibetanske omr√•der  Amdo  og  Kham. Disse to omr√•der har mere til f√¶lles, end de har med resten af de tibetanske lande og nationer.
 Engang var der flere kongeriger og selvstyrende stammer i disse omr√•der. De mest kendte er  Derge,  Golok, Lithang, Bathang og Chamdo, men der var mange flere. Fra tid til anden dominerede nogle lande de andre, og nu og da var  Tibets konger i  √ú-Tsang, mongolerne eller kineserne de dominerende magter. Men for det meste passede de bare sig selv og styrede ogs√• sig selv.

  Dordje (tib.):
 (skt.: vadjra) betyder:  kongestenen, se under:  vadjra.

  Dordje Tjang (tib.):
 se under:  Vadjradhara.

  Dordje lop√łn (tib.):
 se under:  Vadjracharya

  Dordje Naldjorma (tib.):
 se under:  Vadjrayogini.

  Dosa  (skt.):
 kaldes ogs√•:  dvesha; afsky eller vrede.
Se under:  afsky; samt under:  klesha.

  Drenpa (tib.):
 v√•gent n√¶rv√¶r, bevidst rummelig opm√¶rksomhed i det  bevidste √łjeblik, se under:  smriti

  Drikung Kadjy (tib.):
 en af de 8 senere  Kadjy  skoler. At de er senere betyder, at de stammer fra  Gampopa’s  elev  Pagmodupa, i stedet for direkte fra Gampopa.

  Drukpa Kadjy (tib.):
 en af de 8 senere  Kadjy  skoler. At de er senere betyder, at de stammer fra  Gampopa’s elev  Pagmodrupa, i stedet for direkte fra Gampopa.

  Dr√łmmeyoga:
 tib.: milam, se under:  Naropas 6 doktriner.

  Dualisme :
   skt.:  dvaya, tohed eller par; det at skelne mellem subjekt og objekt. Se under:  abhuta parika  - se ogs√• under:  avidya.

  Duhkha  (skt.):
 [duŠł•kha]; se under:  lidelse.

  Dupseng Rinpotje  (tib.):
 se under:  https://dupseng.org/about/dupseng-rinpoche/.

  Dyder:
 eller gode medmenneskelige kvaliteter og talenter –  se under:  punya.

  Dvaya (skt.):
 dualisme,  tohed eller par; det at skelne mellem subjekt og objekt. Se under:  abhuta parika  - se ogs√• under:  avidya.

  Dvesha  (skt.):
 kaldes ogs√•:  dosa; afsky eller modvilje.
Se under:  afsky; samt under:  klesha.

  Dzambhala  (skt.):
 se under:  Dharmarakshasa.

  Dzogtjen (tib.):
 eller Dzogchen  (skt: Maha-Ati  eller  Mahasamdhi eller  Mahasandhi)  betyder ‘Den Store Fuldkommenhed’. Et sammensat meditations system med tilh√łrende helheds anskuelse ligesom  Mahamudra  (tib.: tjagtjen). Det er is√¶r anvendt af  Nyingma  traditionen, men er ogs√• vidt udbredt i  Kadjy  institutionerne.  Der findes ogs√• en  B√∂npo  transmission  (uden  Buddha).
 Ganske s√¶rlige  sadhanas findes forbundet med  Dzogtjen, som ikke findes i andre traditioner, sk√łnt anskuelsen f√łlger den almindelige  Pradj√Īaparamita, som f√łlges af mange forskellige skoler indenfor  Buddha’s Dharma. Almindeligvis laver man ogs√•  ng√łndro  sadhana f√łr den egentlige  Dzogtjen p√•begyndes.

  Dzogrim (tib.):
 fuldendende fase, se under   utpannakrama.

  D√¶mon:
 se under:  dj√¶vel.

  D√łden:
 se under:  Bardo.   L√¶s ogs√• om:  genf√łdsel.
 L√¶s ogs√• om hjerned√łden p√• dette link.

  D√•b:
 er en meget kristen tradition. Der findes ikke noget tilsvarende i  Buddhadharma. Men i stedet s√łger eller 'tager' man  tilflugt i de  Tre √Üdelsten.

 

Click here to get to the top

 

Klik her for den næste side
Klik her for den næste side

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

D

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

 

 

D

 

 

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk