Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

O

 

 

  Objektivitet  og objekt:
 se under:  stoflighed.

  Odantapuri [Mahavihara] (skt.):
 - også kendt som Udantapuri - er navnet på kloster universitetet stik syd for Patna i Bihar, det østlige Indien, ikke langt fra Nalanda
Ruinerne af Odantapuri Mahavihara.    Billedet viser
     kloster ruinerne.

Odantapuri var en del af et regulært netværk med de andre kloster universiteter i Bihar og Bengalen, hvor man ikke blot kunne blive munk og skaffe sig en akademisk uddannelse (shedra), men man kunne også uddanne sig i de klassiske dannelser, hvilket dannede grundlag for embedsmands standen i landene. Mange berømte   pandit’ter underviste skiftevis på disse klostre. De andre kloster universiteter var:
NalandaVikramashilaJagaddalaSomapura.
Odantapuri  blev ødelagt i 1193 ved samme lejlighed som Nalanda af den tyrkiske invasionshær fra Sultanatet i Delhi.

  Oddiyana (skt.):
 tib.: Ogyen eller Urgyen  [urgyan eller orgyan],  dakiniernes land i én betydning.  Guru Rinpotje’s rene
Oddiyana.
land eller paradis. I en lidt anden forstand er det et gammelt kongerige i Swat dalen i Pakistan  (Pakistans Svejts), hvorfra  Guru Rinpotje  (skt.: Padmasambhava)  og  Mahasiddha Indrabhuti  stammer. Kongeriget var i Oldtiden også kendt under navnet Kapila.
  I visse tidlige  Tantra’er omtales  Oddiyana  som et sted i NØ Bengalen eller Orissa  (skt.: Oḍiviśa). Mange  Tantra’er har deres oprindelse i  Oddiyana.
  I følge beretningerne om  de 84 Mahasiddha’er, bestod   Oddiyana  af to fyrstedømmer, hvor det ene hed  Shambola, muligvis det legendariske  Shambhala. Det var dette fyrstedømme, som  kong Indrabhuti den store  herskede over. Imidlertid var Shambhala et meget stort kongerige i følge  Kalachakra Tantra med en ganske stor befolkning. Nu er overdrivelser ret almindeligt om disse legendariske lande, så Shambola kunne da være Shambhala. Så er spørgsmålet blot, hvor  Oddiyana  egentlig lå henne - eller om der fandtes flere kongeriger med dette navn
   De fleste lærde mener, at det lå i det nordlige nuværende Pakistan omkring Swat dalen.  Et nabo distrikt til Swat hedder: Shangla. Det kunne jo svare til Shambola. Området kaldes for ‘Pakistans Svejts’ på grund af landskabernes skønhed.  De to kinesiske  pandit’ter  Fashien og  Huangtsang omtaler begge deres besøg i  Oddiyana  som identisk med Swat.
   Oddiyana kunne dog have ligget flere andre steder i Centralasien. Hvis for eksempel Shambola virkelig er identisk med Shambhala, kunne Fergana dalen i det nuværende Tadjikistan, Uzbekistan og Kirgisien være en kandidat, fordi det er en relativ stor  rund dal, omgivet af bjerge til alle sider. Sådan beskrives Shambhala i hvert fald, skønt igen kunne der ikke have boet særlig mange mennesker her.
  Centralasien blev for det meste buddhistisk i tiden efter Kejser Ashoka omkring år 300 FVT. Området forblev buddhistisk indtil   Dharma’en  gradvist forsvinder, efter arabernes erobring af området omkring år 700 EVT. Hvis Oddiyana lå i Swat dalen, må landet have været underlagt  kongeriget  Gandhara, i hvert fald i perioder. Araberne erobrede aldrig Swat. Det gjorde nogle muslimske tyrkere til gengæld omkring år 1000, og de slog hårdt ned på Dharma’en i landet, så den forsvandt hurtigt herfra.
   Der var engang et land omkring Samarkand, som hed Sogdhiana. Hele  Tripitaka  blev oversat til sogdhian sproget, skønt de fleste sogdhianere dyrkede parser religionen. Sogdhianerne kom til at dominere ‘silkeruten’ fra Kina til Samarkand fra lidt før vores tidsregning til efter år 1000. Bortset fra at dette fra Indien fjerne land kunne være kandidat til  [S]oddiyana, kunne deres kultur være oprindelsen til  Bönpo religionen i  Tibet. Både landet, folket og kulturen forsvandt for små 1000 år siden og blev assimileret i det tyrkisk talende Tadjik folk, som stadig befolker regionen.
   Tilsyneladende var der flere steder med navnet Oddiyana  i Oldtidens Indien. ‘Odyana’ på sanskrit betyder en ‘kongelig have’ eller ‘park’. Guru Rinpotje kom tilsyneladende fra Swat, mens  Tilopa  sandsynligvis fik  transmission  i Orissa. Sogdhiana og Ferghana som  Oddiyana  er spekulation.

  Ondskab:
 – er overlagt at tilføje andre  skade – eller at forsøge på det. Desuden er det ondt at nære sådanne hensigter, selvom de ikke bliver til handling.  Ondskab forgifter  sindet og  forhindrer   BodhicittaOndskab bevirker usund  karma, selv når der blot er en ond hensigt eller et ondt ønske. Det samme gælder naturligvis for skadefryd, mens utilsigtet skade ikke nødvendigvis stammer fra onde hensigter. Det er dog ikke altid indlysende, fordi ondskab ofte ledsages af løgn og bortforklaringer.
 En ond handling siges at bevirke en helt igennem ond karma for en selv, når 1) der er hensigt om skade; 2)  der er skade forvoldende handling;  3) du lykkes med at bevirke skade  4)  den der skades er bevidst om det;  5)  og du glæder dig over skaden, som er sket. Mangler et af disse punkter, er din fremtidige karma ikke helt så slem, ondsindet og usund. Men lad være med at regne på det. Undgå i stedet  ondskab og opdyrk den ikke. Det bliver hurtigt til en dårlig vane.  Ondskab begynder i reglen som simpel hensynsløshed.  Nogle gange for blot personlig profit, som lokker, til tab eller skade for andre. 
  Karma formlen er enkel: skader du andre, skader du også dig selv, fordi din karakter lider skade og du vil lide fremtidig karma, hvor du selv skades tilsvarende. Desuden bliver du blind for Bodhicitta’s  velsignelser. Derfor kaldes den slags karma for usund. Derfor kan  ondskab simpelthen ikke betale sig, selvom man føler sig motiveret.
  På en af kejser  Ashoka’s formaninger til folket indhugget på sten søjler omkring år 240 FVT, beskrives et løfte. Det lyder:  ”En sådan slags handlinger som brutalitet, grusomhed, had og stolthed fordærver  [hjertet]. Jeg vil omhyggeligt sørge for, at jeg ikke bagtaler nogen som følge af misundelse. Det vil være til min fordel i denne verden, ligesom det virkelig vil gavne mig i den kommende verden.”  Så tydeligvis mente man også i den tidlige  Buddhadharma, at de såkaldte lægmands  løfter  (skt.:  upasaka) ikke blot vil højne samfundet og fjerne unødig konflikt i hverdagen mellem mennesker og mellem mennesker og dyr, men den enkelte upasaka vil nyde gavn af, at den usunde karma stoppes allerede ved ens holdning, og at den sunde karma næres. Herved har man taget fat på en af de store  forhindringer for  Nirvana. Det burde således være helt klart, at  ondskab direkte forhindrer  befrielse  og  oplysning.
  Al ondskab er relativ og skyldes i grunden  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket føles eller opleves som forvirring om, hvad der er rigtigt, godt og vigtigt. Fordi avidya frembringer  dualismen, opstår de andre  klesha'er, som med deres iboende begreb om  gavn  for sig selv  - også gerne på andres bekostning -  nærmest inviterer til  ondskab mod andre. Heldigvis har vi også sociale instinkter og bevidst tilegnet   etik, som dæmper og relativiserer det indre emotionelle tryk med sit instinktive   begreb om egen interesse, dominans og misundelse. Og endnu bedre, har vi et medfødt  Bodhicitta, et meget socialt instinkt og  sindets iboende evne til kærlig velvilje, skt.:  maitri, og medfølelse, skt.:  karuna. Din etik har på denne måde et naturligt grundlag med et meget stort potentiale til de to slags  gavn.
 De fleste mennesker regulerer trafikken med en  -  for dem selv åbenbar, eller også tillært -  etik  (skt.:  shila) i mere eller mindre grad. Kun  Bodhisatva'er  på syvende  bhumi er sikre på at være helt fri, også fra utilsigtet og uoverlagt  ondskab, fordi de har den usædvanlige evne (skt.:  siddhi)  til at forudse  skade  virkninger. Imidlertid kan selv en helgen bringes i forlegenhed ved omfanget af idioti, som nogle er vant til.  Som da nogle munke spurgte  Buddha Sakyamuni , hvad de skulle gøre, når de blev grebne af begær ved synet af smukke kvinder. Munke lever jo i cølibat, så de havde et problem her.   Buddha Sakyamuni gav så munkene instruktion om, hvorledes de kunne lære at give slip på  tilknytning  og  identifikation med deres egne kroppe og de smukke kvinders kroppe ved at påvise kroppens utiltrækkende indhold af diverse substanser, som ikke er spor tiltrækkende, når man oplever dem på nært hold. Altså blod, pus, pis og lort og så videre. Hvad der nu befinder sig under huden. Det fik nogle munke til at afsky kroppen og et par andre til at slå sig selv ihjel. Buddha måtte da skynde sig at påpege, at instruktionen var for folk med meget stor tilknytning og begær til deres egen krop eller til en andens. Det er ikke genvejen til  Nirvana.  Det er en form for modgift, som kun giver mening, når der også er en forgiftning. Når gift anfaldet er overstået, skal du heller ikke længere tage modgiften. Det var indlysende for Buddha Sakyamuni, men disse munke var måske tidligere blevet belært af  ajivika asketer eller andre gnostiske anskuelser, hvor kroppen ikke ses som et  fartøj, men som en  djævelsk besættelse. Kort sagt: utilsigtet skade kan ikke altid undgås.   (Denne episode omtales i  Vinaya  Sutra. Episoden omtales i forbindelse med emnet selvmord.)
 Omfanget af tendenser  (skt.:  samskaras)  til såvel  ondskab som positive  tendenser  (skt.: samskaras)  til medmenneskelighed og høj etik, afgøres i reglen af  karma, men kan ligeså godt afgøres  af pludseligt opstået eller bevidst overlagt og fremelsket  Bodhictta (ved  lodjung   træning eller på grund af  indsigt).
 Når både din egen og andres  ondsindethed har forvoldt skade, plantes samtidigt usunde karma frø, skt.:  bidjas, i dit  sind, som vil vækkes i fremtidige lignende situationer sammen med dine øvrige erfaringer (samskaras). Det er en vigtig pointe i  Buddhadharma, at du ikke bør skade noget  sansende væsen – eller noget miljø. Fordi karma på denne måde vil forhindre  befrielse  og  oplysning. Så ondsindethed og  ondskab er karma problemer. Men både ond holdning og ond handling, som sigter på at skade, er i sin natur relativ, skt.:  samvriti, og handler således om forhold. En absolut ondskab giver ingen mening.
 Den afgørende modgift mod  ondskab er derfor læren om  ahimsa, at træne i ikke-vold og ikke-skade. Og denne kunst handler om at fremme den sunde, skt.:  kushala, karma og stoppe den usunde.
 Indenfor  Hinayana sætter du ind ved ahimsa, så du i dine handlinger ikke skader nogen, selvom de måske er ret irriterende. Ved at mestre de fire  dhyanas, bliver det også nemt at dyrke ahimsa. Indenfor  Mahayana lægges vægten på holdningen, fordi den styrer handlingerne. Så her skærer du igennem alt ligesom Bodhisatva’en  Mandjusri, og fremelsker Bodhicitta, fordi så er der ikke plads til  ondskab.
 I krig, politik og slagsmål er ondskab et større problem, end de involverede vil indrømme. Derfor er der mange, som lærer kampsport, for at undgå at blive ond i kamp.
 En anden tilgang er at dyrke tålmod, skt.:  kshanti, på den kloge måde, som forstår at tålmod handler om at modsætte sig  ondskab, både sin egen og de andres  ondskab.
 Det er i forlængelse af alle disse punkter, at du kan lave  lodjung træning. De 7 discipliner i  lodjung er meget effektive modgifte mod  ondskab og formår at forvandle en ugunstig situation til sund karma og gunstige eller gode omstændigheder for udvikling af medmenneskelige kvaliteter eller dyder, skt.:  punyas. Desuden fører træningen til din private opdagelse af dit eget medfødte Bodhicitta, hvorved du får  erfaringer om klarhedens visdom, skt.:  pradjña. For at opnå befrielse og oplysning har vi brug for store samlinger af ’indre rigdom’ eller punyas og pradjña. Ellers ville vi hurtigt blive bragt ud af kurs på grund af karma og usunde vaner (samskaras).
 Læs videre om:  lodjung.

  Ontologi:
 bevis for et væsen  - i reglen Guds væsen. I alle  Buddha Dharma’ens mange skoler  går man meget op i, at forklare ethvert fravær af et egentligt væsen ved både verden og sindet. Alt kan kort sagt reduceres til  de 5 skandha’er,  som kun eksisterer momentant, skt.:  kṣaṇekṣaṇā, i det  bevidste øjeblik. Denne opfattelse i   Dharma’en findes i et negativt udtryk , ved at der mangler essens eller et egentligt væsen, hvilket kaldes   essensløshed. Det positive udtryk findes i form af begrebet:   sunyata, som beskriver essensløshedens kvalitet af åbenhed og   uforhindrende  rummelighed. Buddha’s Lære modbeviser således enhver  ontologi. Samtidigt advarer Buddha’s Dharma mod tendensen til at prøve på at lokalisere et egentligt væsen, hvor der faktisk netop ikke er noget som helst. Mange opfatter   sunyata   som   sindets væsen, men tomhedsnaturen er sindets  karakter. Sindet har ikke noget væsen. Det har netop  ikke  noget væsen. Hvor der burde være et væsen, observeres blot sindets rummelighed og klarhed.
 Til gengæld kan vi godt kalde  denne rummelighed og klarhed for væsentlige kvaliteter, nemlig ved at de netop  ikke har et egentligt væsen, samt at de slet ikke mangler et sådant væsen. Det er blot vores almindelige og helt normale  dualisme, som bevirker, at vi forventer et væsen. Hvis der faktisk eksisterede et sådant egentligt væsen ved  sindet, så må vi forvente rent logisk, at dette væsen omslutter sig selv i absolut grad, når det skal kunne eksistere uafhængigt af  årsager og betingelser. I så fald ville der ikke blive plads til  oplevelserne. For at  oplevelserne kan opstå, må sindet netop være uforhindrende og tomt, skt.:  sunya, i sig selv, for at kunne skaffe plads til oplevelserne i al deres forskellighed. Skønt tomheden i sig selv ikke er noget, er det faktisk betingelsen for, at netop 'noget' kan udfolde sig i sindets rum og klarhed. Hvis vi for eksempel har en krukke fuld af mel, nytter det ikke noget at ville opbevare vand i krukken. Den er allerede fuld af  'noget.' For at vi kan benytte krukken som beholder til vores formål  – vand eller andre oplevelser –  må den først være tom. Bemærk venligst, at selvom beholderen, skt.:  alaya, ikke er noget et eller andet, så formår den stadigvæk at indeholde alle dine oplevelser og give dem klarhed, hvorved deres forskelligartethed kan  kendes, eller med et andet ord: bevidsthed, skt.:  vidjñana, som er betingelsen for, at vi kan genkende sindets klarhed. Vi ender således med en uberegnelig størrelse, sindets beholder natur og klarhed, som betegnes  Buddhanaturen. Vi kan ikke beregne, måle eller veje denne størrelse, fordi den er basis for al målen, vejen og beregning.
 Husk også på, at det vi kalder sindet, er en oplevelse, som opfattes af bevidsthederne. Derfor siger de tidlige Buddhadharma traditioner, at den helt afgørende størrelse ikke er sindet, men det bevidste øjeblik. Kun det bevidste øjeblik kan virkeligt siges at eksistere, men det er overstået lige så snart det opstår, for at give plads til det næste bevidste øjeblik. Så ud over den flygtige bevidsthed, som egentlig ikke kan siges at være en ting eller oplevelse, fordi bevidsthed er det, som ting opleves ved hjælp af, og fordi bevidstheden ligesom 'tænder og slukker' hele  tiden – så ender vi selvfølgelig med at spørge, hvilken størrelse  opleveren eller observatøren er.
 Altså, oplevelserne opstår kun, når der er sanse genstande, sanseevner, skandha’er, herunder bevidsthed –  og nogen til at opleve det hele. Det forekom derfor naturligt i Oldtidens Indien at postulere et  transcendent Selv, skt.:  atman, som fra en anden dimension så at sige, oplever oplevelserne. Det kunne jo være en gyldig  ontologisk størrelse ifølge  vedanta filosofien. Det synes for eksempel Søren Kierkegaard også at mene. Denne antagelse blev gentaget af filosoffen Jean Paul Sartre med 'bevidstheden' angivet som transcendent i stedet for et 'Selv.' Imidlertid svarer disse spekulationer ikke til det, som man faktisk erfarer. Som beskrevet i artiklen:  Om opfattelsen 3, er det praktisk umuligt at observere sig selv som observatør. For hvis Selvet eller opleveren blev til en oplevelse og  erfaring, så måtte en anden oplever eller observatør eksistere, som kunne foretage denne iagttagelse. I vores egen erfaring, er der kun én oplever af oplevelserne. Så selvom det giver mening at tale om en oplever, så skyldes det, at en oplevelse kræver en oplever, ligesom en oplever ikke giver mening uden oplevelser. Men så taler vi om et forhold –  og ikke om et  ontologisk transcendent væsen.
 Således giver det mening, at bruge betegnelsen oplever i en relativ, skt.:  samvriti, betydning, mens forestillingen om et transcendent Selv er netop det:  en forestilling, en tanke eller en ide –  altså en  samskara. Imidlertid er essensen af dig selv ikke en 'tanke'  – det giver faktisk 'sig selv.' I stedet er Buddhanaturen som basis mystisk og uforklarlig. Det kan vi godt fastslå, selvom der ikke er noget væsen eller egentlig egennatur, skt.:  svabhava.
  Man finder derfor det lidt paradoksale begreb i Buddha’s Dharma: essensløsheden har på en måde en essens. Sindets essens er sunyata, som imidlertid selv mangler essens. Eller det samme sagt på en anden måde, som forklaret ovenfor: sindets essensløshed er sunyata, sindets karakter og kvalitet ved uforhindrede åbenhed, rummelighed og klarhed.  Netop fordi sindet ikke har noget egentligt væsen, kan de mangfoldige oplevelser af enhver slags udfolde sig med al deres  samsara. Netop fordi der ikke er noget egentligt væsen, er  Nirvana muligt.  Se også under:  transcendens.  Samt under:  dualisme.

  Opfattelse:
1)  det at opfatte, se under:  samdjña.
2) den heraf opståede opfattelse: se under:  djñeya;
      samt under:  vidjñapti.
3) opfattelse som det at have en mening eller et
     synspunkt om noget: læs artiklerne:  Om opfattelsen,  1 - 5, som omhandler buddhistisk anskuelse, filosofi og psykologi.

  Ophidset Buddha-aspekt (skt.):
 se under:  Dharmapala.

Click here to get to the top

  Oplevelse:
 skt.: anubhu  - tib.: yoñgwa  [myoñ ba],  at opleve: anubhava
  1)  basis: en oplevelse baserer sig på  alaya
        sindets rummelighed,  og på sindets  klarhed, dets evne til viden, som er samtidigt med rummeligheden  (læs om emnet på siden : Om opfattelsen 1).
  2)  tilblivelse:  når sindet forstyrres af sansning
        (skt.:  sparsa)  i den første  skandha, som når en regndråbe falder i en sø,  folder de følgende  4   skandha'er  sig ud som ringe i vandet.
  3) omfang: oplevelser er alt, hvad  sindet  sanser,
        bemærker og reagerer på, bevidst eller ubevidst, for hvis der er noget, som vi ikke oplever, kender vi slet ikke til det. Bortset fra som  teori,  måske, en fortælling eller en erindring.
  4)   manifestation: verden er en oplevelse,
         kroppen er en oplevelse,  al slags bevægelse  (skt.:  vayu)  og sind  (skt.:  citta)  er også oplevelser.
  5)  bestanddele: enkelthederne i oplevelserne
        kaldes for  dharma'er  (= enheder og begivenheder).  En oplevelse er også i sig selv en dharma,  som består af disse andre dharma'er. Således betyder dharma  ikke blot en oplevet enhed, men også den 'begivenhed', at denne 'enhed' opleves.  Det hele foregår i  dharmadhatu, dharma'ernes område eller dimension. Dharmadhatu er således næsten synonymt med  'alaya'.  Alaya betyder simpelthen en  'beholder'  og  dharmadhatu 'dharma'ernes dimension'. 'Alaya'  er et psykologisk udtryk, dharmadhatu er filosofisk. Alt i forbindelse med  - og inklusive -  de 5 skandha'er er dharma'er.
  6)  vigtighed: da  Buddha Dharma
        Buddha's Lære,  handler om at bringe al slags  lidelse  til ophør og etablere vedvarende  lykke  (de  4 ædle sandheder),  er det vigtigt at bemærke, at  lidelse og lykke  er  oplevelser.  Derfor undersøger Dharma'en oplevelser  og stedet,  hvor de foregår, som altid er i sindet.
  7)  virkelighed: sind og oplevelser er to sider
        af det samme. Sindet er først og fremmest en beholder  (skt.: alaya)  for oplevelser,  men sindet er også  en virksomhed, en struktur  og  selve oplevelserne. En oplevelse bliver til i en fortløbende proces  - ligesom vævning.  Først er der ikke noget, så bygges oplevelsen gradvist op fra forstyrrelsen ved sansning og videre gennem de 4 andre grupper af mentale processer  (de 5 skandha'er),  som også er strukturen  for sindets virksomhed. Processen eller dannelsen af en enkelt sammensat oplevelse i et enkelt gennemløb af de 5 skandha'er finder sted i   det bevidste øjeblik. Udviklingen af oplevelser gennem serien af mange  - og til syvende og sidst alle -  bevidste øjeblikke, kaldes:  (skt.)  santana.  For flere detaljer, se siden:  Hvad er en oplevelse?

  Oplysning:
 se under:  Bodhi.  Eller under:  Nirvana.  Eller læs artiklen.

  Oplysningens 64 elementer (skt.):
 består af:
A)  Buddhas  10 kræfter  (skt.: dasabala),
B)    de 4 slags frygtløshed,
C)   Buddhas 18 kvaliteter,
D)  Buddhas 32 fysiske kendetegn  (der er

            også 80 mindre tegn på en Buddhas krop)
A) De 10 kræfter er: viden om
  1) hvad der er muligt og umuligt, rigtigt

       og forkert i enhver situation,
  2) følgerne af handlinger  (skt.: 
karma),
  3) andres overbevisning,
  4) andres tendenser  (skt.: 
samskaras),
  5) alle sanse-områder  (skt.: 
ayatanas),
  6) diverse forløb, som fører til alle mål,
  7) hvad der afføder renhed og urenhed,

  8) tidligere liv  (inkarnationer),
  9) død og  genfødsel, og
10) afslutningen  (eller: udslukningen)  af alle  slør,

       som skjuler  Buddhanaturen.
B) De 4 slags frygtløshed er:
       Buddha Sakyamunis uforfærdede og modige erklæring til hele verden, at han har
   1) opnået den altoverskridende   pradjña, klarhedens
      visdom, som direkte opfatter og gennemtrænger alle de forskellige trin af viden, hvorved al slags negativitet   (skade)  er fuldstændigt udslukket og
   2) har fuldstændigt bragt sindets slør og

        forstandens forvirring til ophør, og
   3) har opdaget, at den sikre vej til frigørelse er

       den forenede udvikling af visdom  [skt.: pradjña] og medfølelse  [skt.:  karuna],  og
   4) at indre forvrænget opfattelse   [skt:  avidya,
         uvidenhed],  begær, skt.:  lobha, og had, skt.:  dosa, er  forhindringerne  for befrielsen. De første 2 punkter repræsenterer  den ypperste opfyldelse af hans ønsker for sig selv, og de sidste 2 opfyldelsen af hans altomfattende ønsker for alle  sansende væsners  vedvarende gode  ( i følge Lhalungpa  i bogen: Mahamudra).
C) De 18 kvaliteter er:  at Buddha:
   1) besidder umiskendelige kvaliteter ved sin krop,
  2) besidder ikke usunde (= positive) talegaver
      [altså ‘sunde’ - skt.:  kushala  - tale evner],
  3) besidder uforfalden hukommelse,

  4) forbliver altid i meditativ ligevægt,
  5) erkender at udvikling og afvikling er ikke
       medfødt forskellige,
  6) besidder forskelsløs  ligelighed,
  7) uformindsket stræben,
  8) uformindsket  iver,
  9) uformindsket  vågent  nærvær  (se under:  smriti)
       
som middel til at tæmme de  sansende væsner,
 10)
uformindsket ét-punkts-koncentration eller fokus,
        skt.:  ekagrata.
 11) uformindsket  visdom,
 12) uafvendelighed fra  frigørelsens  veje,
 13) dydig  (skt.:  punya  - fortjenestfuld, god og gavnlig

         uden skade)  virksomhed med kroppen,
 14) dydig virksomhed med talen,

 15) dydig virksomhed med  sindet,
 16) uforhindret  indsigt  i fortiden,
 17) uforhindret indsigt i fremtiden,
 18) uforhindret indsigt i nutiden.
D) De 32 kropslige kendetegn  - se under:  Chakravartin.

 Læs også nedenfor om:   Oplysningens 7 dele &  Oplysningens 37 faktorer. Samt om:  abhidjña, en Buddha’s ganske særlige evner.
Læs også artiklen:  Om Buddha 1 , om  Buddha Sakyamuni’s  fuldstændige oplysning,  samyaksambodhi.

  Oplysningens 7 dele:
 Oplysningens syv bestanddele, skt.: bodhyanga
     1)  vågent nærvær, skt:  smriti  [smṛti]
     2)  efterforskning, skt.:  dharmapravicaya
     3)  inspiration eller  iver, skt.: virya
     4)  spontan glæde, fryd; skt.: priti   [prīti]
     5)  fred og ro, eller lethed; skt.: prashrabdhi  
           [praśrabdhi]  eller  smidighed
     6)  yoga trance eller meditativ fordybelse, skt.:
           samadhi  [samādhi]
     7)  ligelighed og lighed, skt.:  upeksha [upekṣā]
Disse 7 tælles med i den næste liste:  Oplysningens 37 faktorer  (se nedenfor) som et underpunkt. I øvrigt nævnes  Oplysningens 7 dele i Anapana-smriti Sutra  [Ānāpānasmṛti Sūtra]Sutra’en om fuld opmærksomhed på åndedrættet. Sutra’en forklarer sammenhængen mellem  Oplysningens 7 dele og ‘de fire grundlag for vågent nærvær,’  skt.:  smriti-upasthana, som  Shamar Rinpotje  har skrevet en  artikel om
 Sutra’en findes oversat til engelsk af  Thich Nhat Hanh med titlen: The Sutra on the Full Awareness of Breathing, Parallax Press,  ISBN: 0-938077-04-X.

  Oplysningens 37 faktorer:
 består af 7 sæt, som tilsammen udgør 37 omstændigheder, som er befordrende for  Nirvana.
1)  4 fæstelser for vågent nærvær, skt.:  smriti;
     (læs  Shamar Rinpotje’s  artikel om det:
      
4 grundlag for vågent nærvær – smriti)
2)  4 gennemførte bestræbelser på at opgive, fremelske
      og pleje;
3)  4 særlige  indre rigdomme;
4)  sindets 5 medfødte evner;
5)  5 slags styrke;
6)  Oplysningens 7 dele, og
7)  den 8 foldige vej.
 Læs også om:  Oplysningens 64 elementer  for oven.  Læs artiklen:  Oplysningens 37 faktorer  for flere detaljer.

  Opnåelser:
 se under:  samapattis.

Click here to get to the top

  Orakel:
 se under:  vision.

  Ord   eller tale:
 se under:  vak.

  Otte bevidstheder:
 se under:  vidjñana.

  Otte Bodhisatva’er (skt.):
 er almindeligvis forbundet med  de 5 Buddhafamilier.  De 8 er de mest berømte, selvom mange flere kan nævnes.  Gruppen på otte er formuleret til symbolsk at udtrykke den kvalitative forvandling af bevidstheds formerne, skt.:  vidjñanas. De otte slags bevidstheders forvandling indtræffer, når  Bodhicitta bliver til det oplevede og manifeste sind i stedet for  kleshacitta.
  De otte Bodhisatva’er er:  Avalokitesvara, som forvandler krops bevidstheden til befriet eksistens;
Akashagarbha,   som forvandler tunge bevidstheden til blot skelnende smag;
Vadjrapani,  som forvandler klynge bevidstheden, skt.:  klistha-mano-vidjañana, til visdomsind, skt.:  djñana
Kshitigarbha,  som forvandler øje bevidstheden til klarsyn;
Sarva-nivarana-vishkambhin,   som forvandler rummeligheds bevidstheden, skt.:  alaya-vidjñana, til  Dharmadhatu
Maitreya,  som forvandler øre bevidstheden til Buddhadharma’ens rene lyd;
Samantabhadra, forvandler næse bevidstheden til blot klart skelnet lugt;   og 
Mandjusri,  forvandler sinds bevidstheden, skt.:  mano-vidjñana, til  Pradjña.
  Læs også om de 5  Buddhafamilier.
  Læs også artiklen:  De 5 Buddha Familier.
  Læs endelig også artiklen:  Om Opfattelsen -  om visdomsindet.

  Ottefoldige vej:
 skt.:  asthangika marga;  tib.: paglam lænlagjæ  [’phags lam yan lag brgyad].
 1)   Rigtig anskuelse eller  opfattelse
        (skt.: samyak drishti, ordret: syn, altså: anskuelse)
 2)  rigtig analyse  (samyak samkalpa, forståelse og hensigt)
 3)  rigtigt sprog  (samyak  vak)
 4)  rigtig handling (samyak  karmanta)
 5)  rigtig livsførelse  (samyak adjiva)
 6)  rigtig indsats  (samyak vayama)
 7)  rigtigt åndsnærvær  (samyak  smriti)
 8)  rigtig  samadhi (meditativ trance / fordybelse)
Dharmahjulet, symbol for den 8 foldige vej
   Billedet viser Dharmahjulet,
   symbol på den 8 foldige vej.

(Skt.samyak,  rigtig. Udtrykket betyder fuldstændig, udtømmende, gennemført, korrekt anvendt eller brugt, så det lovede resultat befrielse og oplysning - Nirvana  - indtræffer.  Rigtig  står i modsætning til forkert, ufuldstændig, mangelfuldt, forkert anvendt eller brugt, så det lovede resultat udebliver.  Dette er naturligvis otte overskrifter for en meget mere detaljeret praksis. Punkterne et til tre handler om forståelse ved at lære, ved at  indse og ved konsekvens for dit udtryk.
 Punkterne fire til seks handler om konsekvenser for konkrete handlinger, etik, skt.:  shila, og hensigter med handling.
 Punkterne syv og otte handler om  meditation  og  lodjung  (eller træning af  sindet  i hverdagen). At det ottende punkt hedder samadhi betyder at det ikke kun handler om at opnå samadhi ved træning, skt.:  bhavana, men også graderne af fordybelse ved de fire  dhyanas.
 Læs artiklen.

  Otte lykkebringende symboler:
 skt.: ashtamangalas; tib.: tjag tsen  [ཕྱག་མཚན - chak tsen]. Disse 8 ting blev ofret af  guderne  til  Buddha Sakyamuni, da han blev  befriet  og  oplyst. De er ikke blot buddhistiske symboler, men har fundet anvendelse lykkebringende konkylie.i flere indiske religiøse traditioner.
1)  Konkylien, symboliserer lyden af 
      Buddhadharma. Oprindeligt var symbolikken nok 'himmelsk musik' som  guderne kunne nyde i deres himmelske boliger, når de ønskede det.
2)  Den endeløse knude, symboliserer altings gensidige lykkebringende uendelig knude.
       afhængighed og helhed, både hvad angår  samsara  og  Nirvana. Så forbundethed er den generelle betydning. Der er således afledte betydninger som helheden af relativ og absolut, de  to slags sandhed og så videre.
3)  To fisk, betød oprindeligt de to floder  Ganges og lykkebringende fisk.
       Yamuna, men blev sidenhen overført i betydning til  nadi  og  vayu. Som lykke symboler synes disse to lidt mystiske, men den generelle betydning er, at to forskellige ting flyder sammen og bliver til en helhed. Nogle gange ses de i farver, mens de ellers præsenteres som gyldne.lykkebringende lotusblomst.
4)  Lotusblomst, symboliserer kroppen,
       talen og  sindets medfødte eller iboende renhed og godhed. Lotusblomsten har sine rødder i mørke og mudder, men bevarer sin renhed og godhed alligevel, hvilket synes, når den bryder søens overflade og udfolder sig.
5)  Den kongelige parasol, symboliserer beskyttelse lykkebringende parasol.
      mod sygdom og  skade. Typisk blev en sådan bred parasol båret over de kongelige for at give lidt skygge i Indiens skarpe sol, og derved blev parasollen også en markør for, at der er kongelige personer, hvor parasollen ses.
6)  Skattevasen, symboliserer sundhed, velfærd, lykkebringende vase.
       rigdom, klogskab og langt liv. Normalt forstås vasen som fyldt med ædelsten og skatte. Denne generelle betydning er både kroppen og sindet som beholdere for  oplevelser  og  liv, hvilket i sig selv er en sand skattekiste.
7)  Guden Brahma's hjul, symboliserer magt i - og Guden Brahma's lykkebringende hjul som magtsymbol eller forstået som Dharmahjul.
       indflydelse over - verden og dens beboere. Nogle misforstår dette hjul som  Dharmahjulet, symbol for Buddhadharma. I Nepal ses Brahma's hjul erstattet af en flue vifte lavet af yak hår, hvilket er et andet symbol for en magthaver eller betydningsfuld person.
8)  Sejrs baldakin, også kaldet sejrs banner, lykkebringende sejrsbanner.
       symboliserer sejr over ondskab , illusion og  tilknytning. Oprindeligt et militært flag, som muligvis angav generalens placering i fylken.  Denne cylinder runde baldakin ses ofte på templernes hjørner eller ovenpå deres portaler, lavet i forgyldt kobber. Disse sejrs baldakiner ses også i en lidt aflang udgave i silkebrokade med flere etager inde i tempelrummet, hvor de hænger fra kroge i loftet, hvorved de virker som var de ekstra søjler i rummet.
 Lykkesymbolerne bruges som ofringer på et alter eller omkring en  Mandala. De bruges også aftegnet med kridt på vejen, som fører hen til templet ved besøg af store  Lama’er.
 Læs også om:  lykke.

  Otte pilgrims steder:
 er nogle afgørende steder i Buddha Sakyamuni’s liv.

1)
   Lumbhini  (fødested)
2)  Bodhgaya  (Befrielse og Oplysning)
3)  SarnathRishipatana  (første undervisning)
4)  Kushinagar  - Parinirvana  (døds stedet)
5)  Rajgir Gribbebjerget  (Pradjñaparamita)
6)  Shravasti  (Jetavana, hvor Buddha boede længst tid)
7)  Sankashya - nedstigningen fra Tushita
8)  Nalanda  (klosteruniversitetet)
   Buddha Sakyamuni har anbefalet folk at besøge de 4 første pilgrims steder som et middel til at neutralisere usund (skt.:  akushala)  karma. De sidste 4 er næsten lige så vigtige, fordi Buddha gjorde store ting der eller opholdt sig på disse steder i lang tid.

  Otte verdslige Dharma’er (skt.):
 Ros & skam, gevinst & tab, glæde & smerte, succes & nederlag.  Læs  artiklen.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

O

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

 

 

 

 

O

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk