regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf Høyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

M

 

 

  Machig Labdrøn (tib.):
 1055 - 1145. Hun var en af  Tibets mest berømte kvinder. Hun grundlagde    Tjød Skolen, som stadig findes inkorporeret i flere andre traditioner. Hun fik transmission til   Pradjña-paramita  og  Mahamudra  af  Padampa Sangye, men  Tjød  sadhana  blev skabt af Machig Labdrøn. I  Karma Kadjy  traditionen er den mest brugte transmission fra  Machig Labdrøn på en veldokumenteret måde opretholdt af Surmang Kloster  (Trungpa  Tulku’s kloster i AmdoSadhana’en er kendt på tibetansk  som   ludjin).Matjig Labdrøn, Tibets store yogini.

   Billedet viser Machig Labdrøn
    som dakini til brug ved
   Guruyoga.
Hendes selvbiografi er meget berømt. Den giver anvisninger til udførelse af   Tjød, klassificerer verdens utallige  djævle, og beretter om  Machig Labdrøn’s  befrielse og  oplysning.
  Hendes klassifikation af djævelskab er fremragende og præcis, hvor der traditionelt hersker forvirring om et upræcist emne. Den forvirring, som  Machig Labdrøn afklarer, skyldes traditionelle klassifikationer fra flere tider samt både fra Indien og  Tibet.

   Madhyamaka  (skt.): 
 ‘dem i midten’  - den store middelvej. Tib.: uma [dBu-ma]. En  Mahayana  tradition grundlagt af   Nagardjuna, som fik  Pradjña Paramita Sutra’erne  fra  Naga-kongen, som bebor bunden af den Bengalske Havbugt i følge legenden. Kongen skulle have fået   Sutra’erne fra  Buddha Sakyamuni selv,  600 år tidligere. Naga-kongen er  Nagardjuna’s vision, som legitimerer  Madhyamaka filosofien. Som  Mahayana  tradition er  Madhyamaka den gennemført dialektiske filosofi, som udslukker alle filosofier. Den afgørende tese hos  Madhyamaka er Læren om  sunyata, tomheds naturen. En kerne tekst er den  ganske korte bog Hjerte Sutra’en.  Nagardjuna’s kommentar til  Pradjñaparamita  er den meget berømte  Mulamadhyamakakarika,  som på en udtømmende måde forklarer  sunyata.  Madhyamaka er nyskabende ved sin fortolkning af  essensløshed, som ellers er et kendt emne for den tidligere Dharma.  Hvad er essensløsheden egentlig i sin  karakter? Sådan spørger Madhyamaka. Nagadjurna, kaldet for den anden Buddha, grundlæggeren af Madhyamaka anskuelsen og Arvefølge Lama i Mahamudra transmissionen.Karakteren er sunyata.

Billedet viser ‘Den anden Buddha’ Nagardjuna, som grundlagde Madhyamaka.

For mange mennesker forekommer Nagardjuna yderst nidkær i sin omgang med sprog og  begreber. Det skyldes, at  Madhyamaka anskuelsen som følge af sit emne konstant beskæftiger sig med begrebernes verden og sprogets begrænsning, som vi ellers kun kender noget lignende til fra den østrigske filosof Wittgenstein her i Vesten. Så på mange måder handler  Madhyamaka især om den fjerde  skandha samt om  caitasikas,  begrebernes væsen og uvæsen.  Madhyamaka udtømmer emnet 'begreb' fuldstændigt, så man kunne formode, at denne filosofi ikke begriber noget som helst. Det er naturligvis ikke tilfældet.
Visdomsværd som Dharmahjul. 8 visdomsværd udgør hjulets eger med  et 'Dao' symbol i midten eller hjulets narv. Disse to sammenstrømmende dråber symboliserer de to slags sandhed, absolut og relativ, som er i dialektik med hinanden og som definerer hinanden.Visdomsværd som Dharmahjul. 8 visdomsværd udgør hjulets eger med  et 'Dao' symbol i midten eller hjulets narv. Disse to sammenstrømmende dråber symboliserer de to slags sandhed, absolut og relativ, som er i dialektik med hinanden og som definerer hinanden. Visdomsværdet symboliserer klarhedens vished, skt.: pradjña, som skærer igennem dualismens illusion.
 Madhyamaka viser os den yderste  dialektik, som både begriber alt samtidigt med, at alt begreb opløses i sunyata, manglen på  substans og egentlig uafhængig selvstændig egen-natur, skt.:  svabhava. På mange måder handler  Madhyamaka faktisk om det absolutte, skt.:  paramartha, men det sker ved at udtømme alt det relative, skt.:  samvriti. Når det relative er relativiseret, sidder vi tilbage med det ultimative. I hvert fald, når vi dyrker indsigts meditation, skt.:  vipashyana.  Det vil sige, at  Madhyamaka  egentlig er designet til at blive anvendt under den analytiske fase af vipashyana.
 Anskuelsen er naturligvis en logisk og gennemført erkendelsesteori, som står på egne ben og forekommer dialektisk uangribelig, så Madhyamaka burde være et alment emne indenfor akademisk filosofi. Men den akademiske filosofiske tradition i Danmark har endnu ikke bemærket denne bemærkelsesværdige anskuelse, undtagen på Østasiatisk Institut. Som sagt er den virkelig anvendelig til den analytiske fase af vipashyana. Uden forståelse for sunyata, vil man misforstå  Bodhicitta, både som begreb og som  oplevet virkelighed. Så også den akademiske verden bør bemærke, at  Madhyamaka egentlig handler om både absolut – og relativt – Bodhicitta. På grund af sunyata, er der ingen virkelige  forhindringer for venlig velvilje, skt.:  maitri, og dyb medfølelse, skt.:  karuna.
  Så selvom denne anskuelse synes at fokusere næsten entydigt på  samskara  skandha, hvor begrebs dannelsen foregår, så handler det lige så meget om alle de andre skandha’er også. Ikke mindst  tid  og bevidsthed, skt.:  vidjñana. Begrebet om  bevidsthedens øjeblik opløses således også i sunyata.
 Mens  Madhyamaka altså fokuserer på begreberns væsen og uvæsen – også hvad angår bevidsthed – fokuserer  Cittamatra filosofien eller psykologien fra  Asanga og  Vasubandhu på, hvordan bevidstheden anvendes under meditation, skt.:  bhavana. På denne måde kan man sige, at  Madhyamaka er den ultimative filosofi og Cittamatra er den ultimative psykologi. Begge systemer forenes i  Mahamudra.
 Nagardjuna’s formuleringer blev kommenteret af den berømte arvtager  Aryadeva. I den videre udvikling opstod der to fortolkninger.  Buddhapalita formulerede den såkaldte  Prasangika skole. Bhavaviveka formulerede den såkaldte  Svatantrika skole. Der blev senere lavet flere synteser af de to fortolkninger.
  Men uanset disse flere fortolkninger eller udviklinger, er kernen i Madhyamaka de 4 benægtelser. De 4 benægtelser er: vi kan ikke bekræfte noget; vi kan ikke benægte noget; vi kan ikke både bekræfte eller benægte noget; og vi kan heller ikke hverken benægte og bekræfte noget.
  Den virkelige videre udvikling blev dog foretaget af Cittamatra, som fremkom lidt senere end Madhyamaka; netop ikke som en kritik, men som en logisk udvikling. Ikke så meget ved denne anskuelses psykologiske udgangs punkt, som det ellers kan synes, men ved læren om, at  sindet  - hvilket vil sige både alting og ingenting -  er hverken tomt, skt.:  sunya, eller ikke-tomt, skt.:  asunya. Denne lære tager Nagardjuna's 4 benægtelser til et endnu højere niveau, almindeligvis kendt som 'substansløs abstraktion,' skt.:  abhutaparikalpa. Der er egentlig ikke noget epokegørende ved Cittamatra's videre udvikling af Madhyamaka. Cittamatra siger blot, at efter udtømningen af alle begreber og samskaras i den fjerde skandha, som Madhyamaka foretager, skal man forstå, hvad der er anderledes i den femte skandha, nemlig bevidsthed, skt.:  vidjñana. Bevidsthed er naturligvis også et begreb, men bevidstheden er først og fremmest den virkelighed, som begrebet 'bevidst' peger på, og kan opleves helt uden begreb om det, når yogi'en fordyber sig i sin meditative trance, skt.:  samadhi.
  Så efter at have forstået Hjertesutra'ens opløsning af begrebernes verden, vender vi tilbage til noget meget praktisk, som Hjertesutra'en faktisk også pointerer: hvordan finder vi - og hvordan erkender vi -  pradjña?
  Læs også om : Pradjñaparamita
- og om:   Nagardjuna - og om:   sunyata. Husk også at læse om:  Bodhicitta, fordi det er Madhyamaka’s ultimative emne. Læs endelig også om:  stoflighed eller substans, da emnet er  antitese til  Madhyamaka.

  Maghadha (skt.):
 et kongerige på Ganges sletten, som var af nogenlunde det samme udstrækning som vore dages Bihar, syd for Ganges floden. Hovedstaden var  Rajgir, hvor også  Gribbebjerget lå. På  Buddha Sakyamuni’s tid herskede Kong  Bimbisara  her med uindskrænket enevælde. Han blev elev og støtte af   Buddha Sakyamuni.
Kort over Maghada

 I de eftefølgende århundreder voksede riget til at omfatte det meste af den indiske halvø og Afganistan under Kejser Ashoka, som gjorde en stor indsats for    Dharma’en, hvorved den begyndte at sprede sig, først over hele Indien og Afganistan, derpå videre sydpå til Sri Lanka og nordpå i Centralasien.

  Maha Ati (skt.):
 se under:  Dzogtjen.

  Maha-bhuta (skt.):
 se under:  elementer.

  Maha-bodhi (skt.):
 den store oplysning,  betegnelsen på  Buddha Mahabodhi Templet i Bodhgaya. Fotograf ukendt.Sakyamunis egen oplysning. På grund af denne benævnelse, kaldes Templet på stedet for hans  befrielse og  oplysning   i  Bodhgaya, Bihar i Indien, for Mahabodhi Templet, som ses på billedet fra Øst med sin hovedindgang og to mindre tårne.  Bodhitræet befinder sig på den anden side af Templet.  Der skimtes et lysskær inde fra Templet. Det er det relativt lille rum med den berømte statue (klik her for et billede af den). Det lyser sådan, fordi billedet er taget om aftenen.

  Maha-bodhisatva  (skt.):
 en  Bodhisatva på de sidste 4 trin, skt.:  bhumis, i virkeliggørelse af   BodhicittaMahabodhisatva betyder ordret ’stor Bodhisatva.’  Udtrykket er synonymt med – og forklares mere indgående under:   Mahasatva.

Click here to get to the top

  Maha-kala  (skt.):
 - ‘den store sorte’ -  Avalokitsevara’s  ophidsede  Buddha aspektMahakala udtrykker  Bodhicitta’s evne til at beskytte og bruges som en  Yidam. Det er sindets og hjertets åbenhed, som beskyttes.  Se også under:  Dharmapala, hvor der er et billede.

  Maha-kalpa (skt.):
 se under:  Kalpa.

  Maha-kashyapa  (skt.):
 [Mahākāśyapa] tib.: Øsung Tjenpo  ['od srung chen po] - Mahakasyapa, en af Buddha Sakyamuni's hovedelever.også kendt som  Uruvela-kashyapa, fordi han blev ordineret i Uruvela - var en af  Buddha Sakyamuni's   ti hovedelever. Han var selv  guru  i en meditationskole, før han mødte Buddha Sakyamuni, så alle hans lærlinge blev også Buddha's elever. Denne person bør ikke forveksles med  Buddha  Kashyapa, som er navnet på en tidligere 'historisk'  Buddha. Kashyapa var  Mahakashyapa’s familie navn. Han havde to brødre, også kendte som Kashyapa, med tlføjelsen af stednavnet på deres bopæl.
  Det fortælles, at  Mahakashyapa blev oplyst blot en uge efter at have mødt Buddha Sakyamuni.
  Mahakashyapa blev valgt som formand for forsamlingen af de 500  Arhats ved det første  Buddha-dharma koncil, som blev afholdt lige efter Buddha Sakyamuni's  ParinirvanaMahakashyapa  udspurgte ved dette møde både  Ananda, som reciterede  Sutra'erne,  og  Upali, som reciterede Vinaya Sutra, om korrektheden ved deres recitation. Derpå reciterede han selv grundlaget for  Abhidharma. Gurpa Peak
    Da  Maha
-kashyapa
’s død nærmede sig, siges det at han rejste til til Kukute-badagiri, som hedder ’Gurpa Peak’ i dag og ligger et lille stykke vej fra
Bodhgaya. Bjerget åbnede en grotte for ham, hvor han satte sig og gik i dyb  samadhi. Herefter lukkede bjerget sig igen. Det siges, at  Maitreya  Buddha en dag vil komme og åbne bjerget, vække  Mahakashyapa og bede ham om Buddha Sakyamuni’s munke tøj, som han angiveligt stadigvæk har hos sig.  Mahakashyapa var nemlig den eneste  bikshu, som Budhha Sakyamuni byttede sine munke sjaler med.

  Maha-maya Devi (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  mor. Hun var gift med Kong  Suddhodana, Buddha Sakyamuni’s far. Hun fødte ham ud af sin side,  da hun fik veer, mens  hun holdt fast i en gren på et træ i  Lumbini, en park i vore dages sydlige Nepal. Traditionen præsenterer fødslen som magisk for at demonstrere, at den var ren og ubesmittet. Fødslen var sandsynligvis et kejsersnit, for  Mahamaya dør en uge efter af komplikationer, skønt graviditeten var helt uden besvær. Mahamayadevi, Buddhas mor, fra Berner Historische Museum.
       Billedet viser et relief
       af Mahamayadevi.
På grund af hendes overordentlige dyder,  skt.: 
punya, blev hun genfødt i 
Tushita  himlen, et slags paradis eller rent land. Da  Mahamaya således ikke kunne komme til at opleve sin søn som en 
Buddha, besøgte han hende og præsenterede 
Dharma’en i  Tushita himlen. Det er en af  Buddha Sakyamuni’s 12 bedrifter.
 Der er meget mytologi omkring Buddha’s mor. Hun må som kvinde have haft usædvanlige kvaliteter. Hun beskrives således som overordentlig smuk og velformet med mange detaljer om hendes strålende og charmerende væsen. Efter at have undfanget  den kommende  Buddha, påtager hun sig cølibat og lader ikke kong Suddhodana nyde erotik med hende mere.   Mange af Oldtidens lærde mente ikke, at en Buddha’s mor kunne være i stand til  at få flere børn, efter at  have født et så perfekt menneske. Det er jo både romantisk og tragisk ud over enhver beskrivelse, at man måtte skulle dø, når man har givet liv til, båret  ham og født  en historisk Buddha.  I myten bliver alt dog godt til sidst, fordi Buddha  på magisk  eller visionær vis besøger sin mor i hendes nye tilstandsform i Tushita himlen.
  Den virkelige historiske kvinde, som fødte Buddha Sakyamuni, forsvinder som person i denne mytologiske fortælling. Muligvis blev Buddha Sakyamuni født ved kejsersnit, som forløb uden problemer, men mor dør så alligevel en uge efter på grund af nye komplikationer. Det er dog blot min egen spekulation. Visse feminister er meget oprørte over myterne omkring  Mahamaya Devi, fordi de mener, at kvinder nedgøres og præsenteres som ’urene.’ For eksempel fortæller myten, at Buddha Sakyamuni befandt sig i et  Mandala slotMahamaya Devi’s skød under graviditeten.  Visse feminister udlægger dette til at betyde, at der ikke var rent nok i kvindens skød til den lille hellige mand. Myten handler imidlertid om noget helt andet. At Buddha sidder i sit slot betyder, at han gennem hele graviditeten befandt sig i  samadhiMahamaya Devi bliver ikke nedgjort i de buddhistiske myter, for hvis hun havde været underordnet, ville Buddha ikke have besøgt hende i Tushita himlen. Og begivenheden ville ikke være talt med som en af hans 12 gerninger. Der er ingen tvivl om, at samfundet på Buddha Sakyamuni’s tid var patriarkalsk, men der er heller ingen tvivl om, at  Buddha Sakyamuni anså denne patriarkalske fordom for:  en fordom. Buddha lærte os også, at vi bør opgive alle fordomme, da de ikke fører til  befrielse  og  oplysning.

  Maha-mudra (skt.):
 tib.: tjagtjen  [phyagchen - kort form for: phyag rgya chenpo] betyder ordret: det store segl. Hensigten med denne type træning er, konstant at forsegle sammenhængen mellem  Buddhanaturen  og alle  oplevelser; det vil sige alt i ens eget liv. Først ved  sadhana og  vipashyana, derpå ved   kontemplation  og endelig som vane og  erfaring  (se også under:  pratyaksha, direkte erfaring). Betydningen forstås på to måder.
  1.a)  Mahamudra som praksis.
           Mahamudra er betegnelsen på en forening af alle buddhistiske anskuelser med en særlig progressiv meditations træning.  Mahamudra  er udformet som både en metode i  Sutra klassen og en mere omfattende metode indenfor   Tantra  klassen.  Mahamudra  som Tantra form inkluderer  Yidam  meditation og de hemmelige  yoga’er, som kaldes  Naropa’s 6 doktriner.  Der er en forberedende træning  (se under:  ngøndro) til  Mahamudra meditation.

Der er 4 trin eller yoga’er i  Mahamudra meditation. 
       1)  ét punkt, det vil sige:  shamatha  meditation
            og yoga trance, skt.:  samadhi.
      2)  enkelhed, det vil sige: uden begreb –når yogi'en
            mestrer samadhi og har udført den analytiske fase
            af vipashyana.
      3)  en smag, det vil sige: smagen af frihed
            fra  dualismens  dominans.
      4)  uden meditation.  Det vil sige, at yogi'en har
            bevæget sig hinsides meditation, oplever og
            oplevelse.
 Disse trin svarer til de 4  dhyanas. Resultatet af et sådant mesterskab er, at  sindet og hele dets indhold  befrier spontant sig selv øjeblikkeligt, skt.:  ksaneksana, fordi sindet   genkender sig selv spontant. Vel at mærke, hvis og når dette faktisk sker, fordi sindet, som genkender sig selv, er enten noget, som finder sted, eller også sker det bare ikke. Selv om man mester de 4 dhyanas, er det ikke sikkert, at en sådan selv-befrielse vil indtræffe, fordi det er en naturlig proces, og ikke noget med meditations teknik.
  En sådan genkendelse er noget andet end lærdom – den er en direkte erkendelse  (skt.:  pratyaksha)  og direkte  erfaring
. En sådan direkte erkendelse foregår rent praktisk ved mesterskab af indsigts meditation, skt.:  vipashyana. Det vil sige, at Mahamudra som træning har vipashyana som forudsætning og pratyaksha som frugt. Men træningen fremtvinger altså ikke nødvendigvis en sådan erkendelse; den gør fremkomsten af erkendelsen meget mere sandsynlig, fordi  forhindringerne  for erkendelsen fjernes ved sådan træning.
 1.b)  Mahamudra som anskuelse.
           Mahamudra som anskuelse er foreningen af  de  tre fartøjer til befrielse. Herunder de største anskuelses systemer, nemlig  Vaibhasika, Sautrantika, Madhyamaka og Cittamatra. Vaibhasika beskæftiger sig hovedsagligt med Selvets illusion, skt.:  anatman,  samt verdens utilstrækkelige og utilfredsstillende karakter, skt.:  samsara. Sautrantika beskæftiger sig med det erkendelses teoretiske problem, som opstår fra Vaibhasika anskuelsen. Madhyamaka beskæftiger sig med begrebernes illusoriske dimension og både oplevelsernes og erkendelsens tomheds natur, skt.:  sunyata. Cittamatra beskæftiger sig med sindets natur og virksomhed, set i lyset af sunyata. De sidste to skolers anskuelse er udtryk for klarhedens vished, skt.:  pradjña, i praksis, skt.:  pradjña-paramita. Det er den sidste af de  6 fuldstændige færdigheder, som karakteriserer en  Bodhisatva. De to første skolers anskuelser er udtryk for den viden, der skal til for at udvirke individuel  befrielse  og  oplysning, skt.:  pratimoksha. Det kan forekomme for begrænset for de, som praktiserer  Mahayana, men det er kun rigtigt på et teoretisk plan. For til daglig vil vi ofte faktisk anlægge Vaibhasika anskuelsen, fordi den er jordnær, praktisk og går ud fra, at verden eksisterer objektivt. Det gør verden naturligvis ikke, men ofte er det mest praktisk, hvis vi lader som om, at den er det.  Shamar Rinpotje  gjorde ofte opmærksom på denne pointe.
 1.c)  Mahamudra som forenet meditation og anskuelse.
Saraha, Mahamudra's far;fotograf ukendt.Mahamudra som et samlet system af anskuelse og meditation menes at have sin oprindelse med  Mahasiddha  Saraha  (se billedet). Det er dog kun brugen og formuleringen af det faglige udtryk, som Saraha indfører som en ny definition. Sammenfatningen af emnet som sådan må dog tilskrives  Buddha Sakyamuni, ligesom det siges, at udtrykket ‘ekayana’  (skt.: kun et fartøj) stammer fra ham. Begge udtryk er moderne, så de stammer ikke som sådan fra Skayamuni - det er naturligvis  meningen, som stammer fra ham direkte.
 1.d)  Mahamudra i Samadhi Raja Sutra.
          Mahamudra efter Sutra metoden er baseret på Samadhiraja Sutra’en og blev formelt formuleret af  Gampopa. I Samadhiraja Sutra'ens kapitel 4, kommer Buddha Sakyamuni med denne remse til den håbefulde yngling Candraprabha om, hvad samadhi er, når den yogiske trance opdyrkes sammen med Mahamudra anskuelsen:
 "Unge mand, når jeg siger 'samadhi, samadhi,' betyder det dybsindig erkendelse af sindet."
  [Med andre ord, bør man ikke spilde tiden med lykkelig henrykkelse over sin samadhi, hvor man blot går op i at være glad uden at have anden grund til det end den opnåede yoga trance. Det er naturligvis glimrende at være glad for ingenting og den rene væren, men det bliver man ikke oplyst af. Samadhi bør bruges til med nysgerrighed at finde indsigt i sindets natur og virksomhed. Således forbindes det meditative med det undersøgende og eksistentielle, mens sindet er i en tilstand af glæde, og er både helt åbent og ikke domineret eller overskygget af de normale forhindringer for sådan indsigt.]
Buddha Sakyamuni underviser; statue fra Sarnath, fotograf ukendt.[Buddha Sakyamuni (se billedet) fortsætter sin tale med disse ord:]
 1) "[Sådan] samadhi er fravær af opståen.
 [Det vil sige, at forhindringerne ikke opstår. I en bredere forstand betyder det, at der ikke er begreb om 'opståen' på grund af samadhi.]
 2) Den er fravær af fortsættelse.
 [Når forhindringerne ikke opstår, kan de heller ikke fortsætte. I en bredere forstand betyder det, at der ikke er begreb om 'fortsættelse' på grund af samadhi.]
 3) Den er viden om fortsættelse.
 [Man kan ikke undgå at bemærke, at forhindringerne er væk, og at situationen fortsætter som sådan. Samt at begreb ikke er nødvendigt.]
 4) Den er at lægge sin byrde til side.
 [Man føler sig lettet. Ingen forhindringer. Intet besvær.]
 5) Den er Tathagata'ernes  afklarede vished.
 [Man får øje på de to slags vished, fordi forhindringerne er overstået.]
 6) Den er Buddha'ernes fremragende tilstand.
 [Selv når Lille-Jørgen fra Jægerspris opnår sådan samadhi, befinder han sig i samme sinds tilstand som en Buddha.]
 7) Den er en kur for begær, en fredeliggørelse af vrede og fjernelse af uvidenhed.
 [Skt.: avidya, følelsen af forvirring ved ubevidsthed eller uvidenhed; de lidenskabelige følelser med deres instinktive begreber kan ikke dominere tilstanden, hvorved man ikke længere oplever at blive drevet, tilskyndet eller grebet af (skt.) klesha'erne.]
 8) Den er at tilkoble sig, hvad der bør kobles til.
[Det betyder at dvæle i situationen, som den er; bevidsthed, skt.: vidjñana, som klart opfatter sindets natur og virksomhed, mens det sker, uden at lægge til eller trække fra; uden at behandle; uden at invitere noget til at ske og uden at prøve at få noget til at ophøre.]
 9) Den er at undlade at gribe fat i, hvad der ikke bør tilkobles.
 10) Den er (roden til) at stræbe efter gode kvaliteter.
 [Skt.: punya, dyder; fordi denne ukomplicerede sinds tilstand af stor glæde relativiserer alle negative tilstande. Når man kender den rene kærligheds væsen, ønsker man ikke igen at blive offer for klesha'ernes dominans i sindets strøm, skt.: santana.]
 11) Den er ønsket om at befries fra samsara.
 [Fordi samadhi's ukomplicerede tilstand ophører, når trancen slutter. Fordi tilstanden er uden problemer, er den naturlige følge, at ønske sig tilstanden permanent.]
 12) Den er at praktisere med højere motivation.
 [Bodhicitta, i betydningen at tilstræbe de to slags gavn.]
 13) Den er at forblive vågen.
 [I de forskellige grader af samadhi er der fuld bevidsthed hele tiden, så alt huskes. Der er ikke den ellers normale drømme bevidsthed, hvor man husker dårligt bagefter. Og gribes af sløvhed og falder i søvn.]
 14) Den er ikke at opgive ikke-tilknytning.
 [Tilknytning og identifikation er de basale mekanismer ved forhindring for befrielse og oplysning. Fordi tilknytning og identifikation forekommer unødvendige ved samadhi, er det nu nemmere at forblive i en tilstand uden tilknytning til nogen eller noget.]
 15) Den opretholder gode kvaliteter.
 [Punyas.]
 16) Den er ikke afhængig af genfødsel.
 [Hvis du dør i samadhi, fortsætter tilstanden bare. Tib.:  thugdam. Andre steder betegnes det som genfødsel i de fire formløse verdner. Se under: Triloka.]
 17) Den ophober ingen karma.
 [Fordi der blot er samadhi og skt.: vipashyana, altså ingen handling, ingen reaktion, ingen kleshas, ingen hensigt, skt.: cetana, og ingen manipulation. Derfor trækkes der heller ingen spor i sindet, skt.: bidjas.]
 18) Den har ikke opmærksomheden på de indre sansefelter.
 [Skt.: ayatanas; efter den analytiske fase i vipashyana er overstået, er det ikke de 5 skandha'ers arbejde, som fanger opmærksomheden. Her hentydes til tanker, følelser, fantasier og så videre, som også omtales som en slags sansninger i buddhistisk psykologi.]
 19) Den har ikke opmærksomheden på de ydre sansefelter.
 [Skt.: ayatanas; der er en tendens i samadhi til ikke at beskæftige sig med sansninger, fordi samadhi er optaget af sindets kvalitet af rummelighed og klarhed. Her hentydes til de almindelige sansninger af syn, lugt, smag og så videre.]
 20) Den er ikke selv forherligende.
 [Fordi bevidsthed dvæler på sind, bliver alle ideer om sig selv – og hvem man er i situationen – irrelevante.]
 21) Den kritiserer ikke andre.
 [I samadhi er der ikke skelnende begreb om selv og andre.]
 22) Den er uden tilknytning til familie.
 23) Den er ikke optaget af andres meninger.
 [Tankerne er ophørt af sig selv i samadhi.]
 24) Den er naturligt resultat af god livsførelse.
 [Der er intet kunstigt i samadhi. Den er en naturlig mulighed, men som regel er det kun folk, som ikke interesserer sig for verdslige sysler, som opdager denne mulighed.]
 25) Dens beskaffenhed er vanskeligt at tilgå.
 [Fordi det ubeskrivelige ikke kan beskrives, er samadhi ikke til at udpege. Denne trance skal opdages. Det sker normalt helt af sig selv som følge af træning.]
 26) Den er stor herlighed.
 [Fordi samadhi er dyb integration i sindet, opleves dette som hellighed.]
 27) Den er selv erkendelse.
 [Det er næsten umuligt at undgå at opdage, hvad man egentlig består af, når man har vænnet sig til samadhi. Det vil sige sindets rummelighed, klarhed og de 5 skandha'er.]
 28) Den er uden ustadighed.
 [Den er vedvarende.]
 29) Den opretholder fuldkommen opførsel.
 [Der er ingen opførsel i samadhi, men den store fred, klarhed, kærlighed og ubekymrethed forårsager god opførsel, når yogi'en forlader sin samadhi.]
 30) Den er fravær af ondsind.
 [Fordi samadhi ikke søger noget og klesha'erne er forvandlede til det rene visdomsind, skt.: djñana.]
 31) Den er fravær af skadelige hensigter.
 [Der er ingen hensigter.]
 32) Den skader ikke andre.
 [Der er ingen handling.]
 33) Den drager omsorg for kammeraterne.
 [Ganske vist ikke umiddelbart mens samadhi står på. Men bagefter vil ledsagere og deltagere nyde godt af yogi'ens kærlighed og hjælpsomhed.]
 34) Den passer på de hemmelige mantra'er.
 [Betydningen er samaya. Fordi samadhi motiverer så godt, vil oplevelsen af samadhi få yogi'en til at holde sine løfter.]
 35) Den er uden vold.
 [Skt.: ahimsa.]
 36) Den er ikke skadelig for dem med god livsførelse.
 37) Den er venlig tale.
 [Samadhi motiverer til det.]
 38) Den forbliver intet steds i Triloka.
 [Denne forening af samadhi og indsigt hører ingen steder hjemme og kan indtræffe hvor som helst.]
 39) Den er tålmod, skt.:  kshanti, i overensstemmelse med alle fænomeners tomhed  [skt.:  sunya].
 [Tålmod, som i sin karakter modsætter sig ondskab, opdager Bodhicitta – den rene kærlighed, hvis essens er sunya.]
 40) Den er grundlaget for at kunne opnå altomfattende vished.
 [Skt.: pradjña, klarhedens vished, eller erfaring om det afklarede sind, også kaldet sindets naturligt afklarede skelne evne. Uden samadhis store fred, klarhed, kærlighed og ubekymrethed vil pradjña næppe opdages.]
  Dette, unge mand, er hvad (konge) samadhi betyder. At opdyrke disse kvaliteter og ikke opdyrke deres modsætning, er hvad (konge) samadhi betyder."
 [Meningen med  Mahamudra meditation beskrives i Samadhirajasutra’en, kapitel 13, med effekten af den såkaldt 'kongelige’  samadhi:]
"[Denne kongelige samadhi] er alle fænomeners sande natur; den er  ligelighed  [eller lighed]; den er fravær af ulighed; den er uden  kendelse; den er uden  begreb; den er uden tilblivelse; den er uden opståen; den er uden udvikling; den er uden ophør [skt.:  nirodha]; den er uden afslutning på kendelse, begreb og formodning;  den er uden genstand  [eller emne]  for sindet [at beskæftige sig med]; den er uden noget fokus for sindet; den er ophøret af betegnelser  [kendelser]; den er ophøret af begreber fra analyse  [=den er ophør af analyse]; den er ophøret af begær, vrede og uvidenhed  [eller forvirring]; den er uden sindets begrænsede eller ubegrænsede fokus; den er ophøret af ethvert bevidst fokus; den er  [det direkte, skt.:  pratyaksha]  kendskab til naturen ved  skandhasdhatus  og  ayatanas; den er tilstanden for opnåelsen af virksomheds feltet ved udførelsen af vågent nærvær [skt.:  smriti], forståelse, forstand, samvittighed  [eller rimelighed] og stabilitet..."
[Sutra'en fortsætter med en længere remse.]
 [Frit oversat og kommenteret af Tendar Olaf Høyer.]

  På Buddha Sakyamuni’s tid var der ikke  3 fartøjer og 18  Vinaya skoler, i hvert fald ikke officielt, så med tiden blev det nødvendigt at udspecifficere, præcisere og redefinere diverse Dharma fagsprog. For godt 2000 år siden, hvor Dharma’en jo allerede havde eksisteret i Indien i 600 år, blev det især nødvendigt at finde  fagudtryk, som både dækkede  de 3 fartøjer samt begrebs-filosofien  Madhyamaka  og den mere psykologiske  Cittamatra filosofi. Saraha var den første, som fik dette formuleret på en holdbar måde. Det samme behov for nyformulering blev mere eller mindre samtidigt defineret af  Dzogtjen  (skt.: Maha-ati eller Mahasamdhi), hvori så udtrykket  Mahamudra bruges som nedenfor i betydning nummer to.
  2) Mahamudra i Tantra.
       Mahamudra  er også betegnelsen på én

        af de forskellige  måder, skt.:  mudra (forsegling), at udføre Tantra på.  Mahamudra er i den forbindelse den højeste måde  (maha), karakteriseret ved at sindet mediterer direkte på sig selv uden såkaldt  meditations støtte.
  Se også under:  dhyana.  Læs også om:  yoga;
SarahaTilopaNaropa  og Naropa’s 6 doktriner.
 Læs også om den forberedende praksis til  Mahamudra, tib.:  ngøndro.
Læs også om: Samadhiraja Sutra.

  Maha-naman  (skt.):
 en af   Buddha Sakyamuni’s  første  5 elever, som praktiserede askese med Sakyamuni før dennes  Nirvana. De første elever, de 5 asketer, blev også de første munke og de første  Arhats.  De øvrige asketer hed:  Ajnata KaundinyaBhadrikaVashpa og  Ashvadjit (som også kendes som:  Upasena).    Læs mere under:  Buddha Sakyamuni’s første 5 elever.

  Maha-pradjapati Gotami (skt.):
[Mahāprajāpatī Gautami]  er navnet på  Buddha Sakyamuni’s  tante, som hans far, kong  Suddhodana  giftede sig med, efter dronning  Mahamayadevi’s  utidige død kort tid efter  Buddha Sakyamuni’s fødsel.  Mahapradjapati var søster til Sakyamuni’s mor og blev således stedmor for prins  Gotama  allerede, da han var blot en lille baby. Hun tog sig af ham som lille og opdragede ham i hans første år. Hun blev senere den første fuldt ordinerede  nonne, skt.:  bhiksuni.

  Maha-samdhi  (skt.):
 eller Mahasandhi, eller Maha Ati, se under:  dzogtjen.

  Mahā-sāṃghika (skt.):
 den store Sangha,  en af de 18 tidlige  Dharma  skoler. Sandsynligvis udmøntes   Mahayana  som historisk udvikling indenfor denne  Hinayana tradition.  Mahāsāṃghika  findes ikke længere som selvstændig tradition, skønt det siges, at   transmissionen  stadig findes i visse klostre i Kina.
 

Click here to get to the top
 

  Maha-satva  (skt.):
 - ’big minded’ - storsindet;  ordret:  et sansende væsen med stor-bevidsthed. ’Satva’ betyder en person Mahabodhisatva'en Maitreya, fremtidens Buddha i Tushita himlen, i Meditation, Gandhara kulturen, Pakistan, 3. - 4. århundrede. Fra Himalayan Buddhist Art.med bevidsthed, skt.:
vidjñana; ’maha’ betyder stor. Betydningen er, at bevidstheden er blevet afklaret i en vis grad, efterhånden som
en  Bodhisatva stiger i sin udvikling af  Bodhicitta på  den 
8 foldige vej ved anvendelse og kultivering af de  6 fuldstændige færdigheder, skt.:  paramitas. Denne stigning i afklaring af  sindet med en samtidig udvikling af relativt Bodhicitta og en stadig mere omfattende virkeliggørelse af klarhedens vished, skt.:  Pradjña, beskrives i  Mahayana som en Bodhisatva’s ti udviklings trin, skt.:  bhumis..
  En  Mahasatva befinder sig på et af de sidste 4 trin, hvilket karakteriseres ved, at man ikke længere kan miste sin  erfaring fra  indsigt, og ikke længere rystes af  samsara fordi samlingen af dyder, skt.:  punyas, er overordentlig stor, hvilket bevirker fravær af interesse i at  skade og ødelægge eller i flere misforståelser, fejl  fortolkninger og  forvrængede opfattelser, skt.:  mohaMahasatva betyder helt det samme som  Maha-bodhisatva.  Læs videre under:  Bodhisatva.  Læs også om:  Bodhicitta -  samt om:  Bodhi.   Læs artiklen:  Det Lyse Sind.

  Maha-siddha (skt.):
 tib.: drubtob tjenpo   [grub thob chen po]   en stor  siddha. I den klassiske litteratur nævnes 84 Mahasiddha’er  (engelsk oversættelse:  Masters of Mahamudra, billedet for neden af Kukuripa er fra bogen - kunstneren er Hugh R. Downs),   som på forskellige måder erkendte og virkeliggjorde   Mahasiddha Kukuripa, tegning fra Keith Dowman's bog: Masters of Mahamudra.Mahamudra.

  Billedet viser den berømte Mahasiddha  Kukuripa med sin hund.

De indgår alle i flere forskellige   Mahamudra  transmissioners arvefølge, dels som ophav til den egentlige   Mahamudra  og dels som bærere og formidlere af traditionen. Her omtales  Mahamudra  som en samlet anskuelse med tilhørende  sadhanas, og ikke som en af  mudra’erne  Tantra. Historisk kendetegnes de 84  Mahasiddha’er ved at komme alle vegne fra i samfundet og ved at leve  - i reglen -  på ganske uortodokse måder. Der er få munke, ingen nonner  - skønt mange kvinder -  og flest håndværkere blandt dem. De nåede alle den fuldstændige oplysning, skt.:   samyak-sambodhi. Derfor er betegnelsen en  Mahasiddha helt identisk med  en fuldt oplyst Buddha.  En  siddha  derimod, er normalt ikke en  Buddha. Derfor betegnelsen  Maha-siddha, en stor siddha. Der er stor uenighed blandt akademikere, hvornår de forskellige  Mahasiddha’er levede, om der er flere med det samme navn, om de raporterede biografier har nogen som helst historisk gyldighed og meget andet. Den egentlige grund til denne usikkerhed stammer sikkert fra, at  Mahasiddha’erne levede og udfoldede sig overalt i samfundet, og opretholdt ikke officielle arkiver ligesom klostrene gjorde.  Mahasiddha’ernes eftermæle er derfor nærmest udelukkende baseret på forskellige historier om dem i omløb blandt deres elever og støtter, som først blev nedskrevet i klostrene, da  Mahasiddha’erne var fast etablerede som transmissions holdere af kanoniseret  Dharma. Myte, eventyr og hagiografi kendetegner derfor deres biografier. Deres historier er således for det meste beskrivelser af  Bodhimarga, oplysnings vejen, og deres liv præsenteret som en slags rolle modeller for de, som søger  NirvanaMahasiddha’erne er uløseligt forbundet med forskellige  Tantraer. Det gør det ekstra svært for akademikere at tidsfæste disse mennesker, for den almindelige måde at tids bestemme  Tantra  på, er ved at søge at fastslå tiden for de tidligste manuskrifter. Den buddhistiske tradition er imidlertid  mundtlig. Ingen ved, hvor længe  Tantra’erne har cirkuleret som rent mundtlige instruktioner. I visse  Tantra’er er der meget lidt tekst til mange og store visualiseringer, hvilket klart indikerer en mundtlig tradition.     Læs  også om  SarahaShavaripaTilopaNaropaMaitripa  og  Nagardjuna.

  Maha-sukha (skt.):
 den store glæde eller henrykkelse, som overvælder sindet og dominerer sindstilstanden ved en  dybere  samadhi. Ved endnu dybere samadhi giver yogi’en slip på  mahasukha, skønt det ikke ændrer sindstilstanden som sådan, men blot kvaliteten ved den  - dominansen eller optagetheden af den forsvinder.

Click here to get to the top

  Maha-yana (skt.):
Oplysnings tavle: færge med plads til rigtig mange...det store fartøj. En anden betegnelse er   Bodhisattva-yana, Bodhisatva fartøjet, som betyder det samme - næsten.
Se under:   Tre Fartøjer.

Eller læs  artiklen.

  Maitreya (skt.):
 fremtidens næste ‘historiske’  Buddha. Når Buddha’s  Dharma  er væk, borte og glemt i fremtiden, vil  Maitreya Buddha, den næste 'historiske' Buddha en gang i en meget fjern fremtid..Maitreya blive genfødt og senere oplyst - ligesom  Buddha Sakyamuni - i  Bodhgaya. Han vil derpå atter dreje  Dharma-hjulet  og vise folk Buddha’s Dharma. Lige nu er han beboer i  Tushita himlen. Han er  Bodhisatva  på tiende trin  (skt.:  bhumi). Som sådan var han i stand til at vise sig for   Asanga i flere og mange visioner, som  Asanga  efterfølgende udmøntede i mange bøger. Disse bøger anses for  kanoniske, fordi  Maitreya er ophav til dem. De er grundlag for  Cittamatra  Skolen  (også kaldet for: Yogacara)  indenfor  Mahayana.

  Maitri (skt.):
 ordret: venskabets kærlighed, en meget kærlig velvilje. Egentlig betyder  maitri  simpelthen venlighed, men i en dybere betydning end den moderne opfattelse af begrebet. Udtrykket betyder  et stamme menneskes ubegrænsede venlighed, som de fleste af os slet ikke kender til, men som var velkendt i Oldtiden.
Lotus og lotus, foto af Tendar fra Dordogne i Frenkrid. Symbolsk for et åbent sind eller hjerte.Billedet viser et par lotus blomster, symbolsk for et åbent og fordomsfrit sind eller hjerte. 
Maitri  kommer fra ordet mitra, en  [særdeles god]  ven. Så  maitri  betyder således ægte venskabelig kærlighed, det at ønske og bestæbe sig på en andens eller andres  - i buddhistisk forstand alle andre  sansende væsners -  lykke uden tanke på sig selv. Herved opnås ikke blot  gavn  for de andre, som kærligheden retter sig mod, men også for dig selv, fordi du oplever  - og derfor vænner dig til -  dit eget   Bodhicitta. Det kaldes følgelig for de to slags gavn.  
 Maitri  er således heroisk uselvisk og selv-overskridende indfølelse eller indlevelse i andre mennesker og dyr, hvor man ubesværet sætter sig i de andres sted og søger deres lykke og frihed fra elendighed virkeliggjort. Hvis   maitri   ikke kan virkeliggøre de andres lykke og frihed fra  lidelse, for eksempel på grund af   karma, så står hjertets dør alligevel åben, og ønsket om de andres lykke formindskes ikke. I hvert fald ikke på grund af   maitri, for    maitri   er ikke handlingerne, men holdningen.  Så maitri er den kærlige velvilje.  Love; maleri af Robert Indiana, Smithsonian American Art Museum, gave fra Louis and Linda Kaplan.
 Nogle oversætter med udtrykket: kærlig venlighed   (loving kindness). Måske er denne oversættelse et forsøg  - i en slags “katolsk” ånd -  på at vise denne kærligheds  platoniske  karakter, at den ikke indeholder et  erotisk  aspekt. Kærlighed fungerer altså bare ikke på den måde.
  At søge andres lykke virkeliggjort er ikke i sig selv af erotisk natur;  det er afgjort af emotionel karakter på en deltagende og selvforglemmende måde, men på den anden side udelukkes erotik ikke nødvendigvis..  Erotik kan jo være fuldstændigt selvoverskridende, hvilket er grundlaget for mange ægteskaber og kæreste forhold. Det er blandt andet derfor, at der findes   sadhana  med erotik som en vigtig del, indenfor   Tantra (såkaldt  karma-mudra, blot en af måderne - mudra - som man kan dyrke  Tantra på).
 For munke og nonner er erotik naturligvis udelukket, hvis de tager deres løfter alvorligt. Erotisk afholdenhed er et af rodløfterne. Men for alle andre er spørgsmålet om erotik et  etisk  forhold, hvad enten man er sig det bevidst eller ej. Har den enkelte stadig sin menneskelige værdighed i behold, vil der være simple forskrifter eller opskrifter, som regulerer emotionaliteten udfra etiske betragtninger, som forholder sig til både menneskelivets og emotionalitetens tidsløse væsen og tidsåndens begrænsninger. En ordentlig etik forholder sig også til  karma
bidja  og  samskaras. Det er for eksempel dårlig moral at splitte etablerede par ad, eller overlagt at søge at gøre andre kede af det eller misundelige ved hjælp af erotik.
 Den selvoverskridende kærlighed,  maitri  har ikke sådanne bagtanker, og det er heller ikke uden grund, at  Buddha Sakyamuni  anbefalede munkenes og nonnernes vej, hvis man virkelig ønsker  Nirvana. Erotik bliver nemt meget besværligt, netop fordi det forpligter etisk og afstedkommer mangfoldig slags  karma.  Maitri  er derimod helt ubesværet og uforpligtende.   Maitri  er hjertets åbne dør  - det er ikke  trafikken  ind og ud af døren. 
 Læs også om:  BodhisatvaBodhicitta  og  karuna.

  Maitripa  (skt. - tib.):
 1007 – 1085 EVT. Han var en berømt indisk  Mahasiddha  og  Mahamudra  mester, elev af Mahasiddha og Mahamudra mesteren MaitripaShavaripa og  Naropa samt  Lama  for  Marpa. Han var også  pandit  på Vikramashila Klosteret i en periode. Han blev smidt ud af klosteret for brud på  Vinaya  af ingen mindre end  Atisha, som dengang var overhoved på Klosteret. Herefter mødte han  Shavaripa ved  Sri Parvati, det nuværende Nagardjuna Khonda i Sydindien og fik instruktion fra ham  (i følge Taranatha).   Fra  Maitripa  stammer den  'lange transmissions linie'  af Mahamudra  i  Kadjy  traditionerne.

Click here to get to the top
 

  Malla (skt.):
 perlekæde med i reglen 108 perler, hvor den ene såkaldte Guruperle er større Malla - en perlekæde med 108 perler. Perlerne på denne malla er lavet af rød sandeltræ. Guru perlen er lavet af perlemor. Foto: Lama Olaf Høyer.end de andre og vedhæftet endnu en perle, som har form som en flaske  (“vase”).
    Billedet viser en malla
     af rød sandeltræ med
     turkis sten som dekoration.

    Guruperlen er af perlemor.
Perlerne kan være af bjerkrystal, ’lotusfrø’  (fra en mongolsk træsort), bodhitræs frø, rød sandeltræ eller andre hel eller halvædle kugler. Nogle kalder den for en ‘bedekrans’.
  Man bruger den både for at tælle  mantra recitationer og for at hjælpe koncentrationen på de forestillede Buddha’er, når man udfører  sadhana  (“praksis”). Mange tibetanere samler store antal mantra recitationer, så de tæller næsten konstant ved at lade fingrene flytte perlerne på snoren, én ad gangen. Hver gang de når til Guruperlen har de talt 108. De har så 2 vedhængte ‘tællere’, som i reglen er 10 sølvringe på hver snor, som afsluttes med en lille  vadjra  på den ene og en lille  gantha (klokke)  på den anden. Efter 108  mantra  recitationer trykkes en sølvring så op eller ned på den ene ‘tæller’. Når alle 10 er flyttet, flyttes så én ring på den anden ‘tæller’ Således har man målt 10 gange 108 mantra’er  - og så videre.

  Mahna (skt.):
 [māna]; tib.: nga gyal  [nga rgyal], stolthed. 
Læs videre under:  klesha.

  Manas (skt.):
 manifest sind  (cittas) som sindelag, mentalitet, tanker og begreber  i en eller anden skikkelse og mønster, som bevidstheden opfatter dem i den femte  skandha. Det er   mano-vidjñana, sinds-bevidstheden, blandt de 8 slags bevidsthed, som opfatter  manas. Manas  er nogle aktive  samskaras, defineret som:  caitasikas, fra  den fjerde skandha  som opstår som spontan reaktion på de fortolkede, skt.:  vidjñaptis, mentale indtryk, skt.:  djñeyas fra den tredje  skandha.  Manas opstår i bevidstheds skandha’en, forårsaget af  cetana, caitasikas og  klesha'erne  ved reaktionen i den fjerde skandha, og opfattes så af  manovidjñana, sinds-bevidstheden, i den femte.  Manas  (mano  i sammensatte ord) betyder tanke, mental reaktion  eller mentalt reaktions mønster i samme betydning, som vi bruger udtrykket  psykisk kompleks i Vestlig psykologi, for eksempel en lidenskab og din historie med denne lidenskab. Manas er en særlig gruppe  cittas, og indgår også i en særlig gruppe  dharma'er, som kaldes  caitasikas.  Se også under:  vidjñana, bevidsthed  - og:  citta,  'manifest sind'.  Læs også artiklen: Hvad er en oplevelse?  - samt artiklen: De 4 grundlag for vågent nærvær, af  Shamar Rinpotje, hvor blandt andet  manas’ dynamik diskuteres.

  Manaskara eller manasikara (skt.):
 - mental koncentration eller fokus, hvad bevidstheden er opmærksom på; tib.: yiye  [yid la byed pa – eller: yid byed].  Nogle gange betegnes  manaskara simpelthen som bevidsthed, skønt meningen er hvad der optager bevidstheden, hvad bevidstheden beskæftiger sig med, så betydningen er ikke selve fokus eller bevidstheden i sig selv, men det mentale ’objekt’ – manas  – som i denne eller hin situation er fokus for bevidsthed.  Fokus kan både være sund eller usund, afhængig af om  tilknytning  til  oplevelsen er til stede eller fraværende.

  Mandala (skt.):
 en  Buddha’s  slot. De fleste billeder af  mandala’er Kalachakra's Mandala, lavet i farvet sand.viser grundplanen i et sådant slot, hvor væggene er lagt ned, men stadig med dekorationer på  (se billedet til højre af  Kalachakra’s  Mandala, som viser et slot i flere etager, ligesom en pagode fra Nepal. Der er angivet 4 indgange i 4 farver, som er porte med tårne på, som her på tegningen er ‘lagt ned’. Mandala’en er omgivet af en ring af ild.  Buddha aspekterne  er repræsenteret ved  sædstavelser  og symboler).

  Mandala ofring (skt.):
 indgår i flere sammenhænge, men især som den tredje Mandalaofringdisciplin i   Ngøndro’en. En forestillet perfekt verden, som man ville være glad ved at leve  i, ofres mange mange gange til  Tilflugten. Den forestillede verden er en mytologisk symbolsk gengivelse af det såkaldte ‘Meru bjerg verdens system’. Midt i denne verden befinder  Meru bjerget  sig omgivet i kompassets retninger af de verdener, som er beboede af  sansende væsner. Både på Meru bjerget og over det i mange himmelske sfærer er de forskellige gude verdener i Kamaloka, Rupaloka og Arupaloka (se om dem under:  Triloka).
  Billedet viser den fysiske repræsentation af  Mandalaofringen. Den er en slags omvendt dyb tallerken med symboler for de beboede verdener, ovenpå den er der en bunke ris holdt på plads af tre ringe. På toppen  Dharmahjulet, som i denne sammenhæng symboliserer  Brahma-chakra, guden Brahma’s hjul som symbol for  Akanishtha  himlen, den højeste eksistensform som inkarneret gud. Hele konstruktionen stilles som regel på et alter  som  støtte for visualiseringen, som er noget mere kompliceret. Hensigten med en sådan  Mandalaofring er at give udøveren mulighed for at give slip på sit eget begær  efter det perfekte liv i nydelse og selvbekræftelse, samtidigt med at udøveren vænner sig til  gavmildhed som en uadskillelig del af  Bodhicitta.

  Mandara  (japansk):
 japansk for mandala; se ovenfor:  mandala.

  Mandarava  (skt.):
 Guru Rinpotje’s ledsagerske fra hans ophold ved ‘lotus søen’ Tso Pema, som i Indien kaldes Rewalsar.  Mandarava, prinsessen fra Mandi - statue i en grotte over Tso Pema søen eller Rewalsar. Fotograf ukendt.Mandarava var en prinsesse fra Mandi, den betydeligste by i Kulu dalen i Himachal Pradesh delstaten i Indien. Dengang kaldtes landet for Zahor. og kongen var muligvis med navnet  IndrabhutiMandarava og Guru’en stak af fra kongeslottet og slog sig ned ved Tso Pema i en grotte. Kongen blev vred, fangede dem og lavede et mægtigt bål, som brændte i en hel uge med de to elskende inde i midten. Imidlertid lavede Guru Rinpotje en vand fontæne midt i ilden, og under et vandfald af fryd elskede de to videre, mens far så på ilden, som omgav dem. Da ilden døde ud og kongen erkendte miraklet, blev han naturligvis hengiven til Guru’en og lod sin datter praktisere med ham. Hvor bålet var brændt ud, var der nu en sø, som ligger der den dag i dag. Ligeledes kan man besøge Guru Rinpotje og  Mandarava’s grotte højt hævet over søen.
 Hun blev således den ene af Guru’ens to vigtigste elever og elskere. Den anden var  Yeshe Tsogyal
, som også var en prinsesse, men fra kongen af  Tibets hof.

  Mandir  (skt.):
 Tempel; se under: lhakang.

   Mandjusri (skt.):
 (skrives også: Manjusri) en  Bodhisatva, som mest er Bodhisatvaen Mandjushri med det flammende visdoms sværd.kendt for at demonstrere  klarhedens vished, skt.:  pradjña, symboliseret ved hans 'flamme sværd'. Sværdklingen består helt af ild - der er intet metal. Med sit sværd - og dermed pradjña - overskærer Mandjusri al tilknytning og identifikation til oplevelserne. Han holder også en  'utpala'  (blå lotus blomst)  i sin venstre hånd, symbol for  Bodhicitta. Ovenpå denne utpala blomst ligger bogen med  Pradjñaparamita Sutra’en, symbolsk for  Mandjusri’s erkendelse (denne bog synes ikke umiddelbart på tegningen, men den er der, når du ser nærmere efter).

  Mani  (skt.):
  - navnet på  Avalokiteshvara's  mantraom mani peme hung.  Sædstavelsen ‘om’ manifesterer sindets rummelighed og tomhed, skt.:  sunyata, som ikke  forhindrer  noget, men skaffer masser af plads til alting, så rummelighed og ikke-forhindrende tomhed betyder den åbenhed, som er karakteren ved  Bodhicitta. mani mantra af Trungpa RinpotjeSædstavelsen mani betyder ædelsten - en hentydning til sindets ønske opfyldende natur - og ’pema’ betyder lotusblomst - en hentydning til  relativt Bodhicitta, venskabelig kærlighed og medfølelse med alle andre, som opstår naturligt og helt af sig selv, når der ikke er forhindringer for det. Der er ingen forhindringer i  Avalokiteshvara’s sind. Ligesom Bodhisatva’inden  Tara, er han eksemplet på denne mulighed.  Hjertesutra’en  forklarer  Avalokiteshvara’s befrielse og oplysning. Det betyder ganske enkelt, at det også er muligt for dig  - især når du mediterer på  Avalokiteshvara og udtaler hans mantra igen og igen i en jævn strøm, som fylder sindet. Sædstavelsen HUNG må her forstås som udtrykket: færdig og virkeliggjort.
 Mantra’et udtrykker   Avalokiteshvara’s karakter. Bogstaverne i mantra’et har forskellige farver, skønt de mangler på billedet. Farverne symboliserer de 6 verdener, hvor man kan inkarnere eller  genfødes. Hver enkelt farve bringer velsignelse til hver af disse verdener og kraft til at overvinde sin tilknytning til sådanne eksistens former.
 Læs også  Shamar Rinpotje’s  artikel: Meditation om kærlighed og medfølelse.

  Mano  (skt.):
 - se under:  manas.

  Manovidjñana (skt.):
 - ordret bevidsthed  (skt.:  vidjñana) om de mentale reaktioner  (skt.:  manas)  - bevidstheden, som tager form af det manifeste sindelag eller mentalitet og de manifeste reaktions mønstre i sindet, som opstår fra  den fjerde  skandha. Sinds-bevidstheden om sindets   indhold, hvilket vil sige tanker, følelser og mentale reaktioner om sansninger  (skt.:  rupas), mentale indtryk (skt.: djñeyas)  og deres fortolkning  (skt.:  vidjñaptis)  og de spontane mentale reaktioner ved   samskaras  i sindet. Bevidsthed som vidende proces i sindet, som omfavner sinds-bevidsthedens sanse genstande, kaldet manas og nogle gange  cittasDen  sjette sanse-bevidsthed. Manas kommer fra den fjerde skandha og lander i den femte. Manas er selv formet i en før-bevidst proces i den fjerde skandha ved  caitasikascetana  og  kleshas.  Vidjñana, bevidsthed, antager så simpelthen deres form og bliver herved til  mano-vidjñana. Bortset fra  alayavidjñana, som er bevidsthed om sindets rummelighed, antager sanse-bevidsthederne altid form af deres  sanse-genstande. Indtryk fra de første 3 skandha'er og reaktion fra den fjerde præsenterer sig samlet i bevidstheden og giver bevidsthederne både indhold og   fortolkning. Herved manifesterer bevidsthederne sig altid i nogle bestemte former og mønstre, affødt af de foregående 4 skandha'ers virksomhed, selvom bevidsthed som sådan blot er sindets klarhed og evne til viden. På dansk kalder vi normalt  manovidjñana  for forstanden, som forstår eller misforstår noget, i betydningen af øjeblikket, hvor noget bevidst 'belyses og vides'  - og derved måske erkendes korrekt eller måske misforstås.  Manovidjñana er bevidstheds formen, som kan kende, erkende og genkende både sindet selv og sindets indhold   (egentlig erkendelse og genkendelse af sindets  Buddhanatur   sker ved alayavidjñana). Desværre kan sinds-bevidstheden meget nemt misforstå oplevelserne, især hvis der er mange fordomme på lager. Det er der i reglen, for der er både de naturlige fordomme, som opstår fra skandha'ernes samspil og  forvrængning, og de yderst civiliserede fordomme, som det måske har taget lang tid og mange generationer at udvikle. Det er også  manovidjñana, som kan hæve individet over sine fordomme ved at fremelske  Bodhicitta  og tilegne sig  Buddha Dharma.   Læs siden:  de 5 skandha'er.   Læs også siden: Om opfattelsen 2.  Læs endelig også siden:  Hvad er en oplevelse?
 

Click here to get to the top

  Mantra (skt.):
 tib.: ñgag [sngags], trylleord. I reglen udtrykker  mantra  essensen  (som er  sunyata) ved en  Yidam eller den Yidam’s  Buddha-virksomhed. Ved  mantra recitation fortrylles  yogi’en til forening med sin Yidam ved identifikation.  Identifikation er jo ellers betegnet som en  forhindring  for  indsigt. Så ved brug af   mantra bliver noget typisk problematisk forvandlet til problemets løsning. Det er den almindelige metode indenfor  Mantrayana – eller  Tantra. Yogi’en påtager sig ’Buddha-aspektets værdighed’ som det kaldes.  Mantra recitationen forener sig også med yogi’ens  samadhi  og   sadhana.
 Mantra kan også have form af en  bøn på sanskrit.   For eksempel i  Vadjrasatva’s aktivitets  mantra, som reciteres ved  ngøndro sadhana.  Eller som det kendte   guruyoga  mantraKarmapa tjenno Karmapa hjælp mig!  (Ordret: Karmapa kend mig. Se den tibetanske tekst til højre.)Karmapa tjenno mantra
 Mantra anvendes i reglen ved en særlig afdeling af  sadhana, hvor alle  visualiseringer er bragt på plads. Det gør det muligt for opmærksomheden at hæfte sig ved recitationen af  mantra, mens visualisering og mening også fastholdes. 
 Effekten er fred,  vågent nærvær, skt.:  smriti, og fokus i sindet ligesom ved  shamatha meditation.
 De kristne kan måske få en god forståelse for brug af  mantra, for de bruger selv både amen og halleluja.
  Se også under:  dharani  og  mani  samt  abhisheka.

  Mantra-yana (skt.):
 Mantra-fartøjet. Det fulde navn er ‘det hemmelige mantra fartøj.’ Et andet udtryk for   Tantra  (hovedartiklen) Vadjrayana eller Diamant-fartøjet.  Mantrayana kaldes også for Mantra-naya, mantra-doktrinen.  Mantrayana er en underafdeling af Bodhisatvayana - også kendt som: Mahayana.
  Se også under:   mantra  (den foregående paragraf)  abhisheka  -  samaya -  samt:  yoga.

  Mara (skt.):
  tib.: dy  [bdud], navnet på en principiel   djævel  i  Dharma’enMara symboliserer  tilknytning  og  identifikation. Den derfra opståede  forvrængning  betegnes som formørkelse af  sindet, skt.:  mohaMara kendes også under navnet:  Papiyan.
Mara og omrids af livshjulet, udsnit fra tangkha.Billedet viseret udsnit fra en tangkha med livshjulet, som fastholdes af Mara, som ganske ordret har bidt sig fast.
(I oldnordisk mytologi findes en klasse djævle kaldet 'mare' som i et mareridt, hvor marren rider på den sovende og frembringer onde drømme. Dette navn har muligvis samme oprindelse som sanskrit Mara, men betydningen er helt anderledes, fordi marren blot forstyrrer drømme, mens Mara forvrænger alle 5  skandha'er, hvad enten du er vågen eller drømmer. Pigenavnet Maren har ikke noget med dette at gøre, for ordet er en fordanskning af helgen navnet Marina fra latin.)
  Mara optræder i  Buddhadharma  i forbindelse med  Buddha Sakyamuni's  Nirvana. Nemlig ganske kort før  befrielsen  indtræffer. Da Buddha Sakyamuni indser, at tilknytning og identifikation er årsag til  de 3 slags slør, hvorved han bliver opmærksom på sine egne lænker af uvidenhed   (skt.: avidya)lidenskab  (skt.:  klesha)  og  karma,  opgiver han al tilknytning og identitet med alle former for oplevelser. I det øjeblik får han så en  vision af  MaraMara har en djævelsk form i visionen, som udtrykker Buddha Sakyamuni’s eget hidtidige instinkt for tilknytning og identifikation, som fremstår som det modsatte af Buddha’s forsæt om  befrielse  og  oplysning. Det er nu dette forsæt, som dominerer Buddha Sakyamuni’s  sind, så tendensen til tilknytning og identifikation kan ikke længere virke.  Ved at modstå og besejre  Mara, opnår han  befrielse fra tilknytningers og identifikationers dominans   i sindet.
  Det er kun her i  Buddha Sakyamuni’s befrielses historie, at  Mara  optræder som vision. I  Sutra  og  Abhidharma  optræder  Mara kun som  begrebet og symbolet for tilknytning og identifikation. I   Sutra  og  Abhidharma repræsenterer  Mara   avidya - uvidenhedens  samskara   - tilknytning og identifikation som en skjult og uimodståelig vane eller instinkt, som konstant overvælder den enkelte med sit selvbedrag, skt.:  ahamkara, og misforståelse ved forvrængning, skt.:  moha  (se også under:  Rahu).
  Man hører også om, at  Mara bebor en af de 32 gudeverdener i Kamaloka  (se under:  Triloka). Det kender jeg dog ikke noget til.   Mara’s betydning i  Dharma’en er, at han optræder som en vision for  Buddha Sakyamuni. Som følge af visionen bliver  Mara herpå et begreb og symbol i  Sutra  og  Abhidharma.
 Mara ses afbildet som den djævel, som fastholder  livshjulet  på siden:  Årsagskæden, fordi det er tilknytning, som bevirker genfødsel i det uendelige i de 6 verdener.  Måske er  Mara  en  asura gud. I hvert fald inkarnerer og symboliserer han  tilknytningen til: sanse glæder, utilfredshed, sult, tørst, trang, sløvhed, søvnighed, rædsel, vægelsind, hykleri, stædighed, profit, ofringer, ry, ufortjent status, selvros og ringeagt for andre  (i følge Padhana Sutra fra Theravada traditionen). Flere af disse punkter er der sådan set ikke noget i vejen med i sig selv - problemet opstår, når der er tilknytning til disse ting eller tilstande og identifikation.
 Visse steder omtales 4 forskellige  Maras:
1)   gudernes sønner  Mara (skt.: devaputra-mara). Det vil
       sige tilknytning til vores mentale projektioner,
       skt.:  asravas.
2)  dødens  Mara. det vil sige tilknytning til fødsel
       og død, herunder døds  angst.
3)  forureningens  Mara. Det vil sige tilknytning
       til  klesha’erne,  de lidenskabelige følelser
4)  skandha’ernes  Mara. Det vil sige tilknytning
       til, hvad vi oplever, hvilket er de 5  skandha’er.
Bemærk, at tilknytning betyder 3 ting: at lade sig forføre i den anden skandha, skt.:  vedana, af tiltrækning, afsky eller ligegyldighed, hvorved man kommer til at identificere sig med begær, vrede eller ikke-indlevende ligegyldighed i den fjerde skandha, skt.:  samskara, som igen bevirker stærk tilknytning og identitet,  forårsaget og betinget af disse 4  Maras. Alle former for  Mara  overvindes ved  indsigt, skt.:  vidya.
  Læs også om:  de 4 fejl.  Læs også om:  Rahu.  Samt om:  djævle.

  Mara’s 5 pile:
 denne  djævel skyder sine pile mod enhver, som er optaget af:
1)   stolthed
2)  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed
3)  misforstået opfattelse for eksempel en anskuelse
      uden forståelse for  karma  og  genfødsel
4)  glemsomhed
5)  forstyrrelse ved de  8 verdslige dharma’er.
   - hvorved sådanne personer  tilknytter sig  disse tilstande, skt.:  caitasikas. Det betyder selvfølgelig, at vi alle ikke blot er mål for  Mara’s 5 pile, men også konstant rammes og lider under det.  Mara’s pile  symboliserer, hvad vi ellers vil betegne som vores egen tilknytning. Symbolet viser, at tilknytning er noget, som man bliver ramt af  - og ikke noget, som man er. Kun  Bodhisatva’er  på de højeste trin, skt.:  bhumis, og  Buddha’er er frie for alt dette.
 Læs om djævelen   Mara  i den forrige paragraf. Læs også om:  kleshas  -  og om:  Rahu.

  Marga (skt.):
 vej, sti eller spor. Hentyder til udviklingen gennem livet under træning som i udtrykket  Bodhi-marga,  vejen til oplysningen.

  Marpa (tib.):
 1012 – 1097 EVT.  Mahamudra  Mahamudra mesteren og oversætteren Marpa, statuen er lavet af den tiende Karmapa.mesteren, som var elev af  Naropa  og  Maitripa, og som var  Lama  for  Milarepa. Marpa kaldes for oversætteren, tib.: lotsawa, fordi han bragte ikke blot  Mahamudra til Tibet, men også diverse  Tantra'er  og sjældne  Dharma  bøger.
Billedet viser en Marpa statue fra Rumtek Kloster, lavet af den 10. Karmapa.

  Matrika  (skt.):
 [mātṛkā]; ‘matrix’ i betydning af en remse eller liste, men især den formulering som  Mahakashyapa reciterede om hvad, der er indeholdt i almindeligt accepteret  Buddhadharma i en kompileret form. Remsen eller listen var dog ikke så komplet og gennemført som den senere  Abhidharma. Sådanne remser eller lister findes for eksempel i Madhyama-āgama (se under:  agama) og i remsen  Oplysningens 37 faktorer. Problemet med  matrika er, at vi ikke kender Mahakasyapa's remse fra det første  Dharma koncil. Udtrykket betyder tydeligvis enhver remse, for eksempel de 5 skandha'er, de 12  ayatanas, de 18  dhatusOplysningens 64 elementerårsagskæden  og så videre.
 Se under:  Abhidharma.

  Maudgalyana  (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni's  10  hovedelever.

  Maya (skt.):
 illusion, eller  forvrænget og  misforstået opfattelse af There is a bear in the air. Fotograf ukendt.virkeligheden.

   Billedet viser:  ‘there’s a bear in the air.’ Fotografen er ukendt.

Det umiddelbart opfattede misforstås som den egentlige virkelighed uden forståelse for  - eller  indsigt  i -  sindets  essensløshed  og  virkemåde  (de 5  skandha’er). Sindets væsen som essensløshed og sindets virkemåde er basis for enhver opfattelse, og  det er dem, som frembringer dem, både som misforståelse eller forvrænget opfattelse og som gyldig erkendelse  (skt.:  pramana). Så  maya  forhindrer  befrielse ved tilsløring, skt.:  avarana, af sindets natur og virkemåde. Tilsløringen finder sted ved at opmærksomheden fanges af selve oplevelserne, hvorved sindets natur og virkemåde fortoner sig i baggrunden, som om begge størrelser er banaliteter. Derfor opfatter man normalt ikke, at den oplevede virkelighed er sindets virkelighed og virksomhed, mens oplevelserne foregiver en objektiv verden af sansninger, følelser og tanker, som om oplevelserne er væsentligt forskellige fra sindet, som frembringer dem.  Maya er med andre ord den normale måde at opleve på.
 Man måtte derfor tro, at det er en god ting, når folk mister deres illusioner, som det kaldes. Det burde jo egentlig være tilfældet, men i reglen betyder det at miste sine illusioner, at man også mister en tro på, at det nytter noget at følge og dyrke sine lidenskaber, skt.:  kleshas. Så når vi præsenteres for folk, som har mistet deres illusioner, ligner de normalt ikke  Buddha’er, men ser udbrændte ud, og de mangler tydeligvis inspiration og er muligvis depressive. Sagen er, at de netop ikke har mistet illusionerne. De tror blot ikke længere på, at de kan leve med dem. Disse mennesker er stillet skakmat, har tabt alt i samspillet med verden og er ude af stand til at udleve deres lidenskaber og deres andre illusioner. Det vil sige begrebs mæssige og karma illusioner. (De 3 slør.)  Får de mulighed for det, vil de gøre det hele en gang til. Så det er ikke illusionen om, at oplevelserne er det eneste virkelige, som de mistede. Den illusion sidder stadig lige i øjet.
 Illusion i en buddhistisk forstand stikker således meget dybere, og vi går til problematikken på en anderledes progressiv måde. For eksempel er lidenskaberne (kleshas)  årsagen til og manifestationen af det intuitive visdomsind, skt.:  djñana.  Så vi ønsker slet ikke at fjerne lidenskaberne og illusionerne. Vi forventer at de fordufter helt af sig selv. Når du opgiver  tilknytning  og  identifikation, vil lidenskaberne spontant forvandle sig til intuitiv vished. Når du genkender sindets natur,  Buddhanaturen  og sindets måde at fungere på, altså de 5 skandha’er, fordamper alle illusioner, fordi du ikke længere tilknytter dig dine  oplevelser eller identificerer dig med dem, når din opmærksomhed er flyttet over på sindets rummelighed, skt.:  alaya, og på sindets evne til at  vise  oplevelserne, snarere end selve oplevelserne. For at kunne gøre dette, skal man som hovedregel have mestret meditation, altså de 4  dhyanas. Herved vænner man sig til direkte erfaring, skt.:  pratyaksha. I denne situation bliver man ikke udbrændt, men får gavn af den store mængde energi, som er frigjort fra de 3 slør, når de ikke længere er aktive og dominerende.
 Læs videre om de to slags afklaret vished:  djñana  og:  pradjña.  Læs også om:  samsara  og:  årsagskæden.
Læs også artiklen:  Om opfattelsen 2.

  Medicin:
 se under:  ayurveda.

  Meditation:
 se under:  bhavana, træning;  og under: dhyana, mesterskab;  samt under:  sadhana, ’praksis.’ 
 Læs i detaljer om:  shamatha, fred;  og om:  vipashyana, indsigts meditation;  samt om:  Sutra  og  Tantra.
 Læs også om:  koncentration; samt om:  smriti, ’mindfulness.’ Læs desuden om:  samadhi, fordybelse eller meditativ trance.  Og om:  yoga.
 Læs artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Meditations problemer:
 1.)  Krop. Umiddelbart vil de fleste få problemer med at sidde i  vadjra-stillingen.Den 6. Shamarpa; statue af sølv. Rubin Museum, New York. Selv  Bodhisatva-stillingen  kan volde besvær. Det skyldes at folk sidder på stole, når de sidder ned. Folk, som er vant til at sidde i 'skrædder-stilling' - har ikke nært så store problemer. Det er godt at optræne vadjrastillingen, fordi den understøtter  samadhi, den yogiske trance.
    Billedet viser den
    6.Shamarpa
    med lige ryg.

Stillingen forhindrer kroppen i at vælte til en af siderne, når trancen indtræffer. Ben stillingen er det største problem for de fleste. Men det vigtigste problem, som folk har svært ved at respektere, er at sidde med helt lige ryg. For at samadhi kan finde sted, er det bydende nødvendigt med en helt lige ryg. Folk får også typisk problemer med sovende ben, når de sidder i 'skrædder stilling' eller vadjrastilling. Det skal man ikke ignorere, men aflaste straks, det sker, så blodet kan flyde frit i benene. Får du alvorlige problemer med at sidde, kan både fysioterapeuter, osteopater (inklusive kranio-sakral terapi) og kiropraktorer yde hjælp og give gode råd. En dygtig Dharmalærer kan hjælpe dig med at finde stillingen, som virker bedst for dig - herunder brug af underlag, sidde puder og anden støtte. Folk med ryg problemer skal have rygstøtte. Forskellige hatha-yoga øvelser understøtter træning i at sidde i vadjra- og Bodhisatva-stilling. Men til at begynde med, bør du blot sidde i skrædder stilling.
  Læs videre under:  Vairocanna's 7 punkt stilling, hvor detaljerne i at optræne en helt lige ryg forklares
         mere indgående.
 2.)  Umiddelbart er der ingen problemer med tale,
         lyd eller sprog, når du mediterer. Det er ikke så vigtigt, hvis du ikke udtaler  mantra'erne  korrekt, eller hvis du har besvær med at recitere på  sanskrit  og tibetansk. Det betyder ikke noget;Advarsels skilt om ujævn vej. gør blot dit bedste. Men det ville være ønskeligt med  pudja  tekster på dansk, som kan synges og reciteres rytmisk. Det er dog ikke nødvendigvis et problem for dig personligt; måske har du det godt med at recitere på tibetansk. Men vi mangler poeter, som er tilstrækkeligt  oplyste  til at kunne gøre det godt - og som
         også er dygtige oversættere.
 3.)  Krop og sind. Det er forventeligt, at folk får
         problemer, fordi  meditation  har til hensigt at bevidstgøre og løse op for eksistentielle problemer af en meget grundlæggende natur, såsom Selvets illusion, skt.:  anatman, altings tomhed, skt.:  sunyata, og sindets autonomiske funktioner (de 5  skandha'er). Så hvis folk ikke er sig fuldstændigt bevidste om, hvad meditation skal løse op for, vil de komme til at få øje på det, når de laver intensiv meditativ praksis. Altså, problemerne ved at være i live med fødsel, sygdom, alderdom og  død  vil manifestere sig med diverse afledte  oplevelser, som stammer fra folks  karma, fordomme og forventninger i øvrigt. Samt de store emner om  lykke  og  lidelse. Buddhistisk meditation og  anskuelse  sigter på at konfrontere den enkelte med disse problemstillinger og anviser, hvorhenne løsningerne skal findes. Så problemer i disse generelle retninger bør ikke forurolige nogen. Men når den slags problemer viser sig, bør man naturligvis ikke blot meditere mere, men  kontemplere  og overveje disse eksistentielle problemstillinger, og hvad man vil med sit  liv. Er du sikker på, at du virkelig ønsker dig  Nirvana, når der nu er alle disse problemer at konfrontere, før du når frem? De fleste ønsker sig trods alt blot lidt mere  fred  i deres liv...Advarsels skilt: sidevind!
  Der hvor man i århundreder har identificeret alvorlige problemer, som i hvert fald nogle mennesker vil opleve, handler om de 'indre vinde' - sanskrit:  vayu. Du kan ikke direkte regulere vindenes virksomhed i kroppen. Og vindene provokerer følelserne, både de perceptoriske (behag, afsky og ligegyldighed i den anden skandha,  vedana) og de reaktive lidenskaber i den fjerde skandha (skt.:  klesha'erne: vrede, stolthed, begær, misundelse og forvirring). Tilsvarende kan alle disse følelser provokere vindene i kroppen. Vindene i kroppen er en oplevelse af en sådan karakter, at de betegnes med et billedligt udtryk som en 'vind.' Det er sådan det føles, som om en vind blæser gennem kanaler, skt.:  nadi, i kroppen. Det svarer til de biologiske hormoners aktivitet i kroppen og er forbundet med dem, men er ikke helt identisk med dem. Fordi vi ikke oplever hormoner, men vinde. Det vil sige, at oplevelserne stammer fra krops-bevidstheden, skt.: kaya-vidjñana, som er en sansning både inde i kroppen og udenpå som berøring. Det at kunne mærke noget.
  Folk kan også have helt andre eksistentielle problemer, som stammer fra psykologiske trauma'er i deres opvækst, eller fra overfald med vold og tvang, krigshandlinger, granatchok og andre former for magtesløshed og situationer, som har frembragt store mængder af angst og fortvivlelse, som har sat sig i hukommelsen som blokeringer for deres frihed og spontane udfoldelse af glæde, leg og selv bekræftelse. Basal meditation som  shamatha  kan i nogen grad hjælpe sådanne personer ved at etablere et  helle  for dem, mens træningen foregår. Med dette helle kan de bedre overskue deres situation og finde et ståsted for at overvinde deres traumer og generelle sårbarhed og hæmning. Men det er ikke anbefalelses værdigt for den slags mennesker at udføre indsigts meditation, skt.:  vipashyana. Det skyldes, at især den analytiske fase vil provokere vindene. For traumatiserede mennesker vil dette tilføje flere problemer til deres allerede eksisterende. Så de har brug for terapi for deres traumer, før de kan få gavn af indsigts meditation og den fuldendende fase af  Tantra. Det er vigtigt at genkende for både folkene selv og deres  Dharmalærer  eller meditations instruktør. Dharma  trækker i en anden retning end psykoterapi.
Informations tavle om mulighed for ekstremt vejr.Men for resten af menneskeheden begynder problemerne først rigtigt her - netop med vindene i kroppen, fordi de ikke kan reguleres direkte. Og fordi hormoner ikke nedbrydes hurtigt eller øjeblikkeligt i kroppens biokemi. Så der skal tålmodighed, skt.:  kshanti, til. Man skal vente på, at vindene falder til ro af sig selv, når først de har rejst sig. For nogle mennesker er dette et kæmpe problem - også selvom de samtidigt dyrker de 'hemmelige yoga'er.' Disse  yoga'er  kan faktisk fremprovokere flere stærke vinde i uhensigtsmæssige kredsløb og med ubærlig intensitet. For de fleste vil der ikke være alvorlige problemer, fordi vindene i kroppen normalt følger pænt efter graden af  erkendelse, som foregår i bevidsthederne, skt.:  vidjñana. Når folk får problemer med vindene, skyldes det dels karma, dels fordomme. Udover at de jo ikke nødvendigvis har den bedste motivation til meditation og  Buddhadharma, eller ikke opnår  indsigt  med det samme. Det kan være, at der er forventning om at opleve sindets rum og klarhed helt uden  tilknytning  eller  identifikation, men i stedet oplever man en stor sorg over verdens tilstand og ens egen mangel på succes i verden. Det er derfor, at  Buddha Sakyamuni  anbefalede folk at blive  munke  og  nonner  som basis for alvorlig praksis. Så ved man, hvad man bør gøre og undlade at gøre. Og det har moderne folk det ikke nemt med. Man vil gerne nå  Nirvana, men helst som en kæmpe selv-bekræftelse. Denne forventning kan forhindre erkendelse af  sindets rum og klarhed. Og hermed ægte indsigt i både sindets natur og virksomhed.
  Når vindene manifesterer sig alt for stærkt, er der forskellige remedier, som kan finde anvendelse. Typisk vil det tage et pænt stykke tid, før den slags foranstaltninger får virkelig effekt. Det er en af grundene til, at  mesterlæren  bruges indenfor Tantra og de 'hemmelige yoga'er.' En rigtig professionel Dharmalærer eller Retreatmester vil kende til disse metoder, som kan hjælpe folk med 'vind' problemer. Bortset fra folk, som er traumatiserede - og som derfor trænger til terapi, er problemerne med meditation relaterede til vindene i kroppen, når folk har eksistentielt alvorlige problemer. Ofte er det noget med  angst. Her kan problemerne være forbundet med  angst for tomheden, hvorved problemet kun indirekte har med vindene at gøre, fordi angst for tomheden stammer fra en første og noget skræmmende oplevelse af tomhedsnaturen. Løsningen her består i ganske enkelt at vænne sig til virkeligheden.Advarsels skilt om dødsfare. Det lyder enkelt, men er faktisk rimeligt svært. Grunden til at der er mad på bordet kan jo meget vel være, at der er nogen, som har lavet den ude i køkkenet. Men der er ingen mad, hvis du ikke oplever det. Du kan naturligvis sige, at der er både sovs og kartofler i din oplevelse, men oplevelser består som bekendt kun af psykisk stof i de 5 skandha'er, hvis natur er tomhedsnaturen, skt.:  sunyata. Så selv om der kun er tomhedsnatur, kan du sagtens blive mæt. Verden har jo ikke ændret sig, bare fordi du har erkendt, at  samsara  er tomt. Men denne type angst vil almindeligvis ikke gå væk, før man har erkendt, at der ikke er noget at være bange for. Og det er ikke helt nemt, fordi der bag angst for tomheden gemmer sig en dødsangst. Ikke at frygte døden er rimeligt udfordrende. Men det er ikke spor umuligt, når man lærer at forholde sig til, at livet ender med døden. Og at problemet ikke så meget er døden selv, men  genfødsel. Reinkarnation er meget problematisk, men normalt er det døden, man frygter.
  Dette kan skyldes, at det er meget moderne at antage, at alting slutter med døden, og at der ikke kan foregå nogen genfødsel. Denne overtro er ikke spor videnskabelig, men skyldes en reaktion mod især den kristne overtro, som er baseret på profeti og tro på guddommelig teologi. Men vi er endnu ikke blevet kloge på, hvad bevidsthed er - og på hvilken måde den eksisterer. Derfor er der en tilbøjelighed i tidsånden til at antage, at bevidstheden er en funktion af  hjernen, og at vore oplevelser derfor på en måde er fysiske. Men overvej venligst, hvor fysisk en drøm kan være? Alene her burde det fremgå, hvor absurd denne overtro er. Og resultatet af denne overtro er en reel panik overfor døden, som er meget usund - og urealistisk. Så forstå venligst, at hjernen er et sanseorgan.  Sind  er noget helt andet. At døden er en overgang (bardo) er på denne baggrund ikke sært, og man kan så måske bedre få øje på, at der ikke er grund til angst. Fokuser i stedet på alt det andet omkring dit eget dødsfald. Det er tiden lige før - og godt 49 dage bagefter. Man bør så vidt muligt undgå at dø i panik eller vrede og forberede sig på, at der er flere faser i en genfødsels proces. Så lær noget om disse ting, mens du kan. Det er vigtigt til at forberede dig på at dø - og hjælper også på den naturlige medfødte dødsangst. Angst kan være et kæmpe problem, fordi det er et medfødt naturligt instinkt, som med den største selvfølge kan skabe storm med vindene i kroppen. Det er meget ubehageligt, når det sker.
  Hvor mange får så problemer med vindene?Advarsels skilt: vejen er under reparation.
Det er der ikke tal på, men et slag på tasken vil jeg antage, at omkring 20% får besværlige problemer. Det var i hvert fald tilfældet i min egen retreat gruppe i Frankrig (lukket retreat i 1991 - 1994). Årsagerne og sammenhængene var som beskrevet for oven. Jeg vil antage, at der ikke er alvorlige problemer for folk, som ikke går i lukket meditativ tilbagetrækning. Grunden er, at de sandsynligvis vil holde op med at meditere, når problemerne begynder at manifestere sig.
  For klinisk syge med bipolar syndrom og scizofreni kan formel meditation derfor ikke anbefales. De har først og fremmest brug for terapi og medicin. For grænse-psykotiske mennesker kan shamatha være en hjælp i en terapeutisk sammenhæng ('mindfulness'). Fælles for hele denne gruppe af mennesker er, at de normalt lider af forringet selvværd, ingen social bekræftelse af deres eksistens fra andre og ekstreme manifestationer af vindene i kroppen. De fysiologiske sammenhænge for disse menneskers biokemi og energi er aldrig blevet forstået af de medicinske videnskaber. Nogle mener, at de gale ganske enkelt har trukket sig tilbage fra det almindelige sociale liv, fordi de har etableret en basal overlevelses strategi uden hensyn til andre. Men hvorfor skulle de dog gøre det? Det forekommer ikke at være hele forklaringen. Så det kunne være, at i hvert fald en af grundene til disse syndromer og handikap er, at de rammer folk, som ikke har social succes eller oplever eksistentiel selv bekræftelse. Og som skønt de har prøvet på at få det, ikke er lykkedes med det. Men det forklarer ikke de såkaldte 'psykiske' lidelser, men peger mere på de moderne 'neurotiske' mennesker, som godt nok har problemer med vindene, men som ikke er psykotiske i en psykiatrisk forstand. Så jeg har desværre ingen nye forklaringer at tilbyde om den slags plagsomme tilstande. Vi ved virkelig ikke, hvorfor nogle bliver gale.
  Men vores neurotiske medmennesker har almindeligvis god gavn af professionel psykoterapi. I  Vinaya Sutra  nævnes, at  munke  og  nonner, som bliver vanvittige, skal udelukkes fra de ordineredes kreds, indtil de bliver raske igen. Mange mennesker lider under diverse personlige hæmninger, som skyldes at de er kommet til kort i deres eget liv med hensyn til seksualitet, social status, faglig anerkendelse og succes med at danne en familie. Ofte skyldes disse problemer begrænsende forhold i samfunds kulturen. Det kunne inspirere til at forbedre samfundene i verden. Men for den enkelte kan det have alt for lange udsigter. De har et umiddelbart problem, som skriger på løsning med det samme. Generelt er Buddhadharma ikke løsningen, fordi Dharma'en slet ikke er, hvad disse mennesker søger. Så de har brug for terapi og medmenneskelig hjælp. Når disse typer af mennesker har lagt sådanne problemer bag sig, kan de med fordel engerere sig i Dharma praksis og studere anskuelsen.
  Det er også værd at bemærke, at  lidelser  kan blive så massive og overvældende, at de udelukker Dharma praksis. Og folks vanvid kan blive så dominerende, at det udelukker buddhistisk forståelse og anskuelse. Det første eksempel på dette i buddhismens historie var Buddha Sakyamuni's fætter  Devadatta. Det første eksempel på, at det også kan gå den anden vej, var historien om  Angulimalla, en kendt massemorder på Buddha's tid, som gik hen og blev munk og siden  Arhat.
  Men der er også problemer i meditation, som ikke har med vindene at gøre. Eller med Vairocanna's 7 punkts stilling.
  Problemer med motivation, selvmodsigelse, fordomme, vrede, sløvhed, koncentration og søvn kan have forbindelse med vindene, men i hovedsagen er den slags problemer af en mental natur.Advarsels skilt: misforståelser. Generelt kan man sige, at sådanne problemer skyldes mangel på  erfaring  i livet. Eller en motivation, som slet ikke sigter på Nirvana. Så løsningerne her består af at lære Buddhadharma ordentligt, afklare sin egen motivation, opgive fordommene og så videre. Det vil sige, at den afgørende faktor her er din anvendelse af din vilje, skt.:  cetana, altså din vilje som en vane, skt.:  samskara.
  (Læs: hvad du plejer og er vant til at ville. Det er nogle gange overraskende for den enkelte, hvad deres egne hensigter viser sig at være ved en nærmere undersøgelse. Flere hensigter er typisk både instinktive og ubevidste for den enkelte. Hvad du virkelig vil, opdages og afklares typisk i den analytiske fase af indsigtsmeditation.)
  Det, som du virkelig vil, afgør dine handlinger, din karma og de deraf opståede vinde. Derfor er der noget, som kaldes 'karma-vinde.' Så selv de mest besværlige vinde vil efterhånden give efter for din vilje, når du virkelig vil Nirvana på grund af de  4 ædle sandheder, den  8 foldige vej  og de  6 fuldstændige færdigheder. Derfor er systematisk træning påkrævet samt dygtige Dharmalærere at støtte sig til. Det er svært at give slip på tilknytning og identifikation med sine oplevelser. Det kan være svært at få øje på, at de eksistentielle problemer, som Dharma'en udpeger som udfordring, faktisk også er problemer for dig i dit eget liv. Ingen har sagt, at det skal være nemt.
  Skønt på det ultimative niveau er det faktisk nemt, som udtrykt i  Hjertesutra'en. Du har blot brug for  pradjña. Og det er jo sandt nok, men pradjña er faktisk vanskeligt at få fat i for de fleste.
  Læs her om en undersøgelse af folks problemer  i forbindelse med buddhistisk meditation  (plos.org).
[Desværre har undersøgelsen kun kunnet foretages med 60 forsøgs personer, hvilket forringer gyldigheden af resultaterne. På den anden side er undersøgelsen glimrende ved at påpege, at det er normalt, at folk får problemer, når de mediterer. Undersøgelsen fokuserer på, hvad man kunne kalde 'symptomer.' De to mest omfattende problemer omtales ikke, nemlig angst for tomhed og vindene i kroppen. Det skyldes at videnskabs folkene bag undersøgelsen ikke benytter sig af den slags begreber - eller at de ikke forstår dem. I Dharma litteratur er der meget om vindene, men ikke meget om angst for tomheden.]

  Meditations støtte:
  - et alter med ofringer, en  Buddha  statue, et helligt billede kan være typiske  meditations støtter. Indenfor  Sutra  og  Tantra  vil ofte fysiske  Mandala'er, bestrøet med symbolske genstande eller billeder fungere som  meditations støtte.
 Ved hjælp af sådan støtte tæmmes  tilknytning  og  identifikation med sindets bevægelser, lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas og fordomme, skt.:  caitasikas.
 I en afledt betydning beskrives  Vairochana’s syv punkts stilling med kroppen også som  meditations støtte, ligesom recitation af  mantraspudjas,  mudra’er  og  visualiseringer. Alle disse tiltag understøtter  koncentration, vågent nærvær, skt.:  smriti, og meditativ fordybelse eller trance, skt.:  samadhi. Hermed er de optimale betingelser for  indsigt i sindets natur (læs artiklen:  Om opfattelsen 1, Basis – om sindets natur)  og virksomhed, skt.:  skandha. Sådan  erfaring om indsigt gør det muligt at opnå  befrielse  og  oplysning.

Click here to get to the top

  Meditations-syge:
 se under:  meditations problemer.

  Mening  [med livet]:
 Karmapa skrev på sit netsted den 6. december 2018:
"At finde mening i vores liv handler ikke blot om agtpågivenhed angående årsag og virkning  [skt.:  karma phalam] i dette liv, men at bruge årsag som metode til at finde  lykken, også i fremtidige liv. Med denne slags progression bliver vi både mere og yderligere bevidste, samt øget og forøget tilbøjelige til at samle på dyder [skt.:  punya], ikke blot i dette liv, men også for fremtidige liv. Og således bliver vi bedre og yderligere bedre mennesker og kan ikke undgå at finde mening i vores liv."
 Sigtet med en buddhistisk træning kan således forstås på en begrænset måde, nemlig at udføre de to slags samling, samling af menneskelig godhed og kvaliteter eller dyder som gode vaner, skt.: punyas, samt samling af  erfaringer om klarhedens vished, skt.:  pradjña. Disse to samlinger bevirker en ganske sund, skt.:  kushala,  karma. Selv en begrænset samling af disse to kan føre til  genfødsel i et  paradis, for eksempel  Amitabha's  Sukhavati. Men de kan også blot føre til genfødsel under yderligere gunstige omstændigheder, hvor udøvelse af  Buddha’s Lære, skt.:  Buddhadharma, bliver nemmere og understøttet af sunde  årsager og betingelser i omverdenen. Ved en lidt blandet motivation, kan de to samlinger også blot føre til større lykke i de nye liv, som desværre nemt fører til at man glemmer at søge  Nirvana.
 Men Nirvana fortoner sig for mange mennesker, fordi de har meget svært ved at forestille sig, at de med deres begrænsninger kan opnå noget så storslået og fremmedartet. Imidlertid kan de godt få øje på, at det er muligt at forbedre deres egne menneskelige kvaliteter, og til deres mulige overraskelse vil de kunne opdage, at også de kan få erfaringer om klarhedens vished, skt.: pradjña. Under alle omstændigheder vil man opnå bedre livsbetingelser og højere kvalitet i fremtidige liv, hvis man i nogen grad får samlet på de gode menneskelige kvaliteter som personlig vane samt erfaringer om pradjña. Således kan man se frem til både større tilfredshed og mere lykke end den nuværende tilstand. Det kaldes for sund karma, populært benævnet 'god' karma. Mange buddhister i verden søger derfor blot sådan en begrænset gevinst og et sådant begrænset engagement.
 En sådan særdeles sund karma er nødvendig for at opnå den dybeste mening og det ultimative mål, den fuldstændige oplysning, skt.:  samyak sambodhi. De gode menneskelige kvaliteter bevirker, at vi ikke gribes og fastholdes af de usunde slags karma, når sådant manifesterer sig. Erfaringerne om klarhedens vished bevirker, at vi formår at  mestre de 4  dhyanas, mesterskab i  samadhi ved meditation. Denne forenede virkning af metode, skt.:  upaya, og klarhedens vished, skt.: pradjña, får de ti  Bodhistava trin, skt.:  bhumis, til at vise sig, det ene efter det andet. Man kommer herved til naturligt og gradvist at opgive  tilknytning  og  identifikation, hvilket fjerner alle  forhindringer, især naturligvis de  tre slør, hvorved til sidst  befrielse indtræffer og  oplysningen følger. Det er meningen med den fjerde  Ædle Sandhed, vejen til Nirvana. Så mange forskellige ting spiller sammen for at foranstalte denne mening. Den afgørende færdighed er dog træning i meditation, skt.:  bhavana.
 Så kan man jo indvende, at disse meninger med livet ikke er livets egne eller medfødte mening, men en
tilføjet og måske oven i købet kunstig mening. Nu er al slags menneskelig kultur i nogen grad kunstig, gerne forstået på en positiv måde. Men de fire Ædle Sandheder og dermed Nirvana, er jo medfødte og naturlige størrelser, som  Buddha Sakyamuni simpelthen opdagede, mens de to samlinger og den megen træning i meditation foregår i en kulturel sammenhæng, hvor opdagelse kun indgår som en andel. Men i samme forstand kan vi jo også sige, at bestræbelser på at finde mening i livet er helt igennem en øvelse i abstraktion  (den fjerde  skandhasamskara skandha) med mindre, bestræbelsen går ud på at finde mening i sine følelser, skt.:  vedanas  og  kleshas. Disse følelsesladede mentale begivenheder er dog også udtryk for abstraktion eller  begreb.
 Så konklusionen er, at vi kan finde mening gennem opdagelse og træning, mens vi samtidigt må fastslå, at al mening er relativ, skt.:  samvritiUltimativt giver det dog ikke mening at tale om mening. 
 Samsara betyder, at alting blot kører rundt i kredsløb. Man skal vist være ingeniør for at finde mening i det. Nirvana betyder, at man ikke længere bliver grebet af kredsløbet, at man ikke længere tilknytter sig og identificerer sig med nogen eller noget, altså alle slags  oplevelser, hvilket frigør fra karma, genfødsel og idioti. Så det giver egentlig god mening, når nu muligheden foreligger. Det er dog på ingen måde nemt at fremelske denne mening, og det tager meget lang tid, vil det synes. Så det kan kaldes buddhisternes mening med livet, mens det går for vidt at kalde det for ’livets mening.’  At forestille sig at livet har sin egen mening, forudsætter nærmest, at en Gud har lagt en sådan eventuel mening i livet på en eller anden måde. Hvis det faktisk var tilfældet, opstår straks spørgsmålet, hvad meningen med karma er? At snurre rundt i kredsløb giver ligesom ingen mening.
 Læs også om:  liv.  Og om:  tro.

  Menla:
 se under:  Bhaishadjyaguru Tathagata.

  Meru (skt.):
 kaldes også Sumeru - et mytisk bjerg midt i verden.  Nogle mennesker spekulerer, at  Meru bjerget er symbolsk for kernen i vores galakse. Det er helt misvisende synkretisme. Myten om bjerget  Meru skal ikke forstås bogstaveligt, men som en  mytologisk  geografi over, hvorledes de sansende væsner lever i meget forskellige og adskildte miljøer.  Kosmologi  systemet hedder  chakravala  på sanskrit.
Kailash bjerget i det vestlige Tibet.

 I folketroen -  både i Indien og   Tibet  - menes  Meru at være bjerget Kailash [skt.: Kailāsa]; tib.: Gañgrinpotje  [གངས་རིན་པོ་ཆེ]; bjerget er 6,638 meter højt. Et gammelt lokalt navn er Tisé. Kailash ligger i det Vestlige Tibet   (se biledet). Nogle hindu’er mener, at guden Shiva bor på toppen af Kailash. Derfor valfarter mange indere hertil. Tibetansk folklore mener, at  Chakrasamvara  (tib.: Khorlo Demtjog,  en   Tantra  Yidam)  bor deroppe. Der er dog meget koldt, og luften er særdeles tynd på Kailash’s tinde, så der bor ikke nogen på toppen, skønt der midlertidigt er tibetanske eneboere og pilgrimme i klippehuler på bjergets sider, samt det hændelige besøg af halvnøgne indiske sadhu’er, som besøger guden Shiva uden tilsyneladende at fryse   (i følge min ven, Chamdo Lama, som ofte har været på bjerget som rejsefører).
 Bjerget i Himalaya med navnet  Meru ligger i Indien og har tre tinder. Det har dog ikke noget med Kailash bjerget og de flere mytologier, som omhandler det mytologiske bjerg  Meru som Universets centrum. Hverken dette bjerg – med det rigtige navn – eller Kailash er identiske med  Chakravala kosmologiens  Meru bjerg. Men det siges altså, at Kailash 'repræsenterer' det virkelige Meru bjerg.
  Der er endnu flere Meru bjerge. Den største vulkan på øen Java i Indonesien hedder Meru. Også i Tanzania befinder sig et bjerg med navnet  Meru, en udslukt vulkan nær grænsen til Kenya. Lidt syd for bor et folk, som kalder sig Shambhala. Om dette folk har noget med Shambhala myten at gøre er tvivlsomt.
  Se mere under   Triloka.
Læs også om:  Chakravala.

  Mesterlæren:
 der er et bånd af  samaya mellem  Lama’en, lærlingene og de udlærte svende, som skaber hierarki og en åndelig familie, hvor man gør, hvad far og mor siger. Indenfor  Tantra er dette forhold en beskyttelses foranstaltning for elevernes sikkerhed og sundhed, fordi der er en vis risiko ved at dyrke Tantra. Det kan gøres forkert, og så udebliver ikke blot det ønskede resultat, men noget usundt og nogen gange vanvittigt udfolder sig i stedet. Når man dyrker Tantra skal man derfor gøre som Lama siger og ikke opfinde sin egen vej.
 Indenfor Sutra  sadhana fungerer Lama’en som en ‘åndelig ven’ - sanskrit:  kalyanamitra, hvilket vil sige som rådgiver, træner eller coach, fordi der ikke er noget farligt med Sutra klasse praksis.

  Milam(tib.):
  drømmeyoga; se under: Naropa's 6 doktriner - og under: Tilopa.

  Milarepa (tib.):
 1052 – 1135 EVT.  Mahamudra  mesteren og den store  yogi. Milarepa var elev af  Marpa  og  Lama  Milarepa tangkha fra Dhagpo Kagyü Ling i Frankrig.for  GampopaMilarepa blev bedraget af sin onkel og tante og holdt i fattigdom af dem i sin barndom. Som ung mand blev han troldmand og prøvede som sådan at slå sine undertrykkere ihjel med sort magi. De overlevede imidlertid, men mange andre uskyldige blev dræbt og  Milarepa  var derpå i krise og landflygtighed. Han indså den dårlige  karma  ved sine onde handlinger og søgte instruktion i  Dharma hos Marpa. Marpa lod ham gennemgå mange berømte anstrengelser for at skaffe ham af med sine  forhindringer.  Milarepa  levede resten af sit liv som yogi højt oppe i bjergene nær bjerget Everest  (på nordsiden) samt flere andre lokaliteter, blandt andet i Helambhu, Nepal.  Han var fattig hele sit liv og desuden asket, efter han forlod Marpa. Han siges at være blevet helt grøn i huden, fordi han kun spiste brændenælder i lang tid  (der var ikke andet at spise). Sandsynligvis var han dog nok blot blå i huden, fordi han rendte nøgen og halvnøgen rundt  i  stor højde og kulde, som er typisk for bjergene  i  Tibet.
Milarepaland: Everestpanorama, udsigt fra Milarepa's hule.
På billedet for oven ses udsigten fra Milarepa’s hule, da han boede i ‘Medicin dalen’.

  Mindfulness:
 se under:  smriti.

  Mita  (skt.):
 kløgt, kløgtig eller klog; afmålthed; sindighed. Således betydningen om personer. Mita og sam-mita betyder også opsumering og præcis måling i andre sammenhænge. Tib.: lodrø [blo gros].

  Modenhed:
 se under:  smidighed.

  Modgift:
 læs artiklen:  Modgift.

  Modvilje:
 (skt.:  vyapada)  for eksempel som vrede, misundelse, grådighed og basal  afsky. Basal afsky kan opstå spontant i  den anden skandha,, men ellers opstår modvilje fra  samskaras.

  Moha (skt.):
 tib.: timug  [gti mug], betyder  forvrængning, bedrag, selvbedrag, vildfarelse, vrangforestilling, illusion eller misforståelse.  Moha er ukorrekt og ugyldig fortolkning af virkeligheden, især i en eksistetiel betydning   (modsætningen: gyldig erkendelse  hedder [skt.:] pramana), men også hvad angår direkte erfaring  (skt.  pratyaksha). Hvor  avidya, ubevidsthed og uvidenhed, er  kvaliteten ved denne tilstand, er   moha karakterenMoha og begrebet  avidya bruges begge om den grundlæggende lidenskab  (skt.: klesha),  som fastholder,  identificerer sig med  og lider under  Selvets illusion  -  (skt.:  anatman).
  Det at indbilde sig noget, kaldes for   (skt.:) Rahu, mens tilstanden er  moha. Derfor findes også oversættelsen: formørkelse for både Rahu og  moha.  Følelsen ved moha er som for avidya: forvirring.  Moha nævnes ofte sammen med begær, skt.:  raga og  afsky, skt.: dosa.

 Bemærk de ti almindelige former for indbildskhed og åndelig fattigdom, som skaber usund  karma og en masse problemer for et stort antal mennesker, hvorved de beherskes af disse fordomme og menneskelige begrænsninger:
 1) at anse minoriteter og sårbare personer som
     mindreværdige mennesker
 2) at dyrke skadefryd
 3) at tro på at karma betyder, at de undertrykte
     personer fortjener deres skæbne
 4) at antage vores egne fordomme som uantastelig
     dogma
 5) at undgå at være alene med vores inderste tanker
 6) at tro på forfængelighed og indbildt selvsikkerhed
 7) at opdyrke moralsk hykleri
 8) at være villig til at sabotere det for andre
 9) at støtte uegnede ledere med psykopatiske træk
10) at blive erotisk tiltrukket af selvglade
      magtmennesker.
   Så kan du mene, at dette syn på den menneskelige karakter er for pessimistisk. Det er dog ikke dogma, men resultatet af en videnskabelig undersøgelse, som  neurologen Christian Jarrett har lavet.
 Husk på, at indbildskhed  ikke er noget absolut. Men en gevaldig udfordring og et ikke ringe problem, som du ikke kan komme udenom. Du må konfrontere det. Husk også på, at alting er meget lettere med et åbent og fordomsfrit sind, skt.:  Bodhicitta.
  Læs mere om lidenskabelig forvirring under:  vedana;  og under:  klesha. Læs også om:   ahaṃkāra, indbildt identitet. Læs også listen med de:  51 samskaras.

  Moral:
 se under:  shila.

  Mudita  (skt.):
 [tib.: duñgsem]; sympatisk glæde, medleven og deltagelse. Det at glæde sig over andres  lykke og resultater på deres vegne uden tanke på ens egen situation med hensyn til lykke og succes. Mudita er det modsatte af misundelse  (se under:  klesha), og fungerer som den perfekte  modgift  til misundelsens giftighed, som ellers instinktivt vil tilstræbe at ødelægge det for disse lykkelige mennesker, fordi misundelsen  - i sit begreb og sin fordom  -  ikke  er spor glad for, at andre lykkes, hvor man ikke selv har succes.
  Mudita er imidlertid et meget stærkt medfødt socialt instinkt, som mange mennesker ikke har spor vanskeligheder med at benytte sig af, for eksempel ved helte dyrkelse, hvor helten netop besidder kvaliteter, som man selv mangler. Den sympatiske glæde er ofte også en del af familiernes kultur, og påskønnes ofte af samfundet. Mudita hjælper med til at opdage og genkende den alt-udførende-visdom, som ligger hengemt og skjuler sig i selve lidenskabens intuitive karakter   (se under:  djñana, visdomsind).
       Mudita handler mere specifikt om to ting:
 1)  Begrebet handler om naturlig og ligefrem fryd, glæde,
       lykke og overskud hos både en selv og andre. Betydningen af mudita er, det at lade sig smitte af andres glæde, så man selv bliver glad. Sympatisk glæde. Deltagende glæde. Anerkendende glæde. Det at glæde sig over andres succes. Det modsatte af skadefryd og misundelse. Det at glæde sig over, at andre er lykkelige, tilfredse og glade; når de altså er det. Det normale eller typiske forløb i en situation, hvor de stærke lidenskabelige følelser, skt.: kleshas, dominerer uden regulering af bevidst kultiveret og øjeblikkeligt anvendt etik, skt.: shila, er, at du i stedet vil føle misundelse, når andre bliver lykkelige, og når du selv ikke direkte er involveret eller deltager i deres lykke. Den sympatiske glæde overskrider det typiske lidenskabelige forløb ved brug af identifikation ligesom ved helte dyrkelse, så Bodhicitta opstår i stedet for misundelse. De fleste mennesker vil nok ikke opleve, at misundelse er det typiske forløb, fordi de har vænnet sig til, at det opfattes som anti-socialt at opdyrke misundelse og jalousi. Resultatet af den slags normalitet er, at folk både oplever misundelse og en åndelig bortforklaring, hvor de foregiver at dyrke neutrale følelser overfor andres lykke. I visse kulturer anses det for et tegn på succes, at folk bliver misundelige på ens egen fremgang, profit, sejr og lykke. Men den danske Jantelov anerkender ikke misundelse som 'gyldig' social reaktion,
       undtagen ved utroskab i et ægteskab.
 2)  Der er også en anden dimension til mudita. Nemlig at
       dele din egen glæde, succes og lykke med alle andre. Det er ligeså udfordrende. Erotisk lykke er for eksempel normalt en ret privat oplevelse, som du kun deler med din erotiske partner. Men du kan jo ikke undgå at udstråle en sådan lykke, så skam dig ikke, men del den gladeligt, selvom du ikke har til hensigt at gå i seng med hvem som helst. Mudita betyder ikke at dele sex med alverden, men at dele glæde og lykke. Samt at ønske en sådan glad tilstand for alle sansende væsner som noget de kan deltage i og opleve i deres eget liv. Hvor mudita blot er et springbræt for den enkelte til at erkende sit eget sinds egentlige eller essentielle glade, åbne, fordomsfrie og lykkelige Buddhanatur, som helt naturligt og spontant ikke forhindrer lykken i at spredes allevegne. Så denne anden dimension består også i at undlade at ringeagte andre; undlade at dyrke modvilje og afstandtagen; kort sagt undlade ethvert slags ondsind mod andre. Så mudita er også at give andre rum eller plads til deres egen udfoldelse uden indblanding, fordom eller emotionel bremse. Der er jo altid noget ubegrænset i Bodhicitta og en hensynsløs åbenhed, som næsten gør ondt i al sin godhed.
 Den sympatiske glæde, mudita, overvinder således sindets instinktive reaktions mønstre, skt.: caitasikas, ved i stedet at opbygge sunde, skt.: kushala, reaktioner, som man træner ved anvendt etik, meditativ fordybelse, skt.: samadhi, og de to samlinger (af dyder eller godhed og visdom). På denne måde vænnes man til at holde sit sind og hjerte åbent, fordomsfrit og deltagende. Det er der intet trættende ved. Det er kun trættende, når man instinktivt tillader ophobning af misundelse bag en social facade eller maske. Så mudita er også en træning i at droppe masken. Det vil sige i enkelthed, direkte relation til andre, afslapning og kærlighed, skt.: maitri. Så ikke alene får andre lov til at nyde deres lykke i fred og med din positive deltagelse; du får også lov til at forblive i en tilstand af fred i din egen virkelighed uden at skulle besværes af negative lidenskabelige følelser og opbygning af usund karma. Så samlet set bliver alting lettere i livet med opdyrkning af mudita, både for dig selv og alle andre. Således er mudita også en begyndelse på at bevirke de to slags gavn.
 Hvordan praktiserer man det så? De fleste anbefaler at begynde i det små. Hvad kan du tilkende din fjende af fornøjelser? Glæden ved duften af en blomst, måske? Så begynd med at ønske for din fjende, at fjenden får lejlighed til at nyde duften af blomster. Det kan du udvidde, når du føler dig rede til det.
 Læs også artiklen:  De 6 fuldstændige færdigheder.
Læs videre under: 4 Brahma viharas - eller - 4 grænseløse.

Click here to get to the top
 

  Mudra (skt.):
 tib.: tjakgya  [phyag rgya], betyder et segl  og en forseglning.  Som hovedregel er det erkendelsen af  Buddhanaturen, som forsegles i nu’et eller det  bevidste øjeblik. Sådan set er forudsætningen for  mudra således, at du har en sådan erkendelse. Mudra, fra forsiden på Trungpa Rinpotje's bog.
Billedet viser ‘en instruks mudra’ fra forsiden på Trungpa Rinpotje’s bog ‘Mudra.’ Den højre hånd viser ‘Dharmahjulet’ - den venstre ‘livshjulet.’
Indenfor  Tantra leger man sig imidlertid til erkendelsen, så du kan på den måde godt udføre  mudra, selvom du er en uvidende stakkel. Man kan oven i købet sige, at mudra netop er designet til uvidende stakler som os. Der er flere betydninger af mudra:
 1)  Symbolske sprog eller udtryk med kroppen

      ved dans og fagter med hele kroppen eller blot hænderne, hvor især fingertegn og hændernes bevægelser symbolsk fortæller handlingen i Tantra ritualer, hvortil der altid hører mangfoldige  mudra’er, som nogle gange udføres med rituelle genstande i hænderne f. eks. med  vadjra  og  gantha. Ved disse dansende  mudra’er  nedbrydes den illusoriske konventionelle virkelighed og sindets egen egentlige virkelighed  forsegles   i  bevidsthedens øjeblik   hos ritual-udøveren på samme måde som med  mantra. Så  mudra i denne betydning understøtter opmærksomhedens fokus  (koncentration) i Tantra  sadhana.  Denne  mudra dans med hænderne beskriver for eksempel de forskellige typer ofringer, som gives under ritualet. Så der er en  mudra for at vaske  Buddha'ens fødder, for at give Buddha'en drikkevand, en krans af friske blomster om halsen, en invitation til at træde indenfor ved at røgelse brændes og holdes foran vores gæst, mens vi går indenfor i  Mandala'en. Og så videre. Der er en  mudra for hver handling og begivenhed i ritualet. Mange  mudra'er er besværlige at udføre, men det ser meget yndefuldt ud, når det gøres rigtigt. Men altså: mudra understøtter fokus eller koncentrationen. Finger dans og håndbevægelser betyder ikke noget i sig selv. Men  mudra kan sammenlignes med tegnsprog.
 Man kan også sige, at  mudra holder hænderne beskæftiget under denne type meditation, mens  sindet er meget beskæftiget med  visualiseringmantraBodhicitta og fokus på Mandala'ens felt.

 2)  Hver af de 4  Tantra klasser kan udføres som

       forskellige  mudra’er i betydningen på flere måder, f. eks. ved handling,   karma-mudra = tantra-erotik   - ved  visdomsinddjñana-mudra = med visualiseret ledsager   - eller ved sindet selv,  maha-mudra = uden ledsager eller anden  meditations støtte. Der er flere klassificeringer med endnu flere  mudra’er beskrevet i  Tantra’erne.
 3)  Den kvindelige deltager i  Tantra-erotik
       kaldes  Mudra’en.
 4) Mudra, bog af Chögyam Trungpa,

       Shambhala Publications, Boston 1972 - ISBN 0-87773-051-2. Trungpa Rinpotje kalder sin bog for et ’Vajra statement.’ Bogen er en digt samling samt et par oversatte digte fra Jigme Lingpa og Patrul Rinpotje i kategorien  essens instruktioner.
   Læs også om meditations-systemet:  Mahamudra. Det er noget andet end  mudra  klassificeringen i 
Tantra. 

  Mula-sarvastivada (skt.):
 en  Hinayana  skole, som er en parallel til  Sarvastivada  traditionen. ’Mula’ betyder ’rod,’ så navnet er et forsøg på at vise traditionens ægthed og forskel fra Sarvastivada. Tilsyneladende opstod  Mulasarvastivada i byen Mathura, som ligger i en i Oldtiden betragtelig afstand fra  Buddhadharma’s kerneland i  Maghadha. Måske udviklede  Sangha’en i Mathura stille og roligt deres  Sutra samling over meget lang tid uden at deltage i diverse splittelser af Sangha’en i Magadha. Dette kunne være årsagen til den meget store Vinaya Sutra fra  Mualasarvastivada. I så fald er denne tradition meget oprindelig og uforfalsket. Senere spreder denne tradition sig til hele Ganges sletten, mens Sarvastivada koncentrerer sig i Kashmir og  Gandhara, hvor de udvikler  VaibhashikaTaiwan Bhikkhu Sujato fra  Theravada traditionen mener, at  Mulasarvastivada fokuserede på  Sautrantika anskuelsen.
 Da  Mahayana dukker op omkring år nul, overtager  Pradjñaparamita anskuelsen og  Mulasarvastivada bliver først og fremmest en Vinaya tradition.
   Mulasarvastivada’s Vinaya  følges af praktisk taget alle   Buddhadharma  skoler i det nordlige Asien, mens man i Syd og Sydøst følger Theravada. I Østasien følger man  Dharmaguptaka’s  Vinaya.  Mulasarvastivada Vinaya  er meget omfattende sammenlignet med de øvrige 17 traditioner fra Oldtiden. 
 Transmissionen stammer fra  Rahula, Buddha Sakyamuni’s søn. Ved det første  Buddhadharma koncil var det ellers Upali, som reciterede Vinaya for første gang, men herefter har Rahula muligvis gjort det samme i Mathura. Ellers er det lidt svært at forstå, hvorfor Rahula skulle spille en sådan rolle, som traditionen tillægger ham.
 Du bedes bemærke, at  Mulasarvastivada både som  Vinaya  og  Abhidharma er af  Hinayana klassen. Det har aldrig voldt problemer for de mange  Mahayana  traditioner, som inkorporerede  Mulasarvastivada.  Faktisk giver  Mahayana  ikke mening uden  Hinayana, og Hinayana alene mangler dybest set  Mahayana, eller i hvert fald  pradjñaparamita.  Denne skelnen skyldes, at der fokuseres på forskellige emner. Essensen af Hinayana er Selvets illusion, skt.:  anatman, og ikke-vold, skt.:  ahimsa,  mens  Mahayana’s er  Bodhicitta og læren om tomhedsnaturen ved alle fænomener, skt.:  sunyata.
 Bemærk også, at  Mulasarvastivada er en  sanskrit tradition ligesom Dharmaguptaka, i modsætning til Theravada som anvender sproget pali. Både sanskrit og pali er i dag såkaldte ’døde’ sprog, fordi kun de lærde forstår disse sprog, mens den levende sprogbrug for længst er ophørt blandt folk i Indien.
 Læs også om:  Vinaya.

 Mula-vidjñana (skt.):
  - se under:  vidjñana.

  Multiverset:
 se under:  kosmologi.

  Mundtlige transmission:
  1)  en fortolkning af ordet  Kadjy. I en anden
       fortolkning står 'kadjy' for en forkortelse af udtrykket: 'de 4 hemmelige transmissioner' - nemlig arven fra  Tilopa.
  2)  måden hvorpå ægte transmission foregår.
             Se også under:  transmission.

  Munk:
 se under:  bhikshu; og under:  sramana; samt under: sramanera.

  Myrobalam:
 skt.: haritaki; tib.: arura; latin: Terminalia chebula, den ligner en oliven frugt og er fuld af vitaminer, sjældne aminosyrer, sporstoffer og antioksidanter. Se under:  ayurveda.

  Mønlam  (tib.):
 betyder 'gode ønsker'  underforstået  'for andre', og er også betegnelsen for en type  Mahayana   bønner, kaldet 'ønskebønner', som typisk afslutter et  Pudja  ritual eller en  sadhana. Det er den sympatiske glæde, skt.:  mudita, som man manifesterer med  mønlam bønner ved at  tilegne   gavnen  ved sadhana’en, som man lige har udført, til alle  sansende væsners  befrielse, i stedet for at beholde denne gavn for kun sig selv. Ved at benytte sig af bøn, som handler om de to slags gavn, bliver holdningen til både  en vane og et handlings mønster. Derfor anses recitation af  Samanthabhadra’s  mønlamkongen af ønskebønner, som særdeles gavnlig.  Karmapa Thaye Dordje’s hjemmeside skriver om  Kadjy  Mønlam traditionen:
 “Det tibetanske ord 'mønlam' kan oversættes med 'bestræbe vejen.' Mange sådanne hensigts bønner reciteres under Kadjy Mønlam. Hovedbønnen kendes som Konge Ønskebønnen eller Samantrabhadra's Ønskebøn. Den stammer fra en stor  Sutra samling, som er bevaret i  Kandjur (den ene store buddhistiske bog samling  i Tibet, som både består af   Vinaya, Sutra  og  Tantra - den anden bog samling er  Tendjur, som både består af  Shastras og  Abhidharma).”
 “Konge Ønskebønnen drejer sig om det yderst medmenneske-venlige ønske om at opnå befrielse og  oplysning
  for at kunne hjælpe alle andre  sansende væsner til også at opnå befrielsen. Når hele forsamlingen af Kadjy Mønlam deltagere reciterer bønnen sammen, bliver bønnens kraft mangedobblet. Så denne handling i bøn vil bidrage til udviklingen af velfærd og spiritualitet hos alle sansende væsner og bidrage til, at de kan nå Oplysningen.”
 Man kunne tilføje, at denne hensigt og bestræbelse på at virkeliggøre   Bodhicitta, vil mangedoble din egen samling af dyder, skt.  punya, og denne samling vil sammen med samlingen af  erfaring fra din egen  indsigt, skt.  pradjña, føre til din egen  befrielse og  oplysning.  Så mens du udøver og bevirker umådelig  gavn for andre, får du selv umådelig gavn ved din egen medfødte  Buddhanatur, som du ikke kan undgå at  genkende i en sådan sammenhæng af opdagelse, erkendelse og storartet Bodhicitta  hensigt. Det kaldes for de to slags gavn – gavn for selv og andre.
 Karmapa Thaye Dordje skrev på sit netsted den 11. januar 2019:
 "Vi bør virkelig glæde os over og værdsætte, at det er på grund af vores egen fortjeneste  [punya], vores egen sved, vores egen styrke og mod, at vi har alle disse muligheder her og nu. Vi bør også værdsætte de uendelige ønsker, som alle  Buddha'erne og alle Bodhisatva'erne fra både fortid og nutid har lavet, fordi det virkelig er på grund af deres ønsker, på grund af deres hensigt, at vores anstrengelser har virkning. Så disse to vidunderlige betingelser har fundet sammen. Det er resultatet for os. Det er derfor, vi alle er nået hertil."
 Så det er en ting, at vi ved egen kraft og overbevisning opbygger ønsker og hensigter om udvikling eller opdagelse af Bodhicitta samt om at gavne andre på mange måder. Det er en anden ting, at alle Buddha’er og Bodhisatva’er lige siden altid har gjort det samme, men med den større kraft, som kommer fra deres befrielse og oplysning. Når alle disse ønsker og hensigter lægges sammen og øges ved alle de andre mennesker, som også praktiserer på denne måde uden dog endnu at være nået til  bhumi’erne, så er virkningen ganske stærk, selvom vi blot taler om bøn, ønsker og hensigt. Og selvom den  almindelige  karma trækker i en anden retning.
 Den 17. Karmapa Thaye Dordje skrev på Facebook om  mønlam  den 1. november 2019:
 "Som mad giver næring på et fysisk plan, tilsvarende høster vi nærende gavn fra  [de  to samlinger af]  dyder  [skt.:  punya] og  visdom [skt.:  pradjña] ved at lave  bøn  om  [Bodhicitta]  hensigt. Ud fra en buddhistisk synsvinkel er dyder og visdom den vigtigste næring for udvikling af sin bevidsthed  [om Bodhicitta]. Og ved at forene disse samlinger af bøn om hensigt, samler vi enormt omfang af dyder og visdom. Følgende hjælper dyder og visdom med at udvikle vores  sind på den mest gavnlige måde og hjælper det med at udfolde sig  [efter hensigten]. Og fordi vi udøver disse hensigter på samme måde som alle  Buddha'er  og  Bodhisatva'er har gjort, gør og vil gøre, bliver vi bragt i stand til at udøve tidsløse ønsker, hvilket betyder, at deres resultater bliver uudtømmelige  [ligesom et stort hav]."
 (Bemærk, at jeg normalt oversætter pradjña med klarhedens vished - og ikke 'visdom' - mens ordet visdom er brugt i dette citat. Det skyldes Karmapas engelske. Udtrykket visdom for pradjña er imidlertid misvisende, men denne oversættelse er ikke desto mindre den mest almindelige i vore dage. Det er vel derfor, at Karmapa bruger den.)
 Karmapa Thaye Dordje skrev om tilegnelse den 13. august 2018 på hans netsted:
“Lige så snart vi er kommet i gang med en særdeles god og stabil [praksis med]  ønsker og tilegnelse  [mønlam], så vil hver eneste handling og hver eneste tanke, som vi samler på, blive til noget positivt  [gavnligt]  og en praksis [sadhana]. Ligegyldigt om vi går omkring, taler sammen, sidder ned eller sover  - vil alt blive glædeligt og alting præget af dyder  [punyas]. Derfor er det vigtigt, at kende til at lave  [gode]  ønsker og vide, hvordan man tilegner  [sine egne kvaliteter og  erfaringer til alle andres  befrielse  og  oplysning].”

Click here to get to the top


 

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

M

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk