|
F
Ordbog & Dharma leksikon
Fakta og faktum:
se under: asunya; og under: vidjñapti.
Fanden:
se under: djævel.
Faste:
se under: askese.
Fartøj:
se under: Tre Fartøjer; og under: Ni Yanas.
Fatalisme:
se under: karma.
Fejl:
se under: Fire fejl.
Feltet for goder og fortjeneste (merit):
skt.: punyakshetra [puṇyakṣetra]; tib.: tsog zing, [ཚོགས་ཞིང་།, tshogs zhing]; feltet for fortjeneste.
Oprindeligt var feltet for fortjeneste den hellige Sangha, altså munkene og nonnerne. Da visualiserings praksis indenfor både Sutra og Tantra begyndte at blive udbredt, blev i stedet det visualiserede felt roden til samling af fortjeneste, men den oprindelige betydning eksisterer skam fortsat. Der er blot sket en vis forskydning, fordi kvaliteten ved Sangha'en er blevet ringere i tidens løb. Oprindeligt var disse mennesker virkeligt hellige, så alle ville opfatte det, og der var kun få løftebrydere, hykleriske efterabere og dårligt motiverede. Men der kom efterhånden flere og flere, som gjorde Sangha'ens ry tvivlsomt. Derfor flyttede feltet for fortjeneste til Arya Sangha, den ædle Sangha, det vil sige Bodhisatva'erne. I den tidlige Sangha var det Arhats, som alene holdt denne position, men sidenhen har de så delt æren med Mahayana helgenerne. I Tantra er tilsvarende Mahasiddha'erne og diverse Lama'er blevet til feltet for fortjeneste. Ved sadhana indenfor både Sutra og Tantra forestiller man sig et felt af Buddha’er og Bodhisatva’er samt nogle gange også forskellige historiske Lama’er. Buddha’erne kan også være Yidam former eller fremragende Mahasatva’er som  for eksempel Avalokiteshvara.
Tilflugtstræ, et thangkha maleri med få repræsentanter for de 3 Ædelsten og de 3 Rødder. Det er det ene felt for goder og fortjeneste. Nederst nogle ganske få mennesker og dyr, som repræsenterer de sansende væsner. Det er det andet felt for goder og fortjeneste.
Dette felt forestilles i himmel rummet lige foran en selv, og er det ene eksempel på et felt for goder og fortjeneste. Ved at forholde sig under meditationen til disse forestillede Buddha’er og så videre som eksempel og symbol på dels ens egen iboende Buddhanatur, dels en repræsentation af fortidens, nutidens og fremtidens Buddha’er og så videre - vil man modtage transmissionens velsignelse, lære at give slip på tilknytning og vænne sig til at besidde Buddhanatur - hvorved man samler på goder og fortjeneste, skt.: punya.
Den anden slags felt for goder og fortjeneste er lige omkring os, når vi mediterer på omtalte måde for oven. Her befinder alle de sansende væsner sig nemlig, vil vi forestille os, og de udfører den samme meditation som os. Tæt på og omkring os er alle vores kære og venner, foran vores fjender og så i øvrigt alle andre rundt omkring i alle retninger. Ligesom os selv er alle disse sansende væsner travlt optaget af, at udføre meditationen helt perfekt og med fremragende Bodhicitta, uanset hvordan vi ellers plejer at opfatte dem. Ved på denne måde at få alle med på forskelsløs Bodhicitta, giver du dem fred og anerkendelse som sansende væsner på samme niveau som dig selv i en erkendelse af, at også de søger at opnå ubetinget lykke og samtidigt at undgå lidelse. (Også dine fjender og dem, som du ikke kan lide, har potentiale til Bodhicitta, selvom de ikke lige nu er i gang med at udvikle det. Måske forekommer det, at de aldrig vil komme til at end sige prøve på det, men det er ikke pointen her. Du behandler dem som om de også er dine venner og som om, at også de søger Nirvana. Sådan skaber du en helt anden fortælling, end den som du plejer at udvikle om dine medmennesker og alverdens dyr og væsner af enhver slags.) Så herved tager du alle andre med ombord på dit eget fartøj til befrielse og oplysning. Herved samler du en helts samling af goder og fortjeneste, skt.: punya.
Disse to felter for goder og fortjeneste forestiller man sig både under ngøndro sadhana og Yidam sadhana. Også ved diverse Pudja’er under Sutra klassen har vi de to felter.
Også ved lodjung praksis har vi de to felter, når vi forestiller os en Buddha eller Lama ovenpå vores hoveder, mens alle andre har en Avalokitesvara, som følger dem svævende over deres hoveder. Også her samles der stor godhed og fortjeneste, skt.: punya.
Læs også artiklen om buddhistisk meditaion. Samt også Shamar Rinpotje’s artikel: 4 grundlag for ‘mindfulness’ (vågent nærvær, skt.: smriti).
Fem Buddha kroppe:
[skt.: pañcakāya]; tib.: ku ñga [sku lnga; སྐུ་ལྔ].
 Thinley Norbu Rinpotje skrev:
"de 5 kayas [Buddha kroppe] repræsenterer
et særligt Tantra system til at beskrive oplysningen."
Billedet viser
Buddha'en inde i
Buddha'en, Buddha
kroppene som
en russik dukke.
"Sutra [praksis]
traditionen hentyder for det meste kun til 3 eller 4 kayas. I almindelighed kan alle Buddha'er og Buddha aspekter kontempleres udfra synspunktet om de 3 kayas, hvilket er det mest almindelige system."
I Tantra bruges Mandala'er, Buddha slotte, hvis grund struktur baserer sig på læren om de 5 Buddha familier, de 5 skandha'er, de 5 grund-elementer og de 5 slags intuitiv vished med mere. De flere gange 5 emner svarer til kompassets retninger i Mandala'en samt midtpunktet. På denne måde opstår der en slags mental geografi og symbolsk gengivelse af sindets funktions måde; og i forbindelse med en Buddha's sindstilstand altså en befriet funktions måde. For at underbygge denne struktur, har man tilføjet i alt 5 Buddha kroppe, så hver Buddha familie kommer til at symbolisere hver en af disse kayas. Så de 5 Buddha kroppe beskriver de flere lag eller dimensioner af en Buddha's eksistens. Det betyder også, at der er flere måder – altså fem – at opleve en Buddha på, eller til at beskrive en Buddha's eksistens form.
Det er ikke den eneste måde at beskrive en Buddha's eksistens på; der er alternative betegnelser med kun 2, 3 og 4 Buddha kroppe. Antallet afhænger af, hvilke sider af en Buddha's eksistens, som man ønsker at beskrive i en given sammenhæng. Der er således ikke tale om, at der kun er én 'rigtig' Buddhologi og kun ét 'korrekt' antal Buddha kroppe. Hvad disse Buddha kroppe kaldes, afhænger i flere tilfælde af hvilken speciel tradition, som begrebet stammer fra. I det følgende beskrives de gængse udlægninger af emnet.
1) Vadjra-kaya eller Avikara Vadjrakaya [avikāra vajrakāya]; tib.: mindjur dordje ku [mi 'gyur rdo rje'i sku; མི་འགྱུར་རྡོ་རྗེའི་སྐུ་]; uforanderlig vadjra krop, en Buddha's oplyste samadhi som en krop. Den erkendte Buddhanaturs kvaliteter.
Vadjrakaya beskrives også som Buddhanaturens og dharmadhatu’s urokkelighed ved tomhedsnaturen, skt.: sunyata. Karma Pakshi, den anden Karmapa, omtaler denne femte Buddhakrop som uadskilleligheden af tomheds naturen, sunyata, og medfølelse, skt.: karuna. Hermed fastslår han, at Buddhanatur og Bodhicitta er to beskrivelser af det samme; hvor Buddhanatur ganske enkelt er sindets karakter af rummelighed og klarhed, mens Bodhicitta er dette sinds tilstand eller altså en Buddha's sindstilstand. Hermed menes både ultimativt Bodhicitta og erkendt og virkeliggjort Bodhicitta (altså: relativt, skt.: samvriti), hvilket betyder uforhindret velvillig kærlighed, skt.: maitri, og medfølelse – samt en uforhindret sindets og hjertets åbenhed i kraft af den genkendte tomhedsnatur.
(Abhisambodhi-kaya [abhisaṃbodhikāya]; tib.: ñgøn par tjangtjubpæ ku [mngon par byang chub pa'i sku; མངོན་པར་བྱང་ཆུབ་པའི་སྐུ་]; fuldstændigt fuldt oplyste krop, et andet udtryk for Vadjrakaya. Udtrykket 'Bodhikaya' – som kendes fra Nyingma traditionen – er muligvis en forkortelse af dette ord. Det er almindeligt, at udtrykkene 'urokkelig oplysning' og 'fuldstændig oplysning' bruges synonymt som her.)
2) Svabhavika-kaya [svabhāvikakāya]; tib.: ñgowo nyi ku; [ngo bo nyid sku; ངོ་བོ་ཉིད་སྐུ་]; essens krop. Essensen er naturligvis essensløshed eller tomhed. Betydningen er, at (de sædvanligvis i alt 3 følgende) Buddha kroppe, alle er aspekter af denne essens krop, som således udtrykker disse aspekters helhed.
(Mahasukha-kaya [mahāsukhakāya]; tib.: dewa tjenpo ku [bde-ba chen-po'i sku; བདེ་བ་ཆེན་པོའི་སྐུ།]; kroppen af stor frydefuld glæde (mahasukha). Denne betegnelse stammer angiveligt fra Hevadjra Tantra, hvor den udtrykker det samme som Svabhavikakaya. Altså helheden ved de 3 kayas, men her med vægt på den frydefulde glæde ved blot at opleve.)
3) Dharma-kaya [dharmakāya]; tib.: tjøku [chos sku; ཆོས་སྐུ་]; kroppen som indeholder Buddha's Dharma; en Buddha's sind og dermed levende indsigt. Noget andre sansende væsner ikke kan opleve direkte hos en Buddha. Det er dog muligt for en begavet mester at videregive sin dygtige elev en direkte, skt.: darshan, transmission af sin indsigt og erkendelse, så eleven oplever mesters sinds tilstand og erfaring direkte.
(Djñana-kaya [jñānakāya]; tib.: yeshe tjøku [ye shes chos sku ; ཡེ་ཤེས་ཆོས་སྐུ་]; visheds- eller erkendelses- kroppen, en Buddha's intuitive vished som en krop. En anden måde til at sige Dharmakaya. På tibetansk tilføjes ordet 'tjø' [Dharma] for at understrege, at det er en Buddha's intuitive vished, skt.: djñana. Eller fordi man har sat 'yeshe' før 'tjøku' for at vise, at det er en understregning af denne ganske særlige kvalitet ved Dharmakaya, hvorved det skulle være tydeligt, at det er to ord for den samme krop.)
4) Sambhoga-kaya [sambhogakāya]; tib.: long yø dzogpæ ku; i kort form: longku [longs spyod rdzogs pa' sku; ལོངས་སྤྱོད་རྫོགས་པའི་སྐུ་]; glædens krop, glæden ved at opleve rent uden de 3 slør. En Buddha's naturlige glæde over ingenting; den frydefulde glæde, skt.: mahasukha, ved blot at opleve. Thriley Norbu Rinpotje skrev: "Longs betyder rigdom [= indre rigdom], spyod betyder anvendelse eller at glædes ved noget, rdzogs betyder fuldstændigt, sku betyder krop. Sambhogakaya betyder [således] kroppen af fuldstændige glæde ved rigdommen af ren opfattelse ['ren opfattelse' er uden tilknytning eller identifikation, fordi der er givet helt slip, skt.: naishkramya på alt og alle]."
Sambhogakaya forklares typisk som den form de begavede yogi'er oplever en Buddha som. Det vil sige en Buddha's visionære form. Som vision kan en Buddha vise sig i mangfoldige forskelligt artede former. Dette benytter man sig af i Tantra, hvor fortidens mestres visioner får en rituel form i diverse sadhanas, hvor yogi'er praktiserer Yidam meditation. Buddha visionen ('Buddha aspektet' eller Yidam'men) befinder sig typisk i et Mandala slot ved sådan praksis. Succes med praksis betyder, at yogi'en får en ægte vision af Buddha'en.
5) Nirmana-kaya [nirmāṇakāya]; tib.: tulku [sprul sku / sprul pa'i sku; སྤྲུལ་པའི་སྐུ་]; manifestations krop. En Buddha's fysiske krop. Buddha'ens krop, som almindelige mennesker kan se med deres sanser.
(Rupa-kaya [rūpakāya]; tib.: zugku [gzugs sku; གཟུགས་སྐུ་]; sanselig form krop, en betegnelse fra Theravada til at beskrive forskel på Buddha's fysiske krop og hans sind, Dharmakaya. Denne beskrivelse indeholder altså kun to Buddha kroppe. Det er åbenbart tilstrækkeligt i en Hinayana sammenhæng, hvor vision ikke er særligt vigtigt. Nogle mener, at Mahayana har opdelt rupakaya i nirmanakaya og sambhogakaya. Det mener vi dog ikke selv; rupakaya svarer til nirmanakaya.)
(I Tibet har man brugt denne betegnelse [Tulku] for bevidst genfødte Lama’er, som typisk ikke var Buddha’er som sådan, men Bodhisatva’er med en eller anden grad af erkendelse [bhumi]. Det er jo ikke på nogen måde den faglige betydning af Nirmanakaya. Hertil kommer, at en sådan Tulku tradition ofte ikke kunne finde reinkarnationen – eller det var blot mere politisk gavnligt for organisationen [labrang] at finde en – af helt andre grunde ’egnet’ – kandidat til posten som genfødt ’Bodhisatva’. Den korte historie er, at denne korruption og manipulation af begrebet har gjort alle tibetanske Tulku’er utroværdige som ægte genfødsler af deres angivelige forgængere på posten. Det er muligvis en god ting på længere sigt, men lige nu er det et stort problem, som for det meste ignoreres. Selvom det handler om troværdighed i den moderne verden; og det er ikke et spørgsmål om religiøs 'tro' – det er et spørgsmål om tillid til magtfulde personer. Dalai Lama har udtalt, at Tulku traditionen bør nedlægges. Ikke blot på grund af korruptionen, men især for at komme de kinesiske kommunister i forkøbet. Det kommunistiske kinesiske imperium ønsker at bestemme over, hvem som i fremtiden udnævnes til nye Tulku'er i Tibet.
De andre tibetanske Tulku'er har indtil videre flot og gennemført ignoreret Dalai Lama's forslag. Så i en forudsigelig fremtid vil korruptionen og manipulationen fortsætte, selvom ingen er tjent ved det. Et eksempel på de stærke konservative kræfter i organiseret religion også hos buddhisterne. Desværre skal vi nok se tingenes tilstand fortsætte i over hundrede år mere, før nok er nok også for tibetanerne.)
Læs videre om: Trikaya.
Læs også om: Mahasukhakaya.
Samt om: de 5 Buddha familier.
Fem generelle samskaras (skt.):
De fem generelle samskaras i følge Asanga i hans bog Abhidharma-samuccaya er:
1) Sparsa [sparśa] – kontakt, sansning (1. skandha).
2) Vedana [vedanā] – primær følelse ved hver enkelt
sansning (2. skandha).
3) Samdjña [saṃjñā] – opfattelse, bestående af
mentalt indtryk (dyñeya) og kendelse
(vidjñapti) eller fortolkning (3. skandha).
4) Cetana [cetanā] – vilje og hensigt.
5) Manaskara [Manaskāra] – mental reaktion på det
oplevede indtryk med sin kendelse; ordret 'det som optager sindet'. (Både punkt 4 og punkt 5 hentyder til den fjerde skandha.) Ofte bliver manaskara oversat som opmærksomhed, skønt der ikke hentydes til selve opmærksomheden, men det man er opmærksom på. Så det er mere korrekt at kalde manaskara for det beskæftigede sind, hvor vægten ligger på, hvad der optager sindet. 'hvad tænker du på?'
I en meditations sammenhæng betyder manaskara koncentrations genstanden eller opmærksomheds feltet (felter for godhed og dyder paragraffen for oven).
 Billedet viser Asanga, stifteren af Cittamatra; moderne maleri af ukendt kunstner.
Denne remse er en anden måde at omtale de 5 skandha'er på, hvor den fjerde skandha, samskara skandha, omtales som cetana og manaskara. (Bevidstheds skandha'en nævnes ikke her, fordi bevidsthed, skt.: vidjñana, er betingelsen for oplevelse og baggrunden for forstyrrelserne af koncentrationen. Bevidsthed i sig selv udgør ikke et meditations problem.)
Når Asanga sætter listen op på denne måde, hentyder han til manaskara som tankevirksomhed, fordi det kan forekomme et problem ved meditation. Tanker som sådan er dog ikke problemet, når du mediterer, for tankerne vil holde op helt af sig selv, når den meditative fordybelse, skt.: samadhi, indtræffer. Denne særlige måde at omtale de øvrige skandha’er på skyldes, at det er således at de 5 skandha’er måtte forstyrre et punkts koncentrationen (ekagrata) ved at gøre opmærksom på deres virksomhed, mens man prøver at samle sindet.
De 5 gennerelle samskaras indgår i en remse med 51 samskaras fra Asanga's bog. Remsen er lidt anderledes end den almindelige Abhidharma remse, som du kan finde her: de 51 samskaras.
Læs videre om: skandha.
Læs også artiklen: om træning i buddhistisk meditation.
Fem kræfter:
1.) kraften fra den rette beslutning. Med en
forståelse for nødvendigheden af at måtte give slip, skt.: naishkramya, på tilknytning og identifikation med andre og andet end sig selv. Det er basis for udvikling af Bodhicitta - og forståelse for, hvad Bodhicitta er og indebærer. Med sådan frihed fra fastlåste forhold vil det lyse sind kun øges og blive virkeliggjort. Det vil føre til erkendelse af
klarhedens vished, skt.: pradjña.
2.) kraften fra at gøre sig bekendt med emnet. Ved
både at vænne sig til anskuelse og træning vil anvendelse af begge to gøre sig spontant gældende
- også i dagligdagen.
3.) kraften fra gode medmenneskelige dyder, skt.:
punya. Fordi dyderne består i ikke at skade noget sansende væsen - samt om muligt i stedet at gavne dem - vil erkendelse og virkeliggørelse af Bodhicitta
naturligt gro og vise sig.
4.) kraften fra uselviskhed. Den største forhindring
for Bodhicitta er at være selvoptaget. Derfor vil opgivelse, skt.: naishkramya, af tilknytning og identifikation med hvad der opleves som en selv
- føre til Bodhicitta.
5.) kraften fra ønskebønner, tib.: mønlam. Ved at
formulere tydelige, kraftige og ægte ønsker til gavn for alle modvirkes de ubevidste tendenser ved både de primære følelser, skt.: vedanas, samt de stærke reaktive lidenskabelige følelser, skt.: kleshas, i at dominere og forpeste bevidsthederne, skt.: vidjñanas. Tilsvarende holdes karma tendenser i ave samt begrebs mæssige forvrængninger af sindet.
Læs også om de Fire kræfter;
og om de Seks kræfter;
samt om de Ti kræfter.
Fem skandha’er:
se under: skandha. Læs også artiklen: De 5 skandha’er.
Fem veje:
(Dharma’ens 5 veje - skt.: pañca marga; tib.: lam-ñga)
1) opbygnings- eller samlings vejen
(skt.: sambhara-marga; der samles to slags samling:
for det første gode menneskelige kvaliteter
eller dyder [skt.: punya] opdyrkes, udvikles og gøres
til en vane, skt.: samskara,
og for det andet samles der på erfaringer om de to
slags afklaret vished, pradjña og djñana).
2) forberedelses- eller anvendelses vejen,
tib.: ngøndro
(skt.: prayoga-marga; tilegnelse af læreprocessen og
tilvænning til Dharma’en, både hvad angår
anskuelse og udførelse).
3) indsigts vejen (skt.: darshan-marga; indsigt som
følge af samadhi og eftersynet i vipashyana - denne
udviklings proces svarer til opnåelse af den første
bhumi)
4) meditations vejen (skt.: bhavana-marga; vejen til
fuldstændig færdighed eller mesterskab, sanskrit:
dhyana - denne udviklings proces svarer til
opnåelse af 2. til og med 7. bhumi).
5) vejen, hvor der ikke er mere at lære. Det vil sige
den fulde modning af pradjña og upaya,
svarende til de sidste 3 Bodhisatva trin (ud af 10
niveauer, skt.: bhumis).
I Dharma litteraturen henvises der også til Dharma’ens fire veje. De er de samme som de fem veje - blot uden den femte.
Læs også om: Oplysningens 37 faktorer.
Læs også artiklen: De 6 fuldstændige færdigheder.
35 Buddha’er (skt.):
disse 35 Buddha’er er fra forskellige verdener og epoker, nogle af dem er stadig til stede. De beskrives i: Arya Triskandham Nama Mahayana Sutra, hvilket betyder Mahayana Sutra’en om De 3 Hobe. De 3 hobe er:
 1) hyldest til de
35
Buddha’er,
2) fortrydelse
over sine egne forvoldte skader på andre, som man nu erkender, at man helst havde været foruden, og derfor ikke vil gentage i fremtiden,
3) tilegnelse af
egne dyder, skt.: punya,
til andres gavn.
Billedet viser de 35
Buddhaer
Det er netop punya, de gode medmenneskelige kvaliteter og velvillige vaner eller dyder, som man ophober på 3 forskellige måder ved de 35 Buddha’er.
Sutra’en bruges som ngøndro sadhana i Bodhi Path, Shamar Rinpotjes internationale netværk af lægmands centre i verden. Ngøndro, skt.: prayoga, er den forberedende praksis til Mahamudra meditation.
I Bodhi Path netværket bruger man en oversættelse på engelsk af Tina Draszczyk og Karin Waibl, hvor den tibetanske tekst er blevet redigeret af Shamar Rinpotje med diverse tilføjelser med henblik på Vadjrasatva meditation og Mandala ofring. Selve Sutra teksten bruges i øvrigt også både til glidefalds praksis og Guruyoga. Bogen findes via Bodhi Path centrene eller fra Bird of Paradise Press i USA.
De fleste kender til ngøndro praksis efter Gampopa's tradition og formulering, hvor alle ngøndro'ens 4 discipliner udføres i forhold til Tilflugtstræet, hvor man forestiller sig, at alle Karma Kadjy's vigtigste historiske Lama'er befinder sig i en storslået visualisering. Shamar Rinpotje mente, at det var bedre at forholde sig til Buddha'er frem for kendte mennesker, som måske - måske ikke - har opnået erkendelse og indsigt. Det var den ene grund til at formulere ngøndro praksis i forhold til de 35 Buddha'er. Den anden grund var angiveligt, at det var den metode, som Marpa i sin tid brugte i hans læretid hos Naropa. Det er så et spørgsmål, hvorledes Marpa udførte Vadjrasatva og Mandala ofringer. Det var måske som særskilt praksis; eller måske var disse to discipliner ikke en del af ngøndro'en dengang.
Ellers bruges denne Sutra generelt i Buddha’s Dharma som sadhana for at rense sig for brud på – og for at genetablere – Bodhisatva løfter – i deres oprindelige hensigt og renhed.
Bokar Rinpotje forklarer, at der engang var en flok på 35 Mahayana munke, som plejede at leve sammen. En dag, da de var ud at tigge, kom de ved et uheld til at forårsage et barns død. I deres iver for at gøre noget godt ved noget skidt, henvendte de sig til Buddha Sakyamuni. Hvad kunne være remediet for den slags ulykker? Buddha Sakyamuni erklærede derpå Mahayana Sutra’en om De 3 Hobe. Det siges, at da Buddha talte, strømmede der intense mangefarvede lys ud af hans krop, som samlede sig i himmel rummet omkring Buddha og blev til de øvrige 34 Buddha’er. De 35 munke bøjede sig da for denne forsamling, tillagde sig Bodhicitta holdningen og søgte tilflugt hos de 35 Buddha’er. De fortrød deres skadelige handlinger og holdninger og opnåede herved de første Bodhisatva trin, skt.: bhumi’er.
Bokar Rinpotje har skrevet ‘Le Voeu de Bodhisattva’ en bog om Bodhisatva løfter, hvor Sutra’en er tilføjet på tibetansk med billeder af de 35 Buddha’er og en fransk oversættelse af teksten. Der er desuden et essay om lodjung.
Filosofi:
se under: pramana, hvad angår formel buddhistisk akademisk eller erkendelses teoretisk filosofi. Se under: anskuelse for den dagligdags filosofi til at håndtere de faktiske oplevelser, man har, så de kan virke frigørende i stedet for dominerende eller besættende og fordrejende.
Fire adelsmærker på rigtig anskuelse:
skt.: caturmudra, tib.: tjagdja zi [ཕྱག་རྒྱ་བཞི་ phyag rgya bzhi] betyder at forstå og genkende:
1) al sammensat tilværelse er forgængelig ,
2) al forvrænget opfattelse er lidelse,
3) alting er sunya, tomt (for stoflighed) og
savner egen-natur, skt.: svabhava (=savner
enestående selvstændighed, uafhængighed af omstændig
-heder, se under: nisvabhava samt essensløshed
og sunyata),
4) Nirvana (befrielse og oplysning) er den sande
fred.
Det kaldes også for: de 4 segl, de 4 anskuelser og de 4 axiomer. I Theravada traditionen findes en lignende liste med blot 3 punkter. Det sidste fjerde segl er ikke med, men i øvrigt synes de samme kendetegn på Buddhadharma at gøre sig gældende. Det siges, at hvis en lærebygning består af disse fire segl, stammer den fra Buddha Sakyamuni.
Læs også om: Fire kendetegn på samsara;
og om: tre kendetegn på livet.
[Gampopa’s] Fire Dharma’er:
se under: Gampopa’s 4 Dharma’er.
Fire Dhyanas (skt.):
se under: dhyana.
Fire erkendelser:
se under: dhyana; sidste del af paragraffen om 8 dhyanas hos Theravada traditionen, hvor de sidste 4 dhyanas er de 4 erkendelser.
Fire fejl:
sindets virkelige natur genkendes ikke umiddelbart, fordi:
1) sindet er for tæt på, ligesom vi ikke
kan se vores eget ansigt -
2) sindet er for omfattende til at vi kan
overskue sindets omfang -
3) det er for nemt, for vi skal ikke rejse langt
væk for at genkende det eller lære en hel masse først, vi skal blot hvile i det ubearbejdede og uforhindrede sind, som hele tiden er til stede. Dette oprindelige, medfødte og uskabte (skt.: prakrita) sind er baggrund og basis for det hårdt arbejdende sind, der sanser, tænker, føler og bevirker handling. Sindets uforhindrede rummelighed og klarhed opdages, når sindet falder til ro i samadhi, smriti og opmærksomt fokus eller koncentration ved shamatha meditation. Sindets naturlige oprindelighed viser sig da helt tydeligt i de efterfølgende 2 faser af vipashyana meditation.
4) oplysningen er for fremragende, for det
umådelige potentiale ved at blive til en Buddha svarer slet ikke til vores sædvanlige snævertsynede tænkemåde og forvrængede opfattelser.
Fire [slags] frydefuld glæde:
skt.: sukha og / eller ananda. Betydningen af frydefuld glæde er sindets iboende evne til naturlig henrykkelse eller spontan lykke. Når en yogi opnår sin meditative trance, skt.: samadhi, begynder sindet spontant at manifestere disse fire frydefulde glæder, svarende til de fire grader af mesterskab i samadhi, skt.: dhyana.
1.) frydefuld glæde; skt.: ananda; tib.: gewa
[dga' ba]
2.) højeste frydefulde glæde; skt.: paramananda;
eller: mahasukha; tib.: tjog ga [mchog dga']
3.) hævet over frydefuld glæde; skt.: vilaksana;
tib.: gadral [dga' bral]
4.) medfødt (eller begyndelsesløs) frydefuld glæde;
skt.: sahadjananda; tib.: læntjik kye pæ gawa [lhan cig skyes pa'i dga'ba]. Sahadja betyder samtigt opstået, altså samtidigt med sindet selv; derfor medfødt eller 'ufødt'.
De fire slags frydefulde glæde er betegnelser for den gradvist øgede henrykkelse eller lykke, som yogi'en oplever ved sit mesterskab i samadhi, den meditative trance eller fordybelse.
1. dhyana: først bliver man bare glad.
2. dhyana: derpå ufattelig meget glad.
3. dhyana: for så at opgive at beskæftige sig
med glæden.
4. dhyana: hvilket medfører oplevelse af frydefuld
glæde som selvfølgelig naturlig baggrund.
Læs også om: dhyana, mesterskab i samadhi, hvor de fire erkendelser i forbindelse med de fire dhyanas hænger sammen med de fire slags frydefulde glæde.
Læs videre om: mahasukha, den store lykke.
Fire grænseløse:
skt.: apramana [apramāṇa]; tib.: dzæme shi [tshad med bzhi; ཚད་མེད་བཞི].
1) ubegrænset (ubetinget) medfølelse, karuna,
2) ubegrænset (ubetinget) kærlighed, maitri,
3) ubegrænset (ubetinget) sympatisk glæde, mudita,
4) ubegrænset (ubetinget) ligelighed (ligevægt
og forståelse for alles lighed), upeksha.
Kaldes også for 'Brahma's 4 boliger' – se under: 4 Brahmaviharas.
Fire kendetegn på samsara (skt. & dansk):
1) essensløshed,
2) sammensathed (årsager og betingelser),
3) forgængelighed og
4) lidelse.
Læs videre under: samsara.
Fire konger:
[skt.: caturmahārāja]; tib.: gyalpo tjenpo sji [rgyal po chen po bzhi; རྒྱལ་པོ་ཆེན་པོ་བཞི།]; Vaiśravaṇa mod Nord; Dhṛtarāṣṭra mod Øst; Virūpākṣa mod Vest; and Virūḍhaka mod Syd. Se under 4 retningers konger.
Fire kræfter:
skt.: bala.
1) kraften ved at fortryde negative handlinger,
2) kraften ved at bero på støtte (fra Tilflugten
[De 3 Ædelsten] - Bodhicitta eller sadhana
- meditativ praksis),
3) kraften ved at anvende modgift, og
4) kraften ved beslutning om ikke at gentage
sine negative handlinger.
Læs også om: de 5 kræfter;
og om: de 6 kræfter;
samt om: de 10 kræfter.
.
Fire overvejelser:
er de forberedende (tib.: ngøndro) refleksioner, som retter opmærksomheden mod Dharma i forbindelse med Mahamudra i følge traditionen fra Gampopa. De 4 overvejelser indgår i de fleste sadhanas begyndelse sammen med Tilflugt. Desuden anvendes de 4 overvejelser før den særlige ngøndro’s 4 discipliner. Som sådan kaldes de 4 overvejelser for den
almindelige ngøndro. De 4 er:
 1) den kostbare menneske krop
er ganske særligt værdifuld, fordi de andre sansende væsner i de andre inkarnations former udenfor menneskenes verden: enten har det for godt - eller for dårligt - eller mangler forstand til at nå befrielse og oplysning (Nirvana). Kun mennesker har tilsyneladende den rette blanding af gode og dårlige tilstande i livet, som de kan forholde sig til og overkomme. De er almindeligvis også udstyret med tilstrækkelig forstand, som jo kan bruges, og evne til maitri, venskabets kærlighed samt evne til karuna, indlevelsens medfølelse, som faktisk kan anvendes, opdyrkes, udviddes og mestres gennem hele livet ved at forholde sig til andre sansende væsner med Bodhicitta. Når vi retter opmærksomheden mod Dharma, værdsætter og virkeliggør vi kroppens potentiale som et velegnet fartøj til befrielse og oplysning (Nirvana),
samt som bolig for en Buddha.
 2) forgængelighed, skt.: anitya,
i livet og verden sprænger alle håb i småstykker om at kunne vedblive med at nyde de forhold, som vi ellers plejer at sætte pris på, og som vi almindeligvis søger at fastholde og berige. Forgængeligheden karakteriserer alle forhold og gør alt til midlertidige forbigående begivenheder.
Til slut sætter døden punktum for hele det livs historie. Hæng dig derfor ikke i de forgængelige forhold, men giv slip på dem og ret opmærksomheden mod Buddha’s lære. Buddhadharma virker som en modgift mod dødens - og reinkarnations - opløsende og ødelæggende processer (tib.: bardo), som ellers foreviger de tre slør. Når Dharma er blevet til vane og begreb, kan du virkelig værdsætte nu’et i nutiden og bevidsthedens øjeblik, som opfatter
og kan overskride forgængeligheden.
3) karma strømmer som en flod igennem livet
og skyller os rundt hid og did. Karma bestemmer alt for meget i livet ved at manifestere årsager og betingelser til begivenheder, som måske nok er resultat af både vores konkrete fortid og de tidligere livs handlinger, men som manifesterer sig tilsyneladende tilfældigt og kun forudsigeligt for en  astrolog. Hvordan kan vi tage ansvar for handlinger, som vi ikke er vidende om, at vi engang har udført? Handlinger, som synes at være udført af nogle helt andre personer, nemlig de ganske anderledes personer, som du var i dine tidligere liv. Du har selv bevæget dig væk fra disse tidligere tilstande i dine tidligere liv, og alligevel indhentes du nu af følgevirkningerne. Du kan derfor ikke siges at være personlig ansvarlig for din karma, men du er ligesom alle andre simpelthen samspilsramt. Så vores valg og bestræbelser indskrænkes og kanaliseres i ofte ugunstige retninger. Ved at rette opmærksomheden i retning af Dharma, skabes der meget god og befordrende karma samtidigt med, at den skadelige og dårlige karma udsættes og ultimativt bringes helt til
ophør (skt.: nirodha) på grund af Dharma.
4) Samsara er i det store perspektiv
utilfredsstillende, og selv den lykke, som man måtte finde i samsara, varer ikke ved. Ofte ender det gode liv med at blive råddent. Samsara betyder at gå  rundt i cirkler. Selvom alle søger lykken og ønsker at udngå lidelse, er elendighed alligevel resultatet og lykken, som er betinget af samsara, er flygtig og omskiftelig. Fejl og mangler i småt og stort karakteriserer samsara. Verden er i en tilstand af konstant undergang og forvandling. Ved at vende opmærksomheden i retning af Dharma, som er den virkelige kilde til lykken, kan man både overstå og leve med samsara’s utilstrækkelighed og utilfredsstillende natur. Den varige lykke findes kun, når man opgiver samsara. Man kan opgive samsara formelt ved at blive munk, bhikshu, eller nonne, bhikshuni, men i vore dage er det meget svært at leve på den måde. Man kan dog også ganske enkelt og simpelt give slip på tilknytning og identifikation med samsara - det er der sådan set ikke nødvendigvis noget formelt ved. Rent praktisk bliver man dog først i stand til det, når man opnår den meditative trance, samadhi, hvad enten man holder løfter eller ej. I en tilstand af samadhi klistrer emotionaliteten ikke, så det er nemt at give slip på kleshacitta, når den yogiske trance er etableret. Samadhi løser dog ikke op for avidya.
De fire overvejelser ligge i forlængelse af remsen: de tre kendetegn på livet.
Læs også om: ngøndro.
Fire retningers konger:
[skt.: caturmahārāja]; tib.: gyalpo tjenpo sji [rgyal po chen po bzhi; རྒྱལ་པོ་ཆེན་པོ་བཞི།]; Vaiśravaṇa mod Nord; Dhṛtarāṣṭra mod Øst; Virūpākṣa mod Vest; and Virūḍhaka mod Syd. De fire konger var oprindeligt guden Indra's generaler, som beskytter Indra's himmel, skt.: Trayastrimsha, på toppen af Meru bjerget mod invasion af asuras, de misundelige halvguder. De fire konger bebor terrasserne over asura'ernes verden lige før Meru er mest indsnævret; bjerget bliver gradvist bredere og er helt glat hele vejen op herfra til Indra's slot på toppen.
De 4 konger kaldes for Dharmarakshasas, så egentlig er de en slags trolde, skt.: rakshasas. Alligevel omtales deres verden gerne som en af de 6 himle i Kamaloka (se under: Triloka). De 4 konger hersker over diverse naturånder og en hær af rakshasas. Men da vi taler om sagn og myter, skal vi nok ikke gå for højt op i geografi. I stedet bør vi bemærke, at der er sammenhæng og overlapning mellem de forskellige niveauer i de seks verdener i Chakravala kosmologien.
Billedet viser Vaishravana, et vægmaleri fra Rumtek Kloster af Ridzin Lhadipa.
I Buddha-dharma er kongernes rolle lidt anderledes end hos hindu'erne, men de er stadigvæk en slags beskyttere. Vaishravana beskytter således velfærden, mens de øvrige kongers rolle er lidt uklar. De hersker hver især over en hær af forskellige slags trolde og naturånder, som adlyder dem.
Normalt dyrker man jo ikke guder i Buddhismen, men Vaishravana er undtagelsen. For familiens rigdom og velfærd dyrkes han med daglig Pudja i Mahayana traditionerne.
Vaishravana [Vaiśravaṇa], tib.: Namtøse, er i nord.
Virudhaka [Virūḍhaka], tib.: Phakyepo, er i syd.
Dritarastra [Dhṛtarāṣṭra], tib.: Yülkhorsung, er i øst.
Virupaksha [Virūpākṣa], tib.: Tjenmizang, er i vest.
De optræder i Buddha Sakyamuni’s hagiografi, hvor de beskytter hans fødsel og andre begivenheder. Især er de kendte ved at ofre ham en tiggerskål hver, da han får brug for en sådan til at modtage de to første tilhængeres mad ofring. Buddha smelter de fire tiggerskåle sammen til en, så han både kan begrænse sig til kun at have en skål uden dog at afvise kongernes fire ofringer.
Læs også om: Dharmarakshasas; samt om: rakshasas; og om: yakshas.
Fire segl:
se under: Mudra.
Se også under: Fire adelsmærker på rigtig anskuelse.
Fire tegn på Mahamudra meditation:
I følge Saraha er de fire tegn på sand Mahamudra meditation:
1) vågent nærvær, skt.: smriti;
2) hinsides vågent nærvær, skt.: asmriti;
3) ufødt;
4) hinsides forstand, skt.: buddhi.
Vågent nærvær anvendes ved shamatha meditation samt den opbyggende fase i Tantra, skt.: utpattikrama. Når den meditative trance, skt.: samadhi, og fuldstændigt mentalt fokus, skt.: ekagrata, er opnået, går yogi'en videre til den skarpsindige indsigts meditation, skt.: vipahyana, eller den fuldendende fase, skt.: utpannakrama, indenfor Tantra. På disse trin i træningen forlades det vågne nærvær og man opdyrker 'hinsides vågent nærvær' i og med hverken et punkts koncentration eller smriti længere er nødvendigt, og fordi begge discipliner faktisk på dette niveau kan forhindre yderligere fordybelse og virkeliggørelse. Det næste trin er således at opdage det 'ufødte' aspekt ved dit eget sind, og derpå sindet i sig selv uden at det er i gang med fortolkninger eller begrebsdannelser (hinsides forstand). Læs videre under: Mahamudra.
Læs også om: smriti - og om: asmiriti.
Læs også om 'samtidighed' - skt.: sahadja.
Fire ædle sandheder:
skt.: catur-arya-satyani;
1) alt fører til lidelse (eller elendighed - før eller siden),
skt.: duhkha.
2) Det er der en enkelt årsag til, nemlig uvidenhed
og ubevidsthed, skt.: avidya.
3) Lidelsens ophør, skt.: nirodha;
der findes en tilstand helt uden lidelse.
Den kaldes for Buddhatilstanden.
Den opnås ved Nirvana.
4) Der findes en vej til den tilstand, skt.:
Bodhi-marga, vejen til oplysning.
I udtrykket de fire ædle sandheder lægger visse kommentatorer vægt på, at sandhederne ikke i sig selv er specielt ophøjede eller forfinede. Hvad ophøjet kan der for eksempel være ved lidelse og lidelsernes årsag? Derimod virker de fire sandheder ophøjende og forfinende på de, som praktiserer dem og forstår, hvad de betyder. Men hermed er de fire ædle sandheder jo så også faktisk ophøjede, når de kan have en sådan virkning på folk. Selv lidelse kan virke forfinende og ophøjende, hvis ens egen lidelse bringer opmærksomheden og det vågne nærvær til at erkende den første og den anden ædle sandhed. Hvis tilsvarende en sådan erkendelse fører til, at man anvender den fjerde ædle sandhed til at overvinde al lidelse, så kan vel selv oplevelse af lidelse trods alt også betegnes som ophøjet - altså kun netop i denne sammenhæng - selvom det bestemt ikke er noget forfinet ved at lide, hverken eksistentiel lidelse, lidelse ved forandring eller ved smerte. Så igen kan man således mene, at det ikke er de fire ædle sandheder som sådan, som er ophøjede, men det er de, som træner og indser Buddhadharma, som bliver ophøjede og forfinede ved deres engagement.
Men bemærk venligst, at du på ingen måde opfordres til at opsøge lidelse - eller at lidelse er en forudsætning for Nirvana. Det er ikke noget med, at det skal gøre ondt før det bliver godt. Sammenhængen er ganske anderledes. Lidelse er en kendsgerning og et kendetegn ved livet; og det er netop fordi der allerede og uundgåeligt er lidelse, at der også er behov for lidelsens ophør. Det tjener intet formål at øge eller opsøge mere lidelse, end der allerede helt naturligt forefindes i forvejen. Så det handler om at opdage, genkende og forstå; hvorpå du burde kunne drage de logiske konsekvenser og bevæge dig mod Nirvana i dit liv. Formålet med Buddha's Lære er således at afskaffe al lidelse.
Fordi lidelse er en oplevelse, beskæftiger vi os med hvad sindet og dets virksomhed egentlig er for noget; for det er sindet, som indeholder alle oplevelser. Det er også sindet, som frembringer eller skaber oplevelserne (ved de 5 skandha'er). Da oplevelserne således er resultatet of sindet og dets virksomhed, er også selve oplevelserne intet andet end sindet selv. Oplevelserne er i øvrigt aldrig andre steder end i sindet. Nirvana er faktisk også en oplevelse. Så tydeligvis spiller sindet en afgørende rolle i livet - og angår alt, som gør ondt og får os til at lide under det. Samt alt, som har med befrielse og oplysning at gøre. Således er lidelsens ophør (nirodha) kernepunktet, men netop derfor er sindet det afgørende drejepunkt, for at projektet kan lykkes.
To ting træner sindet, så Nirvana kan opnås. For det første meditation. For det andet afklaret vished, skt.: pradjña.
Læs artiklen.
[Dharma’ens] fire veje:
se under: Fem veje.
24 eller 20 misforståede selv opfattelser:
se under: anatman
Forbandelse:
er en slem uskik, fordi ord har magt. Det at ønske ondt og skade for andre har store negative følger for udvikling af karma. Så husk det nu: lad være med sådan noget, og ønsk i stedet lykke, sundhed og alt godt for alle sansende væsner. Også alle de, som du ikke kan lide.
Det kan jo nok være, at du har grund til uvilje med nogle andre, din arbejdsgiver, kommunen eller staten; det er normalt. Men disse andre har siden begyndelsesløs tid faktisk på et eller andet – eller flere – tidspunkter været din mor, din far, din bror, din søster, din søn og din datter; de har ligget med dig som de mest afholdte guddommelige elskere og de har været dine bedste og mest trofaste venner i mange liv. Og det vil de blive igen, hvis du fortsætter med dine genfødsler. Og det gør du jo nok i en rum tid endnu. Husk også på, at skønt de nu synes at ville påføre dig skade, har de førhen reddet dit liv og bragt dig ud af fare mange gange. Så dyrk den sunde, skt.: kushala, karma nu og lad dit ondsind eller din irritation fare.
Det er især i krig og ved misundelse, at vi kan blive fristet til at forbande højlydt og alvorligt, hurtigt efterfulgt af skadelige handlinger og stor skadefro, når vi lykkes med det. Det er ikke vejen frem for en god buddhist.
Velsign i stedet fjenden; bed ikke om, at fjenden må lykkes med sin ondskab, men bed for, at fjenden til slut finder lykken og opgiver at skade andre.
Deltager du i en konflikt og ser andre som dine fjender, hvad de jo muligvis også er, er det vigtigt for den sunde karma, at du ikke afskyr og hader fjenden. Det er også vigtigt at afskære fjenden fra at lykkes med at skade. De to ting er ikke i modstrid med hinanden. De er udtryk for tålmod, skt.: kshanti, når du går til sagen på den rigtige måde. Ved at forhindre fjenden i at skade, hjælper du også vedkommende til at finde den rette vej. I nogle tilfælde betyder det, at du må bruge vold; men bestemt ikke altid; det kan faktisk tit og ofte helt undgås blot med den rette holdning.
Munke og nonner må naturligvis ikke bruge vold. Skønt i Kina er der mange historier om Shaolin munke, som netop udøvede vold på en afmålt måde, som her beskrevet. De var bestemt munke, men Bodhisatva løfterne var drivkraften for Shaolin. Så de lavede kongfu for at beskytte, mens de var fuldt bevidste om lidenskaben i sindet, som de derfor ikke identificerede sig med, men gav slip på, skt.: naishkramya. (Shaolin Kloster blev ødelagt i 1928 under bogerkrigen i Kina. Klosteret er først blevet genopbygget i 1996. Hvilken kvalitet munkene i dag har, vides ikke her på Tilogaard.)
Læs også om: klesha.
Forgængelighed:
skt.: anitya; Forgængelighed er et af de tre kendetegn (på livet), og et af de fire kendetegn på samsara. Se under: Fire overvejelser.
Forhindringer:
(skt.: nivarana) - tib.: geg [bgegs]; betyder forhindringer i almindelighed for at gennemføre eller bygge noget. I Buddhadharma er meningen det, som kommer i vejen for befrielse og oplysning. Hovedbetydningen er således: indre forvrænget opfattelse  [skt: avidya, uvidenhed], begær, skt.: lobha, og afsky, skt.: dosa, er de primære forhindringer for befrielse. Se mere under: klesha. De sekundære forhindringer er de 3 slør.
I øvrigt betegner forhindringer for meditation de 5 dårlige kvaliteter eller udyder (gl. dansk: lyder), som forvrænger sindet, forhindrer indsigt og afholder meditatøren fra at indgå i samadhi:
1) tilknytning, (og identifikation), at føle sig tung
eller ophidset
2) modvilje eller ondsind
3) dovenskab, kedsomhed, søvnighed og sløvhed,
4) rastløshed og fortrydelse,
5) tvivl eller usikkerhed om sandhed, virkelighed og
vigtighed. (Læs her om: sikkerhed.)
De 5 forhindringer må fjernes, før man kan opnå dhyana som fuldstændig færdighed.
(Bemærk, at psykiske traumer kan forhindre samadhi i at indtræffe ved både ophidselse [1] og sløvhed [3], fordi hjertet er dybt såret eksistentielt. I så fald er psykoterapi påkrævet, som helst skal udføres af en professionel klinisk psykolog eller en psykoterapeut med lignende professionel ekspertise. Det kan være en hypnotisør eller en psykoanalytiker, men de bør have tilstrækkelig professionel baggrund og indsigt.)
Shamar Rinpotje skriver i sin artikel:
7 on meditation: Forhindringerne for meditation modvirkes således:
1) ophidselse - overvej forgængelighed (samsara)
2) fortrydelse - giv slip på det; du kan alligevel ikke
lave om på fortiden
3) man føler sig tung - overvej De 3 Ædelsten's
kvaliteter
4) kedsomhed - opmuntring til sig selv og fortsat
anstrengelse
5) tvivl - fokus og fortsat træning
6) ondsind - kærlig velvilje, skt.: maitri
7) tilknytning - overvej karma
8) søvnighed - visualisér en efterårs himmels røde lys
ved solnedgang. Desuden findes der:
De særlige forhindringer for shamatha
og vipashyana, som forhindrer fremskridt og befrielse:
1) engagement i Hinayana fremfor Mahayana
2) ydre forstyrrelser ved sanse nydelser og
de 8 verdslige dharma'er
3) indre forstyrrelser ved ophidselse og kedsomhed
samt ved tilknytning til fred i sindet
[altså tilknytning til samadhi’s fred og lykke]
4) forstyrrelse ved tilknytning til mirakuløse evner
(siddhi)
5) forstyrrelse ved en uoplyst selvopfattelses negative
sindstilstand. Den opstår, når man kun dyrker
shamatha og samadhi uden vipashyana. Opnår man en dyb samadhi uden vipashyana, kan man genfødes i de formløse verdener, når man dør, hvilket vil være en misforståelse og forhindring for befrielse, skønt en lykkelig tilstand, som varer meget længe (se under: triloka).
Generelt er forhindringerne for meditation ophidselse og sløvhed. Remediet er generelt at dyrke vågent nærvær, skt.: smriti, og huske på Dharma'ens forskellige pointer, hvorved man kan hæve sig over forstyrrelserne.
Læs Shamar Rinpotje’s artikel: De 4 grundlag for årvågent åndsnærvær, hvor emnet sættes i sammenhæng med træning i smriti og shamatha.
Forklaring [til Yidam sadhana]:
i forbindelse med Yidam sadhana kaldes 'tri' på tibetansk. Se under (skt.): Nita.
Forskolen:
se under: Ngøndro.
Forstand:
se under: buddhi; og under: mano-vidjñana.
Fortjeneste [merit]:
se under: punya.
Fortolkning:
- der sker en ubevidst eller før-bevidst fortolkning af oplevelserne ved avidya, som gennemtrænger alt også rupa skandha. En tilsvarende ubevidst fortolkning sker i anden og tredje skandha, hvor sansning bedømmes, vurderes, kendes eller genkendes (skt.: vidjñapti) med hensyn til form og indhold samt værdi, virkelighed og vigtighed. Denne fortolkning eller forvrængning fortolkes derpå i samskara skandha med hensyn til fortidens erfaringer og øjeblikkelig lidenskab (skt.: klesha). Denne før-bevidste fortolkning i samskara skandha betegnes som mentale reaktioner (skt.: caitasikas) .
Når man bevidst fortolker noget, er det en kortere eller længere varende proces, hvor der reflekteres over emnet, ved at sende det på mange gennemløb (skt.: santana) igennem de 5 skandha'er. En bevidst fortolkning beror ikke blot på manovidjñana, sinds-bevidstheden eller forstanden, skt.: buddhi, men i lige så høj grad på behandlingen og bearbejdningen af refleksionen i de 4 første skandha'er ved de mange gennemløb. Det er ved fortolkningens mange gennemløb af de 5 skandha'er, at manovidjñana får noget at tænke over.
I princippet er enhver fortolkning forkert, forvrængende og misvisende. Fortolkning bliver til en fordom, fordi fortolkningen altid er noget andet end det fortolkede. Når man jo imidlertid befinder sig i samsara, hvilket i sig selv er resultatet af fortolket fordom, så kan Buddha’s Dharma bruges som en medicin mod samsara, som en fordom til at overstå fordomme med. Når så Nirvana opnås, er der ikke længere brug for Dharma, ligesom der ikke længere er brug for medicin, når man er blevet rask og sund.
Hvordan forholder man sig så til fortolkningernes fordomme? Det gør man ved korrekt analyse, (skt.) samyak samkalpa, det andet punkt på den 8 foldige vej. Det første punkt er naturligvis (skt.) samyak drishti (ordret: syn), fuldstændigt udviklet anskuelse, hvilket vil sige fortolkning. Anskuelse er noget andet end det anskuede. Enhver fortolkning ophæves af (skt.) pratyaksha, direkte erfaring og (skt.) pramana, gyldig erkendelse af: (skt.) anatman, manglen på et egentligt 'Selv', og af: sunyata, altings mangel på essens og stoflighed, samt basis for Bodhicitta. Absolut, skt.: paramartha, Bodhicitta er ufortolkende klarhed, åbenhed og rummelighed, mens relativt, skt.: samvriti, Bodhicitta er fortolkende (maitri, karuna og sunyata).
Du mestrer at hæve dig over fortolkning og virkeliggøre pratyaksha ved det særlige tålmod, skt.: kshanti som holdning, samt ved det særlige vågne nærvær, skt.: smriti som handling.
Se også under: namarupa, 'navn' og 'form' – og læs om: forvrængning nedenfor.
Læs også om: maya, illusion.
Forvandling [transformation]:
1) se under: Phowa.
2) se under: Djñana.
Forvirring:
betyder både tilstanden af uvidenhed og ubevidsthed, skt.: avidya, om sindets natur, Buddhanaturen, og sindets virksomhed, de fem skandha’er – samt følelsen ved sådan uvidenhed, som er forvirring.
Se under: avidya, uvidenhed.
Forvrængning:
sindets strukturer og processer (de 5 skandha'er) forvrænger, farver og indskrænker helt naturligt alt, som vi oplever, ved deres måde at virke på. Den lidt komplekse forvrængnings proces forklares detaljeret i artiklen: De 5 skandha'er. Den grundlæggende  forvrængning finder sted, fordi den enkelte instinktivt og basalt antager sin identitet som det at være oplever af sine oplevelser (læs om det på siden: Om opfattelsen, kapitel 3 Selvets illusion). Derfor antages oplevelserne for at være forskellige fra sindet, som oplever disse oplevelser, og rumme-sindet (skt.: alayavidjñana) misforstås som et fra verden adskilt 'Selv' (skt.: atman, se under: anatman). Samtidigt vil den enkelte instinktivt antage, at sindet er noget vedkommende har, snarere end noget, som man er. Instinktivt vil der være en fornemmelse af bevidsthedens transcendens, som den franske filosof Jean Paul Sartre formulerede det. Fordi der er denne grundlæggende fordom om Selvet og oplevelserne, vil denne fortolkning spille med i både den første, den anden og den tredje skandha, hvor der jo ellers ikke forekommer reaktioner på oplevelserne, men netop kun instinktiv fortolkning uden egentlig mental reaktion. Den kommer først i den fjerde skandha, som derfor må lide under, at dualismens fordom allerede er fast etableret i sindets strøm gennem øjeblikkene (skt.: santana). På denne måde bliver forvrængningen massiv og vedvarende. Kun indsigt kan fjerne denne naturlige fordom.
Se også under: fortolkning.
Læs videre under: moha, selvbedrag;
samt: ahamkara, indbildt identitet;
samt endelig under: rahu, formørkelse.
Glem ikke: maya, illusion.
Læs artiklerne: Om opfattelsen.
Fred:
Den 17. Karmapa Thaye Dordje skriver på sit netsted som introduktion:
"I harmoni med Læren fra Buddha [Sakyamuni] har den 17. Karmapa en vision af fred. Fred i verden. Fred i folks sind. Karmapa har en enestående vision af, hvad fred virkelig betyder: en fuldstændig bevidst tilstand."
"Hvordan opnås en sådan fred? Karmapa instruerer [os], for at opnå fred for os selv eller verdens fred, må vi først fremelske vores indre rigdom."
Denne omtalte indre rigdom betyder Bodhicitta, både som et ønske, en træning og en opnået tilstand. Betydningen ligger i, at Bodhicitta ikke først skal skabes. Bodhicitta er ikke noget, som til at begynde med slet ikke eksisterer, for derpå at blive til i en proces. Bodhicitta er allerede tilstede, skønt det Lyse Sind forekommer at være skjult. Men Bodhicitta er slet ikke skjult. Du er blot ikke vant til, at Bodhicitta er det fornemmeste udtryk for dit eget sind.
Almindeligvis opfatter folk ikke Bodhicitta, fordi de er optagne af deres oplevelser. På en måde er det altså oplevelserne, som skjuler, tildækker eller slører Det Lyse Sind, fordi opmærksomheden beskæftiger sig med det, der sker, og ikke det sted, hvor det sker. Men Bodhicitta er identisk med sindet som en beholder, skt.: alaya, for sine oplevelser. Og identisk med sindets klarheds natur (læs artiklen: Om opfattelsen 1 – om sindets rummelighed og klarhed).
Så Bodhicitta bør du opdage, både som noget relativt, skt.: samvriti, og i sit ultimative aspekt, skt.: paramartha. Det problematiske ved opdagelse af Bodhicitta består i, at samtidigt med tilstedevær af Bodhicitta vil du også opleve dine lidenskabelige følelser, skt.: kleshas, dine vane fordomme, skt.: caitasikas, og den basale uvidenhed, ukendskab eller ubevidsthed, skt.: avidya, om sindets natur og virksomhed, skt.: skandha. Så operationen er ikke spor nem, og Bodhicitta forekommer virkelig skjult i mentale tåger, skønt situationen egentlig er ganske enkel. På grund af tilknytning og identifikation med oplevelserne får man ikke øje på Bodhicitta.
Der er således påkrævet at anvende metoder med ønsket virkning, skt.: upayas, for at kunne give slip på sine tilknytninger og identifikationer med sine vane fordomme, lidenskabelige følelser og ubevidsthed. Fjernes de, er Bodhicitta det, som er tilbage – helt uden fordomme, lidenskabelige hensigter eller ubevidsthed. Derfor kan man i den situation ikke undgå at bemærke forhindringernes fravær og sit sinds rummelighed og klarhed. karakteriseret ved kærlig velvilje, skt.: maitri, spontan medfølelse, skt.: karuna, og tomhed, skt.: sunyata. Disse karaktertræk er følge af åbenhed.
Derfor er de vigtigste discipliner til at opdage Bodhicitta: meditation og lodjung. Den forberedende træning i lodjung er shamatha meditation. Shamatha er også den basale træning før andre meditations metoder anvendes. Shamatha betyder fred ved koncentration. Denne træning i fred ligger også til grund for indsigts meditation, skt.: vipashyana, fordi resultatet af shamatha er en meditativ trance eller fordybelse, skt.: samadhi. Når krop og sind er fokuseret i samadhi, kan den analytiske fase af vipashyana gennemføres og Bodhicitta opdages. I Sutra og Tantra gør noget tilsvarende sig gældende ved den opbyggende fase, skt.: utpattikrama, og den fuldendende fase, skt.: utpannakrama.
Læs videre under: shamatha.
Samt under: lodjung.
Og under: Bodhicitta.
Frelse:
se under: befrielse.
Fri vilje:
Der er et 'frit' valg i de fleste situationer, men der er ikke et frit udbud af mulige valg. Dyrker du den frie vilje, må du først gøre det til en vane, før det kan have nogen effekt, men hvor fri er den så? Dels er det begrænset, hvad vi kan opfatte og vurdere af mulighederne; dels er mulighederne, som der findes et valg mellem, begrænsede. Eller helt fraværende; for eksempel må du i reglen enten ånde ind eller ånde ud - og du kan ikke i særlig lang tid lade være med at ånde i det hele taget!
Eller sagt på en anden måde: Vores vilje er begrænset af sine forudsætninger, som er både vores forstand, skt.: buddhi, og erfaringer - samt af vores vaner med at anvende et 'frit' valg. Mange mennesker er vant til at overlade vigtige valg til andre, for eksempel deres forældre, lærere eller foresatte. Men også alle situationer begrænser valg mulighederne. Vi kan dårligt vælge at stå på ski, når der ikke er sne. Vi kan ikke kæmpe videre i en krig, når vi har tabt og er taget til fange. Vi kan ønske os rigdom og alt muligt andet og ville det, men må ret ofte se mulighederne for det forsvinde, fordufte og blive til intet, fordi andre faktorer end vores ønsker og vilje kommer til at bestemme situationen.
Så i bedste fald er et 'frit' valg et begrænset valg af både mulighederne i situationen og forudbestemt af sine forudsætninger i forstand, forståelse, vaner og begreber. Det er blandt andre disse faktorer, som der menes med karma. Hertil kommer, at du også bærer på karma-frø, skt.: bidjas, som vækkes til live sammen med din forståelse, begreb og vaner i situationen. Men det er da bedre end intet valg, kan man så sige. Man kan også sige, at et 'frit' valg er muligt mellem givne muligheder; både muligheder for at vælge og mulige valg.
For eksempel laver folk i reglen ikke selv deres tøj. De vælger beklædning i tøjbutikken. De har i reglen heller ikke bygget deres hus selv. De har måske ikke engang deres eget hus. Men det er helt sikkert nogle andre, som har lavet bygge materialerne, værktøjet, bygge vedtægt, lokalplan og så videre. Men selv under et bjerg af begrænsninger og indskrænkninger kan vi i reglen træffe nogle 'frie' valg. For eksempel valgte Buddha Sakyamuni at give slip på tilknytning og identifikation til sine oplevelser, efter han havde mestret samadhi. Det medførte som bekendt indsigt, befrielse og oplysning. Og det er jo ikke så ringe...
Læs videre under: cetana (vilje på sanskrit).
Frigørelse:
se under: befrielse.
Frugt fartøjet:
se under: Virkningsfartøjet.
Fryd:
se under: fire [slags] fryd.
Fuldstændig færdighed:
se under: paramita - eller klik her for artiklen.
Fysisk:
se under: dharma; og under: stoflighed.
Følelse:
er ikke noget præcist begreb på dansk. Indenfor
Buddhadharma er begreberne tydeligere.
1) de positive følelser underordnes Bodhicitta, hvis
kendetegn er den venskabelige kærlighed, skt.: maitri, medfølelse, skt.: karuna, samt forståelse af betydningen tomhed, skt.: sunya. Denne forståelse kan dog ikke betegnes som noget med følelse, selvom fraværet af fordom godt kan betegnes som et udtryk for følelse. Bodhicitta’s åbenhed betyder, at der ikke samtidigt kan være fordomme eller andre forhindringer, fordi der i så fald ikke er Bodhicitta. Så uden at det nødvendigvis er det, som det handler om i situationen, er Bodhicitta naturligt empatisk og indfølende på andre sansende væsner som en følge af denne sindets og hjertets uforhindrede åbenhed.
Derfor betegnes manifestationen af Bodhicitta som de to slags gavn. At manifestere Bodhicitta er godt for dig selv, og at blive udsat for det er godt for andre. Kærlighed og medfølelse vil altid have noget med Bodhicitta at gøre, men er du endnu ikke nået til et af Bodhisatva’ernes bhumi’er, kan både kærlighed og medfølelse fordufte i situationer, hvor de lidenskabelige følelser, skt.: kleshas, kommer til at dominere dig.
Kærlighed og medfølelse betegnes som positive fordi, når de er hensigten med dine handlinger, vil de
bevirke sund, skt.: kushala, karma.
2) i den anden skandha, skt.: vedana, opstår der
følelse af tiltrækning, afsky eller ligegyldighed ved de former, skt.: rupa, som opstår i den første skandha ved sansning, skt.: sparsa. Disse slags følelser er den umiddelbare fortolkning, før et egentligt indtryk dannes i sindet i den tredje skandha. Disse rå følelser er fortolkninger, der hæfter sig på dine oplevelser som en fordom. Denne type fordom vil forhindre Bodhicitta, med mindre du har vænnet dig til både at rumme dine vedanas, som de manifesterer sig, og give slip på dem, så de ikke dominerer men blot informerer. Det kræver erkendelse af vedanas naturlighed og en forståelse af dem som kilder til viden med en tilhørende respekt og værdsættelse for den spontane dannelse af vedanas i sindet. Samtidigt med at vedanas erkendes som potentiel dominerende fordom, som vil forhindre Bodhicitta ved sin indskrænkende natur. Så der må være et stærkt ønske om en sindets og hjertets åbenhed for at overvinde denne type instinktiv fordom. Alene ønsket om Bodhicitta kan gøre en forskel, men det rykker først for alvor, når du når til det første Bodhisatva trin, skt.: bhumi. Fordi første bhumi betyder, at alt dette er blevet til en vane, hvor vedanas ubesværet får lov til at opstå, men uden tilknytning og identifikation, så følelserne ikke bliver til en forhindring for Bodhicitta.
Men den almindelige begivenhed er, at vedanas forhindrer Bodhicitta, når man hverken kender eller
anvender Buddhadharma.
3) I den fjerde skandha, skt.: samskara, viser sindets
reaktioner på indtrykkene sig i kraft af ens erfaringer og instinkter, skt.: caitasikas. Her iblandt de lidenskabelige følelser, skt.: kleshas. Disse lidenskabelige følelser vil farve dine oplevelser med deres fordomme, indtil din egen indsigt hjælper dig af med deres dominans. Hvor meget de lidenskabelige følelser kommer til at dominere dine reaktioner, afhænger af samspillet i dit sind med de andre caitasikas, diverse karma-frø, skt.: bidjas, og din vilje, skt.: cetana. Eller med andre ord: karma. De naturlige følelser opstår som fortolkning og reaktion. Det er i sig selv uden problemer. Problemerne og usund karma opstår på grund af sådan tilknytning og identifikation, som du plejer at tilkende dine følelser. Uden sådan tilknytning og identifikation vil dine følelser manifestere sig som intuitiv vished, skt.: djñana. Vejen frem til et sådant frigjort følelsesliv kræver både, at du opnår indsigt, samt at du træner og opnår de forskellige grader af mesterskab, skt.: dhyana, i yoga
trance eller meditativ fordybelse, skt.: samadhi.
4) Bemærk venligst, at du nemt kan falde for en naturlig tilbøjelighed til at undervurdere disse følelser. Dels er de voldsomt stærke i sindet. Dels er de helt naturlige og opstår spontant i kraft af yderst gammel instinktiv vane, som har tjent menneskeheden godt i en million år, derved at vi jo har overlevet en farlig og ugæstfri verden, til dels takket være vores følelser. Det bør der være respekt omkring. Disse følelses vaner er altså naturlige overlevelses strategier, som bør respekteres for, at de jo fungerer godt i en Darwinistisk forstand. Desuden er alle vores følelser en kilde til intuitiv viden. Så det nytter ikke at dyrke afsky for sine egne naturlige spontane og intuitive følelser, som uden spor anstrengelse informerer og beriger, eller at ignorere dem; det handler om at kunne give slip, skt.: naishkramya, på deres dominans – når de opstår – så du undgår grebethed af dem. Dette kan rent praktisk først ske, når du opnår samadhi. Og det skal nok lykkes for dig, når du træner jævnligt og dygtigt nok. Så i dagligdagen er det vigtige indtil da, blot at slappe af overfor dit eget følelsesliv og prøve at fange intuitionen. Men tænk ikke noget dårligt om dine følelser; de er som sagt kilde til intuitiv viden, skt.: djñana. Og der er ikke noget i vejen med dem. Problemet er som sædvanligt tilknytning og identifikation.
Læs videre om emnet i artiklen: De 5 skandha’er;
samt i artiklen: Om opfattelsen 2, Sindets processer;
læs også artiklen: Angst for tomhed.
Fænomen:
se under: dharma.
Læs også om: noumenon.
|
