Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

M

 

  Machig Labdr√łn (tib.):
 1055 - 1145. Hun var en af  Tibets mest ber√łmte kvinder. Hun grundlagde    Tj√łd Skolen, som stadig findes inkorporeret i flere andre traditioner. Hun fik transmission til   Pradj√Īa-paramita  og  Mahamudra  af  Padampa Sangye, men  Tj√łd  sadhana  blev skabt af Machig Labdr√łn. I  Karma Kadjy  traditionen er den mest brugte transmission fra  Machig Labdr√łn p√• en veldokumenteret m√•de opretholdt af Surmang Kloster  (Trungpa  Tulku’s kloster i AmdoSadhana’en er kendt p√• tibetansk  som   ludjin).Matjig Labdr√łn, Tibets store yogini.

   Billedet viser Machig Labdr√łn
    som dakini til brug ved
   Guruyoga.
Hendes selvbiografi er meget ber√łmt. Den giver anvisninger til udf√łrelse af   Tj√łd, klassificerer verdens utallige  dj√¶vle, og beretter om  Machig Labdr√łn’s  befrielse og  oplysning.
  Hendes klassifikation af dj√¶velskab er fremragende og pr√¶cis, hvor der traditionelt hersker forvirring om et upr√¶cist emne. Den forvirring, som  Machig Labdr√łn afklarer, skyldes traditionelle klassifikationer fra flere tider samt b√•de fra Indien og  Tibet.

   Madhyamaka  (skt.): 
 ‘dem i midten’  - den store middelvej. En  Mahayana  tradition grundlagt af   Nagardjuna, som fik  Pradj√Īa Paramita Sutra’erne  fra  Naga-kongen, som bebor bunden af den Bengalske Havbugt. Kongen skulle have f√•et   Sutra’erne fra  Buddha Sakyamuni selv,  600 √•r tidligere. Naga-kongen er  Nagardjuna’s vision, som legitimerer  Madhyamaka filosofien. Som  Mahayana  tradition er  Madhyamaka den gennemf√łrt dialektiske filosofi, som udslukker alle filosofier. Den afg√łrende tese hos  Madhyamaka er L√¶ren om  sunyata, tomheds naturen. En kerne tekst er den  ganske korte bog Hjerte Sutra’en.  Nagardjuna’s kommentar til  Pradj√Īaparamita  er den meget ber√łmte  Mulamadhyamakakarika,  som p√• en udt√łmmende m√•de forklarer  sunyata.  Madhyamaka er nyskabende ved sin fortolkning af  essensl√łshed, som ellers er et kendt emne for den tidligere Dharma.  Hvad er essensl√łsheden egentlig i sin  karakter? S√•dan sp√łrger Madhyamaka. Nagadjurna, kaldet for den anden Buddha, grundl√¶ggeren af Madhyamaka anskuelsen og Arvef√łlge Lama i Mahamudra transmissionen.Karakteren er sunyata.

Billedet viser ‘Den anden Buddha’ Nagardjuna, som grundlagde Madhyamaka.

For mange mennesker forekommer Nagardjuna yderst nidk√¶r i sin omgang med sprog og  begreber. Det skyldes, at  Madhyamaka anskuelsen som f√łlge af sit emne konstant besk√¶ftiger sig med begrebernes verden og sprogets begr√¶nsning, som vi ellers kun kender noget lignende til fra den √łstrigske filosof Wittgenstein her i Vesten. S√• p√• mange m√•der handler  Madhyamaka is√¶r om den femte  skandha samt om  caitasikas,  begrebernes v√¶sen og uv√¶sen.  Madhyamaka udt√łmmer emnet begreb fuldst√¶ndigt, s√• man kunne formode, at denne filosofi ikke begriber noget som helst. Det er naturligvis ikke tilf√¶ldet.
Visdomsv√¶rd som Dharmahjul. 8 visdomsv√¶rd udg√łr hjulets eger med  et 'Dao' symbol i midten eller hjulets narv. Disse to sammenstr√łmmende dr√•ber symboliserer de to slags sandhed, absolut og relativ, som er i dialektik med hinanden og som definerer hinanden.Visdomsv√¶rd som Dharmahjul. 8 visdomsv√¶rd udg√łr hjulets eger med  et 'Dao' symbol i midten eller hjulets narv. Disse to sammenstr√łmmende dr√•ber symboliserer de to slags sandhed, absolut og relativ, som er i dialektik med hinanden og som definerer hinanden. Visdomsv√¶rdet symboliserer klarhedens visdom, skt.: pradj√Īa, som sk√¶rer igennem dualismens illusion.
 Madhyamaka viser os den yderste  dialektik, som b√•de begriber alt samtidigt med, at alt begreb opl√łses i sunyata, manglen p√• substans og egentlig uafh√¶ngig selvst√¶ndig egennatur. P√• mange m√•der handler  Madhyamaka faktisk om det absolutte, skt.:  paramartha, men det sker ved at udt√łmme alt det relative, skt.:  samvriti. N√•r det relative er relativiseret, sidder vi tilbage med det ultimative. I hvert fald, n√•r vi dyrker indsigts meditation, skt.:  vipashyana.  Det vil sige, at  Madhyamaka  egentlig er designet til at blive anvendt under den analytiske fase af vipashyana.
 S√• selvom denne anskuelse synes at fokusere n√¶sten entydigt p√•  samskara  skandha, s√• handler det lige s√• meget om alle de andre skandha’er ogs√•. Ikke mindst  tid  og bevidsthed, skt.:  vidj√Īana. Begrebet om  bevidsthedens √łjeblik opl√łses s√•ledes ogs√• i sunyata.
 L√¶s ogs√• om : Pradj√Īaparamita
- og om:   Nagardjuna - og om:   sunyata. Husk ogs√• at l√¶se om:  Bodhicitta, fordi det er Madhyamaka’s ultimative emne.

  Maghadha (skt.):
 et kongerige p√• Ganges sletten, som var af nogenlunde det samme udstr√¶kning som vore dages Bihar, syd for Ganges floden. Hovedstaden var  Rajgir, hvor ogs√•  Gribbebjerget l√•. P√•  Buddha Sakyamuni’s tid herskede Kong  Bimbisara  her med uindskr√¶nket enev√¶lde. Han blev elev og st√łtte af   Buddha Sakyamuni.
Kort over Maghada

 I de eftef√łlgende √•rhundreder voksede riget til at omfatte det meste af den indiske halv√ł og Afganistan under Kejser Ashoka, som gjorde en stor indsats for    Dharma’en, hvorved den begyndte at sprede sig, f√łrst over hele Indien og Afganistan, derp√• videre sydp√• til Sri Lanka og nordp√• i Centralasien.

  Maha Ati (skt.):
 se under:  Dzogtjen.

  Maha-bhuta (skt.):
 se under:  elementer.

  Maha-bodhi (skt.): Mahabodhitemplet i Bodhgaya, Bihar, Indien.
 den store oplysning,  betegnelsen p√•  Buddha Sakyamunis egen oplysning. P√• grund af denne ben√¶vnelse, kaldes Templet p√• stedet for hans  befrielse og  oplysning   i  Bodhgaya, Bihar i Indien, for Mahabodhi Templet, som ses p√• billedet fra Syd√łst med sin hovedindgang og to mindre t√•rne.  Bodhitr√¶et befinder sig p√• den anden side af Templet.

  Maha-bodhisatva  (skt.):
 en  Bodhisatva p√• de sidste 4 trin, skt.:  bhumis, i virkeligg√łrelse af   BodhicittaMahabodhisatva betyder ordret ’stor Bodhisatva.’  Udtrykket er synonymt med – og forklares mere indg√•ende under:   Mahasatva.

Click here to get to the top

  Maha-kala  (skt.):
 - ‘den store sorte’ -  Avalokitsevara’s  ophidsede  Buddha aspektMahakala udtrykker  Bodhicitta’s evne til at beskytte og bruges som en  Yidam. Det er sindets og hjertets √•benhed, som beskyttes.  Se ogs√• under:  Dharmapala, hvor der er et billede.

  Maha-kalpa (skt.):
 se under:  Kalpa.

  Maha-kashyapa  (skt.):
 [MahńĀkńĀŇõyapa] tib.: √ėsung Tjenpo  ['od srung chen po] - Mahakasyapa, en af Buddha Sakyamuni's hovedelever.ogs√• kendt som  Uruvela-kashyapa, fordi han blev ordineret i Uruvela - var en af  Buddha Sakyamuni's  hovedelever. Han var selv  guru  i en meditationskole, f√łr han m√łdte Buddha Sakyamuni, s√• alle hans l√¶rlinge blev ogs√• Buddha's elever. Denne person b√łr ikke forveksles med  Buddha  Kashyapa, som er navnet p√• en tidligere 'historisk'  Buddha. Kashyapa var  Mahakashyapa’s familie navn. Han havde to br√łdre, ogs√• kendte som Kashyapa, med tlf√łjelsen af stednavnet p√• deres bop√¶l.
  Det fort√¶lles, at  Mahakashyapa blev oplyst blot en uge efter at have m√łdt Buddha Sakyamuni.
  Mahakashyapa blev valgt som formand for forsamlingen af de 500  Arhats ved det f√łrste  Buddha-dharma koncil, som blev afholdt lige efter Buddha Sakyamuni's  ParinirvanaMahakashyapa  udspurgte ved dette m√łde b√•de  Ananda, som reciterede  Sutra'erne,  og  Upali, som reciterede Vinaya Sutra, om korrektheden ved deres recitation. Derp√• reciterede han selv grundlaget for  Abhidharma. Gurpa Peak
    Da  Maha
-kashyapa
’s d√łd n√¶rmede sig, siges det at han rejste til til Kukute-badagiri, som hedder ’Gurpa Peak’ i dag og ligger et lille stykke vej fra
Bodhgaya. Bjerget √•bnede en grotte for ham, hvor han satte sig og gik i dyb  samadhi. Herefter lukkede bjerget sig igen. Det siges, at  Maitreya  Buddha en dag vil komme og √•bne bjerget, v√¶kke  Mahakashyapa og bede ham om Buddha Sakyamuni’s munke t√łj, som han angiveligt stadigv√¶k har hos sig.  Mahakashyapa var nemlig den eneste  bikshu, som Budhha Sakyamuni byttede sine munke sjaler med.

  Maha-maya Devi (skt.):
 Buddha Sakyamuni’s  mor. Hun var gift med Kong  Suddhodana, Buddha Sakyamuni’s far. Hun f√łdte ham ud af sin side,  da hun fik veer, mens  hun holdt fast i en gren p√• et tr√¶ i  Lumbini, en park i vore dages sydlige Nepal. Traditionen pr√¶senterer f√łdslen som magisk for at demonstrere, at den var ren og ubesmittet. F√łdslen var sandsynligvis et kejsersnit, for  Mahamaya d√łr en uge efter af komplikationer, sk√łnt graviditeten var helt uden besv√¶r. Mahamayadevi, Buddhas mor, fra Berner Historische Museum.
       Billedet viser et relief
       af Mahamayadevi.
P√• grund af hendes overordentlige dyder,  skt.: 
punya, blev hun genf√łdt i 
Tushita  himlen, et slags paradis eller rent land. Da  Mahamaya s√•ledes ikke kunne komme til at opleve sin s√łn som en 
Buddha, bes√łgte han hende og pr√¶senterede 
Dharma’en i  Tushita himlen. Det er en af  Buddha Sakyamuni’s 12 bedrifter.
 Der er meget mytologi omkring Buddha’s mor. Hun m√• som kvinde have haft us√¶dvanlige kvaliteter. Hun beskrives s√•ledes som overordentlig smuk og velformet med mange detaljer om hendes str√•lende og charmerende v√¶sen. Efter at have undfanget  den kommende  Buddha, p√•tager hun sig c√łlibat og lader ikke kong Suddhodana nyde erotik med hende mere.   Mange af Oldtidens l√¶rde mente ikke, at en Buddha’s mor kunne v√¶re i stand til  at f√• flere b√łrn, efter at  have f√łdt et s√• perfekt menneske. Det er jo b√•de romantisk og tragisk ud over enhver beskrivelse, at man m√•tte skulle d√ł, n√•r man har givet liv til, b√•ret  ham og f√łdt  en historisk Buddha.  I myten bliver alt dog godt til sidst, fordi Buddha  p√• magisk  eller vision√¶r vis bes√łger sin mor i hendes nye tilstandsform i Tushita himlen.
  Den virkelige historiske kvinde, som f√łdte Buddha Sakyamuni, forsvinder som person i denne mytologiske fort√¶lling. Muligvis blev Buddha Sakyamuni f√łdt ved kejsersnit, som forl√łb uden problemer, men mor d√łr s√• alligevel en uge efter p√• grund af nye komplikationer. Det er dog blot min egen spekulation. Visse feminister er meget opr√łrte over myterne omkring  Mahamaya Devi, fordi de mener, at kvinder nedg√łres og pr√¶senteres som ’urene.’ For eksempel fort√¶ller myten, at Buddha Sakyamuni befandt sig i et  Mandala slotMahamaya Devi’s sk√łd under graviditeten.  Visse feminister udl√¶gger dette til at betyde, at der ikke var rent nok i kvindens sk√łd til den lille hellige mand. Myten handler imidlertid om noget helt andet. At Buddha sidder i sit slot betyder, at han gennem hele graviditeten befandt sig i  samadhiMahamaya Devi bliver ikke nedgjort i de buddhistiske myter, for hvis hun havde v√¶ret underordnet, ville Buddha ikke have bes√łgt hende i Tushita himlen. Og begivenheden ville ikke v√¶re talt med som en af hans 12 gerninger. Der er ingen tvivl om, at samfundet p√• Buddha Sakyamuni’s tid var patriarkalsk, men der er heller ingen tvivl om, at  Buddha Sakyamuni ans√• denne patriarkalske fordom for:  en fordom. Buddha l√¶rte os ogs√•, at vi b√łr opgive alle fordomme, da de ikke f√łrer til  befrielse  og  oplysning.

  Maha-mudra (skt.):
 tib.: tjagtjen  [phyagchen - kort form for: phyag rgya chenpo] betyder ordret: det store segl. Man forsegler konstant sammenh√¶ngen mellem  Buddhanaturen  og ens eget liv, f√łrst ved  sadhana og  vipashyana, derp√• ved   kontemplation  og endelig som vane og  erfaring  (se ogs√• under:  pratyaksha, direkte erfaring). Betydningen forst√•s p√• to m√•der.
  1)  Betegnelsen p√• en forening af alle

        buddhistiske anskuelser med en s√¶rlig progressiv meditations tr√¶ning.  Mahamudra  er udformet som b√•de en metode i  Sutra klassen og en mere omfattende metode indenfor   Tantra  klassen.  Mahamudra  som Tantra form inkluderer  Yidam  meditation og de hemmelige  yoga’er, som kaldes  Naropa’s 6 doktriner.  Der er en forberedende tr√¶ning  (se under:  ng√łndro) til  Mahamudra meditation.
Der er 4 trin eller yoga’er i  Mahamudra meditation. 
       1)  √©t punkt, det vil sige:  shamatha meditation
            og yoga trance, skt.:  samadhi
      2)  enkelhed, det vil sige: uden begreb
      3)  en smag, det vil sige: smagen af frihed
            for  dualisme 
     4)  uden meditation.  Meditation og dagligdags 

            sind har bev√¶get sig hinsides begreb om vilje, skt.:  cetanaoplevelse  og meditation.
 Disse trin svarer til de 4  dhyanas. Sindet og hele dets indhold  befrier spontant sig selv √łjeblikkeligt, skt.:  ksaneksana, fordi sindet   genkender sig selv spontant. En s√•dan genkendelse er noget andet end l√¶rdom – den er en direkte erkendelse og direkte  erfaring  (skt.:  pratyaksha)
. En s√•dan direkte erkendelse foreg√•r rent praktisk ved mesterskab af indsigts meditation, skt.:  vipashyana. Det vil sige, at Mahamudra som tr√¶ning har vipashyana som foruds√¶tning og pratyaksha som frugt.  Mahamudra som anskuelse er foreningen af  de  tre fart√łjer til befrielse. Herunder de st√łrste anskuelses systemer, nemlig  Vaibhasika, Sautrantika, Madhyamaka og Cittamatra. Vaibhasika besk√¶ftiger sig hovedsagligt med Selvets illusion, skt.:  anatman,  samt verdens utilstr√¶kkelige og utilfredsstillende karakter, skt.:  samsara. Sautrantika besk√¶ftiger sig med det erkendelses teoretiske problem, som opst√•r fra Vaibhasika anskuelsen. Madhyamaka besk√¶ftiger sig med begrebernes illusoriske dimension og b√•de oplevelsernes og erkendelsens tomheds natur, skt.:  sunyata. Cittamatra besk√¶ftiger sig med sindets natur og virksomhed, set i lyset af sunyata. De sidste to skolers anskuelse er udtryk for klarhedens visdom i praksis, skt.:  pradj√Īaparamita. Det er den sidste af de  6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder, som karakteriserer en  Bodhisatva. De to f√łrste skolers anskuelser er udtryk for den viden, der skal til for at udvirke individuel  befrielse  og  oplysning, skt.:  pratimoksha.
Saraha, Mahamudra's far.Mahamudra som et samlet system af anskuelse og meditation menes at have sin oprindelse med  Mahasiddha  Saraha  (se billedet). Det er dog kun brugen og formuleringen af det faglige udtryk, som Saraha indf√łrer som en ny definition. Sammenfatningen af emnet som s√•dan m√• dog tilskrives  Buddha Sakyamuni, ligesom det siges, at udtrykket ‘ekayana’  (skt.: kun et fart√łj) stammer fra ham. Begge udtryk er moderne, s√• de stammer ikke som s√•dan fra Skayamuni - det er naturligvis  meningen, som stammer fra ham direkte. Mahamudra efter Sutra metoden er baseret p√• Samadhiraja Sutra’en og formelt formuleret af  Gampopa.  Meningen med  Mahamudra meditation beskrives i Samadhirajasutra’en, kapitel 13, med effekten af den s√•kaldt 'kongelige’  samadhi:
"[Denne kongelige samadhi] er alle f√¶nomeners sande natur; den er  ligelighed  [eller lighed]; den er frav√¶r af ulighed; den er uden  kendelse; den er uden  begreb; den er uden tilblivelse; den er uden opst√•en; den er uden udvikling; den er uden oph√łr [skt.:  nirodha]; den er uden afslutning p√• kendelse, begreb og formodning;  den er uden genstand  [eller emne]  for sindet [at besk√¶ftige sig med]; den er uden noget fokus for sindet; den er oph√łret af betegnelser  [kendelser]; den er oph√łret af begreber fra analyse  [=den er oph√łr af analyse]; den er oph√łret af beg√¶r, vrede og uvidenhed  [eller forvirring]; den er uden sindets begr√¶nsede eller ubegr√¶nsede fokus; den er oph√łret af ethvert bevidst fokus; den er  [det direkte, skt.: pratyaksha]  kendskab til naturen ved  skandhasdhatus  og  ayatanas; den er tilstanden for opn√•elsen af virksomheds feltet ved udf√łrelsen af v√•gent n√¶rv√¶r [skt.:  smriti], forst√•else, forstand, samvittighed  [eller rimelighed] og stabilitet..."
Sutra'en fortsætter en længere remse.

  P√• Buddha Sakyamuni’s tid var der ikke  3 fart√łjer og 18  Vinaya skoler, i hvert fald ikke officielt, s√• med tiden blev det n√łdvendigt at udspecifficere, pr√¶cisere og redefinere diverse Dharma fagsprog. For godt 2000 √•r siden, hvor Dharma’en jo allerede havde eksisteret i Indien i 600 √•r, blev det is√¶r n√łdvendigt at finde  fagudtryk, som b√•de d√¶kkede  de 3 fart√łjer samt begrebs-filosofien  Madhyamaka  og den mere psykologiske  Cittamatra filosofi. Saraha var den f√łrste, som fik dette formuleret p√• en holdbar m√•de. Det samme behov for nyformulering blev mere eller mindre samtidigt defineret af  Dzogtjen  (skt.: Maha-ati eller Mahasamdhi), hvori s√• udtrykket  Mahamudra bruges som nedenfor i betydning nummer to.
  2)  Mahamudra  er ogs√• betegnelsen p√• √©n

        af de forskellige  m√•der, skt.:  mudra (forsegling), at udf√łre Tantra p√•.  Mahamudra er i den forbindelse den h√łjeste m√•de  (maha), karakteriseret ved at sindet mediterer direkte p√• sig selv uden s√•kaldt  meditations st√łtte.
  Se ogs√• under:  dhyana.  L√¶s ogs√• om:  yoga;
SarahaTilopaNaropa  og Naropa’s 6 doktriner.
 L√¶s ogs√• om den forberedende praksis til  Mahamudra, tib.:  ng√łndro.

  Maha-naman  (skt.):
 en af   Buddha Sakyamuni’s f√łrste 5 elever, som praktiserede askese med Sakyamuni f√łr dennes  Nirvana. De f√łrste elever, de 5 asketer, blev ogs√• de f√łrste munke og de f√łrste Arhats.  De √łvrige asketer hed:  Ajnata KaundinyaBhadrikaVashpa og  Ashvadjit (som ogs√• kendes som:  Upasena).    L√¶s mere under:  Buddha Sakyamuni’s f√łrste 5 elever.

  Maha-pradjapati (skt.):
 navnet p√•  Buddha Sakyamuni’s  tante, som hans far, kong  Suddhodana  giftede sig med, efter dronning  Mahamayadevi’s  utidige d√łd kort tid efter  Buddha Sakyamuni’s f√łdsel.  Mahapradjapati var s√łster til Sakyamuni’s mor og blev s√•ledes stedmor for prins  Gotama  allerede, da han var blot en lille baby.

  Maha-samdhi  (skt.):
 eller Mahasandhi, se under:  dzogtjen.

  MahńĀ-sńĀŠĻÉghika (skt.):
 den store Sangha,  en af de 18 tidlige  Dharma  skoler. Sandsynligvis udm√łntes   Mahayana  som historisk udvikling indenfor denne  Hinayana tradition.  MahńĀsńĀŠĻÉghika  findes ikke l√¶ngere som selvst√¶ndig tradition, sk√łnt det siges, at   transmissionen  stadig findes i visse klostre i Kina.
 

Click here to get to the top
 

  Maha-satva  (skt.):
Mahabodhisatva'en Maitreya, fremtidens Buddha i Tushita himlen, i Meditation, Gandhara kulturen, Pakistan, 3. - 4. √•rhundrede. Fra Himalayan Buddhist Art. - ’big minded’ - storsindet;  ordret:  et sansende v√¶sen med stor-bevidsthed. ’Satva’ betyder en person med bevidsthed, skt.:
vidj√Īana; ’maha’ betyder stor. Betydningen er, at bevidstheden er blevet afklaret i en vis grad, efterh√•nden som
en  Bodhisatva stiger i sin udvikling af  Bodhicitta p√•  den 
8 foldige vej ved anvendelse og kultivering af de  6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder, skt.:  paramitas. Denne stigning i afklaring af  sindet med en samtidig udvikling af relativt Bodhicitta og en stadig mere omfattende virkeligg√łrelse af klarhedens visdom, skt.:  Pradj√Īa, beskrives i  Mahayana som en Bodhisatva’s ti udviklings trin, skt.:  bhumis..
  En  Mahasatva befinder sig p√• et af de sidste 4 trin, hvilket karakteriseres ved, at man ikke l√¶ngere kan miste sin  erfaring fra  indsigt, og ikke l√¶ngere rystes af  samsara fordi samlingen af dyder, skt.:  punyas, er overordentlig stor, hvilket bevirker frav√¶r af interesse i at  skade og √łdel√¶gge eller i flere misforst√•elser, fejl  fortolkninger og  forvr√¶ngede opfattelser, skt.:  vidj√ĪaptisMahasatva betyder helt det samme som  Maha-bodhisatva.  L√¶s videre under:  Bodhisatva.  L√¶s ogs√• om:  Bodhicitta -  samt om:  Bodhi.   L√¶s artiklen:  Det Lyse Sind.

  Maha-siddha (skt.):Mahasiddha Kukuripa, tegning fra Keith Dowman's bog: Masters of Mahamudra.
 tib.: drubtob tjenpo   [grub thob chen po]   en stor  siddha. I den klassiske litteratur n√¶vnes 84 Mahasiddha’er  (engelsk overs√¶ttelse:  Masters of Mahamudra, billedet til h√łjre af Kukuripa er fra bogen)   som p√• forskellige m√•der erkendte og virkeliggjorde   Mahamudra. De indg√•r alle i flere forskellige   Mahamudra  transmissioners arvef√łlge, dels som ophav til den egentlige   Mahamudra  og dels som b√¶rere og formidlere af traditionen. Her omtales  Mahamudra  som en samlet anskuelse med tilh√łrende  sadhanas, og ikke som en af  mudra’erne  Tantra. Historisk kendetegnes de 84  Mahasiddha’er ved at komme alle vegne fra i samfundet og ved at leve  - i reglen -  p√• ganske uortodokse m√•der. Der er f√• munke, ingen nonner  - sk√łnt mange kvinder -  og flest h√•ndv√¶rkere blandt dem. De n√•ede alle den fuldst√¶ndige oplysning, skt.:   samyak-sambodhi. Derfor er betegnelsen en  Mahasiddha helt identisk med  en fuldt oplyst Buddha.  En  siddha  derimod, er normalt ikke en  Buddha. Derfor betegnelsen  Maha-siddha, en stor siddha. Der er stor uenighed blandt akademikere, hvorn√•r de forskellige  Mahasiddha’er levede, om der er flere med det samme navn, om de raporterede biografier har nogen som helst historisk gyldighed og meget andet. Den egentlige grund til denne usikkerhed stammer sikkert fra, at  Mahasiddha’erne levede og udfoldede sig overalt i samfundet, og opretholdt ikke officielle arkiver ligesom klostrene gjorde.  Mahasiddha’ernes efterm√¶le er derfor n√¶rmest udelukkende baseret p√• forskellige historier om dem i oml√łb blandt deres elever og st√łtter, som f√łrst blev nedskrevet i klostrene, da  Mahasiddha’erne var fast etablerede som transmissions holdere af kanoniseret  Dharma. Myte, eventyr og hagiografi kendetegner derfor deres biografier. Deres historier er s√•ledes for det meste beskrivelser af  Bodhimarga, oplysnings vejen, og deres liv pr√¶senteret som en slags rolle modeller for de, som s√łger  NirvanaMahasiddha’erne er ul√łseligt forbundet med forskellige  Tantraer. Det g√łr det ekstra sv√¶rt for akademikere at tidsf√¶ste disse mennesker, for den almindelige m√•de at tids bestemme  Tantra  p√•, er ved at s√łge at fastsl√• tiden for de tidligste manuskrifter. Den buddhistiske tradition er imidlertid  mundtlig. Ingen ved, hvor l√¶nge  Tantra’erne har cirkuleret som rent mundtlige instruktioner. I visse  Tantra’er er der meget lidt tekst til mange og store visualiseringer, hvilket klart indikerer en mundtlig tradition.     L√¶s  ogs√• om  SarahaShavaripaTilopaNaropaMaitripa  og  Nagardjuna.

  Maha-sukha (skt.):
 den store gl√¶de eller henrykkelse, som overv√¶lder sindet og dominerer sindstilstanden ved en  dybere  samadhi. Ved endnu dybere samadhi giver yogi’en slip p√•  mahasukha, sk√łnt det ikke √¶ndrer sindstilstanden som s√•dan, men blot kvaliteten ved den  - dominansen eller optagetheden af den forsvinder.

Click here to get to the top

  Maha-yana (skt.):
 det store fart√łj. En anden betegnelse er   Bodhisattva-yana, Bodhisatva fart√łjet, som betyder det samme - n√¶sten. Se under:   Tre Fart√łjer, eller l√¶s  artiklen.

  Maitreya (skt.): Maitreya Buddha, den n√¶ste 'historiske' Buddha en gang i en meget fjern fremtid..
 fremtidens n√¶ste ‘historiske’  Buddha. N√•r Buddha’s  Dharma  er v√¶k, borte og glemt i fremtiden, vil  Maitreya blive genf√łdt og senere oplyst - ligesom Buddha Sakyamuni - i  Bodhgaya. Han vil derp√• atter dreje  Dharma-hjulet  og vise folk Buddha’s Dharma. Lige nu er han beboer i  Tushita himlen. Han er  Bodhisatva  p√• tiende trin  (skt.:  bhumi). Som s√•dan var han i stand til at vise sig for   Asanga i flere og mange visioner, som  Asanga  efterf√łlgende udm√łntede i mange b√łger. Disse b√łger anses for  kanoniske, fordi  Maitreya er ophav til dem. De er grundlag for  Cittamatra  Skolen  (ogs√• kaldet for: Yogacara)  indenfor  Mahayana.

  Maitri (skt.):
 ordret: venskabets k√¶rlighed, en meget k√¶rlig velvilje. Egentlig betyder  maitri  simpelthen venlighed, men i en dybere betydning end den moderne opfattelse af begrebet. Udtrykket betyder  et stamme menneskes ubegr√¶nsede venlighed, som de fleste af os slet ikke kender til, men som var velkendt i Oldtiden.
Lotus og lotus, foto af Tendar fra Dordogne i Frenkrid. Symbolsk for et √•bent sind eller hjerte.Billedet viser et par lotus blomster, symbolsk for et √•bent og fordomsfrit sind eller hjerte. 
Maitri  kommer fra ordet mitra, en  [s√¶rdeles god]  ven. S√•  maitri  betyder s√•ledes √¶gte venskabelig k√¶rlighed, det at √łnske og best√¶be sig p√• en andens eller andres  - i buddhistisk forstand alle andre  sansende v√¶sners -  lykke uden tanke p√• sig selv. Herved opn√•s ikke blot  gavn  for de andre, som k√¶rligheden retter sig mod, men ogs√• for dig selv, fordi du oplever  - og derfor v√¶nner dig til -  dit eget   Bodhicitta. Det kaldes f√łlgelig for de to slags gavn.  
 Maitri  er s√•ledes heroisk uselvisk og selv-overskridende indf√łlelse eller indlevelse i andre mennesker og dyr, hvor man ubesv√¶ret s√¶tter sig i de andres sted og s√łger deres lykke og frihed fra elendighed virkeliggjort. Hvis   maitri   ikke kan virkeligg√łre de andres lykke og frihed fra  lidelse, for eksempel p√• grund af   karma, s√• st√•r hjertets d√łr alligevel √•ben, og √łnsket om de andres lykke formindskes ikke. I hvert fald ikke p√• grund af   maitri, for    maitri   er ikke handlingerne, men holdningen. Love; maleri af Robert Indiana, Smithsonian American Art Museum, gave fra Louis and Linda Kaplan.
 Nogle overs√¶tter med udtrykket: k√¶rlig venlighed   (loving kindness). M√•ske er denne overs√¶ttelse et fors√łg  - i en slags “katolsk” √•nd -  p√• at vise denne k√¶rligheds  platoniske  karakter, at den ikke indeholder et  erotisk  aspekt. K√¶rlighed fungerer alts√• bare ikke p√• den m√•de.
  At s√łge andres lykke virkeliggjort er ikke i sig selv af erotisk natur;  det er afgjort af emotionel karakter p√• en deltagende og selvforglemmende m√•de, men p√• den anden side udelukkes erotik ikke n√łdvendigvis..  Erotik kan jo v√¶re fuldst√¶ndigt selvoverskridende, hvilket er grundlaget for mange √¶gteskaber og k√¶reste forhold. Det er blandt andet derfor, at der findes   sadhana  med erotik som en vigtig del, indenfor   Tantra (s√•kaldt  karma-mudra, blot en af m√•derne - mudra - som man kan dyrke  Tantra p√•).
 For munke og nonner er erotik naturligvis udelukket, hvis de tager deres l√łfter alvorligt. Erotisk afholdenhed er et af rodl√łfterne. Men for alle andre er sp√łrgsm√•let om erotik et  etisk  forhold, hvad enten man er sig det bevidst eller ej. Har den enkelte stadig sin menneskelige v√¶rdighed i behold, vil der v√¶re simple forskrifter eller opskrifter, som regulerer emotionaliteten udfra etiske betragtninger, som forholder sig til b√•de menneskelivets og emotionalitetens tidsl√łse v√¶sen og tids√•ndens begr√¶nsninger. En ordentlig etik forholder sig ogs√• til  karma
bidja  og  samskaras. Det er for eksempel d√•rlig moral at splitte etablerede par ad, eller overlagt at s√łge at g√łre andre kede af det eller misundelige ved hj√¶lp af erotik.
 Den selvoverskridende k√¶rlighed,  maitri  har ikke s√•danne bagtanker, og det er heller ikke uden grund, at  Buddha Sakyamuni  anbefalede munkenes og nonnernes vej, hvis man virkelig √łnsker  Nirvana. Erotik bliver nemt meget besv√¶rligt, netop fordi det forpligter etisk og afstedkommer mangfoldig slags  karma.  Maitri  er derimod helt ubesv√¶ret og uforpligtende.   Maitri  er hjertets √•bne d√łr  - det er ikke  trafikken  ind og ud af d√łren. 
 L√¶s ogs√• om:  BodhisatvaBodhicitta  og  karuna.

  Maitripa  (skt. - tib.):Mahasiddha og Mahamudra mesteren Maitripa
 1007 – 1085 EVT. Han var en ber√łmt indisk  Mahasiddha  og  Mahamudra  mester, elev af Shavaripa og  Naropa samt  Lama  for  Marpa. Han var ogs√•  pandit  p√• Vikramashila Klosteret i en periode. Han blev smidt ud af klosteret for brud p√•  Vinaya  af ingen mindre end  Atisha, som dengang var overhoved p√• Klosteret. Herefter m√łdte han  Shavaripa ved  Sri Parvati, det nuv√¶rende Nagardjuna Khonda i Sydindien og fik instruktion fra ham  (i f√łlge Taranatha).   Fra  Maitripa  stammer den  'lange transmissions linie'  af Mahamudra  i  Kadjy  traditionerne.

Click here to get to the top
 

  Malla (skt.):
 perlek√¶de med i reglen 108 perler, hvor den ene s√•kaldte Guruperle er st√łrre Malla - en perlek√¶de med 108 perler. Perlerne p√• denne malla er lavet af r√łd sandeltr√¶. Guru perlen er lavet af perlemor. Foto: Lama Olaf H√łyer.end de andre og vedh√¶ftet endnu en perle, som har form som en flaske  (“vase”).
   
Billedet viser en malla
     af r√łd sandeltr√¶ med
     turkis sten som dekoration.

    Guruperlen er af perlemor.
Perlerne kan v√¶re af bjerkrystal, ’lotusfr√ł’  (fra en mongolsk tr√¶sort), bodhitr√¶s fr√ł, r√łd sandeltr√¶ eller andre hel eller halv√¶dle kugler. Nogle kalder den for en ‘bedekrans’.
  Man bruger den b√•de for at t√¶lle  mantra recitationer og for at hj√¶lpe koncentrationen p√• de forestillede Buddha’er, n√•r man udf√łrer  sadhana  (“praksis”). Mange tibetanere samler store antal mantra recitationer, s√• de t√¶ller n√¶sten konstant ved at lade fingrene flytte perlerne p√• snoren, √©n ad gangen. Hver gang de n√•r til Guruperlen har de talt 108. De har s√• 2 vedh√¶ngte ‘t√¶llere’, som i reglen er 10 s√łlvringe p√• hver snor, som afsluttes med en lille  vadjra  p√• den ene og en lille  gantha (klokke)  p√• den anden. Efter 108  mantra  recitationer trykkes en s√łlvring s√• op eller ned p√• den ene ‘t√¶ller’. N√•r alle 10 er flyttet, flyttes s√• √©n ring p√• den anden ‘t√¶ller’ S√•ledes har man m√•lt 10 gange 108 mantra’er  - og s√• videre.

  Manas (skt.):
 manifest sind  (cittas) som sindelag, mentalitet, tanker og begreber  i en eller anden skikkelse og m√łnster, som bevidstheden opfatter dem i den femte  skandha. Det er   mano-vidj√Īana, sinds-bevidstheden, blandt de 8 slags bevidsthed, som opfatter  manas. Manas  er nogle aktive  samskaras, defineret som:  caitasikas, fra  den fjerde skandha  som opst√•r som spontan reaktion p√• de fortolkede, skt.:  vidj√Īaptis, mentale indtryk, skt.:  dj√Īeyas fra den tredje  skandha.  Manas opst√•r i bevidstheds skandha’en, for√•rsaget af  cetana, caitasikas og  klesha'erne  ved reaktionen i den fjerde skandha, og opfattes s√• af  manovidj√Īana, sinds-bevidstheden, i den femte.  Manas  (mano  i sammensatte ord) betyder tanke, mental reaktion  eller mentalt reaktions m√łnster i samme betydning, som vi bruger udtrykket  psykisk kompleks i Vestlig psykologi, for eksempel en lidenskab og din historie med denne lidenskab. Manas er en s√¶rlig gruppe  cittas, og indg√•r ogs√• i en s√¶rlig gruppe  dharma'er, som kaldes  caitasikas.  Se ogs√• under:  vidj√Īana, bevidsthed  - og:  citta,  'manifest sind'.  L√¶s ogs√• artiklen: Hvad er en oplevelse?  - samt artiklen: De 4 grundlag for √•rv√•gent √•ndsn√¶rv√¶r, af  Shamar Rinpotje, hvor blandt andet  manas’ dynamik diskuteres.

  Manaskara (skt.):
 - mentalt fokus, hvad bevidstheden er opm√¶rksom p√•.  Nogle gange betegnes  manaskara simpelthen som bevidsthed, sk√łnt meningen er hvad der optager bevidstheden, hvad bevidstheden besk√¶ftiger sig med, s√• betydningen er ikke selve fokus eller bevidstheden i sig selv, men det mentale ’objekt’ – manas  – som i denne eller hin situation er fokus for bevidsthed.

  Mandara  (japansk):
 japansk for mandala; se nedenfor: mandala.

  Mandala (skt.): Kalachakra's Mandala, lavet i farvet sand.
 en  Buddha’s  slot. De fleste billeder af  mandala’er viser grundplanen i et s√•dant slot, hvor v√¶ggene er lagt ned, men stadig med dekorationer p√•  (se billedet til h√łjre af Kalachakra’s Mandala, som viser et slot i flere etager, ligesom en pagode fra Nepal. Der er angivet 4 indgange i 4 farver, som er porte med t√•rne p√•, som her p√• tegningen er ‘lagt ned’. Mandala’en er omgivet af en ring af ild.  Buddha aspekterne  er repr√¶senteret ved  s√¶dstavelser  og symboler). Mandalaofring

  Mandala ofring (skt.):
 indg√•r i flere sammenh√¶nge, men is√¶r som den tredje disciplin i   Ng√łndro’en. En forestillet perfekt verden, som man ville v√¶re glad ved at leve  i, ofres mange mange gange til  Tilflugten. Den forestillede verden er en mytologisk symbolsk gengivelse af det s√•kaldte ‘Meru bjerg verdens system’. Midt i denne verden befinder  Meru bjerget  sig omgivet i kompassets retninger af de verdener, som er beboede af  sansende v√¶sner. B√•de p√• Meru bjerget og over det i mange himmelske sf√¶rer er de forskellige gude verdener i Kamaloka, Rupaloka og Arupaloka (se om dem under:  Triloka).
  Billedet viser den fysiske repr√¶sentation af  Mandalaofringen. Den er en slags omvendt dyb tallerken med symboler for de beboede verdener, ovenp√• den er der en bunke ris holdt p√• plads af tre ringe. P√• toppen  Dharmahjulet, som i denne sammenh√¶ng symboliserer  Brahma-chakra, guden Brahma’s hjul som symbol for  Akanishtha  himlen, den h√łjeste eksistensform som inkarneret gud. Hele konstruktionen stilles som regel p√• et alter  som  st√łtte for visualiseringen, som er noget mere kompliceret. Hensigten med en s√•dan  Mandalaofring er at give ud√łveren mulighed for at give slip p√• sit eget beg√¶r  efter det perfekte liv i nydelse og selvbekr√¶ftelse, samtidigt med at ud√łveren v√¶nner sig til 
gavmildhed som en uadskillelig del af  Bodhicitta.

   Mandjusri (skt.):Bodhisatvaen Mandjushri med det flammende visdoms sv√¶rd.
 (skrives ogs√•: Manjusri) en  Bodhisatva, som mest er kendt for at demonstrere  klarhedens visdom, skt.:  pradj√Īa, symboliseret ved hans 'flamme sv√¶rd'. Han holder ogs√• en  'utpala'  (bl√• lotus blomst)  i sin venstre h√•nd, symbol for  Bodhicitta. Ovenp√• denne utpala blomst ligger bogen med  Pradj√Īaparamita Sutra’en, symbolsk for  Mandjusri’s erkendelse (denne bog synes ikke p√• tegningen).

  Mani  (skt.):
  - navnet p√•  Avalokiteshvara's  mantraom mani peme hung.  S√¶dstavelsen ‘om’ manifesterer sindets rummelighed og tomhed, skt.:  sunyata, som ikke  forhindrer  noget, men skaffer masser af plads til alting, s√• rummelighed og ikke-forhindrende tomhed betyder den √•benhed, som er karakteren ved  Bodhicitta. mani mantra af Trungpa RinpotjeS√¶dstavelsen mani betyder √¶delsten - en hentydning til sindets √łnske opfyldende natur - og ’pema’ betyder lotusblomst - en hentydning til  relativt Bodhicitta, venskabelig k√¶rlighed og medf√łlelse med alle andre, som opst√•r naturligt og helt af sig selv, n√•r der ikke er forhindringer for det. Der er ingen forhindringer i  Avalokiteshvara’s sind. Ligesom Bodhisatva’inden  Tara, er han eksemplet p√• denne mulighed.  Hjertesutra’en  forklarer  Avalokiteshvara’s befrielse og oplysning. Det betyder ganske enkelt, at det ogs√• er muligt for dig  - is√¶r n√•r du mediterer p√•  Avalokiteshvara og udtaler hans mantra igen og igen i en j√¶vn str√łm, som fylder sindet. S√¶dstavelsen HUNG m√• her forst√•s som udtrykket: f√¶rdig og virkeliggjort.
 Mantra’et udtrykker   Avalokiteshvara’s karakter. Bogstaverne i mantra’et har forskellige farver, sk√łnt de mangler p√• billedet. Farverne symboliserer de 6 verdener, hvor man kan inkarnere eller  genf√łdes. Hver enkelt farve bringer velsignelse til hver af disse verdener og kraft til at overvinde sin tilknytning til s√•danne eksistens former.
 L√¶s ogs√•  Shamar Rinpotje’s  artikel: Meditation om k√¶rlighed og medf√łlelse.

  Mano  (skt.):
 - se under:  manas.

  Manovidj√Īana (skt.):
 - ordret bevidsthed  (skt.:  vidj√Īana) om de mentale reaktioner  (skt.:  manas)  - bevidstheden, som tager form af det manifeste sindelag eller mentalitet og de manifeste reaktions m√łnstre i sindet, som opst√•r fra  den fjerde  skandha. Sinds-bevidstheden om sindets   indhold, hvilket vil sige tanker, f√łlelser og mentale reaktioner om sansninger  (skt.:  rupas), mentale indtryk (skt.: dj√Īeyas)  og deres fortolkning  (skt.:  vidj√Īaptis)  og de spontane mentale reaktioner ved   samskaras  i sindet. Bevidsthed som vidende proces i sindet, som omfavner sinds-bevidsthedens sanse genstande, kaldet manas og nogle gange  cittasDen  sjette sanse-bevidsthed. Manas kommer fra den fjerde skandha og lander i den femte. Manas er selv formet i en f√łr-bevidst proces i den fjerde skandha ved  caitasikascetana  og  kleshas.  Vidj√Īana, bevidsthed, antager s√• simpelthen deres form og bliver herved til  mano-vidj√Īana. Bortset fra  alayavidj√Īana, som er bevidsthed om sindets rummelighed, antager sanse-bevidsthederne altid form af deres  sanse-genstande. Indtryk fra de f√łrste 3 skandha'er og reaktion fra den fjerde pr√¶senterer sig samlet i bevidstheden og giver bevidsthederne b√•de indhold og   fortolkning. Herved manifesterer bevidsthederne sig altid i nogle bestemte former og m√łnstre, aff√łdt af de foreg√•ende 4 skandha'ers virksomhed, selvom bevidsthed som s√•dan blot er sindets klarhed og evne til viden. P√• dansk kalder vi normalt  manovidj√Īana  for forstanden, som forst√•r eller misforst√•r noget, i betydningen af √łjeblikket, hvor noget bevidst 'belyses og vides'  - og derved m√•ske erkendes korrekt eller m√•ske misforst√•s.  Manovidj√Īana er bevidstheds formen, som kan kende, erkende og genkende b√•de sindet selv og sindets indhold   (egentlig erkendelse og genkendelse af sindets  Buddhanatur   sker ved alayavidj√Īana). Desv√¶rre kan sinds-bevidstheden meget nemt misforst√• oplevelserne, is√¶r hvis der er mange fordomme p√• lager. Det er der i reglen, for der er b√•de de naturlige fordomme, som opst√•r fra skandha'ernes samspil og  forvr√¶ngning, og de yderst civiliserede fordomme, som det m√•ske har taget lang tid og mange generationer at udvikle. Det er ogs√•  manovidj√Īana, som kan h√¶ve individet over sine fordomme ved at fremelske  Bodhicitta  og tilegne sig  Buddha Dharma.  L√¶s siden:  de 5 skandha'er.   L√¶s ogs√• siden: Om opfattelsen, kapitel 2..  L√¶s endelig ogs√• siden:  Hvad er en oplevelse?
 

Click here to get to the top

  Mantra (skt.):
 trylleord. I reglen udtrykker  mantra essensen ved en  Yidam eller aktiviteten. Ved  mantra recitation fortrylles  yogi’en til forening med sin Yidam ved identifikation. Yogi’en p√•tager sig ’Buddha-aspektets v√¶rdighed’ som det kaldes.  Mantra recitationen forener sig ogs√• med yogi’ens  samadhi og
sadhana.
 Mantra kan ogs√• have form af en  b√łn p√• sanskrit.   For eksempel i Vadjrasatva’s aktivitets  mantra, som reciteres ved  ng√łndro sadhana.  Eller som det kendte  guruyoga  mantra:  Karmapa tjenno  - Karmapa hj√¶lp mig!  (se den tibetanske tekst til h√łjre.)Karmapa tjenno mantra
 Mantra anvendes i reglen ved en s√¶rlig afdeling af  sadhana, hvor alle visualiseringer er bragt p√• plads. Det g√łr det muligt for opm√¶rksomheden at h√¶fte sig ved recitationen af  mantra, mens visualisering og mening ogs√• fastholdes. 
 Effekten er fred, opm√¶rksomt tilstedev√¶r og fokus i sindet ligesom ved  shamatha meditation.
  Se ogs√• under:  dharani  og  mani  samt  abhisheka.

  Mantra-yana (skt.):
 Mantra-fart√łjet. Det fulde navn er ‘det hemmelige mantra fart√łj.’ Et andet udtryk for   Tantra  (hovedartiklen) Vadjrayana eller Diamant-fart√łjet.  Se ogs√• under:    mantra  (den foreg√•ende paragrafabhisheka  -  samaya -  samt:  yoga.

  Mara (skt.):
 navnet p√• en principiel   dj√¶vel  i  Dharma’enMara symboliserer  tilknytning og identifikation.
Mara og omrids af livshjulet, udsnit fra tangkha.
  Billedet viseret udsnit
  fra en tangkha med
  livshjulet, som
  fastholdes af Mara.

Da   Buddha Sakyamuni  indser, at tilknytning og identifikation er √•rsag til  de 3 slags sl√łr, hvorved han bliver opm√¶rksom p√• sine egne l√¶nker af uvidenhed   (skt.: avidya)lidenskab  (skt.:  klesha)  og  karma,  opgiver han al tilknytning og identitet med alle former for oplevelser. I det √łjeblik f√•r han s√• en  vision af  MaraMara har en dj√¶velsk form i visionen, som udtrykker Buddha Sakyamuni’s eget hidtidige instinkt for tilknytning og identifikation, som fremst√•r som det modsatte af Buddha’s fors√¶t om  befrielse  og  oplysning. Det er nu dette fors√¶t, som dominerer Buddha Sakyamuni’s  sind, s√• tendensen til tilknytning og identifikation kan ikke l√¶ngere virke.  Ved at modst√• og besejre  Mara, opn√•r han  befrielse fra tilknytningers og identifikationers dominans   i sindet.
  Det er kun her i  Buddha Sakyamuni’s befrielses historie, at  Mara  optr√¶der som vision. I  Sutra  og  Abhidharma  optr√¶der  Mara kun som  begrebet og symbolet for tilknytning og identifikation. I   Sutra  og  Abhidharma repr√¶senterer  Mara   avidya - uvidenhedens  samskara   - tilknytning og identifikation som en skjult og uimodst√•elig vane eller instinkt, som konstant overv√¶lder den enkelte med sit selvbedrag, skt.:  ahamkara, og misforst√•else, skt.:  moha  (se ogs√• under:  Rahu).
  Man h√łrer ogs√• om, at  Mara bebor en af de 32 gudeverdener i Kamaloka  (se under:  Triloka). Det kender jeg dog ikke noget til.   Mara’s betydning i  Dharma’en er, at han optr√¶der som en vision for  Buddha Sakyamuni. Som f√łlge af visionen bliver  Mara herp√• et begreb og symbol i  Sutra  og  Abhidharma.
 Mara ses afbildet som den dj√¶vel, som fastholder  livshjulet  p√• siden:  √Örsagsk√¶den, fordi det er tilknytning, som bevirker genf√łdsel i det uendelige i de 6 verdener.
 Visse steder omtales 4 forskellige  Maras:
1)   gudernes s√łnner  Mara. Det vil sige tilknytning
       til vores mentale projektioner, skt.:  asravas.
2)  d√łdens  Mara. det vil sige tilknytning til f√łdsel
       og d√łd.
3)  forureningens  Mara. Det vil sige tilknytning
       til  klesha’erne,  de lidenskabelige f√łlelser
4)  skandha’ernes  Mara. Det vil sige tilknytning
       til, hvad vi oplever, hvilket er de 5  skandha’er.
Bem√¶rk, at tilknytning betyder 3 ting: at lade sig forf√łre af tiltr√¶kning, afsky eller ligegyldighed, hvorved man kommer til at identificere sig med beg√¶r, vrede eller ikke-indlevende ligegyldighed, som igen bevirker st√¶rk tilknytning og identitet,  for√•rsaget og betinget af disse 4  Maras. Alle former for  Mara  overvindes ved  indsigt, skt.:  vidya.
  L√¶s ogs√• om:  de 4 fejl.

  Mara’s 5 pile:
 denne  dj√¶vel skyder sine pile mod enhver, som er optaget af:
1)   stolthed
2)  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed
3)  misforst√•et opfattelse for eksempel en anskuelse
      uden forst√•else for  karma  og  genf√łdsel
4)  glemsomhed
5)  forstyrrelse ved de  8 verdslige dharma’er.
   - hvorved s√•danne personer  tilknytter sig  disse tilstande, skt.:  caitasikas. Det betyder selvf√łlgelig, at vi alle ikke blot er m√•l for  Mara’s 5 pile, men ogs√• konstant rammes og lider under det.  Mara’s pile  symboliserer, hvad vi ellers vil betegne som vores egen tilknytning. Symbolet viser, at tilknytning er noget, som man bliver ramt af  - og ikke noget, som man er. Kun  Bodhisatva’er  p√• de h√łjeste trin, skt.:  bhumis, og  Buddha’er er frie for alt dette.
 L√¶s om dj√¶velen   Mara  i den forrige paragraf. L√¶s ogs√• om:  kleshas  -  og om:  Rahu.

  Marga (skt.):
 vej, sti eller spor. Hentyder til udviklingen gennem livet under tr√¶ning som i udtrykket  Bodhi-marga,  vejen til oplysningen.

  Marpa (tib.):
 1012 – 1097 EVT.  Mahamudra  Mahamudra mesteren og overs√¶tteren Marpa, statuen er lavet af den tiende Karmapa.mesteren, som var elev af  Naropa  og  Maitripa, og som var  Lama  for  Milarepa. Marpa kaldes for overs√¶tteren, tib.: lotsawa, fordi han bragte ikke blot  Mahamudra til Tibet, men ogs√• diverse  Tantra'er  og sj√¶ldne  Dharma  b√łger.
Billedet viser en Marpa statue fra Rumtek Kloster, lavet af den 10. Karmapa.

  Maudgalyana  (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni's  hovedelever.

  Maya (skt.):
 illusion, eller  forvr√¶nget og  misforst√•et opfattelse af There is a bear in the air. Fotograf ukendt.virkeligheden, hvor det umiddelbart opfattede misforst√•s som den egentlige virkelighed uden forst√•else for  - eller  indsigt  i -  sindets  essensl√łshed  og  virkem√•de  (de 5  skandha’er),  som b√•de er basis for enhver opfattelse og det, som frembringer dem, b√•de misforst√•else eller forvr√¶nget opfattelse og gyldig erkendelse  (skt.:  pramana).

  Meditations st√łtte:
  - et alter med ofringer, en  Buddha  statue, et helligt billede kan v√¶re typiske 'meditations st√łtter'. Indenfor  Sutra  og  Tantra  vil ofte fysiske 
Mandala'er, bestr√łet med symbolske genstande fungere som 'meditations st√łtte'.

Click here to get to the top

  Meru (skt.):
 kaldes ogs√• Sumeru - et mytisk bjerg midt i verden.  Nogle mennesker spekulerer, at  Meru Bjerget er symbolsk for kernen i vores galakse. Det er helt misvisende synkretisme. Myten om bjerget  Meru skal ikke forst√•s bogstaveligt, men som en  mytologisk  geografi over, hvorledes de sansende v√¶sner lever i meget forskellige og adskildte milj√łer.  Kosmologi  systemet hedder  chakravala  p√• sanskrit. Se ogs√• under   Triloka.
Kailash bjerget i det vestlige Tibet.

 I folketroen -  b√•de i Indien og   Tibet  - menes bjerget Kailash  i det Vestlige  Tibet  (se biledet)  at v√¶re  Meru Bjerget. Nogle hindu’er mener, at guden Shiva bor p√• toppen af Kailash. Derfor valfarter mange indere hertil. Tibetansk folklore mener, at  Chakrasamvara  (tib.: Khorlo Demtjog,  en   Tantra  Yidam)  bor deroppe. Der er dog meget koldt, og luften er s√¶rdeles tynd p√• Kailash’s tinde, s√• der bor ikke nogen p√• toppen, sk√łnt der midlertidigt er tibetanske eneboere og pilgrimme i klippehuler p√• bjergets sider, samt det h√¶ndelige bes√łg af halvn√łgne indiske sadhu’er, som bes√łger guden Shiva uden tilsyneladende at fryse   (i f√łlge min ven, Chamdo Lama, som ofte har v√¶ret p√• bjerget som rejsef√łrer).

  Mesterl√¶ren:
 der er et b√•nd af  samaya mellem  Lama’en, l√¶rlingene og de udl√¶rte svende, som skaber hierarki og en √•ndelig familie, hvor man g√łr, hvad far og mor siger. Indenfor  Tantra er dette forhold en beskyttelses foranstaltning for elevernes sikkerhed og sundhed, fordi der er en vis risiko ved at dyrke Tantra. Det kan g√łres forkert, og s√• udebliver ikke blot det √łnskede resultat, men noget usundt og nogen gange vanvittigt udfolder sig i stedet. N√•r man dyrker Tantra skal man derfor g√łre som Lama siger og ikke opfinde sin egen vej.
 Indenfor Sutra  sadhana fungerer Lama’en som en ‘√•ndelig ven’ - sanskrit:  kalyanamitra, hvilket vil sige som r√•dgiver, tr√¶ner eller coach, fordi der ikke er noget farligt med Sutra klasse praksis.

  Milerepa (tib.): Milarepa tangkha fra Dhagpo Kagy√ľ Ling i Frankrig.
 1052 – 1135 EVT.  Mahamudra  mesteren og den store  yogi. Milarepa var elev af  Marpa  og  Lama  for  GampopaMilarepa blev bedraget af sin onkel og tante og holdt i fattigdom af dem i sin barndom. Som ung mand blev han troldmand og pr√łvede som s√•dan at sl√• sine undertrykkere ihjel med sort magi. De overlevede imidlertid, men mange andre uskyldige blev dr√¶bt og  Milarepa  var derp√• i krise og landflygtighed. Han inds√• den d√•rlige  karma  ved sine onde handlinger og s√łgte instruktion i  Dharma hos Marpa. Marpa lod ham gennemg√• mange ber√łmte anstrengelser for at skaffe ham af med sine  forhindringer.  Milarepa  levede resten af sit liv som yogi h√łjt oppe i bjergene n√¶r bjerget Everest  (p√• nordsiden) samt flere andre lokaliteter, blandt andet i Helambhu, Nepal.  Han var fattig hele sit liv og desuden asket, efter han forlod Marpa. Han siges at v√¶re blevet helt gr√łn i huden, fordi han kun spiste br√¶nden√¶lder i lang tid  (der var ikke andet at spise). Sandsynligvis var han dog nok blot bl√• i huden, fordi han rendte n√łgen og halvn√łgen rundt  i  stor h√łjde og kulde, som er typisk for bjergene  i  Tibet.
 P√• billedet herunder ses udsigten fra Milarepa’s hule, da han boede i ‘Medicin dalen’.
Milarepaland: Everestpanorama, udsigt fra Milarepa's hule.

  Mindfulness:
 se under:  smriti.

  Modgift:
 l√¶s artiklen:  Modgift.

  Modvilje:
 (skt.:  vyapada)  for eksempel som vrede, misundelse, gr√•dighed og basal  afsky. Basal afsky kan opst√• spontant i  den anden skandha,, men ellers opst√•r modvilje fra  samskaras.

  Moha (skt.):
 tib.: timug  [gti mug], betyder  forvr√¶ngning, bedrag, selvbedrag, vildfarelse, vrangforestilling, illusion eller misforst√•else.  Moha er ukorrekt og ugyldig fortolkning af virkeligheden, is√¶r i en eksistetiel betydning   (mods√¶tningen: gyldig erkendelse  hedder [skt.:] pramana), men ogs√• hvad ang√•r direkte erfaring  (skt.  pratyaksha). Hvor  avidya, ubevidsthed og uvidenhed, er  kvaliteten ved denne tilstand, er   moha karakterenMoha og begrebet  avidya bruges begge om den grundl√¶ggende lidenskab  (skt.: klesha),  som fastholder,  identificerer sig med  og lider under  Selvets illusion  -  (skt.:  anatman).
  Det at indbilde sig noget, kaldes for   (skt.:) Rahu, mens tilstanden er  moha. Derfor findes ogs√• overs√¶ttelsen: form√łrkelse for b√•de Rahu og  moha.
  L√¶s mere om lidenskabelig forvirring under:  klesha. L√¶s ogs√• om:   ahaŠĻÉkńĀra, indbildt identitet.
.

  Mudita  (skt.):
 sympatisk gl√¶de, medleven og deltagelse. Det at gl√¶de sig over andres  lykke og resultater p√• deres vegne uden tanke p√• ens egen situation med hensyn til lykke og succes. Mudita er det modsatte af misundelse  (se under:  klesha), og fungerer som den perfekte  modgift  til misundelsens giftighed, som ellers instinktivt vil tilstr√¶be at √łdel√¶gge det for disse lykkelige mennesker, fordi misundelsen  - i sit begreb og sin fordom  -  ikke  er spor glad for, at andre lykkes, hvor man ikke selv har succes.
  Mudita er imidlertid et meget st√¶rkt medf√łdt socialt instinkt, som mange mennesker ikke har spor vanskeligheder med at benytte sig af, for eksempel ved helte dyrkelse, hvor helten netop besidder kvaliteter, som man selv mangler. Den sympatiske gl√¶de er ofte ogs√• en del af familiernes kultur, og p√•sk√łnnes ofte af samfundet. Mudita hj√¶lper med til at opdage og genkende den alt-udf√łrende-visdom, som ligger hengemt og skjuler sig i selve lidenskabens intuitive karakter   (se under:  dj√Īana, visdomsind).
 L√¶s ogs√• artiklen:  De 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder.

Click here to get to the top
 

  Mudra (skt.):
 tib.: tjakgya, betyder et segl  og en forseglning.  Som hovedregel er det erkendelsen af  Buddhanaturen, som forsegles i nu’et eller det  bevidste √łjeblik. S√•dan set er foruds√¶tningen for  mudra s√•ledes, at du har en s√•dan erkendelse. Mudra, fra forsiden p√• Trungpa Rinpotje's bog.
Billedet viser ‘en instruks mudra’ fra forsiden p√• Trungpa Rinpotje’s bog ‘Mudra.’ Den h√łjre h√•nd viser ‘Dharmahjulet’ - den venstre ‘livshjulet.’
Indenfor  Tantra leger man sig imidlertid til erkendelsen, s√• du kan p√• den m√•de godt udf√łre  mudra, selvom du er en uvidende stakkel. Man kan oven i k√łbet sige, at mudra netop er designet til uvidende stakler som os. Der er flere betydninger af mudra:
 1)  Symbolske sprog eller udtryk med kroppen

      ved dans og fagter med hele kroppen eller blot h√¶nderne, hvor is√¶r fingertegn og h√¶ndernes bev√¶gelser symbolsk fort√¶ller handlingen i Tantra  ritualer, hvortil der altid h√łrer mangfoldige  mudra’er, som nogle gange udf√łres med rituelle genstande i h√¶nderne f. eks. med  vadjra  og  gantha. Ved disse dansende  mudra’er  nedbrydes den illusoriske konventionelle virkelighed og sindets egen egentlige virkelighed  forsegles   i  bevidsthedens √łjeblik   hos ritual-ud√łveren p√• samme m√•de som med  mantra. S√•  mudra i denne betydning underst√łtter opm√¶rksomhedens fokus i Tantra  sadhana.
 2)  Hver af de 4  Tantra klasser kan udf√łres som

       forskellige  mudra’er i betydningen p√• flere m√•der, f. eks. ved handling,   karma-mudra = tantra-erotik   - ved  visdomsinddj√Īana-mudra = med visualiseret ledsager   - eller ved sindet selv,  maha-mudra = uden ledsager eller anden  meditations st√łtte. Der er flere klassificeringer med endnu flere  mudra’er beskrevet i  Tantra’erne.
 3)  Den kvindelige deltager i  Tantra-erotik
       kaldes  Mudra’en.
 4) Mudra, bog af Ch√∂gyam Trungpa,

       Shambhala Publications, Boston 1972 - ISBN 0-87773-051-2. Trungpa Rinpotje kalder sin bog for et ’Vajra statement.’ Bogen er en digt samling samt et par oversatte digte fra Jigme Lingpa og Patrul Rinpotje i kategorien  essens instruktioner.
   L√¶s ogs√• om meditations-systemet:  Mahamudra. Det er noget andet end  mudra  klassificeringen i 
Tantra. 

  Mula-sarvastivada (skt.):
 en  Hinayana  skole, som er en afgrening fra  Sarvastivada  traditionen.   Mulasarvastivada  Vinaya  f√łlges af praktisk taget alle   Dharma  skoler i det nordlige Asien, mens man i Syd f√łlger  Theravada. I alle de tibetanske Dharma skoler f√łlger man  Mula-sarvastivada’s  Vinaya.  Mulasarvastivada Vinaya  er meget omfattende sammenlignet med de √łvrige 17 traditioner fra Oldtiden. Transmissionen stammer fra  RahulaBuddha Sakyamuni’s s√łn. Du bedes bem√¶rke, at  Mulasarvastivada b√•de som  Vinaya  og  Abhidharma er af  Hinayana klassen. Det har aldrig voldt problemer for de mange  Mahayana  traditioner, som inkorporerede  Mulasarvastivada.  Faktisk giver  Mahayana  ikke mening uden  Hinayana, og Hinayana alene mangler dybest set  Mahayana, eller i hvert fald  pradj√Īaparamita.  Denne skelnen skyldes, at der fokuseres p√• forskellige emner. Essensen af Hinayana er  Selvets illusion,  mens  Mahayana’s er  Bodhicitta.

 Mula-vidj√Īana (skt.):
  - se under:  vidj√Īana.

  Mundtlige transmission:
  1)  en fortolkning af ordet  Kadjy. I en anden
       fortolkning st√•r 'kadjy' for en forkortelse af udtrykket: 'de 4 hemmelige transmissioner' - nemlig arven fra  Tilopa.
  2)  m√•den hvorp√• √¶gte transmission foreg√•r.
             Se ogs√• under:  transmission.

  M√łnlam  (tib.):
 betyder 'gode √łnsker'  underforst√•et  'for andre', og er ogs√• betegnelsen for en type  Mahayana   b√łnner, kaldet '√łnskeb√łnner', som typisk afslutter et  Pudja  ritual eller en  sadhana. Det er den sympatiske gl√¶de, skt.:  mudita, som man manifesterer med  m√łnlam b√łnner ved at  tilegne   gavnen  ved sadhana’en, som man lige har udf√łrt, til alle  sansende v√¶sners  befrielse, i stedet for at beholde denne gavn for kun sig selv. Ved at benytte sig af b√łn, som handler om de to slags gavn, bliver holdningen til b√•de  en vane og et handlings m√łnster. Derfor anses recitation af  Samanthabhadra’s m√łnlamkongen af √łnskeb√łnner, som s√¶rdeles gavnlig.  Karmapa’s hjemmeside skriver om Kadjy M√łnlam traditionen:
 “Det tibetanske ord 'm√łnlam' kan overs√¶ttes med 'bestr√¶be vejen.' Mange s√•danne hensigts b√łnner reciteres under Kadjy M√łnlam. Hovedb√łnnen kendes som Konge √ėnskeb√łnnen eller Samantrabhadra's √ėnskeb√łn. Den stammer fra en stor  Sutra samling, som er bevaret i  Kandjur (den ene store buddhistiske bog samling  i Tibet, som b√•de best√•r af   Vinaya, Sutra  og  Tantra - den anden bog samling er  Tendjur, som b√•de best√•r af  Shastras og  Abhidharma).”
 “Konge √ėnskeb√łnnen drejer sig om det yderst medmenneske-venlige √łnske om at opn√• befrielse og  oplysning  for at kunne hj√¶lpe alle andre 
sansende v√¶sner til ogs√• at opn√• befrielsen. N√•r hele forsamlingen af Kadjy M√łnlam deltagere reciterer b√łnnen sammen, bliver b√łnnens kraft mangedobblet. S√• denne handling i b√łn vil bidrage til udviklingen af velf√¶rd og spiritualitet hos alle sansende v√¶sner og bidrage til, at de kan n√• Oplysningen.”
 Man kunne tilf√łje, at denne hensigt og bestr√¶belse p√• at virkeligg√łre   Bodhicitta, vil mangedoble din egen samling af dyder, skt.  punya, og denne samling vil sammen med samlingen af  erfaring fra din egen  indsigt, skt.  pradj√Īa, f√łre til din egen  befrielse og  oplysning.  S√• mens du ud√łver og bevirker um√•delig  gavn for andre, f√•r du selv um√•delig gavn ved din egen medf√łdte  Buddhanatur, som du ikke kan undg√• at  genkende i en s√•dan sammenh√¶ng af opdagelse, erkendelse og storartet Bodhicitta  hensigt.
 Karmapa skrev om tilegnelse den 13. august 2018 p√• hans hjemmeside:
“Lige s√• snart vi er kommet i gang med en s√¶rdeles god og stabil [praksis med]  √łnsker og tilegnelse  [m√łnlam], s√• vil hver eneste handling og hver eneste tanke, som vi samler p√•, blive til noget positivt  [gavnligtog en praksis [sadhana]. Ligegyldigt om vi g√•r omkring, taler sammen, sidder ned eller sover  - vil alt blive gl√¶deligt og alting pr√¶get af dyder  [punyas]. Derfor er det vigtigt, at kende til at lave  [gode]  √łnsker og vide, hvordan man tilegner  [sine egne kvaliteter og  erfaringer til alle andres  befrielse  og  oplysning].”

 

Click here to get to the top

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

M

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

 

 

 

 

M

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk