Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

T

 

  Tale:
 se under:  vak.

  Tanker:
 - se under: manas  &  vikalpa.

  Tantra (skt.):
 tib.: djy  [rgyud] - betyder ordret et væv  (og således også en snor og et ‘bånd’, hvilket ellers betegnes som samaya), en fortsættelse eller sammenhæng på sanskrit. Som et samlet system af anskuelse og  sadhana  betyder  Tantra  simpelthen  ‘ den fortsatte ubrudte  [bevidstheds-] strøm, skt.:  santana, fra  avidya  til  oplysningen’  - gennem den opbyggende fase,  utpattikrama, i kunsten at dyrke  Drigug, Museum der Kulturen Basel.Tantra  til den fuldendende fase,  utpannakrama
Billedet viser en ‘drigug’ - en slagterkniv med krog som bruges symbolsk for at afskære tilknytning i Tantra ritualer. Drigug symboliserer evnen til at opgive tilknytning. Denne drigug er fra Kulturmuseet i Basel.
Tantra  betyder både den samling bøger, som handler om kunsten med sin anskuelse samt selve udøvelsen af kunsten. Udøvelsen kaldes for  sadhana og måden, hvorpå kunsten udøves kaldes for  samaya.   Tantra handler om at forvandle opfattelsen af selv og verden. Som sådan kaldes Tantra  for  Virkningsfartøjet, fordi man praktiserer resultatet af sadhana endnu før det er opnået, ud fra en betragtning om, at resultatet allerede er til stede i strømmen af sind, skt.:  santana, fordi denne strøm foregår indeni  Buddhanaturen. Da Buddhanaturen hele tiden er til stede, praktiserer man den ved aktualisering på forskellig måde. Traditionelt forklares  Tantra  ved basis, vej og mål i sin udøvelse, mens måden forklares ved  de 4  Tantraklasser (se nedenfor). Basis for  Tantra  er  Pradjñaparamita, som dog også kan udføres som  Sutra metode, kaldet  Årsagsfartøjet i denne sammenhæng.
  Brugen af  Mandala’er  og  Mantras  er kendetegnende ved  Tantra, ligesom der anvendes ‘hemmelige’  yoga’er. At de er hemmelige betyder, at de aldrig er blevet nedskrevne, men videregives ved demonstration og mundtlig instruktion.
  Tantra
som et fartøj til  befrielse  kaldes for:  Mantrayana. Tantra betegnes også som  Vadjrayana, Diamantfartøjet. I klassificeringen af  de 3 fartøjer er  Tantra en underdeling af  Bodhisatvayana. Det særlige ved  Tantra er dels,  at udøveren af sadhana forestiller sig selv som en  Buddha for at aktualisere forståelsen og opfattelsen af Buddhanaturen i det  bevidste øjeblik. Dels at udøveren træner at opfatte ’rent.’  Renhed betyder dels, at forstå al opfattelse og  oplevelse som en ’ren’ oplevelse – og ikke som noget, der eksisterer uafhængigt af sindet, men som en manifestation af sindet. Dels betyder renheden også, at opfatte alle de sansende væsner som Buddha’er, da de i virkeligheden er sådanne, og at opfatte hele verden, altså alle fænomener, som Buddha’ernes rene lande eller  paradiser. Det er altså ikke kun Lama’en, som opfattes som ren, men alt og alle.
  George W. Farrow skriver i sin bog  The Concealed Essence of the Hevajra Tantra, preface page 13 (xiii):
  "Det var anerkendt i Indien, ligesom det senere blev i Tibet, at den radikale  Tantra praksis metode ikke egnede sig for de fleste buddhister. I Indien blev Tantra indvielser [skt.:  abhisheka]  imidlertid kun givet til særligt udvalgte aspiranter. De buddhistiske Tantra  yogi'er  i Indien gav ikke meget for formidling af  Tantra metoder til masserne, fordi de fleste buddhister nærede upassende anskuelser [hvad angår Tantra]. Disse yogi'er fandt ingen grund til at påvirke de sekulære herskere i det Nordlige og Østlige Indien med en kanon af overens stemmende tankesæt hos de buddhistiske skoler, for at etablere en eller anden særlig kloster sekts  [kongelige]  privilegium, sådan som det senere skete i  Tibet i forholdet mellem den dominerende kloster sekt og kejseren af Kina. Udbredelsen af Mahayana / Vadjrayana religionen til masserne i Tibet betød en uundgåelig fortynding af  Tantra anskuelsen om metoderne for at gøre praksis almindeligt tilgængelig og sikker for den almindelige befolkning."
Samantabhadra med sin Visdoms mudra, Samanthabhadri. Tegning fra Keith Dowman's samling.  Billedet viser
   Samanthabadra og
   Samanthabhadri i
   erotisk forening
   symbolsk for
   helheden i sindet
   som en beholder
   for oplevelser
   og som en  oplevelse.
  Sindets klarhed og
  beholder-natur er
  Buddhanaturen og oplevelsen
  er paradis.


I vores tid er Tantra sat i forbindelse med visse  Lama’ers erotiske og eksistentielle misbrug af deres elever. Sådant misbrug baserer sig på Lama’ens hierarkiske ophøjethed over eleven, skt.:  chela. Den gode Lama’s ophøjethed baserer sig på, at Lama’en er en  Tantra mester. Når Lama’en faktisk ikke er en sådan mester, kan misbrug af eleverne finde sted. Den gode Lama’s ophøjethed tjener til at give eleven en klar retning i træningen samt autoritet til at give instruktioner, som eleven vil adlyde. Dette hierarki hjælper med den svære læreproces, hvor eleven skal finde og fastholde sin egen  Buddhanatur ved udøvelse af kraftige yoga former og avanceret brug af sin fantasi. Der er et element af farlighed i denne type træning, hvad angår både det mentale helbred og diverse cirkulationer af kropslig energi, som er eleven uvant. Eleven har derfor brug for at kunne støtte sig med tillid 100% til sin instruktør. Instruktøren skal på sin side mestre Tantra og kunne formå at give en sind til sind  transmission af sin egen erkendelse af absolut og relativt  Bodhicitta. Det er dette bånd af gensidig tillid, som  Tantra træning baserer sig på og som kaldes samaya. Det er netop et bånd eller forbindelse snarere end et løfte. Det er ikke alle Lama’er, som kvalificerer sig til at være sådanne Tantra mestre. Det er meget få elever, som kvalificerer sig til at modtage sådan instruktion.
  Derfor er hovedmængden af instruktioner, som folk får slet ikke Tantra, men af  Sutra klassen.  Mahamudra kan opdyrkes som Sutra sadhana uden de hemmelige yoga’er og uden  Yidam retreat.  Shamar Rinpotje har udformet  Bodhi Path Læreplanen ud fra netop dette behov hos de fleste moderne mennesker. Lama’en er i den forbindelse ikke en hierarkisk højere placeret person, som man skal adlyde, men en ’åndelig ven’ - skt.:  kalyanamitra, der fungerer som træner, coach og vejleder.
  Der opstår desværre helt naturligt et kaos, hvis Lama’en ikke er kvalificeret som Tantra mester, og eleven blot er forført og forguder Lama’en. Den 8.  Karmapa Mitjø Dordje siger, at der i sådanne tilfælde ikke findes samaya mellem en sådan Lama og eleverne, fordi der slet ikke var etableret samaya til at begynde med, uanset at en sådan Lama måtte påstå det. Forudsætningen for et virkeligt samaya er tilstedeværelse af en virkelig Tantra mester med en upåklagelig Bodhicitta motivation. Når Lama’en fundamentalt fejler, har eleven blot en forblindende forbindelse til et eksistentielt cirkus, som ikke kan føre til befrielse og oplysning. Der er ingen forpligtelse eller helligt bånd, blot løgn og latin. Et sådant forhold kan ikke repareres eller heles.
 De vågne og de kloge forlader straks den slags forbindelser og opsøger en ægte Tantra mester andre steder. Problemet er, at eleven selv må afgøre, om Lama’en er af den rette støbning og indstilling. Det lønner sig derfor at se sig godt for og søge information om de forskellige Lama’er. Heldigvis opstår der i reglen et ry om gode Lama’er. Tilsvarende har de fleste mennesker slet ikke brug for Tantra, men bør træne indenfor Sutra, hvor denne problematik ikke findes, og hvor  Dharmalæreren blot er en vejleder eller coach og fungerer som enhver anden træner indenfor andre discipliner.
 Læs om de kedelige tilfælde i artiklen:  Sex med Lama’en.
Læs mere  om Tantra i artiklen:  Om buddhistisk meditation.
 Læs også om:  abhisheka  -  om  samaya -  samt om:  Mantrayana.  Læs også om:  Dharmalærere.

  Tantraklasser (skt.):
 Der er 4 Tantra klasser, som hver især udvikler de særlige kvaliteter ved  sadhana. De forskellige  Yidam’mer hører hjemme i en af disse  Tantraklasser. Klassificeringerne har også en sammenhæng med  Buddha-familierne, som forklares i de respektive manualer til deres sadhana.
1)   Kriya - her er hovedvægten på renselse og
      ritual fremfor  samadhi.
2)  Carya - ritual og samadhi vægtes ligeligt.
3)  Yoga - hovedvægten ligger på samadhi.
4)  Anuttarayoga - handler helt og holdent om
      samadhi. Indenfor  Nyingma  traditionen underindeler man denne sidste klasse i:
   a)  Mahayoga
   b) Anuyoga
   c)  Atiyoga, hvilken også betegnes som  Dzogtjen 
         på tibetansk. Desuden kendes systemet også som
         Mahasamdhi  og  Maha-ati.
Disse klasser kan udøves ved de forskellige slags  mudra. I Kina og de øvrige Fjernøsten kendtes kun de første 3 klasser, indtil Anuttarayoga blev introduceret via de tibetanske skoler indenfor de sidste 1000 år.
 Læs også om:  Mantrayana - og om:  Tantra.
 Læs mere i artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Tara  (skt.):Tara statue fra Java, fotograf ukendt.
 tib.: Dølma - betyder ‘befrierinden’  (statuen til venstre viser den såkaldte ‘Hvide Tara’)Tara siges at være blevet født af en tåre fra  Avalokitesvara, som han udgød i medfølelse med  de sansende væsner. Ved sine store evner havde han tømt alle verdener for lidende væsner og anbragt dem i diverse paradiser. Da han derpå i et kort øjeblik slappede af og lukkede øjnene som kulmination på sine anstrengelser, blev alle verdenerne igen fyldte med sansende væsner, travlt beskæftiget med at dyrke  samsara. Da græd Avalokitesvara og Tara opstod fra hans tårer og meddelte ham, at hun ville hjælpe. Mens   Pradjñaparamita  som en Buddhainde udtrykker de to slags  visdom, udtrykker de forskellige former for  Tara  maitri  og  karuna. Den hvide Tara  stabiliserer de ‘indre vinde’, skt.:  vayu, og giver derved et langt liv.
  Især er de 21  Tara’er  kendt for at fjerne de 21 slags frygt og angst, som plager mennesker og dyr. Tara dyrkes både som en Sutra  sadhana og Tantra. Som  Yidam  er den Hvide Tara den mest brugte.  Læs mere i artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Tashi  (tib.):
 betyder  lykke. og er også betegnelsen på en type  Mahayana  bønner, som handler om at tilegne al lykke til alle andre end én selv.
  På denne måde fremmes  Bodhicitta, som i sin natur ikke beholder noget for sig selv. Det gør Bodhicitta ikke, fordi sindets og hjertets  uforhindrede åbenhed kun fastholder sin åbenhed, venskabelige kærlighed, skt.:  maitri, og  ikke-tilbageholdte medfølelse, skt.:  karunaTashi bønner indgår i alle  sadhanas.

  Tatha-gata (skt.):
 et af  Buddha’s  navne, som betyder  Den-som-er-Sådan.

  Tatha-gatagarbha (skt.):
 BuddhanaturenTathagata er et af Buddhas navne. Garbha betyder natur.  Læs artiklen.

  Tatha-ta  (skt.):
 ’såledeshed’
Læs artiklen:  Dharmadhatu  (Om opfattelsen 5).

  Taye Dordje  (tib.):
 den 17. Karmapa. Se under:  Thrinle Taye Dordje

  Tendjur  (tib.):
 [bstan’ gyur]  ‘oversættelser’ af instruktionerne  - mens alle  Sutra’er  og  Tantra’er  er indeholdt i den tibetanske  Kandjur  [bka’ gyur]  tekst samling, er alle de autoritative kommentarer og fortolkninger fra Indiens Oldtid samlet i tendjur.
   Bøgerne indeholder ikke blot  Abhidharma, med også diverse indiske mestres  shastras, kommentarer eller afhandlinger, for eksempel  Nagardjuna  og  Asanga. Bog samlingen består af 224  bind, hvoraf de 84 bind handler om   Tantra’erne.  Se også under:  Tripitaka, de 3 kurve.

  Tendrel (tib.):
 samspil af omstændigheder,  hvorved begivenheder indtræffer. I en forstand betyder det simpelthen  Årsagskædens 12 led,  i en anden forstand betyder det det samme som C. G. Jungs begreb om  synkronicitet,  hvilket vil sige begivenheder uden årsag i ydre omstændigheder, men af indre grunde.  Tendrel  i denne betydning bruges om positive og gavnlige begivenheder   (held), som følge af god  karma, eller som følge af  Lama’ens velsignelse  og beskyttelse.

  Tenga Tulku (tib.): Vadjraacharya Tenga Rinpotje, Mahamudra mester
 (1932 - 2012) stammede oprindeligt fra Benchen Kloster i  Amdo. Efter sin flugt til Indien i 1959 slog han sig ned hos  Karmapa og blev  vadjrarcharya, rituel mester i  Rumtek Kloster. Efter nogle år flyttede han til Kathmandu i Nepal, hvor han har bestræbt sig på at genskabe Benchen Kloster. Her blev han også brændt efter sin død. Klosteret styres i dag af Sangdjæ Nyenpa Rinpotje, den ‘største’  Tulku fra det oprindelige Benchen i Amdo. Tenga Rinpotje opholdt sig i Danmark i 1978, hvor han fik lægelig behandling for sin sukkersyge og var en hyppig gæst i landet frem til sin død.  Tenga Rinpotje har derfor mange elever i Danmark. Hans viden og erfaring var ganske enorm. En gruppe mennesker i Odense har grundlagt et Dharma center,   Karma Gelek Dardje Ling, med  Tenga Rinpotje som protektor. I 2017 påstod den ‘alternative’ Karmapa Ugyen Dordje at have fundet Tenga Rinpotje’s genfødsel. Det er desværre noget tvivlsomt ligesom  Ugyen Dordje’s egen titel
 Læs Tenga Rinpotje’s biografi.

  Teori:
 xxx

  Terma  (tib.):
 betyder ‘skjult skat’ - i reglen er skatten instruktioner i   sadhana, men det kan også være forklaringer, skt.:  shastras. Desuden kan  Pradjñaparamita Sutra’erne og ‘Asanga’s 5 skatte’ betegnes som  termas, fordi disse tekster var skjulte, indtil  Nagardjuna og  Asanga  fandt dem.  Terma er ikke nødvendigvis bøger.  Guru Rinpotje gemte også statuer og andre hellige genstande rundt omkring. Udtrykket  terma er forbundet med Guru Rinpotje, fordi han forudså kong Langdharma’s forfølgelse af  Buddhadharma  i  Tibet for cirka 1100 år siden. For at imødegå en fuldstændig nedsmeltning af Dharma i Tibet, blev disse ting og sager gemt af vejen.
  En anden betydning af  terma er, at introducere instruktioner fra  en fjern fortid til nutiden, hvorved  transmissions processen bliver meget kort. Jeg er således selv den heldige indehaver af en røg pudja transmission fra Guru Rinpotje med kun to mellemled  (Dudjom Rinpotje og Lama Tarchin Rinpotje).  Læs også nedenfor om:  Tertøn.

  Tertøn  (tib.):
 betyder en opdager af skjulte instruktions skatte, tib.:  terma. Det er for det meste  Guru Rinpotje’s skjulte instruktioner, som en  tertøn finder. Strengt taget er dog også for eksempel  Asanga og  Nagadjuna  tertøns, fordi de fandt skjulte instruktioner fra  Buddha Sakyamuni.
  Se også under:  Nyingma.

Click here to get to the top
 

  Thangthong Gyalpo  (tib.):
 [thañg stoñg rgyalpo]  1385 - 1464.Thangthong Gyalpo. Han holder en jernkæde i hånden, symbolsk for hans brobyggeri. Han var en meditations mester og  Tertøn, samt den berømte bygger af hængebroer i  Tibet, som var ophængt i jernkæder. Flere af disse broer findes endnu.  Det gav ham tilnavnet ‘Jernbro Skolen’. Han er forfatter til  Avalokitesvara  sadhana, som den findes i  Karma Kadjy traditionen.  Thangthong Gyalpo har også lagt navn til en af de mange  Tjød traditioner.  Thangthong Gyalpo er desuden også ophavs mand til visse traditioner omkring teater i Tibet.

  Theravada (skt.):
 en  Hinayana  tradition  - også med noget  Mahayana  indhold -  fra Sydasien.  Theravada  følger deres egen  Vinaya, som dog ikke er meget forskellig fra de nordlige skolers  Mulasarvastivada  vinaya. Begge  Vinaya traditioner kan dokumentere deres  transmission. Oprindeligt var der 18 transmissioner af Vinaya, men de øvrige 16 er nu helt ophørt og uddøde   (det siges dog, at der stadig findes en Mahāsāṃghika  transmission i Kina).

  Thrangu Tulku (tib.):
 xxx

  Thrinle Thaye Dordje (tib.):
17. Karmapa Thrinle Taye Dordje, Kalimpong 2017. Foto: Thule Jug. den 17.  Karmapa’s navn. Den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje blev født  den 6. maj 1983 i det centrale  Tibet. Hans far er den berømte Mipham Rinpotje fra  Nyingma traditionen og hans mor hedder Detjen Wangmo.
Så snart han kunne tale, erklærede han sig som Karmapa. Det kom  Shamar Rinpotje for øre, og han anerkendte derpå  Thrinle Thaye Dordje som den 'klassiske'  Tulku af den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje.
  I marts 1994 besteg han officielt sin trone i  KIBI institutet i New Delhi, Indien, og blev spirituelt overhoved for en stor del af  Karma Kadjy traditionen.  Thrinle Thaye Dordje afsluttede sin formelle uddannelse i 2003. Han har modtaget og mestret den fulde transmission af Karma Kadjy traditionen fra især Shamar Rinpotje. I marts 2017 blev  Thrinle Thaye Dordje gift med  Rintjen  Yangzom fra Bhutan. Han følger således i sporet på den 15. Karmapa Khakhyab Dordje, som heller ikke var munk, og som også blev gift.
  Da  Thrinle Thaye Dordje blev fundet og anerkendt som Karmapa, fulgte en stor del af Karma Kadjy traditionens tilhængere dog allerede den af Situ Rinpotje udnævnte ‘alternative’ 17. Karmapa  Ogyen Dordje, selvom der hersker tivivl om, hvorvidt denne Tulku er en 'ægte' inkarnation. Han har i hvert fald ikke udnævnt sig selv  (i følge hans egen udtalelser ved flere lejligheder), men i øvrigt ved vi ikke så meget om hans oprindelse med sikkerhed. Hans virkelige historie er pakket ind i propaganda både fra kinesisk side,  fra exil-regeringens og hans egen organisations side. Når sandheden således begraves under et lag af løgne, bringes begge Karmapa’er i forlegenhed, og Karmapa traditionen i sin helhed bliver nødvendigvis bragt i tvivl. Hvis det er løgn med denne Karmapa, er det muligvis også løgn med alle andre. En ‘religiøs tro’ på Karmapa vil i denne sammenhæng være tåbelig. Tillid til traditionen opstår fra, at al  tvivl er fjernet. Derfor har begge Karmapa’er det svært. De er mennesker ligesom os andre og skal jo også leve med al den tvivl...
  Det er første gang i historien, at to Karmapa’er har etableret sig på en gang, uden at alle de store  Lama’er i traditionen er blevet enige. Det virker som om, at alle blot ignorerer dette problem. Det skyldes velbegrundet mistillid.
   Situ Rinpotje’s organisation fra  Kham prøvede at dominere Karmapa institutionen, i et forsøg på at sætte Shamar Rinpotje udenfor indflydelse. Shamar Rinpotje har ikke på samme måde en veludbygget og stor organisation, så det forekom Situ Rinpotje og hans tilhængere at være relativt nemt at slippe af med Shamarpa. Det er jo så også sket, men de fik ikke hele Karma Kadjy traditionen til at følge dem. En meget stor del følger stadig Shamarpa og den nye ‘klassiske’ 17. Karmapa  Thrinle Taye Dodje.
 Hvis denne tilstand fortsætter, kan det blive noget værre rod. Dette genkendes ved, at begge Karmapa’er hver især har udnævnt deres egen  Jamgon Kongtrul Rinpotje tulku. Ham var der således også pludselig to af, indtil Ogyen Thrinle’s udnævnelse meddelte, at han ikke følte sig som en ægte Tulku og forlod sin organisation.  Læs om det her.
 Så denne tilstand vil meget nemt - og meget sandsynligt - udvikle sig til en almen krise for alle tibetanske Tulku’er, når  Dalai Lama dør. Den kinesiske regering har allerede udtalt, at de nok selv skal finde en ny Dalai Lama, så Dalai Lama’s organisation vil få problemer, når de ønsker at finde den nye genfødsel.
 Dette rejser naturlig spørgsmålet, om Tulku traditionen allerede har udlevet sin nytte og berettigelse.
  Læs om Karmapa Thrinle Thaye Dordje her.
Læs også artiklen:  2 Karmapa’er.
  Klik  her for Thrinle Thaye Dordje’s biografi.

  Thrinle Tulku (tib.):
 blev født i 1975 og kaldt Ananda Massoubre, hans borgerlige navn. Trinle TulkuHan er  søn af en fransk far og en amerikansk mor.  Thrinle Tulku blev officielt  udnævnt af den 16.  Karmapa som genfødslen af  Khakhyab Rinpotje, en  Karma Kadjy mester fra det Vestlige Tibet, der døde som ung. Før sin bortgang havde Khakhyab Rinpotje skrevet et digt, hvoraf det fremgik, at han  ville blive genfødt i Vesten. Khakhyab Rinpotje havde været tæt forbundet med   Kalu RinpotjeThrinle Tulku har tilbragt en stor del af sin barndom i Indien og Nepal. Han var næsten altid sammen med Kalu Rinpotje i sine tidlige år, også på dennes rejser. Han er i øvrigt blevet uddannet hos nogle af Karma Kadjy traditionens største mestre, samt hos  Lama Tønsang i Monchardon, Frankrig.  Thrinle Tulku er også uddannet på Sorbonne Universitet, Paris i tibetologi og filosofi  samt på  KIBI, New Delhi i traditionel Dharma lærdom. Han har ofte oversat for både Karmapa og  ShamarpaThrinle Tulku har i en årrække undervist i  Bodhi Path centrene. Han bor i Paris.

  Tibet:
 betyder dels den selvstyrende  republik  Tibet  (TAR - Tibets Autonome Republik) - dels hele det  tibetanske kultur område, hvor man også medregner  Kham  og  Amdo.
Himalaya, Tibet, Sinkiang fra NASA satelitfoto.
Begge størrelser  Tibet  er ikke nogen traditionel  national  enhed, for de fleste lokal områder har altid haft en lokalt baseret loyalitet og solidaritet. I gennem det meste af historisk tid har disse lokale områder været  uafhængige kongeriger.  Kun sjældent var det regeringen i  Lhasa  eller kineserne, som regerede over hele det  tibetanske kultur område. Når det skete, følte folk sig undertrykte og i reglen også ubeskyttede.
  Tibetansk nationalisme er et ret nyt fænomen, hvor man påstår en  tibetansk nation, som dækker hele det  tibetanske kultur område. I virkeligheden dækker den ‘nationalisme’ over en hensigt om at skabe et  imperium, som de fleste  tibetanske folk slet ikke ønsker. De  tibetanske folk er ikke repræsenteret ved hverken parlamenterne i de kinesiske provinser inklusive TAR, eller ved den såkaldte eksil regering i Dharamsala i Indien, som fremmer den omtalte ‘nationalistiske’ imperie tanke. Derved adskiller de sig ikke fra resten af Kina, men det er påfaldende, at de ‘virkelige tibetanere’ heller ikke er repræsenteret i eksil parlamentet i det ‘frie’ Indien.  Tibet  er mange nationer, men det tager alle involverede magthavere kun i ringe grad hensyn til. Selvom alle burde tage de mange nationer som udgangs punkt i deres overvejelser om nationalt selvstyre under en eller anden form. (Kortet viser de 3 kultur områder, hvor tibetanerne bor,  Amdo,  Ü-Tsang  og  Kham. Grænserne mellem de 3 områder er markeret med røde streger. Kortet angiver også de tibetanske selvstyre områder i de kinesiske provinser Gansu og Yunnan.)
Det tibetanske kultur område (fra Tibet Sun)

   Det tibetanske kultur område omfatter det centrale Tibet  omkring byen Lhasa, som kaldes for  'Ü'  på tibetansk, området  Tsang, som ligger syd for Lhasa regionen med Gyantse som den vigtigste by. Det vestlige og nordlige  Tibet  er meget tørt, øde, ørken og distinkt fra det øvrige Tibet. De tibetanske  områder i Indien og Nepal, nemlig Lhadak, Lahul, Spiti, Dolpo og flere mere østlige områder, såsom Manang, Helambhu, Sherpa-land, Sikkim og Bhutan, er alpine områder langs Himalaya bjergkæden. I disse områder er befolkningen mere talrig og klimaet gunstigere. Øst for Lhasa regionen ligger  Dhagpo, Khongpo og flere andre mindre regioner, hvorefter bjergene begynder at løbe fra nord mod syd, og disse områder hører til  Kham. Kham grænser mod øst op mod lavlandet omkring Chengdu i Sichuan provinsen i selve Kina. Nordøst for Kham ligger  Amdo, som mest er steppeland. Typisk for hele det tibetanske kultur område er, at landene ligge i over 3000 meters højde, og at mange tibetanere bor i 3500 meters højde. I øvrigt har hvert landskab sin egen særlige økologi.
  Hele dette tibetanske kultur område er på størrelse med Vesteuropa, men der bor kun 7 millioner mennesker i alt eller der omkring, og de fleste bor i Kham. Mod vest er der tørt og øde, mens der mod øst er frodigt, regnfuldt og bjergrigt med store skove. Mod nord og nordøst er der mest ørken og stepper. Syd for Khongpo, hvor floden Tsangpo  (skt.: Brahmaputra) bryder gennem Himalaya bjergkæden, bliver klimaet subtropisk. Her lå det legendariske 'Pema Kø' landskab, hvor folk søgte tilflugt under krig eller ugunstige politiske forhold.
 Det gamle  Tibet før den kinesiske besættelse i 1950 og den stor flugt  i 1959, hvor omkring 100.000  tibetanere slog sig ned i Indien, var ikke et legendarisk paradis, som nogle har prøvet at give det udseende af. Det var et middelalderligt klasse samfund, skønt normalt uden sult men en vis grad af relativ velstand, set i forhold til resten af Asien i de tider. Kulturelt var de  tibetanske nationer dengang reaktionære, skønt man godt kunne lide simpel teknik som for eksempel kanoner, geværer og badekar af jern. Man var mere betænkelig ved den mere indviklede teknik. I 1950 fandtes der kun én bil i hele Lhasa by, og regeringen havde forbudt opførelsen af en lufthavn, fordi man jo ikke kunne tillade fly at flyve henover hovedet på kongen af  Tibet  Dalai Lama. Om Tibet før den kinesiske besættelse skriver Trungpa Rinpotje (ref. link: Cronicle Project):
 "For at gøre en lang historie kort: der var enorm korruption, forvirring, mangel på  [religiøs]  tillid og mangel på  [folk der virkelig] praktiserer. Mange  Dharmalærere og religiøse ledere prøvede hårdt på at rette op på dette problem. Men de fleste af deres anstrengelser førte blot til nederlag, bortset fra nogle få ihærdige elever, som kunne forholde sig til noget af den virkelige betydning af praksis. Buddhismens nedtur i  Tibet  var forbundet til denne mangel på praksis. Det, som mest beskæftigede folk, var at udføre ritualer. Selv når de virkelig praktiserede, tænkte de hele tiden på procedurerne. Det var som hvis nogen tænkte: 'hvilket tøj bør jeg tage på i dag? Hvilken skjorte? Hvilken make-up? Hvilket slips?' Tibetanerne ville tænke: 'hvilken ceremoni skal jeg udføre i dag? Hvad vil være passende?' De tænkte aldrig på, hvad der virkelig var tiltrængt i situationen."
..."Vi havde vores vanskeligheder med at følge rigtigt op på traditionerne. Før 1950'erne blev der bygget en række prægtige templer, en masse fantastiske dekorationer blev lavet. Der var mængder af brokade, masser af ceremoni, statuer,  stupa'er, heste og muldyr. Maden var udsøgt, men der var ikke megen lære proces og ikke meget sidende [meditation, i betydningen af  shamatha  og  vipashyana].”
..."Der var tydeligvis en masse problemer. Tibetansk buddhisme  [som helhed] var ved at vise sig som en døende kultur, en uddøende disciplin, en forsvindende  visdom - bortset for nogle få af os, kan jeg sige med en  [vis] stolthed, som formåede at tilføre nogle dråber af olie til den  [trods alt stadig]  brændende lampe.”

 Der kan siges meget andet om  Tibet, men det kan du læse om andre steder.
 Der er flere bøger om Tibets kultur og historie i
boglisten.

  Tid:
 se under:  det bevidste øjeblik.

  Tigle (tib.):
 se under  bindhu

  Tilflugt:
 Den gode buddhist starter altid sin  sadhana eller meditations træning med at søge  tilflugt i de  tre Ædelsten samt ved  Tantra også de  tre rødderLæs artiklen.

  Tilflugts meditation:
 -  sadhana, som omhandler  de 3  ÆdelstenBuddhaDharma  og  Sangha  samt eventuelt  de 3 rødderLamaYidam  og  DharmapalaGlidefalds sadhana er en sådan  tilflugts meditation. Alle former for sadhana starter med en inkluderet tilflugts meditation.

  Tilknytning:
 se under:  upadana.

  Tillid:
 - når alle spørgsmål er besvaret, er tvivlen undersøgt og fjernet, og kun tillid er tilbage. Se under:  tvivl.

Click here to get to the top 
 

  Tilogaard Meditationskole:
 navnet på den formelle institution Tilogaard. Dharmahjulet på TilogaardMeditationskolen udtrykker, hvad virksomheden går ud på. Her kan du lære at meditere på den klassiske traditionelle måde.  Bodhi Path  er et ‘franchise’ og et internationalt netværk, som Tilogaard står i et særligt forhold til, fordi Lama Olaf Høyer er en Bodhi Path  Dharma-lærer. Tilogaard er dog en helt igennem selvstændig  Karma Kadjy  institution. Bodhi Path som franchise er  Bodhi Path Læreplanen, som  Shamar Rinpoche  har udformet. Læreplanen omfatter både en progressiv undervisning og en progressiv træning.  På Tilogaard undervises der også i andre emner. Undervisningen tilpasses den enkelte.
 Tilogaard som institution handler om  undervisning i Buddha’s Dharma, men det indebærer jo også ejerskab, vedtægt og organisation. Tilogaard er et meget lille sted, som først og fremmest er en residens for en dansk  Karma Kadjy  Lama. Institutionens formål er at støtte Lama’ens formidling af  Buddha’s Dharma. Institutionens medlemmer har en vis indflydelse på, hvem som er Lama på Tilogaard.

   Læs mere  her om institutionen

  Tilopa  (skt. - tib.):Mahasiddha Tilopa, tangkha fra Rumtek Kloster, Sikkim.
 988 - 1069 EVT.  MahasiddhaMahamudra  mester  og grundlægger af  de 13  Kadjy  traditioner.  Tilo  betyder 'sesam' på sanskrit og endelsen 'pa' er tibetansk og betyder 'manden', så  Tilopa  er Sesammanden. Han kendes også som Tilo og Tilipa. Han levede for godt 1000 år siden, mest i Bengalen og Bihar i Indien. Han var elev af mange  Lama'er  og fik  visioner  af   Vadjradhara, hvorved han fik en særlig  transmission til Mahamudra, kaldet den 'korte' transmission'. Den 'lange' transmission fik han fra sine mange Lama’er.  Tilopa  kaldes for  yogi'ernes  konge. Han hurtigt fik interesse for  Dharma  allerede som dreng, fordi han mødte en  dakini,  som vejledte ham. Han startede som munk, men blev relativt hurtigt yogi. Han havde mange kendte Lama'er. Der nævnes:  Nagabhodi, Vijayapada, Kushalapa, Bhadrapa, Saryapa, Matangi, Guhya, Darika, Dingi, Luipa, Krishnacharin, Vajraghanta, Vinapa, Darikapada m. fl. Faktisk nævnes så mange i diverse skrifter, at man må tro at der er tale om flere  Tilopa'er, eller at han umuligt kunne have mødt alle disse Lama'er.  Tilopa's biografi er såkaldt hagiografi, hvilket vil sige et helligt eksempel og ikke særlig historisk. De mange Lama'er indgår på forskellig måde i transmissionen af Mahamudra fra  Saraha.  Særlig kendt er han for at have modtaget instruktion fra visdoms dakinier og  Buddha  Vadjradhara i sine visioner. Tilopa samler Mahamudra traditionen og sætter den i system med de hemmelige  yoga'er. Han tog diverse yoga'er fra diverse  Tantra'er  og samlede dem i en helhed, hvorved de kan udøves i forbindelse med blot én  Yidam. Han er den første Lama i  den Korte Mahamudra-linie også kaldet den Direkte.  Tilopa  afbildes ofte halvnøgen med en fisk i hånden. Fisken i hans hånd symboliserer hans magt over tilknytning til sansning.  Hans vigtigste elev var  Naropa.
De fire særlige transmissioner fra Tilopa er:
1)  Den første transmission stammer fra  Nagardjuna
      og består af to Tantra'er, nemlig "Sangwa Dypa" - på sanskrit: Guyasamaya Tantra og "Denshi Tantra". Herfra stammer  mayakaya yoga  "Illusionskrop"  (tib.:  sgyu-lus,  udtales djylu) sadhana.
2)  Den anden transmission stammer fra Nakpopa
       og indbefatter "Gyuma Tjenmo" eller på sanskrit: Mahamaya Tantra, og herfra igen stammer sadhana'en kaldet  svapana yoga "Bevidst Drøm"  (tib.:  milam).
3)  Den tredie transmission stammer fra Kambala
      også kaldet Lawapa og indbefatter "Khorlo Demchok" eller på sanskrit:  Chakrasamvara Tantra, og herfra stammer sadhana'en  prabhasa yoga  "Klart Lys"  (tib.: od-gsal, udtales:  øsal).
4)  Den fjerde transmission stammer fra
       [Kapalapada] "Kandra Kalpa Zangmo" og indbefatter "Gyepa Dordje" eller på sanskrit:  Hevajra, og herfra stammer sadhana'en  candika yoga   "Indre Ild"  (tib.:  tummo).  Se også under:  Naropas 6 doktriner.

  Timug  (tib.):
 forvrængning, se under:  moha.

  Tjagtjen (tib.):
 ‘Det Store Segl’ - se under:  Mahamudra.

  Tjø (tib.):
 se under:   Buddha Dharma  - må ikke
misforstås som  tjød  (se nedenfor).

Click here to get to the top
  

Lama Olaf Høyers Instrumenter til Tjød, foto: Ove Lauridsen.

 

 

  Tjød (tib.):
 udtales  tjø’ [gcod] - ikke at forveksle med  Dharma, tib.: Tjø. Tjød hedder på sanskrit:  uccheda, men Tjød som meditations system findes ikke på sanskrit.   Tjød betyder at hugge sig fri, at skære tilknytningernes og identifikationernes bånd over. Tjød  sadhana er metoden til det. Traditionen stammer fra  Machig Labdrøn, en af Tibets største kvinder. Hun fik   transmission  til  Mahamudra  og  Pradjñaparamita Sutra’erne  fra den indiske mester  Padampa Sangye, og designede efter sin egen oplysning   Tjød  sadhana’en. Det er således den eneste  sadhana, som har sin oprindelse i Tibet, og som siden blev ført til Indien. Transmissionen er ellers altid gået den anden vej.
 
Tjød sadhana’en blev populær i det gamle Tibet som hjælp til syge og andre mennesker under ugunstige omstændigheder. I så fald tilkaldte man en  Lama til at lave  Tjød. Derfor er der blevet rejst tvivl om mange af transmissions linierne, som ikke kan dokumenteres, fordi arvefølgen går gennem utallige landsby Lama’er i stedet for velorganiserede klostre med gode arkiver. Tilsyneladende udføres  Tjød tit som ren forretning med placebo effekt på klientellet, samtidigt med at mange asketiske  yogi’er  lever som hjemløse  Tjød-pa’er stadigvæk mange steder. Turister i Lhasa vil have bemærket de mange Tjød-pa’er, som sidder langs pilgrims ruten og tilbyder deres tjenester til de forbi passerende.
 I  Karma Kadjy traditionen bruger vi mest transmissionen fra 
Surmang Kloster, fordi den er veldokumenteret med en lige linie tilbage til  Machig Labdrøn. Der er naturligvis mange andre lige så godt dokumenterede transmisions linier indenfor næsten all de tibetanske traditioner.

  Tjødrag [khenpo]  - (tib.): Khenpo Tjødrag
  Khenpo  Tjødrag er født i  Kham i 195o.  Da han var 9 år gammel, begyndte han sine studier på  Rumtek Kloster, som blev styret af  den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje. Da Khenpo  Tjødrag blev 26 år gammel, havde han gennemført et 12 årigt studie forløb. Karmapa udnævnte ham da til Khenpo. Han fuldendte herefter sin uddannelse i sprog, dialektik, filosofi,  pramana og  Tantra'erne. Han var da 31 år gammel. Khenpo  Tjødrag ledte herefter Nalanda Instituttet, en såkaldt   Shedra, ved Rumtek Kloster. Han blev også leder af  KIBI  (Karmapa International Buddhist Institute), det akademiske institut i New Delhi, Indien. Han forlod Rumtek, da klosteret med vold og magt blev overtaget af Situ Rinpotje's tilhængere. Han er en af  den 17. Karmapa’s vigtigste lærere og bor nu i Wien i Østrig.

  Togmey Zangpo  (tib.):
 den berømte forfatter til teksten, som  den 17. Karmapa Tongmay Zangpogerne underviser ud fra:  de  37 slags Bodhisatva virksomhed. Han var   Pandit fra  Kadam tradtionen og levede 1295-1369. Hans berømte bog beskriver de handlinger eller typer af gerninger, som kendetegner en  Bodhisatva. Det, som en Bodhisatva naturligt gør, som er følge af både relativt og ultimativt  Bodhicitta. Det kan også kaldes for en Bodhisatva’s håndtering af disse 37 typiske situationer.

  Tomhed :
 se under:  Sunyata.

  To slags gavn:
 se under:  gavn.

  Tolv bedrifter:
 Buddha Sakyamuni's 12 vigtigste handlinger i sit liv.
  1)    Bodhisatva'en  (Buddha Sakyamuni kaldes for dette
         før sin  oplysning) tager ophold i  Tushita  himlen  (et slags paradis) efter i utallige inkarnationer at have bestræbt sig på at nå Oplysningen.
  2)    Bodhisatva'en  beslutter sig her for at lade sig
           inkarnere igen for at befri verden for forkert lære om befrielsen.
  3)    Bodhisatva'en  inkarnerer i dronningen
          Mahamaya's  skød, mens hun drømmer om en stor hvid elefant, som trænger ind i hende uden dog at skræmme hende eller volde hende besvær eller smerte.
  4)    Bodhisatva'en  fødes fra siden af sin mor.
          Fødslen sker ikke gennem kvindens almindelige føde-kanal. Mytologisk vil det sige, at der ikke er noget snavset ved fødslen, som i øvrigt er smertefri, uden komplikationer eller andet besvær for hans mor, ligesom hendes graviditet var helt uden problemer. Fødslen finder sted i Lumbini i vore dages sydlige Nepal. Så snart Bodhisatva'en er født, tager han 7 faste skridt og proklamerer højlydt:  ”Jeg er den bedste i verden. Dette er mit sidste liv. Jeg vil ikke inkarnere igen.”
  5)    Bodhisatva'en  opnår derpå mesterskab i al
          almindelig lærdom og sportsgrene og bliver gift med den smukke prinsesse  Yusodhara  og får en søn  Rahula.
  6)    Bodhisatva'en  lever et liv i luksus og
           sansenydelser i sine slotte og lysthaver indtil han væmmes ved dette liv. Det sker da han for første gang oplever sygdom, alderdom, død og en hellig mand, som lever i askese udenfor det almindelig samfund.
  7)    Bodhisatva'en  forlader derfor sit slot og sin
          familie om natten uden deres vidende, forærer sit prinsetøj til sin trofaste tjener  Chandaka, ifører sig pjalter af klude, som andre har smidt væk, og vandrer bort som asket. Han søger instruktion hos to forskellige meditations-mestre, først hos  Arada Kalama  i Vaisali så  Rudraka  i Rajagriha  ( begge byer ligger i vore dages Bihar). Han mestrer hurtigt alt, som de kan lære ham og forlader dem, da han ikke opnår det ønskede resultat: den ubetingede  lykke.
  8)   Bodhisatva'en  udøver derpå streng
          afholdenhed og faste, indtil han er ved at dø af det. En bonde-pige,  Sudjata, tilbyder ham da et måltid, som straks styrker ham, og han indser det nytteløse i både  luksus og afholdenhed.
  9)     Bodhisatva'en  begiver sig da til  Bodhi-træet
           i  Bodhgaya  og sætter sig under det. Han indstiller sig på at blive siddende dér, indtil befrielsen indtræffer og vinder så over tilknytningens djævel,  Mara.
  10)   Derpå opnår han den fulde oplysning,
           (sanskrit:  samyak-sambodhi) også  kendt som
           Nirvana.
  11)   Buddha Sakyamuni  drager til Sarnath nær
           Varanasi og starter sin virksomhed som Buddha.
           Den varer i 45 år.
  12)  Buddha Sakyamunis  død, kaldet det endelige
           nirvana,  pari-nirvana.
 Læs artiklen:  Om Buddha 1.

  Trang:
 se under:  trishna.

  Transcendens:
  'det at overskride'  - i  Dharma'en  bruges udtrykket om at overskride  dualismen. Transcendens i traditionel vestlig filosofisk forstand, nemlig at Gud som 'designer', skaber og ophav eksisterer på en transcendent måde, skjult bag virkelighedens manifestation af dimensioner, naturkræfter og   stoflighed , afvises af  Buddha Sakyamuni   som spekulation uden hold i  erfaringen. Et umuligt postulat, fordi det ikke kan efterprøves eller erfares. For den almindelige teologi betragtes Guds transcendens som en gyldig filosofisk deduktion, hvorfor   Abrahams  3 religioner ikke har problemer med denne forståelse, ligesom de ikke har problemer generelt med begreb om  dualisme. Det har de ikke, fordi deres religioner er baseret på visioner eller 'åbenbaringer' – hvor 'afsenderen' af disse visioner antages at eksistere på en transcendent måde, hvilket disse visioner selv påstår eller erklærer.  Vedanta  filosofien i Indien har en lignende holdning, som sjovt nok også deles af kommunisten og eksistentialisten  Jean-Paul Sartre  i hans første bog: Bevidsthedens Transcendens.  Buddha Sakyamuni's kritik af eksistentiel transcendens er aldrig blevet ordentligt besvaret af Abrahams religioner eller Vedanta. I Dharma'en findes der oversættelser af   djñana, visdomsindet, som 'transcendent' visdom. Betydningen af denne oversættelse er, at  kleshacitta  baserer sig på et begreb  (skt.:  samskara)  om dualisme, så når denne dualisme overskrides, forvandler kleshacitta sig til djñana.
 Læs også om:  avidya, uvidenheden som overskrides.

Click here to get to the top 
 

  Transmission:
 den nærmest levende åndelige arv, den direkte overførsel eller videregivelse af  Buddha Dharma  fra mester til elev, hvor eleven efterfølgende selv bliver til mester, som videregiver denne overførte  Dharma  til sine nye elever og så videre.  Transmission  er den mest brugte beskrivelse, skønt det på godt dansk nok skulle hedde arvefølge. Det centrale begreb om  transmission  betyder, at  Dharma’en skal læses højt for eleven samt forklares og demonstreres af mesteren. Der er IKKE  transmission ved blot at læse en bog. Nogle gange involverer transmissionen også  abhisheka. Hvert led i  transmissionen forventes hverken at lægge til eller trække fra, hvad de har fået betroet af deres mester. Ofte bliver  Dharma’en uddybet ved nogle af   transmissionens mestre, som for eksempel ved fremkomsten af  Mahayana  og formuleringen af de hemmelige  yoga’er. Det nye, som tilføjes, anses ikke for nyt som sådant, men anses altså for at være en uddybning, som derfor naturligvis aldrig må være i strid med den kendte  Buddha Dharma. Det har holdt de lærde beskæftiget i 2600 år, og bevirket fremkomsten af en kritisk  pramana  (epistemologi)  og debat kultur.   Læs mere her
 Hver eneste  Buddhadharma tradition har deres særlige  transmission, fordi den består af en historisk arvefølge af bestemte mennesker, som i tidens løb rent faktisk har formidlet  transmissionen i denne eller hin tradition. På denne måde er der opstået talløse  transmissioner i store dele af Eurasien. Imidlertid har de alle  Buddhadharma til fælles og deres oprindelse hos  Buddha Sakyamuni.  Desuden er der den eksistentielle transmission. Chan - eller Zen - mesteren Bodhidharma sagde: "Hinsides ord og bogstaver findes en transmission, som ikke tilhører nogen tradition. Den er i sin natur den menneskelige bevidsthed. Dette er Buddha'en."
(Citat fra essay'et: A Commentary on the Historical Unfolding of Dzogchen, af Rudolph Bauer, PhD. 23. oktober 2013, side 6.)
 
Du kan således modtage transmission af  Bodhicitta fra en mester, og når du så opdager og genkender Bodhicitta som dit eget  sind, får du  transmission fra dit eget sind. Det kaldes for den ’indre  Lama.’

  Tre Fartøjer:
 til befrielsen;  der er to klassificeringer.
A)  Hina-yana  (det lille Buddha Sakyamuni underviser, Buddha statue fra Sarnath.
        fartøj),
       Maha-yana  (det store
        fartøj),
       Mantra-yana  (eller
        Vadjrayana -
        mantrafartøjet eller     
        diamantfartøjet).
B) Sravaka-yana 
        (elevernes fartøj),
     Pratyeka-buddha-yana  (de ensomme
       Buddha’ers fartøj),
    Bodhisattva-yana 
       (bodhisatva’ernes fartøj)
       som igen deles i to: 
       Sutra og  Tantra.
De første to fartøjer svarer til Hinayana; Sutra svarer til Mahayana og Tantra svarer til Mantrayana.  Sutra fartøjet kaldes også for Paramita-naya, systemet [naya]  ved fuldstændig færdighed, og Tantra fartøjet for  Mantra-naya, mantra systemet.
 Bodhisatva-yana eller Maha-yana inddeles også i ‘Årsags fartøjet’ - skt.: Hetuyana - og ‘Resultat Fartøjet’ - skt.: Phala-yana. I følge Tulku Thondup Rinpotje er Hetuyana forbundet med Paramita-naya, fordi de fuldstændige færdigheder  stimulerer og forårsager  befrielse og  oplysning, mens Phalayana betyder samlingen af Tantra, altså: Mantranaya, fordi der sker en  transmission af  visdom ved indvielse, skt.:  abhisheka, som formår at tilvejebringe resultatet af fuldstændig færdighed. Så ‘hetu’ står for evnen, mens ‘phala’ står for virkeliggørelsen. Disse to sider af Mahayana eller Bodhisatvayana har udvikling af ‘det lyse sind’ - skt.: Bodhicitta - til fælles. De to aspekter udtrykker også på forskellig måde de ‘virksomme metoder’ - skt.:  upayas, og ‘klarhedens visdom’ - skt.:  pradjña. Det er naturligvis muligt at nå  Nirvana alene ved Sutra metode, så denne inddeling er en påmindelse om, at Tantra aldrig står alene; Mantrayana handler om Bodhicitta. Husk det nu.
  Generelt handler Hinayana om  Selvets illusion, skt.:  anatman, og om  samsara. Mahayana handler generelt om relativt og absolut  Bodhicitta - herunder  sunyata. Mantrayana handler om, hvordan man hurtigt forvandler lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas, til  djñana og  pradjña. De  Tre Fartøjer fører alle til  befrielse, og efter befrielse følger jo naturligt  oplysningen. De lærde har så rubriceret tre slags oplysning, svarende til fartøjernes erkendelse.
  Hinayana erkendelsen er uden forståelse for  pradjña-paramita, mens de to sidste fartøjer har den fuldstændige oplysning, skt.:  samyak sambodhi, til fælles. Man siger så, at forskellen på Sutra og Tantra består i dels  fartøjernes hastighed, dels formerne for  sadhana  og  samaya, og endelig en særlig forståelse i Mantrayana for Bodhicitta og  yoga. Sutra metoderne er langsomme og ufarlige. Tantra er hurtig, men forbundet med risiko for sundhed og  overdreven mental ophidselse. Derfor udøves Tantra under  mesterlæren for at forhindre, at det går galt.
   Bemærk, at man i  Theravada  traditionen ikke foretager sådanne opdelinger af fartøjer til befrielse og oplysning.  Til gengæld har Theravada traditionelt mange reservationer om alle de andre buddhistiske skoler, retninger eller  transmissioner. Anandachakra, symbol på De Tre Fartøjer.
Billedet viser   anandachakra, symbol på  De Tre Fartøjer.

  Professor Edward Conze bemærker, at De Tre Fartøjer har tre forhold til fælles. De baserer sig alle på en tradition med klostre og munke og nonner, skt.:  Sangha, de dyrker også alle  shamatha  og  vipashyana  meditation, samt endelig synes de at have samme mål, nemlig  indsigt og erkendelse af manglen på et egentligt Selv, skt.: anatman, i alle situationer, skt.: samsara. Dette fælles mål medfører, at man tilstræber den samme opgivelse af anatman og samsara ved gavnlig moral og etik, skt.:  shila. Bemærk dog, at Hinayana og Mahayana  ikke har Pradjñaparamita til fælles, samt at Mahayana benytter sig af særegne sadhanas, herunder visse af  Tantra klassen. Der er imidlertid en helhed i de  3 fartøjer, som  Lotus Sutra’en beskriver som det ene  fartøj, skt.:  Ekayana.
    Læs artiklen: De Tre Fartøjer.

  Tre Rødder:
 LamaYidam  og Beskytter. Se om Beskyttere under:   Dharmapala  og  Dharmaraksya.

  Tre slags træning:
skt.: trishiksha:  shilasamadhi  og  pradjña.   Ved shila reguleres  karma; ved samadhi forsvinder  klesha’ernes dominans, og ved pradjña gennemskues  avidya.

. Tre slør:
 (skt.:   āvaraṇa)  uvidenhedens   (skt.:  avidya), lidenskabens  (skt.:  klesha) - og  karma’s  slør. Sindets egentlige natur tilsløres af
 1)  uvidenhed om 
Nirvana’s og  samsara’s
        natur samt  karma’s virksomhed,
 2) identifikation  med  - og tilknytning til  -  de 3 
       (eller 5)  forskellige  klesha’er, lidenskaber, samt af
 3) karma  ved at begivenhederne i livet optager
       og griber opmærksomheden, skaber særlige tilknytninger til disse begivenheder og giver os en speciel identitet og selvforståelse, hvorved fokus kommer til at ligge på sindets indhold samt vores reaktioner på livets begivenheder og vores egen historie. Det sætter spor, skt.:  bidja, i sindet. Disse spor vil tiltrække begivenheder af en tilsvarende kvalitet som sporerne. Fordi karma således er en fortsat historie i udvikling, optager det opmærksomheden og tildækker dermed sindets natur. Karma nævnes to gange, fordi der både er karmas virkelighed og virksomhed.
  Disse  3 slør  tildækker og skjuler   Buddha-naturen  (skt.:  Tathagatagarbha)  for umiddelbar erkendelse, lige så længe som de virker i   samskara  skandha. Ved at opgive tilknytning og identifikation med disse   3 slør  , afsløres sindets egentlige natur for   yogi’en i sin  samadhi.
 Læs også om:  āvaraṇa.
Her er link til artikler om: 
karma  -  samskara skandha  -  Tathagatagarbha

  Tre Ædelsten:
 også kaldt for de 3 Juveler,  nemlig  BuddhaDharma  og  Sangha. De kaldes for tre skatte, fordi de hver på sin egen måde er yderst kostbare for os allle ved at bibringe os befrielse og oplysning samt beskyttelse  (sikkerhed) på vejen.   Læs artiklen.

  Trehor [Lama] (tib.):
 Shenyen Thupten Phuntsok  er den residerende  Dharma-lærer Karmapa Institute nær Nice på Frankrigs Middelhavs kyst. Trehor Lama. Ukendt fotograf. Trehor Lama er fra  Tibet, hvor han blev født i 1963. Han er en Tulku af en vis  'Ha Gyal Lama' fra Golok, et landskab Nordøst for det tibetanske selvstyre område. Trehor Lama blev elev af den forrige  Kalu Rinpotje, som også ledte ham gennem den traditionelle tre års meditative lukkede retreat. Herefter blev han udnævnt til Dordje Lopøn eller  Vadjracharya på Kalu Rinpotje's kloster i Siliguri i Vest Bengalen i Indien. Der fungerede han så i 7 år. En Vadjracharya  er ritual mester.
Derpå tog han til  Rumtek Kloster, hvor han underviste novice munke i flere år.  Karmapa og  Shamarpa bad ham i 2005 om at bestyre Karmapa Instituttet i Nice, efter Lama Thubten's død. Der har han så været lige siden. Han rejser ofte rundt til  Bodhi Path centrene og andre steder, hvor han underviser i  Buddhadharma. Da  Trehor Lama jo selv allerede havde navnet Thubten ligesom den forrige Lama, lavede han sit navn om til Trehor. Trehor er til minde om hans hjemstavn. På denne måde ville han undgå en navne forvirring.

Click here to get to the top
 

. Trikaya (skt.):
 de 3  dimensioner ved en  Buddha’s  krop. En Buddha’s krop manifesterer sig på 3 måder. Buddha’ens fysiske krop, Buddha’ens tale og Buddha’ens sind. Det hedder på sanskrit:  NirmanakayaSambhogakaya og  Dharmakaya. Der omtales så også en fjerde krop  Svabhavikakaya, hvilket betyder essens-kroppen, som beskriver uadskilleligheden af Trikaya. Denne essens er naturligvis  sunyata.

  Triloka (skt.):
 betyder ’de tre steder’ eller lokaliteter, det vil sige de tre steder, som hver især indeholder flere andre steder, hvor man kan genfødes. Kamaloka, Rupaloka og  Arupaloka er de 3 slags verdener, hvori man kan inkarnere.
  Kamaloka betyder lidenskabernes verdener. Kama betyder lidenskab og loka betyder et sted eller lokalitet. Der er 6 verdener i Kamaloka, en for  Deva’er eller guder  (som opdeles i  33 hierakiske himmelske verdener), en for  Asura’er eller de misundelige guder, en for mennesker, en for dyr, en for de sultne spøgelser og en for væsner i helvede  (med flere underafdelinger).
  Rupaloka betyder forms-verdenerne. Der er 18 af dem. Guderne, som bebor disse verdener, har ikke en egentlig fysisk krop, men blot en ‘oplevet form’ - skt.:  rupa. Khamtrül Rinpotje skriver, at disse væsner har kroppe lavet af lys, hvilket indikerer, at de ikke har bohov for føde, ingen metabolisme og ingen afføring, skønt væsnerne ikke kan siges blot at inkarnere i en mental form.  De er  ikke  dominerede af  lidenskaberne,  bortset fra  avidya, men ligger under for deres øvrige  samskaras, skønt de har hævet sig over de ‘usunde’  - skt.:  akushala - vaner, begreber og erfaringer. Så disse guder har mange dydige, skt.:  punya, karaktertræk og dyrker ikke ondsind.
  Arupaloka betyder verdenerne uden form. Dem er der 4 af. De levende væsner her befinder sig uden nogen form for krop eller anden form og påvirkes ikke af andet end deres  avidya, uvidenhed om  Nirvanasamsara’s  -  og  karma’s natur. Khamtrül Rinpotje skriver, at deres eksistens er rent mental.
  Rupa- og Arupaloka er meget lykkelige ‘himmelske’ steder, hvor det gode liv varer meget meget længe og endnu længere.  Triloka  er områderne for inkarnation, hvor der er både fødsel, livsudfoldelse og død. Man lever usandsynligt længe i Arupaloka og har stadigt mindre inkarnationstid i Rupaloka og Kamaloka.  Triloka  er en anden måde at sige  samsara  på, hvor lokaliteten for samsara og disse steders sunde og usunde kvaliteter påpeges.
  Triloka
svarer også til disse steders inkarnerede væsners sindstilstande, skt.:  caitasikas. Disse sindstilstandes højere former svarer til de forskellige grader af  samadhi, den  yogiske trance, som almindelige mennesker kan opleve i deres meditation. Som man stiger op gennem  Triloka, mister de forskellige sindstilstande deres dominans over bevidsthederne, skt.:  vidjñana, bortset fra  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, som dominerer selv den højeste inkarnations form i Arupaloka.
 Læs også om:  kosmologi  &  genfødsel  &  karma.

  Trinle Tulku (tib.):
 se under:  Thrinle Tulku.

  Tripitaka (skt.):
 3 kurve:  VinayaSutra  og  AbhidharmaBuddha Sakyamuni’s  Lære i 3 formuleringer.  Vinaya er Buddha Sakyamunis egne ord om livet som munk eller nonne. Sutra er Buddha Sakyamunis  egne ord om sin Lære  (Dharma)   fortalt ved mange forskellige lejligheder i årenes løb  (45 år). Abhidharma er den systematiserede Lærebygning, som hans efterfølgere har sammensat ud fra Vinaya og Sutra.

  Tri-sahasra-maha-sahasra-loka-dhatu (skt.):
  ’området for de 3000 mange tusindes verdener’ - en  Hinayana kosmologi, som anvendes bredt i buddhismen. Hovedvægten i denne beskrivelse af verden er de  sansende væsners inkarnations muligheder, samt de forskellige grader af klarhed i  sindet, som gør  erkendelse  og  befrielse  mulig. Det vil sige de mange slags  samadhi og de 4  dhyanas. Se under:  kosmologi.

  Trishiksha  (skt):
 se under:  tre slags træning.

  Trishna  (skt.):
 trang  (tib.:  sæ pa). Også oversat som begær, men i betydningen af at blive drevet af sit begær på samme niveau som sult og tørst. Ordet  trishna har samme rod som det danske tørst.  Trishna er det ottende led i   årsagskædens 12 led. Det vil sige at årsagen til trang er det syvende led,  vedana, følelsen ved sansning samt naturligvis tilknytning og identifikation med sådan følelse, mens bevidsthed, skt.:  vidjñana, er  betingelsen.
 Se også under:  klesha, lidenskabelig følelse  -  samt under:  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket føles som forvirring.

  Tro:
 skt.: sraddha, betyder i  Buddha Dharma  hengivenhed, hvilket inkluderer tillid, men ikke en tro uden grundlag.  Det betyder  ikke en tro i modsætning til   tvivl. Hengivenhed er en emotionel tilknytning til for eksempel forældre, børn og altså også en ægte  LamaBodhisatva  eller  BuddhaLæs mere her. Læs også om  tvivl.

   Trungpa Tulku (tib.):
 xxx.

  Tsang  (tib.):Det tibetanske kultur område fra Tibet Sun Kham Amdo korrekt transparent baggrund 350px
 et land i det centrale  Tibet, som grænser op til Nepal mod syd og mod landet Ü, nord for den store flod Tsangpo, som når den kommer til Indien, bliver kaldt for Brahmaputra. Tibets hovedstad  Lhasa  ligger i Ü, mens  Tsang  gennem meget af Tibets historie var et selvstændigt kongerige med hovedstad i  Gyantse. En anden vigtig by er  Shigatse  (på kortet for oven kaldes landet Tsang  for ‘Shigatse’ og landet Ü for Lhasa).  Kongen af  Tsang  var hersker over meget af det centrale Tibet før den 5.  Dalai Lama, som overtog det hele fra ham ved en krig,  som hans sponsor - en mongolsk konge ved navn Gushri Khan - gennemførte i Dalai Lama’s navn i 1642. Tsang etablerer senere med Panchen Lama i spidsen en delvis uafhængighed af regeringen i Lhasa.

  Tsangpa Gyare  (tib.):
 Tsangpa Gyare Yeshe Dorje - 'poeten fra  Tsang' – forfatter til blandt andre  Marpa's  og  Milarepa'sTsangpa Gyare Yeshe Dorje den først Gyalwang Drukpa  185px  biografier (se billedet).  Tsangpa Gyare 1161 - 1211, er den første ‘linje-holder’ eller officielle arvtager i  Drukpa Kadjy  transmissionen.  Han var elev af  Pagmodrupa  og Ling Repa, som også var elev af Pagmodrupa og af  Khyuntsangpa, en elev af  Rechungpa, som brugte så meget tid sammen med  MilarepaTsangpa Gyare fik også instruktion af den første  Karmapa Dysum Khyenpa og Lama Zhang fra Tshalpa Kadjy. Tsangpa Gyare var far til de tre under-afdelinger af Drukpa traditionen.  Tsangpa Gyare’s elever  Lo Repa  (1187 - 1250) og den berømte Gøtsangpa Gønpo Dordje (1189 - 1258)   dannede hver deres skole. Lo Repa slog sig ned i Bhutan, hvor hans transmission stadig findes, kendt som den ‘nedre’ Drukpa transmission. Gøtsangpa  dannede den såkaldte ‘øvre’ Drukpa transmission, som især gør sig gældende i den vestlige Himalaya region, det vestlige  Tibet  og Lhadak. Gøtsangpa’s elev Orgyenpa blev  Lama for den anden Karmapa Karma Pakshi. Den tredje afdeling forblev under Gya klanenens kontrol, som udfoldede sig i landet Ü, regionen omkring Lhasa by. Udtrykkene øvre og nedre er sandsynligvis en hentydning til floden Tsangpos løb fra Vest til Øst i Tibet.
 Læs også om  Kadjy.

  Tsultrim Rinpotje  (tib.):
 Lama  Tsultim Rinpotje var allerede 14 år gammel, da han blev fundet i 1982 af Panchen Lama fra  Gelug Tsultrim Rinpotje. Foto: Thule Jug.traditionen. Panchen Lama erklærede Tsultrim Rinpotje som en reinkarnation af den berømte retreatmester Tshampa Rinpoche fra  Shamar Rinpotje's kloster  YangpachenTibet. Da  Tsultrim Rinpotje blev 21 år gammel gennemførte han den traditionelle 3 års retreat ved  Tsurphu Kloster i Tibet. Efter sin tilbagetrækning blev Rinpoche utnævnt til Vajramester i Yangpachen Kloster, hvor han så opholdt sig i flere år. Tsultrim Rinpotje kom til Sverige første gang omkring år 2000. Hans slægtning Lama Ngawang, som dengang var leder af de svenske  Karma Kadjy centre i Stockholm og Solbro, inviterede Rinpotje. Tsultrim Rinpotje har nu boet i flere år på Karma Kadjy Dharma centeret på Mälarhöjden med sin familie. Rinpoche blev den nye leder af centeret, da Lama Ngawang trak sig tilbage og senere døde. Han er kendt for sit venlige og ydmyge væsen, sin store hjælpsomhed og dybe kendskab til  Buddhadharma.

Click here to get to the top

  Tsurphu Kloster (tib):
Tsurphu Kloster, motiv med rød stupa. Karmapa’ernes hovedkloster i det centrale  Tibet. Kendes også under navnet  Tholing.   Tsurphu blev grundlagt af den første  Karmapa, Dysum Khyenpa, og alle  Karmapa’er har boet her siden, bortset fra  den 17. Karmapa Thinle Taye Dordje,  som bor i eksil i Indien. Den alternative 17.  Karmapa, Thinle Ugyen Dordje, boede nogle år i  Tsurphu, før også han måtte søge eksil i Indien.

  Tulku (tib.):
 [sPrul sKu] - skt.:  Nirmanakaya,  betyder egentlig en Buddha's krop som sanselig manifestation for ham selv og andre, men i  Tibet  udvikledes den skik at benævne  Bodhisatva'er  som 'en Buddha's manifestation'. Denne skik angår især  Lama'er, som mestrer kunsten at bestemme sin egen genfødsel, og som derfor er i stand til at meddele sig om det, både på forhånd og efter sin genfødsel.
Karma Pakshi fra Tilflugtstræet . Udsnit af maleri of Rigzin Lhadipa.   Billedet viser den 2. Karmapa, Karma Pakshi, som
  var den første Tulku i historien. Han erklærede
  som  lille dreng, at han var inkarnationen af
  Dysum Khyenpa, den 1. Karmapa. Karmapa’erne
  er kendte for at erklære sig selv som små børn.
De fleste tibetanske  Tulku'er  kan ikke huske deres tidligere liv, men er udnævnt af store mestre, som menes at evne at opdage og genkende sådanne genfødsler, som f. eks.  Karmapa  og  Shamarpa. Det er muligt for en stor Bodhisatva  (skt.:  Mahabodhisatva), som i hvert fald er nået til det syvende Bodhisatva trin  (bhumi), som kendetegnes ved  'fuldstændig færdighed’ i   pradjña  og  upaya(Læs siden: de 6 fuldstændige færdigheder om en Bodhisatva’s kvaliteter og færdighed. Læs også om:  Karmapa, som var den første  Tulku i Tibet.)
  Denne mulighed for Lama’ens genkomst har givet anledning til snyd og bedrag.  I den tibetanske tradition er der mange 'politiske'  Tulku'er, som er udnævnt til posten af alle mulige andre grunde end at de er ægte 'bevidst genfødte’. For eksempel ville et tibetansk kloster  hurtigt falde i ruiner af flere årsager, hvis klosteret ikke har en  Tulku. Så hvis de ikke kan finde  Tulku’en,   når den store hidtidige mester er død, finder de ofte i stedet blot  en dertil egnet dreng.  Nogle gange finder man en dertil egnet dreng af helt andre politiske grunde, så som for at få forbindelse til magtfulde familier og sponsorer, som klosteret kunne nyde godt af ved at sætte en dreng fra disse familier på  Tulku tronen. Måske overlever klosteret, men den nye  Tulku dreng har måske i virkeligheden helt andre interesser end at lede et kloster. Læs for eksempel artiklen:  2 Jamgon Krongtruls.
  Tulku traditionen er i vore dage under pres, fordi der er for mange  'politisk udnævnte'  Tulku'er,  hvilket også gør de ægte inkarnationer tvivlsomme.
  Hvordan skal så du forholde dig til  Tulku  traditionen med disse ubekendte forhold?  Den nemme løsning er at holde øje med  Tulku'ens opførsel og holdninger. Er det er ægte inkarnation, bør  Tulku'en konsekvent opføre sig som en Bodhisatva og aldrig demonstrere holdninger i strid med  Dharma'en, men tvært om vise sine holdninger i handling.
  Husk det nu. Også politisk udnævnte   Tulku’er kan jo lære at opføre sig upåklageligt. Også en ‘uægte’  Tulku kan opnå mesterskab i både anskuelse og meditation.  De får jo normalt en omfattende uddannelse, som skulle kunne gøre det muligt for dem at udfylde rollen som Bodhisatva. Det virkeligt kritisable ved de politiske  Tulku’er  er, at de bliver berøvet en almindelig barndom og ungdom.  Både børn og voksne vil behandle en sådan  Tulku-dreng som en genfødsel af en Helgen. Den stakkels  Tulku-dreng får en skæbne som barn ligesom en prins, isoleret fra almindelige børn.  Tulku-prinsens formyndere og tjenere vil konstant minde det lille barn om, hvordan en rigtig Tulku opfører sig, og hvorfor Tulku’er er så meget anderledes end andre børn. De andre børn er jo også opmærksomme på Tulku’ens ophøjede status. En sådan dreng er en åndsfyrste ved simpel udpegning i et politisk spil, som barnet  muligvis ikke har virkelig interesse i. Tulku’ernes menneske rettigheder krænkes simpelthen, mens de er små og umyndige. Det har man ikke tænkt på i den tibetanske middelalder, som jo varede lige indtil 1959 i  Tibet. Dengang ville det  have været en velsignelse for ethvert lille barn, hvis det blev udnævnt til at være en  Tulku, fordi barnet ville blive sørget godt for i modsætning til de fleste andre børn dengang. Denne tankegang er stadig den fremherskende blandt tibetanere, selvom man er begyndt at forstå, at børnene måske hellere vil noget andet. Der er ikke mange børn, som kan lide at sidde stille på en meget høj trone i en stor sal fuld af mennesker.

  Tummo  (tib.):
 [gTum Mo] ’den indre ilds yoga’ -  se under:  Tilopa
og under:  Naropa’s 6 doktriner.

  Tushita (skt.):
 himlen hvorfra   Bodhisatva’er,  som skal genfødes for at blive til  ‘historiske’  Buddha’er  på Jorden i fremtiden, opholder sig forinden på dette sted, eller i denne dimension. En af de 18 gude verdener i Rupaloka  (se under:  Triloka), som anses for styret af  Bodhisatva  Maitreya, da han er den næste  Bodhisatva, som skal fødes derfra med dette formål en gang i fremtiden, hvor  Buddha’s Lære er glemt, borte og ukendt.  Buddha Sakyamuni’s mor  Mahamaya Devi  opholdt sig der, da han besøgte hende for at vise hende  Dharma’en, som hun ikke havde haft lejlighed til at lære direkte fra ham, fordi hun døde 7 dage efter hans fødsel.  Buddha Sakyamuni’s besøg i  Tushita anses for en stor begivenhed, som traditionelt fejres hvert år omkring november måned,  Tushita  dagen. Begivenheden er en af   Buddha Sakyamuni’s 12 bedrifter.  Læs i øvrigt også om   Sukhavati.

  Tvivl:Vejskilt spørgsmålstegn.
 eller usikkerhed om sandhed, virkelighed og vigtighed er et vigtigt emne i  Dharma'en. Grundlæggende er  tvivl en god ting, når den får dig til at undersøge tingene og deres forhold med nysgerrighed og et åbent sind, fordi du føler dig  usikker  på deres virkelige eksistens og natur. De tvivlsomme emner omhandler Selvets illusion (skt.:  anatman) og oplevelsernes tomhed  (skt.:  sunya)  samt de lidenskabelige følelser, skt.:  klesha  og begivenhedernes egen indre logik, skt.:  karma. Når emnerne afklares og erkendes ved at sætte sig ind i emnerne, reflektere over dem og meditere på dem,  forsvinder tvivl af sig selv.  I stedet opstår   sikkerhed  i anskuelse og udøvelse, fordi alt er blevet undersøgt og efterforsket grundigt og udtømmende.
  Der må ikke herske  tvivl om noget i Dharma'en. Du har brug for den professionelle  'sikkerhed'  i anskuelse og udøvelse for at høste resultater af træningen. Så i Dharma'en handler det i første omgang  ikke om 'tro’  men om modsætningen:  tvivl.  Den senere opnåede professionelle  'sikkerhed'  i anskuelse og udøvelse betegnes til gengæld som  'tillid'. Du kan have tillid, fordi du selv har undersøgt og efterforsket det hele.
 'Blind tro'  derimod, er en direkte  forhindring  for  Nirvana, skønt  'hengivenhed'  overfor   Lama'en  (hvis Lama'en er en  Bodhisatvavirker befordrende for alt. Kristendom har i høj grad forpestet emnerne  tvivl og tro i Europa lige siden Oldtiden, skønt der egentlig er en meget logisk fremgangs måde for disse temaer:  fjern  tvivlen, og tillid er,  hvad der er til stede,  bagefter. Får du ikke fjernet enhver spontan  tvivl, som måtte dukke op under din træning, sætter   tvivlen  sig som 'usikkerhed' i sindet, hvilket umuliggør  erfaring, kendskab og  indsigt. Det er ikke tro,  som overvinder  tvivl, men  nysgerrighed  og et åbent sind.
  Læs artiklen:  Om tilflugt, kapitel 2: stol på værktøjet   &  remsen: De 51 samskaras.  Læs også Shamar Rinpotje’s artikel:  De 4 Grundlag for Årvågent Åndsnærvær.

  Tønsang [Lama]  -  (tib.):
 en tibetansk  Karma Kadjy  og  Tjød mester, som har sin virksomhed i  Monchardon nær Grenoble i de franske Alper.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

T

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk