Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for Tilogaards baggrunde og historie. Tegning af Gerard Muguet.

Tilogaard
Meditationskole

Klik her for at åbne indholdslisten

U

 

 

  Ü  (tib.):
 [dBus]  et område i det centrale  Tibet, hvor blandt andre byen Lhasa befinder sig. Også  Tsurphu Kloster  og  Yangpachen Kloster ligger her. Oprindeligt var Ü et lille kongerige i Lhasa distriktet nord for Tsangpo floden. Nord for ligger den tibetanske højslette, hvor der næsten ikke bor nogen. Syd for floden befinder sig  Tsang området, som også tidligere var et selvstændigt kongerige. Begge områder omtales som Ü-Tsang, hvilket er en anden måde at sige det centrale Tibet, inklusive Vesttibet, hvor der ikke bor særlig mange mennesker, og de østlige områder Kongpo, Yarlung og Dhagpo. Û-Tsang svarer i nogen grad til TAR, Tibets Autonome Republik, bortset fra at den moderne grænsedragning har et område af  Kham tilknyttet TAR. Denne grænse er resultatet af krigen med Kina i 1920’erne, hvor kineserne beholdt den anden halvdel af Kham som en del af provinsen Sichuan.

  Ü-Tsang  (tib.):
 se ovenfor om:  Ü.  Eller under:  Tsang.

  Ubevidsthed:
 I C. G. Jungs psykoanalyse spiller dette begreb en ganske bestemt rolle, som ikke kan sammenlignes helt med  Buddhadharma’s opfattelse af  sindet. En ubevidst størrelse i den forstand, at man ikke kender til den, og den heller ikke viser sig direkte i strømmen af begivenheder, skt.:  santana, kaldes for  avidjñapti på sanskrit. Et klassisk eksempel på det er munkenes  løfter, som uden at blive nævnt eller nødvendigvis bemærket, forhindrer  skade. Denne skade forhindrende virkning opstår, uden at nogen nødvendigvis tænker på det eller er sig det bevidst.
 C. G. Jungs brug af betegnelsen 'det ubevidste' svarer mere til Buddhdharma's brug af benævnelserne  samskara  og  caitasika. Samskaras er de oplagrede  erfaringer, vaner og instinkter i deres passive form. Som passiver er de ubevidste. Caitasikas er de samme samskaras, når de bliver aktiverede som en reaktion på mentale indtryk fra den tredje  skandha, hvorved disse caitasikas indgår som bestanddele af bevidsthedens indhold i den femte skandha, hvorved de ikke længere er ubevidste.
 C. G. Jung omtaler 'det ubevidstes dominanter eller arketyper' som på mange måder svarer til samskaras og caitasikas. På grund af buddhistisk meditativ praksis tilgår man disse bevidste og ubevidste størrelser på en helt anden måde end de psykoanalytiske metoder. Jungs analytiske psykologi var og er terapeutisk med henblik på at løse fortidige psykiske traumer. Indenfor  Dharma'en er det blot beskrivelser af sindets måde at virke på. Dharma'ens  befriende virkninger kommer ikke ved  genkendelse af dominerende samskaras, men ved  samadhi, hvor man bliver gjort i stand til at hæve sig over  tilknytninger  og  identifikationer. Det er også grunden til, at den ene af de to slags psykologi ikke direkte kan anvendes i stedet for den anden. Disse psykologier er opstået i to forskellige sammenhænge, med to forskellige metoder som grundlag og tilgang, samt med to forskellige hensigter eller formål. Jungs psykologi er lidt syg, fordi den handler om syge sind. Dharma'ens psykologi er befriende, fordi det er det, som den handler om: frihed fra samskaras dominans; frihed for tilknytning og identifikation; samt et frit og åbent sind uden forhindringer, som derfor kan genkende sig selv.
 Læs også om bevidsthed, skt.:  vidjñana.

  Udantapuri [Mahavihara] (skt.):
 det berømte kloster universitet i Bengalen, Indien. Se under:  Odantapuri.

  Udraka Ramaputra  (skt.):
 se under:  Rudraka.

  Udyder [10]:
 skt.:  akushala, ordret noget ‘usundt’ - se  mere under:  kushala. I Dharma’en findes ingen ‘synd’ - men der er noget, som er sundt og noget usundt. Det er et spørgsmål om etik og disciplin, skt.:  shila. Så du kan opbygge sund eller usund  karma ved kvaliteten af dine handlinger.
 [citat:] “undgå de fysiske udyder  ved  at  slå ihjel, stjæle og erotisk misbrug;  de verbale udyder ved at  lyve, bagtale, tale barskt og bruge talen til at skille folk ad;  og de mentale udyder ved  had, begær og forvirring.  Desuden bør deltagerne undgå  enhver rus og blind tro.
   At følge disse retningslinjer er din  beskyttelse, og de er ikke et sæt love, som skal overholdes for deres egen skyld. Lær hvad disse  udyder  er, og lær at undgå dem. Det buddhistiske syn på moralsk opførsel er, at den vil beskytte dig ligesom en stærk rustning”
Sådan skriver  Shamar Rinpotje om emnet.
  Udyder  betyder generalt, tendenser til at skade nogen som helst, herunder sig selv. Da der er tale om vaner  (samskaras), skal der i reglen metode  (skt.:  upaya)  til for at undgå dem. Modsætningen er selvfølgelig ‘dyder’ - skt.:  punya, som meget ofte oversættes som ‘fortjeneste’  ved godhed og gavnlige handlinger  (to slags  gavn).

  Uforhindret:
 - ‘når der ikke er noget i vejen’  - fordi de  tre slør  og alle  forhindringer  er væk.

  Upadana  (skt.):
 tilknytning. Der er ikke blot tilknytning ved at ville eje, besidde og kontrolere, både personer, ting og sager, men også på 3 basale måder ved den anden  skandhavedana.
 1) tilknytning ved at blive betaget, fascineret eller forgudelse af - og behagelig tiltrækning fra - visse oplevelser.
 2) tilknytning ved afsky og had. 
 3) tilknytning ved ligegyldighed overfor hvem og hvad, man oplever. Fordi der er ligegyldighed, er der også hensynsløshed. Derfor er det en tilknytnings form og ikke en neutral tilstand.
 Så generelt er der tilknytning til alle vores forskellige  oplevelser. Oplevelser af verden og oplevelser af indre tilstande,  begreberfortolkninger, bedømmelser eller  kendelser og selv opfattelse (link: anatman, selvets illusion). Det skyldes den grundlæggende uvidenhed eller ubevidsthed, skt.:  avidya, om sindets natur og virkemåde. For at undgå disse oplevelsers dominans og de lidenskabelige følelsers, skt.:  kleshasforvrængning, skt.:  moha, giver man som praksis slip på tilknytning og identifikation med disse oplevelser. Det betyder ikke et liv uden begrebs dannelse, fordom eller følelse, men at man undgår at blive domineret. For at undgå det, må man både fortolke og begribe. At undgå dominans er også i sig selv en fordom, hvis man ikke forstår instruktionen i dens sande mening. For samtidig med, at man vil undgå at blive domineret, vil man også fremelske den højeste etik, skt.:  shila, og et åbent sind og hjerte, skt.:  Bodhicitta. Det kan ikke lade sig gøre uden fortolkning og begreb. Det er når du har udført den perfekte fortolkning og begrebet situationen, at du giver slip på det, som i givet fald dominerer.
 For at kunne gøre det kræves vågent nærvær, skt.:  smriti. Desuden en vis erfaring fra  shamatha meditation samt en vis evne til meditativ fordybelse eller trance, skt.:  samadhi. Imidlertid har evnen til at kunne give slip på tilknytning ikke noget med meditation at gøre, men  erfaring fra meditation gør det unægtelig nemmere.
 Karmapa  Thrinle Thaye Dordje skriver den 6. august 2018 på sin hjemmeside følgende fyndord:  ”Hver dag, hver morgen, hver aften, hver time på dagen og hvert eneste minut vil du blive forstyrret af mange ting. Sådan er det. Det er ikke dårligt. Det er blot naturligt. Når du bliver opmærksom på det, bør du ikke desto mindre prøve at give slip på forstyrrelsen. Brug enhver slags praksis, som du kender til. Det kunne være så enkelt som at sige nogle få  mantra'er. Det er fint, hvis du bruger det som et redskab til at give slip.”
 Den almindelige metode til at lære at give slip på oplevelsers dominans består i at iagttage sindet som en beholder, skt.:  alaya, for oplevelser, og hæfte sig ved denne beholder natur i stedet for at gå op i beholderens indhold, de forskellige oplevelser af både sansninger og indre tilstande, tanker, følelser og andre opfattelser og reaktioner. Evnen til at udføre dette, opøves ved vågent nærvær, skt.:  smriti. Smriti opøves både ved shamatha,  sadhana af  Sutra eller  Tantra klassen i den opbyggende fase, skt.:  utpattikrama, samt ved  lodjung træning. Lodjung betyder træning i forståelse med hjertet og sigter ikke blot på udvikling af vågent nærvær, skt.: smriti, men også opdagelse og udvikling af Bodhicitta.
 Den udvidede metode til at undgå oplevelsers dominans er at iagttage mellemrummet mellem tankerne og følelserne. At der findes et sådant mellemrum, skal naturligvis opdages først. Det vil ske ved den forrige metode. Når man har bemærket mellemrummet mellem tankerne og følelserne, dvæler man ved det. Hele opmærksomheden bruges til at dvæle således. Når man gør det, er det ligesom at mellemrummet udvidder sig. Man kan også sige, at denne metode er en fordybelse af selve det vågne nærvær, skt.: smriti. For smriti er netop til dels en benyttelse af bevidstheden om sindets rum, skt.:  alayavidjñana  - rummeligheds bevidsthed.
 Når der virkelig gives slip på oplevelserne, så de ikke længere dominerer, må du efterfølgende give slip på:  det at give slip. Når du ikke længere er syg, behøver du heller ikke behandling. Den praktiske måde, hvor der sker en sådan overgang fra at give slip til  at have givet slip, sker ved indsigts meditationen, skt:  vipashyana, eller ved den fuldendende fase, skt.:  utpannakrama, ved sadhana af Sutra eller Tantra klassen. Der er to trin i disse discipliner. Ved vipashyana udføres først den analytiske del, som svarer til at give slip på identifikation og tilknytning, og derpå den egentlige indsigts meditation, som beskrives ved, at sindet blot dvæler eller hviler i eller ved sig selv. Det svarer til at have givet slip, og så blot at undlade at gribe fat igen og tilknytte sig. Tilsvarende i den fuldendende fase, hvor først der gives slip ved at den forestillede  Mandala opløses i lys og strømmer ind i den mediterendes krop. Herefter ligesom ved den egentlige vipashyana.
 Bare at lade sindet være og hvile i sig selv uden behandling eller begreb er yderst vanskeligt at opnå. Derfor er der shamatha og den opbyggende fase i Sutra og Tantra, så det bedre kan lade sig gøre. Når man har opnået en vis evne til samadhi herved, er det relativt nemt at give slip. Uden samadhi kan det synes umuligt. Derfor kan folk, som ikke mediterer, have svært ved at forstå, hvad denne paragraf handler om. De kan simpelthen ikke forestille sig, at man kan leve sundt uden identifikation med et eller andet og tilknytning til det, man oplever på en eller anden måde og i et eller andet omfang. Lige så snart de kommer i gang med meditation – selv i sin mest grove form – går det straks bedre med at forstå muligheden for frihed fra oplevelsernes dominans og følelsers og tankers tvang.
 Læs også om:  forhindring.  Samt om:  lodjung.
Læs videre i artiklen:  Hvad er en oplevelse?  Læs også artiklen:  Om buddhistisk meditation, hvor de forskellige discipliner indenfor meditation beskrives i dybden.

  Upali  (skt.):
 en af  Buddha Sakyamuni’s  10 hovedeleverUpali betyder frisør. Da en flok af  Sakya prinserne ville opsøge deres fætter Buddha Sakyamuni for at blive munke, bad de  Upali, som var sammen med dem, om at meddele deres beslutning til deres familier.  Upali indvilligede, men da han var på vej i sit ærinde, tænkte han, at han også ville følge Buddha, så han fulgte alligevel med disse prinser.  Upali blev ordineret først, hvoraf man kan lære, at en frisør kan blive mere værdifuld en en prins med blåt blod.  Ved det første Buddha-dharma  koncil, reciterede han  Vinaya Sutra  udenad, så Vinaya  transmissionen  starter på denne måde med ham.
 Læs også om:    Buddha Sakyamuni’s 10 hovedelever.

  Upasaka  (skt.):
 - tib.: genyen – navnet på en læg person, som  opretholder de 5 løfter til personlig befrielse, se under:  pratimoksha  og under:  løfter.

 .Upaya (skt.):
 betyder ordret: anvendt håndelag og evne til at demonstrere klarhedens visdom, skt.:  pradjña, ved passende metode eller virksomme midler, som de anvendes indenfor  Mahayana. Pradjña’s klarhed afklarer alle spørgsmål med stor tydelighed, så en  Buddha og  Bodhisatva’er på syvende trin, skt.:  bhumi, og opefter får straks øje på enhver situations muligheder og begrænsninger. Dette gør det praktisk muligt for dem at dygtigt anvende passende metoder, upayas.  Så upaya betyder både metode og håndelag. Det klassiske mål eller den klassiske hensigt for  upaya er pradjña, men man kunne ligeså godt sige, at målet er  Bodhicitta, det lyse sind og åbne hjerte. Der kan ikke manifesteres Bodhicitta uden forståelse af tomheds naturen, skt.:  sunyata. En sådan forståelse kan ikke kun være teoretisk, der skal være en direkte erfaring, skt.:  pratyaksha, hvilket kun kan ske ved pradjña. Virkeliggøres Bodhicitta ved upayas, er der med andre ord også pradjña til stede.
  Upayas er på den ene side sådanne ressourcer, som spontant er til stede for en mester til dygtigt anvendelse i forhold til sine elever, så de lærer noget. På den anden side er  upayas den  gavn, som en elev får fra sin mester eller fra en anden slags kvalificeret  Dharmalærer.
 Den  dygtige anvendelse af de virksomme midler, skt.:  upaya-kaushalya, anses for den største kunst på  Bodhisatva fartøjet, skt.:  BodhisatvayanaUpayas er:

1)   gavmildhed(skt.:)   dana
2)  etik,                (skt.:)   shila
3)  tålmod,           (skt.:)   kshanti
4)  iver,                (skt.: virya
5)  meditation    (skt.: dhyana   (som færdighed).
  Udtrykket bruges også generelt om anvendelse af  forskellig slags modgift  til  de 3 slør.   Årvågent åndsnærvær, skt.:  smriti, er således også upaya, men anvendelse af smriti anses for indeholdt i alle 5 punkter. Uden åndsnærvær er der ingen af de 5 discipliner, som vil kunne udføres i praksis. De virksomme midler er de praktiske midler til at fremelske  Bodhicitta, for eksempel ved  lodjung træning. De gør det dog ikke alene. Der skal mere til. Også sindets iboende og medfødte klarhedens visdom, skt.: pradjña  (tib.: sherab)  skal opdages og anvendes. Så de 5 slags upayas og pradjña udgør tilsammen de 6 fuldstændige færdigheder, skt.:  paramitas.  
  Man mestrer naturligvis ikke nogen fuldstændig færdighed, før man bliver dygtig til at anvende både upayas og pradjña. Den dygtige anvendelse, upayaBodhisatva Mandjushri, som med sit flamme sværd -  dygtigt anvendt virksomme midler - afskærer tilknytning og identifikation, hvoved intet forhindrer Bodhicitta,  pradjña eller djñana, symboliseret ved utpala blomsten i hans venstre hånd. Så upayas, de virksomme midler, skærer igennem alt som et flamme sværd.-kaushalya, er derfor helt afgørende for mesterskab i at anvende  upayas
  Billedet viser
 Bodhisatva’en Mandjusri.
Hans flamme sværd symboliserer upaya kaushalya, den dygtige anvendelse af metode. Derfor kaldes sværdet for visdoms sværdet, for uden dygtig anvendelse nytter metode ikke. Utpala blomsten i hans venstre hånd symboliserer Bodhicitta,  det fordomsfrie, åbne sind og hjerte. Bogen på blomsten symboliserer pradjña, klarhedens visdom. Det kan virke som om, at der ikke er nogen bog på tegningen, men traditionelt ligger der en  Pradjñaparamita Sutra bog oven på utapala blomstens fine støvdragere og blomsterblade.
Blandt  Dharma’ens fem veje, hører kunsten dygtigt at anvende sit håndelag og metode til forberedelses- og anvendelses vejen, samt indsigts vejen (skt.: dhyana, mesterskab i meditation).  Upayas er derfor baseret på, at der allerede findes to relative samlinger i  sindet, opdyrket og tilvænnet som
  1)   dyder, skt.:  punya,  de gode medmenneskelige
        kvaliteter og færdigheder samt
  2)  erfaringer om klarhedens visdom, skt.: pradjña,

         og om visdomsindet, skt.:  djñana. Hermed menes eksistentielle  erfaringer, som har vendt sindets opmærksomhed i retning af  Buddhadharma ved kendskab og forståelse.  Erfaring er ikke  indsigt, skønt indsigt giver erfaring.
 Fordi dygtig anvendelse af klarhedens visdom, pradjña, fører til 
indsigt, er pradjña på en måde også  upaya. Forstået på denne måde er hele Buddhadharma med sine mangfoldige detaljer – virkningsfulde metoder, mens dygtig anvendelse af upayas kommer med erfaringen og erhvervelse af gode, sunde 
(skt.: kushala)
medmenneskelige kvaliteter, skt.: punyas. Det vil sige, at de to samlinger af pradjña og punya er basis for dygtig anvendelse af metoderne.
 Næsten alle oversættere af Buddhadharma til vestlige sprog har haft vanskeligheder med at oversætte  upaya. Man sætter næsten altid udtrykket ‘virksomme metoder’ sammen med ‘dygtig udførelse’ - skønt det faktisk er to forskellige ting. De virkningsfulde metoder bevirker jo ikke indsigt, med mindre de bliver dygtigt anvendt. Ligesom en bonde ikke nyder gavn af at vande sine marker med postevand, vandrør og pumper, når det regner. Faktisk kan den slags virkningsfulde metoder ødelægge afgrøderne, hvis bonden ikke anvender metoderne dygtigt.

 Se også under: Buddhadharma’s ni dele.
Læs:  artiklen om de 6 paramitas.

  Upeksha  (skt.):
 ordret: ‘at se bort fra’. Det at hæve sig over partiskhed og fordomme, hvorved der opstår - ligelighed,  mental ligevægt  og sans for alles lighed.
 Læs mere under:  de 4 grænseløse.
Læs også om:  de 6 fuldstændige færdigheder.
 

Click here to get to the top

  Urgyen (tib.):
 
se under:  Oddiyana.

  Uruvela  (skt.):
 navnet på  Bodhgaya  før  Buddha Sakyamuni’s nirvana. Sandsynligvis navnet på en lund, fordi der var meget mere skov dengang og ingen bebyggelser i Bodhgaya før Buddha’s tid.

 Uruvela-kashyapa  (skt.):
 et andet navn for  Mahakashyapa.

  Ushnisha  (skt.):
 bulen på toppen af en  Buddha’s hoved. I reglen genkendes bulen på den hårknude, Buddha’en har bundet op i en top ovenpå selve bulen, som imidlertid skjules af det prægtige lapis lazuli farvede hår.

  Ushnisha-vidjaya  (skt.):
 [Uṣṇīṣavijayā]; tib.: Tsuktor Namgyalma Ushnishavidjaya; forgyldt statue. Fotograf ukendt. [གཙུག་གཏོར་རྣམ་རྒྱལ་མ།  gtsug tor rnam rgyal ma] er en berømt  Bodhisatva med tusinde arme og hoveder. Hun beskytter især de rejsende, måske fordi de har brug for en særlig slags beskyttelse. Hun ses som regel stående op med en dejlig kjole oven sine ben. Hendes virksomhed er også – sammen med den hvide  Tara og  Amitayus – at beskytte og forlænge livslængden. Der er en særlig  Sutra tilskrevet hende og hendes mange kvaliteter.

  Utpannakrama (skt.):
 den fuldendende  fase i   Sutra  og  Tantra  sadhana   (tib.: Dzogrim). Efter den opbyggende fase  (skt.:  utpattikrama,  tib.: kyerim)  hvor  Yidam’mens form og  Mandala  opstår og udfolder sig, dyrker  yogi’en  utpannakrama, hvilket først betyder Mandala’ens opløsning eller koncentration i sin egen essens, typisk en  sædstavelse, som derpå opgår i lys. Dette svarer til  vipashyana, hvor sindet først analyseres for at finde en essens, hvorpå det blot hviler i sig selv uden foranstaltninger. Utpannakrama  kaldes også: sampannakrama.

  Utpattikrama (skt.):
 den opbyggende  fase  - tib.: kyerim  -  i   Sutra  og  Tantra. Se også under  utpannakrama.   Utpattikrama  består af alle en  sadhana’s elementer op til utpannakrama. De enkelte elementer forklares i den enkelte sadhana’s manual.  Normalt består den af  Tilflugt,  udvikling af  Bodhicitta,  dannelsen af den forestillede  Mandala, invitation af visdoms  aspekternes  Mandala  (de visionære  Buddha former), indvielse og  mantra  recitation. Indvielsen  - skt.:  abhisheka -  kan være meget enkel eller ret kompleks. Herpå dyrkes  utpannakrama.
  Til slut tilegnes fortjenesten, dyderne eller de gode medmenneskelige kvaliteter,  skt.:  punya,  tib.:  mønlam, opdyrket og samlet  ved sadhana’en til alle  sansende væsners  lykke,  gavn  og  oplysning. Denne afdeling betegnes i reglen som Mønlam  bøn. Aller sidst udføres  tashi  bønner  for alles glæde og gode  karma.
 

Click here to get to the top

 

 

Klik her, så åbner næste side
Klik her, så åbner næste side

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Ordforklaring

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

U

 

 

Ordforklaringen er ikke komplet,
men stadig under opbygning.

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

 

 

 

 

U

Her går stregen og slutter siden ...
        Klik her for indholdsliste, sitemap    © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breveLama Tendar Olaf Høyer CV
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk