|
F
Fejl:
se under: Fire fejl.
Fanden:
se under: djævel.
[de tre] Fartøjer:
se under 'T': Tre Fartøjer.
Feltet for goder og fortjeneste (merit):
skt.: punyakshetra [puṇyakṣetra]; tib.: tsog zing, [ཚོགས་ཞིང་།, tshogs zhing]; feltet for fortjeneste.
Oprindeligt var feltet for fortjeneste den hellige Sangha, altså munkene og nonnerne. Da visualiserings praksis indenfor både Sutra og Tantra begyndte at blive udbredt, blev i stedet det visualiserede felt roden til samling af fortjeneste, men den oprindelige betydning eksisterer skam fortsat. Der er blot sket en vis forskydning, fordi kvaliteten ved Sangha'en er blevet ringere i tidens løb. Oprindeligt var disse mennesker virkeligt hellige, så alle ville opfatte det, og der var kun få løftebrydere, hykleriske efterabere og dårligt motiverede. Men der kom efterhånden flere og flere, som gjorde Sangha'ens ry tvivlsomt. Derfor flyttede feltet for fortjeneste til Arya Sangha, den ædle Sangha, det vil sige Bodhisatva'erne. I den tidlige Sangha var det Arhats, som alene holdt denne position, men sidenhen har de så delt æren med Mahayana helgenerne. I Tantra er tilsvarende Mahasiddha'erne og diverse Lama'er blevet til feltet for fortjeneste. Ved sadhana indenfor både Sutra og Tantra forestiller man sig et felt af Buddha’er og Bodhisatva’er samt nogle gange også forskellige historiske Lama’er. Buddha’erne kan også være Yidam former eller fremrangende Mahasatva’er som  for eksempel Avalokiteshvara.
Tilflugtstræ, et tangkha maleri med få repræsentanter for de 3 Ædelsten og de 3 Rødder. Det er det ene felt for goder og fortjeneste. Nederst nogle ganske få mennesker og dyr, som repræsenterer de sansende væsner. Det er det andet felt for goder og fortjeneste.
Dette felt forestilles i himmel rummet lige foran en selv, og er det ene eksempel på et felt for goder og fortjeneste. Ved at forholde sig under meditationen til disse forestillede Buddha’er og så videre som eksempel og symbol på dels ens egen iboende Buddhanatur, dels en repræsentation af fortidens, nutidens og fremtidens Buddha’er og så videre - vil man modtage transmissionens velsignelse, lære at give slip på tilknytning og vænne sig til at besidde Buddhanatur - hvorved man samler på goder og fortjeneste, skt.: punya.
Den anden slags felt for goder og fortjeneste er lige omkring os, når vi mediterer på omtalte måde for oven. Her befinder alle de sansende væsner sig nemlig, vil vi forestille os, og de udfører den samme meditation som os. Tæt på og omkring os er alle vores kære og venner, foran vores fjender og så i øvrigt alle andre rundt omkring i alle retninger. Ligesom os selv er alle disse sansende væsner travlt optaget af, at udføre meditationen helt perfekt og med fremragende Bodhicitta, uanset hvordan vi ellers plejer at opfatte dem. Ved på denne måde at få alle med på forskelsløs Bodhicitta, giver du dem fred og anerkendelse som sansende væsner på samme niveau som dig selv i en erkendelse af, at også de søger at opnå ubetinget lykke og samtidigt at undgå lidelse. (Også dine fjender og dem, som du ikke kan lide, har potentiale til Bodhicitta, selvom de ikke lige nu er i gang med at udvikle det. Måske forekommer det, at de aldrig vil komme til at end sige prøve på det, men det er ikke pointen her. Du behandler dem som om de også er dine venner og som om, at også de søger Nirvana. Sådan skaber du en helt anden fortælling, end den som du plejer at udvikle om dine medmennesker og alverdens dyr og væsner af enhver slags.) Så herved tager du alle andre med ombord på dit eget fartøj til befrielse og oplysning. Herved samler du en helts samling af goder og fortjeneste, skt.: punya.
Disse to felter for goder og fortjeneste forestiller man sig både under ngøndro sadhana og Yidam sadhana. Også ved diverse Pudja’er under Sutra klassen har vi de to felter.
Også ved lodjung praksis har vi de to felter, når vi forestiller os en Buddha eller Lama ovenpå vores hoveder, mens alle andre har en Avalokitesvara, som følger dem svævende over deres hoveder. Også her samles der stor godhed og fortjeneste, skt.: punya.
Læs også artiklen om buddhistisk meditaion. Samt også Shamar Rinpotje’s artikel: 4 grundlag for ‘mindfulness’ (vågent nærvær, skt.: smriti).
Fem skandha’er:
se under: skandha. Læs også artiklen: De 5 skandha’er.
. Fem veje:
(Dharma’ens 5 veje - skt.: pañca marga; tib.: lam-ñga)
1) opbygnings- eller samlings vejen (skt.: sambhara
-marga; der samles to slags samling:
for det første gode menneskelige kvaliteter
eller dyder [skt.: punya] opdyrkes, udvikles og gøres
til en vane, skt.: samskara,
og for det andet samles der på erfaringer om de to slags
visdom, pradjña og djñana).
2) forberedelses- eller anvendelses vejen
(skt.: prayoga-marga; tilegnelse af læreprocessen og
tilvænning til Dharma’en, både hvad angår
anskuelse og udførelse).
3) indsigts vejen (skt.: darshan-marga; indsigt som
følge af samadhi og eftersynet i vipashyana - denne
udviklings proces svarer til opnåelse af den første bhumi)
4) meditations vejen (skt.: bhavana-marga; vejen til
fuldstændig færdighed eller mesterskab, sanskrit:
dhyana - denne udviklings proces svarer til
opnåelse af 2. til og med 7. bhumi).
5) vejen, hvor der ikke er mere at lære. Det vil sige
den fulde modning af pradjña og upaya,
svarende til de sidste 3 Bodhisatva trin (ud af 10
niveauer, skt.: bhumis).
I Dharma litteraturen henvises der også til Dharma’ens fire veje. De er de samme som de fem veje - blot uden den femte.
Læs også om: Oplysningens 37 faktorer.
Læs også artiklen: De 6 fuldstændige færdigheder.
. 35 Buddha’er (skt.):
disse 35 Buddha’er er fra forskellige verdener og epoker, nogle af dem er stadig til stede. De beskrives i: Arya Triskandham Nama Mahayana Sutra, hvilket betyder Mahayana Sutra’en om De 3 Hobe. De 3 hobe er:
 1) hyldest til de
35 Buddha’er,
2) fortrydelse
over sine egne forvoldte
skader, som man nu erkender, at man helst havde været foruden, og derfor ikke vil gentage i fremtiden,
3) tilegnelse af
egne dyder, skt.: punya,
til andres
gavn.
Billedet viser de 35
Buddhaer
Det er netop punya, de gode medmenneskelige kvaliteter og velvillige vaner eller dyder, som man ophober på 3 forskellige måder ved de 35 Buddha’er.
Sutra’en bruges som ngøndro sadhana i Bodhi Path, Shamar Rinpotjes internationale netværk af lægmands centre i verden. Ellers bruges denne Sutra generelt i Buddha’s Dharma som sadhana for at rense sig for brud på – og for at genetablere – Bodhisatva løfter – i deres oprindelige hensigt og renhed.
Bokar Rinpotje forklarer, at der engang var en flok på 35 Mahayana munke, som plejede at leve sammen. En dag, da de var ud at tigge, kom de ved et uheld til at forårsage et barns død. I deres iver for at gøre noget godt ved noget skidt, henvendte de sig til Buddha Sakyamuni. Hvad kunne være remediet for den slags ulykker? Buddha Sakyamuni erklærede derpå Mahayana Sutra’en om De 3 Hobe. Det siges, at da Buddha talte, strømmede der intense mangefarvede lys ud af hans krop, som samlede sig i himmel rummet omkring Buddha og blev til de øvrige 34 Buddha’er. De 35 munke bøjede sig da for denne forsamling, tillagde sig Bodhicitta holdningen og søgte tilflugt hos de 35 Buddha’er. De fortrød deres skadelige handlinger og holdninger og opnåede herved de første Bodhisatva trin, skt.: bhumi’er.
I Bodhi Path netværket bruger man en oversættelse på engelsk af Tina Draszczyk og Karin Waibl, hvor den tibetanske tekst er blevet redigeret af Shamar Rinpotje med diverse tilføjelser med henblik på Vadjrasatva meditation og Mandala ofring. Selve Sutra teksten bruges i øvrigt også både til glidefalds praksis og Guruyoga. Bogen findes via Bodhi Path centrene eller fra Bird of Paradise Press i USA.
Bokar Rinpotje har skrevet ‘Le Voeu de Bodhisattva’ en bog om Bodhisatva løfter, hvor Sutra’en er tilføjet på tibetansk med billeder af de 35 Buddha’er og en fransk oversættelse af teksten. Der er desuden et essay om lodjung.
. Fire adelsmærker på rigtig
anskuelse: er, at
1) al sammensat tilværelse er forgængelig, og
2) al forvrænget opfattelse er lidelse, og
3) alting er sunya, tomt (for substantialitet) og
savner egen-natur (=enestående selv-stændighed,
uafhængighed af omstændigheder, se under: sunyata),
4) Nirvana (frigørelsen og oplysningen) er den sande
fred. Det kaldes også for: de 4 segl, de 4
anskuelser og de 4 axiomer.
Fire Dhyanas (skt.):
se under: dhyana.
Fire erkendelser:
se under: dhyana.
Fire fejl:
sindets virkelige natur genkendes ikke umiddelbart, fordi:
1) sindet er for tæt på, ligesom vi ikke
kan se vores eget ansigt -
2) sindet er for omfattende til at vi kan
overskue sindets omfang -
3) det er for nemt, for vi skal ikke rejse langt
væk for at genkende det eller lære en hel masse først, vi skal blot hvile i det ubearbejdede og uforhindrede sind, som hele tiden er til stede. Dette oprindelige, medfødte og uskabte sind er baggrund og basis for det hårdt arbejdende sind, der sanser, tænker, føler og bevirker handling. Sindets uforhindrede rummelighed og klarhed opdages, når sindet falder til ro i samadhi, smriti og opmærksomt fokus ved shamatha meditation. Sindets naturlige oprindelighed viser sig da helt tydeligt i de efterfølgende 2 faser af vipashyana meditation.
4) oplysningen er for fremragende, for det
umådelige potentiale ved at blive til en Buddha svarer slet ikke til vores sædvanlige snævertsynede tænkemåde og forvrængede opfattelser.
. Fire grænseløse:
1) ubegrænset (ubetinget) medfølelse, karuna,
2) ubegrænset (ubetinget) kærlighed, maitri,
3) ubegrænset (ubetinget) glæde, mudita, og
4) ubegrænset (ubetinget) ligelighed (ligevægt
og forståelse for alles lighed), upeksha. Se også 4 Brahmaviharas. .
Fire kræfter:
1) kraften ved at fortryde negative handlinger,
2) kraften ved at bero på støtte (fra Tilflugten
[De 3 Ædelsten] - Bodhicitta eller sadhana
- meditativ praksis),
3) kraften ved at anvende modgift, og
4) kraften ved beslutning om ikke at gentage
sine negative handlinger.
.
Fire overvejelser :
er de forberedende (tib.: ngøndro) refleksioner, som retter opmærksomheden mod Dharma i forbindelse med Mahamudra i følge traditionen fra Gampopa. De 4 indgår i de fleste sadhanas begyndelse sammen med Tilflugt. Desuden anvendes de 4 overvejelser før den særlige ngøndro’s 4 discipliner. Som sådan kaldes de 4 overvejelser for den almindelige ngøndro. De 4 er:
 1) den kostbare menneske krop
er ganske særligt værdifuld, fordi de andre sansende væsner i de andre inkarnations former udenfor menneskenes verden: enten har det for godt - eller for dårligt - eller mangler forstand til at nå befrielse og oplysning (Nirvana). Kun mennesker har tilsyneladende den rette blanding af gode og dårlige tilstande i livet, som de kan forholde sig til og overkomme. De er almindeligvis også udstyret med tilstrækkelig forstand, som jo kan bruges, og evne til maitri, venskabets kærlighed samt evne til karuna, indlevelsens medfølelse, som faktisk kan anvendes, opdyrkes, udviddes og mestres gennem hele livet ved at forholde sig til andre sansende væsner med Bodhicitta. Når vi retter opmærksomheden mod Dharma, værdsætter og virkeliggør vi kroppens potentiale som et velegnet fartøj til befrielse og oplysning (Nirvana), samt som bolig for en Buddha.
 2) forgængeligheden i livet og
verden sprænger alle håb i småstykker om at kunne vedblive med at nyde de forhold, som vi ellers plejer at sætte pris på, og som vi almindeligvis søger at fastholde og berige. Forgængeligheden karakteriserer alle forhold og gør alt til midlertidige forbigående begivenheder.
Til slut sætter døden punktum for hele det livs historie. Hæng dig derfor ikke i de forgængelige forhold, men giv slip på dem og ret opmærksomheden mod Dharma. Dharma virker som en modgift mod dødens - og reinkarnations - opløsende og ødelæggende processer (tib.: bardo), som ellers foreviger de tre slør. Når Dharma er blevet til vane og begreb, kan du virkelig værdsætte nu’et i nutiden og bevidsthedens øjeblik, som opfatter og kan overskride forgængeligheden.
3) karma strømmer som en flod igennem livet
og skyller os rundt hid og did. Karma bestemmer alt for meget i livet ved at manifestere årsager og betingelser til begivenheder, som måske nok er resultat af både vores konkrete fortid og de tidligere livs handlinger, men som manifesterer sig tilsyneladende tilfældigt og kun forudsigeligt for en  astrolog. Hvordan kan vi tage ansvar for handlinger, som vi ikke er vidende om, at vi engang har udført? Handlinger, som synes at være udført af nogle helt andre personer, nemlig de ganske anderledes personer, som du var i dine tidligere liv. Du har selv bevæget dig væk fra disse tidligere tilstande i dine tidligere liv, og alligevel indhentes du nu af følgevirkningerne. Du kan derfor ikke siges at være personlig ansvarlig for din karma, men du er ligesom alle andre simpelthen samspilsramt. Så vores valg og bestræbelser indskrænkes og kanaliseres i ofte ugunstige retninger. Ved at rette opmærksomheden i retning af Dharma, skabes der meget god og befordrende karma samtidigt med, at den skadelige og dårlige karma udsættes og ultimativt bringes helt til ophør (skt.: nirodha) på grund af Dharma.
4) Samsara er i det store perspektiv
utilfredsstillende, og selv den lykke, som man måtte finde i samsara, varer ikke ved. Ofte ender det gode liv med at blive råddent. Samsara betyder at gå  rundt i cirkler. Selvom alle søger lykken og ønsker at udngå lidelse, er elendighed alligevel resultatet og lykken, som er betinget af samsara, er flygtig og omskiftelig. Fejl og mangler i småt og stort karakteriserer samsara. Verden er i en tilstand af konstant undergang og forvandling. Ved at vende opmærksomheden i retning af Dharma, som er den virkelige kilde til lykken, kan man både overstå og leve med samsara’s utilstrækkelighed og utilfredsstillende natur. Den varige lykke findes kun, når man opgiver samsara. Man kan opgive samsara formelt ved at blive munk, bikshu, eller nonne, bikshuni, men i vore dage er det meget svært at leve på den måde. Man kan dog også ganske enkelt og simpelt give slip på tilknytning og identifikation med samsara - det er der sådan set ikke nødvendigvis noget formelt ved. Rent praktisk bliver man dog først i stand til det, når man opnår den meditative trance, samadhi, hvad enten man holder løfter eller ej. I en tilstand af samadhi klistrer emotionaliteten ikke, så det er nemt at give slip på kleshacitta, når den yogiske trance er etableret. Samadhi løser dog ikke op for avidya.
Fire retningers konger:
var oprindeligt guden Indra's generaler, som beskytter Indra's himmel på toppen af Meru bjerget mod invasion af asuras, halvguderne. De fire konger bringer herved lidt uorden i antallet af himle i Kamaloka (se under: Triloka), for de fire befinder sig mellem Trayastrimsha himlen og asura’ernes verden. Vi må derfor formode, at de befinder sig over asura’erne, men under Indra’s himmel et eller andet sted på Meru bjergets sider. Imidlertid hersker de over diverse naturånder og diverse tjenende guder, hvis lokalitet hermed bliver ligeså uvis og ambivalent. Men da vi taler om sagn og myter, skal vi nok ikke gå for højt op i geografi. I stedet bør vi bemærke, at der er sammenhæng og overlapning mellem de forskellige  niveauer i de seks verdener.
Billedet viser Vaishravana, et vægmaleri fra Rumtek Kloster af Ridzin Lhadipa.
I Buddhadharma er kongernes rolle lidt anderledes, men de er stadigvæk en slags beskyttere., skt.: lokapalas. Vaishravana beskytter således velfærden, mens de øvrige kongers rolle er lidt uklar. De hersker hver især over en hær af forskellige slags naturånder, som adlyder dem. Normalt dyrker man jo ikke guder i Buddhismen, men Vaishravana er undtagelsen. For familiens rigdom og velfærd dyrkes han med daglig Pudja i Mahayana traditionerne.
Vaishravana [Vaiśravaṇa], tib.: Namtøse, er i nord. Virudhaka [Virūḍhaka], tib.: Phakyepo, er i syd. Dritarastra [Dhṛtarāṣṭra], tib.: Yülkhorsung, er i øst. Virupaksha [Virūpākṣa], tib.: Tjenmizang, er i vest.
De optræder i Buddha Sakyamuni's hagiografi, hvor de beskytter hans fødsel og andre begivenheder. Især er de kendte ved at ofre ham en tiggerskål hver, da han får brug for en sådan til at modtage de to første elevers mad ofring. Buddha smelter de fire tiggerskåle sammen til en, så han både kan begrænse sig til kun at have en skål uden dog at afvise kongernes fire ofringer.
Læs også om: Dharmarakshasas; samt om: rakshasas; og om: lokapalas.
Fire ædle sandheder:
skt.: catur-arya-satyani;
1) alt fører til lidelse (eller elendighed - før eller siden),
skt.: duhkha.
2) Det er der en enkelt årsag til, nemlig uvidenhed
og ubevidsthed, skt.: avidya.
3) Lidelsens ophør, skt.: nirodha, der findes en
tilstand helt uden lidelse. Den
kaldes for Buddhatilstanden.
4) Der findes en vej til den tilstand, skt.:
Bodhi-marga, vejen til oplysning.
I udtrykket de fire ædle sandheder lægger visse kommentatorer vægt på, at sandhederne ikke i sig selv er specielt ophøjede eller forfinede. Hvad ophøjet kan der for eksempel være ved lidelse og lidelsernes årsag? Derimod virker de fire sandheder ophøjende og forfinende på de, som praktiserer dem og forstår, hvad de betyder. Men hermed er de fire ædle sandheder jo så også faktisk ophøjede, når de kan have en sådan virkning på folk. Selv lidelse kan virke forfinende og ophøjende, hvis ens egen lidelse bringer opmærksomheden og det vågne nærvær til at erkende den første og den anden ædle sandhed. Hvis tilsvarende en sådan erkendelse fører til, at man anvender den fjerde ædle sandhed til at overvinde al lidelse, så kan vel selv oplevelse af lidelse trods alt også betegnes som ophøjet, selvom det bestemt ikke er noget forfinet ved at lide, hverken eksistentiel lidelse, lidelse ved forandring eller ved smerte. Så igen kan man således mene, at det ikke er de fire ædle sandheder som sådan, som er ophøjede, men det er de, som træner og indser Buddhadharma, som bliver ophøjede og forfinede ved deres engagement.
Læs artiklen.
Forhindringer :
(skt.: nivarana - tib.: geg) - indre forvrænget opfattelse  [skt: avidya, uvidenhed], begær, skt.: lobha, og afsky, skt.: dosa, er de primære forhindringer for befrielse. Se mere under: klesha. De sekundære forhindringer er de 3 slør. I øvrigt betegner forhindringer de 5 dårlige kvaliteter eller udyder (gl. dansk: lyder), som forvrænger sindet, forhindrer indsigt og afholder meditatøren fra at indgå i samadhi:
1) tilknytning, føle sig tung og ophidselse
2) modvilje eller ondsind
3) dovenskab, kedsomhed, søvnighed og sløvhed,
4) rastløshed og fortrydelse,
5) tvivl eller usikkerhed om sandhed, virkelighed og
vigtighed.
De 5 forhindringer må fjernes, før man kan opnå dhyana som fuldstændig færdighed.
(Bemærk, at psykiske traumer kan forhindre samadhi i at indtræffe ved både ophidselse [1] og sløvhed [3], fordi hjertet er dybt såret eksistentielt. I så fald er psykoterapi påkrævet, som helst skal udføres af en professionel klinisk psykolog eller en psykoterapeut med lignende professionel ekspertise. Det kan være en hypnotisør eller en psykoanalytiker, men de bør have tilstrækkelig professionel baggrund og indsigt.)
Shamar Rinpotje skriver i sin artikel:
7 on meditation: Forhindringerne for meditation modvirkes således:
1) ophidselse - overvej forgængelighed (samsara)
2) fortrydelse - giv slip på det; du kan alligevel ikke
lave om på fortiden
3) man føler sig tung - overvej De 3 Ædelsten's
kvaliteter
4) kedsomhed - opmuntring til sig selv og fortsat
anstrengelse
5) tvivl - fokus og fortsat træning
6) ondsind - kærlig velvilje, skt.: maitri
7) tilknytning - overvej karma
8) søvnighed - visualisér en efterårs himmels røde lys
ved solnedgang. Desuden findes der:
De særlige forhindringer for shamatha
og vipashyana, som forhindrer fremskridt og befrielse:
1) engagement i Hinayana fremfor Mahayana
2) ydre forstyrrelser ved sanse nydelser og
de 8 verdslige dharma'er
3) indre forstyrrelser ved ophidselse og kedsomhed
samt ved tilknytning til fred i sindet
[altså tilknytning til samadhi’s fred og lykke]
4) forstyrrelse ved tilknytning til mirakuløse evner
(siddhi)
5) forstyrrelse ved en uoplyst selvopfattelses negative
sindstilstand. Den opstår, når man kun dyrker
shamatha og samadhi uden vipashyana. Opnår man en dyb samadhi uden vipashyana, kan man genfødes i de formløse verdener, når man dør, hvilket vil være en misforståelse og forhindring for befrielse, skønt en lykkelig tilstand, som varer meget længe (se under: triloka).
Generelt er forhindringerne for meditation ophidselse og sløvhed. Remediet er generelt at dyrke årvågent åndsnærvær, skt.: smriti, og huske på Dharma'ens forskellige pointer, hvorved man kan hæve sig over forstyrrelserne.
Læs Shamar Rinpotje’s artikel: De 4 grundlag for årvågent åndsnærvær, hvor emnet sættes i sammenhæng med træning i smriti og shamatha.
Forskolen:
se under: Ngøndro.
Forstand:
se under: manovidjñana.
Fortjeneste:
se under: punya.
Fortolkning:
- der sker en ubevidst eller før-bevidst fortolkning af oplevelserne ved avidya, som gennemtrænger alt også rupa skandha. En tilsvarende ubevidst fortolkning sker i anden og tredje skandha, hvor sansning bedømmes, vurderes, kendes eller genkendes med hensyn til form og indhold samt værdi, virkelighed og vigtighed. Denne fortolkning eller forvrængning fortolkes derpå i samskara skandha med hensyn til fortidens erfaringer og øjeblikkelig lidenskab (skt.: klesha). Denne før-bevidste fortolkning i samskara skandha betegnes som mentale reaktioner . Når man bevidst fortolker noget, er det en kortere eller længere varende proces, hvor der reflekteres over emnet, ved at sende det på mange gennemløb (skt.: santana) igennem de 5 skandha'er. En bevidst fortolkning beror ikke blot på manovidjñana, sinds-bevidstheden eller forstanden, men i lige så høj grad på behandlingen og bearbejdningen af refleksionen i de 4 første skandha'er ved de mange gennemløb. Det er ved fortolkningens mange gennemløb af de 5 skandha'er, at manovidjñana får noget at tænke over.
I princippet er enhver fortolkning forkert, forvrængende og misvisende. Fortolkning bliver til en fordom, fordi fortolkningen altid er noget andet end det fortolkede. Når man jo imidlertid befinder sig i samsara, hvilket i sig selv er resultatet af fortolket fordom, så kan Buddha’s Dharma bruges som en medicin mod samsara, som en fordom til at overstå fordomme med. Når så Nirvana opnås, er der ikke længere brug for Dharma, ligesom der ikke længere er brug for medicin, når man er blevet rask og sund.
Hvordan forholder man sig så til fortolkningernes fordomme? Det gør man ved korrekt analyse, (skt.) samyak samkalpa, det andet punkt på den 8 foldige vej. Det første punkt er naturligvis (skt.) samyak drishti, fuldstændig anskuelse (ordret: syn), hvilket vil sige fortolkning. Anskuelse er noget andet end det anskuede. Enhver fortolkning ophæves af (skt.) pratyaksha, direkte erfaring og (skt.) pramana, gyldig erkendelse af: (skt.) anatman, manglen på et egentligt 'Selv', og af: sunyata, altings mangel på essens og stoflighed, samt basis for Bodhicitta. Absolut Bodhicitta er ufortolkende åbenhed og rummelighed, mens relativt Bodhicitta er fortolkende.
Du mestrer at hæve dig over fortolkning og virkeliggøre pratyaksha ved det særlige tålmod, skt.: kshanti som holdning, samt ved det særlige årvågne åndsnærvær, skt.: smriti som handling. Se også under: namarupa, 'navn' og 'form' – og læs om: forvrængning nedenfor.
Forvirring:
se under: avidya, uvidenhed. Avidya betyder både tilstanden af uvidenhed og ubevidsthed om sindets natur, Buddhanaturen, og sindets virksomhed, de fem skandha’er - samt følelsen ved sådan uvidenhed, som er forvirring.
Forvrængning:
sindets strukturer og processer (de 5 skandha'er) forvrænger, farver og indskrænker helt naturligt alt, som vi oplever, ved deres måde at virke på. Den lidt komplekse forvrængnings proces forklares detaljeret i artiklen: De 5 skandha'er. Den grundlæggende  forvrængning finder sted, fordi den enkelte instinktivt og basalt antager sin identitet som det at være oplever af sine oplevelser (læs om det på siden: Om opfattelsen, kapitel 3 Selvets illusion). Derfor antages oplevelserne for at være forskellige fra sindet, som oplever disse oplevelser, og rumme-sindet (skt.: alayavidjñana) misforstås som et fra verden adskilt 'Selv' (skt.: atman, se under: anatman). Samtidigt vil den enkelte instinktivt antage, at sindet er noget vedkommende har, snarere end noget, som man er. Instinktivt vil der være en fornemmelse af bevidsthedens transcendens, som den franske filosof Jean Paul Sartre formulerede det. Fordi der er denne grundlæggende fordom om Selvet og oplevelserne, vil denne fortolkning spille med i både den første, den anden og den tredje skandha, hvor der jo ellers ikke forekommer reaktioner på oplevelserne, men netop kun instinktiv fortolkning uden egentlig mental reaktion. Den kommer først i den fjerde skandha, som derfor må lide under, at dualismens fordom allerede er fast etableret i sindets strøm gennem øjeblikkene (skt.: santana). På denne måde bliver forvrængningen massiv og vedvarende. Kun indsigt kan fjerne denne naturlige fordom. Se også under: fortolkning. Se også under: moha, selvbedrag, samt: ahamkara, indbildt identitet, samt endelig under: rahu, formørkelse. Læs artiklerne: Om opfattelsen.
Frelse:
se under: befrielse.
Frigørelse:
se under: befrielse.
Fuldstændig færdighed:
se under: paramita - eller klik her for artiklen.
Følelse:
er ikke noget præcist begreb på dansk. Indenfor Buddhadharma er begreberne tydeligere.
1) de positive følelser underordnes Bodhicitta, hvis
kendetegn er den venskabelige kærlighed, skt.: maitri, medfølelse, skt.: karuna, samt forståelse af betydningen tomhed, skt.: sunya, som dog ikke kan betegnes som noget med følelse, selvom fraværet af fordom godt kan betegnes som et udtryk for følelse.
2) i den anden skandha, skt.: vedana, opstår der
følelse af tiltrækning, afsky eller ligegyldighed ved de former, skt.: rupa, som opstår i den første skandha ved sansning, skt.: sparsa. Disse slags følelser er den umiddelbare fortolkning, før et egentligt indtryk dannes i sindet i den tredje skandha.
3) I den fjerde skandha, skt.: samskara, viser sindets
reaktioner på indtrykkene sig i kraft af ens erfaringer og instinkter, skt.: caitasikas. Her iblandt de lidenskabelige følelser, skt.: kleshas.
Læs videre om emnet i artiklen: De 5 skandha’er; samt i artiklen: Om opfattelsen 2, Sindets processer.
|
 |
|
