regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tendar Olaf H√łyers CV

Forsiden

sitemap

Tendar

P

 

 

  Padmasambhava  (skt.):
 og Padmakara, se under:  Guru Rinpotje.

  Pagmo Drupa Dordje Gyalpo  (tib.):
 var elev af  Gampopa og grundlagde Pagmo Dru Kadjy, den ene af de 4 ‘√¶ldre’  Kadjy traditioner. Han blev f√łdt i  Kham og levede 1110 til 1170.Billedet viser en tegning, som forestiller Pamo Drupa. Han fik navnet Pagmo Dru fra stedet, hvor han byggede sit kloster i Kham. Pagmo Dru traditionen blev mor til de 8 ‘yngre’ Kadjy traditioner. Pagmo Drupa Dordje Gyalpo blev f√łrst uddannet i  Sakyapa traditionen. Senere bliver han anbefalet at ops√łge Gampopa, som giver ham hele  Mahamudra transmissionen – samt ogs√• virkelig indsigt  i  Lam Dre systemet, som  Pagmo Drupa havde l√¶rt af Sakyapa’erne. Pagmo Drupa mestrer hurtigt alt, han l√¶rer hos Gampopa, og bliver selv Mahamudra mester. Det siges, at han var s√¶rlig god til at udl√¶gge ’sammenstr√łmningen af de to floder’ - Mahamudra fra  Tilopa  og  Kadam fra  Atisha – som Gampopa havde forenet og formuleret.  L√¶s ogs√• om:  Kadjy.

  Pandit (skt.):
 [paŠĻኳćita] tib.: khepa [mkhas pa], er en meget traditionel doktor grad fra Indiens Oldtid. Den eneste tibetaner, som fik denne grad tildelt var Sakya Pandita, som resultat af hans ophold og akademiske studier i Kashmir, som dengang i tolv hundrede tallet stadig var et buddhistisk og hindu domineret land. I  Tibet blev titlen ikke brugt. Sandsynligvis i respekt for Indien som ophav til  Buddhadharma, hvorfor tibetanerne udviklede et andet system. M√•ske ogs√• for at undg√• forvirring med 'pandit' som en meget brugt titel hos Hindu religionerne.
 En buddhistisk  pandit var mester i de 5 videns emner:  pradj√Īaparamita  [praj√ĪńĀpńĀramitńĀ]madhyamakapramana  [pramńĀŠĻáa]Abhidharma - og  Vinaya. S√• den tilsvarende doktor grad blev i  Gelug skolen til:  Geshe, som ellers betyder  Kalyanamitra, en √•ndelig ven. Det er den almindelige og sidste betydning som de andre skoler bruger ordet til. Det vil sige en  Dharmal√¶rer  i  Sutra klassen – og ikke en akademisk titel. I stedet bruger man ordet  Khenpo, som ligger t√¶t p√• betydningen af khepa  (pandit).
 Khenpo [ŗĹėŗĹĀŗĹďŗľčŗĹĒŗĹľŗľč  mkhen po] betyder imidlertid p√• skt. upadhaya, abbed. Man har sandsynligvis valgt dette udtryk, fordi et klosters abbed normalt var en akademisk mester. Nogle gange bruges titlen: khenchen [ŗĹėŗĹĀŗĹďŗľčŗĹÜŗĹļŗĹďŗľč], dekan eller 'super doktor,' som synes at v√¶re en √¶restitel. En khenpo er altid en eksamineret akademiker, som har studeret p√• en  shedra, et buddhistisk akademisk institut.
 L√¶s ogs√• om:  shedra.

  Papiyan  (skt.):
 et andet navn for:  Mara.

  Paradis (skt.)
 se under:  Buddhakshetra; og om: Sukhavati

   Paramartha (skt.):
 tib.: d√łn dampa [don dam-pa]; betyder absolut  angivende meningen: absolut sandhed  [skt.:  paramńĀrtha-satya]  i dialektisk mods√¶tning eller antitese til relativ sandhed, skt.:  samvriti.  Der er s√•ledes  to slags sandhed. Det at en st√łrrelse, skt.:  dharma, er afh√¶ngig af andre st√łrrelser, og ikke er til kun i kraft af sig selv, kaldes for relativitet eller forholdsvished. Hvad som helst eksisterer kun i forhold til alt andet. Men alle dharma’er forl√łber eller udfolder sig p√• en baggrund af ubetingetheden eller det usammensatte ved  Dharmadhatu. Det er det usammensatte  (skt.:  asamskrita), som udg√łr et grundlag for, at noget  relativt  (samvriti) kan udfolde sig. Det vil sige:  Buddhanaturen,  Dharmadhatu og  NirvanaAlaya, sindets rummelighed, samt  akasha, verdensrummet, er ogs√• asamskritas, men de opfattes i reglen ved en n√¶rmere unders√łgelse som Dharmadhatu, dimensionernes dimension.  Forst√•et p√• denne m√•de er der kun to usammensatte og dermed absolutte st√łrrelser, nemlig dharmadhatu og Buddhanaturen. Det er den absolutte sandhed.
  Paramartha er s√•ledes  helheden ved alting, alts√• alle   oplevelser. Denne helhed er ikke en enhed, skt.: dharma, men f√¶llesskabet af alle enheder eller begivenheder samt det sted, hvor alting udfolder sig.  Derfor udtrykket Dharmadhatu.
  Nirvana er ogs√• absolut i betydningen usammensat og ubegrundet. Det vil sige i betydningen af Buddhanatur. Nirvana som en oplevelse og  erfaring er derimod relativ.
 S√•ledes omtaler man normalt emnet indenfor  Mahayana, men den korrekte opfattelse af  paramartha som det forst√•s indenfor  Pradj√Īaparamita g√•r videre. Fordi absolut sandhed er et  begreb,  m√• absolut sandhed netop som begreb v√¶re en forholdsvis st√łrrelse eller noget relativt. Begrebet om helheden forholder sig til gensidigt afh√¶ngig oprindelse  (√•rsagsk√¶den)  og dermed alle dharma’er og dharmadhatu, som eksisterer eller m√•tte eksistere i kortere eller l√¶ngere  tid ad gangen. Men begrebet om noget m√• v√¶re abstrakt og dermed anderledes, end det som angiveligt begribes. Virkeligheden m√• derfor altid befinde sig hinsides ethvert begreb, hvorved erkendelse ikke handler om formulering, men  om direkte  indsigt hinsides begrebs dannelsen. I en sand buddhistisk forstand betyder det, at indsigten handler om alle 5  skandha’er og ikke kun den fjerde, hvor begrebs dannelsen foreg√•r. Og ikke mindst handler det om indsigt og direkte erkendelse, skt.:  pratyaksha, af Buddhanaturen. Hermed burde alle emner v√¶re udt√łmt, hvilket er betydningen af tomhed, skt.:  sunya  og tomhedsnaturen, skt.:  sunyata. Dette er en anden m√•de at sige  essensl√łshed  p√•, hvilket er en beskrivelse af  indsigt.

  L√¶s ogs√• om:  samvriti.  
Og om:  to slags sandhed.
L√¶s ogs√• om ikke-tomhed,  asunya.
L√¶s videre om:  stoflighed eller substans.  
Samt om: abhutaparikalpa, substansl√łs abstraktion.
 L√¶s endvidere om dharmadhatu i artiklen: 
Om opfattelsen 5
L√¶s ogs√• artiklen:  Hvad er en oplevelse?

  Paramita (skt.):
 fra skt.: 'param' ordret: noget overskredet eller overst√•et.  Det er is√¶r tr√¶ningen, der hentydes til. Mesterskab opn√•s, n√•r det n√łdvendige forarbejde er udf√łrt – n√•r den fuldt ud gennemf√łrte tr√¶ning er mestret og overst√•et – og den afg√łrende  indsigt er fundet eller opdaget. (se under:  de  tre slags tr√¶ning.)  Det som mestres, er  Bodhicitta, b√•de som en tilstand og som en  oplyst holdning i dine handlinger. Paramita betyder derfor som fagligt udtryk: fuldst√¶ndig f√¶rdighed eller  fuldkommenhed, mesterskab og fuldendt evne.   De 6  paramitas omtales b√•de som noget, der tr√¶nes, og som tr√¶ningens resultat.
 Der omtales almindeligvis 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder indenfor  Mahayana. De 6  paramitas  udtrykker b√•de emnerne for  Bodhisatva’ers tr√¶ning samt – og is√¶r – resultaterne af tr√¶ningen. De 6  paramita’er er:

1)  Gavmildhed, skt.:  dana  – 
2)  etik, skt.:  shila
3)  t√•lmod, skt.:  ksanti – 
4)  iver, skt.:  virya – 
5)  mesterskab i meditation, skt.:  dhyana   og 
6)  klarhedens visdom, skt.:  pradj√Īa.
  De f√łrste 5  paramitas udtrykker  upaya, de virksomme midler som anvendes og mestres, og den sjette  paramita  udtrykker Bodhisattva’ernes visdom ved  sindets klarhed, som det er muligt at  genkende, mestre og anvende.
  Karmapa Thaye Dordje skrev p√• sit netsted den 25. december 2018:
"Gavmildhed, t√•lmod, etisk disciplin,  iver og meditation er alle fem ligesom gode venner. De er virksomme midler til at fremskaffe lykke  [sukha], medf√łlelse   [karuna],  og venskabelig k√¶rlighed   [maitri]. N√•r de fem forbindes med visdom [pradj√Īa], kan du fremkalde  Bodhisatva'ens vidunderlige kvaliteter   [Bodhicitta]."
  Disse kvaliteter beskrives i remsen med de ti Bodhisatva trin eller niveauer, skt.:  bhumis.
  I f√łlge Charles S. Prebish  (i hans bog: ’Historical Dictonary of Buddhism’)  har visse traditioner har tilf√łjet endnu 4  paramitas. Disse fuldst√¶ndige f√¶rdigheder er ellers traditionelt opregnet i andre forbindelser, s√• det er us√¶dvanligt at l√¶se eller h√łre om ti paramitas.
       De fire ekstra er:
 7) Upaya, velegnede metoder eller midler.  (Dette
        punkt omtales ellers som de f√łrste 5  paramitas, s√• betydningen her handler om, at kunne anvende de helt rigtige metoder i enhver given situation  – og ikke blot noget med

         gavmildhed og s√• videre.)
 8)  L√łfter, is√¶r  Bodhisatval√łfter. Det er naturligvis
       en kunst at holde l√łfter. S√• ogs√• her kan du opn√• mesterskab. L√łfterne fra alle de  Tre Fart√łjer hj√¶lper med at holde dig p√• vejen til  befrielse  og oplysning. Fordi du ikke vil  skade nogen, n√•r du holder l√łfterne, og du kan n√¶sten ikke undg√• ogs√• at  gavne nogle. Og ikke mindst, vil du gavne dit eget liv ved at afholde dig
        fra skade og ud√łve de to slags gavn.
 9)  Kraft, skt.:  bala, eller  vedholdende evne til gavn.
       Det er naturligvis ikke nok at n√¶re gode hensigter. Man m√• n√łdvendigvis ogs√• mestre at virkeligg√łre kunsten at fremelske ikke-vold eller ikke-skade, skt.:  ahimsa, i sine handlinger overfor de  sansende v√¶sner i omgivelserne, og man m√• ogs√• magte at udf√łre de to slags gavn.
 Is√¶r m√•ske kraft og evne til at modst√•  ondskab, skt.: kshanti, som ellers n√¶vnes som nummer 3 i remsen. Man kan mene, at det er meget sv√¶rt at mestre, men at udvirke de to slags gavn er endnu sv√¶rere. Det klassiske eksempel p√• s√•dan kraft og evne er historien om  Angulimala, som var massemorder, men han blev t√¶mmet af  Buddha Sakyamuni og blev i stedet til en  Arhat.
10)  Visdomsindet, skt.:  dj√Īana. Den intuitive
         visdom ligger hengemt, ubevidst og ukendt i de lidenskabelige f√łlelser, skt.:  kleshas. Visdomsindet viser sig for bevidstheden, skt.:  vidj√Īana, n√•r  yogi’en ikke l√¶ngere lider under  tilknytning  og  identifikation med sine  oplevelser. Denne type visdom ligger naturligvis meget t√¶t p√• pradj√Īa, klarhedens visdom. Pradj√Īa er ganske enkelt  sindets iboende eller medf√łdte klarhed eller skelne evne. S√• pradj√Īa er bevidsthedens kvalitet, n√•r de  tre sl√łr er v√¶k. S√• du kan genkende pradj√Īa i den femte  skandha. Dj√Īana opst√•r allerede i den fjerde skandha, n√•r dine lidenskabelige f√łlelser ikke dominerer sindet p√• grund af indsigt og direkte erkendelse, skt.:  pratyaksha. De er skam dine s√¶dvanlige lidenskaber, men de fungerer ganske anderledes i et befriet sind.
 Man kan sige, at i hvert fald denne sidste  paramita fortjener et s√¶rligt punkt, s√• vi burde have i hvert fald  7  paramitas. Fortidens l√¶rde mente sandsynligvis, at visdomsindet er afh√¶ngigt af klarhedens visdom, s√• det naturligt m√• v√¶re en under afdeling.
 Under alle omst√¶ndigheder plejer vi i vores tradition kun at omtale de  6  paramitas, mens visdomsindet forklares i forbindelse med de  5 Buddhafamilier.
  L√¶s  artiklen(De 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder).

  Par-atma-samata  (skt.):
 ‘at se andre som det samme som sig selv’ - kunsten at  genkende  alle  sansende v√¶sners  lighed, skt.:  upeksha, og at opfatte alle som ligev√¶rdige og af samme v√¶rdi som en selv.  Hermed ogs√• at se bort fra  tilknytning  og  identifikation med k√¶rester, familie, venner, f√¶llesskab, h√łvdinge, fjender og b√•de interessante og uinteressante mennesker og dyr.   (Ligegyldighed er ogs√• en form for tilknytning og fordom, fordi den bevirker hensynsl√łshed.)
  Paratmasamata er en af disciplinerne i  lodjung.
L√¶s videre om:  upeksha.
L√¶s ogs√• om:  par-atma-pari-vartana, nedenfor.

  Par-atma-pari-vartana  (skt.):
 kunsten at ’bytte selv.’ Ved empati at s√¶tte sig i andres sted.  Ved s√•dan indlevelse forestiller man sig og  beder til, at disse andres ulykke, ophidselse, usunde  karma og deres  lidelser overf√łres til ens eget hjerte, hvor det alt sammen opl√łses og forsvinder i tomheden, skt.:  sunyata. Denne kunst er kernen i ’tr√¶ning i forst√•else med hjertet,’ tib.:  lodjung, og hedder p√• tib.: tonglen [gto√Īg len].
 L√¶s videre under:  lodjung.
L√¶s ogs√• for oven om:  paratma-samata.

  Parinama (skt.):
 [pariŠĻáńĀma]; tib.: ngowa; tilegnelse. En vigtig praksis for  Bodhisatva'er er tilegnelse af deres egen  gavn til alle andre  sansende v√¶sner. Man tilegner ikke blot sine egne v√¶rdier, kvaliteter, godhed og gavn til alle andre, men ogs√• alt, som er godt  (punya) i hele Universet, fortid, nutid og fremtid.

   Parinirvana (skt.):
 en  Buddha’s   d√łd og bortgang,  det endelige Nirvana
Buddha Sakyamuni's Parinirvana
hvor selv den sidste gnist af karmisk gl√łd eller ekko er oph√łrt, udt√łmt, udbr√¶ndt og  overst√•et.  Buddha Sakyamuni’s parinirvana indtraf efter 45 √•rs virke som en Buddha i  Kushinagar.

  Pawo (tib.):
 se under:  Vira.

  Personlighed:
 Der var engang i √•rhundrederne omkring √•r nul en buddhistisk filosofisk skole, som mente, at personligheden, kaldet ’pudgala’ p√• sanskrit var en slags fast st√łrrelse, som b√•de var den  genf√łdte person og b√¶reren af  karmas fr√ł, skt.:  bidjas. Det er en tilsyneladende nem anskuelse, som forekommer at beskrive, hvad der sker for den enkelte, n√•r man lever, d√łr og genf√łdes. Men tankegangen er urealistisk, ligesom denne skole aldrig rigtig fik forklaret, hvad en s√•dan ’pudgala’ egentlig er for en st√łrrelse. Uden filosofisk skoling er det imidlertid meget nemt at falde for denne misforst√•else. Som det fremg√•r af Tilogaards netsted, er karma fr√łene forbundet med begivenhederne og det, at begivenheder tr√¶kker spor i sindet. S√• ikke mere om karma fr√ł her.
 Det betyder naturligvis ikke, at ingen har personlighed, men blot at  personlighed ikke er en absolut, skt.:  paramartha, st√łrrelse, men blot en beskrivelse af et forhold, skt.:  samvriti, mellem  sindet, som  oplever, og det, som sindet oplever, alts√• verden. Personlighed er s√•ledes en samlet betegnelse for den enkeltes personlige   fortolkning, reaktion og bevidste holdning til oplevelserne og  livet, hvilket i sagens natur er yderst relativ, sk√łnt meget personlig. S√•  personlighed er udtryk for en noget b√•de begr√¶nset og omskiftelig  identitetPersonlighedens karakter afh√¶nger altid af, hvilken situation vedkommende befinder sig i, og denne karakter skifter tilsvarende. Den dybere identitet betegnes traditionelt som Selvet, skt.:  atman, hvilket  Buddha Sakyamuni ogs√• betegner som en illusion, fordi Selvet, opleveren eller observat√łren i enhver oplevelse eller situation ogs√• udtrykker et forhold, alts√• noget relativt. Mens  personlighed er et forhold mellem den enkelte og verden, er Selvet sindets forhold til sig selv. Igen betyder det ikke, at der ikke kan omtales en oplever, observat√łr eller et Selv, men blot at dette forhold ikke er en absolut st√łrrelse.
 Personlighed kan ogs√• opfattes som noget mere komplekst og relativt i flere dimensioner i kraft af  selvf√łlelseselvopfattelse og idealiserede identiteter, som er indbildte.  (L√¶s videre om denne kompleksitet under:  identitet.)
 Genf√łdsel finder sted, fordi man som oplever eller vidne til sine  oplevelser, hele tiden befinder sig i den samme dialektiske situation, som giver anledning til oplevelsen af  Selvets illusion, som om der virkeligt er et s√•dant Selv, som er transcendent i forhold til  oplevelserne.  (L√¶s om emnet i artiklen:  Om opfattelsen 3, Selvets illusion.)
 Personlighed er derimod noget meget mere begr√¶nset, som kun eksisterer som et forhold til andre  sansende v√¶sner og verden generelt, skt.:  samsara. N√•r du d√łr, falder ogs√• dine forhold til andre og den kendte verden fra hinanden i tilstanden mellem d√łd og genf√łdsel, tib.:  bardo. S√• som en afd√łd person har du allerede en helt anden personlighed, end da du var i live, fordi forholdet er √¶ndret. Faktisk allerede i levende live kan du √¶ndre personlighed ganske drastisk, nemlig hvis dit forhold til andre og verden √¶ndres radikalt, for eksempel ved ved at blive emigrant, eneboer, ved f√¶ngsling, sygdom eller vanvid. N√•r du genf√łdes, f√•r du et nyt forhold til andre og verden, s√• ogs√• din personlighed vil v√¶re noget nyt eller i hvert fald ny i den forstand, at der er opst√•et et nyt forhold. S√• i alle andre buddhistiske skoler end lige netop ’pudgalavada,’ betragtes  personlighed som noget forholdsvist, forbig√•ende og omskifteligt. Det afg√łrende for udvikling af personlighed og  karakter er dels   samskaras – herunder  kleshas – dels karma samt brugen af viljen, skt.:  cetana.
 Pudgalavada’s brug af betegnelsen pudgala blev afvist af alle andre, fordi  begrebet kun kunne opfattes som et andet ord for Selvet, som alle var enige om var i modstrid med Buddha Sakyamuni’s egne ord.
 L√¶s ogs√• om:  identifikation.

Click here to get to the top

  Phadampa Sangye (skt.):
 er den ber√łmte  Lama  for  Machig Labdr√łn og stifter Mahasiddha Padampa Sangdje.af Zhidje  Mahamudra  traditionen. Han var en oplyst mester, men hans tradition er ikke blevet opretholdt, undtagen i forbindelse med  Tj√łd  sadhana. Han var kendt for at mestre  Pradj√Īaparamita. Hans m√łde med Milarepa, som omtales i Milarepa's sange, er ogs√• meget ber√łmt.

  Phala-yana  (skt.):
 se under:  Resultat-fart√łjet;  samt under:  Tre fart√łjer.

  Phowa (tib.):
 [ŗņŗĹēŗĹľŗľčŗĹĖ,   'pho ba; skt.: saŠĻÉkrńĀnti, ‘forvandlingens yoga’]; betyder  ordret  overf√łrsel  og  forvandling.
1) Betydningen af  overf√łrsel  er, at bevidstheden i
     √łjeblikket for d√łdens indtr√¶ffen og et kortere tidsrum umiddelbart efter, overf√łres til en bedre sindstilstand end den s√¶dvanlige mellem-tilstand mellem d√łd og genf√łdsel  (se under:  Bardo). Man bruger d√łds oplevelsens energi udl√łsning af livs-ernergien  (skt.:  prana) til form√•let. I tidsrummet mellem oph√łret af det s√•kaldte ‘ydre’ √•ndedr√¶t og oph√łret af det ‘indre’ √•ndedr√¶t ud√łver man   phowa kunsten. Det er den tid, hvor der stadig er liv rundt omkring i de indre organer lige efter hjertestop og hjerned√łd. I dette tidsrum er der i reglen  (sk√łnt ikke n√łdvendigvis) en meget behagelig, rummelig, afklaret og let sinds-tilstand med fuld bevidsthed og langsomt koncentreres livs-energien i hjerte regionen. N√•r livs-energien er helt koncentreret i hjertet, skydes bevidstheden ud af kroppen sammen med den sidste energi ved oph√łret af det ‘indre’ √•ndedr√¶t. P√• denne m√•de kan  yogi’en opn√•  befrielse  og  oplysning i denne situation med en meget koncentreret prana, ved at genkende sindets virksomhed og natur, mens det hele forl√łber.
2)  Betydningen af  forvandling er den bedre kvalitet af
      sindstilstanden.   Phowa er en  Tantra  sadhana,  som tjener til at overf√łre bevidstheden til et s√•kaldt rent land, skt.:  Buddhakshetra, et paradis, eller direkte til erkendelse af  Dharmakaya. Den sidste slags  Phowa er √©n af  Naropa’s 6 doktriner.  Phowa til et paradis er i reglen Dewachen-phowa, overf√łrsel til   Sukhavati, Buddha  Amitabha’s rene land. Denne form er den mest anvendte. Der er ogs√• andre rene lande eller paradiser, som man kan overf√łre sin bevidsthed til, n√•r man d√łr, men det er sv√¶rere og mere kr√¶vende end den almindeligt brugte Dewachen-phowa.
3)  Phowa anvendes ogs√• i   Tj√łd  sadhana, men ikke
      med henblik p√• d√łden. Metoden bruges her til at forvandle  klesha’erne, lidenskab til  dj√Īana,  visdomsind. Her praktiseres ogs√• en bevidstheds overf√łrsel, men bevidstheden forlader blot kroppen for at tage ophold lige ved siden af den. Det skyldes den ofring, som ritualet egentlig handler om. Man ofrer sin egen krop til de lokale  guder  og  dj√¶vle   (tib.: lha dre)   for at g√łre dem tilfredse, omg√¶ngelige og hyggelige. Herved motiveres s√•danne livskr√¶fter til at st√łtte yogi’en, i stedet for at foranstalte  forhindringer og ballade. Ritualet bruges ogs√• til at fjerne sygdomme fra de, som plages af s√•danne.
4)  Angiveligt (l√¶s om det i  Marpas biografi, side 171) 
      findes der ogs√• en form for phowa, hvor yogi’en overf√łrer sin bevidsthed til en nyligt afd√łds krop og genopliver den. Marpa’s √¶ldste s√łn, Dharma Dode skulle have gennemf√łrt en s√•dan  phowa, da hans egen krop ikke l√¶ngere kunne mere. Imidlertid gik noget galt, s√• den eneste nyligt afd√łde krop, som han kunne finde, var en due. N√•, han m√•tte jo n√łjes og fl√łj derp√• som due til Indien, hvor han igen overf√łrte sin bevidsthed til en nyligt afd√łd  teenage dreng. Da liget pludselig rejste sig fra ligb√•let, blev for√¶ldrene ret skr√¶mte. Da Dharma Dode imidlertid forlod sin nye unge krop for at tage p√• udflugt i en ren bevidstheds form, gik det igen galt. En gammel indisk sadhu, en ‘hellig’ mand, kom tilf√¶ldigvis forbi den tilsyneladende sovende ynglinge krop. Han inds√•, at drengens bevidsthed havde forladt kroppen. Da denne sadhu ogs√• kendte til denne type phowa, overf√łrte han sin egen bevidsthed til ynglinge kroppen og gik glad bort med sin nye flotte krop. Da Dharma Dode kom tilbage, kunne han kun flytte sin bevidsthed ind i den gamle mands krop. Det siges, at det var denne gamle sadhu, som senere viste sig som  Phadampa SangyeMachig Labdr√łn’s  Lama. Disse personer var samtidige med  Milarepa, Marpa’s elev, s√• tidsm√¶ssigt kunne det godt have ladet sig g√łre, sk√łnt denne historie er af legendarisk natur, og derfor sandsynligvis er en myte. Denne kunst skulle if√łlge  Tsangpa Gyare, som skrev Marpa’s biografi, v√¶re forsvundet sammen med Dharma Dode, som ikke gav instruktionen videre til andre. Det gjorde Marpa angiveligt heller ikke. Hvad der blev af den indiske sadhu, fort√¶ller historien ikke noget om. I f√łlge Tsangpa Gyare forblev Dharma Dode i sin ynglinge krop og blev en ber√łmt mester i Indien af et andet navn, nemlig Tiphu. Denne udl√¶gning stammer angiveligt fra Rechungpa, Milarepa’s elev, som fik historien fortalt i Nepal.
5)  Alle disse former for  Phowa  kendetegnes ved,
      at bevidstheden n√¶rmest skydes ud af en √•bning p√• toppen af hovedet. Det er en  imagin√¶r  √•bning, et punkt som man blandt andet fokuserer sin opm√¶rksomhed p√•.  Phowa ved d√łden, n√•r den lykkes, er en  ud-af-kroppen  oplevelse, ligesom mange mennesker har oplevet det i levende live. Det er typisk   Tantra, at benytte sig af et s√•dant eksistentielt problem, som for eksempel d√łden, til at n√• frem til selve  befrielsenPhowa  er ikke uproblematisk. Det er   Tantra,  s√•  Phowa  b√łr  KUN ud√łves, n√•r man er traditionelt tr√¶net i det indenfor   mesterl√¶ren med en kvalificeret og veldokumenteret Lama   som mester. Ved at udf√łre  Phowa  forkert, kan man blive syg og d√•rlig, rent bortset fra at man mister muligheden for at benytte sig af teknikken, n√•r det virkelig g√¶lder.
 L√¶s ogs√• om:  tj√łd;  og om:  Sukhavati.
L√¶s videre om:  Naropas 6 doktriner.
Og om:  Tilopa.

  Phurba (tib.):
 er en rituel tresidet dolk, som bruges i visse  Tantra  sadhanas til symbolsk drab p√• ego’et,Purbha, en rituel dolk med tre sider samt et h√•ndtag som en vadjra. skt.:  ahamkara, den misforst√•ede identitet. I en vis forstand dr√¶ber  phurba’en simpelthen  dualisme. En s√•dan dolk med et trekantet blad ville v√¶re et frygteligt v√•ben i kamp, fordi det efterlader et stort √•bent s√•r, hvor dolken tr√¶nger igennem. I Tantra er den trekantede form symbolsk for  Dharmadhatu, s√• det er erkendelsen af sindets natur, som sl√•r ego illusionen ihjel. Ansigterne p√• h√•ndtaget tilh√łrer  Yidam’men Dordje Phurba, skt.: Vadjrakilaya, som for eksempel bruges ved inledningen af et formelt retreat. Under selve vadjra-skaftet ses et garnn√łgle, symbolsk for  karma. Klingen kommer ud af munden p√• en krokodille.
  L√¶s ogs√• om:  vadjra; samt om:  gantha; begge er ogs√• rituelle redskaber til brug under sadhana og  pudja. L√¶s endvidere om: ‘substansl√łs abstraktion’ - skt.:  abhutaparika; om Selvets illusion, skt.:  anatman; samt om tomheds naturen:  sunyata.

  Pilgrims steder:
 se under: de 8 pilgrimsteder.

  Piprahwa Stupa  (skt.):
 se under:  kapilavastu.

  Posadha  (skt.):
 (tib.: sodjung)Pratimoksha  ceremonien, hvor munkene og nonnerne bekender brud p√• deres l√łfter  overfor hinanden og fornyer dem. Den ene halvdel af forsamlingen bekender overfor den anden deres l√łftebrud, hvorefter disse l√łfter genoprettes, med mindre et af de 5 rodl√łfter er brudte. Hvis der er brud p√• rodl√łfterne, bliver disse mennesker udst√łdt af klostrene. Ved brud p√• andre grenl√łfter, kan de rettes ved forskellig slags bods handlinger, som  Vinaya foreskriver og forsamlingen vedtager. Herefter er deres l√łfter genoprettede og rene igen. Denne renselses procedure har man anset for meget vigtig igennem hele  Dharma’ens historie, for at opretholde en ’ren’  Sangha. Id√©en er, at kun en ren Sangha kan b√¶re traditionen og  transmissionerne.
  Da en s√•dan ren Sangha med tiden syntes mere og mere urealistisk, flyttede v√¶gten til  Arya Sangha, den √¶dle Sangha hvilket vil sige  Arhats og  Bodhisatva’er, som de eneste der p√• en ren m√•de kunne b√¶re Dharma transmissionerne i og med, at de har plukket frugterne af  indsigt og mesterskab i  meditation, skt.:  dhyana. Denne forskydning fandt sted i Indiens Oldtid, og var fuldbragt for cirka 1000 √•r siden.  Posadha ceremonien blev s√•ledes i Middelalderen til udelukkende et renselses ritual for de ordinerede, mens transmissionerne blev opretholdt af traditionernes meditations mestre,  Pandit’terMahasiddha’er og senere  Tulku’er, de s√•kaldt ’bevidst’ genf√łdte  Lama’er.

  Positiv t√¶nkning:
 er en enkel filosofi, kunne man kalde det, eller psykologi, som fokuserer p√• fremgang, √łnskelige resultater og udviklinger, frem for  √•rsager og betingelser, som ligger til grund for  lidelse og problemer. At t√¶nke progressivt frem for regressivt Engel med lut; maleri af Rosso Fiorentiono. Fotograf ukendt.kan v√¶re gavnligt i visse situationer. Men det er ikke sundt at ignorere √•rsagerne og betingelserne for de nuv√¶rende problemer. Den positivistiske psykologi kommer til kort, n√•r folk ikke opn√•r fremskridt og resultater. Konklusionen p√• deres manglende succes forst√•s indenfor denne psykologi som v√¶rende ’deres egen skyld’ – der kan jo ikke v√¶re noget i vejen med det positive udsyn, mener instrukt√łren i positivisme. Folk har blot ikke v√¶ret tilstr√¶kkeligt ’positive.’ Med andre ord mangler denne type  anskuelse et helheds syn, hvor folks begr√¶nsninger og usunde  karma tages alvorligt. De f√•r derfor ikke en hj√¶lpende h√•nd eller  realistisk anvisning. Det er en fortryllende anskuelse, som kun tilsyneladende virker gavnlig lige s√• l√¶nge fortryllelsen varer.
 Denne anskuelse findes blandt andre steder vidt udbredt  hos ’New Age’ terapier. N√•r du m√łder den, f√•r du ikke at vide, at den positive t√¶nkning er forbundet med en ide om ’skyld.’ Alts√•, hvis det g√•r dig godt, skyldes det din egen indsats, mens alt det d√•rlige tilsvarende er ’din egen skyld,’ fordi du ikke er positiv nok. Med en s√•dan ’positivisme’ kan terapeuten, underviseren og tr√¶neren undg√• at skulle tage besv√¶rligt ansvar for sine klienter, elever og aspiranter, n√•r de f√•r problemer eller blot f√łler negativitet. Med andre ord tages  forhindringerne ikke alvorligt ved denne type anskuelse, fordi forhindringerne ikke bliver forst√•et i deres rette sammenh√¶ng.
 Det er da dejligt med den opstigende sol, men det m√• ikke f√• folk til at ignorere, at solen ogs√• g√•r ned, og dagens lys afl√łses af nattens m√łrke og senere en ny dag. Kort sagt:  samsara, alt det der med kredsl√łb. I  Buddhadharma anvendes derfor b√•de √•rsags analyse p√• problemerne og anvisning af mulige fremskridt. Ved b√•de at forklare  √•rsagsk√¶den  og  karma belyses, hvad der h√¶mmer og begr√¶nser i  livet. Ved at forklare den  8 foldige vej   og de  6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder s√¶ttes √•rsager og betingelser i sammenh√¶ng med fremskridt, uden at nogen efterlades som selvforskyldte tabere.
 Du er ikke en taber i et lotteri – du er ligesom alle andre samspilsramt, alts√• offer for din egen uforskyldte uvidenhed, skt.:  avidya, og de andre sl√łr, skt.:  avaranas, og dermed diverse karma processer, som du ikke kan forventes at beherske eller p√•virke, f√łr du n√•r mindst det syvende  Bodhisatva niveau, skt.:  bhumi.
Professor i filosofi Julie Reshe  (se billedet)  skriver i netmagasinet Aeon den 9. januar 2020:Julie Reshe. Foto fra hendes netsted.
"Det nuv√¶rende begreb om positive illusioner viste sig f√łrst i firserne i en artikel af psykologen Shelley Taylor fra University of California i Los Angeles og af Jonathan Brown fra Southern Methodist University. Positive illusioner er almindelige kognitive fordomme, som baserer sig p√• urealistisk forsk√łnnede ideer om os selv, andre, vores situation og verden omkring os.”
 ”Typiske positive illusioner ang√•r blandt andre urealistisk optimisme, illusion om kontrol og illusorisk overlegenhed, som f√•r os til at overdrive vores evner og kvaliteter i forhold til andre. Flere  [videnskabelige]  studier p√•viser, at s√•danne illusioner er helt almindelige. Omkring 75% til 80% af menneskene  [fra disse studier]  bed√łmmer sig selv som over gennemsnittet i n√¶sten alle slags m√•linger, hvad ang√•r akademisk form√•en, professionel ydelse, immunitet mod forudindtagethed, lykke i parforhold og intelligens kvotient. Imidlertid fort√¶ller den grusomme matematik os, at dette er en illusion. Per definition kan alle ikke v√¶re over gennemsnittet."

          (L√¶s hendes fulde artikel p√• dette link.) 
 Denne analyse kunne ogs√• bruges p√• folks Facebook profiler.   Julie Reshe's lidt deprimerende iagttagelser om  positiv t√¶nkning peger p√• denne filosofis overdrivelser, som ikke blot er misvisende, men som ogs√• sygeligg√łr sorg, gr√¶mmelse, fornedrelse, traumer og ikke mindst, at det er en d√•rlig ting at tabe og miste  – s√•dan helt generelt. Men det er faktisk en god ting at tabe, b√•de stort og sm√•t, fordi det g√łr en til realist. Som en rigtig god taber buddhist kan det g√łre dig til en rigtig god  psykologisk realist.
 N√•r du f√łler dig d√•rligt tilpas ved verden, kan det f√łre til, at du for alvor forst√•r de  4 √¶dle sandheder og virkeligt s√łger  Nirvana ved b√•de at udvikle  meditation  og  anskuelse.
 En unders√łgelse fra London School of Economics and Political Science viser, at b√•de positivistisk og pessimistisk t√¶nkning f√łrer til tab og skuffelse. Realistisk bed√łmmelse af mulighederne er ikke overraskende en vinder.  L√¶s artiklen her.

Click here to get to the top

    Pradj√Īa (skt.):
 (staves ogs√•  Praj√Īa, tib.:  sherab [shes-rab].Klarhedens visdom, visdom i betydningen sindets iboende, enkle og skarpe skelneevne, som spontant forst√•r hvad, der skal afvikles, og hvad, der skal udvikles.
  Et andet begreb for visdom er  Dj√Īana (eller J√Īana  - tib.:  yeshe), som betyder “sindet, som ved” - hvilket vil sige   visdomsindet,  lidenskabernes intuitive kendskab. Du vil finde overs√¶ttelser af  Pradj√Īa som ‘relativ’ visdom, fordi den handler om relationer, og af Dj√Īana   som ‘transcendent’ visdom i betydningen, at   dualismen  overskrides.
'V√¶r dit eget lys' - fotograf ukendt.  Billedet viser ‘v√¶r dit eget lys’ - du har kun din egen klarhed at forlade dig p√•. Andres r√•d og vejledning er blot: r√•d og vejledning.
De to slags visdom kan ogs√• forklares ved at  Pradj√Īa  er  sindets iboende klarhed i  bevidsthedens √łjeblik,  mens  Dj√Īana er resultatet af denne sindets klarhed i afklaring af de lidenskabelige f√łlelsers intuitive reaktioner p√• indtryk,  efter   tilknytning  og   identifikation  er opgivet, overst√•ede og oph√łrte. Forst√•et p√• denne m√•de, handler  Dj√Īana om  den fjerde skandha, mens  Pradj√Īa  handler om den femte, bevidsthed, skt.:  vidj√ĪanaPradj√Īa er den klarhedens visdom, som omtales ved de 6  paramitas
  Klarhedens visdom udtrykkes ved sin evne til at skelne og afklare oplevelsernes enkeltdele, skt.:  dharmas, deres relationer til hinanden og oplevelsernes helhed som indeholdt i sindet. Dette udtrykkes ved en  Buddha’s 10 ’s√•ledes-heder’ - skt.:  tathata, som en Buddha erkender ved sin  pradj√Īa.
  Det lyder i   Lotus  Sutra’en, at  ’kun en Buddha kan fatte alle dharma’ers sande natur:  at dharma’er har s√•dan en form  [som de nu engang manifesterer], s√•dan en natur, s√•dan en skikkelse, s√•dan et potentiale, s√•dan en funktion, s√•dan en f√łrste √•rsag, s√•dan en anden √•rsag, s√•dan en virkning,  [bevirker] s√•dan en reaktion og s√•dan en fuldst√¶ndigt grundl√¶ggende helhed  [skt.:  Dharmadhatu].’
 Pradj√Īa under inddeles ved:
        1)  visdom ved afklaret lytten
        2)  visdom ved afklaret kontemplation
        3)  visdom ved afklaret meditation.
 L√¶s mere i artiklen:  Om opfattelsen 1  og  Om opfattelsen 4.  L√¶s ogs√• artiklen: De 6 Fuldst√¶ndige F√¶rdigheder.
 Se ogs√• under: tre slags tr√¶ning.

  Pradj√Īa-paramita (skt.):
 fuldst√¶ndig  f√¶rdighed i klarhedens visdom,  skt.:  pradj√Īa, som ofte overs√¶ttes som: fuldkommen visdom, fuldendt visdom.   Paramita  alene betyder fuld f√¶rdighed.
1.) Pradj√Īaparamita  er den sjette af de 6 
        paramitas. Pradj√Īa er det samme som  sindets iboende eller medf√łdte rene skelne evne eller evne til viden og   oplevelse. Fordi folk er optaget af, hvad de oplever, bem√¶rker de ikke den sindets klarhed, som g√łr det muligt for dem at opleve. I en tilstand af  samadhi kan sindet blive meget afklaret. Ved at mestre denne  yoga trance, gennem de fire  dhyanas, opn√•r  yogi’en glimt af  indsigt, og dermed  erfaring om pradj√Īa. Den slags erfaringer kan man samle p√•, hvilket er den ene af de  to samlinger. Forst√•et i en anden sammenh√¶ng, opn√•s fuldst√¶ndig f√¶rdighed over tid gennem tr√¶ning i de ti  bhumi’er.

 Den fuldst√¶ndige f√¶rdighed i klarhedens visdom  genkender  uden forhindringer sindets klarheds natur, og opdager, erkender og virkeligg√łr  Bodhicitta.  P√• denne m√•de beskrives en  Bodhisatva’s kvalitet og sinds tilstand. Men fuldst√¶ndig f√¶rdighed i klarhedens visdom kan ogs√• betyde det, som man str√¶ber efter og tr√¶ner i at opn√•.
 De 5 andre paramitas er   upaya, virksomme midler.Pradjnaparamita med 4 arme  For eksempel meditation og  lodjung.  Upaya handler ogs√• om Bodhicitta.
 L√¶s om sindets klarheds natur i artiklen:  Om opfattelsen 1, Basis.
2.) Pradj√Īa
        -paramita er ogs√• navnet p√• en  Yidam(Se billedet til h√łjre.)
  L√¶s ogs√• om visdomsindet,  dj√Īana; samt om tomhedsnaturen:  sunyata; og om ikke-tom:  asunya
 L√¶s  artiklen: de 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder.

   Pradj√Īa-paramita-sutras (skt.):
 Sutra’erne  om fuldkommeng√łrelse af klarhedens visdom,  pradj√Īa. Der findes flere s√•danne sutra’er, s√• der er tale om en klasse of b√łger fra den anden drejning af L√¶rens Hjul, som angiveligt fandt sted p√•  Gribbebjerget  ved  Rajgir i Bihar. Den mest kendte er Den Store Pradj√Īa-paramita-sutra, som er oversat til engelsk af Edward Conze  (oversat som  The Large Sutra on Perfect Wisdom).   Charles S. Prebish skrev i sin bog:  Historical Dictonary of Buddhism, at de f√łrste nedskrevne  Pradj√Īaparamita Sutras stammer fra omkring √•r 200 FVT.

  Prahevadjra  (skt.):
 se under:  Garab Dordje.

  Praksis:
 udtrykket anvendes almindeligvis for at udf√łre en anskuelse i praksis eller en instruktion, for eksempel i meditation. Det er en lidt bred forst√•else af udtrykket  sadhana. Sadhana er et mere pr√¶cist fagsprog med specifikke betydninger. Se under:  sadhana.

  Pramana (skt.):
 [PramńĀŠĻáa ]  tib.: tz√¶ma [tshad ma]Gyldig erkendelse, f√łrste-h√•nds-kendskab. Buddhistisk logik og epistemologi. Pramana er den disciplin, som unders√łger og fastl√¶gger, hvorledes erkendelse finder sted, hvad der er gyldigt, og hvad der tilsvarende kan fastsl√•s som ugyldig erkendelse eller vrangforestilling.  I sagens natur er  pramana f√łrst og fremmest en akademisk disciplin, som ud√łves p√•  Shedra’er, som for eksempel  KIBI i New Delhi.
  Imidlertid er gyldig erkendelse et b√•de vigtigt og praktisk problem for den mediterende  yogi, som ikke n√łdvendigvis har nogen akademisk baggrund. For at udf√łre  vipashyana, m√•  yogi’en kende til pramana. S√• n√łd tvinger   yogi’en til at s√łge instruktion fra sin  Lama om pramana. Mesteren vil i reglen direkte demonstrere pramana for eleven, men der vil ogs√• blive givet formelle instruktioner - ikke for at g√łre   yogi’en til akademisk magister, men for at give  yogi’en magt til at kunne forst√•, hvad der er  gyldig erkendelse  og  pratyaksha,  (skt.)  direkte erfaring,  og hvad ikke er gyldigt. advarsels skilt: trafik i to retninger. Pramana √¶ndrer b√•de sindstilstanden og opfattelsen.
  Gyldigheden i  Dharma’en m√•les altid i forhold til   de 4 √Üdle Sandheder.  Man b√łr altid stille sp√łrgsm√•lstegn ved enhver slags erkendelse, n√•r den indtr√¶ffer, for  Rahu, indbildning, kan afspore hele   Buddha Dharma  projektet. Derfor anbefales det at v√¶re forsigtig og sindig. Gyldig erkendelse  defineres ved sit resultat, nemlig  (den positive virkning) Bodhicitta  og  Nirvana samt  (den negative virkning) frav√¶ret af indbildt identitet,   ahaŠĻÉkńĀra. Til geng√¶ld b√łr man acceptere den   gyldige erkendelse, n√•r enhver tvivl om den er blevet ordentligt og grundigt unders√łgt og besvaret og dermed fjernet. N√•r tvivlen er v√¶k, bliver man sikker i b√•de anskuelse og ud√łvelse af   Dharma.

Click here to get to the top
  

  Prana (skt.):
 - tib.: roglung eller rogdzin  [srog-lung / srog-’dzin] - den ‘livsb√¶rende vind’ -  livsenergi. Den kaldes ogs√• ’vinden, som f√łlger med livet’Advarselsskilt sidevind.. Der er mange ‘indre vinde’ (skt.: vayu  - tib.: lung) eller energier i kroppen, som sindet s√• at sige ridder p√• ved inkarnation, men der er kun en central livsenergi, som udfolder sig ved et ganske s√¶rligt sp√¶ndingsfelt mellem hovedet og skridtet, og kun denne  energi ben√¶vnes  prana som Dharma fagsprog, sk√łnt prana generelt kan betyde blot √•nding. eller vejrtr√¶kning. I  Tantra  udtrykkes dette ved de 2 ‘dr√•ber’ (skt.:  bindhu  - tib.: tigle) , som befinder sig som en hvid  bindhu p√• toppen af hovedet under den ‘brahmanske √•bning’ - og som en r√łd ved  sacrum. Imellem disse to punkter udfolder  prana sig i den ’centrale kanal’  (skt.: nadimed ’s√¶de’ i  chakra’et  ved hjertet. R√łd bindhu eller thigle.
                                        Billedet viser en r√łd bindhu,
                              den gl√łdende energi kugle i hjertet.
 I tibetansk medicin siges prana at v√¶re i ro i hjertets ’store bindhu’  – og i √łvrigt at bev√¶ge sig gennem s√¶rlige kanaler mellem lungerne og hjertet, if√łlge Terry Clifford  (i bogen: The Diamond Healing, side 133).
 Prana  oph√łrer ved d√łden, n√•r det ‘indre’ √•ndedr√¶t stopper, fordi de 2  bindhu’er m√łdes i hjertet, efter gradvist at v√¶re begyndt at n√¶rme sig hinanden efter det ‘ydre’ √•ndedr√¶t, alts√• vejrtr√¶kningen er oph√łrt   (se ogs√• under:   bardo). Ved undfangelsen forbindes mandens hvide bindhu og kvindens r√łde. Herefter vokser de to bindhu’er  v√¶k fra det ‘store bindhu’ i hjerte regionen og bort fra hinanden under kroppens tilblivelse.  Prana er vores livs-gnist og er kun til l√•ns.
  I klassisk sanskrit kan prana blot betyde ind√•nding, mens ud√•nding betegnes  apana. Denne ud√•nding skal ikke forst√•s ordret som luft, der forlader kroppen gennem n√¶se og mund, men mere i betydningen fordeling af energi i kroppen. Efter indtagelse af ’vind’ – fordeles vinden rundt i kroppen samtidigt med ud√•ndingen. Indenfor Tantra betyder apana noget mere specifikt.
 De andre vinde  indenfor Tantra er:
  2)  vyana, vinden, som bev√¶ger sig opad; det vil
       sige, at den underst√łtter tale, skt.:  vak.
  3)  apana, den gennemtr√¶ngende vind, som
       bev√¶ger muskler og underst√łtter sansning.
  4)  samana, vinden, som f√łlger med ild; den
       underst√łtter ford√łjelse og optagelse af
       n√¶rings stoffer.
  5)  udana, vinden, som bev√¶ger sig nedad; den
       udst√łder pis og lort samt diverse ekskreter rundt
       omkring i kroppen.
 B√•de in denfor  Tantra og  Ayurveda beskrives disse vinde mere indg√•ende. Alt efter hvordan de direkte opfattes, er der tale om ’karma  vinde’ eller ’visdoms vinde’. Hvordan de opfattes, er afh√¶ngig af bevidsthed, skt.:  vidj√Īana  og  pradj√Īa, klarhedens visdom. Uden erkendelse er der altid tale om karma vinde.

  Pranidana  (skt.):
 [praŠĻÖidhńĀna]  se under:  Bodhisatva l√łfter.

  Prasangika:
 navnet p√• en s√¶rlig fortolkning af  Madhyamaka filosofien, som blev formuleret af Buddhapalita.

  Prashrabdhi  (skt.):
 se under:  smidighed.

   Pratimoksha  (skt.):
 'individuel befrielse'. Betegnelsen p√• dels   Hinayana, dels p√•  l√łfter  til individuel befrielse, som i hovedsagen g√•r ud p√• ikke at skade nogen som helst, som man m√łder p√• sin vej i livet, ved praktiske foranstaltninger og ved at dyrke  ahimsa, ikke-vold, ikke-skade i b√•de hvile, holdning og handling.   Pratimoksha udg√łr en s√¶rlig afdeling af  Vinaya.  Hvor Vinaya Sutra beskriver tilblivelsen af de forskellige l√łfter for  munke  og  nonner, opremser  Pratimoksha simpelthen disse l√łfter i Pratimoksha Sutra’en. Denne  Sutra l√¶ses h√łjt under   Posada ceremonien, hvor munkene renser sig for brud p√• deres l√łfter. Nonnerne har deres egen Posada. Bikshu'ernes l√łfter er 263 i antal,  bikshuni’ernes  380, novicernes 32 og l√¶gmands l√łfterne 5. Disse sidste er:
    1)  undlade at sl√• ihjel  -
    2)  undlade at stj√¶le  -
    3)  undlade at lyve  -
    4)  undlade at misbruge andre seksuelt  -
    5)  undlade at drikke sig fuld i alkohol.
L√¶gfolk kaldes  upasaka  og  upasika. Ogs√• munkene og nonnerne holder disse 5 l√łfter, dog er det f√łrste l√łfte begr√¶nset til drab p√• mennesker  (der er et s√¶rligt grenl√łfte om at undlade drab og skade p√• dyr), og det fjerde forst√¶rkes til c√łlibat, mens de slet ikke m√• drikke alkohol. Disse 5 forpligtelser kaldes rodl√łfter og de √łvrige for grenl√łfter. Man kan ikke forblive ordineret, hvis blot et af rodl√łfterne brydes, mens brud p√• grenl√łfternes kan renses for l√łftebruddets forurening af den rette holdning og handling og genoprettes i sin oprindelige renhed ved de  fire kr√¶fter. Den formelle og offentlige renselse sker ved posada ceremonien, som afholdes hver anden uge i klostrene.
  Se ogs√• under:  l√łfter  - og under:  de 10 udyder  - og under:  Bodhisatval√łfter  – samt under:  samaya, om l√łfterne i   Tantra.
  L√¶s desuden artiklen:  de 6 Fuldst√¶ndige F√¶rdigheder.  L√¶s ogs√• om:  de 51 samskaras, som er en liste over b√•de gavnlige og skadelige emotionelle holdninger, som naturligt vil vise sig i sindet som reaktion p√• situationens  karma og udfordre alle, som holder l√łfter.

 Pratimoksha Sutra  (skt.):
 en  Sutra med  regler og retningslinjer for munke og nonner er samlet i denne bog, mens begivenhederne for deres tilblivelse er beskrevet i  Vinaya Sutra. Pratimoksha Sutra reciteres hver 14. dag af munkene og nonnerne ved  Posadha  ceremonien, ved hvilken lejlighed de s√• bekender brud p√• grenl√łfterne , renser dem og fornyer  dem.  Se ogs√• for oven om  pratimoksha.

  Pratyaksha (skt.):
 direkte erfaring, korrekt opfattelse uden omsv√łb eller indpakning i fordomme. Tib.: √Īg√łnsun z√¶ma [mngon sun tshad ma]. Det er meget sv√¶rt at observere og t√¶nke psykologisk om vores egne sansninger og reaktions-m√łnstre. Man skal v√¶nne sig til det. De 5  skandha’er beskriver den direkte erfaring b√•de af  oplevelsers tilblivelse,  forvr√¶ngning og virkelighed ved denne proces. S√• den direkte erfaring handler om at erkende sit eget sind i arbejde Det g√łres rent praktisk ved korrekt anvendelse af v√•gent n√¶rv√¶r  (‘mindfulness’)  skt.:  smriti.  Pratyaksha er vigtig, n√•r man mediterer. Direkte erfaring betyder at genkende de 5 skandha’ers virksomhed i oplevelserne, uden at skulle udvikle eller benytte et  begreb om det.  Det sker rent praktisk ved  samadhi, yoga trance eller fordybelse.
 (Der findes till√¶rt viden i form af kundskab og analyse. N√•r du har begrebet emnet og lader din bevidsthed dv√¶le ved det, f√•r du direkte kendskab til emnet, direkte erfaring. De 5 skandha’er beskriver simpelthen den direkte erfaring - hvordan den finder sted.  Pratyaksha er enkel, fordomsfri, naturlig, afklaret, v√•gen, n√¶rv√¶rende  og n√łgen bevidsthed, som opfatter  dharmasdhatus  og  dharmadhatu.)
 
L√¶s om det i artiklen:  Om opfattelsen, kapitel 2.
L√¶s ogs√• artiklerne:  De 5 skandha'er  &  Hvad er en oplevelse?, hvor pratyaksha  s√¶ttes i sammenh√¶ng.

  Pratyekabuddha (skt.):
 tib.: Rang gyal eller Rangsangdj√¶  [rang rgyal / rang sangs rgyas]; De ensomme  Buddha’er. Buddha  Sakyamuni  gav instruktioner til befrielse og oplysning, som visse folk derp√• benyttede helt alene ude i skoven eller derhjemme og opn√•ede befrielse og oplysning  (se under:  Bodhi) ved deres  sadhana,  uden at nogen har h√łrt noget fra dem siden. Denne m√•de at gribe  Dharma an p√• fik derfor sit eget navn:  Pratyekabuddha-yana.

  Pratyekabuddha-yana (skt.):
 betyder fart√łjet for de ’ensomme’  Buddha’er.  L√¶s paragraffen for oven om  Pratyekabuddha.
Se i √łvrigt under:  Hinayana.

Click here to get to the top

 PratńętyasamutpńĀda (skt.):
 se under   √•rsagsk√¶den.

  Prayoga (skt.):
 se under  ng√łndro.

  Preta  (skt.):
 sulttent sp√łgelse. En mulighed for  genf√łdsel, hvor man ikke f√•r en fysisk krop, men en krop i en anden slags dimension end dem vi kender til. En  preta er meget sulten, men kan ikke fort√¶re og ford√łje noget. Denne inkarnations form er s√•ledes kendetegnet ved en ekstrem form for  lidelse, hvor man ikke kan f√•, hvad man √łnsker og beg√¶rer, men i stedet f√•r en livs situation, som man bestemt ikke hverken √łnsker eller beg√¶rer.  Se under:  triloka.

  Profeti:
 se under:  vision.

  Projektion:
 se under:  asravas.

  Pr√¶st:
 betyder egentlig en ’√¶ldste.’ Udtrykket giver kun mening indenfor Kristendom, hvor udtrykket stammer fra gr√¶sk presbyter, svarende til olddansk oldermand.  Det er faktisk en hentydning til den helt tidlige kristne kirke, hvor der ikke fandtes  pr√¶ster. I stedet blev en menigheds ’olderm√¶nd’ sendt til kirkem√łder for at repr√¶sentere menigheden ved landsdels m√łder. Da Kristendommen blev statskirke for Romerriget, blev kirken reorganiseret med hierarkiske Patriarker, Biskopper og ’olderm√¶nd’ blev pr√¶ster. Sk√łnt det nu kr√¶vede en del uddannelse og efterh√•nden ogs√• c√łlibat. Noget helt tilsvarende har vi ikke indenfor traditionerne for  Buddhadharma. S√• en buddhistisk pr√¶st findes ikke. Og udtrykket er helt misvisende, hvad ang√•r Buddhismen.
  (Det skal dog n√¶vnes, at folk i USA benytter betegnelsen: chaplain, p√• dansk: kapellan eller hj√¶lpepr√¶st, om for eksempel autoriserede buddhister i USA's f√¶ngsler og p√• hospitaler, som fungerer p√• linje med kristne  pr√¶ster og udf√łrer s√•kaldt ’sj√¶le-s√łrgning’ for de indsatte og indlagte. Det er √•benbart  Zen traditionerne i USA, som er g√•et i spidsen i USA for at benytte denne betegnelse af  ’pr√¶ster’ om autoriserede buddhister i institutioner, fordi det er et meget godt billede p√•, hvordan tingene fungerer i Japan og Kina. Og fordi buddhisterne s√•ledes blev ligestillet med de amerikanske kristne, hvilket var meget vigtigt for amerikanere af asiatisk afstamning. Men man beh√łver jo ikke at v√¶re pr√¶st  for at kunne lytte til folk og deltage i deres besv√¶r og problemer. Man beh√łver heller ikke bruge kristne begreber for buddhistiske funktioner, n√•r sammenh√¶ngen indenfor disse religioner er meget forskellige. Jeg anser derfor brugen af ord som kappelan for misvisende og ikke brugbar i Danmark, hvor vi helst vil kalde en spade for en spade. I Danmark har vi b√•de f√¶ngsels  pr√¶ster og hospitals imamer, men endnu ikke autoriserede  Sangha repr√¶sentanter, som l√łnnes af staten eller regionerne. Da Sangha er en del af den almindelige  Tilflugt, er betegnelsen ’repr√¶sentant’ den mest d√¶kkende for buddhister. I Danmark og sikkert ogs√• i hele Europa b√łr vi derfor bruge titlen Sangha repr√¶sentant, n√•r vi f√•r job p√• hospitaler og f√¶ngsler. Men ikke hvem som helst kan v√¶re en s√•dan repr√¶sentant.)
 I Buddhadharma har vi repr√¶sentanter for Sangha til at hj√¶lpe folk, som s√łger r√•d, vejledning, st√łtte og betroede samtaler under  tavshedspligt. S√•danne repr√¶sentanter kan ogs√• i visse tilf√¶lde hj√¶lpe ved at udf√łre ritualer  (skt.:  pudja)  p√• de s√łgendes vegne. Oprindeligt blev alle  munke  og  nonner anset for at v√¶re s√•danne Sangha repr√¶sentanter. Men man inds√• hurtigt, at ikke alle ordinerede personer var lige kvalificerede til s√•dant. Det medf√łrte, at man omkring √•r nul flyttede repr√¶sentant rollen over til  Bodhisatva’erne, den s√•kaldte √¶dle Sangha. I √łvrigt blev de officielle l√¶rere, skt.:  acharyas, ogs√• anset for Sangha repr√¶sentanter, mens det generelt var individuelt, hvem man ans√• for kvalificeret. Med tiden kom der ogs√• akademiske doktor grader, skt.:  pandit, som naturligvis blev anset for s√¶rligt egnede repr√¶sentanter p√• grund af deres omfattende viden. I l√łbet af de n√¶ste tusinde √•r med udvikling af  Tantra blev ogs√•  Guru’er  eller  Lama’er, som havde gennemf√łrt   mesterl√¶ren og h√łstet resultatet, anset for ganske s√¶rligt kvalificerede. Fordi de b√•de havde mestret Tantra og havde opn√•et et af Bodhisatva trinnene, skt.:  bhumis.  I  Tibet blev de fleste folk, som havde gennemf√łrt en traditionel tre √•rs meditativ retreat, anset for v√¶rdige repr√¶sentanter for Sangha. Den samlende betegnelse for buddhistiske ’eksperter’ handler s√•ledes mest om at kunne formidle og undervise, manifestere  Bodhicitta og kunne udf√łre pudja’er til gavn for folk. Derfor kaldes s√•danne ’eksperter’ almindeligvis for ’l√¶rere’ i Buddhadharma eller  Dharmal√¶rere.
 Der er s√•ledes  flere typer  Dharmal√¶rere, og i b√•de  Sutra  og  Tantra har vi en leder af ritualer, som betegnes som enten  Acharya  eller  Vadjracharya. I Tantra spiller  Lama’en en afg√łrende rolle som mester indenfor  mesterl√¶ren. I Sutra f√•r du kun en ’coach,’ tr√¶ner eller vejleder, skt.:  kalyanamitra, i  anskuelse  og  meditation, mens du forventes at forlade dig p√• Buddhadharma, og blot respektere de mennesker, som formidler  Dharma til dig.
 Grundl√¶ggende kan man sige, at du b√łr under alle omst√¶ndigheder v√¶re dit ’eget lys.’ Det var  Buddha Sakyamuni’s opfordring til sine elever p√• hans d√łdsleje. S√•dan er det faktisk ogs√• indenfor Tantra, men her opfattes Lama’en som en refleksion af den ’indre Lama,’ alts√• din egen  Buddhanatur. S√• i kraft af tr√¶ningens karakter, bliver Lama’en altafg√łrende, b√•de som en mester og som et spejl for sin elev. Sutra tr√¶ningen indeholder ikke disse psykologiske spejlinger af sig selv i en anden. Men i Tantra bruger man sin tilb√łjelighed til psykisk projektion, skt.:  asravas, eller spejling af sit indre liv ud p√• de andre og verden, skt.:  samsara, som en metode til at virkeligg√łre  Bodhicitta. I stedet for at st√• med en usund vane, som man ikke rigtig kan g√łre noget ved, s√• l√¶nge man ikke mestrer  meditativ trance, skt.:  samadhi. Det sker ved, at ud√łveren af Tantra bruger sin fantasi p√• en ret stram m√•de. Man forestiller sig, at hele verden er et helt rent sted, et Buddha-land, skt.:  Buddhakshetra. Det vil sige, at de s√¶dvanlige psykiske projektioner  (asravas)  bremses, fordi fantasien bruges til at forestille sig eller 'lege,' at der ikke er nogen form for  ondsindethed i verden, og alle de  sansende v√¶sner  er  Buddha'er, som blot 'leger,' at de  ikke er  oplyste, mens de 'pr√łver' at opf√łre sig som almindelige mennesker og dyr. Samtidigt 'leger' du selv, at du er en Buddha, har en Buddha's sind og holdninger (Bodhicitta) og i √łvrigt forestiller dig, at du har en Buddha's krop med alle  Buddha'ens kendetegn. Det sker ved  Yidam  sadhana, hvor manualen til vedkommende Yidam praksis foreskriver, hvordan en s√•dan Buddha ser ud, og hvilken s√¶rlig  Buddha virksomhed, denne Yidam ud√łver.  S√• i stedet for at spejle sig i verden p√• sin s√¶dvanlige m√•de spejler man sig som om, man er en Buddha med hud og h√•r, holdning og handling. Fordi man s√¶tter alle sine kr√¶fter ind p√• dette arbejde, kan de s√¶dvanlige spejlinger ikke finde sted. Ens sans for spejling er allerede i brug med et andet form√•l eller en anden hensigt, nemlig Bodhicitta.
 Der er en vis fare forbundet med denne fremgangsm√•de, fordi man manipulerer sit  sind og tr√¶ner i frugten af praksis, sk√łnt man blot er en begynder. Derfor kaldes Tantra i den forbindelse for  Virkningsfart√łjet, mens Sutra kaldes  √Örsagsfart√łjetAlts√•: alle de sansende v√¶sner er i virkeligheden Buddha'er  – det er kun dig, som leger, at du ogs√• er en Buddha.  Det er kun dig, som er under tr√¶ning. Alle de andre har allerede plukket frugten af sadhana og er blevet  befriede  og  oplyste. Det kaldes for det ‘rene syn’ i Tantra. Fordi denne metode kan v√¶re farlig ved forkert udf√łrelse eller, fordi man misforst√•r noget, er der brug for en s√¶rlig beskyttelse. I Tantra sker beskyttelsen ved mesterl√¶ren. Man skal g√łre det, som mester siger, hverken mere eller mindre. S√• Lama’en er b√•de instrukt√łr, tr√¶ner, et spejl for eleven og en beskytter mod ulykker,  forvr√¶nget opfattelse og forkert tr√¶ning.
 S√• den store forskel p√• Sutra og Tantra best√•r i, hvorvidt man forestiller sig selv som en Buddha, eller om man opfatter sig selv, som man plejer at g√łre. I Sutra vil man i stedet forestille sig tilstedev√¶r af  Buddha aspektet som udenfor en selv. S√• Sutra Buddha aspektet symboliserer Bodhicitta, som noget der kommer til dig fra en Buddha, som sv√¶ver over dit hoved eller i himmelrummet foran dig. Virkningen i Sutra best√•r i, at du modtager  velsignelse fra Buddha'en under din meditation, hvilket bremser dine s√¶dvanlige reaktions m√łnstre, skt.:  caitasikas, og t√¶mmer  tilknytningen til dem, mens du mediterer. P√• denne m√•de er Sutra ikke blot √Örsagsfart√łjet, men har ogs√• √łnskelige virkninger som praksis form. Sutra er blot langsommere i virkning end Tantra.
 Desuden indeholder Tantra s√¶rlige  yoga'er, som traditionelt holdes hemmelige og ikke beskrives p√• skrift. Du kan kun l√¶re disse hemmelige yoga'er ved mundtlig transmission og faktisk demonstration af mester for dig som elev. Det vil normalt ske i en traditionel tre √•rs  retreat, men kan ogs√• forekomme ved en blot og bar Yidam retreat, som typisk vil vare et √•r.
 I Sutra konfronterer man alts√• asravas uden fantasifuld forvandling. I stedet opfordres den heldige praktikant til simpelthen at give slip, n√•r asravas manifesterer sig i deres  sind. Og fokusere p√• str√łmmen af velsignelse fra den  visualiserede Buddha. For b√•de Sutra og Tantra g√¶lder det, at der tr√¶nes i de  seks fuldst√¶ndige f√¶rdigheder, skt.:  paramitas, for at virkeligg√łre Bodhicitta. Men Tantra er en s√¶rlig metode at anvende, som kr√¶ver, at eleven f√łlger mesterl√¶ren uden omsving for at kunne lykkes som metode. F√łler du modvilje mod mesterl√¶ren som noget gammeldags, b√łr du simpelthen f√łlge Sutra metoderne, som er uden mesterl√¶ren, fordi den ikke er n√łdvendig for denne type praksis.
 Hovedv√¶gten i Buddhadharma ligger s√•ledes p√• l√¶re processen. P√• Dharmal√¶rer og elev og succesfuld formidling af Dharma. Foruds√¶tningen er, at Dharmal√¶reren besidder noget  indsigt  og  erfaring, s√• der er noget at formidle. Foruds√¶tningen er ogs√•, at eleven er l√¶revillig og indforst√•et med tr√¶ningens  karakter.
 Der foreg√•r i denne sammenh√¶ng ogs√• det samme, som forst√•s med det kristne begreb: sj√¶le-s√łrgning. En Dharmal√¶rer vil ikke blot pr√łve at undervise i – og direkte demonstrere – Bodhicitta, men vil i kraft af s√•dan oplyst holdning ogs√• pr√łve p√• at v√¶re den bedste lytter, deltager og ’spirituelle’ ven, skt.:  kalyanamitra.
 Men  Sangha’en har naturligvis ogs√• ledere. I klostrene v√¶lger  munkene  og  nonnerne deres ledere og tillidsfolk efter oldgammel demokratisk tradition. Det er dog i reglen nogle √¶ldre munke og nonner, som p√• denne m√•de bliver ledere. I  Tibet opstod klostrene gerne omkring store  meditations mestre. Uden en eller flere af s√•danne store mestre, kunne klostrene ikke finde st√łtte i lokal befolkningen. Folk ops√łgte mestrene og ikke altid blot munke eller nonner, fordi en mester formodes at kunne p√•virke begivenheder og bringe b√•de  velsignelse og beskyttelse. En mester formodes at have virkeliggjort i hvert fald det f√łrste  Bodhisatva trin, skt.:  bhumi. Mange  Tulku’er formodes at v√¶re p√• de 4 h√łjeste bhumi’er, hvorved de mestrer b√•de de effektive metoder, skt.:  upaya, og klarhedens visdom, skt.:  pradj√Īa. I vore dage m√łder denne tradition naturligvis kritik, for hvordan skal almindelige mennesker kunne vurdere, om en s√•dan Tulku faktisk er en Bodhisatva. Tibetanerne plejer derfor at h√¶fte sig ved Tulku’ens opf√łrsel, sprogbrug og holdninger for at se tegn p√• Bodhicitta eller tegn p√• et menneske med alle de almindelige begr√¶nsninger, h√¶mninger, fejl og mangler.
 N√•r en s√•dan mester d√łde, ville man straks efters√łge en  genf√łdsel af mesteren, for at klosteret kunne forts√¶tte som institution og som formidler af Dharma. En s√•dan genf√łdsel bliver kaldt for en Tulku p√• tibetansk. (Nirmanakaya p√• sanskrit, hvilket betyder en Buddha’s fysiske krop. Meningen med betegnelsen Tulku er, at der er et tilstedev√¶r af en sand Buddha, sk√łnt denne manifestation finder sted som en Bodhisatva. P√• sanskrit ville man normalt i Indien tale om en Avatar som betegnelse p√• en guddommelig manifestation, for eksempel Hindu guden Vishnu, som manifesterer sig som gude-helten Krishna i Ramayana eventyret.) 
 P√• denne m√•de blev Tulku’erne ikke blot de reelle ledere af Sangha’erne, men fik status af ’√•ndsfyrster.’ S√• de kan egentlig ikke helt sammenlignes med biskopper, patriarker og kardinaler indenfor Kristendom. Tulku’erne var som √¶gte prinser, men ikke med bl√•t blod i √•rene – de havde  Buddha’s blod i kroppen. Det gjorde det s√¶rlig sv√¶rt for de verdslige konger og fyrster at ud√łve magt over klostrene, for man kan jo ikke kommandere med  – eller herske over en Buddha. 
 Tiden er jo nok ved at l√łbe fra disse √•ndsfyrster, ikke mindst fordi traditionen er blevet misbrugt i stor stil i politiske sammenh√¶nge de sidste 600 √•r, hvorved man kan g√• ud fra, at en s√•dan Tulku, udn√¶vnt af politiske grunde, ikke er en √¶gte genf√łdsel af sin forg√¶nger, men en s√•kaldt politisk eller bekvemmeligheds Tulku. L√¶s for eksempel artiklen:  To Jamgon Kongtrul Tulku’er. Der er mange andre beretninger om politisk udn√¶vnte Tulku’er fra b√•de det gamle Tibet og den moderne tid.
 Her i Vesten har vi en stor udfordring p√• grund af denne fyrstelige tradition. P√• den ene side hj√¶lper store mestre med at formidle den √¶gte og uforfalskede Dharma, netop fordi de besidder  indsigt  og  erfaring, og samtidigt underst√łttes af deres egen organisation, s√• de normalt ikke har verdslige problemer.  (Medmindre de bliver involveret i politik, magtspil eller tvister om fast ejendom og formue.) P√• den anden side bryder vores Vestlige kultur sig ikke om enev√¶lde og h√łje forgyldte troner og h√łjtidelige fyrster med silke kapper. Disse problemer vil det tage lang tid at udrede, netop fordi der b√•de er fordele og bagdele. I Asien elsker man fortsat alle slags ’√•ndsfyrster.’
 Tulku traditionen har p√• flere m√•der sikret en √¶gte  transmission af Dharma gennem hele den tibetanske middelalder frem til i dag. Det b√łr vi naturligvis v√¶re glade for. Men vi b√łr ogs√• se frem til, at de tibetanske Lama’er forlader politik. Og at deres s√¶rlige organisations form, kaldet  lhabrang, fjernes eller laves helt om.
 Ofte var det Tulku’ens manager, direkt√łr eller s√•kaldte ’generalsekret√¶r,’ tib.:  chagz√ł for en s√•dan lhabrang, som laver politik., magtspil og deltager i opg√łr om fast ejendom og formue. Ofte var disse direkt√łrer mere magtfulde end Tulku’en selv. I eksil i Indien blev deres magt mindre, end den havde v√¶ret i det gamle Tibet. Sk√łnt ikke altid; l√¶s for eksempel artiklen:  To Jamgon Kongtrul Tulku’er.  Men vi kan ikke g√łre s√• meget ved det her fra Vesten. Det er op til tibetanerne at reformere deres egen tradition. Her i Vesten kan vi kun sikre vores egne organisationer mod at blive manipulerede og misbrugt. Det kan vi g√łre ved transparente demokratiske og meritokratiske organisations former. Tulku’erne kan godt have en fremtid – ogs√• her i Vesten – som formidlere af Dharma af ganske s√¶rlig kvalitet. Men Tulku’erne beh√łver ikke at eje godser, huse og Templer. De beh√łver ikke at v√¶re paver, konger og prinser, som hersker over vores egne organisationer i Vesten. I stedet kan de st√• som garanter for, at den formidling af Dharma, som foreg√•r i vores egne kredse indenfor vores egne organisationer, er den √¶gte Buddhadharma. Ligesom de kongelige her i Danmark ofte er ’protektorer’ for velg√łrende foreninger.  (L√¶s ogs√• artiklen:  Dalai Lama vil nedl√¶gge Tulku traditionen.)
 Der er selvf√łlgelig altid et problem for en religi√łs forening med sin ledelse. P√• den ene side er det √łnskeligt, at foreningen styrer sig selv ved en demokratisk forfatning eller vedt√¶gt. P√• den anden side er det endnu vigtigere, at foreningen sikrer sig, at det virkelig er Buddhadharma, som formidles i foreningen. Det kan ikke vedtages demokratisk – det m√• v√¶re folk med viden, indsigt, erfaring, tr√¶ning, uddannelse, talent og en vis grad af mesterskab i b√•de  anskuelse  og meditation, som kan tage stilling til, hvad der er √¶gte Dharma, og hvad der ikke b√łr pr√¶senteres i foreningen som s√•dan. Der b√łr alts√• ogs√• v√¶re en meritokratisk styring. Men hvem g√łr sig fortjent til at bed√łmme s√•dan egnethed? Traditionelt vil det v√¶re en akademiker (acharya) og / eller en meditations mester, som kan kvalificere sig. Men kun den akademiske titel er noget, som man kan f√• ved en eksamen fra et akademisk institut. Der er endnu ikke nogen fast standard for hvilke kvalifikationer en meditations mester skal besidde. Eller hvem, som er kvalificeret til at bed√łmme s√•dant mesterskab. Det er sv√¶rt at se, n√•r alt du kan se er, at der er nogen som sidder i meditations stilling i lang tid. S√• lige nu og her m√• vi tr√łste os selv med, at alting stadig er i sin vorden her i Vesten, hvad ang√•r Dharma. Det er m√•ske meget godt, at de nye generationer har noget at lave og organisere.
 L√¶s videre om:  Lama;  og om:  Acharya;  samt om:  Kalyanamitra. L√¶s mere her om:  Dharmal√¶rere.

  Psykologi:
 se under:  sind.

  Psykisk:
 se under:  sind.

  Psykologisk realisme:
 ‘Realisme’ som filosofi handler i reglen om sansninger, m√•linger og afvejninger. Om det mulige og umulige ved vores oplevelser, som jo er sansninger af en eller anden slags, og vores reaktioner, skt.:  caitasikas, p√• vores oplevelser.  Det, som kan m√•les og vejes, kalder man i denne filosofiske betragtning for virkeligt. Samtidigt ser man s√• bort fra – eller afventer en senere afklaring p√• – at alt, som kan m√•les og vejes, er sansninger, skt.:  sparsa, som ikke foreg√•r udenfor  sindet  i verden, men indenfor. Sansninger er resultatet af en proces i sindet i den f√łrste  skandha. S√• det, som du ser, h√łrer, m√•ler og vejer, er udviklinger i  sindet. Sindet p√• arbejde. Det er udgangspunktet for en √¶gte psykologisk realisme. Den fokuserer p√•, hvad  oplevelser virkelig er for noget. Da sansninger er oplevelser og ikke spor fysiske, i og med at de er processer i sindet, er de meget interessante at unders√łge, uanset hvad den ’fysiske’ verden s√• mon er for noget. Oplevelser er jo af en vis psykisk karakter  – selv de konkrete af slagsen –  s√• det kan virke som et problem at kvantificere noget lavet af sind. Det kan dog godt lade sig g√łre indenfor et begr√¶nset omr√•de af sindet.Tibetansk spejl, symbolsk for sindets karakter.
Billedet viser et traditionelt metal spejl med silkeb√•nd. Det symboliserer sindets karakter: sindet spejler verden. Verden som en oplevelse er en spejling ved sansning,  skt.:  sparsa.
 ‘Hvis vi skal sige noget virkelig kvantitativt om  sindet, m√• det v√¶re, at hele verden er det mest tydelige udtryk for og den st√łrste virksomhed i sindet, nemlig fremkomsten i sindet af b√•de konkrete og uh√•ndgribelige oplevelser af verden.  Hvad der burde v√¶re en ydre verden, er i virkeligheden en indre sansning.’
  ‘Realistisk set, befinder du dig ikke i verden, men inde i din egen oplevelse af alting og ingenting med de begr√¶nsninger, som dit eget sind s√¶tter ved sin m√•de at v√¶re p√• og sin m√•de at virke p√•.’  (Citat fra:  Om Opfattelsen 1).
  Alt, som du oplever, er oplevelser, som selv er resultat af sindets virksomhed  (de 5  skandha’er)  i  sindets rummelighedS√• selv solid sansning best√•r alene af  sindets virksomhed som s√•dan. Du sanser ikke solide ting, men sanse processer. Ting, skt.:  dharma’er, er begivenheder under udvikling. S√• ting er mere tilstande end noget fast og vedvarende. Sansning er i hvert fald kun momentan, skt.:  ksaneksana. Der er en ny sansning i det n√¶ste  bevidste √łjeblik og s√• videre.
 N√•r du forst√•r, at du ikke oplever verden direkte ved sansning, men kun f√•r lov til at  erfare  en spejling af noget, s√• dukker naturligt to sp√łrgsm√•l op. For det f√łrste, hvad er verden s√• for noget, n√•r man ikke oplever den direkte, men i stedet oplever en slags ’repr√¶sentation,’ som sindet har frembragt. Bem√¶rk venligst, hvor mystisk verden pludselig fremst√•r. Det er ikke dig, som er  transcendent som  oplever, skt.:   atman i forhold til dine oplevelser. I stedet er det verden, som er transcendent i forhold til sindet. Det er ganske enkelt ikke til at vide, hvad verden egentlig er, sk√łnt vi har nogle gode sansninger, f√łlelser, mentale indtryk,  fortolkning, reaktion, lidenskab og bevidsthed om verden. Det andet sp√łrgsm√•l er naturligvis, hvad  oplevelser egentlig er for noget, samt p√• hvilken m√•de oplevelserne s√• eksisterer, n√•r den verden, som disse oplevelser viser, faktisk ikke er identisk med oplevelserne. 
 (Man kan s√• sige, at verden, som vi kender den, faktisk er identisk med vores oplevelse af den. Denne oplevede verden har s√• blot slet ikke noget direkte med en objektiv verden at g√łre. I stedet er oplevelsen af verden den mest velegnede m√•de at opleve verden p√•, med henblik p√• overlevelse og tilpasning. Det er den Darwinistiske opfattelse, som samtidigt hverken beskriver, hvad verden s√• er for noget, eller hvad sindet og dets sansninger er i deres egen virkelighed.)
 En sten m√• v√¶re noget andet end din sansning af stenen. Men hvad er det s√•, at du oplever, n√•r du ser og f√łler p√• en sten? Det, som du antager for en sten, er ikke forskelligt fra din sansning, men sansning er ikke en sten...
 I  Cittamatra skolen anerkender man s√•ledes, at oplevelserne er mangfoldige og uoph√łrlige, mens sindet er b√•de en beholder for sin egen virksomhed som en r√¶kke processer, de 5  skandha’er, hvorved oplevelser dannes og viser sig,  samt selve oplevelserne, resultatet af det hele. Der er s√•ledes en mangfoldighed af omskiftelige tilstande uden egentlig enhed, men med en helhed omkring og ved det hele, skt.:  dharmadhatu.
 Sindets virkelighed er ikke blot som et spejl for noget tilsyneladende anderledes end sindet selv, men sindet er ogs√• sit eget rum til oplevelser. Sindet er en √•benbar begr√¶nsning i forhold til verden, som der kun opleves en spejling af ved sindets klarheds karakter. Derfor er verden altid mystisk, snart smuk og tiltalende, snart afskyelig og skr√¶mmende, samt til tider kedelig. Fordi verden opleves s√• personligt, opst√•r  samsara
 Samsara befinder sig i sindet, som oplever. Samsara er ikke verden som s√•dan. Men samsara er den m√•de, verden normalt opleves p√•.
 Sindet er samtidigt ubegr√¶nset ved sin rummeligheds natur. Takket v√¶re sindets klarhed i bevidsthederne kan der skelnes og defineres, hvilket danner grundlag for gyldig erkendelse, skt.:  pramana. Uheldigvis ogs√• for uvidenhed eller ubevidsthed, skt.:  avidya.
  Uanset hvilken √•rsags sammenh√¶ng, som man besk√¶ftiger sig med, er betingelsen for at kunne besk√¶ftige sig med det altid:  bevidsthed  (skt.:  vidj√Īana). Det er den  psykologiske realisme.  Den peger p√•  essensl√łsheden, skt.:  nairatmya, samt p√•  tomheds naturen ved alle oplevelser, skt.:  sunyataErkendelse af sunyata f√łrer naturligt til opdagelse af dit medf√łdte  Bodhicitta, eller fordomsfrie sind, som erkendes, n√•r intet  forhindrer det. L√¶s ogs√• om emnet under:  √•rsager og betingelser.
 L√¶s mere p√• siden:  Om opfattelsen, kapitel 4, sunyata
L√¶s ogs√• artiklen:  Hvad er en oplevelse? 
 Se ogs√• under:   Abhuta-parikalpa (substansl√łs abstraktion)
L√¶s videre om:  stoflighed.
Samt om:  asunya, ikke-tomt.

  Pudgala  (skt.):
 se under:  personlighed.

  Pudja (skt.):
 - skrives ogs√•: Puja,  betyder ofrings ritual. 
Pudja er en form for  sadhanaPudja  kan ud√łves b√•de som  Sutra  og  Tantra.  En  Pudja udf√łres traditionelt i   en opbyggende fase og en fuldendende fase.  Den opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama  -  tib.: kyerim) best√•r almindeligvis af  Tilflugt,  udvikling af  Bodhicitta, visualisering af  Pudja’ens  Buddha’er og  Bodhisatva’er, ofringer, hyldest, hoved visualiserings fasen og  Mantra. Den fuldendende fase   (skt.:  utpannakrama  -tib.: dzogrim) best√•r af sammensmeltning og  Dharmadhatu. Til sidst 'spredes fortjenesten' ved √łnskeb√łnner  (tib.:  m√łnlam), hvor gavn og gl√¶de tilegnes alle sansende v√¶sner og 'lykke b√łnner'  (tib.: tashi)
Ofringer på alteret i Tilogaard. Foto af Lamaen.

              Billedet viser de traditionelle 8 ofringer p√• alteret i Tilogaard.
Buddha’erne og  Bodhisatva’erne beh√łver ikke ofringer  - slet ikke -  det er os, som har brug for at √•bne os for vores medf√łdte  Buddhanatur,  repr√¶senteret ved de forestillede og de eventuelt vision√¶rt opst√•ede  Buddha’er og  Bodhisatva’er. Mens  Mahamudra  meditation bedst udf√łres alene, er   Pudja s√¶rdeles velegnet til f√¶lles ud√łvelse.  Se ogs√• under:  Ildpudja;  og under:  sadhana.  L√¶s ogs√• om:  vidhi.

  Punya (skt.):
 dyder eller fortjeneste (tib.:  s√łnam). Dyder  - i mods√¶tning til gammel dansk: lyder, alts√•  udyder -  betyder medmenneskelig godhed, heroisk ansvars opfyldelse, selvoverskridende hj√¶lp og gavn for andre eller samfundet og livet  (milj√łet) generelt. Dyder eller menneskelig fortjeneste s√¶tter sig som  samskaras  og  karma  fr√ł  (skt.:  bidja)  i sindet, hvorfra de vil bevirke god karma i fremtiden og til dels ogs√• i nutiden, betinget af al den √łvrige karma, som du har samlet p√•. Det er den store samling af gode samskaras og bidjas, som bevirker uds√¶ttelse af d√•rlig karma og fremelskelse af den gode.
 Dyder er ikke blot godt for en selv og andre, fordi de muligg√łr samfund og f√¶llesskab, men i en buddhistisk forstand er  punyas en afg√łrende faktor til at stoppe usund eller ugunstig karma, mens ophobningen af  punyassindet samtidigt fremmer den sunde, skt.:  kushala, karma, s√• den hurtigt manifesterer sig. Samtidigt uds√¶ttes den d√•rlige eller usunde karma. Det er dog nogle gange afh√¶ngig af mere end blot samlingen af dyder, fordi der kan indtr√¶ffe provokationer, som er nye for dig, samt p√• grund af tilf√¶ldig karma. (Tilf√¶ldig karma betyder, at noget sker, blot fordi det er muligt. For eksempel trafik uheld. Du beh√łver ikke at besidde en d√•rlig karakter for at blive ramt af en tagsten i hovedet.)
 Det buddhistiske land Bhutan burde derfor ikke m√•le s√• meget p√• 'samfundets lykke skala,' men udvikle en skala for samling af menneskelige dyder. Den enkelte vil naturligvis nyde godt af sine egne samlinger af dyder og samling af erfaringer om  visdom, men i f√łrste omgang f√•r det n√¶re samfund gavn.
 Der er ogs√• en hage ved al denne dyd og fortjeneste, nemlig at du risikerer at blive genf√łdt i en himmelsk eksistens, hvor du f√•r det alt for godt til at blive motiveret til at s√łge  Nirvana. Pas derfor p√• med, hvad du √łnsker dig, og hvad du samler p√•.
 S√• du b√łr blive til en god samler. Jo st√łrre samling af  punya, jo bedre muligheder, men husk at du ogs√• b√łr samle p√•  erfaringer om visdom, b√•de  dj√Īana  og  pradj√Īa.
  Punya best√•r f√łrst og fremmest af de to slags  gavn. Men det karakteriseres ved ikke-skade eller ikke-vold, skt.:  ahimsa. S√• det f√łrste punkt i at samle p√•  punya best√•r i ikke at skade noget  sansende v√¶sen, s√• vidt overhovedet muligt og i hvert fald ikke med overl√¶g. Det andet punkt ang√•r etik og disciplin, skt.:  shila, i sin personlige udvikling som medmenneske blandt de mennesker og dyr, som man rent faktisk m√łder og omg√•s i sit liv. Endelig, hvis man kan og orker det, s√• handler punya om at gavne andre. Alene hensigten om at gavne andre vil konstant f√łre til, at der samles  punya.
 Mere specifikt handler dette om at ud√łve venskabets k√¶rlighed, skt.:  maitri, og medf√łlelse, skt.:  karuna, overfor alle.
 Punya som en samling udtrykker, at der er opbygget vaner, skt.:  samskaras, i  sindet, som er uden  skade virkning p√• andre og til gavn. N√•r f√łrst s√•danne vaner er etableret, √łges mulighederne for, at de forbliver. Herved vil man ikke kun undlade skade og udvirke gavn, men livet i det hele taget bliver meget nemmere og oven i k√łbet meget enklere.
 Karmapa Thaye Dordje skrev den 11. august p√• sin hjemmeside:
"Hvad enten jeg drikker  [eller spiser]  , sidder eller g√•r omkring, er hensigten at gavne andre. Herved  forvandles de  [allerede]  indsamlede dyder til tidl√łs og ubegr√¶nset fortjeneste."
  L√¶s ogs√• om:  Feltet for goder og fortjeneste  (skt.: punyakshetra). L√¶s ogs√• om:  pradj√Īa. Samt om:  To samlinger.

  Pu-tai (kinesisk):
 ogs√• kendt som Budai, Bodai og Hotei. Den 'glade'  Pu Tai eller Budai, gigant statue i Ving Trang Templet i Vietnam. Foto fra Wikipedia.Buddha i Kina, afbildet som en smilende glad tyksak med en bylt, hvori han har sine ejendele. Han ses ofte med en dreng ved sin side, fordi b√łrnene var kendt for at elske ham h√łjt for hans legende v√¶sen. Angiveligt er der tale om en kinesisk munk fra 900 tallet. I Kina anses han for en inkarnation af   Maitreya.
 Det fort√¶lles om ham, at hvor han end kom hen, blev de syge raske, afgr√łderne √łgedes p√• markerne, held og lykke tilsmilede alle, s√• han blev selve symbolet p√•  velsignelse og velf√¶rd. Derfor er der statuer af ham overalt i Kina. I  Tibet kaldes han ofte for blot Hosang, kineseren, og afbildes i reglen sammen med  Dharmatala, en velkendt indisk prins, som var kendt for at st√łtte Sangha’en, samt de 16  Arhats.

Click here to get to the top

 

 

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

P

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

 

 

 

 

P

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk