Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

T

 

 

  Tale:
 se under:  vak.

  Tanker:
 - se under: manas  &  vikalpa.

  Tantra (skt.):
 (Artiklen om Tantra er blevet lang,  så den er derfor flyttet til sin egen side. Her står nu kun det essentiele.)
 tib.: djy  [rgyud] - betyder ordret et væv  (og således også en snor og et ‘bånd’, hvilket ellers betegnes som samaya), en fortsættelse, forbindelse eller sammenhæng på sanskrit. Som et samlet system af anskuelse og  sadhana  betyder  Tantra  simpelthen  ‘ den fortsatte ubrudte  [bevidstheds-] strøm, skt.:  santana, fra  avidya  til  Nirvana’  - gennem den opbyggende fase,  utpattikrama, i kunsten at dyrke  Tantra  til den fuldendende fase,  utpannakrama
Tantra  betyder både den samling bøger, som handler om kunsten med sin anskuelse samt selve udøvelsen af kunsten. Udøvelsen kaldes for  sadhana og måden, hvorpå kunsten udøves kaldes for  samaya  (Som det fremgår af det følgende, betyder samaya det at ’holde forbindelsen med  Buddhanaturen  i gang eller i live.’ Det vil sige at forblive bevidst om den hele tiden. Men de fleste kender samaya som Tantra løfter. Læs om begge betydninger i artiklen:  samaya).   Tantra handler om at  forvandle opfattelsen af selv og verden fra ordinær til, hvordan en  Buddha oplever og forstår. Som sådan kaldes Tantra  for  Virkningsfartøjet, fordi man praktiserer resultatet af sadhana endnu før det er opnået, ud fra en betragtning om, at resultatet allerede er til stede i strømmen af sind, skt.:  santana, fordi denne strøm foregår indeni Buddhanaturen. Da Buddhanaturen hele tiden er til stede, praktiserer man den ved aktualisering af bevidsthed, skt.:  vidjñana, om Buddhanaturen  på forskellig måde. Resultatet af sådan øvelse vil til at begynde med kun vise sig, så længe man er engageret i sin sadhana, mens man udenfor sadhana  - i den såkaldte 'post-meditation' -  vil opfatte oplevelserne, som man ellers plejer. Vadjra og Gantha; Museum der Kulturen Basel.Med tiden vil sadhana forvandle ens opfattelse af hverdagen fra ordinær til aktualisering af  Bodhicitta.
Billedet viser en Vadjra og en Gantha, diamant-scepter og klokke, symbolsk for Tantra som metode og anskuelse. Vadjra’en er symbol for de virksomme midler eller metoder; Gantha’en er symbolsk for visdom og lyden af tomhed, som det kaldes.
  Traditionelt forklares  Tantra  ved basis, vej og mål i sin udøvelse, mens måden forklares ved  de 4  Tantraklasser (se næste paragraf). Basis for  Tantra  er  Pradjñaparamita, som dog også kan udføres som  Sutra metode, kaldet  Årsagsfartøjet i denne sammenhæng.  Det hedder Årsagsfartøjet, fordi erkendelse af  sunyata  er årsagen til  befrielse  og  oplysning
 Vejen eller udviklingen ved Tantra foregår som sadhana og samaya, hvor både visse særlige teknikker tilvænnes og anvendes, og pradjnaparamita anskuelsen tilegnes og anlægges. Det vil sige, at der kommer gang i udviklingen ved hjælp af den personlige læreproces og simpel tilvænning. Målet er naturligvis befrielse og oplysning, hvilket specifikt vil sige  indsigt  og erkendelse af Buddhanaturen og  sindets virkemåde, de  5 skandha’er.

  Brugen af  Mandala’er  og  Mantras  er kendetegnende ved  Tantra, ligesom der anvendes ‘hemmelige’  yoga’er. At de er hemmelige betyder, at de aldrig er blevet nedskrevne, men videregives ved demonstration og mundtlig instruktion fra en mester til en elev.
  Tantra
som et fartøj til  befrielse  kaldes for:  Mantrayana. Tantra betegnes også som  Vadjrayana, Diamantfartøjet. I klassificeringen af  de 3 fartøjer er  Tantra en underdeling af  Bodhisatvayana.  Som sådan handler Tantra om at blive fri for fordomme, om at åbne sind og hjerte samt opdage og virkeliggøre 'det lyse sind,' skt.:  Bodhicitta. Det sker, når du opgiver  tilknytning til alt og alle.  Motivationen til det kommer fra  de 4 Ædle Sandheder. Det specielle ved Tantra er de radikale metoder, som anvendes.
Drigug, Museum der Kulturen Basel. Billedet viser en ‘drigug’ - en slagterkniv med krog som bruges symbolsk for at afskære tilknytning i  Tantra ritualer. Drigug symboliserer evnen til at opgive tilknytning. Denne drigug er fra Kulturmuseet i Basel.
 Det særlige ved  Tantra er dels,  at udøveren af sadhana forestiller sig selv som en  Buddha for at aktualisere forståelsen og opfattelsen af Buddhanaturen i det  bevidste øjeblik. Man så at sige ‘leger,’ at man selv er en Buddha. Samtidigt forestiller man sig, at alle de andre  sansende væsner faktisk er Buddha’er allerede, skønt de lige nu ‘leger,’ at de er almindelige uoplyste. Med andre ord: alle er Buddha’er   – det er kun dig, som leger, at du er det. Desuden træner udøveren af Tantra i kunsten at opfatte ’rent.’
 Renhed betyder dels, at forstå al opfattelse og  oplevelse som en ’ren’ oplevelse – og ikke som noget, der eksisterer uafhængigt af  sindet, men som en manifestation af sindet. Dels betyder renheden også, at opfatte alle de sansende væsner som Buddha’er, da de i virkeligheden er sådanne, selvom de endnu ikke selv har opdaget det, og at opfatte hele verden, altså alle fænomener, som Buddha’ernes rene lande eller  paradiser. Det er altså ikke kun  Lama’en, som opfattes som ren, men alt og alle.
 En anden forklaring på renhed er, at sindet naturligt og oprindeligt er fri for forurening, formørkelse, skt.:  moha, eller  forvrængning ved de   3 slør. Dette erkendes ved pludselig  indsigt, som ankommer spontant i situationen, eller som følge af Lama’ens  velsignelse  eller  indvielse, skt.:  abhisheka. Den såkaldte ’ordindvielse’ skulle egentlig gerne have denne effekt. En sådan indsigt vil være momentan og i reglen forsvinde igen og erstattes af en  erfaring som man ikke glemmer. Denne erfaring vil man herefter erindre sig, når man anstrenger sig på at opfatte sindet som ’rent’ i efterfølgende udøvelse af sadhana. Uden sådan erfaring kan man ikke træne i ’frugten’ af praksis. Den er ikke så svær at opnå, som en ukyndig måske kunne antage.
 Det er vigtigt at forstå, at denne øvelse i at opfatte alt og alle som Buddha’er og som rene er en  øvelse. Det betyder, at det ikke er en prøve, eksamen eller et krav, men et  forsøg. Et eksperiment. Når man øver sig i denne kunst, vil der efterhånden følge en erkendelse af, hvor fordomsfuld man selv er – helt naturligt og automatisk. Når sådan erkendelse opstår, relativiseres fordommene, hvilket er det ønskede resultat. Det er ikke meningen at blive mester i indbildning og selvbedrag. Tværtom.
 Læs videre om emnet  i artiklen:  Tantra.
Læs om de kedelige tilfælde, hvor Lama’er har misbrugt deres elever, i artiklen:  Sex med Lama’en.
Læs mere  om Tantra i artiklerne:  Om buddhistisk meditation  &  Samaya  &  Om Lama’er.
 Læs også om:  abhisheka  -  om  samaya -  samt om:  Mantrayana.
 Læs også om:  feltet for goder og fortjeneste.  Læs også om:  Dharmalærere.

  Tantraklasser (skt.):
 Der er 4 Tantra klasser, som hver især udvikler de særlige kvaliteter ved  sadhana. De forskellige  Yidam’mer hører hjemme i en af disse  Tantraklasser. Klassificeringerne har også en sammenhæng med  Buddha-familierne, som forklares i de respektive manualer til deres sadhana.
1)   Kriya - her er hovedvægten på renselse og
      ritual fremfor  samadhi.
2)  Carya - ritual og samadhi vægtes ligeligt.
3)  Yoga - hovedvægten ligger på samadhi.
4)  Anuttarayoga - handler helt og holdent om
      samadhi. Indenfor  Nyingma  traditionen underinddeler man denne sidste klasse i:
   a)  Mahayoga
   b) Anuyoga
   c)  Atiyoga, hvilken også betegnes som  Dzogtjen 
         på tibetansk. Desuden kendes systemet også som
         Mahasamdhi  og  Maha-ati.
Disse klasser kan udøves ved de forskellige slags  mudra. I Kina og de øvrige Fjernøsten kendtes kun de første 3 klasser, indtil Anuttarayoga blev introduceret via de tibetanske skoler indenfor de sidste 1000 år.
 Læs også om:  Mantrayana - og om:  Tantra.
 Læs mere i artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Tara  (skt.):
 tib.: Dølma - betyder ‘befrierinden’  (statuen på billedet viser den såkaldte ‘Hvide Tara’)Bodhisatvainden Tara; statuen er lavet af den 10. Karmapa Tjøying Dordje. Museum of Rietberg, Zürich.Tara siges at være blevet født af en tåre fra  Avalokitesvara, som han udgød i medfølelse med  de sansende væsner. Ved sine store evner havde han tømt alle verdener for lidende væsner og anbragt dem i diverse paradiser. Da han derpå i et kort øjeblik slappede af og lukkede øjnene som kulmination på sine anstrengelser, blev alle verdenerne igen fyldte med sansende væsner, travlt beskæftiget med at dyrke  samsara. Da græd Avalokitesvara og Tara opstod fra hans tårer og meddelte ham, at hun ville hjælpe. Mens   Pradjñaparamita  som en Buddhainde udtrykker de to slags  visdom, udtrykker de forskellige former for  Tara  maitri  og  karuna. Den hvide Tara  stabiliserer de ‘indre vinde’, skt.:  vayu, og giver derved et langt liv.
  Især er de 21  Tara’er  kendt for at fjerne de 21 slags frygt og angst, som plager mennesker og dyr. Tara dyrkes både som en Sutra  sadhana og Tantra. Som  Yidam  er den Hvide Tara den mest brugte.  Læs mere i artiklen:  Om buddhistisk meditation.

  Tashi  (tib.):
 betyder  lykke. og er også betegnelsen på en type  Mahayana  bønner, som handler om at tilegne al lykke til alle andre end én selv.
  På denne måde fremmes  Bodhicitta, som i sin natur ikke beholder noget for sig selv. Det gør Bodhicitta ikke, fordi sindets og hjertets  uforhindrede åbenhed kun fastholder sin åbenhed, venskabelige kærlighed, skt.:  maitri, og  ikke-tilbageholdte medfølelse, skt.:  karunaTashi bønner indgår i alle  sadhanas.

  Tatha-gata (skt.):
 et af  Buddha’s  navne, som betyder  Den-som-er-Sådan.

  Tatha-gatagarbha (skt.):
 BuddhanaturenTathagata er et af Buddhas navne. Garbha betyder natur.  Læs artiklen.

  Tatha-ta  (skt.):
 ’såledeshed’
Læs artiklen:  Dharmadhatu  (Om opfattelsen 5).

  Taye Dordje  (tib.):
 den 17. Karmapa. Se under:  Thrinle Taye Dordje

  Tendjur  (tib.):
 [bstan’ gyur]  ‘oversættelser’ af instruktionerne  - mens alle  Sutra’er  og  Tantra’er  er indeholdt i den tibetanske  Kandjur  [bka’ gyur]  tekst samling, er alle de autoritative kommentarer og fortolkninger fra Indiens Oldtid samlet i tendjur.
   Bøgerne indeholder ikke blot  Abhidharma, med også diverse indiske mestres  shastras, kommentarer eller afhandlinger, for eksempel  Nagardjuna  og  Asanga. Bog samlingen består af 224  bind, hvoraf de 84 bind handler om   Tantra’erne.  Se også under:  Tripitaka, de 3 kurve.

  Tendrel (tib.):
 
samspil af omstændigheder,  hvorved begivenheder indtræffer. I en forstand betyder det simpelthen  Årsagskædens 12 led,  i en anden forstand betyder det det samme som C. G. Jungs begreb om  synkronicitet,  hvilket vil sige begivenheder uden årsag i ydre omstændigheder, men af indre grunde.  Tendrel  i denne betydning bruges om positive og gavnlige begivenheder   (held), som følge af god  karma, eller som følge af  Lama’ens velsignelse  og beskyttelse.

  Tenga Tulku (tib.):
 (1932 - 2012) stammede oprindeligt fra Benchen Kloster i  Amdo. Vadjraacharya Tenga Rinpotje, Mahamudra mesterEfter sin flugt til Indien i 1959 slog han sig ned hos  Karmapa og blev  vadjrarcharya, rituel mester i  Rumtek Kloster. Efter nogle år flyttede han til Kathmandu i Nepal, hvor han har bestræbt sig på at genskabe Benchen Kloster. Her blev han også brændt efter sin død. Klosteret styres i dag af Sangdjæ Nyenpa Rinpotje, den ‘største’  Tulku fra det oprindelige Benchen i Amdo. Tenga Rinpotje opholdt sig i Danmark i 1978, hvor han fik lægelig behandling for sin sukkersyge og var en hyppig gæst i landet frem til sin død.  Tenga Rinpotje har derfor mange elever i Danmark. Hans viden og erfaring var ganske enorm. En gruppe mennesker i Odense har grundlagt et Dharma center,   Karma Gelek Dardje Ling, med  Tenga Rinpotje som protektor. I 2017 påstod den ‘alternative’ Karmapa Ugyen Dordje at have fundet Tenga Rinpotje’s genfødsel. Det er desværre noget tvivlsomt ligesom  Ugyen Dordje’s egen titel
 Læs Tenga Rinpotje’s biografi.

  Teori:
 xxx

  Terma  (tib.):
 betyder ‘skjult skat’ - i reglen er skatten instruktioner i   sadhana, men det kan også være forklaringer, skt.:  shastras. Desuden kan  Pradjñaparamita Sutra’erne og ‘Asanga’s 5 skatte’ betegnes som  termas, fordi disse tekster var skjulte, indtil  Nagardjuna og  Asanga  fandt dem.  Terma er ikke nødvendigvis bøger.  Guru Rinpotje gemte også statuer og andre hellige genstande rundt omkring. Udtrykket  terma er forbundet med Guru Rinpotje, fordi han forudså kong Langdharma’s forfølgelse af  Buddhadharma  i  Tibet for cirka 1100 år siden. For at imødegå en fuldstændig nedsmeltning af Dharma i Tibet, blev disse ting og sager gemt af vejen.
  En anden betydning af  terma er, at introducere instruktioner fra  en fjern fortid til nutiden, hvorved  transmissions processen bliver meget kort. Jeg er således selv den heldige indehaver af en røg pudja transmission fra Guru Rinpotje med kun to mellemled  (Dudjom Rinpotje og Lama Tarchin Rinpotje).  Læs også nedenfor om:  Tertøn.

  Tertøn  (tib.):
 betyder en opdager af skjulte instruktions skatte, tib.:  terma. Det er for det meste  Guru Rinpotje’s skjulte instruktioner, som en  tertøn finder. Strengt taget er dog også for eksempel  Asanga og  Nagadjuna  tertøns, fordi de fandt skjulte instruktioner fra  Buddha Sakyamuni.
  Se også under:  Nyingma.

Click here to get to the top
 

  Thangthong Gyalpo  (tib.):
 [thañg stoñg rgyalpo]  1385 - 1464.Thangthong Gyalpo. Han holder en jernkæde i hånden, symbolsk for hans brobyggeri. Han var en meditations mester og  Tertøn, samt den berømte bygger af hængebroer i  Tibet, som var ophængt i jernkæder. Flere af disse broer findes endnu.  Det gav ham tilnavnet ‘Jernbro Skolen’. Han er forfatter til  Avalokitesvara  sadhana, som den findes i  Karma Kadjy traditionen.  Thangthong Gyalpo har også lagt navn til en af de mange  Tjød traditioner.  Thangthong Gyalpo er desuden også ophavs mand til visse traditioner omkring teater i Tibet.

  Theravada (skt.):
 en  Hinayana  tradition  - også med noget  Mahayana  indhold -  fra Sydasien.  Theravada  følger deres egen  Vinaya, som dog ikke er meget forskellig fra de nordlige skolers  Mulasarvastivada  vinaya. Begge  Vinaya traditioner kan dokumentere deres  transmission. Oprindeligt var der 18 transmissioner af Vinaya, men de øvrige 16 er nu helt ophørt og uddøde   (det siges dog, at der stadig findes en Mahāsāṃghika  transmission i Kina).

  Thrangu Tulku (tib.):
 xxx

  Thrinle Thaye Dordje (tib.):
 den 17.  Karmapa’s navn. Den 17. Karmapa Thrinle 17. Karmapa Thrinle Taye Dordje, Kalimpong 2017. Foto: Thule Jug.Thaye Dordje blev født  den 6. maj 1983 i det centrale  Tibet. Hans far er den berømte Mipham Rinpotje fra  Nyingma traditionen og hans mor hedder Detjen Wangmo.
Så snart han kunne tale, erklærede han sig som Karmapa. Det kom  Shamar Rinpotje for øre, og han anerkendte derpå  Thrinle Thaye Dordje som den 'klassiske'  Tulku af den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje.
  I marts 1994 besteg han officielt sin trone i  KIBI institutet i New Delhi, Indien, og blev spirituelt overhoved for en stor del af  Karma Kadjy traditionen.  Thrinle Thaye Dordje afsluttede sin formelle uddannelse i 2003. Han har modtaget og mestret den fulde transmission af Karma Kadjy traditionen fra især Shamar Rinpotje. I marts 2017 blev  Thrinle Thaye Dordje gift med  Rintjen  Yangzom fra Bhutan. Han følger således i sporet på den 15. Karmapa Khakhyab Dordje, som heller ikke var munk, og som også blev gift.
  Da  Thrinle Thaye Dordje blev fundet og anerkendt som Karmapa, fulgte en stor del af Karma Kadjy traditionens tilhængere dog allerede den af Situ Rinpotje udnævnte ‘alternative’ 17. Karmapa  Ogyen Dordje, selvom der hersker tivivl om, hvorvidt denne Tulku er en 'ægte' inkarnation. Han har i hvert fald ikke udnævnt sig selv  (i følge hans egen udtalelser ved flere lejligheder), men i øvrigt ved vi ikke så meget om hans oprindelse med sikkerhed. Hans virkelige historie er pakket ind i propaganda både fra kinesisk side,  fra exil-regeringens og hans egen organisations side. Når sandheden således begraves under et lag af løgne, bringes begge Karmapa’er i forlegenhed, og Karmapa traditionen i sin helhed bliver nødvendigvis bragt i tvivl. Hvis det er løgn med denne Karmapa, er det muligvis også løgn med alle andre. En ‘religiøs tro’ på Karmapa vil i denne sammenhæng være tåbelig. Tillid til traditionen opstår fra, at al  tvivl er fjernet. Derfor har begge Karmapa’er det svært. De er mennesker ligesom os andre og skal jo også leve med al den tvivl...
  Det er første gang i historien, at to Karmapa’er har etableret sig på en gang, uden at alle de store  Lama’er i traditionen er blevet enige. Det virker som om, at alle blot ignorerer dette problem. Det skyldes velbegrundet mistillid.
   Situ Rinpotje’s organisation fra  Kham prøvede at dominere Karmapa institutionen, i et forsøg på at sætte Shamar Rinpotje udenfor indflydelse. Shamar Rinpotje har ikke på samme måde en veludbygget og stor organisation, så det forekom Situ Rinpotje og hans tilhængere at være relativt nemt at slippe af med Shamarpa. Det er jo så også sket, men de fik ikke hele Karma Kadjy traditionen til at følge dem. En meget stor del følger stadig Shamarpa og den nye ‘klassiske’ 17. Karmapa  Thrinle Taye Dodje.
 Hvis denne tilstand fortsætter, kan det blive noget værre rod. Dette genkendes ved, at begge Karmapa’er hver især har udnævnt deres egen  Jamgon Kongtrul Rinpotje tulku. Ham var der således også pludselig to af, indtil Ogyen Thrinle’s udnævnelse meddelte, at han ikke følte sig som en ægte Tulku og forlod sin organisation.  Læs om det her.
 Så denne tilstand vil meget nemt - og meget sandsynligt - udvikle sig til en almen krise for alle tibetanske Tulku’er, når  Dalai Lama dør. Den kinesiske regering har allerede udtalt, at de nok selv skal finde en ny Dalai Lama, så Dalai Lama’s organisation vil få problemer, når de ønsker at finde den nye genfødsel.
 Dette rejser naturlig spørgsmålet, om Tulku traditionen allerede har udlevet sin nytte og berettigelse.
  Læs om Karmapa Thrinle Thaye Dordje her.
Læs også artiklen:  2 Karmapa’er.
  Klik  her for Thrinle Thaye Dordje’s biografi.

  Thrinle Tulku (tib.):
 blev født i 1975 og kaldt Ananda Massoubre, hans borgerlige navn. Trinle TulkuHan er  søn af en fransk far og en amerikansk mor.  Thrinle Tulku blev officielt  udnævnt af den 16.  Karmapa som genfødslen af  Khakhyab Rinpotje, en  Karma Kadjy mester fra det Vestlige Tibet, der døde som ung. Før sin bortgang havde Khakhyab Rinpotje skrevet et digt, hvoraf det fremgik, at han  ville blive genfødt i Vesten. Khakhyab Rinpotje havde været tæt forbundet med   Kalu RinpotjeThrinle Tulku har tilbragt en stor del af sin barndom i Indien og Nepal. Han var næsten altid sammen med Kalu Rinpotje i sine tidlige år, også på dennes rejser. Han er i øvrigt blevet uddannet hos nogle af Karma Kadjy traditionens største mestre, samt hos  Lama Tønsang i Monchardon, Frankrig.  Thrinle Tulku er også uddannet på Sorbonne Universitet, Paris i tibetologi og filosofi  samt på  KIBI, New Delhi i traditionel Dharma lærdom. Han har ofte oversat for både Karmapa og  ShamarpaThrinle Tulku har i en årrække undervist i  Bodhi Path centrene. Han bor i Paris.

  Tibet:
 betyder dels den selvstyrende  republik  Tibet  (TAR - Tibets Autonome Republik) - dels hele det  tibetanske kultur område, hvor man også medregner  Kham  og  Amdo.
Himalaya, Tibet, Sinkiang fra NASA satelitfoto.
Begge størrelser  Tibet  er ikke nogen traditionel  national  enhed, for de fleste lokal områder har altid haft en lokalt baseret loyalitet og solidaritet. I gennem det meste af historisk tid har disse lokale områder været  uafhængige kongeriger.  Kun sjældent var det regeringen i  Lhasa  eller kineserne, som regerede over hele det  tibetanske kultur område. Når det skete, følte folk sig undertrykte og i reglen også ubeskyttede.
  Tibetansk nationalisme er et ret nyt fænomen, hvor man påstår en  tibetansk nation, som dækker hele det  tibetanske kultur område. I virkeligheden dækker den ‘nationalisme’ over en hensigt om at skabe et  imperium, som de fleste  tibetanske folk slet ikke ønsker. De  tibetanske folk er ikke repræsenteret ved hverken parlamenterne i de kinesiske provinser inklusive TAR, eller ved den såkaldte eksil regering i Dharamsala i Indien, som fremmer den omtalte ‘nationalistiske’ imperie tanke. Derved adskiller de sig ikke fra resten af Kina, men det er påfaldende, at de ‘virkelige tibetanere’ heller ikke er repræsenteret i eksil parlamentet i det ‘frie’ Indien.  Tibet  er mange nationer, men det tager alle involverede magthavere kun i ringe grad hensyn til. Selvom alle burde tage de mange nationer som udgangs punkt i deres overvejelser om nationalt selvstyre under en eller anden form. (Kortet viser de 3 kultur områder, hvor tibetanerne bor,  Amdo,  Ü-Tsang  og  Kham. Grænserne mellem de 3 områder er markeret med røde streger. Kortet angiver ikke de nuværende politiske grænser for det tibetanske selvstyre (TAR), som skærer gennem Kham, så den sydvestlige del indgår i TAR, som i øvrigt dækker landene kaldet Ü-Tsang. Den øvrige del af Kham indgår i provinsen Sichuan. Amdo kaldes i Kina for provinsen Qinghai. Amdo og Kham betegnes ofte som  Dokham, fordi de har meget til fælles, og føler sig anderledes end folk fra Ü-Tsang.)
Det tibetanske kultur område inklusive det centrale Tibet (TAR) kaldet Ü-Tsang, Kham og Amdo. Amdo udgør i dag den kinesiske provins  Chinghai, mens Khamer delt i to mellem TAR og provinsen Szechuan.

   Det tibetanske kultur område omfatter det centrale Tibet  omkring byen Lhasa, som kaldes for  'Ü'  på tibetansk, området  Tsang, som ligger syd for Lhasa regionen med Gyantse som den vigtigste by. Det vestlige og nordlige  Tibet  er meget tørt, øde, ørken og distinkt fra det øvrige Tibet. De tibetanske  områder i Indien og Nepal, nemlig Lhadak, Lahul, Spiti, Dolpo og flere mere østlige områder, såsom Manang, Helambhu, Sherpa-land, Sikkim og Bhutan, er alpine områder langs Himalaya bjergkæden. I disse områder er befolkningen mere talrig og klimaet gunstigere. Øst for Lhasa regionen ligger  Dhagpo, Khongpo og flere andre mindre regioner, hvorefter bjergene begynder at løbe fra nord mod syd, og disse områder hører til  Kham. Kham grænser mod øst op mod lavlandet omkring Chengdu i Sichuan provinsen i selve Kina. Nordøst for Kham ligger  Amdo, som mest er steppeland. Typisk for hele det tibetanske kultur område er, at landene ligge i over 3000 meters højde, og at mange tibetanere bor i 3500 meters højde. I øvrigt har hvert landskab sin egen særlige økologi.
  Hele dette tibetanske kultur område er på størrelse med Vesteuropa, men der bor kun 7 millioner mennesker i alt eller der omkring, og de fleste bor i Kham. Mod vest er der tørt og øde, mens der mod øst er frodigt, regnfuldt og bjergrigt med store skove. Mod nord og nordøst er der mest ørken og stepper. Syd for Khongpo, hvor floden Tsangpo  (skt.: Brahmaputra) bryder gennem Himalaya bjergkæden, bliver klimaet subtropisk. Her lå det legendariske 'Pema Kø' landskab, hvor folk søgte tilflugt under krig eller ugunstige politiske forhold.
 Det gamle  Tibet før den kinesiske besættelse i 1950 og den stor flugt  i 1959, hvor omkring 100.000  tibetanere slog sig ned i Indien, var ikke et legendarisk paradis, som nogle har prøvet at give det udseende af. Det var et middelalderligt klasse samfund, skønt normalt uden sult men en vis grad af relativ velstand, set i forhold til resten af Asien i de tider. Kulturelt var de  tibetanske nationer dengang reaktionære, skønt man godt kunne lide simpel teknik som for eksempel kanoner, geværer og badekar af jern. Man var mere betænkelig ved den mere indviklede teknik. I 1950 fandtes der kun én bil i hele Lhasa by, og regeringen havde forbudt opførelsen af en lufthavn, fordi man jo ikke kunne tillade fly at flyve henover hovedet på kongen af  Tibet  Dalai Lama. Om Tibet før den kinesiske besættelse skriver  Trungpa Rinpotje (ref. link: Cronicle Project):
 "For at gøre en lang historie kort: der var enorm korruption, forvirring, mangel på  [religiøs]  tillid og mangel på  [folk der virkelig] praktiserer. Mange  Dharmalærere og religiøse ledere prøvede hårdt på at rette op på dette problem. Men de fleste af deres anstrengelser førte blot til nederlag, bortset fra nogle få ihærdige elever, som kunne forholde sig til noget af den virkelige betydning af praksis. Buddhismens nedtur i  Tibet  var forbundet til denne mangel på praksis. Det, som mest beskæftigede folk, var at udføre ritualer. Selv når de virkelig praktiserede, tænkte de hele tiden på procedurerne. Det var som hvis nogen tænkte: 'hvilket tøj bør jeg tage på i dag? Hvilken skjorte? Hvilken make-up? Hvilket slips?' Tibetanerne ville tænke: 'hvilken ceremoni skal jeg udføre i dag? Hvad vil være passende?' De tænkte aldrig på, hvad der virkelig var tiltrængt i situationen."
..."Vi havde vores vanskeligheder med at følge rigtigt op på traditionerne. Før 1950'erne blev der bygget en række prægtige templer, en masse fantastiske dekorationer blev lavet. Der var mængder af brokade, masser af ceremoni, statuer,  stupa'er, heste og muldyr. Maden var udsøgt, men der var ikke megen lære proces og ikke meget sidende [meditation, i betydningen af  shamatha  og  vipashyana].”
..."Der var tydeligvis en masse problemer. Tibetansk buddhisme  [som helhed] var ved at vise sig som en døende kultur, en uddøende disciplin, en forsvindende  visdom - bortset for nogle få af os, kan jeg sige med en  [vis] stolthed, som formåede at tilføre nogle dråber af olie til den  [trods alt stadig]  brændende lampe.”

 Der kan siges meget andet om  Tibet, men det kan du læse om andre steder.
 Der er flere bøger om Tibets kultur og historie i
boglisten.

  Tid:
  er et  begreb til at fastslå forandringer med, rent filosofisk. Imidlertid er vores begreb om  forløbet, hvor noget forandres fra en tilstand til en anden, en illusion, skt.:  maya,  skønt  forandringerne er relativt, skt.:  samvriti,  virkelige.  Det skyldes dels måden, hvorpå vi begriber  sindets virksomhed, dels begivenhedernes, skt.:  dharma’ernes, eller fænomenernes gensidige afhængighed, også betegnet som deres  årsager og betingelser.  Vi kan derfor både tale om tid som en manifestation af sind, som en objektiv størrelse og som noget subjektivt.
       Der er således tre måder at tale om tid på.
1.  Psykologisk tid: Fordi fortiden ikke længere
       eksisterer og fremtiden endnu ikke er indtruffet, er kun nutiden virkelig. Og nutiden er et utroligt kort øjeblik. (se under:  det bevidste øjeblik.)  Bevidsthedens øjeblik defineres som en  oplevelses tilblivelse ved et enkelt gennemløb af de 5  skandha’er(Læs mere om emnet i artiklen: De 5 skandha’er,  samt artiklen: Hvad er en oplevelse ?)   Mens det står på, står alting helt stille uden at bevæge sig, uden anden forandring end oplevelsens gradvise opbygning ved forløbet gennem skandha’erne. Men knap nok har øjeblikket fundet sted, før det ophører. Tiden opleves ved, at det næste bevidste øjeblik indtræffer, men også det næste bevidste øjeblik står helt stille uden bevægelser eller forandring som før.  Dog er der sket en lille forandring i forhold til det forrige øjeblik – en bevægelse eller forandring i tilstanden i forhold til det forrige øjeblik – hvorved vi  genkender  tid, fordi oplevelsen har udviklet sig. For at vi bevidst genkender  tid skal der dog flere øjeblikke til end blot to, fordi disse øjeblikke varer så umådelig kort ‘tid.’ Helt præcist hvor meget tiden skal brændende bål - det klassiske symbol for bevidsthedens øjeblik i Abhidharma.flyde, før vi kan genkende tid, er et vanskeligt spørgsmål uden definitivt svar.
    Det brændende bål er det klassiske symbol for
   Bevidsthedens øjeblik i  Abhidharma.
Vi kan sige, at  tiden går med for det første, at en  oplevelse opstår, for det andet at oplevelsen er til stede, samt for det tredje at oplevelsen forsvinder igen. Det må der jo gå lidt tid med. Når og hvis vi tilkender opståen, forbliven og forsvinden til hver deres tid, bliver det svært, for i så fald er det kun fase skiftet fra den ene tilstand til den næste, som kan betegnes med  tid. Det kommer vi tilbage til. Der er flere indsnævringer af betegnelsen  tid, som skal foretages først.
  Vi må konstatere forskel på de enkelte bevidste øjeblikke, og samtidigt fastslå at der aldrig er flere øjeblikke, som indtræffer på samme  tid. Og at det bevidste øjeblik, som opleves, er det eneste virkelige, da det forrige jo allerede er væk, og det næste endnu ikke er indtruffet. Så skønt forandringerne i oplevelserne jo forekommer relativt virkelige, og der dermed også synes at være et tids forløb, er det eneste virkelige stadigvæk det ‘nuværende’ bevidste øjeblik. Derfor forekommer det bevidste øjeblik at være nærmest tidsløst, selvom oplevelsernes forandringer og forvandlinger angiver både fortid, nutid og fremtid.
 Men det bevidste øjeblik kan ikke være helt tidsløst, hvilket forstås ved de  5 skandha’er samt ved de tre fase skift ved opståen, manifestation og forsvinden. Faktisk kan vi tilkende hver enkelt skandha en kvalitet af øjeblik. I så fald angår selve betegnelsen det bevidste øjeblik kun den femte skandha  (mere om dette lidt længere fremme). Men det, som kendetegner alle øjeblikke, er deres pludselige opståen, manifestation og ophør, som foregår på et så kort tidsrum, at vi kan kalde det for ’næsten’ tidsløst - ikke mindst fordi oplevelsen står helt stille uden bevægelse.  (Sådan er den egentlige nutid ligesom på en film, som jo består af en række stillestående billeder, som vises ét ad gangen. Det er kæden, skt.:  santana, af enkelte billeder eller øjeblikke, som bevirker illusionen om levende billeder og bevægelser i filmen.) Men ligesom bevidsthed om en oplevelse tilsyneladende gennemgår et tidsforløb, ved at oplevelsen opstår, manifesterer sig og derpå forsvinder, kan vi reducere bevidsthederne til tre fase skift, nemlig bevidstheden, som opstår, bevidstheden, som manifesterer, og bevidstheden, som ophører. (Se under:  vidjñana, bevidsthed.)  Der vil således være flere stillestående øjeblikke ved hver af bevidsthedernes faser. På denne måde forsvinder tiden fuldstændigt, eller rettere: tid er et  begreb, som egentlig Tiden smelter væk, af Salvador Dali, udsnit af meleri. Fotograf ukendt.kun eksisterer i begrebernes verden, det vil sige: den  fjerde skandha.
  Billedet viser Tiden smelter væk,
  udsnit af maleri ved Salvador Dali,
  tiden som et håbløst begreb,
  der opgiver sig selv.
Det, som gør at du fornemmer  tids forløb, er at sindet slukker efter hvert bevidste øjeblik og tænder igen ved sansning, skt.:  sparsa(Tilsvarende for skiftet mellem de enkelte skandha’er og oplevelsernes faser indenfor hver enkelt skandha. På denne måde defineres  tid  som en ophobning af disse øjeblikke i en kæde, skt.:   santana,  af begivenheder, skt.:  dharmas. Man kan så mene, at ikke alle disse øjeblikke opleves, fordi vi kun kan tale om oplevelse, når der er bevidsthed. Så den gradvise opbygning frem til en færdig sammensat oplevelse ved gennemløb af de første fire skandha’er, opleves egentlig først i den femte skandha. I så fald har de fire første skandha’ers bearbejdning af oplevelsen  karakter  af erindring. Men kun det nuværende øjeblik eksisterer, så hvor blev tiden af? Betyder  tid  blot, at alting forsvinder, for derpå at genopstå som en spejling eller erindring med små ændringer?)
 Imellem øjeblikkene er der absolut ingenting. Ingenting tager ingen  tid, så der er heller ikke tid  i mellemrummet eller i forskellen mellem hvert øjeblik. (Læs om dette mellemrum i paragraffen om:  santana.)
 På denne måde er vi både til og ikke til, afhængig af ’tidspunktet.’ At være eller ikke være – et spørgsmål om tid. Oplevelsernes forandringer er sindets leg med sig selv ligesom i en drøm, og tid er en abstraktion. Der er ligesom ikke tid til tid, for alt, som foregår, er nutid.  Begrebet nutid giver som bekendt kun mening, hvis der også er fortid og fremtid. Men fortiden er væk og borte, og fremtiden er endnu ikke indtruffet.
 Så de er begge illusoriske, forklarer  Nagardjuna.  Men da nutid er afhængig af eksistensen af både fortid og fremtid, kan nutiden heller ikke være virkelig, når fortid og fremtid ikke er virkelige, siger Nagardjuna videre, på grund af den gensidige afhængighed.
 Bemærk at denne strøm af øjeblikke foregår ved en vedvarende ’tænd og sluk’ af begivenheder i det enkelte øjeblik og tænd igen for det næste og så videre.   (Læs videre om ’tænd og sluk’ i artiklen: Hvad er en oplevelse?
  Så kan du argumentere, at der ikke både kan være konstante forandringer og et nulpunkt, skt.:  sunya, som ikke ændrer sig. Men nulpunktet er konstant som mellemrum mellem de enkelte øjeblikke, og forandringerne er også konstante i skandha’erne. Intet varer ved bortset fra selve situationen af konstant gentaget oplevelse ved sindets natur og virksomhed. Sindets natur som rummelighed og klarhed for oplevelser synes absolut og ubetinget, mens sindets virksomhed som de 5 skandha’er synes relativ på grund af øjeblikkeligheden ved oplevelserne. Men forekomsten af de 5 skandha’er synes konstant, fordi de gentages igen og igen. De samme fem. Der er ikke pludselig seks. Denne konstans kan forstås som udtryk for sindets absolutte klarheds natur, som forårsager alle forekomster i sindets virksomhed, også af skandha’er. Sådan er dialektikken: der findes kun øjeblikkelighed, skt.:  ksaneksana, som en ultimativ beskrivelse af tid, mens samtidigt alle oplevelser forvandler sig uophørligt, som en relativ beskrivelse af oplevelserne.
  Hvis der således kun findes konstant øjeblikkelighed, må forskellen på de enkelte øjeblikke også være en illusion.
 Det er jo rigtigt nok, især når vi kontemplerer, at forskellen eller mellemrummet mellem øjeblikke ikke opleves, men kun kan fastslås som en nødvendig logisk følge af opståen, forvandling og ophør. Vores ’tænd og sluk’ er blot et logisk begreb, som søger at beskrive noget ubeskriveligt. Lidt ligesom  kvantemekanikken indenfor fysik.  Vi kan således sige, at der synes at være øjeblikkelighed, skt.: ksaneksana, mens vi observerer, skønt alle dharma’er forekommer ubestemte og hypotetiske, når de ikke observeres.  Så når vi bruger begreber, er der nødvendigvis kun nutid og mellemrum mellem skandha’er og oplevelsernes faser. Når vi så opgiver at bruge begreber, kan sindet få lov til at hvile i sig selv. Det er imidlertid også et begreb, så derfor bruges begrebet: ikke-meditation om den egentlige  vipashyana.
 Disse betragtninger kan synes ret teoretiske og ligesom Kalachakra, tidens hjul; sandmandala fra Rikon i forbindelse med en indvielse. Ukendt fotograf.ikke særligt relevante for at leve sit liv med den ’rette livsførelse.’
 Billedet viser 'Kalachakra' tidens
 hjul, en Mandala fra en særlig
 Tantra, hvor tiden spiller en
 særlig rolle som metode til
 befrielse.
Betragtningerne bliver dog relevante i forbindelse med den analytiske del af indsigts meditation, skt.: vipashyana, hvor også selve bevidstheden undersøges med henblik på at fastslå eksistensen af et egentligt Selv, altså en  oplever, skt.: atman (se under:  anatman). Det handler med andre ord om den fjerde  Ædle Sandhed, vejen til  Nirvana. Til forståelse af Selvets illusion er mysteriet med bevidsthedens øjeblik ret afgørende.  I mellemrummet eller forskellen mellem de enkelte øjeblikke, er der ingen oplevelse, ingen proces for oplevelsers tilblivelse, ingen bevidsthed og ingen oplever, altså intet egentligt ’Selv.’ Og hvorfor det? Jo, oplevelse, oplevelsesproces og vidnet til – observatøren af – eller opleveren af – oplevelse foregår indenfor de 5 skandha’er, så der er ikke sådan noget udenfor skandha’erne. Eller inde imellem hvert forløb af de fem. Eller imellem hver af skandha’erne. Eller mellem de enkelte skandha’ers og bevidsthedernes faser. I hvert fald ikke noget, som opleves eller kan erkendes, og ingen til at erkende, fordi der kun er bevidsthed i forbindelse med skandha’erne. Så her i mellemrummet mellem skandha’er er der en virkelig tomhed, skt.:  sunya, altså et fravær af begivenheder, og intet eksisterer her.  Samtidigt – som beskrevet tidligere – er mellemrummet blot en logisk nødvendighed og dermed et begreb, men det er ideen om Selvet også, så når vi arbejder med begreb om en oplever eller et vidne til oplevelserne, så må vi logisk også tale om et tomt fase mellemrum.
 (Det er et stort mysterium, nemlig når der ikke  er  noget i forskellen og heller ikke foregår noget, hvordan kan der så være en  forbindelse fra det ene øjeblik til det næste? Årsagen til det næste øjeblik findes naturligvis i det forrige, men der er ingen  direkte  forbindelse. Sindet synes at foretage et hop henover absolut ingenting. Læs mere om dette mysterium under:  bevidsthedens øjeblik og  santana. Man kan argumentere, at der godt kan foregå noget, selvom det er umuligt at vide noget om det, men det er en del af mysteriet, at det ikke kan erkendes ved  yogi’ens observation.)
 Efter at have forstået  tid  som en illusion, kan man stille spørgsmål til tidens progression, altså at der altid er en bevægelse fra nutid til fremtid, men aldrig fra nutiden og tilbage til fortiden. Men når vi kontemplerer bevidsthedens øjeblik og strømmen af sind, skt.: santana, fra det ene øjeblik til det næste, kan vi forstå progressionen ikke alene som logisk og forståelig men også nødvendig, mens fortiden ikke længere eksisterer, så der kun er minder tilbage. Hvert eneste øjeblik er unikt eller enestående, har aldrig eksisteret før og vil ikke ske igen. I hvert fald ikke helt magen til. Det næste øjeblik, skal vi også huske på, eksisterer heller ikke, for det er endnu ikke indtruffet. Skulle det komme til at ligne fortiden, skyldes det noget ved det nuværende øjeblik, som jo er årsag til det næste, så i så fald er det ikke en tilbagevenden til fortiden, som måtte finde sted, men blot til en lignende nutid.
 Så kan du sige, at du ser på fortiden, når du betragter stjernerne, fordi lyset fra dem har været lang tid undervejs til Jorden, hvor du observerer det. Men det er igen forkert. Din observation er din nutid, skønt det, som du observerer, kunne være en anden persons fortid.
 Det virkelige mysterium er slet ikke  tidens  illusion, ej heller illusionens progression, men selve bevidsthedens øjeblik og mellemrummet før det næste. Det er her, det klør. Det er her, at de  3 slør  forvrænger.   Det er her, at alt går galt. Et vedvarende sammenstød og en kædereaktion, kaldet  samsara.
       Og det er her, du finder  Nirvana. I øjeblikket.
2.  kalendertid: Indenfor fysik defineres tid som,
       hvad uret viser. Men kosmos kompleksitet relativerer  tid på flere måder. Tid er også stjernedags tid, soldags  tid og dermed relativ tid til alle galakserne, fiksstjernerne i Mælkevejen og Solen. Mens alle galakserne bevæger sig væk fra hinanden, drejer de rundt om sig selv. Solen drejer således også rundt om Mælkevejens kerne, mens Jorden drejer rundt om Solen. På den måde bevæger Mælkevejen sig i en spiral gennem Universet. Det gør således også Solen og Jorden, så Jorden faktisk gennemløber hele 3 spiral bevægelser samtidigt. Alle disse bevægelser påvirker beregningen af universel tid, fordi der er flere relationer at regne på samt relative hastigheder. Det medfører paradokser, som Einstein har påpeget i sin relativitets teori. Det medfører også, at uret ikke altid viser den rette  tid.
 Problemerne med at lave en ordentlig kalender på denne
       baggrund forklares i denne  video på You Tube.
3.  Eksistentiel tid betyder progressionen fra
       fødsel til sygdom, alderdom og død. Og forfra. Læs om det under:  årsagskæden. Og under:  bardo, mellemtilstand.  Tid til at søge  lykken og oprykke roden til  lidelse helt Tiden løber - fra Time af Pink Floyd YouTube_250pxog aldeles. Det vil lykkes med  tiden, efterhånden som du mestrer de 4  dhyanas  og de ti  bhumis.
 Tid er et langvarigt emne.  Læs videre under:  bevidsthedens øjeblik.  Og under:  vidjñana, bevidsthed og bevidsthedernes faser.
Læs også om strømmen af øjeblikke eller forandringerne, skt.:  santana
  Tid er også et kortvarigt emne. Læs mere om det i artiklen:  Hvad er en oplevelse?
 Læs endelig også  Nagardjuna’s forklaring af tidens illusion i bogen  Mulamadhyamakakarika, oversat til dansk af Christian Lindtner som: Indiske Studier 2, Nagarjunas Filosofiske værker, side: 107.  (Akademisk Forlag 1982. ISBN: 87-500-2388-8.Hvis du er interesseret i kvantum fysik, 
læs Nautilus’ artikel om at opgive tid.
 Lyt eventuelt til  Pink Floyd synge om tid.

  Tigle (tib.):
 se under  bindhu

  Tilflugt:
 Den gode buddhist starter altid sin  sadhana eller meditations træning med at søge  tilflugt i de  tre Ædelsten samt ved  Tantra også de  tre rødder.   I visse Tantra traditioner samt i visse sadhanas, tager man  tilflugt  i  LamaYidam  og  dakini 
-  eller i  prananadi  og  bindhu  -  eller i  Trikaya.
Sådan usædvanlig tilflugt  skyldes, at man forstår  BuddhaDharma  og  Sangha  (de tre Ædelsten)  som udtryk for ens eget sind som ens egen  Buddhanatur, medfødte klarhedens visdom, skt.:  pradjña og den såkaldte ‘indre’  Lama. Essensen af  tilflugt  er således, at man tager eller søger  tilflugt i sit eget  sind under alle omstændigheder, for  befrielse  og  oplysning  kommer indefra, så at sige, fordi de er  oplevelser.
 Læs også om:  meningen  (med livet)Læs artiklen.

  Tilflugts meditation:
 -  sadhana, som omhandler  de 3  ÆdelstenBuddhaDharma  og  Sangha  samt eventuelt  de 3 rødderLamaYidam  og  DharmapalaGlidefalds sadhana er en sådan  tilflugts meditation. Alle former for sadhana starter med en inkluderet tilflugts meditation.

  Tilknytning:
 se under:  upadana.

  Tillid:
 - når alle spørgsmål er besvaret, er tvivlen undersøgt og fjernet, og kun tillid er tilbage. Se under:  tvivl.

Click here to get to the top 
 

  Tilogaard Meditationskole:
 navnet på den formelle institution Tilogaard. Meditationskolen udtrykker, hvad virksomheden går ud på. Dharmahjulet på TilogaardHer kan du lære at meditere på den klassiske traditionelle måde.  Bodhi Path  er et ‘franchise’ og et internationalt netværk, som Tilogaard står i et særligt forhold til, fordi Lama Olaf Høyer er en Bodhi Path  Dharma-lærer. Tilogaard er dog en helt igennem selvstændig  Karma Kadjy  institution. Bodhi Path som franchise er  Bodhi Path Læreplanen, som  Shamar Rinpoche  har udformet. Læreplanen omfatter både en progressiv undervisning og en progressiv træning.  På Tilogaard undervises der også i andre emner. Undervisningen tilpasses den enkelte.
 Tilogaard som institution handler om  undervisning i Buddha’s Dharma, men det indebærer jo også ejerskab, vedtægt og organisation. Tilogaard er et meget lille sted, som først og fremmest er en residens for en dansk  Karma Kadjy  Lama. Institutionens formål er at støtte Lama’ens formidling af  Buddha’s Dharma. Institutionens medlemmer har en vis indflydelse på, hvem som er Lama på Tilogaard.

   Læs mere  her om institutionen

  Tilopa  (skt. - tib.):
 988 - 1069 EVT.  MahasiddhaMahamudra  mester  og grundlægger af  de 13  Kadjy  traditioner.  Mahasiddha Tilopa, tangkha fra Rumtek Kloster, Sikkim.Tilo  betyder 'sesam' på sanskrit og endelsen 'pa' er tibetansk og betyder 'manden', så  Tilopa  er Sesam-manden. Han kendes også som Tilo og Tilipa. Han levede for godt 1000 år siden, mest i Bengalen og Bihar i Indien. Han var elev af mange  Lama'er  og fik  visioner  af   Vadjradhara, hvorved han fik en særlig  transmission til Mahamudra, kaldet den 'korte' transmission'. Den 'lange' transmission fik han fra sine mange Lama’er.  Tilopa  kaldes for  yogi'ernes  konge.
  Han hurtigt fik interesse for  Dharma  allerede som dreng, fordi han mødte en  dakini,  som vejledte ham. Han startede som munk, men blev relativt hurtigt yogi. Han havde mange kendte Lama'er. Der nævnes:  Nagabodhi, Vijayapada, Kushalapa, Bhadrapa, Saryapa, Matangi, Guhya, Darika, Dingi, Luipa, Krishnacharin, Vajraghanta, Vinapa, Darikapada med flere. Faktisk nævnes så mange i diverse skrifter, at man må tro at der er tale om flere  Tilopa'er, eller at han umuligt kunne have mødt alle disse Lama'er.  Tilopa's biografi er såkaldt hagiografi, hvilket vil sige et helligt eksempel og ikke særlig historisk. De mange Lama'er indgår på forskellig måde i transmissionen af Mahamudra fra  Saraha.  Særlig kendt er han for at have modtaget instruktion fra visdoms dakinier og  Buddha  Vadjradhara i sine visioner. Tilopa samler Mahamudra traditionen og sætter den i system med de hemmelige  yoga'er. Han tog diverse yoga'er fra diverse  Tantra'er  og samlede dem i en helhed, hvorved de kan udøves i forbindelse med blot én  Yidam. Han er den første Lama i  den Korte Mahamudra-linie også kaldet den Direkte.  Tilopa  afbildes ofte halvnøgen med en fisk i hånden. Fisken i hans hånd symboliserer hans magt over  tilknytning til sansning. Nogle mener, at han var fisker, hvilket jeg dog ikke mener, der er belæg for.  Hans vigtigste elev var   Naropa.
De fire særlige transmissioner fra Tilopa er:
1)  Den første transmission stammer fra  Nagardjuna
      og består af to Tantra'er, nemlig "Sangwa Dypa" - på sanskrit: Guyasamaya Tantra og "Denshi Tantra". Herfra stammer  mayakaya yoga  "Illusionskrop"  (tib.:  sgyu-lus,  udtales djylu) sadhana.
2)  Den anden transmission stammer fra Nakpopa
       og indbefatter "Gyuma Tjenmo" eller på sanskrit: Mahamaya Tantra, og herfra igen stammer sadhana'en kaldet  svapana yoga "Bevidst Drøm"  (tib.:  milam).
3)  Den tredie transmission stammer fra Kambala
      også kaldet Lawapa og indbefatter "Khorlo Demchok" eller på sanskrit:  Chakrasamvara Tantra, og herfra stammer sadhana'en  prabhasa yoga  "Klart Lys"  (tib.: od-gsal, udtales:  øsal).
4)  Den fjerde transmission stammer fra
       [Kapalapada] "Kandra Kalpa Zangmo" og indbefatter "Gyepa Dordje" eller på sanskrit:  Hevajra, og herfra stammer sadhana'en  candika yoga   "Indre Ild"  (tib.:  tummo).  Se også under:  Naropas 6 doktriner.

  Timug  (tib.):
 forvrængning, se under:  moha.

  Tjagtjen (tib.):
 ‘Det Store Segl’ - se under:  Mahamudra.

  Tjø (tib.):
 se under:   Buddha Dharma  - må ikke
misforstås som  tjød  (se nedenfor).

Click here to get to the top

 

  Tjød (tib.):
 udtales  tjø’ [gcod] - ikke at forveksle med  Dharma, tib.: Tjø. Tjød hedder på sanskrit:  uccheda, men Tjød som Lama Olaf Høyers Instrumenter til Tjød, foto: Ove Lauridsen.meditations system findes ikke på sanskrit.   Tjød betyder at hugge sig fri, at skære tilknytningern es og identifikatione rnes bånd over. Tjød  sadhana er metoden til det. Traditionen stammer fra  Machig Labdrøn, en af Tibets største kvinder. Hun fik   transmission  til  Mahamudra  og  Pradjñaparamita Sutra’erne  fra den indiske mester  Padampa Sangye, og designede efter sin egen oplysning   Tjød  sadhana’en. Det er således den eneste  sadhana, som har sin oprindelse i Tibet, og som siden blev ført til Indien. Transmissionen er ellers altid gået den anden vej.
 
Tjød sadhana’en blev populær i det gamle Tibet som hjælp til syge og andre mennesker under ugunstige omstændigheder. I så fald tilkaldte man en  Lama til at lave  Tjød. Derfor er der blevet rejst tvivl om mange af transmissions linierne, som ikke kan dokumenteres, fordi arvefølgen går gennem utallige landsby Lama’er i stedet for velorganiserede klostre med gode arkiver. Tilsyneladende udføres  Tjød tit som ren forretning med placebo effekt på klientellet, samtidigt med at mange asketiske  yogi’er  lever som hjemløse  Tjød-pa’er stadigvæk mange steder. Turister i Lhasa vil have bemærket de mange Tjød-pa’er, som sidder langs pilgrims ruten og tilbyder deres tjenester til de forbi passerende.
 I  Karma Kadjy traditionen bruger vi mest transmissionen fra 
Surmang Kloster, fordi den er veldokumenteret med en lige linie tilbage til  Machig Labdrøn. Der er naturligvis mange andre lige så godt dokumenterede transmisions linier indenfor næsten all de tibetanske traditioner.

  Tjødrag [khenpo]  - (tib.):
  Khenpo  Tjødrag er født i  Kham i 195o.  Da han var 9 år gammel, begyndte han sine studier på  Rumtek Kloster, Khenpo Tjødragsom blev styret af  den 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje. Da Khenpo  Tjødrag blev 26 år gammel, havde han gennemført et 12 årigt studie forløb. Karmapa udnævnte ham da til Khenpo. Han fuldendte herefter sin uddannelse i sprog, dialektik, filosofi,  pramana og  Tantra'erne. Han var da 31 år gammel. Khenpo  Tjødrag ledte herefter Nalanda Instituttet, en såkaldt   Shedra, ved Rumtek Kloster. Han blev også leder af  KIBI  (Karmapa International Buddhist Institute), det akademiske institut i New Delhi, Indien. Han forlod Rumtek, da klosteret med vold og magt blev overtaget af Situ Rinpotje's tilhængere. Han er en af  den 17. Karmapa’s vigtigste lærere og bor nu i Wien i Østrig.

  Togmey Zangpo  (tib.):
 den berømte forfatter til teksten, som  den 17. Karmapa Tongmay Zangpogerne underviser ud fra:  de  37 slags Bodhisatva virksomhed. Han var   Pandit fra  Kadam tradtionen og levede 1295-1369. Hans berømte bog beskriver de handlinger eller typer af gerninger, som kendetegner en  Bodhisatva. Det, som en Bodhisatva naturligt gør, som er følge af både relativt og ultimativt  Bodhicitta. Det kan også kaldes for en Bodhisatva’s håndtering af disse 37 typiske situationer.

  Tomhed :
 se under:  Sunyata.

  To slags gavn:
 se under:  gavn.

  Tolv bedrifter:
 Buddha Sakyamuni's 12 vigtigste handlinger i sit liv.
  1)    Bodhisatva'en  (Buddha Sakyamuni kaldes for dette
         før sin  oplysning) tager ophold i  Tushita  himlen  (et slags paradis) efter i utallige inkarnationer at have bestræbt sig på at nå Oplysningen.
  2)    Bodhisatva'en  beslutter sig her for at lade sig
           inkarnere igen for at befri verden for forkert lære om befrielsen.
  3)    Bodhisatva'en  inkarnerer i dronningen
          Mahamaya's  skød, mens hun drømmer om en stor hvid elefant, som trænger ind i hende uden dog at skræmme hende eller volde hende besvær eller smerte.
  4)    Bodhisatva'en  fødes fra siden af sin mor.
          Fødslen sker ikke gennem kvindens almindelige føde-kanal. Mytologisk vil det sige, at der ikke er noget snavset ved fødslen, som i øvrigt er smertefri, uden komplikationer eller andet besvær for hans mor, ligesom hendes graviditet var helt uden problemer. Fødslen finder sted i Lumbini i vore dages sydlige Nepal. Så snart Bodhisatva'en er født, tager han 7 faste skridt og proklamerer højlydt:  ”Jeg er den bedste i verden. Dette er mit sidste liv. Jeg vil ikke inkarnere igen.”
  5)    Bodhisatva'en  opnår derpå mesterskab i al
          almindelig lærdom og sportsgrene og bliver gift med den smukke prinsesse  Yusodhara  og får en søn  Rahula.
  6)    Bodhisatva'en  lever et liv i luksus og
           sansenydelser i sine slotte og lysthaver indtil han væmmes ved dette liv. Det sker da han for første gang oplever sygdom, alderdom, død og en hellig mand, som lever i askese udenfor det almindelig samfund.
  7)    Bodhisatva'en  forlader derfor sit slot og sin
          familie om natten uden deres vidende, forærer sit prinsetøj til sin trofaste tjener  Chandaka, ifører sig pjalter af klude, som andre har smidt væk, og vandrer bort som asket. Han søger instruktion hos to forskellige meditations-mestre, først hos  Arada Kalama  i Vaisali så  Rudraka  i Rajagriha  ( begge byer ligger i vore dages Bihar). Han mestrer hurtigt alt, som de kan lære ham og forlader dem, da han ikke opnår det ønskede resultat: den ubetingede  lykke.
  8)   Bodhisatva'en  udøver derpå streng
          afholdenhed og faste, indtil han er ved at dø af det. En bonde-pige,  Sudjata, tilbyder ham da et måltid, som straks styrker ham, og han indser det nytteløse i både  luksus og afholdenhed.
  9)     Bodhisatva'en  begiver sig da til  Bodhi-træet
           i  Bodhgaya  og sætter sig under det. Han indstiller sig på at blive siddende dér, indtil befrielsen indtræffer og vinder så over tilknytningens djævel,  Mara.
  10)   Derpå opnår han den fulde oplysning,
           (sanskrit:  samyak-sambodhi) også  kendt som
           Nirvana.
  11)   Buddha Sakyamuni  drager til Sarnath nær
           Varanasi og starter sin virksomhed som Buddha.
           Den varer i 45 år.
  12)  Buddha Sakyamunis  død, kaldet det endelige
           nirvana,  pari-nirvana.
 Læs artiklen:  Om Buddha 1.

  Trang:
 se under:  trishna.

  Transcendens:
  'det at overskride'  - i  Dharma'en  bruges udtrykket om at overskride  dualismen. Transcendens i traditionel vestlig filosofisk forstand, nemlig at Gud som 'designer', skaber og ophav eksisterer på en transcendent måde, skjult bag virkelighedens manifestation af dimensioner, naturkræfter og   stoflighed , afvises af  Buddha Sakyamuni   som spekulation uden hold i  erfaringen. Et umuligt postulat, fordi det ikke kan efterprøves eller erfares. For den almindelige teologi betragtes Guds transcendens som en gyldig filosofisk deduktion, hvorfor   Abrahams  3 religioner ikke har problemer med denne forståelse, ligesom de ikke har problemer generelt med begreb om  dualisme. Det har de ikke, fordi deres religioner er baseret på visioner eller 'åbenbaringer' – hvor 'afsenderen' af disse visioner antages at eksistere på en transcendent måde, hvilket disse visioner selv påstår eller erklærer.  Vedanta  filosofien i Indien har en lignende holdning, som sjovt nok også deles af kommunisten og eksistentialisten  Jean-Paul Sartre  i hans første bog: Bevidsthedens Transcendens.  Buddha Sakyamuni's kritik af eksistentiel transcendens er aldrig blevet ordentligt besvaret af Abrahams religioner eller Vedanta. I Dharma'en findes der oversættelser af   djñana, visdomsindet, som 'transcendent' visdom. Betydningen af denne oversættelse er, at  kleshacitta  baserer sig på et begreb  (skt.:  samskara)  om dualisme, så når denne dualisme overskrides, forvandler kleshacitta sig til djñana.
 Læs også om:  avidya, uvidenheden som overskrides.

Click here to get to the top 
 

  Transmission:
 den nærmest levende åndelige arv, den direkte overførsel eller videregivelse af  Buddha Dharma  fra mester til elev, hvor eleven efterfølgende selv bliver til mester, som videregiver denne overførte  Dharma  til sine nye elever og så videre.  Transmission  er den mest brugte beskrivelse, skønt det på godt dansk nok skulle hedde arvefølge. Det centrale begreb om  transmission  betyder, at  Dharma’en skal læses højt for eleven samt forklares og demonstreres af mesteren. Der er IKKE  transmission ved blot at læse en bog. Nogle gange involverer transmissionen også  abhisheka. Hvert led i  transmissionen forventes hverken at lægge til eller trække fra, hvad de har fået betroet af deres mester. Ofte bliver  Dharma’en uddybet ved nogle af   transmissionens mestre, som for eksempel ved fremkomsten af  Mahayana  og formuleringen af de hemmelige  yoga’er. Det nye, som tilføjes, anses ikke for nyt som sådant, men anses altså for at være en uddybning, som derfor naturligvis aldrig må være i strid med den kendte  Buddha Dharma. Det har holdt de lærde beskæftiget i 2600 år, og bevirket fremkomsten af en kritisk  pramana  (epistemologi)  og debat kultur.   Læs mere her
 Hver eneste  Buddhadharma tradition har deres særlige  transmission, fordi den består af en historisk arvefølge af bestemte mennesker, som i tidens løb rent faktisk har formidlet  transmissionen i denne eller hin tradition. På denne måde er der opstået talløse  transmissioner i store dele af Eurasien. Imidlertid har de alle  Buddhadharma til fælles og deres oprindelse hos  Buddha Sakyamuni.  Desuden er der den eksistentielle transmission. Chan - eller Zen - mesteren Bodhidharma sagde: "Hinsides ord og bogstaver findes en transmission, som ikke tilhører nogen tradition. Den er i sin natur den menneskelige bevidsthed. Dette er Buddha'en."
(Citat fra essay'et: A Commentary on the Historical Unfolding of Dzogchen, af Rudolph Bauer, PhD. 23. oktober 2013, side 6.)
 
Du kan således modtage transmission af  Bodhicitta fra en mester, og når du så opdager og genkender Bodhicitta som dit eget  sind, får du  transmission fra dit eget sind. Det kaldes for den ’indre  Lama.’

  Tre Fartøjer:
 til befrielsen;  der er to klassificeringer.
A)  Hina-yana  (det lille Buddha Sakyamuni underviser, Buddha statue fra Sarnath.
        fartøj),
       Maha-yana  (det store
        fartøj),
       Mantra-yana  (eller
        Vadjrayana -
        mantrafartøjet eller     
        diamantfartøjet).
B) Sravaka-yana 
        (elevernes fartøj),
     Pratyeka-buddha-yana  (de ensomme
       Buddha’ers fartøj),
    Bodhisattva-yana 
       (bodhisatva’ernes fartøj)
       som igen deles i to: 
       Sutra og  Tantra.
De første to fartøjer svarer til Hinayana; Sutra svarer til Mahayana og Tantra svarer til Mantrayana.  Sutra fartøjet kaldes også for Paramita-naya, systemet [naya]  ved fuldstændig færdighed, og Tantra fartøjet for  Mantra-naya, mantra systemet.
 Bodhisatva-yana eller Maha-yana inddeles også i ‘Årsags fartøjet’ - skt.: Hetuyana - og ‘Resultat Fartøjet’ - skt.: Phala-yana. I følge Tulku Thondup Rinpotje er Hetuyana forbundet med Paramita-naya, fordi de fuldstændige færdigheder  stimulerer og forårsager  befrielse og  oplysning, mens Phalayana betyder samlingen af Tantra, altså: Mantranaya, fordi der sker en  transmission af  visdom ved indvielse, skt.:  abhisheka, som formår at tilvejebringe resultatet af fuldstændig færdighed. Så ‘hetu’ står for evnen, mens ‘phala’ står for virkeliggørelsen. Disse to sider af Mahayana eller Bodhisatvayana har udvikling af ‘det lyse sind’ - skt.: Bodhicitta - til fælles. De to aspekter udtrykker også på forskellig måde de ‘virksomme metoder’ - skt.:  upayas, og ‘klarhedens visdom’ - skt.:  pradjña. Det er naturligvis muligt at nå  Nirvana alene ved Sutra metode, så denne inddeling er en påmindelse om, at Tantra aldrig står alene; Mantrayana handler om Bodhicitta. Husk det nu.
  Generelt handler Hinayana om  Selvets illusion, skt.:  anatman, og om  samsara. Mahayana handler generelt om relativt og absolut  Bodhicitta - herunder  sunyata. Mantrayana handler om, hvordan man hurtigt forvandler lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas, til  djñana og  pradjña. De  Tre Fartøjer fører alle til  befrielse, og efter befrielse følger jo naturligt  oplysningen. De lærde har så rubriceret tre slags oplysning, svarende til fartøjernes erkendelse.
  Hinayana erkendelsen er uden forståelse for  pradjña-paramita, mens de to sidste fartøjer har den fuldstændige oplysning, skt.:  samyak sambodhi, til fælles. Man siger så, at forskellen på Sutra og Tantra består i dels  fartøjernes hastighed, dels formerne for  sadhana  og  samaya, og endelig en særlig forståelse i Mantrayana for Bodhicitta og  yoga. Sutra metoderne er langsomme og ufarlige. Tantra er hurtig, men forbundet med risiko for sundhed og  overdreven mental ophidselse. Derfor udøves Tantra under  mesterlæren for at forhindre, at det går galt.
   Bemærk, at man i  Theravada  traditionen ikke foretager sådanne opdelinger af fartøjer til befrielse og oplysning.  Til gengæld har Theravada traditionelt mange reservationer om alle de andre buddhistiske skoler, retninger eller  transmissioner. Anandachakra, symbol på De Tre Fartøjer.
Billedet viser   anandachakra, symbol på  De Tre Fartøjer.

  Professor Edward Conze bemærker, at De Tre Fartøjer har tre forhold til fælles. De baserer sig alle på en tradition med klostre og munke og nonner, skt.:  Sangha, de dyrker også alle  shamatha  og  vipashyana  meditation, samt endelig synes de at have samme mål, nemlig  indsigt og erkendelse af manglen på et egentligt Selv, skt.: anatman, i alle situationer, skt.: samsara. Dette fælles mål medfører, at man tilstræber den samme opgivelse af anatman og samsara ved gavnlig moral og etik, skt.:  shila. Bemærk dog, at Hinayana og Mahayana  ikke har Pradjñaparamita til fælles, samt at Mahayana benytter sig af særegne sadhanas, herunder visse af  Tantra klassen. Der er imidlertid en helhed i de  3 fartøjer, som  Lotus Sutra’en beskriver som det ene  fartøj, skt.:  Ekayana.
    Læs artiklen: De Tre Fartøjer.

  Tre Rødder:
 LamaYidam  og Beskytter. Se om Beskyttere under:   Dharmapala  og  Dharmaraksya.

  Tre slags træning:
skt.: trishiksha:  shilasamadhi  og  pradjña.   Ved shila reguleres  karma; ved samadhi forsvinder  klesha’ernes dominans, og ved pradjña gennemskues  avidya.

. Tre slør:
 (skt.:   āvaraṇa)  uvidenhedens   (skt.:  avidya), lidenskabens  (skt.:  klesha) - og  karma’s  slør. Sindets egentlige natur tilsløres af
 1)  uvidenhed om 
Nirvana’s og  samsara’s
        natur samt  karma’s virksomhed,
 2) identifikation  med  - og tilknytning til  -  de 3 
       (eller 5)  forskellige  klesha’er, lidenskaber, samt af
 3) karma  ved at begivenhederne i livet optager
       og griber opmærksomheden, skaber særlige tilknytninger til disse begivenheder og giver os en speciel identitet og selvforståelse, hvorved fokus kommer til at ligge på sindets indhold samt vores reaktioner på livets begivenheder og vores egen historie. Det sætter spor, skt.:  bidja, i sindet. Disse spor vil tiltrække begivenheder af en tilsvarende kvalitet som sporerne. Fordi karma således er en fortsat historie i udvikling, optager det opmærksomheden og tildækker dermed sindets natur. Karma nævnes to gange, fordi der både er karmas virkelighed og virksomhed.
  Disse  3 slør  tildækker og skjuler   Buddha-naturen  (skt.:  Tathagatagarbha)  for umiddelbar erkendelse, lige så længe som de virker i   samskara  skandha. Ved at opgive tilknytning og identifikation med disse   3 slør  , afsløres sindets egentlige natur for   yogi’en i sin  samadhi.
 Læs også om:  āvaraṇa.
Her er link til artikler om: 
karma  -  samskara skandha  -  Tathagatagarbha

  Tre Ædelsten:
 også kaldt for de 3 Juveler,  nemlig  BuddhaDharma  og  3 ÆdelstenSangha. De kaldes for tre skatte, fordi de hver på sin egen måde er yderst kostbare for os allle ved at bibringe os  befrielse  og  oplysning  samt beskyttelse  (sikkerhed) på vejen. De  tre Ædelsten er symbolsk genstand for den buddhistiske  tilflugt.  På et klassisk alter er der repræsentationer af de  tre Ædelsten ved en Buddha statue for sangha’en, en Dharmabog for  Buddhadharma og en  stupa for  begrebet Buddha, som jo symboliserer   BuddhanaturenLæs artiklen om  betydning af tilflugt.

  Trehor [Lama] (tib.):
 Shenyen Thupten Phuntsok  er den residerende  Dharma-lærer Karmapa Institute nær Nice på Frankrigs Middelhavs kyst. Trehor Lama. Ukendt fotograf. Trehor Lama er fra  Tibet, hvor han blev født i 1963. Han er en Tulku af en vis  'Ha Gyal Lama' fra Golok, et landskab Nordøst for det tibetanske selvstyre område. Trehor Lama blev elev af den forrige  Kalu Rinpotje, som også ledte ham gennem den traditionelle tre års meditative lukkede retreat. Herefter blev han udnævnt til Dordje Lopøn eller  Vadjracharya på Kalu Rinpotje's kloster i Siliguri i Vest Bengalen i Indien. Der fungerede han så i 7 år. En Vadjracharya  er ritual mester.
Derpå tog han til  Rumtek Kloster, hvor han underviste novice munke i flere år.  Karmapa og  Shamarpa bad ham i 2005 om at bestyre Karmapa Instituttet i Nice, efter Lama Thubten's død. Der har han så været lige siden. Han rejser ofte rundt til  Bodhi Path centrene og andre steder, hvor han underviser i  Buddhadharma. Da  Trehor Lama jo selv allerede havde navnet Thubten ligesom den forrige Lama, lavede han sit navn om til Trehor. Trehor er til minde om hans hjemstavn. På denne måde ville han undgå en navne forvirring.

  Tri  (tib.):
 [khrid] forklaring om meditativ praksis, skt.:  sadhana, i forbindelse med indvielse, skt.:  abhisheka. Se under:  nita.

Click here to get to the top
 

. Trikaya (skt.):
 de 3  dimensioner ved en  Buddha’s  krop. En Buddha’s krop manifesterer sig på 3 måder. Buddha’ens fysiske krop, Buddha’ens tale og Buddha’ens sind. Det hedder på sanskrit:  NirmanakayaSambhogakaya og  Dharmakaya. Der omtales så også en fjerde krop  Svabhavikakaya, hvilket betyder essens-kroppen, som beskriver uadskilleligheden af Trikaya. Denne essens er naturligvis  sunyata.

  Triloka (skt.):
 betyder ’de tre steder’ eller lokaliteter, det vil sige de tre steder, som hver især indeholder flere andre steder, hvor man kan genfødes. Kamaloka, Rupaloka og  Arupaloka er de 3 slags verdener, hvori man kan inkarnere.

  Kamaloka betyder lidenskabernes verdener. Kama betyder lidenskab og loka betyder et sted eller lokalitet. Der er 6 verdener i Kamaloka, en for  Deva’er eller guder  (som opdeles i  33 hierakiske himmelske verdener), en for  Asura’er eller de misundelige guder, en for mennesker, en for dyr, en for de sultne spøgelser og en for væsner i helvede  (med flere underafdelinger).
  Rupaloka betyder forms-verdenerne. Der er 18 af dem. Guderne, som bebor disse verdener, har ikke en egentlig fysisk krop, men blot en ‘oplevet form’ - skt.:  rupa. Khamtrül Rinpotje skriver, at disse væsner har kroppe lavet af lys, hvilket indikerer, at de ikke har bohov for føde, ingen metabolisme og ingen afføring, skønt væsnerne ikke kan siges blot at inkarnere i en mental form.  De er  ikke  dominerede af  lidenskaberne,  bortset fra  avidya, men ligger under for deres øvrige  samskaras, skønt de har hævet sig over de ‘usunde’  - skt.:  akushala - vaner, begreber og erfaringer. Så disse guder har mange dydige, skt.:  punya, karaktertræk og dyrker ikke ondsind.
  Arupaloka betyder verdenerne uden form. Dem er der 4 af. De levende væsner her befinder sig uden nogen form for krop eller anden form og påvirkes ikke af andet end deres  avidya, uvidenhed om  Nirvanasamsara’s  -  og  karma’s natur. Khamtrül Rinpotje skriver, at deres eksistens er rent mental.
  Rupa- og Arupaloka er meget lykkelige ‘himmelske’ steder, hvor det gode liv varer meget meget længe og endnu længere.  Triloka  er områderne for inkarnation, hvor der er både fødsel, livsudfoldelse og død. Man lever usandsynligt længe i Arupaloka og har stadigt mindre inkarnationstid i Rupaloka og Kamaloka.  Triloka  er en anden måde at sige  samsara  på, hvor lokaliteten for samsara og disse steders sunde og usunde kvaliteter påpeges.
  Triloka
svarer også til disse steders inkarnerede væsners sindstilstande, skt.:  caitasikas. Disse sindstilstandes højere former svarer til de forskellige grader af  samadhi, den  yogiske trance, som almindelige mennesker kan opleve i deres meditation. Som man stiger op gennem  Triloka, mister de forskellige sindstilstande deres dominans over bevidsthederne, skt.:  vidjñana, bortset fra  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, som dominerer selv den højeste inkarnations form i Arupaloka.
 Læs også om:  kosmologi  &  genfødsel  &  karma  & 
guder  &  sansende væsner.

  Trinle Tulku (tib.):
 se under:  Thrinle Tulku.

  Tripitaka (skt.):
 
3 kurve:  VinayaSutra  og  AbhidharmaBuddha Sakyamuni’s  Lære i 3 formuleringer.  Vinaya er Buddha Sakyamunis egne ord om livet som munk eller nonne. Sutra er Buddha Sakyamunis  egne ord om sin Lære  (Dharma)   fortalt ved mange forskellige lejligheder i årenes løb  (45 år). Abhidharma er den systematiserede Lærebygning, som hans efterfølgere har sammensat ud fra Vinaya og Sutra.

  Tri-sahasra-maha-sahasra-loka-dhatu (skt.):
  ’området for de 3000 mange tusindes verdener’ - en  Hinayana kosmologi, som anvendes bredt i buddhismen. Hovedvægten i denne beskrivelse af verden er de  sansende væsners inkarnations muligheder, samt de forskellige grader af klarhed i  sindet, som gør  erkendelse  og  befrielse  mulig. Det vil sige de mange slags  samadhi og de 4  dhyanas. Se under:  kosmologi.

  Trishiksha  (skt.):
 se under:  tre slags træning.

  Trishna  (skt.):
 trang  (tib.:  sæ pa). Også oversat som begær, men i betydningen af at blive drevet af sit begær på samme niveau som sult og tørst. Ordet  trishna har samme rod som det danske tørst.  Trishna er det ottende led i   årsagskædens 12 led. Det vil sige at årsagen til trang er det syvende led,  vedana, følelsen ved sansning samt naturligvis tilknytning og identifikation med sådan følelse, mens bevidsthed, skt.:  vidjñana, er  betingelsen.
 Se også under:  klesha, lidenskabelig følelse  -  samt under:  avidya, uvidenhed eller ubevidsthed, hvilket føles som forvirring.

  Tro:
 skt.: sraddha, betyder i  Buddha Dharma  hengivenhed, hvilket inkluderer tillid, men ikke en tro uden grundlag.  Det betyder  ikke en tro i modsætning til   tvivl. Hengivenhed er en emotionel tilknytning til for eksempel forældre, børn og altså også en ægte  LamaBodhisatva  eller  BuddhaLæs mere her. Læs også om  tvivl.  Og om:  meningen  (med livet).

   Trungpa Tulku (tib.):
 Chögyam eller: Chökyi Gyamtso Trungpa  Tulku    [Chos rgyam Drung pa]  blev født den 5. marts 1939 og døde den 4. april 1987. Han blev født i Nangtjen  Kham og genkendt som den 11.  tulku i Trungpa Rinpotje arvefølge linjen for Surmang klostrene i  Amdo af den 16.  Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje, som også senere gav ham både  vigtige  Abhishekas  og instruktioner.
Trungpa Rinpotje i sin uniform som 'Serkyong' - en slags konge titel tilhørende hans ideal 'oplyst samfund.'  Hvorfor han absolut skulle have en uniform, er ikke helt klart. Nogen tror, at han mante det som en vittighed.Billedet viser Trungpa Rinpotje i uniform som ‘Sakyong’ - leder af Shambhala Træning. Nogle tror, at han fik folk i uniform som en slags vittighed. Hvad han ville med en tropehat i USA er derimod lidt uklart. Hans inspiration synes, at have været den engelske hær i Indien fra kolonitiden - eller måske den tibetanske hær fra før den kinesiske besættelse. Der blev ikke plads til hans hest på billedet her. I øvrigt gik han mest i elegant jakkesæt med personligt  designede silke slips (se nedenfor).

 Hans vigtigste lærere var Sechen Jamgon Kongtrul, Khenpo Gangshar og Dilgo Khyentse Rinpotje. Han fik således både  transmission  til  Kadjy  og  Nyingma  traditionerne.  Trungpa Rinpotje var en af de første Lama'er, som slog sig ned i Vesten. Sammen med den nu afdøde Akong Tulku stiftede han Samye Ling i Skotland, men flyttede snart til USA, hvor han stiftede et netværk af Dharma centre, kaldet Vajradhatu og Dharmadhatu. Han oprettede også Naropa Institute i Boulder Colorado, som senere blev til et egentligt universitet. Mod slutningen af sit liv oprettede han et kloster, Gambo Abbey på Nova Scotia i Canada.
 I 1977 introducerede  Trungpa Rinpotje den verdslige trænings form, som han kladte for  Shambhala træning. En slags buddhisme uden Buddha, skønt dette princip ikke er konsekvent gennemført.  Indholdet i dette trænings program synes at være både ikke-religiøs ‘mindfulness,’ klassisk  Buddhadharma samt visse  Bönpo elementer. Det sidste er svært at fastslå, fordi   Trungpa Rinpotje ikke selv betegner disse elementer sådan, selvom hans terminologi er udtalt Bönpo.  For helt at forstå hans terminologi må man vist engagere sig i det gradvise  program. Der er ikke mange danskere, som har følt sig inspireret til det  - måske fordi Shambhala træningen synes selvmodsigende, samtidigt med at den virker lidt for fantastisk eventyrlig, og fordi organisationen har en diktatorisk styring med en tillukket ledelse.

 Shambhala er ellers navnet på et legendarisk kongerige et eller andet sted nord for  Bodhgaya.  Det har medført, at Trungpa Rinpotje i sin bedste alder. Fotograf ukendt.alle de tidligere  Trungpa Rinpotje centre i dag hedder noget med Shambhala.  Trungpa Rinpotje blev ret kontroversiel på grund af hans vilde alkoholiserede livsstil, krydret med kokain. Han var meget promiskuøs, provokerende og kunne drive folk til det yderste for deres tolerance grænser. Imidlertid førte hans instruktioner folk til at lære sig selv at kende samt deres egen mulighed for frigørelse. På trods af sin vildskab var han meget respekteret i både Øst og Vest. Han var også forfatter til en hel del bøger på engelsk samt en særlig Mahamudra  sadhana. Han blev især kendt for sin selvbiografi ‘Born in Tibet,’ samt ‘Myth of Freedom’ og ‘Cutting Through Spiritual Materialism.’ Flere af hans bøger er redigerede referater af hans ‘Vajradhatu’ seminarer, som han afholdt for at videregive sine transmissioner.
 Trungpa Rinpotje’s bestræbelser med Shambhala trænings programmet var også at fremelske et ’oplyst samfund,’ som han kaldte det. Derfor gav han sig selv en fyrste titel ’Sakyong’ som kan oversættes med høvding. Denne oplyste enevælde ønskede han konkretiseret i et faktisk samfund på Nova Scotia i Canada. Han håbede på, at hans elever ville befolke hele halvøen og med tiden Den 12. Trungpa Tjødji Senge Rinpotje, juli 2006.komme til at udgøre flertallet, så han ville blive konge over et faktisk territorium. Han kunne ikke vente med samfunds udviklingen, så han oprettede sit kongerige på papiret med hær, flåde og ministerier på plads til en magtovertagelse i Nova Scotia. Denne del af hans virke var noget for langt ude i tovene og virkede halv fascistisk og frastødende.
 Efter hans død har Situ Rinpotje udnævnt en tibetaner som den 12.  Trungpa Tulku i Surmang Kloster klynge i Amdo, selvom den 11. Tulku havde profeteret, at han ville genfødes i Japan. Den nye Tulku hedder Tjødji Senge Rinpotje (se billedet)
 Læs om ham her på dette link.

  Tsang  (tib.):
 et land i det centrale  Tibet, som grænser op til Nepal mod syd og mod landet Ü, nord for den store flod Tsangpo, som når den kommer til Indien, bliver kaldt for Brahmaputra.  (På kortet nedenfor ses Tsangpo som en tydelig blå næsten vandret linje. Mod Vest og Nord samt det centrale område med de mange søer bor der næsten igen mennesker. Så landet Ü er egentlig blot området omkring byen Lhasa, mens den samlede betegnelse Ü-Tsang omfatter mange flere lande og landskaber. Kortet viser i øvrigt alle de 3 kultur områder, hvor tibetanerne bor,  Amdo,  Ü-Tsang  og  Kham. Grænserne mellem de 3 områder er markeret med røde streger. Kortet angiver ikke de nuværende politiske grænser for det tibetanske selvstyre (TAR), som skærer gennem Kham, så den sydvestlige del indgår i TAR,  som i øvrigt dækker landene kaldet Ü-Tsang. Den øvrige del af Kham indgår i provinsen Sichuan. Amdo og Kham betegnes ofte som  Dokham, fordi de har meget til fælles, og føler sig anderledes end folk fra Ü-Tsang.)
Kortet viser de tarditionelle inddelinger af det tibetanske kultur område, som kaldes Ü-Tsang, Kham og Amdo. Grænserne er angivet med rødt. Kortet angiver ikke de nuværende politiske grænser for det tibetanske selvstyre (TAR), som skærer gennem Kham, så den sydvestlige del indgår i TAR, som i øvrigt dækker landene kaldet Ü-Tsang. Den øvrige del af Kham indgår i provinsen Sichuan. Amdo kaldes i Kina for provinsen Qinghai.

Tibets hoved-stad  Lhasa  ligger i Ü, mens  Tsang  gennem meget af Tibets historie var et selvstændigt kongerige med hovedstad i  Gyantse. En anden vigtig by er  Shigatse. Kongen af  Tsang  var hersker over meget af det centrale Tibet før den 5.  Dalai Lama, som overtog det hele fra ham ved en krig,  som hans sponsor - en mongolsk konge ved navn Gushri Khan - gennemførte i Dalai Lama’s navn i 1642. Tsang etablerer senere med Panchen Lama i spidsen en delvis uafhængighed af regeringen i Lhasa.

  Tsangpa Gyare  (tib.):
 Tsangpa Gyare Yeshe Dorje - 'poeten fra  Tsang' – forfatter til blandt andre  Marpa's  og  Milarepa'sTsangpa Gyare Yeshe Dorje den først Gyalwang Drukpa  185px  biografier (se billedet).  Tsangpa Gyare 1161 - 1211, er den første ‘linje-holder’ eller officielle arvtager i  Drukpa Kadjy  transmissionen.  Han var elev af  Pagmodrupa  og Ling Repa, som også var elev af Pagmodrupa og af  Khyuntsangpa, en elev af  Rechungpa, som brugte så meget tid sammen med  MilarepaTsangpa Gyare fik også instruktion af den første  Karmapa Dysum Khyenpa og Lama Zhang fra Tshalpa Kadjy. Tsangpa Gyare var far til de tre under-afdelinger af Drukpa traditionen.  Tsangpa Gyare’s elever  Lo Repa  (1187 - 1250) og den berømte Gøtsangpa Gønpo Dordje (1189 - 1258)   dannede hver deres skole. Lo Repa slog sig ned i Bhutan, hvor hans transmission stadig findes, kendt som den ‘nedre’ Drukpa transmission. Gøtsangpa  dannede den såkaldte ‘øvre’ Drukpa transmission, som især gør sig gældende i den vestlige Himalaya region, det vestlige  Tibet  og Lhadak. Gøtsangpa’s elev Orgyenpa blev  Lama for den anden Karmapa Karma Pakshi. Den tredje afdeling forblev under Gya klanenens kontrol, som udfoldede sig i landet Ü, regionen omkring Lhasa by. Udtrykkene øvre og nedre er sandsynligvis en hentydning til floden Tsangpos løb fra Vest til Øst i Tibet.
 Læs også om  Kadjy.

  Tsultrim Rinpotje  (tib.):
 Lama  Tsultim Rinpotje var allerede 14 år gammel, da han blev fundet i 1982 af Panchen Lama fra  Gelug Tsultrim Rinpotje. Foto: Thule Jug.traditionen. Panchen Lama erklærede Tsultrim Rinpotje som en reinkarnation af den berømte retreatmester Tshampa Rinpoche fra  Shamar Rinpotje's kloster  YangpachenTibet. Da  Tsultrim Rinpotje blev 21 år gammel gennemførte han den traditionelle 3 års retreat ved  Tsurphu Kloster i Tibet. Efter sin tilbagetrækning blev Rinpoche utnævnt til Vajramester i Yangpachen Kloster, hvor han så opholdt sig i flere år. Tsultrim Rinpotje kom til Sverige første gang omkring år 2000. Hans slægtning Lama Ngawang, som dengang var leder af de svenske  Karma Kadjy centre i Stockholm og Solbro, inviterede Rinpotje. Tsultrim Rinpotje har nu boet i flere år på Karma Kadjy Dharma centeret på Mälarhöjden med sin familie. Rinpoche blev den nye leder af centeret, da Lama Ngawang trak sig tilbage og senere døde. Han er kendt for sit venlige og ydmyge væsen, sin store hjælpsomhed og dybe kendskab til  Buddhadharma.

Click here to get to the top

  Tsurphu Kloster (tib):
 Karmapa’ernes hovedkloster i det centrale  Tibet. Kendes også under navnet  Tsurphu Kloster, motiv med rød stupa.Tholing.   Tsurphu blev grundlagt af den første  Karmapa, Dysum Khyenpa, og alle  Karmapa’er har boet her siden, bortset fra  den 17. Karmapa Thinle Taye Dordje,  som bor i eksil i Indien. Den alternative 17.  Karmapa, Thinle Ugyen Dordje, boede nogle år i  Tsurphu, før også han måtte søge eksil i Indien.

  Tulku (tib.):
 [sPrul sKu] - skt.:  Nirmanakaya,  betyder egentlig en Buddha's krop som sanselig manifestation for ham selv og andre, men i  Tibet  udvikledes den skik at benævne  Bodhisatva'er  som 'en Buddha's manifestation'. Denne skik angår især  Lama'er, som mestrer kunsten at bestemme sin egen genfødsel, og som derfor er i stand til at meddele sig om det, både på forhånd og efter sin genfødsel.
Karma Pakshi fra Tilflugtstræet . Udsnit af maleri of Rigzin Lhadipa.   Billedet viser den 2. Karmapa, Karma Pakshi, som
  var den første Tulku i historien. Han erklærede
  som  lille dreng, at han var inkarnationen af
  Dysum Khyenpa, den 1. Karmapa. Karmapa’erne
  er kendte for at erklære sig selv som små børn.
De fleste tibetanske  Tulku'er  kan ikke huske deres tidligere liv, men er udnævnt af store mestre, som menes at evne at opdage og genkende sådanne genfødsler, som f. eks.  Karmapa  og  Shamarpa. Det er muligt for en stor Bodhisatva  (skt.:  Mahabodhisatva), som i hvert fald er nået til det syvende Bodhisatva trin  (bhumi), som kendetegnes ved  'fuldstændig færdighed’ i   pradjña  og  upaya(Læs siden: de 6 fuldstændige færdigheder om en Bodhisatva’s kvaliteter og færdighed. Læs også om:  Karmapa, som var den første  Tulku i Tibet.)
  Denne mulighed for Lama’ens genkomst har givet anledning til snyd og bedrag.  I den tibetanske tradition er der mange 'politiske'  Tulku'er, som er udnævnt til posten af alle mulige andre grunde end at de er ægte 'bevidst genfødte’. For eksempel ville et tibetansk kloster  hurtigt falde i ruiner af flere årsager, hvis klosteret ikke har en  Tulku. Så hvis de ikke kan finde  Tulku’en,   når den store hidtidige mester er død, finder de ofte i stedet blot  en dertil egnet dreng.  Nogle gange finder man en dertil egnet dreng af helt andre politiske grunde, så som for at få forbindelse til magtfulde familier og sponsorer, som klosteret kunne nyde godt af ved at sætte en dreng fra disse familier på  Tulku tronen. Måske overlever klosteret, men den nye  Tulku dreng har måske i virkeligheden helt andre interesser end at lede et kloster. Læs for eksempel artiklen:  2 Jamgon Krongtruls.
  Tulku traditionen er i vore dage under pres, fordi der er for mange  'politisk udnævnte'  Tulku'er,  hvilket også gør de ægte inkarnationer tvivlsomme.
  Hvordan skal så du forholde dig til  Tulku  traditionen med disse ubekendte forhold?  Den nemme løsning er at holde øje med  Tulku'ens opførsel og holdninger. Er det er ægte inkarnation, bør  Tulku'en konsekvent opføre sig som en Bodhisatva og aldrig demonstrere holdninger i strid med  Dharma'en, men tvært om vise sine holdninger i handling.
  Husk det nu. Også politisk udnævnte   Tulku’er kan jo lære at opføre sig upåklageligt. Også en ‘uægte’  Tulku kan opnå mesterskab i både anskuelse og meditation.  De får jo normalt en omfattende uddannelse, som skulle kunne gøre det muligt for dem at udfylde rollen som Bodhisatva. Det virkeligt kritisable ved de politiske  Tulku’er  er, at de bliver berøvet en almindelig barndom og ungdom.  Både børn og voksne vil behandle en sådan  Tulku-dreng som en genfødsel af en Helgen. Den stakkels  Tulku-dreng får en skæbne som barn ligesom en prins, isoleret fra almindelige børn.  Tulku-prinsens formyndere og tjenere vil konstant minde det lille barn om, hvordan en rigtig Tulku opfører sig, og hvorfor Tulku’er er så meget anderledes end andre børn. De andre børn er jo også opmærksomme på Tulku’ens ophøjede status. En sådan dreng er en åndsfyrste ved simpel udpegning i et politisk spil, som barnet  muligvis ikke har virkelig interesse i. Tulku’ernes menneske rettigheder krænkes simpelthen, mens de er små og umyndige. Det har man ikke tænkt på i den tibetanske middelalder, som jo varede lige indtil 1959 i  Tibet. Dengang ville det  have været en velsignelse for ethvert lille barn, hvis det blev udnævnt til at være en  Tulku, fordi barnet ville blive sørget godt for i modsætning til de fleste andre børn dengang. Denne tankegang er stadig den fremherskende blandt tibetanere, selvom man er begyndt at forstå, at børnene måske hellere vil noget andet. Der er ikke mange børn, som kan lide at sidde stille på en meget høj trone i en stor sal fuld af mennesker.

  Tummo  (tib.):
 [gTum Mo] ’den indre ilds yoga’ -  se under:  Tilopa
og under:  Naropa’s 6 doktriner.

  Tushita (skt.):
 
himlen hvorfra   Bodhisatva’er,  som skal genfødes for at blive til  ‘historiske’  Buddha’er  på Jorden i fremtiden, opholder sig forinden på dette sted, eller i denne dimension. En af de 18 gude verdener i Rupaloka  (se under:  Triloka), som anses for styret af  Bodhisatva  Maitreya, da han er den næste  Bodhisatva, som skal fødes derfra med dette formål en gang i fremtiden, hvor  Buddha’s Lære er glemt, borte og ukendt.  Buddha Sakyamuni’s mor  Mahamaya Devi  opholdt sig der, da han besøgte hende for at vise hende  Dharma’en, som hun ikke havde haft lejlighed til at lære direkte fra ham, fordi hun døde 7 dage efter hans fødsel.  Buddha Sakyamuni’s besøg i  Tushita anses for en stor begivenhed, som traditionelt fejres hvert år omkring november måned,  Tushita  dagen. Begivenheden er en af   Buddha Sakyamuni’s 12 bedrifter.  Læs i øvrigt også om   Sukhavati.

  Tvivl:
 eller usikkerhed om sandhed, virkelighed og vigtighed er et vigtigt emne i  Dharma'en. Grundlæggende er  tvivl en Vejskilt spørgsmålstegn.god ting, når den får dig til at undersøge tingene og deres forhold med nysgerrighed og et åbent sind, fordi du føler dig  usikker  på deres virkelige eksistens og natur. De tvivlsomme emner omhandler Selvets illusion (skt.:  anatman) og oplevelsernes tomhed  (skt.:  sunya)  samt de lidenskabelige følelser, skt.:  klesha  og begivenhedernes egen indre logik, skt.:  karma. Når emnerne afklares og erkendes ved at sætte sig ind i emnerne, reflektere over dem og meditere på dem,  forsvinder tvivl af sig selv.  I stedet opstår   sikkerhed  i anskuelse og udøvelse, fordi alt er blevet undersøgt og efterforsket grundigt og udtømmende.
  Der må ikke herske  tvivl om noget i Dharma'en. Du har brug for den professionelle  'sikkerhed'  i anskuelse og udøvelse for at høste resultater af træningen. Så i Dharma'en handler det i første omgang  ikke om 'tro’  men om modsætningen:  tvivl.  Den senere opnåede professionelle  'sikkerhed'  i anskuelse og udøvelse betegnes til gengæld som  'tillid'. Du kan have tillid, fordi du selv har undersøgt og efterforsket det hele.
 'Blind tro'  derimod, er en direkte  forhindring  for  Nirvana, skønt  'hengivenhed'  overfor   Lama'en  (hvis Lama'en er en  Bodhisatvavirker befordrende for alt. Kristendom har i høj grad forpestet emnerne  tvivl og tro i Europa lige siden Oldtiden, skønt der egentlig er en meget logisk fremgangs måde for disse temaer:  fjern  tvivlen, og tillid er,  hvad der er til stede,  bagefter. Får du ikke fjernet enhver spontan  tvivl, som måtte dukke op under din træning, sætter   tvivlen  sig som 'usikkerhed' i sindet, hvilket umuliggør  erfaring, kendskab og  indsigt. Det er ikke tro,  som overvinder  tvivl, men  nysgerrighed  og et åbent sind.
  Læs artiklen:  Om tilflugt, kapitel 2: stol på værktøjet   &  remsen: De 51 samskaras.  Læs også Shamar Rinpotje’s artikel:  De 4 Grundlag for Årvågent Åndsnærvær.

  Tønsang [Lama]  -  (tib.):
 en tibetansk  Karma Kadjy  og  Tjød mester, som har sin virksomhed i  Monchardon nær Grenoble i de franske Alper.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

T

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

 

 

 

 

T

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk