Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

T

 

 

  Tale:
 se under:  vak.

  Tanker:
 - se under: manas  &  vikalpa.

  Tantra (skt.):
 (Artiklen om Tantra er blevet lang,  s√• den er derfor flyttet til sin egen side. Her st√•r nu kun det essentiele.)
 tib.: djy  [rgyud] - betyder ordret et v√¶v  (og s√•ledes ogs√• en snor og et ‘b√•nd’, hvilket ellers betegnes som samaya), en forts√¶ttelse, forbindelse eller sammenh√¶ng p√• sanskrit. Som et samlet system af anskuelse og  sadhana  betyder  Tantra  simpelthen   den fortsatte ubrudte  [bevidstheds-] str√łm, skt.:  santana, fra  avidya  til  Nirvana’  - gennem den opbyggende fase,  utpattikrama, i kunsten at dyrke  Tantra  til den fuldendende fase,  utpannakrama
Tantra  betyder b√•de den samling b√łger, som handler om kunsten med sin anskuelse samt selve ud√łvelsen af kunsten. Ud√łvelsen kaldes for  sadhana og m√•den, hvorp√• kunsten ud√łves kaldes for  samaya  (Som det fremg√•r af det f√łlgende, betyder samaya det at ’holde forbindelsen med  Buddhanaturen  i gang eller i live.’ Det vil sige at forblive bevidst om den hele tiden. Men de fleste kender samaya som Tantra l√łfter. L√¶s om begge betydninger i artiklen:  samaya).   Tantra handler om at  forvandle opfattelsen af selv og verden fra ordin√¶r til, hvordan en  Buddha oplever og forst√•r. Som s√•dan kaldes Tantra  for  Virkningsfart√łjet, fordi man praktiserer resultatet af sadhana endnu f√łr det er opn√•et, ud fra en betragtning om, at resultatet allerede er til stede i str√łmmen af sind, skt.:  santana, fordi denne str√łm foreg√•r indeni Buddhanaturen. Da Buddhanaturen hele tiden er til stede, praktiserer man den ved aktualisering af bevidsthed, skt.:  vidj√Īana, om Buddhanaturen  p√• forskellig m√•de. Resultatet af s√•dan √łvelse vil til at begynde med kun vise sig, s√• l√¶nge man er engageret i sin sadhana, mens man udenfor sadhana  - i den s√•kaldte 'post-meditation' -  vil opfatte oplevelserne, som man ellers plejer. Med tiden vil sadhana forvandle ens opfattelse af hverdagen fra ordin√¶r til aktualisering af  Bodhicitta. Den almindelige instruktion lyder, at man skal opfatte sig selv som sin  Yidam i post-meditationen, men husk venligst p√•, Vadjra og Gantha; Museum der Kulturen Basel.at dette er en √łvelse, som er s√¶rdeles udfordrende, s√• det kan ikke undre, n√•r det ikke lykkes.
Billedet viser en  Vadjra og en  Gantha, diamant-scepter og klokke, symbolsk for Tantra som metode og anskuelse. Vadjra’en er symbol for de virksomme midler eller metoder; Gantha’en er symbolsk for visdom og lyden af tomhed, som det kaldes.
  Traditionelt forklares  Tantra  ved basis, vej og m√•l i sin ud√łvelse, mens m√•den forklares ved  de 4  Tantraklasser (se n√¶ste paragraf). Basis for  Tantra  er  Pradj√Īaparamita, som dog ogs√• kan udf√łres som  Sutra metode, kaldet  √Örsagsfart√łjet i denne sammenh√¶ng.  Det hedder √Örsagsfart√łjet, fordi erkendelse af  sunyata  er √•rsagen til  befrielse  og  oplysning
 Vejen eller udviklingen ved Tantra foreg√•r som sadhana og samaya, hvor b√•de visse s√¶rlige teknikker tilv√¶nnes og anvendes, og pradjnaparamita anskuelsen tilegnes og anl√¶gges. Det vil sige, at der kommer gang i udviklingen ved hj√¶lp af den personlige l√¶reproces og simpel tilv√¶nning. M√•let er naturligvis befrielse og oplysning, hvilket specifikt vil sige  indsigt  og erkendelse af Buddhanaturen og  sindets virkem√•de, de  5 skandha’er.

  Brugen af  Mandala’er  og  Mantras  er kendetegnende ved  Tantra, ligesom der anvendes ‘hemmelige’  yoga’er. At de er hemmelige betyder, at de aldrig er blevet nedskrevne, men videregives ved demonstration og mundtlig instruktion fra en mester til en elev.
  Tantra
som et fart√łj til  befrielse  kaldes for:  Mantrayana. Tantra betegnes ogs√• som  Vadjrayana, Diamantfart√łjet. I klassificeringen af  de 3 fart√łjer er  Tantra en underdeling af  Bodhisatvayana.  Som s√•dan handler Tantra om at blive fri for fordomme, om at √•bne sind og hjerte samt opdage og virkeligg√łre 'det lyse sind,' skt.:  Bodhicitta. Det sker, n√•r du opgiver  tilknytning til alt og alle.  Motivationen til det kommer fra  de 4 √Üdle Sandheder. Det specielle ved Tantra er de radikale metoder, som anvendes.
Drigug, Museum der Kulturen Basel. Billedet viser en ‘drigug’ - en slagterkniv med krog som bruges symbolsk for at afsk√¶re tilknytning i  Tantra ritualer. Drigug symboliserer evnen til at opgive tilknytning. Denne drigug er fra Kulturmuseet i Basel.
 Det s√¶rlige ved  Tantra er dels,  at ud√łveren af sadhana forestiller sig selv som en  Buddha for at aktualisere forst√•elsen og opfattelsen af Buddhanaturen i det  bevidste √łjeblik. Man s√• at sige ‘leger,’ at man selv er en Buddha. Samtidigt forestiller man sig, at alle de andre  sansende v√¶sner faktisk er Buddha’er allerede, sk√łnt de lige nu ‘leger,’ at de er almindelige uoplyste. Med andre ord: alle er Buddha’er   – det er kun dig, som leger, at du er det. Desuden tr√¶ner ud√łveren af Tantra i kunsten at opfatte ’rent.’
 Renhed betyder dels, at forst√• al opfattelse og  oplevelse som en ’ren’ oplevelse – og ikke som noget, der eksisterer uafh√¶ngigt af  sindet, men som en manifestation af sindet. Dels betyder renheden ogs√•, at opfatte alle de sansende v√¶sner som Buddha’er, da de i virkeligheden er s√•danne, selvom de endnu ikke selv har opdaget det, og at opfatte hele verden, alts√• alle f√¶nomener, som Buddha’ernes rene lande eller  paradiser. Det er alts√• ikke kun  Lama’en, som opfattes som ren, men alt og alle.
 En anden forklaring p√• renhed er, at sindet naturligt og oprindeligt er fri for forurening, form√łrkelse, skt.:  moha, eller  forvr√¶ngning ved de   3 sl√łr. Dette erkendes ved pludselig  indsigt, som ankommer spontant i situationen, eller som f√łlge af Lama’ens  velsignelse  eller  indvielse, skt.:  abhisheka. Den s√•kaldte ’ordindvielse’ skulle egentlig gerne have denne effekt. En s√•dan indsigt vil v√¶re momentan og i reglen forsvinde igen og erstattes af en  erfaring som man ikke glemmer. Denne erfaring vil man herefter erindre sig, n√•r man anstrenger sig p√• at opfatte sindet som ’rent’ i efterf√łlgende ud√łvelse af sadhana. Uden s√•dan erfaring kan man ikke tr√¶ne i ’frugten’ af praksis. Den er ikke s√• sv√¶r at opn√•, som en ukyndig m√•ske kunne antage.
 Det er vigtigt at forst√•, at denne √łvelse i at opfatte alt og alle som Buddha’er og som rene er en  √łvelse. Det betyder, at det ikke er en pr√łve, eksamen eller et krav, men et  fors√łg. Et eksperiment. N√•r man √łver sig i denne kunst, vil der efterh√•nden f√łlge en erkendelse af, hvor fordomsfuld man selv er – helt naturligt og automatisk. N√•r s√•dan erkendelse opst√•r, relativiseres fordommene, hvilket er det √łnskede resultat. Det er ikke meningen at blive mester i indbildning og selvbedrag. Tv√¶rtom.
 L√¶s videre om emnet  i artiklen:  Tantra.
L√¶s om de kedelige tilf√¶lde, hvor Lama’er har misbrugt deres elever, i artiklen:  Sex med Lama’en.
L√¶s mere  om Tantra i artiklerne:  Om buddhistisk meditation  &  Samaya  &  Om Lama’er.
 L√¶s ogs√• om:  abhisheka  -  om  samaya -  samt om:  Mantrayana.
 L√¶s ogs√• om:  feltet for goder og fortjeneste.  L√¶s ogs√• om:  Dharmal√¶rere.

  Tantraklasser (skt.):
 Der er 4 Tantra klasser, som hver is√¶r udvikler de s√¶rlige kvaliteter ved  sadhana. De forskellige  Yidam’mer h√łrer hjemme i en af disse  Tantraklasser. Klassificeringerne har ogs√• en sammenh√¶ng med  Buddha-familierne, som forklares i de respektive manualer til deres sadhana.
1)   Kriya - her er hovedv√¶gten p√• renselse og
      ritual fremfor  samadhi.
2)  Carya - ritual og samadhi v√¶gtes ligeligt.
3)  Yoga - hovedv√¶gten ligger p√• samadhi.
4)  Anuttarayoga - handler helt og holdent om
      samadhi. Indenfor  Nyingma  traditionen underinddeler man denne sidste klasse i:
   a)  Mahayoga
   b) Anuyoga
   c)  Atiyoga, hvilken ogs√• betegnes som  Dzogtjen 
         p√• tibetansk. Desuden kendes systemet ogs√• som
         Mahasamdhi  og  Maha-ati.
Disse klasser kan ud√łves ved de forskellige slags  mudra. I Kina og de √łvrige Fjern√łsten kendtes kun de f√łrste 3 klasser, indtil Anuttarayoga blev introduceret via de tibetanske skoler indenfor de sidste 1000 √•r.  L√¶s mere om denne s√¶rlige inddeling under:  Ni Yanas.
 L√¶s ogs√• om:  Mantrayana - og om:  Tantra.
 L√¶s mere i artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Tantrika  (skt.):
 en ud√łver af  Tantra. Tib.: ngakpa [sngags pa]Tantrikaen ud√łver Tantra dels ved  pradj√Īaparamita anskuelsen, som kaldes ‘√•rsagsfart√łjet,’ dels som en kunst i dagliglivet og i meditation, som kaldes ‘virkningsfart√łjet.’ Som meditativ  sadhana tr√¶ner  tantrika’en i  Yidam meditation og de hemmelige  yoga’er. Som kronen p√• praksis dyrker tantrika’en  Mahamudra  meditation eller  Dzogtjen, Maha Ati. Det er denne kombination af anskuelse, holdning, levevis og sadhana, som beskriver en  tantrika eller en ’tantriker.’ Den mest brugte ben√¶vnelse p√• en s√•dan ud√łver af Tantra som en kunst i livet, er  yogi, tib.: naldjorpa. Men en yogi er ikke n√łdvendigvis en  tantrika.

  Tara  (skt.):
 tib.: D√łlma - betyder ‘befrierinden’  (statuen p√• billedet viser den s√•kaldte ‘Hvide Tara’)Bodhisatvainden Tara; statuen er lavet af den 10. Karmapa Tj√łying Dordje. Museum of Rietberg, Z√ľrich.Tara siges at v√¶re blevet f√łdt af en t√•re fra  Avalokiteshvara, som han udg√łd i medf√łlelse med  de sansende v√¶sner. Ved sine store evner havde han t√łmt alle verdener for lidende v√¶sner og anbragt dem i diverse paradiser. Da han derp√• i et kort √łjeblik slappede af og lukkede √łjnene som kulmination p√• sine anstrengelser, blev alle verdenerne igen fyldte med sansende v√¶sner, travlt besk√¶ftiget med at dyrke  samsara. Da gr√¶d Avalokiteshvara og Tara opstod fra hans t√•rer og meddelte ham, at hun ville hj√¶lpe. Mens   Pradj√Īaparamita  som en Buddhainde udtrykker de to slags  visdom, udtrykker de forskellige former for  Tara  maitri  og  karuna. Den hvide Tara  stabiliserer de ‘indre vinde’, skt.:  vayu, og giver derved et langt liv.
  Is√¶r er de 21  Tara’er  kendt for at fjerne de 21 slags frygt og angst, som plager mennesker og dyr. Tara dyrkes b√•de som en Sutra  sadhana og Tantra. Som  Yidam  er den Hvide Tara den mest brugte.  L√¶s mere i artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Tashi  (tib.):
 betyder  lykke. og er ogs√• betegnelsen p√• en type  Mahayana  b√łnner, som handler om at tilegne al lykke til alle andre end √©n selv.
  P√• denne m√•de fremmes  Bodhicitta, som i sin natur ikke beholder noget for sig selv. Det g√łr Bodhicitta ikke, fordi sindets og hjertets  uforhindrede √•benhed kun fastholder sin √•benhed, venskabelige k√¶rlighed, skt.:  maitri, og  ikke-tilbageholdte medf√łlelse, skt.:  karunaTashi b√łnner indg√•r i alle  sadhanas.

  Tatha-gata (skt.):
 et af  Buddha’s  navne, som betyder  Den-som-er-S√•dan.

  Tatha-gatagarbha (skt.):
 BuddhanaturenTathagata er et af Buddhas navne. Garbha betyder natur.  L√¶s artiklen.

  Tatha-ta  (skt.):
 ’s√•ledeshed’
L√¶s artiklen:  Dharmadhatu  (Om opfattelsen 5).

  Tendjur  (tib.):
 [bstan’ gyur]  ‘overs√¶ttelser’ af instruktionerne  - mens alle  Sutra’er  og  Tantra’er  er indeholdt i den tibetanske  Kandjur  [bka’ gyur]  tekst samling, er alle de autoritative kommentarer og fortolkninger fra Indiens Oldtid samlet i tendjur.
   B√łgerne indeholder ikke blot  Abhidharma, med ogs√• diverse indiske mestres  shastras, kommentarer eller afhandlinger, for eksempel  Nagardjuna  og  Asanga. Bog samlingen best√•r af 224  bind, hvoraf de 84 bind handler om   Tantra’erne.  Se ogs√• under:  Tripitaka, de 3 kurve.

  Tendrel  (tib.):
 skt.: pratitya; betyder samspil af omst√¶ndigheder,  hvorved begivenheder indtr√¶ffer. I en forstand betyder det simpelthen  √Örsagsk√¶dens 12 led,  i en anden forstand betyder det det samme som C. G. Jungs begreb om  synkronicitet,  hvilket vil sige begivenheder uden √•rsag i ydre omst√¶ndigheder, men af indre grunde.  Tendrel  i denne betydning bruges om positive og gavnlige begivenheder   (held), som f√łlge af god  karma, eller som f√łlge af  Lama’ens velsignelse  og beskyttelse.
 Karmapa Thaye Dordje skrev p√• sit netsted den 16. januar 2019:
"Vi erkl√¶rer denne dag for lykkebringende - ikke p√• grund af sk√¶bne eller tilf√¶ldighed, men med vilje. Ja vist er denne dag blot ligesom enhver anden. Imidlertid vil den overlagte genkendelse af, hvad denne dag m√•tte bringe, hvad dens sande potentiale er - forvandle almindelig visdom til overordentlig visdom  [pradj√Īa]. M√• vi alle h√łste denne s√¶rlige dags - og alle de f√łlgende dages - muligheder."

  Tenga Tulku (tib.):
 (1932 - 2012) stammede oprindeligt fra Benchen Kloster i  Amdo. Vadjraacharya Tenga Rinpotje, Mahamudra mesterEfter sin flugt til Indien i 1959 slog han sig ned hos  Karmapa og blev  vadjracharya, rituel mester i  Rumtek Kloster. Efter nogle √•r flyttede han til Kathmandu i Nepal, hvor han har bestr√¶bt sig p√• at genskabe Benchen Kloster. Her blev han ogs√• br√¶ndt efter sin d√łd. Klosteret styres i dag af Sangdj√¶ Nyenpa Rinpotje, den ‘st√łrste’  Tulku fra det oprindelige Benchen i Amdo. Tenga Rinpotje opholdt sig i Danmark i 1978, hvor han fik l√¶gelig behandling for sin sukkersyge og var en hyppig g√¶st i landet frem til sin d√łd.  Tenga Rinpotje har derfor mange elever i Danmark. Hans viden og erfaring var ganske enorm. En gruppe mennesker i Odense har grundlagt et Dharma center,   Karma Gelek Dardje Ling, med  Tenga Rinpotje som protektor. I 2017 p√•stod den ‘alternative’ Karmapa Ugyen Dordje at have fundet Tenga Rinpotje’s genf√łdsel. Det er desv√¶rre noget tvivlsomt ligesom  Ugyen Dordje’s egen titel
 L√¶s Tenga Rinpotje’s biografi.

  Teori:
 xxx

  Terma  (tib.):
 betyder ‘skjult skat’ - i reglen er skatten instruktioner i   sadhana, men det kan ogs√• v√¶re forklaringer, skt.:  shastras. Desuden kan  Pradj√Īaparamita Sutra’erne og ‘Asanga’s 5 skatte’ betegnes som  termas, fordi disse tekster var skjulte, indtil  Nagardjuna og  Asanga  fandt dem.  Terma er ikke n√łdvendigvis b√łger.  Guru Rinpotje gemte ogs√• statuer og andre hellige genstande rundt omkring. Udtrykket  terma er forbundet med Guru Rinpotje, fordi han foruds√• kong Langdharma’s forf√łlgelse af  Buddhadharma  i  Tibet for cirka 1100 √•r siden. For at im√łdeg√• en fuldst√¶ndig nedsmeltning af Dharma i Tibet, blev disse ting og sager gemt af vejen.
  En anden betydning af  terma er, at introducere instruktioner fra  en fjern fortid til nutiden, hvorved  transmissions processen bliver meget kort. Jeg er s√•ledes selv den heldige indehaver af en r√łg pudja transmission fra Guru Rinpotje med kun to mellemled  (Dudjom Rinpotje og Lama Tarchin Rinpotje).  L√¶s ogs√• nedenfor om:  Tert√łn.

  Tert√łn  (tib.):
 betyder en opdager af skjulte instruktions skatte, tib.:  terma. Det er for det meste  Guru Rinpotje’s skjulte instruktioner, som en  tert√łn finder. Strengt taget er dog ogs√• for eksempel  Asanga og  Nagadjuna  tert√łns, fordi de fandt skjulte instruktioner fra  Buddha Sakyamuni.
  Se ogs√• under:  Nyingma.

Click here to get to the top
 

  Thangthong Gyalpo  (tib.):
 [tha√Īg sto√Īg rgyalpo]  1385 - 1464. Han var en meditations Thangthong Gyalpo. Han holder en jernk√¶de i h√•nden, symbolsk for hans brobyggeri; maleri fra Rubin Museum.mester og  Tert√łn, samt den ber√łmte bygger af h√¶ngebroer i  Tibet, som var oph√¶ngt i jernk√¶der. Flere af disse broer findes endnu.  Det gav ham tilnavnet ‘Jernbro Skolen’. Han er forfatter til  Avalokiteshvara  sadhana, som den findes i  Karma Kadjy traditionen.  Thangthong Gyalpo har ogs√• lagt navn til en af de mange  Tj√łd traditioner.  Thangthong Gyalpo er desuden ogs√• ophavs mand til visse traditioner omkring teater i Tibet.

  Thaye Dordje  (tib.):
 den 17. Karmapa. Se under:  Thrinle Thaye Dordje

  Theravada (skt.):
 en  Hinayana  tradition  - ogs√• med noget  Mahayana  indhold -  fra Sydasien.  Theravada  f√łlger deres egen  Vinaya, som dog ikke er meget forskellig fra de nordlige skolers  Mulasarvastivada  Vinaya eller √ėstasiens  Dharmaguptaka. Disse   Vinaya traditioner kan dokumentere deres  transmission. Oprindeligt var der 18 transmissioner af Vinaya, men de √łvrige er nu helt oph√łrt og udd√łde, bortset fra Kina, hvor nogle af dem stadig v√¶k findes som del af den samlede transmission.
 Theravada spredte sig Vest fra  Bodhgaya og endte p√• Sri Lanka, hvor den stadig er, mens al buddhisme forsvandt fra Indien. Fra Sri Lanka spredte traditionen sig til Syd√łstasiens Burma, Thailand og Cambodia, hvor den stadig dominerer. Theravada har udviklet sig langsomt og vedvarende, uden at blive egentlig reformeret med  Pradj√Īaparamita  og  Tantra. Alligevel indeholder traditionen en hel del Mahayana elementer. Uden et s√¶rskilt  Bodhisatva fart√łj anser  Theravada stadig en  Arhat som den h√łjeste tilstand og den fuldst√¶ndige  oplysning.
 Bem√¶rk ogs√•, at  Theravada traditionen er p√• sproget pali, i mods√¶tning til Dharmaguptaka,  Sarvastivada og Mulasarvastivada, som anvender sproget  sanskrit. B√•de sanskrit og pali er i dag s√•kaldte ’d√łde’ sprog, fordi kun de l√¶rde forst√•r disse sprog, mens den levende dagligdags sprogbrug for l√¶ngst er oph√łrt blandt folk i Indien.

  Thrangu Tulku (tib.):
 xxx

  Thrinle Thaye Dordje (tib.):
 den 17.  Karmapa’s navn. Den 17. Karmapa Thrinle 17. Karmapa Thrinle Taye Dordje, Kalimpong 2017. Foto: Thule Jug.Thaye Dordje blev f√łdt  den 6. maj 1983 i det centrale  Tibet. Hans far er den ber√łmte Mipham Rinpotje fra  Nyingma traditionen og hans mor hedder Detjen Wangmo.
S√• snart han kunne tale, erkl√¶rede han sig som Karmapa. Det kom  Shamar Rinpotje for √łre, og han anerkendte derp√•  Thrinle Thaye Dordje som den 'klassiske'  Tulku af den 16. Karmapa Rangdjung Rigp√¶ Dordje.
  I marts 1994 besteg han officielt sin trone i  KIBI instituttet i New Delhi, Indien, og blev spirituelt overhoved for en stor del af  Karma Kadjy traditionen.  Thrinle Thaye Dordje afsluttede sin formelle uddannelse i 2003. Han har modtaget og mestret den fulde transmission af Karma Kadjy traditionen fra is√¶r Shamar Rinpotje. I marts 2017 blev  Thrinle Thaye Dordje gift med  Rintjen  Yangzom fra Bhutan. Han f√łlger s√•ledes i sporet p√• den 15. Karmapa Khakhyab Dordje, som heller ikke var munk, og som ogs√• blev gift.
  Da  Thrinle Thaye Dordje blev fundet og anerkendt som Karmapa, fulgte en stor del af Karma Kadjy traditionens tilh√¶ngere dog allerede den af Situ Rinpotje udn√¶vnte ‘alternative’ 17. Karmapa  Ogyen Dordje, selvom der hersker tivivl om, hvorvidt denne Tulku er en '√¶gte' inkarnation. Han har i hvert fald ikke udn√¶vnt sig selv  (i f√łlge hans egen udtalelser ved flere lejligheder), men i √łvrigt ved vi ikke s√• meget om hans oprindelse med sikkerhed. Hans virkelige historie er pakket ind i propaganda b√•de fra kinesisk side,  fra exil-regeringens og hans egen organisations side. N√•r sandheden s√•ledes begraves under et lag af l√łgne, bringes begge Karmapa’er i forlegenhed, og Karmapa traditionen i sin helhed bliver n√łdvendigvis bragt i tvivl. Hvis det er l√łgn med denne Karmapa, er det muligvis ogs√• l√łgn med alle andre. En ‘religi√łs tro’ p√• Karmapa vil i denne sammenh√¶ng v√¶re t√•belig. Tillid til traditionen opst√•r fra, at al  tvivl er fjernet. Derfor har begge Karmapa’er det sv√¶rt. De er mennesker ligesom os andre og skal jo ogs√• leve med al den tvivl...
  Det er f√łrste gang i historien, at to Karmapa’er har etableret sig p√• en gang, uden at alle de store  Lama’er i traditionen er blevet enige. Det virker som om, at alle blot ignorerer dette problem. Det skyldes velbegrundet mistillid.
   Situ Rinpotje’s organisation fra  Kham pr√łvede at dominere Karmapa institutionen, i et fors√łg p√• at s√¶tte Shamar Rinpotje udenfor indflydelse. Shamar Rinpotje har ikke p√• samme m√•de en veludbygget og stor organisation, s√• det forekom Situ Rinpotje og hans tilh√¶ngere at v√¶re relativt nemt at slippe af med Shamarpa. Det er jo s√• ogs√• sket, men de fik ikke hele Karma Kadjy traditionen til at f√łlge dem. En meget stor del f√łlger stadig Shamarpa og den nye ‘klassiske’ 17. Karmapa  Thrinle Taye Dodje.
 Hvis denne tilstand forts√¶tter, kan det blive noget v√¶rre rod. Dette genkendes ved, at begge Karmapa’er hver is√¶r har udn√¶vnt deres egen  Jamgon Kongtrul Rinpotje tulku. Ham var der s√•ledes ogs√• pludselig to af, indtil Ogyen Thrinle’s udn√¶vnelse meddelte, at han ikke f√łlte sig som en √¶gte Tulku og forlod sin organisation.  L√¶s om det her.
 S√• denne tilstand vil meget nemt - og meget sandsynligt - udvikle sig til en almen krise for alle tibetanske Tulku’er, n√•r  Dalai Lama d√łr. Den kinesiske regering har allerede udtalt, at de nok selv skal finde en ny Dalai Lama, s√• Dalai Lama’s organisation vil f√• problemer, n√•r de √łnsker at finde den nye genf√łdsel.
 Dette rejser naturlig sp√łrgsm√•let, om Tulku traditionen allerede har udlevet sin nytte og berettigelse.
  L√¶s om Karmapa Thrinle Thaye Dordje her.
L√¶s ogs√• artiklen:  2 Karmapa’er.
  Klik  her for Thrinle Thaye Dordje’s biografi.

  Thrinle Tulku (tib.):
 blev f√łdt i 1975 og kaldt Ananda Massoubre, hans borgerlige navn. Trinle TulkuHan er  s√łn af en fransk far og en amerikansk mor.  Thrinle Tulku blev officielt  udn√¶vnt af den 16.  Karmapa som genf√łdslen af  Khakhyab Rinpotje, en  Karma Kadjy mester fra det Vestlige Tibet, der d√łde som ung. F√łr sin bortgang havde Khakhyab Rinpotje skrevet et digt, hvoraf det fremgik, at han  ville blive genf√łdt i Vesten. Khakhyab Rinpotje havde v√¶ret t√¶t forbundet med   Kalu RinpotjeThrinle Tulku har tilbragt en stor del af sin barndom i Indien og Nepal. Han var n√¶sten altid sammen med Kalu Rinpotje i sine tidlige √•r, ogs√• p√• dennes rejser. Han er i √łvrigt blevet uddannet hos nogle af Karma Kadjy traditionens st√łrste mestre, samt hos  Lama T√łnsang i Monchardon, Frankrig.  Thrinle Tulku er ogs√• uddannet p√• Sorbonne Universitet, Paris i tibetologi og filosofi  samt p√•  KIBI, New Delhi i traditionel Dharma l√¶rdom. Han har ofte oversat for b√•de Karmapa og  ShamarpaThrinle Tulku har i en √•rr√¶kke undervist i  Bodhi Path centrene. Han bor i Paris.

  Tibet:
 betyder dels den selvstyrende  republik  Tibet  (TAR - Tibets Autonome Republik) - dels hele det  tibetanske kultur omr√•de, hvor man ogs√• medregner  Kham  og  Amdo.
Himalaya, Tibet, Sinkiang fra NASA satelitfoto.
Begge st√łrrelser  Tibet  er ikke nogen traditionel  national  enhed, for de fleste lokal omr√•der har altid haft en lokalt baseret loyalitet og solidaritet. I gennem det meste af historisk tid har disse lokale omr√•der v√¶ret  uafh√¶ngige kongeriger.  Kun sj√¶ldent var det regeringen i  Lhasa  eller kineserne, som regerede over hele det  tibetanske kultur omr√•de. N√•r det skete, f√łlte folk sig undertrykte og i reglen ogs√• ubeskyttede.
  Tibetansk nationalisme er et ret nyt f√¶nomen, hvor man p√•st√•r en  tibetansk nation, som d√¶kker hele det  tibetanske kultur omr√•de. I virkeligheden d√¶kker den ‘nationalisme’ over en hensigt om at skabe et  imperium, som de fleste  tibetanske folk slet ikke √łnsker. De  tibetanske folk er ikke repr√¶senteret ved hverken parlamenterne i de kinesiske provinser inklusive TAR, eller ved den s√•kaldte eksil regering i Dharamsala i Indien, som fremmer den omtalte ‘nationalistiske’ imperie tanke. Derved adskiller de sig ikke fra resten af Kina, men det er p√•faldende, at de ‘virkelige tibetanere’ heller ikke er repr√¶senteret i eksil parlamentet i det ‘frie’ Indien.  Tibet  er mange nationer, men det tager alle involverede magthavere kun i ringe grad hensyn til. Selvom alle burde tage de mange nationer som udgangs punkt i deres overvejelser om nationalt selvstyre under en eller anden form. (Kortet viser de 3 kultur omr√•der, hvor tibetanerne bor,  Amdo,  √ú-Tsang  og  Kham. Gr√¶nserne mellem de 3 omr√•der er markeret med r√łde streger. Kortet angiver ikke de nuv√¶rende politiske gr√¶nser for det tibetanske selvstyre (TAR), som sk√¶rer gennem Kham, s√• den sydvestlige del indg√•r i TAR, som i √łvrigt d√¶kker landene kaldet √ú-Tsang. Den √łvrige del af Kham indg√•r i provinsen Sichuan. Amdo kaldes i Kina for provinsen Qinghai. Amdo og Kham betegnes ofte som  Dokham, fordi de har meget til f√¶lles, og f√łler sig anderledes end folk fra √ú-Tsang.)
Det tibetanske kultur omr√•de inklusive det centrale Tibet (TAR) kaldet √ú-Tsang, Kham og Amdo. Amdo udg√łr i dag den kinesiske provins  Chinghai, mens Khamer delt i to mellem TAR og provinsen Szechuan.

   Det tibetanske kultur omr√•de omfatter det centrale Tibet  omkring byen Lhasa, som kaldes for  '√ú'  p√• tibetansk, omr√•det  Tsang, som ligger syd for Lhasa regionen med Gyantse som den vigtigste by. Det vestlige og nordlige  Tibet  er meget t√łrt, √łde, √łrken og distinkt fra det √łvrige Tibet. De tibetanske  omr√•der i Indien og Nepal, nemlig Lhadak, Lahul, Spiti, Dolpo og flere mere √łstlige omr√•der, s√•som Manang, Helambhu, Sherpa-land, Sikkim og Bhutan, er alpine omr√•der langs Himalaya bjergk√¶den. I disse omr√•der er befolkningen mere talrig og klimaet gunstigere. √ėst for Lhasa regionen ligger  Dhagpo, Khongpo og flere andre mindre regioner, hvorefter bjergene begynder at l√łbe fra nord mod syd, og disse omr√•der h√łrer til  Kham. Kham gr√¶nser mod √łst op mod lavlandet omkring Chengdu i Sichuan provinsen i selve Kina. Nord√łst for Kham ligger  Amdo, som mest er steppeland. Typisk for hele det tibetanske kultur omr√•de er, at landene ligge i over 3000 meters h√łjde, og at mange tibetanere bor i 3500 meters h√łjde. I √łvrigt har hvert landskab sin egen s√¶rlige √łkologi.
  Hele dette tibetanske kultur omr√•de er p√• st√łrrelse med Vesteuropa, men der bor kun 7 millioner mennesker i alt eller der omkring, og de fleste bor i Kham. Mod vest er der t√łrt og √łde, mens der mod √łst er frodigt, regnfuldt og bjergrigt med store skove. Mod nord og nord√łst er der mest √łrken og stepper. Syd for Khongpo, hvor floden Tsangpo  (skt.: Brahmaputra) bryder gennem Himalaya bjergk√¶den, bliver klimaet subtropisk. Her l√• det legendariske 'Pema K√ł' landskab, hvor folk s√łgte tilflugt under krig eller ugunstige politiske forhold.
 Det gamle  Tibet f√łr den kinesiske bes√¶ttelse i 1950 og den stor flugt  i 1959, hvor omkring 100.000  tibetanere slog sig ned i Indien, var ikke et legendarisk paradis, som nogle har pr√łvet at give det udseende af. Det var et middelalderligt klasse samfund, sk√łnt normalt uden sult men en vis grad af relativ velstand, set i forhold til resten af Asien i de tider. Dette klasse samfund kan ikke sammenlignes direkte med hverken Kina eller Europa. De kinesiske kommunister, som p√•st√•r at de ’befriede’ tibetanerne fra ’feudalisme,’ mener at hovedparten af mennesker i hele det tibetanske kultur omr√•de dengang var stavnsbundne f√¶steb√łnder. Det tibetanske system var faktisk en unik blanding af selvejende ’skatte borgere’ – tib.: mi ser – og husm√¶nd eller landarbejdere uden egen jord. Desuden var der flere klasser, udover naturligvis aristokratiet og de ordinerede munke og nonner. L√¶s om  dette system her.
 Kulturelt var de  tibetanske nationer dengang reaktion√¶re, sk√łnt man godt kunne lide simpel teknik som for eksempel kanoner, gev√¶rer og badekar af jern. Man var mere bet√¶nkelig ved den mere indviklede teknik. I 1950 fandtes der kun √©n bil i hele Lhasa by, og regeringen havde forbudt opf√łrelsen af en lufthavn, fordi man jo ikke kunne tillade fly at flyve henover hovedet p√• kongen af  Tibet  Dalai Lama. Om Tibet f√łr den kinesiske bes√¶ttelse skriver  Trungpa Rinpotje (ref. link: Cronicle Project):
 "For at g√łre en lang historie kort: der var enorm korruption, forvirring, mangel p√•  [religi√łs]  tillid og mangel p√•  [folk der virkelig] praktiserer. Mange  Dharmal√¶rere og religi√łse ledere pr√łvede h√•rdt p√• at rette op p√• dette problem. Men de fleste af deres anstrengelser f√łrte blot til nederlag, bortset fra nogle f√• ih√¶rdige elever, som kunne forholde sig til noget af den virkelige betydning af praksis. Buddhismens nedtur i  Tibet  var forbundet til denne mangel p√• praksis. Det, som mest besk√¶ftigede folk, var at udf√łre ritualer. Selv n√•r de virkelig praktiserede, t√¶nkte de hele tiden p√• procedurerne. Det var som hvis nogen t√¶nkte: 'hvilket t√łj b√łr jeg tage p√• i dag? Hvilken skjorte? Hvilken make-up? Hvilket slips?' Tibetanerne ville t√¶nke: 'hvilken ceremoni skal jeg udf√łre i dag? Hvad vil v√¶re passende?' De t√¶nkte aldrig p√•, hvad der virkelig var tiltr√¶ngt i situationen."
..."Vi havde vores vanskeligheder med at f√łlge rigtigt op p√• traditionerne. F√łr 1950'erne blev der bygget en r√¶kke pr√¶gtige templer, en masse fantastiske dekorationer blev lavet. Der var m√¶ngder af brokade, masser af ceremoni, statuer,  stupa'er, heste og muldyr. Maden var uds√łgt, men der var ikke megen l√¶re proces og ikke meget siddende [meditation, i betydningen af  shamatha  og  vipashyana].”
..."Der var tydeligvis en masse problemer. Tibetansk buddhisme  [som helhed] var ved at vise sig som en d√łende kultur, en udd√łende disciplin, en forsvindende  visdom - bortset for nogle f√• af os, kan jeg sige med en  [vis] stolthed, som form√•ede at tilf√łre nogle dr√•ber af olie til den  [trods alt stadig]  br√¶ndende lampe.”

 Der kan siges meget andet om  Tibet, men det kan du l√¶se om andre steder.
 Der er flere b√łger om Tibets kultur og historie i
boglisten.

  Tibetansk medicin:
 se under:  ayurveda.

  Tid:
  er et  begreb til at fastsl√• forandringer med, rent filosofisk. Imidlertid er vores begreb om  forl√łbet, hvor noget forandres fra en tilstand til en anden, en illusion, skt.:  maya,  sk√łnt  forandringerne er relativt, skt.:  samvriti,  virkelige.  Det skyldes dels m√•den, hvorp√• vi begriber  sindets virksomhed, dels begivenhedernes, skt.:  dharma’ernes, eller f√¶nomenernes gensidige afh√¶ngighed, ogs√• betegnet som deres  √•rsager og betingelser.  Vi kan derfor b√•de tale om tid som en manifestation af sind, som en objektiv st√łrrelse og som noget subjektivt.
       Der er s√•ledes tre m√•der at tale om tid p√•.
1.  Psykologisk tid: Fordi fortiden ikke l√¶ngere
       eksisterer og fremtiden endnu ikke er indtruffet, er kun nutiden virkelig. Og nutiden er et utroligt kort √łjeblik. (se under:  det bevidste √łjeblik.)  Bevidsthedens √łjeblik defineres som en  oplevelses tilblivelse ved et enkelt genneml√łb af de 5  skandha’er(L√¶s mere om emnet i artiklen: De 5 skandha’er,  samt artiklen: Hvad er en oplevelse ?)   Mens det st√•r p√•, st√•r alting helt stille uden at bev√¶ge sig, uden anden forandring end oplevelsens gradvise opbygning ved forl√łbet gennem skandha’erne. Men knap nok har √łjeblikket fundet sted, f√łr det oph√łrer. Tiden opleves ved, at det n√¶ste bevidste √łjeblik indtr√¶ffer, men ogs√• det n√¶ste bevidste √łjeblik st√•r helt stille uden bev√¶gelser eller forandring som f√łr.  Dog er der sket en lille forandring i forhold til det forrige √łjeblik – en bev√¶gelse eller forandring i tilstanden i forhold til det forrige √łjeblik – hvorved vi  genkender  tid, fordi oplevelsen har udviklet sig. For at vi bevidst genkender  tid skal der dog flere √łjeblikke til end blot to, fordi disse √łjeblikke varer s√• um√•delig kort ‘tid.’ Helt pr√¶cist hvor meget tiden skal br√¶ndende b√•l - det klassiske symbol for bevidsthedens √łjeblik i Abhidharma.flyde, f√łr vi kan genkende tid, er et vanskeligt sp√łrgsm√•l uden definitivt svar.
    Det br√¶ndende b√•l er det klassiske symbol for
   Bevidsthedens √łjeblik i  Abhidharma.
Vi kan sige, at  tiden g√•r med for det f√łrste, at en  oplevelse opst√•r, for det andet at oplevelsen er til stede, samt for det tredje at oplevelsen forsvinder igen. Det m√• der jo g√• lidt tid med. N√•r og hvis vi tilkender opst√•en, forbliven og forsvinden til hver deres tid, bliver det sv√¶rt, for i s√• fald er det kun fase skiftet fra den ene tilstand til den n√¶ste, som kan betegnes med  tid. Det kommer vi tilbage til. Der er flere indsn√¶vringer af betegnelsen  tid, som skal foretages f√łrst.
  Vi m√• konstatere forskel p√• de enkelte bevidste √łjeblikke, og samtidigt fastsl√• at der aldrig er flere √łjeblikke, som indtr√¶ffer p√• samme  tid. Og at det bevidste √łjeblik, som opleves, er det eneste virkelige, da det forrige jo allerede er v√¶k, og det n√¶ste endnu ikke er indtruffet. S√• sk√łnt forandringerne i oplevelserne jo forekommer relativt virkelige, og der dermed ogs√• synes at v√¶re et tids forl√łb, er det eneste virkelige stadigv√¶k det ‘nuv√¶rende’ bevidste √łjeblik. Derfor forekommer det bevidste √łjeblik at v√¶re n√¶rmest tidsl√łst, selvom oplevelsernes forandringer og forvandlinger angiver b√•de fortid, nutid og fremtid.
 Men det bevidste √łjeblik kan ikke v√¶re helt tidsl√łst, hvilket forst√•s ved de  5 skandha’er samt ved de tre fase skift ved opst√•en, manifestation og forsvinden. Faktisk kan vi tilkende hver enkelt skandha en kvalitet af √łjeblik. I s√• fald ang√•r selve betegnelsen det bevidste √łjeblik kun den femte skandha  (mere om dette lidt l√¶ngere fremme). Men det, som kendetegner alle √łjeblikke, er deres pludselige opst√•en, manifestation og oph√łr, som foreg√•r p√• et s√• kort tidsrum, at vi kan kalde det for ’n√¶sten’ tidsl√łst - ikke mindst fordi oplevelsen st√•r helt stille uden bev√¶gelse.  (S√•dan er den egentlige nutid ligesom p√• en film, som jo best√•r af en r√¶kke stillest√•ende billeder, som vises √©t ad gangen. Det er k√¶den, skt.:  santana, af enkelte billeder eller √łjeblikke, som bevirker illusionen om levende billeder og bev√¶gelser i filmen.) Men ligesom bevidsthed om en oplevelse tilsyneladende gennemg√•r et tidsforl√łb, ved at oplevelsen opst√•r, manifesterer sig og derp√• forsvinder, kan vi reducere bevidsthederne til tre fase skift, nemlig bevidstheden, som opst√•r, bevidstheden, som manifesterer, og bevidstheden, som oph√łrer. (Se under:  vidj√Īana, bevidsthed.)  Der vil s√•ledes v√¶re flere stillest√•ende √łjeblikke ved hver af bevidsthedernes faser. P√• denne m√•de forsvinder tiden fuldst√¶ndigt, eller rettere: tid er et  begreb, som egentlig Tiden smelter v√¶k, af Salvador Dali, udsnit af meleri. Fotograf ukendt.kun eksisterer i begrebernes verden, det vil sige: den  fjerde skandha.
  Billedet viser Tiden smelter v√¶k,
  udsnit af maleri ved Salvador Dali,
  tiden som et h√•bl√łst begreb,
  der opgiver sig selv.
Det, som g√łr at du fornemmer  tids forl√łb, er at sindet slukker efter hvert bevidste √łjeblik og t√¶nder igen ved sansning, skt.:  sparsa(Tilsvarende for skiftet mellem de enkelte skandha’er og oplevelsernes faser indenfor hver enkelt skandha. P√• denne m√•de defineres  tid  som en ophobning af disse √łjeblikke i en k√¶de, skt.:   santana,  af begivenheder, skt.:  dharmas. Man kan s√• mene, at ikke alle disse √łjeblikke opleves, fordi vi kun kan tale om oplevelse, n√•r der er bevidsthed. S√• den gradvise opbygning frem til en f√¶rdig sammensat oplevelse ved genneml√łb af de f√łrste fire skandha’er, opleves egentlig f√łrst i den femte skandha. I s√• fald har de fire f√łrste skandha’ers bearbejdning af oplevelsen  karakter  af erindring. Men kun det nuv√¶rende √łjeblik eksisterer, s√• hvor blev tiden af? Betyder  tid  blot, at alting forsvinder, for derp√• at genopst√• som en spejling eller erindring med sm√• √¶ndringer?)
 Imellem √łjeblikkene er der absolut ingenting. Ingenting tager ingen  tid, s√• der er heller ikke tid  i mellemrummet eller i forskellen mellem hvert √łjeblik. (L√¶s om dette mellemrum i paragraffen om:  santana.)
 P√• denne m√•de er vi b√•de til og ikke til, afh√¶ngig af ’tidspunktet.’ At v√¶re eller ikke v√¶re – et sp√łrgsm√•l om tid. Oplevelsernes forandringer er sindets leg med sig selv ligesom i en dr√łm, og tid er en abstraktion. Der er ligesom ikke tid til tid, for alt, som foreg√•r, er nutid.  Begrebet nutid giver som bekendt kun mening, hvis der ogs√• er fortid og fremtid. Men fortiden er v√¶k og borte, og fremtiden er endnu ikke indtruffet.
 S√• de er begge illusoriske, forklarer  Nagardjuna.  Men da nutid er afh√¶ngig af eksistensen af b√•de fortid og fremtid, kan nutiden heller ikke v√¶re virkelig, n√•r fortid og fremtid ikke er virkelige, siger Nagardjuna videre, p√• grund af den gensidige afh√¶ngighed.
 Bem√¶rk at denne str√łm af √łjeblikke foreg√•r ved en vedvarende ’t√¶nd og sluk’ af begivenheder i det enkelte √łjeblik og t√¶nd igen for det n√¶ste og s√• videre.   (L√¶s videre om ’t√¶nd og sluk’ i artiklen: Hvad er en oplevelse?
  S√• kan du argumentere, at der ikke b√•de kan v√¶re konstante forandringer og et nulpunkt, skt.:  sunya, som ikke √¶ndrer sig. Men nulpunktet er konstant som mellemrum mellem de enkelte √łjeblikke, og forandringerne er ogs√• konstante i skandha’erne. Intet varer ved bortset fra selve situationen af konstant gentaget oplevelse ved sindets natur og virksomhed. Sindets natur som rummelighed og klarhed for oplevelser synes absolut og ubetinget, mens sindets virksomhed som de 5 skandha’er synes relativ p√• grund af √łjeblikkeligheden ved oplevelserne. Men forekomsten af de 5 skandha’er synes konstant, fordi de gentages igen og igen. De samme fem. Der er ikke pludselig seks. Denne konstans kan forst√•s som udtryk for sindets absolutte klarheds natur, som for√•rsager alle forekomster i sindets virksomhed, ogs√• af skandha’er. S√•dan er dialektikken: der findes kun √łjeblikkelighed, skt.:  ksaneksana, som en ultimativ beskrivelse af tid, mens samtidigt alle oplevelser forvandler sig uoph√łrligt, som en relativ beskrivelse af oplevelserne.
  Hvis der s√•ledes kun findes konstant √łjeblikkelighed, m√• forskellen p√• de enkelte √łjeblikke ogs√• v√¶re en illusion.
 Det er jo rigtigt nok, is√¶r n√•r vi kontemplerer, at forskellen eller mellemrummet mellem √łjeblikke ikke opleves, men kun kan fastsl√•s som en n√łdvendig logisk f√łlge af opst√•en, forvandling og oph√łr. Vores ’t√¶nd og sluk’ er blot et logisk begreb, som s√łger at beskrive noget ubeskriveligt. Lidt ligesom  kvantemekanikken indenfor fysik.  Vi kan s√•ledes sige, at der synes at v√¶re √łjeblikkelighed, skt.: ksaneksana, mens vi observerer, sk√łnt alle dharma’er forekommer ubestemte og hypotetiske, n√•r de ikke observeres.  S√• n√•r vi bruger begreber, er der n√łdvendigvis kun nutid og mellemrum mellem skandha’er og oplevelsernes faser. N√•r vi s√• opgiver at bruge begreber, kan sindet f√• lov til at hvile i sig selv. Det er imidlertid ogs√• et begreb, s√• derfor bruges begrebet: ikke-meditation om den egentlige  vipashyana.
 Disse betragtninger kan synes ret teoretiske og ligesom Kalachakra, tidens hjul; sandmandala fra Rikon i forbindelse med en indvielse. Ukendt fotograf.ikke s√¶rligt relevante for at leve sit liv med den ’rette livsf√łrelse.’
 Billedet viser 'Kalachakra' tidens
 hjul, en Mandala fra en s√¶rlig
 Tantra, hvor tiden spiller en
 s√¶rlig rolle som metode til
 befrielse.
Betragtningerne bliver dog relevante i forbindelse med den analytiske del af indsigts meditation, skt.: vipashyana, hvor ogs√• selve bevidstheden unders√łges med henblik p√• at fastsl√• eksistensen af et egentligt Selv, alts√• en  oplever, skt.: atman (se under:  anatman). Det handler med andre ord om den fjerde  √Üdle Sandhed, vejen til  Nirvana. Til forst√•else af Selvets illusion er mysteriet med bevidsthedens √łjeblik ret afg√łrende.  I mellemrummet eller forskellen mellem de enkelte √łjeblikke, er der ingen oplevelse, ingen proces for oplevelsers tilblivelse, ingen bevidsthed og ingen oplever, alts√• intet egentligt ’Selv.’ Og hvorfor det? Jo, oplevelse, oplevelsesproces og vidnet til – observat√łren af – eller opleveren af – oplevelse foreg√•r indenfor de 5 skandha’er, s√• der er ikke s√•dan noget udenfor skandha’erne. Eller inde imellem hvert forl√łb af de fem. Eller imellem hver af skandha’erne. Eller mellem de enkelte skandha’ers og bevidsthedernes faser. I hvert fald ikke noget, som opleves eller kan erkendes, og ingen til at erkende, fordi der kun er bevidsthed i forbindelse med skandha’erne. S√• her i mellemrummet mellem skandha’er er der en virkelig tomhed, skt.:  sunya, alts√• et frav√¶r af begivenheder, og intet eksisterer her.  Samtidigt – som beskrevet tidligere – er mellemrummet blot en logisk n√łdvendighed og dermed et begreb, men det er ideen om Selvet ogs√•, s√• n√•r vi arbejder med begreb om en oplever eller et vidne til oplevelserne, s√• m√• vi logisk ogs√• tale om et tomt fase mellemrum, hvor det at v√¶re vidne til sine oplevelser er frav√¶rende i situationen og ikke-eksisterende.
 (Dette nul-punkt har optaget de l√¶rde lige siden Buddha Sakyamuni’s egen tid, s√• det er faktisk lidt forkert at mene, at  Hinayana ikke kender til emnet tomhed, skt.: sunya. Det er faktisk dette nul-punkt indenfor Hinayana, som giver anledning til uddybelse og en n√¶rmere forklaring indenfor  Mahayana.)
 (Det er et stort mysterium, nemlig n√•r der ikke  er  noget i forskellen og heller ikke foreg√•r noget, hvordan kan der s√• v√¶re en  forbindelse fra det ene √łjeblik til det n√¶ste? √Örsagen til det n√¶ste √łjeblik findes naturligvis i det forrige, men der er ingen  direkte  forbindelse. Sindet synes at foretage et hop henover absolut ingenting. L√¶s mere om dette mysterium under:  bevidsthedens √łjeblik og  santana. Man kan argumentere, at der godt kan foreg√• noget, selvom det er umuligt at vide noget om det, men det er en del af mysteriet, at det ikke kan erkendes ved  yogi’ens observation.)
 Efter at have forst√•et  tid  som en illusion, kan man stille sp√łrgsm√•l til tidens progression, alts√• at der altid er en bev√¶gelse fra nutid til fremtid, men aldrig fra nutiden og tilbage til fortiden. Men n√•r vi kontemplerer bevidsthedens √łjeblik og str√łmmen af sind, skt.: santana, fra det ene √łjeblik til det n√¶ste, kan vi forst√• progressionen ikke alene som logisk og forst√•elig men ogs√• n√łdvendig, mens fortiden ikke l√¶ngere eksisterer, s√• der kun er minder tilbage. Hvert eneste √łjeblik er unikt eller enest√•ende, har aldrig eksisteret f√łr og vil ikke ske igen. I hvert fald ikke helt magen til. Det n√¶ste √łjeblik, skal vi ogs√• huske p√•, eksisterer heller ikke, for det er endnu ikke indtruffet. Skulle det komme til at ligne fortiden, skyldes det noget ved det nuv√¶rende √łjeblik, som jo er √•rsag til det n√¶ste, s√• i s√• fald er det ikke en tilbagevenden til fortiden, som m√•tte finde sted, men blot til en lignende nutid.
 S√• kan du sige, at du ser p√• fortiden, n√•r du betragter stjernerne, fordi lyset fra dem har v√¶ret lang tid undervejs til Jorden, hvor du observerer det. Men det er igen forkert. Din observation er din nutid, sk√łnt det, som du observerer, kunne v√¶re en anden persons fortid.
 Det virkelige mysterium er slet ikke  tidens  illusion, ej heller illusionens progression, men selve bevidsthedens √łjeblik og mellemrummet f√łr det n√¶ste. Det er her, det kl√łr. Det er her, at de  3 sl√łr  forvr√¶nger.   Det er her, at alt g√•r galt. Et vedvarende sammenst√łd og en k√¶dereaktion, kaldet  samsara.
       Og det er her, du finder  Nirvana. I √łjeblikket.
2.  kalendertid: Indenfor fysik defineres tid som,
       hvad uret viser. Men kosmos kompleksitet relativerer  tid p√• flere m√•der. Tid er ogs√• stjernedags tid, soldags  tid og dermed relativ tid til alle galakserne, fiksstjernerne i M√¶lkevejen og Solen. Mens alle galakserne bev√¶ger sig v√¶k fra hinanden, drejer de rundt om sig selv. Solen drejer s√•ledes ogs√• rundt om M√¶lkevejens kerne, mens Jorden drejer rundt om Solen. P√• den m√•de bev√¶ger M√¶lkevejen sig i en spiral gennem Universet. Det g√łr s√•ledes ogs√• Solen og Jorden, s√• Jorden faktisk genneml√łber hele 3 spiral bev√¶gelser samtidigt. Alle disse bev√¶gelser p√•virker beregningen af universel tid, fordi der er flere relationer at regne p√• samt relative hastigheder. Det medf√łrer paradokser, som Einstein har p√•peget i sin relativitets teori. Det medf√łrer ogs√•, at uret ikke altid viser den rette  tid.
 Problemerne med at lave en ordentlig kalender p√• denne
       baggrund forklares i denne  video p√• You Tube.
3.  Eksistentiel tid betyder progressionen fra
       f√łdsel til sygdom, alderdom og d√łd. Og forfra. L√¶s om det under:  √•rsagsk√¶den. Og under:  bardo, mellemtilstand.  Tid til at s√łge  lykken og oprykke roden til  lidelse helt Tiden l√łber - fra Time af Pink Floyd YouTube.og aldeles. Det vil lykkes med  tiden, efterh√•nden som du mestrer de 4  dhyanas  og de ti  bhumis.
 Tid er et langvarigt emne.  L√¶s videre under:  bevidsthedens √łjeblik.  Og under:  vidj√Īana, bevidsthed og bevidsthedernes faser.
L√¶s ogs√• om str√łmmen af √łjeblikke eller forandringerne, skt.:  santana
  Tid er ogs√• et kortvarigt emne. L√¶s mere om det i artiklen:  Hvad er en oplevelse?
 L√¶s endelig ogs√•  Nagardjuna’s forklaring af tidens illusion i bogen  Mulamadhyamakakarika, oversat til dansk af Christian Lindtner som: Indiske Studier 2, Nagarjunas Filosofiske v√¶rker, side: 107.  (Akademisk Forlag 1982. ISBN: 87-500-2388-8.Hvis du er interesseret i kvantum fysik, 
l√¶s Nautilus’ artikel om at opgive tid.
 Lyt eventuelt til  Pink Floyd synge om tid (billedet for oven er fra Pink Floyd's sang 'time’).

  Tigle (tib.):
 se under  bindhu

  Tilbagetr√¶kning:
 se under:  drubkhang.

  Tilflugt:
 Den gode buddhist starter altid sin  sadhana eller meditations tr√¶ning med at s√łge  tilflugt i de  tre √Üdelsten samt ved  Tantra ogs√• de  tre r√łdder.   I visse Tantra traditioner samt i visse sadhanas, tager man  tilflugt  i  LamaYidam  og  dakini 
-  eller i  prananadi  og  bindhu  -  eller i  Trikaya.
S√•dan us√¶dvanlig tilflugt  skyldes, at man forst√•r  BuddhaDharma  og  Sangha  (de tre √Üdelsten)  som udtryk for ens eget sind som ens egen  Buddhanatur, medf√łdte klarhedens visdom, skt.:  pradj√Īa og den s√•kaldte ‘indre’  Lama. Essensen af  tilflugt  er s√•ledes, at man tager eller s√łger  tilflugt i sit eget  sind under alle omst√¶ndigheder, for  befrielse  og  oplysning  kommer indefra, s√• at sige, fordi de er  oplevelser.
 L√¶s ogs√• om:  meningen  (med livet)L√¶s artiklen.

  Tilflugts meditation:
 -  sadhana, som omhandler  de 3  √ÜdelstenBuddhaDharma  og  Sangha  samt eventuelt  de 3 r√łdderLamaYidam  og  DharmapalaGlidefalds sadhana er en s√•dan  tilflugts meditation. Alle former for sadhana starter med en inkluderet tilflugts meditation.

  Tilgivelse:
 er altid en v√¶ldig god ide, men ofte er det sv√¶rt at f√• sine f√łlelser med, fordi de har deres egen logik og sammenh√¶ng  (se under:  klesha). S√• der skal faktisk en eller anden grad af  indsigt til, for at man virkelig kan  tilgive andre for deres ondsindethed og  skade. Det er meget nemt at udvikle nag i sit  sind ved at fastholde sit perspektiv p√• fortiden, s√•  tilgivelse handler p√• flere m√•der ogs√• om at fokusere p√• fremtiden. At v√¶re progressiv. Fortidens synder fortaber nemmere deres betydning – ogs√• f√łlelses m√¶ssigt, n√•r vi er optaget af – ikke hvor vi kommer fra – men hvor vi gerne vil hen.

  Tilknytning:
 se under:  upadana.

  Tillid:
 - n√•r alle sp√łrgsm√•l er besvaret, er tvivlen unders√łgt og fjernet, og kun tillid er tilbage. Se under:  tvivl.

Click here to get to the top 
 

  Tilogaard Meditationskole:
 navnet p√• den formelle institution Tilogaard. Meditationskolen udtrykker, hvad virksomheden g√•r ud p√•. Dharmahjulet p√• TilogaardHer kan du l√¶re at meditere p√• den klassiske traditionelle m√•de.  Bodhi Path  er et ‘franchise’ og et internationalt netv√¶rk, som Tilogaard st√•r i et s√¶rligt forhold til, fordi Lama Olaf H√łyer er en Bodhi Path  Dharma-l√¶rer. Tilogaard er dog en helt igennem selvst√¶ndig  Karma Kadjy  institution. Bodhi Path som franchise er  Bodhi Path L√¶replanen, som  Shamar Rinpoche  har udformet. L√¶replanen omfatter b√•de en progressiv undervisning og en progressiv tr√¶ning.  P√• Tilogaard undervises der ogs√• i andre emner. Undervisningen tilpasses den enkelte.
 Tilogaard som institution handler om  undervisning i Buddha’s Dharma, men det indeb√¶rer jo ogs√• ejerskab, vedt√¶gt og organisation. Tilogaard er et meget lille sted, som f√łrst og fremmest er en residens for en dansk  Karma Kadjy  Lama. Institutionens form√•l er at st√łtte Lama’ens formidling af  Buddha’s Dharma. Institutionens medlemmer har en vis indflydelse p√•, hvem som er Lama p√• Tilogaard.

   L√¶s mere  her om institutionen

  Tilopa  (skt. - tib.):
 988 - 1069 EVT.  MahasiddhaMahamudra  mester  og grundl√¶gger af  de 13  Kadjy  traditioner.  Mahasiddha Tilopa, tangkha fra Rumtek Kloster, Sikkim.Tilo  betyder 'sesam' p√• sanskrit og endelsen 'pa' er tibetansk og betyder 'manden', s√•  Tilopa  er Sesam-manden. Han kendes ogs√• som Tilo og Tilipa. Han levede for godt 1000 √•r siden, mest i Bengalen og Bihar i Indien. Han var elev af mange  Lama'er  og fik  visioner  af   Vadjradhara, hvorved han fik en s√¶rlig  transmission til Mahamudra, kaldet den 'korte' transmission'. Den 'lange' transmission fik han fra sine mange Lama’er.  Tilopa  kaldes for  yogi'ernes  konge.
  Han hurtigt fik interesse for  Dharma  allerede som dreng, fordi han m√łdte en  dakini,  som vejledte ham. Han startede som munk, men blev relativt hurtigt yogi. Han havde mange kendte Lama'er. Der n√¶vnes:  Nagabodhi, Vijayapada, Kushalapa, Bhadrapa, Saryapa, Matangi, Guhya, Darika, Dingi, Luipa, Krishnacharin, Vajraghanta, Vinapa, Darikapada med flere. Faktisk n√¶vnes s√• mange i diverse skrifter, at man m√• tro at der er tale om flere  Tilopa'er, eller at han umuligt kunne have m√łdt alle disse Lama'er.  Tilopa's biografi er s√•kaldt hagiografi, hvilket vil sige et helligt eksempel og ikke s√¶rlig historisk. De mange Lama'er indg√•r p√• forskellig m√•de i transmissionen af Mahamudra fra  Saraha.  S√¶rlig kendt er han for at have modtaget instruktion fra visdoms dakinier og  Buddha  Vadjradhara i sine visioner. Tilopa samler Mahamudra traditionen og s√¶tter den i system med de hemmelige  yoga'er. Han tog diverse yoga'er fra diverse  Tantra'er  og samlede dem i en helhed, hvorved de kan ud√łves i forbindelse med blot √©n  Yidam. Han er den f√łrste Lama i  den Korte Mahamudra-linje ogs√• kaldet den Direkte.  Tilopa  afbildes ofte halvn√łgen med en fisk i h√•nden. Fisken i hans h√•nd symboliserer hans magt over  tilknytning til sansning. Nogle mener, at han var fisker, hvilket jeg dog ikke mener, der er bel√¶g for.  Hans vigtigste elev var   Naropa.
De fire særlige transmissioner fra Tilopa er:
1)  Den f√łrste transmission stammer fra  Nagardjuna
      og best√•r af to Tantra'er, nemlig "Sangwa Dypa" - p√• sanskrit: Guyasamaya Tantra og "Denshi Tantra". Herfra stammer  mayakaya yoga  "Illusionskrop"  (tib.:  sgyu-lus,  udtales djylu) sadhana.
2)  Den anden transmission stammer fra Nakpopa
       og indbefatter "Gyuma Tjenmo" eller p√• sanskrit: Mahamaya Tantra, og herfra igen stammer sadhana'en kaldet  svapana yoga "Bevidst Dr√łm"  (tib.:  milam).
3)  Den tredje transmission stammer fra Kambala
      ogs√• kaldet Lawapa og indbefatter "Khorlo Demchok" eller p√• sanskrit:  Chakrasamvara Tantra, og herfra stammer sadhana'en  prabhasa yoga  "Klart Lys"  (tib.: od-gsal, udtales:  √łsal).
4)  Den fjerde transmission stammer fra
       [Kapalapada] "Kandra Kalpa Zangmo" og indbefatter "Gyepa Dordje" eller p√• sanskrit:  Hevajra, og herfra stammer sadhana'en  candika yoga   "Indre Ild"  (tib.:  tummo).  Se ogs√• under:  Naropas 6 doktriner.

  Timug  (tib.):
 forvr√¶ngning, se under:  moha.

  Tjagtjen (tib.):
 ‘Det Store Segl’ - se under:  Mahamudra.

  Tj√ł (tib.):
 se under:   Buddha Dharma  - m√• ikke
misforst√•s som  tj√łd  (se nedenfor).

  Tj√ł djung  (tib.):
 [chos 'byung],  se under:  dharmodaya.

Click here to get to the top

 

  Tj√łd (tib.):
 udtales  tj√ł’ [gcod] - ikke at forveksle med  Dharma, tib.: Tj√ł. Tj√łd hedder p√• sanskrit:  uccheda, men Tj√łd som Lama Olaf H√łyers Instrumenter til Tj√łd, foto: Ove Lauridsen.meditations system findes ikke p√• sanskrit.   Tj√łd betyder at hugge sig fri, at sk√¶re tilknytningernes og identifika-tionernes b√•nd over. Tj√łd  sadhana er metoden til det. Traditionen stammer fra  Machig Labdr√łn, en af Tibets st√łrste kvinder. Hun fik   transmission  til  Mahamudra  og  Pradj√Īaparamita Sutra’erne  fra den indiske mester  Padampa Sangye, og designede efter sin egen oplysning   Tj√łd  sadhana’en. Det er s√•ledes den eneste  sadhana, som har sin oprindelse i Tibet, og som siden blev f√łrt til Indien. Transmissionen er ellers altid g√•et den anden vej.
 
Tj√łd sadhana’en blev popul√¶r i det gamle Tibet som hj√¶lp til syge og andre mennesker under ugunstige omst√¶ndigheder. I s√• fald tilkaldte man en  Lama til at lave  Tj√łd. Derfor er der blevet rejst tvivl om mange af transmissions linjerne, som ikke kan dokumenteres, fordi arvef√łlgen g√•r gennem utallige landsby Lama’er i stedet for velorganiserede klostre med gode arkiver. Tilsyneladende udf√łres  Tj√łd tit som ren forretning med placebo effekt p√• klientellet, samtidigt med at mange asketiske  yogi’er  lever som hjeml√łse  Tj√łd-pa’er stadigv√¶k mange steder. Turister i Lhasa vil have bem√¶rket de mange Tj√łd-pa’er, som sidder langs pilgrims ruten og tilbyder deres tjenester til de forbi passerende.
 I  Karma Kadjy traditionen bruger vi mest transmissionen fra 
Surmang Kloster, fordi den er veldokumenteret med en lige linie tilbage til  Machig Labdr√łn. Der er naturligvis mange andre lige s√• godt dokumenterede transmissions linjer indenfor n√¶sten all de tibetanske traditioner.

  Tj√łdrag [khenpo]  - (tib.):
  Khenpo  Tj√łdrag er f√łdt i  Kham i 195o.  Da han var 9 √•r gammel, begyndte han sine studier p√•  Rumtek Kloster, Khenpo Tj√łdragsom blev styret af  den 16. Karmapa Rangdjung Rigp√¶ Dordje. Da Khenpo  Tj√łdrag blev 26 √•r gammel, havde han gennemf√łrt et 12 √•rigt studie forl√łb. Karmapa udn√¶vnte ham da til Khenpo. Han fuldendte herefter sin uddannelse i sprog, dialektik, filosofi,  pramana og  Tantra'erne. Han var da 31 √•r gammel. Khenpo  Tj√łdrag ledte herefter Nalanda Instituttet, en s√•kaldt   Shedra, ved Rumtek Kloster. Han blev ogs√• leder af  KIBI  (Karmapa International Buddhist Institute), det akademiske institut i New Delhi, Indien. Han forlod Rumtek, da klosteret med vold og magt blev overtaget af Situ Rinpotje's tilh√¶ngere. Han er en af  den 17. Karmapa’s vigtigste l√¶rere og bor nu i Wien i √ėstrig.

  To samlinger
 hentyder til samling af   1.) dyder, skt.:  punyas,  eller fremragende medmenneskelige kvaliteter eller fortjeneste,
og
  2.)  erfaringer  om   klarhedens visdom, skt.:  pradj√Īa.
Mahayana anses de  to samlinger for n√łdvendige anskaffelser til at neutralisere usund, skt.:  akushalakarma, og til at fremme den sunde, skt.:  kushala. De  to samlinger er basis for de to slags  gavn. De to slags gavn er basis for  Bodhicitta. Bodhicitta er basis for  befrielse  og  oplysning.

  To slags gavn:
 se under:  gavn.

  To slags sandhed:
 absolut, skt.:  paramartha – og relativ, skt.:  samvriti. I f√łlge  Cittamatra filosofien eller psykologien er sindets beholder natur eller rummelighed for sine oplevelser samt sindets klarheds natur det absolutte aspekt. Dette punkt pr√¶senteres i artiklen:  Om opfattelsen 1. Frembringelsen af oplevelser og selve oplevelserne er det relative. Dette punkt pr√¶senteres i artiklen:  Om opfattelsen 2, sindets processer.  L√¶s ogs√• artiklen:  Hvad er en oplevelse.
 I f√łlge  Madhyamaka filosofien er den absolutte sandhed  sunyata, mens den relative sandhed er alle de sammensatte f√¶nomener, skt.:  dharmas. I klassisk  Buddhadharma er den absolutte sandhed  Dharmadhatu, mens den relative igen er dharma'erne.
 B√•de sindet som en beholder, skt.:  alaya, og Dharmadhatu karakteriseres ved sunyata. Sindets oplevelser og de  5 skandha'er betegnes alle som dharma'er, s√• der er ikke strid mellem de forskellige filosofier, men blot forskelligt fokus.
 L√¶s ogs√• om begrebet ikke-tom:  asunya.

  Togmey Zangpo  (tib.):
 den ber√łmte forfatter til teksten, som  den 17. Karmapa Tongmay Zangpogerne underviser ud fra:  de  37 slags Bodhisatva virksomhed. Han var   Pandit fra  Kadam tradtionen og levede 1295-1369. Hans ber√łmte bog beskriver de handlinger eller typer af gerninger, som kendetegner en  Bodhisatva. Det, som en Bodhisatva naturligt g√łr, som er f√łlge af b√•de relativt og ultimativt  Bodhicitta. Det kan ogs√• kaldes for en Bodhisatva’s h√•ndtering af disse 37 typiske situationer.

  Tolv bedrifter:
 Buddha Sakyamuni's 12 vigtigste handlinger i sit liv.
  1)    Bodhisatva'en   Svetaketu Bodhisatva  (Buddha
         Sakyamuni kaldes for dette f√łr sin  oplysning) tager ophold i  Tushita  himlen  (et slags paradis) efter i utallige inkarnationer at have bestr√¶bt sig p√• at n√• Oplysningen.
  2)    Bodhisatva'en  beslutter sig her for at lade sig
           inkarnere igen for at befri verden for forkert l√¶re
           om befrielsen.
  3)    Bodhisatva'en  inkarnerer i dronningen
          Mahamaya's  sk√łd, mens hun dr√łmmer om en stor hvid elefant, som tr√¶nger ind i hende uden dog at skr√¶mme hende eller volde hende besv√¶r eller smerte.
  4)    Bodhisatva'en  f√łdes fra siden af sin mor.
          F√łdslen sker ikke gennem kvindens almindelige f√łde-kanal. Mytologisk vil det sige, at der ikke er noget snavset ved f√łdslen, som i √łvrigt er smertefri, uden komplikationer eller andet besv√¶r for hans mor, ligesom hendes graviditet var helt uden problemer. F√łdslen finder sted i Lumbini i vore dages sydlige Nepal. S√• snart Bodhisatva'en er f√łdt, tager han 7 faste skridt og proklamerer h√łjlydt:  ”Jeg er den bedste i verden. Dette er mit sidste liv. Jeg vil ikke inkarnere igen.”
  5)    Bodhisatva'en  opn√•r derp√• mesterskab i al
           almindelig l√¶rdom og sportsgrene og bliver gift med den smukke prinsesse  Yusodhara  og f√•r en s√łn  Rahula.
  6)    Bodhisatva'en  lever et liv i luksus og
           sansenydelser i sine slotte og lysthaver indtil han v√¶mmes ved dette liv. Det sker da han for f√łrste gang oplever sygdom, alderdom, d√łd og en hellig mand, som lever i askese udenfor det almindelig samfund.
  7)    Bodhisatva'en  forlader derfor sit slot og sin
          familie om natten uden deres vidende, for√¶rer sit prinset√łj til sin trofaste tjener  Chandaka, if√łrer sig pjalter af klude, som andre har smidt v√¶k, og vandrer bort som asket. Han s√łger instruktion hos to forskellige meditations-mestre, f√łrst hos  Arada Kalama  i Vaisali s√•  Rudraka  i Rajagriha  ( begge byer ligger i vore dages Bihar). Han mestrer hurtigt alt, som de kan l√¶re ham og forlader dem, da han ikke opn√•r det √łnskede resultat: den ubetingede  lykke.
  8)   Bodhisatva'en  ud√łver derp√• streng
          afholdenhed og faste i 6 lange √•r, indtil han er ved at d√ł af det. En bonde-pige,  Sudjata, tilbyder ham da et m√•ltid, som straks styrker ham, og han indser det nyttel√łse i b√•de  luksus og afholdenhed.
  9)     Bodhisatva'en  begiver sig da til  Bodhi-tr√¶et
           i  Bodhgaya  og s√¶tter sig under det. Han indstiller sig p√• at blive siddende d√©r, indtil  befrielsen indtr√¶ffer Buddha Sakyamuni's befrielse og oplysning, moderne relief fra Bodhgaya; foto: John Wigham. og vinder s√• over  tilknytningens dj√¶vel,  Mara.
 Billedet viser et moderne relief fra Bodhgaya med situationen, hvor Bodhisatva’en ikke l√¶ngere kan rystes af nydelser eller kamp. Det er befrielsen.
Derp√• opn√•r han den fulde oplysning, (sanskrit:  samyak-sambodhi) ogs√•  kendt som  Nirvana.
  10)   Buddha Sakyamuni  drager til  Sarnath n√¶r
           Varanasi og starter sin virksomhed som Buddha.
           Den varer i 45 √•r.
  11)   Buddha Sakyamuni bes√łger sin mor i  Tushita
           himlen, fordi hun d√łde, f√łr han blev oplyst.
  12)  Buddha Sakyamunis  d√łd, kaldet det endelige
           nirvana,  pari-nirvana.
 L√¶s artiklen:  Om Buddha 2.

  Tomhed :
 se under:  Sunyata.

  Torma  (tib.):
 [  ŗĹāŗĹŹŗĹľŗĹĘŗľčŗĹėŗľč  gtor ma], betyder en s√¶rlig kage. Skt.: bali, balingha eller balingta. Grund betydningen er en kage som en gave til n√¶ring indenfor  Tantra.Men  torma’en kan ogs√• repr√¶sentere dem, som gaven gives til. P√• denne m√•de
       er der fire betydninger af torma.
1.)  Torma’en som en  gave af mad gives til fire slags
       g√¶ster til Tantra ritualet. F√łrst de respektable g√¶ster, Kagy√ľ M√∂nlam 2015, torma ofringer. Ukendt fotograf.det vil sige de  3 √Üdelsten.
 Billedet viser et bord med flere slags torma’er og ofringer ved et ritual i forbindelse med Kadjy M√łnlam i Bodhgaya. De tre store torma'er er 'Lama' tormas. Den r√łde i midten repr√¶senterer Milarepa, t. v. Marpa og t. h. Gampopa.
 Dern√¶st g√¶ster af kvalitet, det vil sige  Yidam'mer. Som det tredje vores medf√łlelses g√¶ster, det vil sige alle de 6 verdeners  (skt.:  kamaloka)  sansende v√¶sner, samt - som en s√¶rlig kategori - de besv√¶rlige g√¶ster, det vil sige ondsindede √•nder, tib.: d√łn, manifestationer af  forhindringer (skt.:  nivarana, tib.: gek)  og de, som vi har en  karma g√¶ld til. Denne sidste gruppe er s√•dan set ogs√• vore medf√łlelses g√¶ster, men af en s√¶rlig slags. Gek kan ikke blot v√¶re former for 'poltergejst,' men udtryk for de indre d√¶moner som  kleshas og andre   caitasikas.
2.)  Men man laver ogs√•  torma'er som repr√¶sentation
        for en Yidam i en  Mandala, n√•r og hvis man ikke har en statue. Tilsvarende ved  Guruyoga, hvor  torma'en s√• kaldes Lama-torma'en.
 Denne type  torma, som repr√¶senterer en Yidam, forefindes ogs√• lavet i metal eller tr√¶ i Yidam'mens s√¶rlige torma-form eller som en s√•kaldt universal-torma, som kan repr√¶sentere enhver Yidam. De bruges b√•de til ritualer samt til indvielse, skt.:  abhisheka. S√•danne Yidam-torma'er symboliserer naturligvis ligesom Yidam'men b√•de  Buddhanaturen  og  dharmadhatu. I √łvrigt forklares brugen af  torma'er i de specifikke ritualer ved deres manualer.
3.)  Desuden er der s√¶rlige  torma gaver til forskellige
        typer Dharmabeskyttere, skt.:  DharmapalasDharmaraksashas, samt lokale guder og d√¶moner s√•som yakshas og  nagas.
4.)  Nogle  torma'er laves til at blive spist af deltagerne
        selv ved  Ganachakra ritualer. Andre til at blive sat udenfor til g√¶ster, som ikke kan komme indenfor Mandala'ens kreds. Andre  torma'er igen til medicinsk brug, hvor de anbringes p√• patienter og suger sygdommen ud, hvorefter de s√¶ttes udenfor - helst langt v√¶k...
 De forskellige typer  tormas udformes p√• forskellig m√•de, alt efter hvilken type, der er tale om, samt hvorfra traditionen for deres form stammer fra. S√• der er en rigdom af former.
 Vi ved ikke, hvordan  toma'erne s√• ud oprindeligt i Indien. I  Tibet bliver dejen lavet af ristet bygmel  (tsampablandet med vand, nogle gange farvet, men altid d√¶kket af smeltet sm√łr for at holde p√• dejens fugtighed.  Torma'ens form er normalt som et lille t√•rn i grund modellen, men herfra adskiller detaljerne sig i stor stil. Foran er torma'en besat med skiver af sm√łr formet som blomster. I Indien var disse blomster simpelthen √¶gte blomster, men dem var der ikke mange af i Tibet, s√• man formede dem i sm√łr i stedet. I visse tilf√¶lde er disse 'sm√łrblomster' blevet en sand kunst at fremstille.
 L√¶s ogs√• om:  Tantra;  og om:  Mandala;  samt om:  mantra.

  Trang:
 se under:  trishna.

  Transcendens:
  'det at overskride'  - i  Dharma'en  bruges udtrykket om at overskride  dualismen. Transcendens i traditionel vestlig filosofisk forstand, nemlig at Gud som 'designer', skaber og ophav eksisterer p√• en transcendent m√•de, skjult bag virkelighedens manifestation af dimensioner, naturkr√¶fter og   stoflighed , afvises af  Buddha Sakyamuni   som spekulation uden hold i  erfaringen. Et umuligt postulat, fordi det ikke kan efterpr√łves eller erfares. For den almindelige teologi betragtes Guds transcendens som en gyldig filosofisk deduktion, hvorfor   Abrahams  3 religioner ikke har problemer med denne forst√•else, ligesom de ikke har problemer generelt med begreb om  dualisme. Det har de ikke, fordi deres religioner er baseret p√• visioner eller '√•benbaringer' – hvor 'afsenderen' af disse visioner antages at eksistere p√• en transcendent m√•de, hvilket disse visioner selv p√•st√•r eller erkl√¶rer.  Vedanta  filosofien i Indien har en lignende holdning, som sjovt nok ogs√• deles af kommunisten og eksistentialisten  Jean-Paul Sartre  i hans f√łrste bog: Bevidsthedens Transcendens.  Buddha Sakyamuni's kritik af eksistentiel transcendens er aldrig blevet ordentligt besvaret af Abrahams religioner eller Vedanta. I Dharma'en findes der overs√¶ttelser af   dj√Īana, visdomsindet, som 'transcendent' visdom. Betydningen af denne overs√¶ttelse er, at  kleshacitta  baserer sig p√• et begreb  (skt.:  samskara)  om dualisme, s√• n√•r denne dualisme overskrides, forvandler kleshacitta sig til dj√Īana.
 L√¶s ogs√• om:  avidya, uvidenheden som overskrides.

Click here to get to the top 
 

  Transmission:
 den n√¶rmest levende √•ndelige arv, den direkte overf√łrsel eller videregivelse af  Buddha Dharma  fra mester til elev, hvor eleven efterf√łlgende selv bliver til mester, som videregiver denne overf√łrte  Dharma  til sine nye elever og s√• videre.  Transmission  er den mest brugte beskrivelse, sk√łnt det p√• godt dansk nok skulle hedde arvef√łlge. Det centrale begreb om  transmission  betyder, at  Dharma’en skal l√¶ses h√łjt for eleven samt forklares og demonstreres af mesteren. Der er IKKE  transmission ved blot at l√¶se en bog. Nogle gange involverer transmissionen ogs√•  abhisheka. Hvert led i  transmissionen forventes hverken at l√¶gge til eller tr√¶kke fra, hvad de har f√•et betroet af deres mester. Ofte bliver  Dharma’en uddybet ved nogle af   transmissionens mestre, som for eksempel ved fremkomsten af  Mahayana  og formuleringen af de hemmelige  yoga’er. Det nye, som tilf√łjes, anses ikke for nyt som s√•dant, men anses alts√• for at v√¶re en uddybning, som derfor naturligvis aldrig m√• v√¶re i strid med den kendte  Buddha Dharma. Det har holdt de l√¶rde besk√¶ftiget i 2600 √•r, og bevirket fremkomsten af en kritisk  pramana  (epistemologi)  og debat kultur.   L√¶s mere her
 Hver eneste  Buddhadharma tradition har deres s√¶rlige  transmission, fordi den best√•r af en historisk arvef√łlge af bestemte mennesker, som i tidens l√łb rent faktisk har formidlet  transmissionen i denne eller hin tradition. P√• denne m√•de er der opst√•et tall√łse  transmissioner i store dele af Eurasien. Imidlertid har de alle  Buddhadharma til f√¶lles og deres oprindelse hos  Buddha Sakyamuni.  Desuden er der den eksistentielle transmission. Chan - eller Zen - mesteren Bodhidharma sagde: "Hinsides ord og bogstaver findes en transmission, som ikke tilh√łrer nogen tradition. Den er i sin natur den menneskelige bevidsthed. Dette er Buddha'en."
(Citat fra essay'et: A Commentary on the Historical Unfolding of Dzogchen, af Rudolph Bauer, PhD. 23. oktober 2013, side 6.)
 
Du kan s√•ledes modtage transmission af  Bodhicitta fra en mester, og n√•r du s√• opdager og genkender Bodhicitta som dit eget  sind, f√•r du  transmission fra dit eget sind. Det kaldes for den ’indre  Lama.’

  Trayastrimsha  (skt.):
 [TrńĀyastriŠĻÉŇõa], himlen p√• toppen af  Meru bjerget, hvor guden  Indra's slot ligger. Denne himmel er n√¶rt forbundet med de andre lavere verdener i  Kamaloka  (se under:  Triloka), hvor  asuras, mennesker, dyr, v√¶sner i tilstande af helvede og sp√łgelser lever.
 Det er denne himmel, som asura'erne pr√łver at bem√¶gtige sig i f√łlge den g√¶ngse buddhistiske mytologi. Det er ogs√• den gudeverden, som mest ligner menneskenes verden, og guderne her har de samme vilk√•r som mennesker at leve under, bortset fra at livet her varer ufatteligt l√¶nge og er uden  lidelser. Men der er alle de s√¶dvanlige ting.  Kleshas, fordomme og mangel p√•  erkendelse. Alt i alt ligner dette sted eller denne dimension den gr√¶ske Olympen og den oldnordiske Asag√•rd. Men generelt har guderne her dog en god moral, selvom den ikke altid sl√•r igennem.
 L√¶s ogs√• om:  Indra;  og om:  Triloka.

  Tre Fart√łjer:
 til  befrielse;  der er to klassificeringer.
A)  Hina-yana  (det lille Buddha Sakyamuni underviser, Buddha statue fra Sarnath.
        fart√łj),
       Maha-yana  (det store
        fart√łj),
       Mantra-yana  (eller
        Vadjrayana -
        mantrafart√łjet eller     
        diamantfart√łjet).
B) Sravaka-yana 
        (elevernes fart√łj),
     Pratyeka-buddha-yana  (de ensomme
       Buddha’ers fart√łj),
    Bodhisatva-yana 
       (bodhisatva’ernes fart√łj)
       som igen deles i to: 
       Sutra og  Tantra.
De f√łrste to fart√łjer svarer til Hinayana; Sutra svarer til Mahayana og Tantra svarer til Mantrayana.  Sutra fart√łjet kaldes ogs√• for Paramita-naya, systemet [naya]  ved fuldst√¶ndig f√¶rdighed, og Tantra fart√łjet for  Mantra-naya, mantra systemet.
 Bodhisatva-yana eller Maha-yana inddeles ogs√• i  ‘√Örsags fart√łjet’ - skt.: Hetuyana - og  ‘Virknings Fart√łjet’ - skt.: Phala-yana. I f√łlge Tulku Thondup Rinpotje er Hetuyana forbundet med Paramita-naya, fordi de fuldst√¶ndige f√¶rdigheder  stimulerer og for√•rsager  befrielse og  oplysning, mens Phalayana betyder samlingen af Tantra, alts√•: Mantranaya, fordi der sker en  transmission af  visdom ved indvielse, skt.:  abhisheka, som form√•r at tilvejebringe resultatet og virkningen af fuldst√¶ndig f√¶rdighed. S√• ‘hetu’ st√•r for evnen, mens ‘phala’ st√•r for virkeligg√łrelsen. Disse to sider af Mahayana eller Bodhisatvayana har udvikling af ‘det lyse sind’ - skt.: Bodhicitta - til f√¶lles. De to aspekter udtrykker ogs√• p√• forskellig m√•de de ‘virksomme metoder’ - skt.:  upayas, og ‘klarhedens visdom’ - skt.:  pradj√Īa. Det er naturligvis muligt at n√•  Nirvana alene ved Sutra metode, s√• denne inddeling er en p√•mindelse om, at Tantra aldrig st√•r alene; Mantrayana handler om Bodhicitta. Husk det nu.
  Generelt handler Hinayana om  Selvets illusion, skt.:  anatman, og om  samsara. Mahayana handler generelt om relativt og absolut  Bodhicitta - herunder  sunyata. Mantrayana handler om, hvordan man hurtigt forvandler lidenskabelige f√łlelser, skt.:  kleshas, til  dj√Īana og opdager klarhedens visdom, skt.:  pradj√Īa. De  Tre Fart√łjer f√łrer alle til  befrielse, og efter befrielse f√łlger jo naturligt  oplysningen. De l√¶rde har s√• rubriceret tre slags oplysning, svarende til fart√łjernes  erkendelse.
  Hinayana erkendelsen er uden forst√•else for  pradj√Īa-paramita, mens de to sidste fart√łjer har den fuldst√¶ndige oplysning, skt.:  samyak sambodhi, til f√¶lles. Man siger s√•, at forskellen p√• Sutra og Tantra best√•r i dels  fart√łjernes hastighed, dels formerne for  sadhana  og Tantra’s brug af  samaya, og endelig en s√¶rlig forst√•else i Mantrayana for Bodhicitta og  yoga. Sutra metoderne er langsomme og ufarlige. Tantra er hurtig, men forbundet med risiko for sundhed og  overdreven mental ophidselse. Derfor ud√łves Tantra under  mesterl√¶ren for at forhindre, at det g√•r galt.
   Bem√¶rk, at man i  Theravada  traditionen ikke foretager s√•danne opdelinger af fart√łjer til befrielse og oplysning.  Til geng√¶ld har Theravada traditionelt mange reservationer om alle de andre buddhistiske skoler, retninger eller  transmissioner. Anandachakra, symbol p√• De Tre Fart√łjer.
Billedet viser   anandachakra, symbol p√•  De Tre Fart√łjer.

  Professor Edward Conze bem√¶rker, at De Tre Fart√łjer har tre forhold til f√¶lles. De baserer sig alle p√• en tradition med klostre, munke og nonner, skt.:  Sangha, de dyrker ogs√• alle  shamatha  og  vipashyana  meditation, samt endelig synes de at have samme m√•l, nemlig  indsigt og erkendelse af manglen p√• et egentligt Selv, skt.: anatman, i alle situationer, skt.: samsara. Dette f√¶lles m√•l medf√łrer, at man tilstr√¶ber den samme opgivelse af anatman og samsara ved  gavnlig moral og etik, skt.:  shila. Bem√¶rk dog, at Hinayana og Mahayana  ikke har Pradj√Īaparamita til f√¶lles, samt at Mahayana benytter sig af s√¶regne  sadhanas, herunder visse af  Tantra klassen. Der er imidlertid en helhed i de  3 fart√łjer, som  Lotus Sutra’en beskriver som det ene  fart√łj, skt.:  Ekayana.
 L√¶s ogs√• om: de  Ni yanas.
    L√¶s artiklen: De Tre Fart√łjer.

  Tre Juveler:
 se under:   tre √Üdelsten.

  Tre kendetegn  [ved  livet]:
 forg√¶ngelighed, skt.:  anitya (se under:  Fire overvejelser)lidelse og intet Selv, skt.:  anatman, eller  essensl√łshed.
 L√¶s ogs√• om:  Fire adelsm√¶rker p√• rigtig anskuelse.

  Tre omr√•der for unders√łgelse:
 – at lytte, overveje (eller reflektere eller  kontemplere)  og  meditere. Ved at lytte bliver du opm√¶rksom p√•  Buddhadharma's anskuelse, meditations teknik og omst√¶ndighederne omkring, hvad gyldig  erkendelse, skt.:  pramana, egentlig betyder. Men det er gennem  kontemplation eller overvejelser om anskuelsen og teknikken, at Buddhadharma bliver levende og  tvivl sp√łrgsm√•l rejser sig om emnerne. S√• m√• du lytte en gang til, mens du f√•r sp√łrgsm√•lene besvaret udt√łmmende. Det kan du s√• reflektere over og s√• videre. Men det er f√łrst ved den formelle meditation, at du kommer til at befinde dig i en situation, hvor du kan gennemskue de  tre sl√łrBuddhanaturen  og  sindets virksomhed  (de 5  skandha'er)  samt naturligvis  karma. N√•r disse gennemskues eller opdages i virke, bliver du bragt i stand til at give slip p√•  tilknytning  og  identifikation med dine  oplevelser.
 For det f√łrste tr√¶nes den meditative trance, skt.:  samadhi, ved v√•gent n√¶rv√¶r, skt.:  smriti, og et punkts  koncentration af opm√¶rksomheden. N√•r samadhi er etableret, bliver det let eller nemt at give slip p√• alle fordomme. Denne f√łrste meditative kunst hedder  shamatha p√• sanskrit. Da den kun kan frig√łre de grove former for tilknytning og identifikation, skal der mere til, selvom samadhi kan forekomme bundl√łs og stadigt ekspanderende.
 Det er de mere uh√•ndgribelige tilknytninger og identifikationer, som den anden meditative kunst tager sig af. Den hedder indsigts meditation, skt.:  vipashyana, og denne kunst har to discipliner. F√łrst er der den analytiske fase, hvor du netop unders√łger  sindets natur og virksomhed og f√•r brugt dine foreg√•ende kontemplationer – midt i din samadhi. Du tr√¶ner alts√• ikke et punkts koncentration her, sk√łnt du stadig anvender v√•gent n√¶rv√¶r, skt.: smriti, men i stedet observerer eller iagttager du dit eget sind i arbejde p√• en yderst afslappet og rummelig m√•de.
 Det skulle gerne f√łre til, at n√•r du dyrker den n√¶ste kunst, den egentlige vipashyana, s√•  genkender sindet pludseligt sig selv, hvorefter tilknytning og identifikation fuldst√¶ndigt fordamper p√• grund af s√•dan  indsigt. Men  befrielsen indtr√¶ffer kun, hvis sindet genkender sig selv. Det er ikke din  personlighed, som oplyser sig selv. Befrielsen er den ganske s√¶rlige begivenhed, at sindet genkender sig selv. Mens personlighed er dit forhold til omverdenen, er der her tale om sindets forhold til sig selv. N√•r sindet har genkendt sig selv, vil det forts√¶tte med at have denne  erfaring. S√• selve dit sind i sin helhed vil forholde sig p√• en befriet m√•de til omverdenen og sig selv. Det er denne befriede tilstand, som kaldes  Bodhicitta, det √•bne, hjertelige og fordomsfrie sind.

  Tre R√łdder:
 LamaYidam  og Beskytter.  Se om Beskyttere under:   Dharmapala  og  Dharmaraksasha. I den almindelige  tilflugt, som vi kender den fra den tidligste Buddhisme med  Buddha Sakyamuni's f√łrste  to tilh√¶ngere  og  hans f√łrste fem elever, nemlig tilflugt i de  tre √Üdelsten, udviddes indenfor  Tantra med de  tre r√łdder. R√łdderne forklares med, at Lama er roden til  velsignelse, Yidam er roden til f√¶rdighed eller resultater , skt.:   samapattis, opn√•elser, mens Dharmapalas er roden til  Buddha virksomhed. Indenfor  Dzogtjen er den tredje rod  dakini, men med den samme symbolik.

  Tre slags tr√¶ning:
skt.: trishiksha:  shilasamadhi  og  pradj√Īa.   Ved shila reguleres  karma; ved samadhi forsvinder  klesha’ernes dominans, og ved pradj√Īa gennemskues  avidya.  Shila er at styre sine reaktioner. Herved kan karma styres indirekte. Samadhi mestres ved de fire  dhyanas, fire trin i mesterskab. Pradj√Īa er sindets iboende eller medf√łdte klarhed og skelne evne. N√•r pradj√Īa genkendes, opklares eller afklares alle  oplevelser. Virkningen er, at du samler p√•  erfaringer  om  klarhedens visdom. Den ene af de  to samlinger. Den anden er samling af dyder eller gode medmenneskelige kvaliteter, skt.:  punyas.

. Tre sl√łr:
 (skt.:   ńĀvaraŠĻáa)  uvidenhedens   (skt.:  avidya), lidenskabens  (skt.:  klesha) - og  karma’s  sl√łr. Sindets egentlige natur tilsl√łres af
 1)  uvidenhed om 
Nirvana’s og  samsara’s
        natur samt  karma’s virksomhed,
 2) identifikation  med  - og tilknytning til  -  de 3 
       (eller 5)  forskellige  klesha’er, lidenskaber, samt af
 3) karma  ved at begivenhederne i livet optager
       og griber opm√¶rksomheden, skaber s√¶rlige tilknytninger til disse begivenheder og giver os en speciel identitet og selvforst√•else, hvorved fokus kommer til at ligge p√• sindets indhold samt vores reaktioner p√• livets begivenheder og vores egen historie. Det s√¶tter spor, skt.:  bidja, i sindet. Disse spor vil tiltr√¶kke begivenheder af en tilsvarende kvalitet som sporerne. Fordi karma s√•ledes er en fortsat historie i udvikling, optager det opm√¶rksomheden og tild√¶kker dermed sindets natur. Karma n√¶vnes to gange, fordi der b√•de er karmas virkelighed og virksomhed.
  Disse  3 sl√łr  tild√¶kker og skjuler   Buddha-naturen  (skt.:  Tathagatagarbha)  for umiddelbar erkendelse, lige s√• l√¶nge som de virker i   samskara  skandha. Ved at opgive tilknytning og identifikation med disse   3 sl√łr  , afsl√łres sindets egentlige natur for   yogi’en i sin  samadhi.
 L√¶s ogs√• om:  ńĀvaraŠĻáa.
Her er link til artikler om: 
karma  -  samskara skandha  -  Tathagatagarbha

  Tre √Üdelsten:
 ogs√• kaldt for de 3 Juveler,  nemlig  BuddhaDharma  og  3 √ÜdelstenSangha. De kaldes for tre skatte, fordi de hver p√• sin egen m√•de er yderst kostbare for os allle ved at bibringe os  befrielse  og  oplysning  samt beskyttelse  (sikkerhed) p√• vejen. De  tre √Üdelsten er symbolsk genstand for den buddhistiske  tilflugt.  P√• et klassisk alter er der repr√¶sentationer af de  tre √Üdelsten ved en Buddha statue for sangha’en, en Dharmabog for  Buddhadharma og en  stupa for  begrebet Buddha, som jo symboliserer   BuddhanaturenL√¶s artiklen om  betydning af tilflugt.

  Trehor [Lama] (tib.):
 Shenyen Thupten Phuntsok  er den residerende  Dharma-l√¶rer Karmapa Institute n√¶r Nice p√• Frankrigs Middelhavs kyst. Trehor Lama. Ukendt fotograf. Trehor Lama er fra  Tibet, hvor han blev f√łdt i 1963. Han er en Tulku af en vis  'Ha Gyal Lama' fra Golok, et landskab Nord√łst for det tibetanske selvstyre omr√•de. Trehor Lama blev elev af den forrige  Kalu Rinpotje, som ogs√• ledte ham gennem den traditionelle tre √•rs meditative lukkede retreat. Herefter blev han udn√¶vnt til Dordje Lop√łn eller  Vadjracharya p√• Kalu Rinpotje's kloster i Siliguri i Vest Bengalen i Indien. Der fungerede han s√• i 7 √•r. En Vadjracharya  er ritual mester.
Derp√• tog han til  Rumtek Kloster, hvor han underviste novice munke i flere √•r.  Karmapa og  Shamarpa bad ham i 2005 om at bestyre Karmapa Instituttet i Nice, efter Lama Thubten's d√łd. Der har han s√• v√¶ret lige siden. Han rejser ofte rundt til  Bodhi Path centrene og andre steder, hvor han underviser i  Buddhadharma. Da  Trehor Lama jo selv allerede havde navnet Thubten ligesom den forrige Lama, lavede han sit navn om til Trehor. Trehor er til minde om hans hjemstavn. P√• denne m√•de ville han undg√• en navne forvirring.

  Tri  (tib.):
 [khrid] forklaring om meditativ praksis, skt.:  sadhana, i forbindelse med indvielse, skt.:  abhisheka. Se under:  nita.

Click here to get to the top
 

. Trikaya (skt.):
 de 3  dimensioner ved en  Buddha’s  krop. En Buddha’s krop manifesterer sig p√• 3 m√•der. Buddha’ens fysiske krop, Buddha’ens tale og Buddha’ens sind. Det hedder p√• sanskrit:  Nirmanakaya  (den fysiske manifestation)Sambhogakaya  (udstr√•ling og gl√¶de) og  Dharmakaya (en Buddha's sindelag). Der omtales ogs√• en fjerde krop  Svabhavikakaya, hvilket betyder essens-kroppen, som beskriver helheden og uadskilleligheden af  Trikaya. Denne essens og helhed er naturligvis  essensl√łshed  eller tomhed, skt.:  sunya.  Der omtales ogs√• en femte Buddhakrop, nemlig  Vadjrakaya som en beskrivelse af  Buddhanaturens  og  dharmadhatu’s urokkelighed ved tomhedsnaturen, skt.:  sunyata. Indenfor  Nyingma traditionen omtales ogs√• en  Bodhi-kaya, hvilken betegnelse ellers ikke bruges af de andre traditioner. Den almindelige beskrivelse er Trikaya.

  Triloka (skt.):
 betyder ’de tre steder’ eller lokaliteter, det vil sige de tre steder, som hver is√¶r indeholder flere andre steder, hvor man kan  genf√łdes. Kamaloka, Rupaloka og  Arupaloka

    er de 3 slags verdener, hvori man kan inkarnere.
1.)
  Kamaloka betyder lidenskabernes verdener.
        Kama betyder lidenskab og loka betyder et sted eller lokalitet. Der er 6 verdener i Kamaloka. En verden for  Deva’er eller guder  (som opdeles i  33 hierakiske himmelske verdener). Guden  Indras himmel, skt.:  Trayastrimsha, er den nederste, som befinder sig p√• toppen af  Meru bjerget i  Chakravala univers systemet. En anden verden er for  Asura’er eller de misundelige guder, som bebor de nedre regioner af bjerget Meru. Den tredje verden er for mennesker, en fjerde for dyr, den femte for de sultne sp√łgelser og den sidste verden for v√¶sner i helvede  (med flere underafdelinger). Disse sidste fire eksistens former foreg√•r p√• alle de fire kontinenter i Chakravala univers systemet.
  Det er lidt upr√¶cist, hvor helvedes verdenerne befinder sig, bortset fra at det er under jorden. Det b√łr vi som moderne mennesker opfatte bogstaveligt, for m√¶rkelige livsformer lever b√•de lige under jord overfladen og s√¶rdeles meget dybt i undergrunden. Begge steder kan de opleve ekstreme former for kulde og varme og lider konstant af sygdomme og angreb fra andre lignende v√¶sner. Det er ikke godt at leve under jorden eller i havbunden, undtagen m√•ske for muldvarpen, som h√łrer hjemme i dyrenes verden.  (L√¶s mere under:  kosmologi.)
 Sanskrit ordene for disse inkarnations typer er:
      manushyas [manuŠĻ£yas], mennesker –
      narakas,  v√¶sner i helvedes verdenerne –
      pretas, sultne sp√łgelser –
      tiryagyonis, dyr.

2.)
  Rupaloka betyder forms-verdenerne. Der er
         18 af dem. Guderne, som bebor disse verdener, har ikke en egentlig fysisk krop, men blot en ‘oplevet form’ - skt.:  rupaKhamtr√ľl Rinpotje skriver, at disse v√¶sner har kroppe lavet af lys, hvilket indikerer, at de ikke har bohov for sex, f√łde, ingen metabolisme og ingen aff√łring, sk√łnt v√¶snerne ikke kan siges blot at inkarnere i en mental form.  De er  ikke  dominerede af  lidenskaberne,  bortset fra  avidya, men ligger under for deres √łvrige  samskaras, sk√łnt de har h√¶vet sig over de ‘usunde’  - skt.:  akushala -  vaner, begreber og erfaringer. S√• disse guder har mange dydige, skt.:  punya, karaktertr√¶k. Den √łverste himmel i rupaloka hedder  Akanistha, hvor guden
      Brahma bor.

3.)
  Arupaloka betyder verdenerne uden form.
        Dem er der 4 af. De  sansende v√¶sner her befinder sig uden nogen form for krop eller anden form og p√•virkes ikke af andet end deres 
avidya, uvidenhed om  Nirvanasamsara’s  -  og  karma’s natur. Khamtr√ľl Rinpotje skriver, at deres eksistens er rent mental.
 Nogle mener, at n√•r v√¶snerne p√• disse niveauer ikke har nogen ’form,’ skt.: rupa, s√• m√• de formodes ikke at opleve gennem rupa  skandha, den f√łrste skandha. De skulle s√•ledes kun opleve gennem de fire √łvrige skandha’er. Den betragtning er ren spekulation og ganske misvisende, hvad ang√•r skandha’ernes m√•de at virke. Alle fem skandha’er er gensidigt afh√¶ngige i  – og beskriver –  sindets virksomhed. Ogs√• hvad ang√•r disse dybe former for samadhi tilv√¶relse.
  V√¶snerne i arupaloka har ganske enkelt ingen form, men de har da  oplevelser. Oplevelserne opst√•r for dem som for os gennem alle processerne i de fem skandha’er. Men n√•r de ser p√• sig selv, oplever de ingen form. Der er intet at se. Til geng√¶ld er de i stand til at opfatte, hvad der sker i de ’lavere’ verdener, som jo har form af mange slags. Det vil de dog ikke g√łre i kraft af nysgerrighed eller interesse. De er dybest set slet ikke interesserede. S√• for at have noget med dem at g√łre, skal de forstyrres. De kan ogs√• forstyrres af store begivenheder, som da  Buddha Sakyamuni  opn√•ede  Nirvana. Det v√¶kkede dem, s√• de kom til stede i stort antal for at bevidne begivenheden. (L√¶s om det i artiklen: Om Buddha 1.)
 De sansende v√¶sner i  arupaloka betegnes almindeligvis ikke som guder-uden-form, men som  siddha’er

      og  rishi’er (se under:  rishi-patana).
4.)
  Rupa- og Arupaloka er meget lykkelige
       ‘himmelske’ steder, hvor det gode liv varer meget meget l√¶nge og endnu l√¶ngere.  Triloka  er omr√•derne for inkarnation, hvor der er b√•de f√łdsel, livsudfoldelse og d√łd. Man lever usandsynligt l√¶nge i Arupaloka og har stadigt mindre inkarnationstid i Rupaloka og Kamaloka.  Triloka  er en anden m√•de at sige  samsara  p√•, hvor lokaliteten for samsara og disse steders sunde og usunde kvaliteter p√•peges.
  Beskrivelsen af triloka, hvor den ene verden placeres oven over den n√¶ste, og is√¶r de 6 verdeners placering i forhold til hinanden i Kamaloka p√• en n√¶rmest geografisk m√•de – er ikke geografi og heller ikke metafysik. De besl√¶gtede verdener og nabo riger viser ved deres placering, at det er n√¶rliggende at skifte eksistens form til en af disse besl√¶gtede livsformer. Systemet i sin helhed beskriver forskellen i de ’lavere’ verdener ved intensitet i  lidelser, grebethed af de lidenskabelige f√łlelser  (kleshas), dominans af  karma og samskaras. Som vi stiger opad over Meru bjerget, bliver eksistens formerne mere og mere frie for den slags, samtidigt med at opfattelse bliver klarere, tydeligere og dybere og mere omfattende. S√• almindelig forstand, skt.:  buddhi, synes ogs√• at blive bedre efterh√•nden som vi stiger opad i systemet.

  Triloka
svarer ogs√• til disse steders inkarnerede v√¶sners sindstilstande, skt.:  caitasikas. Disse sindstilstandes h√łjere former svarer til de forskellige grader af  samadhi, den  yogiske trance, som almindelige mennesker kan opleve i deres meditation. Som man stiger op gennem  Triloka, mister de forskellige sindstilstande deres dominans over bevidsthederne, skt.:  vidj√Īana, bortset fra  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, som dominerer selv den h√łjeste inkarnations form i Arupaloka.
 L√¶s ogs√• om:  kosmologi  &  genf√łdsel  &  karma
guder  &  sansende v√¶sner.

  Trinle Tulku (tib.):
 se under:  Thrinle Tulku.

  Tripitaka (skt.):
 
3 kurve:  VinayaSutra  og  AbhidharmaBuddha Sakyamuni’s  L√¶re i 3 formuleringer.  Vinaya er Buddha Sakyamunis egne ord om livet som munk eller nonne. Sutra er Buddha Sakyamunis  egne ord om sin L√¶re  (Dharma)   fortalt ved mange forskellige lejligheder i √•renes l√łb  (45 √•r). Abhidharma er den systematiserede L√¶rebygning, som hans efterf√łlgere har sammensat ud fra Vinaya og Sutra.

  Tri-sahasra-maha-sahasra-loka-dhatu (skt.):
  ’omr√•det for de 3000 mange tusindes verdener’ - en  Hinayana kosmologi, som anvendes bredt i buddhismen. Hovedv√¶gten i denne beskrivelse af verden er de  sansende v√¶sners inkarnations muligheder, samt de forskellige grader af klarhed i  sindet, som g√łr  erkendelse  og  befrielse  mulig. Det vil sige de mange slags  samadhi og de 4  dhyanas. Se under:  kosmologi.

  Trishiksha  (skt.):
 se under:  tre slags tr√¶ning.

  Trishna  (skt.):
 trang  (tib.:  s√¶ pa). Ogs√• oversat som beg√¶r, men i betydningen af at blive drevet af sit beg√¶r p√• samme niveau som sult og t√łrst. Ordet  trishna har samme rod som det danske t√łrst.  Trishna er det ottende led i   √•rsagsk√¶dens 12 led. Det vil sige at √•rsagen til trang er det syvende led,  vedana, f√łlelsen ved sansning samt naturligvis tilknytning og identifikation med s√•dan f√łlelse, mens bevidsthed, skt.:  vidj√Īana, er  betingelsen.
 Se ogs√• under:  klesha, lidenskabelig f√łlelse  -  samt under:  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket f√łles som forvirring.
 L√¶s videre om:  upadana, tilknytning.

  Tro:
 skt.: sraddha, betyder i  Buddha Dharma  hengivenhed, hvilket inkluderer tillid, men ikke en tro uden grundlag.  Det betyder  ikke en tro i mods√¶tning til   tvivl. Hengivenhed er en emotionel tilknytning til for eksempel for√¶ldre, b√łrn og alts√• ogs√• en √¶gte  LamaBodhisatva  eller  BuddhaL√¶s mere her. L√¶s ogs√• om  tvivl.  Og om:  meningen  (med livet).

   Trungpa Tulku (tib.):
 Ch√∂gyam eller: Ch√∂kyi Gyamtso Trungpa  Tulku    [Chos rgyam Drung pa]  blev f√łdt den 5. marts 1939 og d√łde den 4. april 1987. Han blev f√łdt i Nangtjen  Kham og genkendt som den 11.  tulku i Trungpa Rinpotje arvef√łlge linjen for Surmang klostrene i  Amdo af den 16.  Karmapa Rangdjung Rigp√¶ Dordje, som ogs√• senere gav ham b√•de  vigtige  Abhishekas  og instruktioner.
Trungpa Rinpotje i sin uniform som 'Serkyong' - en slags konge titel tilh√łrende hans ideal 'oplyst samfund.'  Hvorfor han absolut skulle have en uniform, er ikke helt klart. Nogen tror, at han mante det som en vittighed.Billedet viser Trungpa Rinpotje i uniform som ‘Sakyong’ - leder af Shambhala Tr√¶ning. Nogle tror, at han fik folk i uniform som en slags vittighed. Hvad han ville med en tropehat i USA er derimod lidt uklart. Hans inspiration synes, at have v√¶ret den engelske h√¶r i Indien fra kolonitiden - eller m√•ske den tibetanske h√¶r fra f√łr den kinesiske bes√¶ttelse. Der blev ikke plads til hans hest p√• billedet her. I √łvrigt gik han mest i elegant jakkes√¶t med personligt  designede silke slips (se nedenfor).

 Hans vigtigste l√¶rere var Sechen Jamgon Kongtrul, Khenpo Gangshar og Dilgo Khyentse Rinpotje. Han fik s√•ledes b√•de  transmission  til  Kadjy  og  Nyingma  traditionerne.  Trungpa Rinpotje var en af de f√łrste Lama'er, som slog sig ned i Vesten. Sammen med den nu afd√łde Akong Tulku stiftede han Samye Ling i Skotland, men flyttede snart til USA, hvor han stiftede et netv√¶rk af Dharma centre, kaldet Vajradhatu og Dharmadhatu. Han oprettede ogs√• Naropa Institute i Boulder Colorado, som senere blev til et egentligt universitet. Mod slutningen af sit liv oprettede han et kloster, Gambo Abbey p√• Nova Scotia i Canada.
 I 1977 introducerede  Trungpa Rinpotje den verdslige tr√¶nings form, som han kladte for  Shambhala tr√¶ning. En slags buddhisme uden Buddha, sk√łnt dette princip ikke er konsekvent gennemf√łrt.  Indholdet i dette tr√¶nings program synes at v√¶re b√•de ikke-religi√łs ‘mindfulness,’ klassisk  Buddhadharma samt visse  B√∂npo elementer. Det sidste er sv√¶rt at fastsl√•, fordi   Trungpa Rinpotje ikke selv betegner disse elementer s√•dan, selvom hans terminologi er udtalt B√∂npo.  For helt at forst√• hans terminologi m√• man vist engagere sig i det gradvise  program. Der er ikke mange danskere, som har f√łlt sig inspireret til det  - m√•ske fordi Shambhala tr√¶ningen synes selvmodsigende, samtidigt med at den virker lidt for fantastisk eventyrlig, og fordi organisationen har en diktatorisk styring med en tillukket ledelse.

 Shambhala er ellers navnet p√• et legendarisk kongerige et eller andet sted nord for  Bodhgaya.  Det har medf√łrt, at Trungpa Rinpotje i sin bedste alder. Fotograf ukendt.alle de tidligere  Trungpa Rinpotje centre i dag hedder noget med Shambhala.  Trungpa Rinpotje blev ret kontroversiel p√• grund af hans vilde alkoholiserede livsstil, krydret med kokain. Han var meget promisku√łs, provokerende og kunne drive folk til det yderste for deres tolerance gr√¶nser. Imidlertid f√łrte hans instruktioner folk til at l√¶re sig selv at kende samt deres egen mulighed for frig√łrelse. P√• trods af sin vildskab var han meget respekteret i b√•de √ėst og Vest. Han var ogs√• forfatter til en hel del b√łger p√• engelsk samt en s√¶rlig Mahamudra  sadhana. Han blev is√¶r kendt for sin selvbiografi ‘Born in Tibet,’ samt ‘Myth of Freedom’ og ‘Cutting Through Spiritual Materialism.’ Flere af hans b√łger er redigerede referater af hans ‘Vajradhatu’ seminarer, som han afholdt for at videregive sine transmissioner.
 Trungpa Rinpotje’s bestr√¶belser med Shambhala tr√¶nings programmet var ogs√• at fremelske et ’oplyst samfund,’ som han kaldte det. Derfor gav han sig selv en fyrste titel ’Sakyong’ som kan overs√¶ttes med h√łvding. Denne oplyste enev√¶lde √łnskede han konkretiseret i et faktisk samfund p√• Nova Scotia i Canada. Han h√•bede p√•, at hans elever ville befolke hele halv√łen og med tiden Den 12. Trungpa Tj√łdji Senge Rinpotje, juli 2006.komme til at udg√łre flertallet, s√• han ville blive konge over et faktisk territorium. Han kunne ikke vente med samfunds udviklingen, s√• han oprettede sit kongerige p√• papiret med h√¶r, fl√•de og ministerier p√• plads til en magtovertagelse i Nova Scotia. Denne del af hans virke var noget for langt ude i tovene og virkede halv fascistisk og frast√łdende.
 Efter hans d√łd har Situ Rinpotje udn√¶vnt en tibetaner som den 12.  Trungpa Tulku i Surmang Kloster klynge i Amdo, selvom den 11. Tulku havde profeteret, at han ville genf√łdes i Japan. Den nye Tulku hedder Tj√łdji Senge Rinpotje (se billedet)
 L√¶s om ham her p√• dette link.

  Tsang  (tib.):
 [gTsang]  et land i det centrale  Tibet, som gr√¶nser op til Nepal mod syd og mod landet  √ú, nord for den store flod Tsangpo, som n√•r den kommer til Indien, bliver kaldt for Brahmaputra.  (P√• kortet nedenfor ses Tsangpo som en tydelig bl√• n√¶sten vandret linje. Mod Vest og Nord samt det centrale omr√•de med de mange s√łer bor der n√¶sten igen mennesker. S√• landet √ú er egentlig blot omr√•det omkring byen Lhasa, mens den samlede betegnelse √ú-Tsang omfatter mange flere lande og landskaber. Kortet viser i √łvrigt alle de 3 kultur omr√•der, hvor tibetanerne bor,  Amdo,  √ú-Tsang  og  Kham. Gr√¶nserne mellem de 3 omr√•der er markeret med r√łde streger. Kortet angiver ikke de nuv√¶rende politiske gr√¶nser for det tibetanske selvstyre (TAR), som sk√¶rer gennem Kham, s√• den sydvestlige del indg√•r i TAR,  som i √łvrigt d√¶kker landene kaldet √ú-Tsang. Den √łvrige del af Kham indg√•r i provinsen Sichuan. Amdo og Kham betegnes ofte som  Dokham, fordi de har meget til f√¶lles, og f√łler sig anderledes end folk fra √ú-Tsang.)
Kortet viser de tarditionelle inddelinger af det tibetanske kultur omr√•de, som kaldes √ú-Tsang, Kham og Amdo. Gr√¶nserne er angivet med r√łdt. Kortet angiver ikke de nuv√¶rende politiske gr√¶nser for det tibetanske selvstyre (TAR), som sk√¶rer gennem Kham, s√• den sydvestlige del indg√•r i TAR, som i √łvrigt d√¶kker landene kaldet √ú-Tsang. Den √łvrige del af Kham indg√•r i provinsen Sichuan. Amdo kaldes i Kina for provinsen Qinghai.

Tibets hoved-stad  Lhasa  ligger i √ú, mens  Tsang  gennem meget af Tibets historie var et selvst√¶ndigt kongerige med hovedstad i  Gyantse. En anden vigtig by er  Shigatse. Kongen af  Tsang  var hersker over meget af det centrale Tibet f√łr den 5.  Dalai Lama, som overtog det hele fra ham ved en krig,  som hans sponsor - en mongolsk konge ved navn Gushri Khan - gennemf√łrte i Dalai Lama’s navn i 1642. Tsang etablerer senere med Panchen Lama i spidsen en delvis uafh√¶ngighed af regeringen i Lhasa.

  Tsangpa Gyare  (tib.):
 Tsangpa Gyare Yeshe Dorje - 'poeten fra  Tsang' – forfatter til blandt andre  Marpa's  og  Milarepa'sTsangpa Gyare Yeshe Dorje den f√łrst Gyalwang Drukpa  185px  biografier (se billedet).  Tsangpa Gyare 1161 - 1211, er den f√łrste ‘linje-holder’ eller officielle arvtager i  Drukpa Kadjy  transmissionen.  Han var elev af  Pagmodrupa  og Ling Repa, som ogs√• var elev af Pagmodrupa og af  Khyuntsangpa, en elev af  Rechungpa, som brugte s√• meget tid sammen med  MilarepaTsangpa Gyare fik ogs√• instruktion af den f√łrste  Karmapa Dysum Khyenpa og Lama Zhang fra Tshalpa Kadjy. Tsangpa Gyare var far til de tre under-afdelinger af Drukpa traditionen.  Tsangpa Gyare’s elever  Lo Repa  (1187 - 1250) og den ber√łmte G√łtsangpa G√łnpo Dordje (1189 - 1258)   dannede hver deres skole. Lo Repa slog sig ned i Bhutan, hvor hans transmission stadig findes, kendt som den ‘nedre’ Drukpa transmission. G√łtsangpa  dannede den s√•kaldte ‘√łvre’ Drukpa transmission, som is√¶r g√łr sig g√¶ldende i den vestlige Himalaya region, det vestlige  Tibet  og Lhadak. G√łtsangpa’s elev Orgyenpa blev  Lama for den anden Karmapa Karma Pakshi. Den tredje afdeling forblev under Gya klanenens kontrol, som udfoldede sig i landet √ú, regionen omkring Lhasa by. Udtrykkene √łvre og nedre er sandsynligvis en hentydning til floden Tsangpos l√łb fra Vest til √ėst i Tibet.
 L√¶s ogs√• om  Kadjy. 

  Tsa tsa  (tib.):
 xxx

  Tsultrim Rinpotje  (tib.):
 Lama  Tsultim Rinpotje var allerede 14 √•r gammel, da han blev fundet i 1982 af Panchen Lama fra  Gelug Tsultrim Rinpotje. Foto: Thule Jug.traditionen. Panchen Lama erkl√¶rede Tsultrim Rinpotje som en reinkarnation af den ber√łmte retreatmester Tshampa Rinpoche fra  Shamar Rinpotje's kloster  YangpachenTibet. Da  Tsultrim Rinpotje blev 21 √•r gammel gennemf√łrte han den traditionelle 3 √•rs retreat ved  Tsurphu Kloster i Tibet. Efter sin tilbagetr√¶kning blev Rinpoche udn√¶vnt til Vadjramester i Yangpachen Kloster, hvor han s√• opholdt sig i flere √•r. Tsultrim Rinpotje kom til Sverige f√łrste gang omkring √•r 2000. Hans sl√¶gtning Lama Ngawang, som dengang var leder af de svenske  Karma Kadjy centre i Stockholm og Solbro, inviterede Rinpotje. Tsultrim Rinpotje har nu boet i flere √•r p√• Karma Kadjy Dharma centeret p√• M√§larh√∂jden med sin familie. Rinpoche blev den nye leder af centeret, da Lama Ngawang trak sig tilbage og senere d√łde. Han er kendt for sit venlige og ydmyge v√¶sen, sin store hj√¶lpsomhed og dybe kendskab til  Buddhadharma.

Click here to get to the top

  Tsurphu Kloster (tib):
 Karmapa’ernes hovedkloster i det centrale  Tibet. Kendes ogs√• under navnet  Tsurphu Kloster, motiv med r√łd stupa.Tholing.   Tsurphu blev grundlagt af den f√łrste  Karmapa, Dysum Khyenpa, og alle  Karmapa’er har boet her siden, bortset fra  den 17. Karmapa Thrinle Taye Dordje,  som bor i eksil i Indien. Den alternative 17.  Karmapa, Thrinle Ugyen Dordje, boede nogle √•r i  Tsurphu, f√łr ogs√• han m√•tte s√łge eksil i Indien.

  Tulku (tib.):
 [sPrul sKu] - skt.:  Nirmanakaya,  betyder egentlig en Buddha's krop som sanselig manifestation for ham selv og andre, men i  Tibet  udvikledes den skik at ben√¶vne  Bodhisatva'er  som 'en Buddha's manifestation'. Denne skik ang√•r is√¶r  Lama'er, som mestrer kunsten at bestemme sin egen genf√łdsel, og som derfor er i stand til at meddele sig om det, b√•de p√• forh√•nd og efter sin genf√łdsel.
Karma Pakshi fra Tilflugtstr√¶et . Udsnit af maleri of Rigzin Lhadipa.   Billedet viser den 2. Karmapa, Karma Pakshi, som
  var den f√łrste Tulku i historien. Han erkl√¶rede
  som  lille dreng, at han var inkarnationen af
  Dysum Khyenpa, den 1. Karmapa. Karmapa’erne
  er kendte for at erkl√¶re sig selv som sm√• b√łrn.
De fleste tibetanske  Tulku'er  kan ikke huske deres tidligere liv, men er udn√¶vnt af store mestre, som menes at evne at opdage og genkende s√•danne genf√łdsler, som f. eks.  Karmapa  og  Shamarpa. Det er muligt for en stor Bodhisatva  (skt.:  Mahabodhisatva), som i hvert fald er n√•et til det syvende Bodhisatva trin  (bhumi), som kendetegnes ved  'fuldst√¶ndig f√¶rdighed’ i   pradj√Īa  og  upaya(L√¶s siden: de 6 fuldst√¶ndige f√¶rdigheder om en Bodhisatva’s kvaliteter og f√¶rdighed. L√¶s ogs√• om:  Karmapa, som var den f√łrste  Tulku i Tibet.)
  Denne mulighed for Lama’ens genkomst har givet anledning til snyd og bedrag.  I den tibetanske tradition er der mange 'politiske'  Tulku'er, som er udn√¶vnt til posten af alle mulige andre grunde end at de er √¶gte 'bevidst genf√łdte’. For eksempel ville et tibetansk kloster  hurtigt falde i ruiner af flere √•rsager, hvis klosteret ikke har en  Tulku. S√• hvis de ikke kan finde  Tulku’en,   n√•r den store hidtidige mester er d√łd, finder de ofte i stedet blot  en dertil egnet dreng.  Nogle gange finder man en dertil egnet dreng af helt andre politiske grunde, s√• som for at f√• forbindelse til magtfulde familier og sponsorer, som klosteret kunne nyde godt af ved at s√¶tte en dreng fra disse familier p√•  Tulku tronen. M√•ske overlever klosteret, men den nye  Tulku dreng har m√•ske i virkeligheden helt andre interesser end at lede et kloster. L√¶s for eksempel artiklen:  2 Jamgon Kongtruls.
  Tulku traditionen er i vore dage under pres, fordi der er for mange  'politisk udn√¶vnte'  Tulku'er,  hvilket ogs√• g√łr de √¶gte inkarnationer tvivlsomme.
  Hvordan skal s√• du forholde dig til  Tulku  traditionen med disse ubekendte forhold?  Den nemme l√łsning er at holde √łje med  Tulku'ens opf√łrsel og holdninger. Er det er √¶gte inkarnation, b√łr  Tulku'en konsekvent opf√łre sig som en Bodhisatva og aldrig demonstrere holdninger i strid med  Dharma'en, men tv√¶rt om vise sine holdninger i handling.
  Husk det nu. Ogs√• politisk udn√¶vnte   Tulku’er kan jo l√¶re at opf√łre sig up√•klageligt. Ogs√• en ‘u√¶gte’  Tulku kan opn√• mesterskab i b√•de anskuelse og meditation.  De f√•r jo normalt en omfattende uddannelse, som skulle kunne g√łre det muligt for dem at udfylde rollen som Bodhisatva. Det virkeligt kritisable ved de politiske  Tulku’er  er, at de bliver ber√łvet en almindelig barndom og ungdom.  B√•de b√łrn og voksne vil behandle en s√•dan  Tulku-dreng som en genf√łdsel af en Helgen. Den stakkels  Tulku-dreng f√•r en sk√¶bne som barn ligesom en prins, isoleret fra almindelige b√łrn.  Tulku-prinsens formyndere og tjenere vil konstant minde det lille barn om, hvordan en rigtig Tulku opf√łrer sig, og hvorfor Tulku’er er s√• meget anderledes end andre b√łrn. De andre b√łrn er jo ogs√• opm√¶rksomme p√• Tulku’ens oph√łjede status. En s√•dan dreng er en √•ndsfyrste ved simpel udpegning i et politisk spil, som barnet  muligvis ikke har virkelig interesse i. Tulku’ernes menneske rettigheder kr√¶nkes simpelthen, mens de er sm√• og umyndige. Det har man ikke t√¶nkt p√• i den tibetanske middelalder, som jo varede lige indtil 1959 i  Tibet. Dengang ville det  have v√¶ret en velsignelse for ethvert lille barn, hvis det blev udn√¶vnt til at v√¶re en  Tulku, fordi barnet ville blive s√łrget godt for i mods√¶tning til de fleste andre b√łrn dengang. Denne tankegang er stadig den fremherskende blandt tibetanere, selvom man er begyndt at forst√•, at b√łrnene m√•ske hellere vil noget andet. Der er ikke mange b√łrn, som kan lide at sidde stille p√• en meget h√łj trone i en stor sal fuld af fremmede mennesker.

  Tummo  (tib.):
 [gTum Mo] ’den indre ilds yoga’ -  se under:  Tilopa
og under:  Naropa’s 6 doktriner.

  Tushita (skt.):
 betyder tilfredshedens rige. Det er himlen hvorfra   Bodhisatva’er,  som skal genf√łdes for at blive til  ‘historiske’  Buddha’er  p√• Jorden i fremtiden, opholder sig forinden p√• dette sted, eller i denne dimension. Den fjerde af de 33 himle i kamaloka  (se under:  Triloka), som anses for styret af  Bodhisatva  Maitreya, da han er den n√¶ste  Bodhisatva, som skal f√łdes derfra med dette form√•l en gang i fremtiden, hvor  Buddha’s L√¶re er glemt, borte og ukendt.  Buddha Sakyamuni’s mor  Mahamaya Devi  opholdt sig der, da han bes√łgte hende for at vise hende  Dharma’en, som hun ikke havde haft lejlighed til at l√¶re direkte fra ham, fordi hun d√łde 7 dage efter hans f√łdsel.  Buddha Sakyamuni’s bes√łg i  Tushita anses for en stor begivenhed, som traditionelt fejres hvert √•r omkring november m√•ned,  Tushita  dagen. Begivenheden er en af   Buddha Sakyamuni’s 12 bedrifter.  L√¶s i √łvrigt ogs√• om   Trayastrimsha, som er  guden   Indra’s bolig p√• toppen af  Meru Bjerget. L√¶s ogs√• om den h√łjeste himmel i Rupaloka:  Akanistha, som er guden  Brahma’s bolig.

  Tvivl:
 eller usikkerhed om sandhed, virkelighed og vigtighed er et vigtigt emne i  Dharma'en. Grundl√¶ggende er  tvivl en Vejskilt sp√łrgsm√•lstegn.god ting, n√•r den f√•r dig til at unders√łge tingene og deres forhold med nysgerrighed og et √•bent sind, fordi du f√łler dig  usikker  p√• deres virkelige eksistens og natur. De tvivlsomme emner omhandler Selvets illusion (skt.:  anatman) og oplevelsernes tomhed  (skt.:  sunya)  samt de lidenskabelige f√łlelser, skt.:  klesha  og begivenhedernes egen indre logik, skt.:  karma. N√•r emnerne afklares og erkendes ved at s√¶tte sig ind i emnerne, reflektere over dem og meditere p√• dem,  forsvinder tvivl af sig selv.  I stedet opst√•r   sikkerhed  i anskuelse og ud√łvelse, fordi alt er blevet unders√łgt og efterforsket grundigt og udt√łmmende.
  Der m√• ikke herske  tvivl om noget i Dharma'en. Du har brug for den professionelle  'sikkerhed'  i anskuelse og ud√łvelse for at h√łste resultater af tr√¶ningen. S√• i Dharma'en handler det i f√łrste omgang  ikke om 'tro’  men om mods√¶tningen:  tvivl.  Den senere opn√•ede professionelle  'sikkerhed'  i anskuelse og ud√łvelse betegnes til geng√¶ld som  'tillid'. Du kan have tillid, fordi du selv har unders√łgt og efterforsket det hele.
 'Blind tro'  derimod, er en direkte  forhindring  for  Nirvana, sk√łnt  'hengivenhed'  overfor   Lama'en  (hvis Lama'en er en  Bodhisatvavirker befordrende for alt. Kristendom har i h√łj grad forpestet emnerne  tvivl og tro i Europa lige siden Oldtiden, sk√łnt der egentlig er en meget logisk fremgangs m√•de for disse temaer:  fjern  tvivlen, og tillid er,  hvad der er til stede,  bagefter. F√•r du ikke fjernet enhver spontan  tvivl, som m√•tte dukke op under din tr√¶ning, s√¶tter   tvivlen  sig som 'usikkerhed' i sindet, hvilket umuligg√łr  erfaring, kendskab og  indsigt. Det er ikke tro,  som overvinder  tvivl, men  nysgerrighed  og et √•bent sind.
  L√¶s artiklen:  Om tilflugt, kapitel 2: stol p√• v√¶rkt√łjet   &  remsen: De 51 samskaras.  L√¶s ogs√• Shamar Rinpotje’s artikel:  De 4 Grundlag for √Örv√•gent √Öndsn√¶rv√¶r.

  T√łnsang [Lama]  -  (tib.):
 en tibetansk  Karma Kadjy   Lama, som er  Mahamudra og  Tj√łd mester. Han har sin virksomhed i  Monchardon n√¶r Lama T√łnsang. Fotograf ukendt. Foto fra Monchardons netsted.Grenoble i de franske Alper. Lama  T√łnsang  (se billedet) blev f√łdt i  Kham i 1934. Hans for√¶ldre var l√¶gfolks  Lama'er. 17 √•r gammel blev han ordineret som munk p√•  Tsurphu Kloster i  √ú, hvor  Karmapa dengang havde sit hoveds√¶de. Lama T√łnsang fulgte Karmapa i eksil til  Rumtek Kloster, Sikkim i 1959. Her studerede han i de efterf√łlgende √•r og gennemf√łrte flere retreats. Den traditionelle 3 √•rs meditative tilbagetr√¶kning gennemf√łrte han i Sonada hos den dav√¶rende  Kalu Rinpotje. I 1976 udn√¶vnte den 16. Karmapa  Lama  T√łnsang til spirituel leder af  Monchardon centeret ved Grenoble i Frankrig. I √•renes l√łb er dette center blevet ganske stort med mange bygninger og s√¶rlige Templer.  Lama T√łnsang er nu en ret gammel mand  p√• 85  (i 2019).

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bj√¶lken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

T

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din f√¶rden p√• netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf H√łyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               S√łger du bestemte emner, kan du indtaste dine s√łge ord i din brawsers s√łgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk