Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

M

 

 

  Machig Labdrøn (tib.):
 1055 - 1145. Hun var en af  Tibets mest berømte kvinder. Hun grundlagde    Tjød Skolen, som stadig findes inkorporeret i flere andre traditioner. Hun fik transmission til   Pradjña-paramita  og  Mahamudra  af  Padampa Sangye, men  Tjød  sadhana  blev skabt af Machig Labdrøn. I  Karma Kadjy  traditionen er den mest brugte transmission fra  Machig Labdrøn på en veldokumenteret måde opretholdt af Surmang Kloster  (Trungpa  Tulku’s kloster i AmdoSadhana’en er kendt på tibetansk  som   ludjin).Matjig Labdrøn, Tibets store yogini.

   Billedet viser Machig Labdrøn
    som dakini til brug ved
   Guruyoga.
Hendes selvbiografi er meget berømt. Den giver anvisninger til udførelse af   Tjød, klassificerer verdens utallige  djævle, og beretter om  Machig Labdrøn’s  befrielse og  oplysning.
  Hendes klassifikation af djævelskab er fremragende og præcis, hvor der traditionelt hersker forvirring om et upræcist emne. Den forvirring, som  Machig Labdrøn afklarer, skyldes traditionelle klassifikationer fra flere tider samt både fra Indien og  Tibet.

   Madhyamaka  (skt.): 
 ‘dem i midten’  - den store middelvej. En  Mahayana  tradition grundlagt af   Nagardjuna, som fik  Pradjña Paramita Sutra’erne  fra  Naga-kongen, som bebor bunden af den Bengalske Havbugt. Kongen skulle have fået   Sutra’erne fra  Buddha Sakyamuni selv,  600 år tidligere. Naga-kongen er  Nagardjuna’s vision, som legitimerer  Madhyamaka filosofien. Som  Mahayana  tradition er  Madhyamaka den gennemført dialektiske filosofi, som udslukker alle filosofier. Den afgørende tese hos  Madhyamaka er Læren om  sunyata, tomheds naturen. En kerne tekst er den  ganske korte bog Hjerte Sutra’en.  Nagardjuna’s kommentar til  Pradjñaparamita  er den meget berømte  Mulamadhyamakakarika,  som på en udtømmende måde forklarer  sunyata.  Madhyamaka er nyskabende ved sin fortolkning af  essensløshed, som ellers er et kendt emne for den tidligere Dharma.  Hvad er essensløsheden egentlig i sin  karakter? Sådan spørger Madhyamaka. Nagadjurna, kaldet for den anden Buddha, grundlæggeren af Madhyamaka anskuelsen og Arvefølge Lama i Mahamudra transmissionen.Karakteren er sunyata.

Billedet viser ‘Den anden Buddha’ Nagardjuna, som grundlagde Madhyamaka.

For mange mennesker forekommer Nagardjuna yderst nidkær i sin omgang med sprog og  begreber. Det skyldes, at  Madhyamaka anskuelsen som følge af sit emne konstant beskæftiger sig med begrebernes verden og sprogets begrænsning, som vi ellers kun kender noget lignende til fra den østrigske filosof Wittgenstein her i Vesten. Så på mange måder handler  Madhyamaka især om den femte  skandha samt om  caitasikas,  begrebernes væsen og uvæsen.  Madhyamaka udtømmer emnet begreb fuldstændigt, så man kunne formode, at denne filosofi ikke begriber noget som helst. Det er naturligvis ikke tilfældet.
Visdomsværd som Dharmahjul. 8 visdomsværd udgør hjulets eger med  et 'Dao' symbol i midten eller hjulets narv. Disse to sammenstrømmende dråber symboliserer de to slags sandhed, absolut og relativ, som er i dialektik med hinanden og som definerer hinanden.Visdomsværd som Dharmahjul. 8 visdomsværd udgør hjulets eger med  et 'Dao' symbol i midten eller hjulets narv. Disse to sammenstrømmende dråber symboliserer de to slags sandhed, absolut og relativ, som er i dialektik med hinanden og som definerer hinanden. Visdomsværdet symboliserer klarhedens visdom, skt.: pradjña, som skærer igennem dualismens illusion.
 Madhyamaka viser os den yderste  dialektik, som både begriber alt samtidigt med, at alt begreb opløses i sunyata, manglen på  substans og egentlig uafhængig selvstændig egennatur. På mange måder handler  Madhyamaka faktisk om det absolutte, skt.:  paramartha, men det sker ved at udtømme alt det relative, skt.:  samvriti. Når det relative er relativiseret, sidder vi tilbage med det ultimative. I hvert fald, når vi dyrker indsigts meditation, skt.:  vipashyana.  Det vil sige, at  Madhyamaka  egentlig er designet til at blive anvendt under den analytiske fase af vipashyana.
 Så selvom denne anskuelse synes at fokusere næsten entydigt på  samskara  skandha, så handler det lige så meget om alle de andre skandha’er også. Ikke mindst  tid  og bevidsthed, skt.:  vidjñana. Begrebet om  bevidsthedens øjeblik opløses således også i sunyata.
 Mens  Madhyamaka altså fokuserer på begreberns væsen og uvæsen – også hvad angår bevidsthed – fokuserer  Cittamatra filosofien eller psykologien fra  Asanga og  Vasubandhu på, hvordan bevidstheden anvendes under meditation, skt.:  bhavana. På denne måde kan man sige, at  Madhyamaka er den ultimative filosofi og Cittamatra er den ultimative psykologi. Begge systemer forenes i  Mahamudra.
 Læs også om : Pradjñaparamita
- og om:   Nagardjuna - og om:   sunyata. Husk også at læse om:  Bodhicitta, fordi det er Madhyamaka’s ultimative emne. Læs endelig også om:  stoflighed eller substans, da emnet er  antitese til  Madhyamaka.

  Maghadha (skt.):
 et kongerige på Ganges sletten, som var af nogenlunde det samme udstrækning som vore dages Bihar, syd for Ganges floden. Hovedstaden var  Rajgir, hvor også  Gribbebjerget lå. På  Buddha Sakyamuni’s tid herskede Kong  Bimbisara  her med uindskrænket enevælde. Han blev elev og støtte af   Buddha Sakyamuni.
Kort over Maghada

 I de eftefølgende århundreder voksede riget til at omfatte det meste af den indiske halvø og Afganistan under Kejser Ashoka, som gjorde en stor indsats for    Dharma’en, hvorved den begyndte at sprede sig, først over hele Indien og Afganistan, derpå videre sydpå til Sri Lanka og nordpå i Centralasien.

  Maha Ati (skt.):
 se under:  Dzogtjen.

  Maha-bhuta (skt.):
 se under:  elementer.

  Maha-bodhi (skt.):
 den store oplysning,  betegnelsen på  Buddha Mahabodhi Templet i Bodhgaya. Fotograf ukendt.Sakyamunis egen oplysning. På grund af denne benævnelse, kaldes Templet på stedet for hans  befrielse og  oplysning   i  Bodhgaya, Bihar i Indien, for Mahabodhi Templet, som ses på billedet fra Øst med sin hovedindgang og to mindre tårne.  Bodhitræet befinder sig på den anden side af Templet.  Der skimtes et lysskær inde fra Templet. Det er det relativt lille rum med den berømte statue (klik her for et billede af den). Det lyser sådan, fordi billedet er taget om aftenen.

  Maha-bodhisatva  (skt.):
 en  Bodhisatva på de sidste 4 trin, skt.:  bhumis, i virkeliggørelse af   BodhicittaMahabodhisatva betyder ordret ’stor Bodhisatva.’  Udtrykket er synonymt med – og forklares mere indgående under:   Mahasatva.

Click here to get to the top

  Maha-kala  (skt.):
 - ‘den store sorte’ -  Avalokitsevara’s  ophidsede  Buddha aspektMahakala udtrykker  Bodhicitta’s evne til at beskytte og bruges som en  Yidam. Det er sindets og hjertets åbenhed, som beskyttes.  Se også under:  Dharmapala, hvor der er et billede.

  Maha-kalpa (skt.):
 se under:  Kalpa.

  Maha-kashyapa  (skt.):
 [Mahākāśyapa] tib.: Øsung Tjenpo  ['od srung chen po] - Mahakasyapa, en af Buddha Sakyamuni's hovedelever.også kendt som  Uruvela-kashyapa, fordi han blev ordineret i Uruvela - var en af  Buddha Sakyamuni's  hovedelever. Han var selv  guru  i en meditationskole, før han mødte Buddha Sakyamuni, så alle hans lærlinge blev også Buddha's elever. Denne person bør ikke forveksles med  Buddha  Kashyapa, som er navnet på en tidligere 'historisk'  Buddha. Kashyapa var  Mahakashyapa’s familie navn. Han havde to brødre, også kendte som Kashyapa, med tlføjelsen af stednavnet på deres bopæl.
  Det fortælles, at  Mahakashyapa blev oplyst blot en uge efter at have mødt Buddha Sakyamuni.
  Mahakashyapa blev valgt som formand for forsamlingen af de 500  Arhats ved det første  Buddha-dharma koncil, som blev afholdt lige efter Buddha Sakyamuni's  ParinirvanaMahakashyapa  udspurgte ved dette møde både  Ananda, som reciterede  Sutra'erne,  og  Upali, som reciterede Vinaya Sutra, om korrektheden ved deres recitation. Derpå reciterede han selv grundlaget for  Abhidharma. Gurpa Peak
    Da  Maha
-kashyapa
’s død nærmede sig, siges det at han rejste til til Kukute-badagiri, som hedder ’Gurpa Peak’ i dag og ligger et lille stykke vej fra
Bodhgaya. Bjerget åbnede en grotte for ham, hvor han satte sig og gik i dyb  samadhi. Herefter lukkede bjerget sig igen. Det siges, at  Maitreya  Buddha en dag vil komme og åbne bjerget, vække  Mahakashyapa og bede ham om Buddha Sakyamuni’s munke tøj, som han angiveligt stadigvæk har hos sig.  Mahakashyapa var nemlig den eneste  bikshu, som Budhha Sakyamuni byttede sine munke sjaler med.

  Maha-maya Devi (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  mor. Hun var gift med Kong  Suddhodana, Buddha Sakyamuni’s far. Hun fødte ham ud af sin side,  da hun fik veer, mens  hun holdt fast i en gren på et træ i  Lumbini, en park i vore dages sydlige Nepal. Traditionen præsenterer fødslen som magisk for at demonstrere, at den var ren og ubesmittet. Fødslen var sandsynligvis et kejsersnit, for  Mahamaya dør en uge efter af komplikationer, skønt graviditeten var helt uden besvær. Mahamayadevi, Buddhas mor, fra Berner Historische Museum.
       Billedet viser et relief
       af Mahamayadevi.
På grund af hendes overordentlige dyder,  skt.: 
punya, blev hun genfødt i 
Tushita  himlen, et slags paradis eller rent land. Da  Mahamaya således ikke kunne komme til at opleve sin søn som en 
Buddha, besøgte han hende og præsenterede 
Dharma’en i  Tushita himlen. Det er en af  Buddha Sakyamuni’s 12 bedrifter.
 Der er meget mytologi omkring Buddha’s mor. Hun må som kvinde have haft usædvanlige kvaliteter. Hun beskrives således som overordentlig smuk og velformet med mange detaljer om hendes strålende og charmerende væsen. Efter at have undfanget  den kommende  Buddha, påtager hun sig cølibat og lader ikke kong Suddhodana nyde erotik med hende mere.   Mange af Oldtidens lærde mente ikke, at en Buddha’s mor kunne være i stand til  at få flere børn, efter at  have født et så perfekt menneske. Det er jo både romantisk og tragisk ud over enhver beskrivelse, at man måtte skulle dø, når man har givet liv til, båret  ham og født  en historisk Buddha.  I myten bliver alt dog godt til sidst, fordi Buddha  på magisk  eller visionær vis besøger sin mor i hendes nye tilstandsform i Tushita himlen.
  Den virkelige historiske kvinde, som fødte Buddha Sakyamuni, forsvinder som person i denne mytologiske fortælling. Muligvis blev Buddha Sakyamuni født ved kejsersnit, som forløb uden problemer, men mor dør så alligevel en uge efter på grund af nye komplikationer. Det er dog blot min egen spekulation. Visse feminister er meget oprørte over myterne omkring  Mahamaya Devi, fordi de mener, at kvinder nedgøres og præsenteres som ’urene.’ For eksempel fortæller myten, at Buddha Sakyamuni befandt sig i et  Mandala slotMahamaya Devi’s skød under graviditeten.  Visse feminister udlægger dette til at betyde, at der ikke var rent nok i kvindens skød til den lille hellige mand. Myten handler imidlertid om noget helt andet. At Buddha sidder i sit slot betyder, at han gennem hele graviditeten befandt sig i  samadhiMahamaya Devi bliver ikke nedgjort i de buddhistiske myter, for hvis hun havde været underordnet, ville Buddha ikke have besøgt hende i Tushita himlen. Og begivenheden ville ikke være talt med som en af hans 12 gerninger. Der er ingen tvivl om, at samfundet på Buddha Sakyamuni’s tid var patriarkalsk, men der er heller ingen tvivl om, at  Buddha Sakyamuni anså denne patriarkalske fordom for:  en fordom. Buddha lærte os også, at vi bør opgive alle fordomme, da de ikke fører til  befrielse  og  oplysning.

  Maha-mudra (skt.):
 tib.: tjagtjen  [phyagchen - kort form for: phyag rgya chenpo] betyder ordret: det store segl. Man forsegler konstant sammenhængen mellem  Buddhanaturen  og ens eget liv, først ved  sadhana og  vipashyana, derpå ved   kontemplation  og endelig som vane og  erfaring  (se også under:  pratyaksha, direkte erfaring). Betydningen forstås på to måder.
  1)  Betegnelsen på en forening af alle

        buddhistiske anskuelser med en særlig progressiv meditations træning.  Mahamudra  er udformet som både en metode i  Sutra klassen og en mere omfattende metode indenfor   Tantra  klassen.  Mahamudra  som Tantra form inkluderer  Yidam  meditation og de hemmelige  yoga’er, som kaldes  Naropa’s 6 doktriner.  Der er en forberedende træning  (se under:  ngøndro) til  Mahamudra meditation.
Der er 4 trin eller yoga’er i  Mahamudra meditation. 
       1)  ét punkt, det vil sige:  shamatha meditation
            og yoga trance, skt.:  samadhi
      2)  enkelhed, det vil sige: uden begreb
      3)  en smag, det vil sige: smagen af frihed
            for  dualisme 
     4)  uden meditation.  Meditation og dagligdags 
            sind har bevæget sig hinsides begreb om vilje, skt.:  cetanaoplevelse  og meditation.
 Disse trin svarer til de 4  dhyanas. Sindet og hele dets indhold  befrier spontant sig selv øjeblikkeligt, skt.:  ksaneksana, fordi sindet   genkender sig selv spontant. En sådan genkendelse er noget andet end lærdom – den er en direkte erkendelse og direkte  erfaring  (skt.:  pratyaksha)
. En sådan direkte erkendelse foregår rent praktisk ved mesterskab af indsigts meditation, skt.:  vipashyana. Det vil sige, at Mahamudra som træning har vipashyana som forudsætning og pratyaksha som frugt.  Mahamudra som anskuelse er foreningen af  de  tre fartøjer til befrielse. Herunder de største anskuelses systemer, nemlig  Vaibhasika, Sautrantika, Madhyamaka og Cittamatra. Vaibhasika beskæftiger sig hovedsagligt med Selvets illusion, skt.:  anatman,  samt verdens utilstrækkelige og utilfredsstillende karakter, skt.:  samsara. Sautrantika beskæftiger sig med det erkendelses teoretiske problem, som opstår fra Vaibhasika anskuelsen. Madhyamaka beskæftiger sig med begrebernes illusoriske dimension og både oplevelsernes og erkendelsens tomheds natur, skt.:  sunyata. Cittamatra beskæftiger sig med sindets natur og virksomhed, set i lyset af sunyata. De sidste to skolers anskuelse er udtryk for klarhedens visdom i praksis, skt.:  pradjñaparamita. Det er den sidste af de  6 fuldstændige færdigheder, som karakteriserer en  Bodhisatva. De to første skolers anskuelser er udtryk for den viden, der skal til for at udvirke individuel  befrielse  og  oplysning, skt.:  pratimoksha.
Saraha, Mahamudra's far.Mahamudra som et samlet system af anskuelse og meditation menes at have sin oprindelse med  Mahasiddha  Saraha  (se billedet). Det er dog kun brugen og formuleringen af det faglige udtryk, som Saraha indfører som en ny definition. Sammenfatningen af emnet som sådan må dog tilskrives  Buddha Sakyamuni, ligesom det siges, at udtrykket ‘ekayana’  (skt.: kun et fartøj) stammer fra ham. Begge udtryk er moderne, så de stammer ikke som sådan fra Skayamuni - det er naturligvis  meningen, som stammer fra ham direkte. Mahamudra efter Sutra metoden er baseret på Samadhiraja Sutra’en og formelt formuleret af  Gampopa.  Meningen med  Mahamudra meditation beskrives i Samadhirajasutra’en, kapitel 13, med effekten af den såkaldt 'kongelige’  samadhi:
"[Denne kongelige samadhi] er alle fænomeners sande natur; den er  ligelighed  [eller lighed]; den er fravær af ulighed; den er uden  kendelse; den er uden  begreb; den er uden tilblivelse; den er uden opståen; den er uden udvikling; den er uden ophør [skt.:  nirodha]; den er uden afslutning på kendelse, begreb og formodning;  den er uden genstand  [eller emne]  for sindet [at beskæftige sig med]; den er uden noget fokus for sindet; den er ophøret af betegnelser  [kendelser]; den er ophøret af begreber fra analyse  [=den er ophør af analyse]; den er ophøret af begær, vrede og uvidenhed  [eller forvirring]; den er uden sindets begrænsede eller ubegrænsede fokus; den er ophøret af ethvert bevidst fokus; den er  [det direkte, skt.: pratyaksha]  kendskab til naturen ved  skandhasdhatus  og  ayatanas; den er tilstanden for opnåelsen af virksomheds feltet ved udførelsen af vågent nærvær [skt.:  smriti], forståelse, forstand, samvittighed  [eller rimelighed] og stabilitet..."
Sutra'en fortsætter en længere remse.

  På Buddha Sakyamuni’s tid var der ikke  3 fartøjer og 18  Vinaya skoler, i hvert fald ikke officielt, så med tiden blev det nødvendigt at udspecifficere, præcisere og redefinere diverse Dharma fagsprog. For godt 2000 år siden, hvor Dharma’en jo allerede havde eksisteret i Indien i 600 år, blev det især nødvendigt at finde  fagudtryk, som både dækkede  de 3 fartøjer samt begrebs-filosofien  Madhyamaka  og den mere psykologiske  Cittamatra filosofi. Saraha var den første, som fik dette formuleret på en holdbar måde. Det samme behov for nyformulering blev mere eller mindre samtidigt defineret af  Dzogtjen  (skt.: Maha-ati eller Mahasamdhi), hvori så udtrykket  Mahamudra bruges som nedenfor i betydning nummer to.
  2)  Mahamudra  er også betegnelsen på én

        af de forskellige  måder, skt.:  mudra (forsegling), at udføre Tantra på.  Mahamudra er i den forbindelse den højeste måde  (maha), karakteriseret ved at sindet mediterer direkte på sig selv uden såkaldt  meditations støtte.
  Se også under:  dhyana.  Læs også om:  yoga;
SarahaTilopaNaropa  og Naropa’s 6 doktriner.
 Læs også om den forberedende praksis til  Mahamudra, tib.:  ngøndro.

  Maha-naman  (skt.):
 en af   Buddha Sakyamuni’s første 5 elever, som praktiserede askese med Sakyamuni før dennes  Nirvana. De første elever, de 5 asketer, blev også de første munke og de første Arhats.  De øvrige asketer hed:  Ajnata KaundinyaBhadrikaVashpa og  Ashvadjit (som også kendes som:  Upasena).    Læs mere under:  Buddha Sakyamuni’s første 5 elever.

  Maha-pradjapati (skt.):
 navnet på  Buddha Sakyamuni’s  tante, som hans far, kong  Suddhodana  giftede sig med, efter dronning  Mahamayadevi’s  utidige død kort tid efter  Buddha Sakyamuni’s fødsel.  Mahapradjapati var søster til Sakyamuni’s mor og blev således stedmor for prins  Gotama  allerede, da han var blot en lille baby.

  Maha-samdhi  (skt.):
 eller Mahasandhi, se under:  dzogtjen.

  Mahā-sāṃghika (skt.):
 den store Sangha,  en af de 18 tidlige  Dharma  skoler. Sandsynligvis udmøntes   Mahayana  som historisk udvikling indenfor denne  Hinayana tradition.  Mahāsāṃghika  findes ikke længere som selvstændig tradition, skønt det siges, at   transmissionen  stadig findes i visse klostre i Kina.
 

Click here to get to the top
 

  Maha-satva  (skt.):
 - ’big minded’ - storsindet;  ordret:  et sansende væsen med stor-bevidsthed. ’Satva’ betyder en person Mahabodhisatva'en Maitreya, fremtidens Buddha i Tushita himlen, i Meditation, Gandhara kulturen, Pakistan, 3. - 4. århundrede. Fra Himalayan Buddhist Art.med bevidsthed, skt.:
vidjñana; ’maha’ betyder stor. Betydningen er, at bevidstheden er blevet afklaret i en vis grad, efterhånden som
en  Bodhisatva stiger i sin udvikling af  Bodhicitta på  den 
8 foldige vej ved anvendelse og kultivering af de  6 fuldstændige færdigheder, skt.:  paramitas. Denne stigning i afklaring af  sindet med en samtidig udvikling af relativt Bodhicitta og en stadig mere omfattende virkeliggørelse af klarhedens visdom, skt.:  Pradjña, beskrives i  Mahayana som en Bodhisatva’s ti udviklings trin, skt.:  bhumis..
  En  Mahasatva befinder sig på et af de sidste 4 trin, hvilket karakteriseres ved, at man ikke længere kan miste sin  erfaring fra  indsigt, og ikke længere rystes af  samsara fordi samlingen af dyder, skt.:  punyas, er overordentlig stor, hvilket bevirker fravær af interesse i at  skade og ødelægge eller i flere misforståelser, fejl  fortolkninger og  forvrængede opfattelser, skt.:  mohaMahasatva betyder helt det samme som  Maha-bodhisatva.  Læs videre under:  Bodhisatva.  Læs også om:  Bodhicitta -  samt om:  Bodhi.   Læs artiklen:  Det Lyse Sind.

  Maha-siddha (skt.):
 tib.: drubtob tjenpo   [grub thob chen po]   en stor  siddha. I den klassiske litteratur nævnes 84 Mahasiddha’er  (engelsk oversættelse: 
Masters of Mahamudra, billedet for neden af Kukuripa er fra bogen - kunstneren er Hugh R. Downs),   som på forskellige måder erkendte og virkeliggjorde   Mahasiddha Kukuripa, tegning fra Keith Dowman's bog: Masters of Mahamudra.Mahamudra.

  Billedet viser den berømte Mahasiddha  Kukuripa med sin hund.

De indgår alle i flere forskellige   Mahamudra  transmissioners arvefølge, dels som ophav til den egentlige   Mahamudra  og dels som bærere og formidlere af traditionen. Her omtales  Mahamudra  som en samlet anskuelse med tilhørende  sadhanas, og ikke som en af  mudra’erne  Tantra. Historisk kendetegnes de 84  Mahasiddha’er ved at komme alle vegne fra i samfundet og ved at leve  - i reglen -  på ganske uortodokse måder. Der er få munke, ingen nonner  - skønt mange kvinder -  og flest håndværkere blandt dem. De nåede alle den fuldstændige oplysning, skt.:   samyak-sambodhi. Derfor er betegnelsen en  Mahasiddha helt identisk med  en fuldt oplyst Buddha.  En  siddha  derimod, er normalt ikke en  Buddha. Derfor betegnelsen  Maha-siddha, en stor siddha. Der er stor uenighed blandt akademikere, hvornår de forskellige  Mahasiddha’er levede, om der er flere med det samme navn, om de raporterede biografier har nogen som helst historisk gyldighed og meget andet. Den egentlige grund til denne usikkerhed stammer sikkert fra, at  Mahasiddha’erne levede og udfoldede sig overalt i samfundet, og opretholdt ikke officielle arkiver ligesom klostrene gjorde.  Mahasiddha’ernes eftermæle er derfor nærmest udelukkende baseret på forskellige historier om dem i omløb blandt deres elever og støtter, som først blev nedskrevet i klostrene, da  Mahasiddha’erne var fast etablerede som transmissions holdere af kanoniseret  Dharma. Myte, eventyr og hagiografi kendetegner derfor deres biografier. Deres historier er således for det meste beskrivelser af  Bodhimarga, oplysnings vejen, og deres liv præsenteret som en slags rolle modeller for de, som søger  NirvanaMahasiddha’erne er uløseligt forbundet med forskellige  Tantraer. Det gør det ekstra svært for akademikere at tidsfæste disse mennesker, for den almindelige måde at tids bestemme  Tantra  på, er ved at søge at fastslå tiden for de tidligste manuskrifter. Den buddhistiske tradition er imidlertid  mundtlig. Ingen ved, hvor længe  Tantra’erne har cirkuleret som rent mundtlige instruktioner. I visse  Tantra’er er der meget lidt tekst til mange og store visualiseringer, hvilket klart indikerer en mundtlig tradition.     Læs  også om  SarahaShavaripaTilopaNaropaMaitripa  og  Nagardjuna.

  Maha-sukha (skt.):
 den store glæde eller henrykkelse, som overvælder sindet og dominerer sindstilstanden ved en  dybere  samadhi. Ved endnu dybere samadhi giver yogi’en slip på  mahasukha, skønt det ikke ændrer sindstilstanden som sådan, men blot kvaliteten ved den  - dominansen eller optagetheden af den forsvinder.

Click here to get to the top

  Maha-yana (skt.):
 det store fartøj. En anden betegnelse er   Bodhisattva-yana, Bodhisatva fartøjet, som betyder det samme - næsten. Se under:   Tre Fartøjer, eller læs  artiklen.

  Maitreya (skt.):
 fremtidens næste ‘historiske’ 
Buddha. Når Buddha’s  Maitreya Buddha, den næste 'historiske' Buddha en gang i en meget fjern fremtid..Dharma  er væk, borte og glemt i fremtiden, vil  Maitreya blive genfødt og senere oplyst - ligesom Buddha Sakyamuni - i  Bodhgaya. Han vil derpå atter dreje  Dharma-hjulet  og vise folk Buddha’s Dharma. Lige nu er han beboer i  Tushita himlen. Han er  Bodhisatva  på tiende trin  (skt.:  bhumi). Som sådan var han i stand til at vise sig for   Asanga i flere og mange visioner, som  Asanga  efterfølgende udmøntede i mange bøger. Disse bøger anses for  kanoniske, fordi  Maitreya er ophav til dem. De er grundlag for  Cittamatra  Skolen  (også kaldet for: Yogacara)  indenfor  Mahayana.

  Maitri (skt.):
 ordret:
venskabets kærlighed, en meget kærlig velvilje. Egentlig betyder  maitri  simpelthen venlighed, men i en dybere betydning end den moderne opfattelse af begrebet. Udtrykket betyder  et stamme menneskes ubegrænsede venlighed, som de fleste af os slet ikke kender til, men som var velkendt i Oldtiden.
Lotus og lotus, foto af Tendar fra Dordogne i Frenkrid. Symbolsk for et åbent sind eller hjerte.Billedet viser et par lotus blomster, symbolsk for et åbent og fordomsfrit sind eller hjerte. 
Maitri  kommer fra ordet mitra, en  [særdeles god]  ven. Så  maitri  betyder således ægte venskabelig kærlighed, det at ønske og bestæbe sig på en andens eller andres  - i buddhistisk forstand alle andre  sansende væsners -  lykke uden tanke på sig selv. Herved opnås ikke blot  gavn  for de andre, som kærligheden retter sig mod, men også for dig selv, fordi du oplever  - og derfor vænner dig til -  dit eget   Bodhicitta. Det kaldes følgelig for de to slags gavn.  
 Maitri  er således heroisk uselvisk og selv-overskridende indfølelse eller indlevelse i andre mennesker og dyr, hvor man ubesværet sætter sig i de andres sted og søger deres lykke og frihed fra elendighed virkeliggjort. Hvis   maitri   ikke kan virkeliggøre de andres lykke og frihed fra  lidelse, for eksempel på grund af   karma, så står hjertets dør alligevel åben, og ønsket om de andres lykke formindskes ikke. I hvert fald ikke på grund af   maitri, for    maitri   er ikke handlingerne, men holdningen.  Så maitri er den kærlige velvilje.  Love; maleri af Robert Indiana, Smithsonian American Art Museum, gave fra Louis and Linda Kaplan.
 Nogle oversætter med udtrykket: kærlig venlighed   (loving kindness). Måske er denne oversættelse et forsøg  - i en slags “katolsk” ånd -  på at vise denne kærligheds  platoniske  karakter, at den ikke indeholder et  erotisk  aspekt. Kærlighed fungerer altså bare ikke på den måde.
  At søge andres lykke virkeliggjort er ikke i sig selv af erotisk natur;  det er afgjort af emotionel karakter på en deltagende og selvforglemmende måde, men på den anden side udelukkes erotik ikke nødvendigvis..  Erotik kan jo være fuldstændigt selvoverskridende, hvilket er grundlaget for mange ægteskaber og kæreste forhold. Det er blandt andet derfor, at der findes   sadhana  med erotik som en vigtig del, indenfor   Tantra (såkaldt  karma-mudra, blot en af måderne - mudra - som man kan dyrke  Tantra ).
 For munke og nonner er erotik naturligvis udelukket, hvis de tager deres løfter alvorligt. Erotisk afholdenhed er et af rodløfterne. Men for alle andre er spørgsmålet om erotik et  etisk  forhold, hvad enten man er sig det bevidst eller ej. Har den enkelte stadig sin menneskelige værdighed i behold, vil der være simple forskrifter eller opskrifter, som regulerer emotionaliteten udfra etiske betragtninger, som forholder sig til både menneskelivets og emotionalitetens tidsløse væsen og tidsåndens begrænsninger. En ordentlig etik forholder sig også til  karma
bidja  og  samskaras. Det er for eksempel dårlig moral at splitte etablerede par ad, eller overlagt at søge at gøre andre kede af det eller misundelige ved hjælp af erotik.
 Den selvoverskridende kærlighed,  maitri  har ikke sådanne bagtanker, og det er heller ikke uden grund, at  Buddha Sakyamuni  anbefalede munkenes og nonnernes vej, hvis man virkelig ønsker  Nirvana. Erotik bliver nemt meget besværligt, netop fordi det forpligter etisk og afstedkommer mangfoldig slags  karma.  Maitri  er derimod helt ubesværet og uforpligtende.   Maitri  er hjertets åbne dør  - det er ikke  trafikken  ind og ud af døren. 
 Læs også om:  BodhisatvaBodhicitta  og  karuna.

  Maitripa  (skt. - tib.):
 1007 – 1085 EVT. Han var en berømt indisk  Mahasiddha  og  Mahamudra  mester, elev af Mahasiddha og Mahamudra mesteren MaitripaShavaripa og  Naropa samt  Lama  for  Marpa. Han var også  pandit  på Vikramashila Klosteret i en periode. Han blev smidt ud af klosteret for brud på  Vinaya  af ingen mindre end  Atisha, som dengang var overhoved på Klosteret. Herefter mødte han  Shavaripa ved  Sri Parvati, det nuværende Nagardjuna Khonda i Sydindien og fik instruktion fra ham  (i følge Taranatha).   Fra  Maitripa  stammer den  'lange transmissions linie'  af Mahamudra  i  Kadjy  traditionerne.

Click here to get to the top
 

  Malla (skt.):
 perlekæde med i reglen 108 perler, hvor den ene såkaldte Guruperle er større Malla - en perlekæde med 108 perler. Perlerne på denne malla er lavet af rød sandeltræ. Guru perlen er lavet af perlemor. Foto: Lama Olaf Høyer.end de andre og vedhæftet endnu en perle, som har form som en flaske  (“vase”).
   
Billedet viser en malla
     af rød sandeltræ med
     turkis sten som dekoration.

    Guruperlen er af perlemor.
Perlerne kan være af bjerkrystal, ’lotusfrø’  (fra en mongolsk træsort), bodhitræs frø, rød sandeltræ eller andre hel eller halvædle kugler. Nogle kalder den for en ‘bedekrans’.
  Man bruger den både for at tælle  mantra recitationer og for at hjælpe koncentrationen på de forestillede Buddha’er, når man udfører  sadhana  (“praksis”). Mange tibetanere samler store antal mantra recitationer, så de tæller næsten konstant ved at lade fingrene flytte perlerne på snoren, én ad gangen. Hver gang de når til Guruperlen har de talt 108. De har så 2 vedhængte ‘tællere’, som i reglen er 10 sølvringe på hver snor, som afsluttes med en lille  vadjra  på den ene og en lille  gantha (klokke)  på den anden. Efter 108  mantra  recitationer trykkes en sølvring så op eller ned på den ene ‘tæller’. Når alle 10 er flyttet, flyttes så én ring på den anden ‘tæller’ Således har man målt 10 gange 108 mantra’er  - og så videre.

  Manah (skt.):
 [māna]; tib.: nga gyal  [nga rgyal], stolthed. 
Læs videre under:  klesha.

  Manas (skt.):
 manifest
sind  (cittas) som sindelag, mentalitet, tanker og begreber  i en eller anden skikkelse og mønster, som bevidstheden opfatter dem i den femte  skandha. Det er   mano-vidjñana, sinds-bevidstheden, blandt de 8 slags bevidsthed, som opfatter  manas. Manas  er nogle aktive  samskaras, defineret som:  caitasikas, fra  den fjerde skandha  som opstår som spontan reaktion på de fortolkede, skt.:  vidjñaptis, mentale indtryk, skt.:  djñeyas fra den tredje  skandha.  Manas opstår i bevidstheds skandha’en, forårsaget af  cetana, caitasikas og  klesha'erne  ved reaktionen i den fjerde skandha, og opfattes så af  manovidjñana, sinds-bevidstheden, i den femte.  Manas  (mano  i sammensatte ord) betyder tanke, mental reaktion  eller mentalt reaktions mønster i samme betydning, som vi bruger udtrykket  psykisk kompleks i Vestlig psykologi, for eksempel en lidenskab og din historie med denne lidenskab. Manas er en særlig gruppe  cittas, og indgår også i en særlig gruppe  dharma'er, som kaldes  caitasikas.  Se også under:  vidjñana, bevidsthed  - og:  citta,  'manifest sind'.  Læs også artiklen: Hvad er en oplevelse?  - samt artiklen: De 4 grundlag for årvågent åndsnærvær, af  Shamar Rinpotje, hvor blandt andet  manas’ dynamik diskuteres.

  Manaskara eller manasikara (skt.):
 - mental koncentration eller fokus, hvad bevidstheden er opmærksom på; tib.: yiye  [yid la byed pa – eller: yid byed].  Nogle gange betegnes  manaskara simpelthen som bevidsthed, skønt meningen er hvad der optager bevidstheden, hvad bevidstheden beskæftiger sig med, så betydningen er ikke selve fokus eller bevidstheden i sig selv, men det mentale ’objekt’ – manas  – som i denne eller hin situation er fokus for bevidsthed.  Fokus kan både være sund eller usund, afhængig af om  tilknytning  til  oplevelsen er til stede eller fraværende.

  Mandala (skt.):
 en  Buddha’s  slot. De fleste billeder af  mandala’er Kalachakra's Mandala, lavet i farvet sand.viser grundplanen i et sådant slot, hvor væggene er lagt ned, men stadig med dekorationer på  (se billedet til højre af Kalachakra’s Mandala, som viser et slot i flere etager, ligesom en pagode fra Nepal. Der er angivet 4 indgange i 4 farver, som er porte med tårne på, som her på tegningen er ‘lagt ned’. Mandala’en er omgivet af en ring af ild.  Buddha aspekterne  er repræsenteret ved  sædstavelser  og symboler).

  Mandala ofring (skt.):
 indgår i flere sammenhænge, men især som den tredje Mandalaofringdisciplin i   Ngøndro’en. En forestillet perfekt verden, som man ville være glad ved at leve  i, ofres mange mange gange til  Tilflugten. Den forestillede verden er en mytologisk symbolsk gengivelse af det såkaldte ‘Meru bjerg verdens system’. Midt i denne verden befinder  Meru bjerget  sig omgivet i kompassets retninger af de verdener, som er beboede af  sansende væsner. Både på Meru bjerget og over det i mange himmelske sfærer er de forskellige gude verdener i Kamaloka, Rupaloka og Arupaloka (se om dem under:  Triloka).
  Billedet viser den fysiske repræsentation af  Mandalaofringen. Den er en slags omvendt dyb tallerken med symboler for de beboede verdener, ovenpå den er der en bunke ris holdt på plads af tre ringe. På toppen  Dharmahjulet, som i denne sammenhæng symboliserer  Brahma-chakra, guden Brahma’s hjul som symbol for  Akanishtha  himlen, den højeste eksistensform som inkarneret gud. Hele konstruktionen stilles som regel på et alter  som  støtte for visualiseringen, som er noget mere kompliceret. Hensigten med en sådan  Mandalaofring er at give udøveren mulighed for at give slip på sit eget begær  efter det perfekte liv i nydelse og selvbekræftelse, samtidigt med at udøveren vænner sig til  gavmildhed som en uadskillelig del af  Bodhicitta.

  Mandara  (japansk):
 japansk for mandala; se ovenfor:  mandala.

  Mandarava  (skt.):
 Guru Rinpotje’s ledsagerske fra hans ophold ved ‘lotus søen’ Tso Pema, som i Indien kaldes Rewalsar.  Mandarava, prinsessen fra Mandi - statue i en grotte over Tso Pema søen eller Rewalsar. Fotograf ukendt.Mandarava var en prinsesse fra Mandi, den betydeligste by i Kulu dalen i Himachal Pradesh delstaten i Indien. Dengang kaldtes landet for Zahor. og kongen var muligvis med navnet  IndrabhutiMandarava og Guru’en stak af fra kongeslottet og slog sig ned ved Tso Pema i en grotte. Kongen blev vred, fangede dem og lavede et mægtigt bål, som brændte i en hel uge med de to elskende inde i midten. Imidlertid lavede Guru Rinpotje en vand fontæne midt i ilden, og under et vandfald af fryd elskede de to videre, mens far så på ilden, som omgav dem. Da ilden døde ud og kongen erkendte miraklet, blev han naturligvis hengiven til Guru’en og lod sin datter praktisere med ham. Hvor bålet var brændt ud, var der nu en sø, som ligger der den dag i dag. Ligeledes kan man besøge Guru Rinpotje og  Mandarava’s grotte højt hævet over søen.
 Hun blev således den ene af Guru’ens to vigtigste elever og elskere. Den anden var  Yeshe Tsogyal
, som også var en prinsesse, men fra kongen af  Tibets hof.

   Mandjusri (skt.):
 (skrives også: Manjusri) en  Bodhisatva, som mest er Bodhisatvaen Mandjushri med det flammende visdoms sværd.kendt for at demonstrere  klarhedens visdom, skt.:  pradjña, symboliseret ved hans 'flamme sværd'. Han holder også en  'utpala'  (blå lotus blomst)  i sin venstre hånd, symbol for  Bodhicitta. Ovenpå denne utpala blomst ligger bogen med  Pradjñaparamita Sutra’en, symbolsk for  Mandjusri’s erkendelse (denne bog synes ikke på tegningen).

  Mani  (skt.):
  - navnet på  Avalokiteshvara's  mantraom mani peme hung.  Sædstavelsen ‘om’ manifesterer sindets rummelighed og tomhed, skt.:  sunyata, som ikke  forhindrer  noget, men skaffer masser af plads til alting, så rummelighed og ikke-forhindrende tomhed betyder den åbenhed, som er karakteren ved  Bodhicitta. mani mantra af Trungpa RinpotjeSædstavelsen mani betyder ædelsten - en hentydning til sindets ønske opfyldende natur - og ’pema’ betyder lotusblomst - en hentydning til  relativt Bodhicitta, venskabelig kærlighed og medfølelse med alle andre, som opstår naturligt og helt af sig selv, når der ikke er forhindringer for det. Der er ingen forhindringer i  Avalokiteshvara’s sind. Ligesom Bodhisatva’inden  Tara, er han eksemplet på denne mulighed.  Hjertesutra’en  forklarer  Avalokiteshvara’s befrielse og oplysning. Det betyder ganske enkelt, at det også er muligt for dig  - især når du mediterer på  Avalokiteshvara og udtaler hans mantra igen og igen i en jævn strøm, som fylder sindet. Sædstavelsen HUNG må her forstås som udtrykket: færdig og virkeliggjort.
 Mantra’et udtrykker   Avalokiteshvara’s karakter. Bogstaverne i mantra’et har forskellige farver, skønt de mangler på billedet. Farverne symboliserer de 6 verdener, hvor man kan inkarnere eller  genfødes. Hver enkelt farve bringer velsignelse til hver af disse verdener og kraft til at overvinde sin tilknytning til sådanne eksistens former.
 Læs også  Shamar Rinpotje’s  artikel: Meditation om kærlighed og medfølelse.

  Mano  (skt.):
 - se under:  manas.

  Manovidjñana (skt.):
 - ordret bevidsthed  (skt.:  vidjñana) om de mentale reaktioner  (skt.:  manas)  - bevidstheden, som tager form af det manifeste sindelag eller mentalitet og de manifeste reaktions mønstre i sindet, som opstår fra  den fjerde  skandha. Sinds-bevidstheden om sindets   indhold, hvilket vil sige tanker, følelser og mentale reaktioner om sansninger  (skt.:  rupas), mentale indtryk (skt.: djñeyas)  og deres fortolkning  (skt.:  vidjñaptis)  og de spontane mentale reaktioner ved   samskaras  i sindet. Bevidsthed som vidende proces i sindet, som omfavner sinds-bevidsthedens sanse genstande, kaldet manas og nogle gange  cittasDen  sjette sanse-bevidsthed. Manas kommer fra den fjerde skandha og lander i den femte. Manas er selv formet i en før-bevidst proces i den fjerde skandha ved  caitasikascetana  og  kleshas.  Vidjñana, bevidsthed, antager så simpelthen deres form og bliver herved til  mano-vidjñana. Bortset fra  alayavidjñana, som er bevidsthed om sindets rummelighed, antager sanse-bevidsthederne altid form af deres  sanse-genstande. Indtryk fra de første 3 skandha'er og reaktion fra den fjerde præsenterer sig samlet i bevidstheden og giver bevidsthederne både indhold og   fortolkning. Herved manifesterer bevidsthederne sig altid i nogle bestemte former og mønstre, affødt af de foregående 4 skandha'ers virksomhed, selvom bevidsthed som sådan blot er sindets klarhed og evne til viden. På dansk kalder vi normalt  manovidjñana  for forstanden, som forstår eller misforstår noget, i betydningen af øjeblikket, hvor noget bevidst 'belyses og vides'  - og derved måske erkendes korrekt eller måske misforstås.  Manovidjñana er bevidstheds formen, som kan kende, erkende og genkende både sindet selv og sindets indhold   (egentlig erkendelse og genkendelse af sindets  Buddhanatur   sker ved alayavidjñana). Desværre kan sinds-bevidstheden meget nemt misforstå oplevelserne, især hvis der er mange fordomme på lager. Det er der i reglen, for der er både de naturlige fordomme, som opstår fra skandha'ernes samspil og  forvrængning, og de yderst civiliserede fordomme, som det måske har taget lang tid og mange generationer at udvikle. Det er også  manovidjñana, som kan hæve individet over sine fordomme ved at fremelske  Bodhicitta  og tilegne sig  Buddha Dharma.   Læs siden:  de 5 skandha'er.   Læs også siden: Om opfattelsen, kapitel 2..  Læs endelig også siden:  Hvad er en oplevelse?
 

Click here to get to the top

  Mantra (skt.):
 tib.: ñgag
[sngags], trylleord. I reglen udtrykker  mantra essensen ved en  Yidam eller aktiviteten. Ved  mantra recitation fortrylles  yogi’en til forening med sin Yidam ved identifikation. Yogi’en påtager sig ’Buddha-aspektets værdighed’ som det kaldes.  Mantra recitationen forener sig også med yogi’ens  samadhi og
sadhana.
 Mantra kan også have form af en  bøn på sanskrit.   For eksempel i Vadjrasatva’s aktivitets  mantra, som reciteres ved  ngøndro sadhana.  Eller som det kendte  guruyoga  mantra:  Karmapa tjenno  - Karmapa hjælp mig!  (se den tibetanske tekst til højre.)Karmapa tjenno mantra
 Mantra anvendes i reglen ved en særlig afdeling af  sadhana, hvor alle visualiseringer er bragt på plads. Det gør det muligt for opmærksomheden at hæfte sig ved recitationen af  mantra, mens visualisering og mening også fastholdes. 
 Effekten er fred, opmærksomt tilstedevær og fokus i sindet ligesom ved  shamatha meditation.
  Se også under:  dharani  og  mani  samt  abhisheka.

  Mantra-yana (skt.):
 
Mantra-fartøjet. Det fulde navn er ‘det hemmelige mantra fartøj.’ Et andet udtryk for   Tantra  (hovedartiklen) Vadjrayana eller Diamant-fartøjet.  Se også under:    mantra  (den foregående paragrafabhisheka  -  samaya -  samt:  yoga.

  Mara (skt.):
  tib.: dy 
[bdud], navnet på en principiel   djævel  i  Dharma’enMara symboliserer  tilknytning  og  identifikation.
Mara og omrids af livshjulet, udsnit fra tangkha.
  Billedet viseret udsnit
  fra en tangkha med
  livshjulet, som
  fastholdes af Mara.

Da   Buddha Sakyamuni  indser, at tilknytning og identifikation er årsag til  de 3 slags slør, hvorved han bliver opmærksom på sine egne lænker af uvidenhed   (skt.: avidya)lidenskab  (skt.:  klesha)  og  karma,  opgiver han al tilknytning og identitet med alle former for oplevelser. I det øjeblik får han så en  vision af  MaraMara har en djævelsk form i visionen, som udtrykker Buddha Sakyamuni’s eget hidtidige instinkt for tilknytning og identifikation, som fremstår som det modsatte af Buddha’s forsæt om  befrielse  og  oplysning. Det er nu dette forsæt, som dominerer Buddha Sakyamuni’s  sind, så tendensen til tilknytning og identifikation kan ikke længere virke.  Ved at modstå og besejre  Mara, opnår han  befrielse fra tilknytningers og identifikationers dominans   i sindet.
  Det er kun her i  Buddha Sakyamuni’s befrielses historie, at  Mara  optræder som vision. I  Sutra  og  Abhidharma  optræder  Mara kun som  begrebet og symbolet for tilknytning og identifikation. I   Sutra  og  Abhidharma repræsenterer  Mara   avidya - uvidenhedens  samskara   - tilknytning og identifikation som en skjult og uimodståelig vane eller instinkt, som konstant overvælder den enkelte med sit selvbedrag, skt.:  ahamkara, og misforståelse, skt.:  moha  (se også under:  Rahu).
  Man hører også om, at  Mara bebor en af de 32 gudeverdener i Kamaloka  (se under:  Triloka). Det kender jeg dog ikke noget til.   Mara’s betydning i  Dharma’en er, at han optræder som en vision for  Buddha Sakyamuni. Som følge af visionen bliver  Mara herpå et begreb og symbol i  Sutra  og  Abhidharma.
 Mara ses afbildet som den djævel, som fastholder  livshjulet  på siden:  Årsagskæden, fordi det er tilknytning, som bevirker genfødsel i det uendelige i de 6 verdener.  Måske er  Mara  en  asura gud. I hvert fald inkarnerer og symboliserer han  tilknytningen til: sanse glæder, utilfredshed, sult, tørst, trang, sløvhed, søvnighed, rædsel, vægelsind, hykleri, stædighed, profit, ofringer, ry, ufortjent status, selvros og ringeagt for andre  (i følge Padhana Sutra fra Theravada traditionen). Flere af disse punkter er der sådan set ikke noget i vejen med i sig selv - problemet opstår, når der er tilknytning til disse ting eller tilstande.
 Visse steder omtales 4 forskellige  Maras:
1)   gudernes sønner  Mara. Det vil sige tilknytning
       til vores mentale projektioner, skt.:  asravas.
2)  dødens  Mara. det vil sige tilknytning til fødsel
       og død.
3)  forureningens  Mara. Det vil sige tilknytning
       til  klesha’erne,  de lidenskabelige følelser
4)  skandha’ernes  Mara. Det vil sige tilknytning
       til, hvad vi oplever, hvilket er de 5  skandha’er.
Bemærk, at tilknytning betyder 3 ting: at lade sig forføre af tiltrækning, afsky eller ligegyldighed, hvorved man kommer til at identificere sig med begær, vrede eller ikke-indlevende ligegyldighed, som igen bevirker stærk tilknytning og identitet,  forårsaget og betinget af disse 4  Maras. Alle former for  Mara  overvindes ved  indsigt, skt.:  vidya.
  Læs også om:  de 4 fejl.  Læs også om:  Rahu.  Samt om:  djævle.

  Mara’s 5 pile:
 denne  djævel skyder sine pile mod enhver, som er optaget af:
1)   stolthed
2)  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed
3)  misforstået opfattelse for eksempel en anskuelse
      uden forståelse for  karma  og  genfødsel
4)  glemsomhed
5)  forstyrrelse ved de  8 verdslige dharma’er.
   - hvorved sådanne personer  tilknytter sig  disse tilstande, skt.:  caitasikas. Det betyder selvfølgelig, at vi alle ikke blot er mål for  Mara’s 5 pile, men også konstant rammes og lider under det.  Mara’s pile  symboliserer, hvad vi ellers vil betegne som vores egen tilknytning. Symbolet viser, at tilknytning er noget, som man bliver ramt af  - og ikke noget, som man er. Kun  Bodhisatva’er  på de højeste trin, skt.:  bhumis, og  Buddha’er er frie for alt dette.
 Læs om djævelen   Mara  i den forrige paragraf. Læs også om:  kleshas  -  og om:  Rahu.

  Marga (skt.):
 vej, sti eller spor. Hentyder til udviklingen gennem livet under træning som i udtrykket  Bodhi-marga,  vejen til oplysningen.

  Marpa (tib.):
 1012 – 1097 EVT.  Mahamudra  Mahamudra mesteren og oversætteren Marpa, statuen er lavet af den tiende Karmapa.mesteren, som var elev af  Naropa  og  Maitripa, og som var  Lama  for  Milarepa. Marpa kaldes for oversætteren, tib.: lotsawa, fordi han bragte ikke blot  Mahamudra til Tibet, men også diverse  Tantra'er  og sjældne  Dharma  bøger.
Billedet viser en Marpa statue fra Rumtek Kloster, lavet af den 10. Karmapa.

  Maudgalyana  (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni's  hovedelever.

  Maya (skt.):
 illusion, eller  forvrænget og  misforstået opfattelse af There is a bear in the air. Fotograf ukendt.virkeligheden.

   Billedet viser:  ‘there’s a bear in the air.’ Fotografen er ukendt.

Det umiddelbart opfattede misforstås som den egentlige virkelighed uden forståelse for  - eller  indsigt  i -  sindets  essensløshed  og  virkemåde  (de 5  skandha’er). Sindets væsen som essensløshed og sindets virkemåde er basis for enhver opfattelse, og  det er dem, som frembringer dem, både som misforståelse eller forvrænget opfattelse og som gyldig erkendelse  (skt.:  pramana). Så  maya  forhindrer  befrielse ved tilsløring, skt.:  avarana, af sindets natur og virkemåde. Tilsløringen finder sted ved at opmærksomheden fanges af selve oplevelserne, hvorved sindets natur og virkemåde fortoner sig i baggrunden.  Maya er med andre ord den normale måde at opleve på.
 Man måtte derfor tro, at det er en god ting, når folk mister deres illusioner, som det kaldes. Det burde jo egentlig være tilfældet, men i reglen betyder det at miste sine illusioner, at man også mister en tro på, at det nytter noget at følge og dyrke sine lidenskaber, skt.:  kleshas. Så når vi præsenteres for folk, som har mistet deres illusioner, ligner de normalt ikke  Buddha’er, men ser udbrændte ud, og de mangler tydeligvis inspiration og er muligvis depressive. Sagen er, at de netop ikke har mistet illusionerne. De tror blot ikke længere på, at de kan leve med dem, men disse mennesker er stillet skakmat, har tabt alt i samspillet med verden og er ude af stand til at udleve deres lidenskaber og andre illusioner. Får de mulighed for det, vil de gøre det hele en gang til. Så det er ikke illusionen om, at oplevelserne er det eneste virkelige, som de mistede. Den illusion sidder stadig lige i øjet.
 Illusion i en buddhistisk forstand stikker således meget dybere, og vi går til problematikken på en anderledes progressiv måde. For eksempel er lidenskaberne (kleshas)  årsagen til og manifestationen af det intuitive visdomsind, skt.:  djñana.  Så vi ønsker slet ikke at fjerne lidenskaberne og illusionerne. Vi forventer at de fordufter helt af sig selv. Når du opgiver  tilknytning  og  identifikation, vil lidenskaberne spontant forvandle sig til visdomsind. Når du genkender sindets natur,  Buddhanaturen  og sindets måde at fungere på, de 5 skandha’er, fordamper alle illusioner, fordi du ikke længere tilknytter dig dine  oplevelser eller identificerer dig med dem, når din opmærksomhed er flyttet over på sindets rummelighed, skt.:  alaya, og på sindets evne til at  vise  oplevelserne, snarere end selve oplevelserne. For at kunne gøre dette, skal man som hovedregel have mestret meditation, de 4  dhyanas. Herved vænner man sig til direkte erfaring, skt.:  pratyaksha. I denne situation bliver man ikke udbrændt, men får gavn af den store mængde energi, som er frigjort fra de  3 slør, når de ikke længere er aktive og dominerende.
 Læs videre om visdom:  djñana  og:  pradjña.  Læs også om:  samsara  og:  årsagskæden.
Læs også artiklen:  Om opfattelsen 2.

  Medicin:
 se under:  ayurveda.

  Meditations støtte:
  - et alter med ofringer, en  Buddha  statue, et helligt billede kan være typiske 'meditations støtter'. Indenfor  Sutra  og  Tantra  vil ofte fysiske 
Mandala'er, bestrøet med symbolske genstande fungere som 'meditations støtte'.

Click here to get to the top

  Mening  [med livet]:
 Karmapa skrev på sit netsted den 6. december 2018:
"At finde mening i vores liv handler ikke blot om agtpågivenhed angående årsag og virkning  [skt.:  karma phalam] i dette liv, men at bruge årsag som metode til at finde  lykken, også i fremtidige liv. Med denne slags progression bliver vi både mere og yderligere bevidste, samt øget og forøget tilbøjelige til at samle på dyder [skt.:  punya], ikke blot i dette liv, men også for fremtidige liv. Og således bliver vi bedre og yderligere bedre mennesker og kan ikke undgå at finde mening i vores liv."
 Sigtet med en buddhistisk træning kan således forstås på en begrænset måde, nemlig at udføre de to slags samling, samling af menneskelig godhed og kvaliteter eller dyder som gode vaner, skt.: punyas, samt samling af  erfaringer om klarhedens visdom, skt.:  pradjña. Disse to samlinger bevirker en ganske sund, skt.:  kushala,  karma. Selv en begrænset samling af disse to kan føre til  genfødsel i et  paradis, for eksempel  Amitabha's  Sukhavati. Men de kan også blot føre til genfødsel under yderligere gunstige omstændigheder, hvor udøvelse af  Buddha’s Lære, skt.:  Buddhadharma, bliver nemmere og understøttet af sunde  årsager og betingelser i omverdenen. Ved en lidt blandet motivation, kan de to samlinger også blot føre til større lykke i de nye liv, som desværre nemt fører til at man glemmer at søge  Nirvana.
 Men Nirvana fortoner sig for mange mennesker, fordi de har meget svært ved at forestille sig, at de med deres begrænsninger kan opnå noget så storslået og fremmedartet. Imidlertid kan de godt få øje på, at det er muligt at forbedre deres egne menneskelige kvaliteter, og til deres mulige overraskelse vil de kunne opdage, at også de kan få erfaringer om klarhedens visdom, skt.: pradjña. Under alle omstændigheder vil man opnå bedre livsbetingelser og højere kvalitet i fremtidige liv, hvis man i nogen grad får samlet på de gode menneskelige kvaliteter som personlig vane samt erfaringer om pradjña. Således kan man se frem til både større tilfredshed og mere lykke end den nuværende tilstand. Det kaldes for sund karma, populært benævnet 'god' karma. Mange buddhister i verden søger derfor blot sådan en begrænset gevinst og et sådant begrænset engagement.
 En sådan særdeles sund karma er nødvendig for at opnå den dybeste mening og det ultimative mål, den fuldstændige oplysning, skt.:  samyak sambodhi. De gode menneskelige kvaliteter bevirker, at vi ikke gribes og fastholdes af de usunde slags karma, når sådant manifesterer sig. Erfaringerne om klarhedens visdom bevirker, at vi formår at  mestre de 4  dhyanas, mesterskab i  samadhi ved meditation. Denne forenede virkning af metode, skt.:  upaya, og klarhedens visdom, skt.: pradjña, får de ti  Bodhistava trin, skt.:  bhumis, til at vise sig, det ene efter det andet. Man kommer herved til naturligt og gradvist at opgive  tilknytning  og  identifikation, hvilket fjerner alle  forhindringer, især naturligvis de  tre slør, hvorved til sidst  befrielse indtræffer og  oplysningen følger. Det er meningen med den fjerde  Ædle Sandhed, vejen til Nirvana. Så mange forskellige ting spiller sammen for at foranstalte denne mening. Den afgørende færdighed er dog træning i meditation, skt.:  bhavana.
 Så kan man jo indvende, at disse meninger med livet ikke er livets egne eller medfødte mening, men en
tilføjet og måske oven i købet kunstig mening. Nu er al slags menneskelig kultur i nogen grad kunstig, gerne forstået på en positiv måde. Men de fire Ædle Sandheder og dermed Nirvana, er jo medfødte og naturlige størrelser, som  Buddha Sakyamuni simpelthen opdagede, mens de to samlinger og den megen træning i meditation foregår i en kulturel sammenhæng, hvor opdagelse kun indgår som en andel. Men i samme forstand kan vi jo også sige, at bestræbelser på at finde mening i livet er helt igennem en øvelse i abstraktion  (den fjerde skandhasamskara skandha) med mindre, bestræbelsen går ud på at finde mening i sine følelser, skt.:  vedanas  og  kleshas. Disse følelsesladede mentale begivenheder er dog også udtryk for abstraktion eller  begreb.
 Så konklusionen er, at vi kan finde mening gennem opdagelse og træning, mens vi samtidigt må fastslå, at al mening er relativ, skt.:  samvritiUltimativt giver det dog ikke mening at tale om mening. 
 Samsara betyder, at alting blot kører rundt i kredsløb. Man skal vist være ingeniør for at finde mening i det. Nirvana betyder, at man ikke længere bliver grebet af kredsløbet, at man ikke længere tilknytter sig og identificerer sig med nogen eller noget, altså alle slags  oplevelser, hvilket frigør fra karma, genfødsel og idioti. Så det giver egentlig god mening, når nu muligheden foreligger. Det er dog på ingen måde nemt at fremelske denne mening, og det tager meget lang tid, vil det synes. Så det kan kaldes buddhisternes mening med livet, mens det går for vidt at kalde det for ’livets mening.’  At forestille sig at livet har sin egen mening, forudsætter nærmest, at en Gud har lagt en sådan eventuel mening i livet på en eller anden måde. Hvis det faktisk var tilfældet, opstår straks spørgsmålet, hvad meningen med karma er? At snurre rundt i kredsløb giver ligesom ingen mening.
 Læs også om:  liv.  Og om:  tro.

  Menla:
 se under:  Bhaishadjyaguru Tathagata.

  Meru (skt.):
 kaldes også Sumeru - et mytisk bjerg midt i verden.  Nogle mennesker spekulerer, at  Meru Bjerget er symbolsk for kernen i vores galakse. Det er helt misvisende synkretisme. Myten om bjerget  Meru skal ikke forstås bogstaveligt, men som en  mytologisk  geografi over, hvorledes de sansende væsner lever i meget forskellige og adskildte miljøer.  Kosmologi  systemet hedder  chakravala  på sanskrit. Se også under   Triloka.
Kailash bjerget i det vestlige Tibet.

 I folketroen -  både i Indien og   Tibet  - menes bjerget Kailash  i det Vestlige  Tibet  (se biledet)  at være  Meru Bjerget. Nogle hindu’er mener, at guden Shiva bor på toppen af Kailash. Derfor valfarter mange indere hertil. Tibetansk folklore mener, at  Chakrasamvara  (tib.: Khorlo Demtjog,  en   Tantra  Yidam)  bor deroppe. Der er dog meget koldt, og luften er særdeles tynd på Kailash’s tinde, så der bor ikke nogen på toppen, skønt der midlertidigt er tibetanske eneboere og pilgrimme i klippehuler på bjergets sider, samt det hændelige besøg af halvnøgne indiske sadhu’er, som besøger guden Shiva uden tilsyneladende at fryse   (i følge min ven, Chamdo Lama, som ofte har været på bjerget som rejsefører).

  Mesterlæren:
 der er et bånd af  samaya mellem  Lama’en, lærlingene og de udlærte svende, som skaber hierarki og en åndelig familie, hvor man gør, hvad far og mor siger. Indenfor  Tantra er dette forhold en beskyttelses foranstaltning for elevernes sikkerhed og sundhed, fordi der er en vis risiko ved at dyrke Tantra. Det kan gøres forkert, og så udebliver ikke blot det ønskede resultat, men noget usundt og nogen gange vanvittigt udfolder sig i stedet. Når man dyrker Tantra skal man derfor gøre som Lama siger og ikke opfinde sin egen vej.
 Indenfor Sutra  sadhana fungerer Lama’en som en ‘åndelig ven’ - sanskrit:  kalyanamitra, hvilket vil sige som rådgiver, træner eller coach, fordi der ikke er noget farligt med Sutra klasse praksis.

  Milerepa (tib.):
 1052 – 1135 EVT.  Mahamudra  mesteren og den store  yogi. Milarepa var elev af  Marpa  og  Lama  Milarepa tangkha fra Dhagpo Kagyü Ling i Frankrig.for  GampopaMilarepa blev bedraget af sin onkel og tante og holdt i fattigdom af dem i sin barndom. Som ung mand blev han troldmand og prøvede som sådan at slå sine undertrykkere ihjel med sort magi. De overlevede imidlertid, men mange andre uskyldige blev dræbt og  Milarepa  var derpå i krise og landflygtighed. Han indså den dårlige  karma  ved sine onde handlinger og søgte instruktion i  Dharma hos Marpa. Marpa lod ham gennemgå mange berømte anstrengelser for at skaffe ham af med sine  forhindringer.  Milarepa  levede resten af sit liv som yogi højt oppe i bjergene nær bjerget Everest  (på nordsiden) samt flere andre lokaliteter, blandt andet i Helambhu, Nepal.  Han var fattig hele sit liv og desuden asket, efter han forlod Marpa. Han siges at være blevet helt grøn i huden, fordi han kun spiste brændenælder i lang tid  (der var ikke andet at spise). Sandsynligvis var han dog nok blot blå i huden, fordi han rendte nøgen og halvnøgen rundt  i  stor højde og kulde, som er typisk for bjergene  i  Tibet.
Milarepaland: Everestpanorama, udsigt fra Milarepa's hule.
På billedet for oven ses udsigten fra Milarepa’s hule, da han boede i ‘Medicin dalen’.

  Mindfulness:
 se under:  smriti.

  Modenhed:
 se under:  smidighed.

  Modgift:
 læs artiklen:  Modgift.

  Modvilje:
 (skt.:  vyapada)  for eksempel som vrede, misundelse, grådighed og basal  afsky. Basal afsky kan opstå spontant i  den anden skandha,, men ellers opstår modvilje fra  samskaras.

  Moha (skt.):
 tib.: timug  [gti mug], betyder  forvrængning, bedrag, selvbedrag, vildfarelse, vrangforestilling, illusion eller misforståelse.  Moha er ukorrekt og ugyldig fortolkning af virkeligheden, især i en eksistetiel betydning   (modsætningen: gyldig erkendelse  hedder [skt.:] pramana), men også hvad angår direkte erfaring  (skt.  pratyaksha). Hvor  avidya, ubevidsthed og uvidenhed, er  kvaliteten ved denne tilstand, er   moha karakterenMoha og begrebet  avidya bruges begge om den grundlæggende lidenskab  (skt.: klesha),  som fastholder,  identificerer sig med  og lider under  Selvets illusion  -  (skt.:  anatman).
  Det at indbilde sig noget, kaldes for   (skt.:) Rahu, mens tilstanden er  moha. Derfor findes også oversættelsen: formørkelse for både Rahu og  moha.  Følelsen ved moha er som for avidya: forvirring.  Moha nævnes ofte sammen med begær, skt.:  raga og  afsky, skt.: dosa.

 Bemærk de ti almindelige former for indbildskhed og åndelig fattigdom, som skaber usund  karma og en masse problemer for et stort antal mennesker, hvorved de beherskes af disse fordomme og menneskelige begrænsninger:
 1) at anse minoriteter og sårbare personer som
     mindreværdige mennesker
 2) at dyrke skadefryd
 3) at tro på at karma betyder, at de undertrykte
     personer fortjener deres skæbne
 4) at antage vores egne fordomme som uantastelig
     dogma
 5) at undgå at være alene med vores inderste tanker
 6) at tro på forfængelighed og indbildt selvsikkerhed
 7) at opdyrke moralsk hykleri
 8) at være villig til at sabotere det for andre
 9) at støtte uegnede ledere med psykopatiske træk
10) at blive erotisk tiltrukket af selvglade
      magtmennesker.
   Så kan du mene, at dette syn på den menneskelige karakter er for pessimistisk. Det er dog ikke dogma, men resultatet af en videnskabelig undersøgelse, som  neurologen Christian Jarrett har lavet. Husk på, at indbildskhed  ikke er noget absolut. Men en gevaldig udfordring og et ikke ringe problem, som du ikke kan komme udenom. Du må konfrontere det. Husk også på, at alting er meget lettere med et åbent og fordomsfrit sind, skt.:  Bodhicitta.
  Læs mere om lidenskabelig forvirring under:  klesha. Læs også om:   ahaṃkāra, indbildt identitet. Læs også listen med de:  51 samskaras.

  Mudita  (skt.):
 sympatisk glæde, medleven og deltagelse. Det at glæde sig over andres  lykke og resultater på deres vegne uden tanke på ens egen situation med hensyn til lykke og succes. Mudita er det modsatte af misundelse  (se under:  klesha), og fungerer som den perfekte  modgift  til misundelsens giftighed, som ellers instinktivt vil tilstræbe at ødelægge det for disse lykkelige mennesker, fordi misundelsen  - i sit begreb og sin fordom  -  ikke  er spor glad for, at andre lykkes, hvor man ikke selv har succes.
  Mudita er imidlertid et meget stærkt medfødt socialt instinkt, som mange mennesker ikke har spor vanskeligheder med at benytte sig af, for eksempel ved helte dyrkelse, hvor helten netop besidder kvaliteter, som man selv mangler. Den sympatiske glæde er ofte også en del af familiernes kultur, og påskønnes ofte af samfundet. Mudita hjælper med til at opdage og genkende den alt-udførende-visdom, som ligger hengemt og skjuler sig i selve lidenskabens intuitive karakter   (se under:  djñana, visdomsind).
 Læs også artiklen:  De 6 fuldstændige færdigheder.

Click here to get to the top
 

  Mudra (skt.):
 tib.: tjakgya  [phyag rgya], betyder et segl  og en forseglning.  Som hovedregel er det erkendelsen af  Buddhanaturen, som forsegles i nu’et eller det  bevidste øjeblik. Sådan set er forudsætningen for  mudra således, at du har en sådan erkendelse. Mudra, fra forsiden på Trungpa Rinpotje's bog.
Billedet viser ‘en instruks mudra’ fra forsiden på Trungpa Rinpotje’s bog ‘Mudra.’ Den højre hånd viser ‘Dharmahjulet’ - den venstre ‘livshjulet.’
Indenfor  Tantra leger man sig imidlertid til erkendelsen, så du kan på den måde godt udføre  mudra, selvom du er en uvidende stakkel. Man kan oven i købet sige, at mudra netop er designet til uvidende stakler som os. Der er flere betydninger af mudra:
 1)  Symbolske sprog eller udtryk med kroppen

      ved dans og fagter med hele kroppen eller blot hænderne, hvor især fingertegn og hændernes bevægelser symbolsk fortæller handlingen i Tantra  ritualer, hvortil der altid hører mangfoldige  mudra’er, som nogle gange udføres med rituelle genstande i hænderne f. eks. med  vadjra  og  gantha. Ved disse dansende  mudra’er  nedbrydes den illusoriske konventionelle virkelighed og sindets egen egentlige virkelighed  forsegles   i  bevidsthedens øjeblik   hos ritual-udøveren på samme måde som med  mantra. Så  mudra i denne betydning understøtter opmærksomhedens fokus i Tantra  sadhana.
 2)  Hver af de 4  Tantra klasser kan udføres som

       forskellige  mudra’er i betydningen på flere måder, f. eks. ved handling,   karma-mudra = tantra-erotik   - ved  visdomsinddjñana-mudra = med visualiseret ledsager   - eller ved sindet selv,  maha-mudra = uden ledsager eller anden  meditations støtte. Der er flere klassificeringer med endnu flere  mudra’er beskrevet i  Tantra’erne.
 3)  Den kvindelige deltager i  Tantra-erotik
       kaldes  Mudra’en.
 4) Mudra, bog af Chögyam Trungpa,

       Shambhala Publications, Boston 1972 - ISBN 0-87773-051-2. Trungpa Rinpotje kalder sin bog for et ’Vajra statement.’ Bogen er en digt samling samt et par oversatte digte fra Jigme Lingpa og Patrul Rinpotje i kategorien  essens instruktioner.
   Læs også om meditations-systemet:  Mahamudra. Det er noget andet end  mudra  klassificeringen i 
Tantra. 

  Mula-sarvastivada (skt.):
 en  Hinayana  skole, som er en parallel til  Sarvastivada  traditionen. ’Mula’ betyder ’rod,’ så navnet er et forsøg på at vise traditionens ægthed og forskel fra Sarvastivada. Tilsyneladende opstod  Mulasarvastivada i byen Mathura, som ligger i en i Oldtiden betragtelig afstand fra  Buddhadharma’s kerneland i  Maghadha. Måske udviklede  Sangha’en i Mathura stille og roligt deres  Sutra samling over meget lang tid uden at deltage i diverse splittelser af Sangha’en i Magadha. Dette kunne være årsagen til den meget store Vinaya Sutra fra  Mualasarvastivada. I så fald er denne tradition meget oprindelig og uforfalsket. Senere spreder denne tradition sig til hele Ganges sletten, mens Sarvastivada koncentrerer sig i Kashmir og  Gandhara, hvor de udvikler  VaibashikaTaiwan Bhikkhu Sujato fra  Theravada traditionen mener, at  Mulasarvastivada fokuserede på  Sautrantika anskuelsen.
 Da  Mahayana dukker op omkring år nul, overtager  Pradjñaparamita anskuelsen og  Mulasarvastivada bliver først og fremmest en Vinaya tradition.
   Mulasarvastivada’s Vinaya  følges af praktisk taget alle   Buddhadharma  skoler i det nordlige Asien, mens man i Syd og Sydøst følger Theravada. I Østasien følger man  Dharmaguptaka’s  Vinaya.  Mulasarvastivada Vinaya  er meget omfattende sammenlignet med de øvrige 17 traditioner fra Oldtiden. 
 Transmissionen stammer fra  Rahula, Buddha Sakyamuni’s søn. Ved det første  Buddhadharma koncil var det ellers Upali, som reciterede Vinaya for første gang, men herefter har Rahula muligvis gjort det samme i Mathura. Ellers er det lidt svært at forstå, hvorfor Rahula skulle spille en sådan rolle, som traditionen tillægger ham.
 Du bedes bemærke, at  Mulasarvastivada både som  Vinaya  og  Abhidharma er af  Hinayana klassen. Det har aldrig voldt problemer for de mange  Mahayana  traditioner, som inkorporerede  Mulasarvastivada.  Faktisk giver  Mahayana  ikke mening uden  Hinayana, og Hinayana alene mangler dybest set  Mahayana, eller i hvert fald  pradjñaparamita.  Denne skelnen skyldes, at der fokuseres på forskellige emner. Essensen af Hinayana er Selvets illusion, skt.:  anatman, og ikke-vold, skt.:  ahimsa,  mens  Mahayana’s er  Bodhicitta og læren om tomhedsnaturen ved alle fænomener, skt.:  sunyata.
 Læs også om:  Vinaya.

 Mula-vidjñana (skt.):
  - se under:  vidjñana.

  Mundtlige transmission:
  1)  en fortolkning af ordet  Kadjy. I en anden
       fortolkning står 'kadjy' for en forkortelse af udtrykket: 'de 4 hemmelige transmissioner' - nemlig arven fra  Tilopa.
  2)  måden hvorpå ægte transmission foregår.
             Se også under:  transmission.

  Myrobalam:
 skt.: haritaki; tib.: arura; latin: Terminalia chebula, den ligner en oliven frugt og er fuld af vitaminer, sjældne aminosyrer, sporstoffer og antioksidanter. Se under:  ayurveda.

  Mønlam  (tib.):
 betyder 'gode ønsker'  underforstået  'for andre', og er også betegnelsen for en type  Mahayana   bønner, kaldet 'ønskebønner', som typisk afslutter et  Pudja  ritual eller en  sadhana. Det er den sympatiske glæde, skt.:  mudita, som man manifesterer med  mønlam bønner ved at  tilegne   gavnen  ved sadhana’en, som man lige har udført, til alle  sansende væsners  befrielse, i stedet for at beholde denne gavn for kun sig selv. Ved at benytte sig af bøn, som handler om de to slags gavn, bliver holdningen til både  en vane og et handlings mønster. Derfor anses recitation af  Samanthabhadra’s  mønlamkongen af ønskebønner, som særdeles gavnlig.  Karmapa Thaye Dordje’s hjemmeside skriver om  Kadjy  Mønlam traditionen:
 “Det tibetanske ord 'mønlam' kan oversættes med 'bestræbe vejen.' Mange sådanne hensigts bønner reciteres under Kadjy Mønlam. Hovedbønnen kendes som Konge Ønskebønnen eller Samantrabhadra's Ønskebøn. Den stammer fra en stor  Sutra samling, som er bevaret i  Kandjur (den ene store buddhistiske bog samling  i Tibet, som både består af   Vinaya, Sutra  og  Tantra - den anden bog samling er  Tendjur, som både består af  Shastras og  Abhidharma).”
 “Konge Ønskebønnen drejer sig om det yderst medmenneske-venlige ønske om at opnå befrielse og  oplysning
  for at kunne hjælpe alle andre  sansende væsner til også at opnå befrielsen. Når hele forsamlingen af Kadjy Mønlam deltagere reciterer bønnen sammen, bliver bønnens kraft mangedobblet. Så denne handling i bøn vil bidrage til udviklingen af velfærd og spiritualitet hos alle sansende væsner og bidrage til, at de kan nå Oplysningen.”
 Man kunne tilføje, at denne hensigt og bestræbelse på at virkeliggøre   Bodhicitta, vil mangedoble din egen samling af dyder, skt.  punya, og denne samling vil sammen med samlingen af  erfaring fra din egen  indsigt, skt.  pradjña, føre til din egen  befrielse og  oplysning.  Så mens du udøver og bevirker umådelig  gavn for andre, får du selv umådelig gavn ved din egen medfødte  Buddhanatur, som du ikke kan undgå at  genkende i en sådan sammenhæng af opdagelse, erkendelse og storartet Bodhicitta  hensigt. Det kaldes for de to slags gavn – gavn for selv og andre.
 Karmapa Thaye Dordje skrev på sit netsted den 11. januar 2019:
 "Vi bør virkelig glæde os over og værdsætte, at det er på grund af vores egen fortjeneste  [punya], vores egen sved, vores egen styrke og mod, at vi har alle disse muligheder her og nu. Vi bør også værdsætte de uendelige ønsker, som alle  Buddha'erne og alle Bodhisatva'erne fra både fortid og nutid har lavet, fordi det virkelig er på grund af deres ønsker, på grund af deres hensigt, at vores anstrengelser har virkning. Så disse to vidunderlige betingelser har fundet sammen. Det er resultatet for os. Det er derfor, vi alle er nået hertil."
 Så det er en ting, at vi ved egen kraft og overbevisning opbygger ønsker og hensigter om udvikling eller opdagelse af Bodhicitta samt om at gavne andre på mange måder. Det er en anden ting, at alle Buddha’er og Bodhisatva’er lige siden altid har gjort det samme, men med den større kraft, som kommer fra deres befrielse og oplysning. Når alle disse ønsker og hensigter lægges sammen og øges ved alle de andre mennesker, som også praktiserer på denne måde uden dog endnu at være nået til  bhumi’erne, så er virkningen ganske stærk, selvom vi blot taler om bøn, ønsker og hensigt. Og selvom den  almindelige  karma trækker i en anden retning.
 Karmapa Thaye Dordje skrev om tilegnelse den 13. august 2018 på hans netsted:
“Lige så snart vi er kommet i gang med en særdeles god og stabil [praksis med]  ønsker og tilegnelse  [mønlam], så vil hver eneste handling og hver eneste tanke, som vi samler på, blive til noget positivt  [gavnligtog en praksis [sadhana]. Ligegyldigt om vi går omkring, taler sammen, sidder ned eller sover  - vil alt blive glædeligt og alting præget af dyder  [punyas]. Derfor er det vigtigt, at kende til at lave  [gode]  ønsker og vide, hvordan man tilegner  [sine egne kvaliteter og  erfaringer til alle andres  befrielse  og  oplysning].”

 

Click here to get to the top

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

M

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk