Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

O

 

 

  Objektivitet:
 xxx

  Odantapuri [Mahavihara] (skt.):
 - ogs√• kendt som Udantapuri - er navnet p√• kloster universitetet stik syd for Patna i Bihar, det √łstlige Indien, ikke langt fra Nalanda
Ruinerne af Odantapuri Mahavihara.    Billedet viser
     kloster ruinerne.

Odantapuri var en del af et regul√¶rt netv√¶rk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), men man kunne ogs√• uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange ber√łmte   pandit’ter underviste skiftevis p√• disse klostre. De andre kloster universiteter var:
NalandaVikramashilaJagaddalaSomapura.
Odantapuri  blev √łdelagt i 1193 ved samme lejlighed som Nalanda af den tyrkiske invasionsh√¶r fra Sultanatet i Delhi.

  Oddiyana (skt.):
 tib.: Ogyen eller Urgyen  [urgyan eller orgyan],  dakiniernes land i √©n betydning.  Guru Rinpotje’s rene
Oddiyana.
land eller paradis. I en lidt anden forstand er det et gammelt kongerige i Swat dalen i Pakistan  (Pakistans Svejts), hvorfra  Guru Rinpotje  (skt.: Padmasambhava)  og  Mahasiddha Indrabhuti  stammer. Kongeriget var i Oldtiden ogs√• kendt under navnet Kapila.
  I visse tidlige  Tantra’er omtales  Oddiyana  som et sted i N√ė Bengalen eller Orissa  (skt.: OŠłćiviŇõa). Mange  Tantra’er har deres oprindelse i  Oddiyana.
  I f√łlge beretningerne om  de 84 Mahasiddha’er, bestod   Oddiyana  af to fyrsted√łmmer, hvor det ene hed  Shambola, muligvis det legendariske  Shambhala. Det var dette fyrsted√łmme, som  kong Indrabhuti den store  herskede over. Imidlertid var Shambhala et meget stort kongerige i f√łlge  Kalachakra Tantra med en ganske stor befolkning. Nu er overdrivelser ret almindeligt om disse legendariske lande, s√• Shambola kunne da v√¶re Shambhala. S√• er sp√łrgsm√•let blot, hvor  Oddiyana  egentlig l√• henne - eller om der fandtes flere kongeriger med dette navn
   De fleste l√¶rde mener, at det l√• i det nordlige nuv√¶rende Pakistan omkring Swat dalen.  Et nabo distrikt til Swat hedder: Shangla. Det kunne jo svare til Shambola. Omr√•det kaldes for ‘Pakistans Svejts’ p√• grund af landskabernes sk√łnhed.  De to kinesiske  pandit’ter  Fashien og  Huangtsang omtaler begge deres bes√łg i  Oddiyana  som identisk med Swat.
   Oddiyana kunne dog have ligget flere andre steder i Centralasien. Hvis for eksempel Shambola virkelig er identisk med Shambhala, kunne Fergana dalen i det nuv√¶rende Tadjikistan, Uzbekistan og Kirgisien v√¶re en kandidat, fordi det er en relativ stor  rund dal, omgivet af bjerge til alle sider. S√•dan beskrives Shambhala i hvert fald, sk√łnt igen kunne der ikke have boet s√¶rlig mange mennesker her.
  Centralasien blev for det meste buddhistisk i tiden efter Kejser Ashoka omkring √•r 300 FVT. Omr√•det forblev buddhistisk indtil   Dharma’en  gradvist forsvinder, efter arabernes erobring af omr√•det omkring √•r 700 EVT. Hvis Oddiyana l√• i Swat dalen, m√• landet have v√¶ret underlagt  kongeriget  Gandhara, i hvert fald i perioder. Araberne erobrede aldrig Swat. Det gjorde nogle muslimske tyrkere til geng√¶ld omkring √•r 1000, og de slog h√•rdt ned p√• Dharma’en i landet, s√• den forsvandt hurtigt herfra.
   Der var engang et land omkring Samarkand, som hed Sogdhiana. Hele  Tripitaka  blev oversat til sogdhian sproget, sk√łnt de fleste sogdhianere dyrkede parser religionen. Sogdhianerne kom til at dominere ‘silkeruten’ fra Kina til Samarkand fra lidt f√łr vores tidsregning til efter √•r 1000. Bortset fra at dette fra Indien fjerne land kunne v√¶re kandidat til  [S]oddiyana, kunne deres kultur v√¶re oprindelsen til  B√∂npo religionen i  Tibet. B√•de landet, folket og kulturen forsvandt for sm√• 1000 √•r siden og blev assimileret i det tyrkisk talende Tadjik folk, som stadig befolker regionen.
   Tilsyneladende var der flere steder med navnet Oddiyana  i Oldtidens Indien. ‘Odyana’ p√• sanskrit betyder en ‘kongelig have’ eller ‘park’. Guru Rinpotje kom tilsyneladende fra Swat, mens  Tilopa  sandsynligvis fik  transmission  i Orissa. Sogdhiana og Ferghana som  Oddiyana  er spekulation.

  Ondskab:
 al ondskab er relativ og skyldes i grunden  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket f√łles eller opleves som forvirring om, hvad der er rigtigt, godt og vigtigt. Fordi avidya frembringer  dualismen, opst√•r de andre  klesha'er, som med deres iboende begreb om  gavn  for sig selv  - ogs√• gerne p√• andres bekostning -  n√¶rmest inviterer til  ondskab mod andre. Heldigvis har vi ogs√• sociale instinkter og bevidst tilegnet   etik, som d√¶mper og relativiserer det indre emotionelle tryk med sit instinktive   begreb om egen interesse, dominans og misundelse. Og endnu bedre, har vi et medf√łdt  Bodhicitta, et meget socialt instinkt og  sindets iboende evne til k√¶rlig velvilje, skt.:  maitri, og medf√łlelse, skt.:  karuna. Din etik har p√• denne m√•de et naturligt grundlag med et meget stort potentiale til de to slags  gavn.
 De fleste mennesker regulerer trafikken med en  -  for dem selv √•benbar, eller ogs√• till√¶rt -  etik  (skt.:  shila) i mere eller mindre grad. Kun  Bodhisatva'er  p√• syvende  bhumi er sikre p√• at v√¶re helt fri, ogs√• fra utilsigtet og uoverlagt  ondskab, fordi de har den us√¶dvanlige evne (skt.:  siddhi)  til at forudse  skade  virkninger. Imidlertid kan selv en helgen bringes i forlegenhed ved omfanget af idioti, som nogle er vant til.  Som da nogle munke spurgte  Buddha Sakyamuni , hvad de skulle g√łre, n√•r de blev grebne af beg√¶r ved synet af smukke kvinder. Munke lever jo i c√łlibat, s√• de havde et problem her.   Buddha Sakyamuni gav s√• munkene instruktion om, hvorledes de kunne l√¶re at give slip p√•  tilknytning  og  identifikation med deres egne kroppe og de smukke kvinders kroppe ved at p√•vise kroppens utiltr√¶kkende indhold af diverse substanser, som ikke er spor tiltr√¶kkende, n√•r man oplever dem p√• n√¶rt hold. Alts√• blod, pus, pis og lort og s√• videre. Hvad der nu befinder sig under huden. Det fik nogle munke til at afsky kroppen og et par andre til at sl√• sig selv ihjel. Buddha m√•tte da skynde sig at p√•pege, at instruktionen var for folk med meget stor tilknytning og beg√¶r til deres egen krop eller til en andens. Det er ikke genvejen til  Nirvana.  Det er en form for modgift, som kun giver mening, n√•r der ogs√• er en forgiftning. N√•r gift anfaldet er overst√•et, skal du heller ikke l√¶ngere tage modgiften. Det var indlysende for Buddha Sakyamuni, men disse munke var m√•ske tidligere blevet bel√¶rt af  ajivika asketer eller andre gnostiske anskuelser, hvor kroppen ikke ses som et  fart√łj, men som en  dj√¶velsk bes√¶ttelse. Kort sagt: utilsigtet skade kan ikke altid undg√•s.
 Omfanget af tendenser  (skt.:  samskaras)  til s√•vel  ondskab som positive  tendenser  (skt.: samskaras)  til medmenneskelighed og h√łj etik, afg√łres i reglen af  karma, men kan liges√• godt afg√łres  af pludseligt opst√•et eller bevidst overlagt og fremelsket  Bodhictta (ved  lodjung   tr√¶ning eller p√• grund af  indsigt).
 N√•r b√•de din egen og andres  ondsindethed har forvoldt skade, plantes samtidigt usunde karma fr√ł, skt.:  bidjas, i dit  sind, som vil v√¶kkes i fremtidige lignende situationer sammen med dine √łvrige erfaringer (samskaras). Det er en vigtig pointe i  Buddhadharma, at du ikke b√łr skade noget  sansende v√¶sen – eller noget milj√ł. Fordi karma p√• denne m√•de vil forhindre  befrielse  og  oplysning. S√• ondsindethed og  ondskab er karma problemer. Men b√•de ond holdning og ond handling, som sigter p√• at skade, er i sin natur relativ, skt.:  samvriti, og handler s√•ledes om forhold. En absolut ondskab giver ingen mening.
 Den afg√łrende modgift mod  ondskab er derfor l√¶ren om  ahimsa, at tr√¶ne i ikke-vold og ikke-skade. Og denne kunst handler om at fremme den sunde, skt.:  kushala, karma og stoppe den usunde.
 Indenfor  Hinayana s√¶tter du ind ved ahimsa, s√• du i dine handlinger ikke skader nogen, selvom de m√•ske er ret irriterende. Ved at mestre de fire  dhyanas, bliver det ogs√• nemt at dyrke ahimsa. Indenfor  Mahayana l√¶gges v√¶gten p√• holdningen, fordi den styrer handlingerne. S√• her sk√¶rer du igennem alt ligesom Bodhisatva’en  Mandjusri, og fremelsker Bodhicitta, fordi s√• er der ikke plads til  ondskab.
 I krig, politik og slagsm√•l er ondskab et st√łrre problem, end de involverede vil indr√łmme. Derfor er der mange, som l√¶rer kampsport, for at undg√• at blive ond i kamp.
 En anden tilgang er at dyrke t√•lmod, skt.:  kshanti, p√• den kloge m√•de, som forst√•r at t√•lmod handler om at mods√¶tte sig  ondskab, b√•de sin egen og de andres  ondskab.
 Det er i forl√¶ngelse af alle disse punkter, at du kan lave  lodjung tr√¶ning. De 7 discipliner i lodjung er meget effektive modgifte mod  ondskab og form√•r at forvandle en ugunstig situation til sund karma og gunstige eller gode omst√¶ndigheder for udvikling af medmenneskelige kvaliteter eller dyder, skt.:  punyas.
 L√¶s videre om:  lodjung.

  Ontologi:
 bevis for et v√¶sen  - i reglen Guds v√¶sen. I alle  Buddha Dharma’ens mange skoler  g√•r man meget op i, at forklare ethvert frav√¶r af et egentligt v√¶sen ved b√•de verden og sindet. Alt kan kort sagt reduceres til  de 5 skandha’er,  som kun eksisterer momentant, skt.:  kŠĻ£aŠĻáekŠĻ£aŠĻáńĀ, i det  bevidste √łjeblik. Denne opfattelse i   Dharma’en findes i et negativt udtryk , ved at der mangler essens eller et egentligt v√¶sen, hvilket kaldes   essensl√łshed. Det positive udtryk findes i form af begrebet:   sunyata, som beskriver essensl√łshedens kvalitet af √•benhed og   uforhindrende  rummelighed. Buddha’s L√¶re modbeviser s√•ledes enhver  ontologi. Samtidigt advarer Buddha’s Dharma mod tendensen til at pr√łve p√• at lokalisere et egentligt v√¶sen, hvor der faktisk netop ikke er noget som helst. Mange opfatter   sunyata   som   sindets v√¶sen, men tomhedsnaturen er sindets  karakter. Sindet har ikke noget v√¶sen. Det har netop  ikke  noget v√¶sen. Hvor der burde v√¶re et v√¶sen, observeres blot sindets rummelighed og klarhed.
 Til geng√¶ld kan vi godt kalde  denne rummelighed og klarhed for v√¶sentlige kvaliteter, nemlig ved at de netop  ikke har et egentligt v√¶sen, samt at de slet ikke mangler et s√•dant v√¶sen. Det er blot vores almindelige og helt normale  dualisme, som bevirker, at vi forventer et v√¶sen. Hvis der faktisk eksisterede et s√•dant egentligt v√¶sen ved  sindet, s√• m√• vi forvente rent logisk, at dette v√¶sen omslutter sig selv i absolut grad, n√•r det skal kunne eksistere uafh√¶ngigt af  √•rsager og betingelser. I s√• fald ville der ikke blive plads til  oplevelserne. For at  oplevelserne kan opst√•, m√• sindet netop v√¶re uforhindrende og tomt, skt.:  sunya, i sig selv, for at kunne skaffe plads til oplevelserne i al deres forskellighed. Sk√łnt tomheden i sig selv ikke er noget, er det faktisk betingelsen for, at netop 'noget' kan udfolde sig i sindets rum og klarhed. Hvis vi for eksempel har en krukke fuld af mel, nytter det ikke noget at ville opbevare vand i krukken. Den er allerede fuld af  'noget.' For at vi kan benytte krukken som beholder til vores form√•l  – vand eller andre oplevelser –  m√• den f√łrst v√¶re tom. Bem√¶rk venligst, at selvom beholderen, skt.:  alaya, ikke er noget et eller andet, s√• form√•r den stadigv√¶k at indeholde alle dine oplevelser og give dem klarhed, hvorved deres forskelligartethed kan  kendes, eller med et andet ord: bevidsthed, skt.:  vidj√Īana, som er betingelsen for, at vi kan genkende sindets klarhed. Vi ender s√•ledes med en uberegnelig st√łrrelse, sindets beholder natur og klarhed, som betegnes  Buddhanaturen. Vi kan ikke beregne, m√•le eller veje denne st√łrrelse, fordi den er basis for al m√•len, vejen og beregning.
 Husk ogs√• p√•, at det vi kalder sindet, er en oplevelse, som opfattes af bevidsthederne. Derfor siger de tidlige Buddhadharma traditioner, at den helt afg√łrende st√łrrelse ikke er sindet, men det bevidste √łjeblik. Kun det bevidste √łjeblik kan virkeligt siges at eksistere, men det er overst√•et lige s√• snart det opst√•r, for at give plads til det n√¶ste bevidste √łjeblik. S√• ud over den flygtige bevidsthed, som egentlig ikke kan siges at v√¶re en ting eller oplevelse, fordi bevidsthed er det, som ting opleves ved hj√¶lp af, og fordi bevidstheden ligesom 't√¶nder og slukker' hele  tiden – s√• ender vi selvf√łlgelig med at sp√łrge, hvilken st√łrrelse  opleveren eller observat√łren er.
 Alts√•, oplevelserne opst√•r kun, n√•r der er sanse genstande, sanseevner, skandha’er, herunder bevidsthed –  og nogen til at opleve det hele. Det forekom derfor naturligt i Oldtidens Indien at postulere et  transcendent Selv, skt.:  atman, som fra en anden dimension s√• at sige, oplever oplevelserne. Det kunne jo v√¶re en gyldig  ontologisk st√łrrelse if√łlge  vedanta filosofien. Det synes for eksempel S√łren Kierkegaard ogs√• at mene. Denne antagelse blev gentaget af filosoffen Jean Paul Sartre med 'bevidstheden' angivet som transcendent i stedet for et 'Selv.' Imidlertid svarer disse spekulationer ikke til det, som man faktisk erfarer. Som beskrevet i artiklen:  Om opfattelsen 3, er det praktisk umuligt at observere sig selv som observat√łr. For hvis Selvet eller opleveren blev til en oplevelse og  erfaring, s√• m√•tte en anden oplever eller observat√łr eksistere, som kunne foretage denne iagttagelse. I vores egen erfaring, er der kun √©n oplever af oplevelserne. S√• selvom det giver mening at tale om en oplever, s√• skyldes det, at en oplevelse kr√¶ver en oplever, ligesom en oplever ikke giver mening uden oplevelser. Men s√• taler vi om et forhold –  og ikke om et  ontologisk transcendent v√¶sen.
 S√•ledes giver det mening, at bruge betegnelsen oplever i en relativ, skt.:  samvriti, betydning, mens forestillingen om et transcendent Selv er netop det:  en forestilling, en tanke eller en ide –  alts√• en  samskara. Imidlertid er essensen af dig selv ikke en 'tanke'  – det giver faktisk 'sig selv.' I stedet er Buddhanaturen som basis mystisk og uforklarlig. Det kan vi godt fastsl√•, selvom der ikke er noget v√¶sen eller egentlig egennatur, skt.:  svabhava.
  Man finder derfor det lidt paradoksale begreb i Buddha’s Dharma: essensl√łsheden har p√• en m√•de en essens. Sindets essens er sunyata, som imidlertid selv mangler essens. Eller det samme sagt p√• en anden m√•de, som forklaret ovenfor: sindets essensl√łshed er sunyata, sindets karakter og kvalitet ved uforhindrede √•benhed, rummelighed og klarhed.  Netop fordi sindet ikke har noget egentligt v√¶sen, kan de mangfoldige oplevelser af enhver slags udfolde sig med al deres  samsara. Netop fordi der ikke er noget egentligt v√¶sen, er  Nirvana muligt.  Se ogs√• under:  transcendens.  Samt under:  dualisme.

  Opfattelse:
1)  det at opfatte, se under:  samdj√Īa.
2) den heraf opst√•ede opfattelse: se under:  dj√Īeya;
      samt under:  vidj√Īapti.
3) opfattelse som det at have en mening eller et
     synspunkt om noget: l√¶s artiklerne:  Om opfattelsen,  1 - 5, som omhandler buddhistisk anskuelse, filosofi og psykologi.

  Ophidset Buddha-aspekt (skt.):
 se under:  Dharmapala.

Click here to get to the top

  Oplevelse:
 skt.: anubhu  - tib.: yo√Īgwa  [myo√Ī ba],  at opleve: anubhava
  1)  basis: en oplevelse baserer sig p√•  alaya
        sindets rummelighed,  og p√• sindets  klarhed, dets evne til viden, som er samtidigt med rummeligheden  (l√¶s om emnet p√• siden : Om opfattelsen 1).
  2)  tilblivelse:  n√•r sindet forstyrres af sansning
        (skt.:  sparsa)  i den f√łrste  skandha, som n√•r en regndr√•be falder i en s√ł,  folder de f√łlgende  4   skandha'er  sig ud som ringe i vandet.
  3) omfang: oplevelser er alt, hvad  sindet  sanser,
        bem√¶rker og reagerer p√•, bevidst eller ubevidst, for hvis der er noget, som vi ikke oplever, kender vi slet ikke til det. Bortset fra som  teori,  m√•ske, en fort√¶lling eller en erindring.
  4)   manifestation: verden er en oplevelse,
         kroppen er en oplevelse,  al slags bev√¶gelse  (skt.:  vayu)  og sind  (skt.:  citta)  er ogs√• oplevelser.
  5)  bestanddele: enkelthederne i oplevelserne
        kaldes for  dharma'er  (= enheder og begivenheder).  En oplevelse er ogs√• i sig selv en dharma,  som best√•r af disse andre dharma'er. S√•ledes betyder dharma  ikke blot en oplevet enhed, men ogs√• den 'begivenhed', at denne 'enhed' opleves.  Det hele foreg√•r i  dharmadhatu, dharma'ernes omr√•de eller dimension. Dharmadhatu er s√•ledes n√¶sten synonymt med  'alaya'.  Alaya betyder simpelthen en  'beholder'  og  dharmadhatu 'dharma'ernes dimension'. 'Alaya'  er et psykologisk udtryk, dharmadhatu er filosofisk. Alt i forbindelse med  - og inklusive -  de 5 skandha'er er dharma'er.
  6)  vigtighed: da  Buddha Dharma
        Buddha's L√¶re,  handler om at bringe al slags  lidelse  til oph√łr og etablere vedvarende  lykke  (de  4 √¶dle sandheder),  er det vigtigt at bem√¶rke, at  lidelse og lykke  er  oplevelser.  Derfor unders√łger Dharma'en oplevelser  og stedet,  hvor de foreg√•r, som altid er i sindet.
  7)  virkelighed: sind og oplevelser er to sider
        af det samme. Sindet er f√łrst og fremmest en beholder  (skt.: alaya)  for oplevelser,  men sindet er ogs√•  en virksomhed, en struktur  og  selve oplevelserne. En oplevelse bliver til i en fortl√łbende proces  - ligesom v√¶vning.  F√łrst er der ikke noget, s√• bygges oplevelsen gradvist op fra forstyrrelsen ved sansning og videre gennem de 4 andre grupper af mentale processer  (de 5 skandha'er),  som ogs√• er strukturen  for sindets virksomhed. Processen eller dannelsen af en enkelt sammensat oplevelse i et enkelt genneml√łb af de 5 skandha'er finder sted i   det bevidste √łjeblik. Udviklingen af oplevelser gennem serien af mange  - og til syvende og sidst alle -  bevidste √łjeblikke, kaldes:  (skt.)  santana.  For flere detaljer, se siden:  Hvad er en oplevelse?

  Oplysning:
 se under:  Bodhi.  Eller under:  Nirvana.  Eller l√¶s artiklen.

  Oplysningens 64 elementer (skt.):
 best√•r af:
A)  Buddhas  10 kr√¶fter  (skt.: dasabala),
B)    de 4 slags frygtl√łshed,
C)   Buddhas 18 kvaliteter,
D)  Buddhas 32 fysiske kendetegn  (der er

            ogs√• 80 mindre tegn p√• en Buddhas krop)
A) De 10 kræfter er: viden om
  1) hvad der er muligt og umuligt, rigtigt

       og forkert i enhver situation,
  2) f√łlgerne af handlinger  (skt.: 
karma),
  3) andres overbevisning,
  4) andres tendenser  (skt.: 
samskaras),
  5) alle sanse-omr√•der  (skt.: 
ayatanas),
  6) diverse forl√łb, som f√łrer til alle m√•l,
  7) hvad der aff√łder renhed og urenhed,

  8) tidligere liv  (inkarnationer),
  9) d√łd og  genf√łdsel, og
10) afslutningen  (eller: udslukningen)  af alle  sl√łr,

       som skjuler  Buddhanaturen.
B) De 4 slags frygtl√łshed er:
       Buddha Sakyamunis uforf√¶rdede og modige erkl√¶ring til hele verden, at han har
   1) opn√•et den altoverskridende   pradj√Īa, klarhedens
      visdom, som direkte opfatter og gennemtr√¶nger alle de forskellige trin af viden, hvorved al slags negativitet   (skade)  er fuldst√¶ndigt udslukket og
   2) har fuldst√¶ndigt bragt sindets sl√łr og

        forstandens forvirring til oph√łr, og
   3) har opdaget, at den sikre vej til frig√łrelse er

       den forenede udvikling af visdom  [skt.: pradj√Īa] og medf√łlelse  [skt.:  karuna],  og
   4) at indre forvr√¶nget opfattelse   [skt:  avidya,
         uvidenhed],  beg√¶r, skt.:  lobha, og had, skt.:  dosa, er  forhindringerne  for befrielsen. De f√łrste 2 punkter repr√¶senterer  den ypperste opfyldelse af hans √łnsker for sig selv, og de sidste 2 opfyldelsen af hans altomfattende √łnsker for alle  sansende v√¶sners  vedvarende gode  ( i f√łlge Lhalungpa  i bogen: Mahamudra).
C) De 18 kvaliteter er:  at Buddha:
   1) besidder umiskendelige kvaliteter ved sin krop,
  2) besidder ikke uvirksomme (= positive) talegaver
      [alts√• ‘sunde’ - skt.:  kushala  - tale evner],
  3) besidder uforfalden hukommelse,

  4) forbliver altid i meditativ ligev√¶gt,
  5) erkender at udvikling og afvikling er ikke
       medf√łdt forskellige,
  6) besidder forskelsl√łs  ligelighed,
  7) uformindsket str√¶ben,
  8) uformindsket  iver,
  9) uformindsket  √•ndsn√¶rv√¶r (se under:  smriti)
        som middel til at t√¶mme de  sansende v√¶sner,
 10) uformindsket √©t-punkts-koncentration eller fokus,
 11) uformindsket  visdom,
 12) uafvendelighed fra  frig√łrelsens  veje,
 13) dydig  (skt.:  punya  - fortjenestfuld, god og gavnlig

         uden skade)  virksomhed med kroppen,
 14) dydig virksomhed med talen,

 15) dydig virksomhed med sindet,
 16) uforhindret  indsigt  i fortiden,
 17) uforhindret indsigt i fremtiden,
 18) uforhindret indsigt i nutiden.
D) De 32 kropslige kendetegn  - se under:  Chakravartin.

 L√¶s ogs√• nedenfor om:   Oplysningens 7 dele &  Oplysningens 37 faktorer.
L√¶s ogs√• artiklen:  Om Buddha 1 Buddha Sakyamuni’s  fuldst√¶ndige oplysning,  samyaksambodhi.

  Oplysningens 7 dele:
 Oplysningens syv bestanddele, skt.: bodhyanga
     1)  v√•gent n√¶rv√¶r, skt:  smriti  [smŠĻõti]
     2)  efterforskning, skt.:  dharmapravicaya
     3)  inspiration eller  iver, skt.: virya
     4)  spontan gl√¶de, fryd; skt.: priti   [prńęti]
     5)  fred og ro, eller lethed; skt.: prashrabdhi  
           [praŇõrabdhi]
     6)  yoga trance eller meditativ fordybelse, skt.:
           samadhi  [samńĀdhi]
     7)  ligelighed og lighed, skt.:  upeksha [upekŠĻ£ńĀ]
Disse 7 t√¶lles med i den n√¶ste liste:  Oplysningens 37 faktorer  (se nedenfor) som et underpunkt. I √łvrigt n√¶vnes  Oplysningens 7 dele i Anapana-smriti Sutra  [ńÄnńĀpńĀnasmŠĻõti SŇętra]Sutra’en om fuld opm√¶rksomhed p√• √•ndedr√¶ttet. Sutra’en forklarer sammenh√¶ngen mellem  Oplysningens 7 dele og ‘de fire grundlag for v√•gent n√¶rv√¶r,’ som  Shamar Rinpotje  har skrevet en  artikel om
 Sutra’en findes oversat til engelsk af  Thich Nhat Hanh med titlen: The Sutra on the Full Awareness of Breathing, Parallax Press,  ISBN: 0-938077-04-X.

  Oplysningens 37 faktorer:
 best√•r af 7 s√¶t, som tilsammen udg√łr 37 omst√¶ndigheder, som er befordrende for  Nirvana.
1)  4 f√¶stelser for v√•gent n√¶rv√¶r, skt.:  smriti;
     (l√¶s  Shamar Rinpotje’s  artikel om det:
      
4 grundlag for vågent nærvær Рsmiti)
2)  4 gennemf√łrte bestr√¶belser p√• at opgive, fremelske
      og pleje;
3)  4 s√¶rlige  indre rigdomme;
4)  sindets 5 medf√łdte evner;
5)  5 slags styrke;
6)  Oplysningens 7 dele, og
7)  den 8 foldige vej.
 L√¶s ogs√• om:  Oplysningens 64 elementer  for oven.  L√¶s artiklen:  Oplysningens 37 faktorer  for flere detaljer.

  Opn√•elser:
 se under:  samapattis.

Click here to get to the top

  Orakel:
 se under:  vision.

  Ord   eller tale:
 se under:  vak.

  Otte bevidstheder:
 se under:  vidj√Īana.

  Otte Bodhisatva’er (skt.):
 er almindeligvis forbundet med  de 5 Buddhafamilier.  De 8 er de mest ber√łmte, selvom mange flere kan n√¶vnes.  Gruppen p√• otte er formuleret til symbolsk at udtrykke den kvalitative forvandling af bevidstheds formerne, skt.:  vidj√Īanas. De otte slags bevidstheders forvandling indtr√¶ffer, n√•r  Bodhicitta bliver til det oplevede og manifeste sind i stedet for  kleshacitta.
  De otte Bodhisatva’er er:  Avalokitesvara, som forvandler krops bevidstheden til befriet eksistens;
Akashagarbha,   som forvandler tunge bevidstheden til blot skelnende smag;
Vadjrapani,  som forvandler klynge bevidstheden, skt.:  klistha-mano-vidja√Īana, til visdomsind, skt.:  dj√Īana
Kshitigarbha,  som forvandler √łje bevidstheden til klarsyn;
Sarva-nivarana-vishkambhin,   som forvandler rummeligheds bevidstheden, skt.:  alaya-vidj√Īana, til  Dharmadhatu
Maitreya,  som forvandler √łre bevidstheden til Buddhadharma’ens rene lyd;
Samantabhadra, forvandler n√¶se bevidstheden til blot klart skelnet lugt;   og 
Mandjusri,  forvandler sinds bevidstheden, skt.:  mano-vidj√Īana, til  Pradj√Īa.
  L√¶s ogs√• om de 5  Buddhafamilier.
  L√¶s ogs√• artiklen:  De 5 Buddha Familier.
  L√¶s endelig ogs√• artiklen:  Om Opfattelsen -  om visdomsindet.

  Ottefoldige vej:
 skt.:  asthangika marga;  tib.: paglam l√¶nlagj√¶  [’phags lam yan lag brgyad].
 1)   Rigtig anskuelse eller  opfattelse
        (skt.: samyak drishti, ordret: syn, alts√•: anskuelse)
 2)  rigtig analyse  (samyak samkalpa, forst√•else og hensigt)
 3)  rigtigt sprog  (samyak  vak)
 4)  rigtig handling (samyak  karmanta)
 5)  rigtig livsf√łrelse  (samyak adjiva)
 6)  rigtig indsats  (samyak vayama)
 7)  rigtigt √•ndsn√¶rv√¶r  (samyak  smriti)
 8)  rigtig  samadhi (meditativ trance / fordybelse)
Dharmahjulet, symbol for den 8 foldige vej
   Billedet viser Dharmahjulet,
   symbol p√• den 8 foldige vej.

(Skt.samyak,  rigtig. Udtrykket betyder fuldst√¶ndig, udt√łmmende, gennemf√łrt, korrekt anvendt eller brugt, s√• det lovede resultat befrielse og oplysning - Nirvana  - indtr√¶ffer.  Rigtig  st√•r i mods√¶tning til forkert, ufuldst√¶ndig, mangelfuldt, forkert anvendt eller brugt, s√• det lovede resultat udebliver.  Dette er naturligvis otte overskrifter for en meget mere detaljeret praksis. Punkterne et til tre handler om forst√•else ved at l√¶re, ved at  indse og ved konsekvens for dit udtryk.
 Punkterne fire til seks handler om konsekvenser for konkrete handlinger, etik, skt.:  shila, og hensigter med handling.
 Punkterne syv og otte handler om  meditation  og  lodjung  (eller tr√¶ning af  sindet  i hverdagen). At det ottende punkt hedder samadhi betyder at det ikke kun handler om at opn√• samadhi ved tr√¶ning, skt.:  bhavana, men ogs√• graderne af fordybelse ved de fire  dhyanas.
 L√¶s artiklen.

  Otte lykkebringende symboler:
 skt.: ashtamangalas; tib.: tjag tsen  [ŗĹēŗĺĪŗĹāŗľčŗĹėŗĹöŗĹď - chak tsen]. Disse 8 ting blev ofret af  guderne  til  Buddha Sakyamuni, da han blev  befriet  og  oplyst. De er ikke blot buddhistiske symboler, men har fundet anvendelse lykkebringende konkylie.i flere indiske religi√łse traditioner.
1)  Konkylien, symboliserer lyden af 
      Buddhadharma. Oprindeligt var symbolikken nok 'himmelsk musik' som  guderne kunne nyde i deres himmelske boliger, n√•r de √łnskede det.
2)  Den endel√łse knude, symboliserer altings gensidige lykkebringende uendelig knude.
       afh√¶ngighed og helhed, b√•de hvad ang√•r  samsara  og  Nirvana. S√• forbundethed er den generelle betydning. Der er s√•ledes afledte betydninger som helheden af relativ og absolut, de  to slags sandhed og s√• videre.
3)  To fisk, bet√łd oprindeligt de to floder  Ganges og lykkebringende fisk.
       Yamuna, men blev sidenhen overf√łrt i betydning til  nadi  og  vayu. Som lykke symboler synes disse to lidt mystiske, men den generelle betydning er, at to forskellige ting flyder sammen og bliver til en helhed. Nogle gange ses de i farver, mens de ellers pr√¶senteres som gyldne.lykkebringende lotusblomst.
4)  Lotusblomst, symboliserer kroppen,
       talen og  sindets medf√łdte eller iboende renhed og godhed. Lotusblomsten har sine r√łdder i m√łrke og mudder, men bevarer sin renhed og godhed alligevel, hvilket synes, n√•r den bryder s√łens overflade og udfolder sig.
5)  Den kongelige parasol, symboliserer beskyttelse lykkebringende parasol.
      mod sygdom og  skade. Typisk blev en s√•dan bred parasol b√•ret over de kongelige for at give lidt skygge i Indiens skarpe sol, og derved blev parasollen ogs√• en mark√łr for, at der er kongelige personer, hvor parasollen ses.
6)  Skattevasen, symboliserer sundhed, velf√¶rd, lykkebringende vase.
       rigdom, klogskab og langt liv. Normalt forst√•s vasen som fyldt med √¶delsten og skatte. Denne generelle betydning er b√•de kroppen og sindet som beholdere for  oplevelser  og  liv, hvilket i sig selv er en sand skattekiste.
7)  Guden Brahma's hjul, symboliserer magt i - og Guden Brahma's lykkebringende hjul som magtsymbol eller forst√•et som Dharmahjul.
       indflydelse over - verden og dens beboere. Nogle misforst√•r dette hjul som  Dharmahjulet, symbol for Buddhadharma. I Nepal ses Brahma's hjul erstattet af en flue vifte lavet af yak h√•r, hvilket er et andet symbol for en magthaver eller betydningsfuld person.
8)  Sejrs baldakin, ogs√• kaldet sejrs banner, lykkebringende sejrsbanner.
       symboliserer sejr over ondskab , illusion og  tilknytning. Oprindeligt et milit√¶rt flag, som muligvis angav generalens placering i fylken.  Denne cylinder runde baldakin ses ofte p√• templernes hj√łrner eller ovenp√• deres portaler, lavet i forgyldt kobber. Disse sejrs baldakiner ses ogs√• i en lidt aflang udgave i silkebrokade med flere etager inde i tempelrummet, hvor de h√¶nger fra kroge i loftet, hvorved de virker som var de ekstra s√łjler i rummet.
 Lykkesymbolerne bruges som ofringer p√• et alter eller omkring en  Mandala. De bruges ogs√• aftegnet med kridt p√• vejen, som f√łrer hen til templet ved bes√łg af store  Lama’er.
 L√¶s ogs√• om:  lykke.

  Otte pilgrims steder:
 er nogle afg√łrende steder i Buddha Sakyamuni’s liv.

1)
   Lumbhini  (f√łdested)
2)  Bodhgaya  (Befrielse og Oplysning)
3)  SarnathRishipatana  (f√łrste undervisning)
4)  Kushinagar  - Parinirvana  (d√łds stedet)
5)  Rajgir Gribbebjerget  (Pradj√Īaparamita)
6)  Shravasti  (Jetavana, hvor Buddha boede l√¶ngst tid)
7)  Sankashya - nedstigningen fra Tushita
8)  Nalanda  (klosteruniversitetet)
   Buddha Sakyamuni har anbefalet folk at bes√łge de 4 f√łrste pilgrims steder som et middel til at neutralisere usund (skt.:  akushala)  karma. De sidste 4 er n√¶sten lige s√• vigtige, fordi Buddha gjorde store ting der eller opholdt sig p√• disse steder i lang tid.

  Otte verdslige Dharma’er (skt.):
 Ros & skam, gevinst & tab, gl√¶de & smerte, succes & nederlag.  L√¶s  artiklen.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

O

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk