Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

F

 

  Fanden:
 se under:  djævel.

  Feltet for goder og fortjeneste  (merit):
 ved  sadhana indenfor både  Sutra  og  Tantra  forestiller man sig et felt af  Buddha’er  og  Bodhisatva’er samt nogle gange også forskellige historiske  Lama’er. Buddha’erne kan også være  Yidam former eller fremrangende  Mahasatva’er som Tilflugtstræ, et tangkha maleri med få repræsentanter for  de 3 Ædelsten og de 3 Rødder. Nederst nogle ganske få mennesker og dyr, som repræsenterer de sansende væsner.for eksempel  Avalokiteshvara.
Tilflugtstræ, et tangkha maleri med få repræsentanter for  de 3 Ædelsten og de 3 Rødder. Det er det ene felt for goder og fortjeneste. Nederst nogle ganske få mennesker og dyr, som repræsenterer de sansende væsner. Det er det andet felt for goder og fortjeneste.
Dette felt forestilles i himmel rummet lige foran en selv, og er det ene eksempel på et felt for goder og fortjeneste. Ved at forholde sig under meditationen til disse forestillede Buddha’er og så videre som eksempel og symbol på dels ens egen iboende  Buddhanatur, dels en repræsentation af fortidens, nutidens og fremtidens Buddha’er og så videre  - vil man modtage transmissionens  velsignelse, lære at give slip på  tilknytning og vænne sig til at besidde Buddhanatur  - hvorved man samler på goder og fortjeneste, skt.:  punya.
 Den anden slags felt for goder og fortjeneste er lige omkring os, når vi mediterer på omtalte måde for oven. Her befinder alle de  sansende væsner sig nemlig, vil vi forestille os, og de udfører den samme meditation som os. Tæt på og omkring os er alle vores kære og venner, foran vores fjender og så i øvrigt alle andre rundt omkring i alle retninger. Ligesom os selv er alle disse  sansende væsner travlt optaget af, at udføre meditationen helt perfekt og med fremragende  Bodhicitta, uanset hvordan vi ellers plejer at opfatte dem. Ved på denne måde at få alle med på forskelsløs Bodhicitta, giver du dem fred og anerkendelse som sansende væsner på samme niveau som dig selv i en erkendelse af, at også de søger at opnå ubetinget  lykke og samtidigt at undgå  lidelse(Også dine fjender og dem, som du ikke kan lide, har potentiale til Bodhicitta, selvom de ikke lige nu er i gang med at udvikle det. Måske forekommer det, at de aldrig vil komme til at end sige prøve på det, men det er ikke pointen her. Du behandler dem som om de også er dine venner og som om, at også de søger  Nirvana. Sådan skaber du en helt anden fortælling, end den som du plejer at udvikle om dine medmennesker og alverdens dyr og væsner af enhver slags.)  Så herved tager du alle andre med ombord på dit eget fartøj til  befrielse og  oplysning. Herved samler du en helts samling af goder og fortjeneste, skt.: punya.
 Disse to  felter for goder og fortjeneste forestiller man sig både under  ngøndro sadhana og Yidam sadhana. Også ved diverse  Pudja’er under Sutra klassen har vi de to felter.
 Også ved  lodjung praksis har vi de to felter, når vi forestiller os en Buddha eller Lama ovenpå vores hoveder, mens alle andre har en Avalokitesvara, som følger dem svævende over deres hoveder. Også her samles der stor godhed og fortjeneste, skt.: punya.
Læs også artiklen om  buddhistisk meditaion. Samt også  Shamar Rinpotje’s artikel:   4 grundlag for ‘mindfulness’   (vågent nærvær, skt.: smriti).

. Fem veje:
 (Dharma’ens  5 veje  - skt.: pañca marga; tib.:  lam-ñga)
 1)   opbygnings- eller samlings vejen (skt.: sambhara
       -marga;  der samles to slags samling:
      for det første gode menneskelige kvaliteter 
       eller  dyder  [skt.:  punya] opdyrkes, udvikles og gøres
      til en  vane, skt.: samskara,
      og for det andet samles der på  erfaringer om de to slags
      visdom,  pradjña  og  djñana).
 2) forberedelses- eller anvendelses vejen
      (skt.:  prayoga-marga;  tilegnelse af læreprocessen og
      tilvænning til Dharma’en, både hvad  angår
       anskuelse og udførelse).
 3) indsigts vejen (skt.:  darshan-marga;  indsigt som
       følge af  samadhi  og eftersynet i  vipashyana - denne
       udviklings proces svarer til opnåelse af den første  bhumi)
 4) meditations vejen (skt.:  bhavana-marga;  vejen til
       fuldstændig færdighed eller mesterskab, sanskrit:
       dhyana  - denne udviklings  proces svarer til
         opnåelse af 2. til og med 7. bhumi).
 5) vejen, hvor der ikke er mere at lære. Det vil sige
      den fulde modning af   pradjña  og   upaya
      svarende til de sidste 3  Bodhisatva trin  (ud af 10
        niveauer, skt.: bhumis
)
.
I Dharma litteraturen henvises der også til Dharma’ens  fire  veje. De er de samme som de fem veje - blot uden den femte.
  Læs også om:  Oplysningens 37 faktorer.
Læs også artiklen:  De 6 fuldstændige færdigheder.   

. 35 Buddha’er (skt.):
 disse 35  Buddha’er er fra forskellige verdener og epoker, nogle af dem er stadig til stede. De beskrives i:  Arya Triskandham Nama Mahayana Sutra,  hvilket betyder  Mahayana  Sutra’en  om De 3 Hobe. De 3 hobe er:
35 Buddhaer - tangkha maleri i guld og rødt..  1)  hyldest til de
       35 Buddha’er,
 2)  fortrydelse
       over sine egne forvoldte
skader, som       man nu erkender, at man helst havde været       foruden, og derfor ikke vil gentage i fremtiden,
 3)  tilegnelse af
       egne dyder, skt.: punya,
til andres
gavn.

   Billedet viser de 35
    Buddhaer

Det er netop punya, de gode medmenneskelige kvaliteter og velvillige vaner eller dyder, som man ophober  på 3 forskellige måder ved de 35 Buddha’er.
  Sutra’en  bruges som  ngøndro  sadhana  i  Bodhi PathShamar Rinpotjes internationale netværk af lægmands centre i verden. Ellers bruges denne Sutra generelt i Buddha’s Dharma som sadhana for at rense sig for brud på – og for at genetablere –  Bodhisatva løfter – i deres oprindelige hensigt og renhed.
 Bokar Rinpotje forklarer, at der engang var en flok på 35 Mahayana munke, som plejede at leve sammen. En dag, da de var ud at tigge, kom de ved et uheld til at forårsage et barns død. I deres iver for at gøre noget godt ved noget skidt, henvendte de sig til   Buddha Sakyamuni. Hvad kunne være remediet for den slags ulykker? Buddha Sakyamuni erklærede derpå Mahayana Sutra’en om De 3 Hobe. Det siges, at da Buddha talte, strømmede der intense mangefarvede lys ud af hans krop, som samlede sig i himmel rummet omkring Buddha og blev til de øvrige 34 Buddha’er. De 35 munke bøjede sig da for denne forsamling, tillagde sig  Bodhicitta holdningen og søgte tilflugt hos de 35 Buddha’er. De fortrød deres skadelige handlinger og holdninger og opnåede herved de første Bodhisatva trin, skt.:  bhumi’er.
  I Bodhi Path netværket bruger man en oversættelse på engelsk af Tina Draszczyk og Karin Waibl, hvor den tibetanske tekst er blevet redigeret af Shamar Rinpotje med diverse tilføjelser med henblik på  Vadjrasatva meditation  og  Mandala ofring. Selve Sutra teksten bruges i øvrigt også både til  glidefalds praksis og  Guruyoga. Bogen findes via Bodhi Path centrene eller fra Bird of Paradise Press i USA.
 Bokar Rinpotje har skrevet ‘Le Voeu de Bodhisattva’  en bog om Bodhisatva løfter, hvor Sutra’en er tilføjet på tibetansk med billeder af de 35 Buddha’er og en fransk oversættelse af teksten. Der er desuden et essay om  lodjung.

. Fire adelsmærker på rigtig
 anskuelse:
  er, at
  1)   al sammensat tilværelse er forgængelig, og
  2)  al  forvrænget  opfattelse er   lidelse, og
  3) alting er  sunya, tomt (for substantialitet) og

       savner  egen-natur (=enestående selv-stændighed,
        uafhængighed af omstændigheder, se under:  sunyata),
  4)  Nirvana  (frigørelsen og oplysningen) er den sande

        fred. Det kaldes også for: de 4 segl, de 4
         anskuelser og de 4 axiomer.

  Fire Dhyanas  (skt.):
 
se under:  dhyana.

  Fire erkendelser:
 se under:  dhyana.

  Fire fejl:
 sindets virkelige natur  genkendes ikke umiddelbart, fordi:
 1)  sindet er  for tæt på, ligesom vi ikke
        kan se vores eget ansigt -
 2)  sindet er  for omfattende til at vi kan

        overskue sindets omfang  -
 3)  det er  for nemt, for vi skal ikke rejse langt
        væk for at genkende det eller lære en hel masse først, vi skal blot hvile i det ubearbejdede og  uforhindrede  sind, som hele tiden er til stede.  Dette oprindelige, medfødte og uskabte sind er baggrund og basis for det hårdt arbejdende sind, der sanser, tænker, føler og bevirker handling. Sindets uforhindrede rummelighed og klarhed opdages, når sindet falder til ro i  samadhismriti og opmærksomt fokus ved  shamatha meditation. Sindets  naturlige oprindelighed viser sig da helt tydeligt i de efterfølgende 2 faser af  vipashyana meditation.
 4)  oplysningen er  for fremragende, for det

       umådelige potentiale ved at blive til en   Buddha  svarer slet ikke til vores sædvanlige snævertsynede tænkemåde og  forvrængede opfattelser.

.  Fire grænseløse:
1)   ubegrænset (ubetinget) medfølelse,  karuna,
2)  ubegrænset (ubetinget) kærlighed,  maitri,
3)  ubegrænset (ubetinget) glæde,  mudita, og
4)  ubegrænset (ubetinget) ligelighed (ligevægt
       og forståelse for alles lighed),  upeksha. Se også  4  Brahmaviharas.  .

  Fire kræfter:
1)   kraften ved at fortryde negative handlinger,
2)  kraften ved at bero på støtte  (fra  Tilflugten

       [De 3 Ædelsten] -  Bodhicitta  eller sadhana
      -  meditativ praksis),
3)  kraften ved at anvende modgift, og
4)  kraften ved beslutning om ikke at gentage

        sine negative handlinger.

Click here to get to the top 
 .

  Fire overvejelser :
 er de forberedende (tib.:  ngøndro) refleksioner, som retter opmærksomheden mod  Dharma  i forbindelse med  Mahamudra i følge traditionen fra  Gampopa. De 4 indgår i de fleste  sadhanas begyndelse sammen med  Tilflugt. Desuden anvendes  de 4 overvejelser  før den særlige  ngøndro’s 4 discipliner. Som sådan kaldes de 4 overvejelser for den almindelige  ngøndro. De 4 er:
Amitabha Buddha fra Java 8 - 9 århundrede. 1)  den kostbare menneske krop
       er ganske særligt værdifuld, fordi de andre  sansende væsner i de andre inkarnations former udenfor menneskenes verden:  enten har det for godt  - eller for dårligt -  eller mangler forstand til at nå befrielse og oplysning   (Nirvana).  Kun mennesker har tilsyneladende den rette blanding af gode og dårlige tilstande i livet, som de  kan forholde sig til og overkomme. De er almindeligvis også udstyret med tilstrækkelig forstand, som jo  kan bruges, og evne til  maitri, venskabets kærlighed samt evne til  karuna, indlevelsens medfølelse, som faktisk  kan anvendes, opdyrkes, udviddes og mestres gennem hele livet ved at forholde sig til andre sansende væsner med  Bodhicitta. Når vi retter opmærksomheden mod  Dharma, værdsætter og virkeliggør vi kroppens potentiale som et velegnet fartøj til befrielse og oplysning  (Nirvana), samt som bolig for en Buddha.
forgængelighed visne blade. Fotograf ukendt.  2) forgængeligheden  i livet og
         verden sprænger alle håb i småstykker om at kunne vedblive med at nyde de forhold, som vi ellers plejer at sætte pris på, og som vi almindeligvis søger at fastholde og berige. Forgængeligheden karakteriserer alle forhold og gør alt til midlertidige forbigående begivenheder.
Til slut sætter døden punktum for hele det livs historie. Hæng dig derfor ikke i de forgængelige forhold, men giv slip på dem og ret opmærksomheden mod 
Dharma. Dharma  virker som en modgift mod dødens - og reinkarnations  - opløsende og ødelæggende processer (tib.:  bardo), som ellers foreviger de  tre slør. Når  Dharma  er blevet til   vane og begreb,  kan du virkelig værdsætte nu’et i nutiden og   bevidsthedens øjeblik, som opfatter og kan overskride forgængeligheden.
  3)  karma   strømmer som en flod igennem livet
        og skyller os rundt hid og did.   Karma bestemmer  alt for meget i livet ved at manifestere  årsager og betingelser  til begivenheder, som måske nok er resultat af både vores konkrete fortid og de tidligere livs handlinger, men som manifesterer sig tilsyneladende tilfældigt og kun forudsigeligt for en afbrændingsforbudastrolog. Hvordan kan vi tage ansvar for handlinger, som vi ikke er vidende om, at vi engang har udført? Handlinger, som synes at være udført af nogle helt andre personer, nemlig de ganske anderledes personer, som du var i dine tidligere liv. Du har selv bevæget dig væk fra disse tidligere tilstande i dine tidligere liv, og alligevel indhentes du nu af følgevirkningerne. Du kan derfor ikke siges at være personlig ansvarlig for din  karma, men du er ligesom alle andre simpelthen samspilsramt. Så vores valg og bestræbelser indskrænkes og kanaliseres i ofte ugunstige retninger. Ved at rette opmærksomheden i retning af Dharma, skabes der meget god og befordrende  karma samtidigt med, at den skadelige og dårlige  karma udsættes og ultimativt bringes helt til ophør   (skt.:  nirodha) på grund af Dharma.
  4)  Samsara  er i det store perspektiv
        utilfredsstillende, og selv den lykke, som man måtte finde i  samsara, varer ikke ved. Ofte ender det gode liv med at blive råddent.  Samsara  betyder at gå Påbuds skilt rundkørsel.rundt i cirkler. Selvom alle søger lykken og ønsker at udngå lidelse, er elendighed alligevel resultatet og lykken, som er betinget af  samsara, er flygtig og omskiftelig. Fejl og mangler i småt og stort karakteriserer  samsara. Verden er i en tilstand af konstant undergang og forvandling. Ved at vende opmærksomheden i retning af  Dharma, som er den virkelige kilde til lykken, kan man både overstå og leve med  samsara’s utilstrækkelighed og utilfredsstillende natur. Den varige lykke findes kun, når man opgiver  samsara. Man kan opgive  samsara formelt ved at blive munk,  bikshu, eller nonne,  bikshuni, men i vore dage er det meget svært at leve på den måde. Man kan dog også ganske enkelt og simpelt give slip på tilknytning og identifikation med  samsara - det er der sådan set ikke nødvendigvis noget formelt ved. Rent praktisk bliver man dog først i stand til det, når man opnår den meditative trance,  samadhi, hvad enten man holder løfter eller ej. I en tilstand af   samadhi  klistrer emotionaliteten ikke, så det er nemt at give slip på  kleshacitta, når den yogiske trance er etableret.  Samadhi  løser dog ikke op for   avidya.

Click here to get to the top
 

  Fire ædle sandheder:
 skt.: catur-arya-satyani;
  1)   alt fører til  lidelse  (eller elendighed - før eller siden),
         skt.:  duhkha.
  2)  Det er der en enkelt årsag til, nemlig uvidenhed
         og ubevidsthed, skt.:  avidya.
  3)  Lidelsens ophør, skt.:  nirodha, der findes en 
         tilstand helt uden lidelse.  Den
         kaldes  for  Buddhatilstanden.
  4)  Der findes en vej til den tilstand, skt.:
        Bodhi-marga, vejen til oplysning.
I udtrykket de 
fire ædle sandheder lægger visse kommentatorer vægt på, at sandhederne ikke i sig selv er specielt ophøjede eller forfinede. Hvad ophøjet kan der for eksempel være ved  lidelse  og lidelsernes årsag? Derimod virker de fire sandheder ophøjende og forfinende på de, som praktiserer dem og forstår, hvad de betyder. Men hermed er de fire ædle sandheder jo så også faktisk ophøjede, når de kan have en sådan virkning på folk. Selv lidelse kan virke forfinende og ophøjende, hvis ens egen lidelse bringer opmærksomheden og det  vågne nærvær til at erkende den første og den anden ædle sandhed. Hvis tilsvarende en sådan erkendelse fører til, at man anvender den fjerde ædle sandhed til at overvinde al lidelse, så kan vel selv  oplevelse af lidelse trods alt også betegnes som ophøjet, selvom det bestemt ikke er noget forfinet ved at lide, hverken eksistentiel lidelse, lidelse ved forandring eller ved smerte. Så igen kan man således mene, at det ikke er de fire ædle sandheder som sådan, som er ophøjede, men det er de, som træner og indser  Buddhadharma, som bliver ophøjede og forfinede ved deres engagement.
 Læs artiklen.

  Forhindringer :
 (skt.: nivarana - tib.: geg)   - indre forvrænget opfattelse  Gris, hane og slange symboliserer avidya, dosa og lobha.[skt:  avidya, uvidenhed],  begær, skt.:  lobha, og afsky, skt.:  dosa, er  de primære forhindringer  for  befrielse. Se mere under:  klesha. De sekundære forhindringer er  de 3 slør. I øvrigt betegner forhindringer  de 5 dårlige kvaliteter eller udyder  (gl. dansk: lyder), som  forvrænger  sindet, forhindrer  indsigt og afholder meditatøren fra at indgå i  samadhi:
1)  tilknytning, føle sig tung og ophidselse
2)  modvilje eller ondsind
3)  dovenskab, kedsomhed, søvnighed og sløvhed, 
4)  rastløshed og fortrydelse, 
5)  tvivl eller usikkerhed om sandhed, virkelighed og

      vigtighed.
 
  De 5 forhindringer må fjernes, før man kan opnå  dhyana  som  fuldstændig færdighed.
 (Bemærk, at psykiske traumer kan forhindre samadhi i at indtræffe ved både ophidselse [1] og sløvhed  [3], fordi hjertet er dybt såret eksistentielt. I så fald er psykoterapi påkrævet, som helst skal udføres af en professionel klinisk psykolog eller en psykoterapeut med lignende professionel ekspertise. Det kan være en hypnotisør eller en psykoanalytiker, men de bør have tilstrækkelig professionel baggrund og indsigt.)
 Shamar Rinpotje skriver i sin artikel:
7 on meditation:    Forhindringerne for meditation modvirkes således:
1)   ophidselse - overvej forgængelighed  (samsara)
2) 
fortrydelse  - giv slip på det; du kan alligevel ikke
      lave om på fortiden
3)  man føler sig tung - overvej  De 3 Ædelsten's
      kvaliteter
4)  kedsomhed  - opmuntring til sig selv og fortsat
      anstrengelse
5)  tvivl - fokus og fortsat træning
6)  ondsind - kærlig velvilje, skt.:  maitri
7)  tilknytning - overvej  karma
8)  søvnighed - visualisér en efterårs himmels røde lys
      ved solnedgang. Desuden findes der:
   De særlige  forhindringer for  shamatha
og  vipashyana, som forhindrer fremskridt og befrielse:
1)   engagementHinayana fremfor  Mahayana
2)  ydre forstyrrelser ved sanse nydelser og
      de 8 verdslige dharma'er
3)   indre forstyrrelser ved ophidselse og kedsomhed
      samt ved tilknytning til fred i sindet
      [altså tilknytning til  samadhi’s fred og lykke]
4)  forstyrrelse ved tilknytning til  mirakuløse evner
     (siddhi)
5)  forstyrrelse ved en uoplyst selvopfattelses negative
      sindstilstand
. Den opstår, når man kun dyrker
      shamatha og samadhi uden vipashyana. Opnår man en dyb samadhi uden vipashyana, kan man genfødes i de formløse verdener, når man dør, hvilket vil være en misforståelse og  forhindring for  befrielse, skønt en lykkelig tilstand, som varer meget længe (se under: triloka).
  Generelt er forhindringerne for meditation ophidselse og sløvhed. Remediet er generelt at dyrke årvågent åndsnærvær, skt.:  smriti, og huske på Dharma'ens forskellige pointer, hvorved man kan hæve sig over forstyrrelserne.
  Læs Shamar Rinpotje’s artikel:  De 4 grundlag for årvågent åndsnærvær, hvor emnet sættes i sammenhæng med træning i  smriti og  shamatha.

  Forskolen:
 se under:  Ngøndro.

  Fortjeneste:
 se under:  punya.

  Fortolkning:
 - der sker en ubevidst eller før-bevidst fortolkning af oplevelserne ved  avidya,  som gennemtrænger alt  også  rupa skandha. En tilsvarende ubevidst fortolkning sker i anden og tredje   skandha, hvor sansning bedømmes, vurderes, kendes eller genkendes med hensyn til form og indhold samt  værdi, virkelighed og vigtighed. Denne fortolkning eller  forvrængning  fortolkes derpå i  samskara  skandha med hensyn til fortidens erfaringer og  øjeblikkelig lidenskab  (skt.:  klesha). Denne før-bevidste fortolkning i samskara skandha betegnes som mentale reaktionerAvalokiteswara, koreansk statue. Fotograf ukendt..  Når man bevidst fortolker noget, er det en kortere eller længere varende proces, hvor der  reflekteres  over emnet, ved at sende det på mange gennemløb  (skt.:  santana) igennem de 5 skandha'er. En bevidst fortolkning beror ikke blot på  manovidjñana,  sinds-bevidstheden eller forstanden, men i lige så høj grad på  behandlingen og bearbejdningen af  refleksionen  i de 4 første skandha'er ved de mange gennemløb. Det er ved fortolkningens mange gennemløb  af de 5 skandha'er,  at manovidjñana  får noget at tænke over.
  I princippet er enhver  fortolkning  forkert, forvrængende og misvisende.  Fortolkning bliver til en fordom, fordi  fortolkningen  altid er noget andet end det fortolkede. Når man jo  imidlertid  befinder sig i   samsara, hvilket i sig selv er resultatet af fortolket fordom, så kan  Buddha’s Dharma  bruges som en medicin mod samsara,  som en fordom  til at overstå  fordomme med. Når så  Nirvana opnås,  er der ikke længere brug for Dharma,  ligesom der ikke længere er brug for medicin, når man er blevet rask og  sund. 
  Hvordan  forholder  man  sig  så  til  fortolkningernes fordomme?  Det gør man ved korrekt analyse,  (skt.)  samyak  samkalpa,  det andet punkt på  den 8 foldige vej.  Det første punkt er naturligvis  (skt.samyak drishti, fuldstændig anskuelse (ordret: syn), hvilket vil sige  fortolkning. Anskuelse er noget andet end det anskuede.  Enhver fortolkning ophæves af  (skt.)  pratyaksha, direkte erfaring  og  (skt.)  pramana,  gyldig erkendelse  af:  (skt.)  anatman,  manglen på et egentligt 'Selv',  og af:  sunyata, altings mangel på essens og  stoflighed,  samt basis for  Bodhicitta.  Absolut Bodhicitta er  ufortolkende  åbenhed og rummelighed,  mens  relativt  Bodhicitta  er fortolkende.
  Du mestrer at hæve dig over  fortolkning  og virkeliggøre pratyaksha ved det særlige tålmod, skt.:  kshanti som holdning, samt ved det særlige årvågne åndsnærvær, skt.:  smriti som handling.  Se også under:  namarupa, 'navn' og 'form' – og  læs om:  forvrængning  nedenfor.

Click here to get to the top

  Forvirring:
 se under:  avidya, uvidenhed.

  Forvrængning:
 sindets strukturer og processer  (de 5  skandha'er) forvrænger, farver og indskrænker  helt naturligt alt, som vi oplever, ved deres måde at virke på. Den lidt komplekse forvrængnings proces forklares detaljeret i artiklen:  De 5 skandha'er.  Den grundlæggende Advarsels tavle: Scam (bedrag).forvrængning finder sted, fordi den enkelte instinktivt og basalt antager sin identitet som det at være oplever af sine oplevelser  (læs om det på siden: Om opfattelsen, kapitel 3 Selvets illusion). Derfor antages oplevelserne for at være forskellige fra sindet, som oplever disse oplevelser, og rumme-sindet (skt.:  alayavidjñana) misforstås som et fra verden adskilt  'Selv'  (skt.:  atman,  se under:  anatman).  Samtidigt vil den enkelte  instinktivt  antage,  at  sindet  er  noget vedkommende  har,  snarere end noget,  som man  er. Instinktivt vil der være en fornemmelse af  bevidsthedens  transcendens, som den franske filosof  Jean Paul Sartre formulerede det. Fordi der er denne grundlæggende fordom om Selvet og oplevelserne, vil denne fortolkning spille med i både den første, den anden og den tredje skandha, hvor der jo ellers ikke forekommer reaktioner på oplevelserne, men netop kun instinktiv fortolkning uden egentlig mental reaktion. Den kommer først i den fjerde skandha, som derfor må lide under, at  dualismens  fordom allerede er fast etableret i sindets strøm gennem øjeblikkene  (skt.:  santana).  På denne måde  bliver forvrængningen massiv og vedvarende.  Kun  indsigt  kan fjerne denne naturlige fordom.  Se også under:  fortolkning.    Se også under:  moha, selvbedrag,  samt:  ahamkara, indbildt identitet, samt endelig under:  rahu, formørkelse.  Læs artiklerne:  Om opfattelsen.

  Frelse:
 se under:  befrielse.

  Frigørelse:
 se under:  befrielse.

  Fuldstændig færdighed:
 se under:  paramita eller klik her for artiklen.
 

Click here to get to the top

 

Knap_sideskift_net_2_82px
Knap_sideskift_net_2_82px

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

F

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

 

 

 

 

F

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk