Forsiden

sitemap

Tendar

Den 8 foldige vej

 Udviklingen mod Bodhi beskrives som en vej, det vil sige en proces. Det er  den fjerde ædle sandhed. Det er en tilvænnings-proces til Buddha Dharma'ens  anskuelser og metoder. Det er også en afviklings proces af dårlige vaner og begreber  samt  tilknytning  og  identifikation. Der er 8 områder, hvor denne udvikling udfolder sig i, og som derfor har særlig interesse.
  Det er områderne, hvor man må gøre en indsats

  Det hedder derfor 'rigtig' – eller mere korrekt: fuldstændig eller fuldkommen det ene og det andet. Hvad er så rigtigt eller fuldstændigt? Det rigtige resultat, naturligvis, altså  frigørelsen. Heri ligger implicit, at det, som ikke er rigtigt, bør afvikles. Eller at det, som endnu ikke er fuldstændigt, bør gøres færdigt. Hvad er det så, som afgjort ikke er rigtigt? Hvad mangler at blive overstået? Det er naturligvis alle  forhindringerne  for  frigørelse  og  oplysning. Oversættelsen ‘rigtig’ er af sanskrit ordet  samyak. Det betyder gennemført, færdiggjort eller udtømmmende. Den  otte foldige vej hedder  astâñgika-mârga på sanskrit.

     1:   Rigtig  anskuelse  (sanskrit: samyak  drishti, ordret: syn)
     2:   rigtig analyse  (samyak samkalpa, forståelse, beslutning
              og hensigt)
     3:   rigtigt sprog  (eller sprogbrug:  samyak  vak)
     4:   rigtig handling  (samyak karmanta)
     5:   rigtig livsførelse  (samyak adjiva)
     6:   rigtig indsats  (samyak vayama)
     7:   rigtigt vågent nærvær  (samyak  smriti)
     8:   rigtig  samadhi  (meditativ trance, fuldstændig optagethed
              eller fordybelse ved opmærksomt fokus, skt.:  ekagrata).
 

 Hvordan man kultiverer disse 8 områder, fremgår af Tilogaard netsteds andre sider. Men det begynder med afkald, sanskrit:  naishkramya. At give slip på tilknytning og identifikation med alle oplevelser. Dette punkt svarer til det andet punkt i den 8 foldige vej. Alle 8 punkter udtrykker forskellige lære-processer, som det tager sin tid at tilegne sig og derpå gøre til sine egne vaner og begreber. Når alle disse 8 er helt rigtige eller fuldstændige, indtræffer befrielsen og indsigten dumper ned meget pludseligt eller overraskende, men det er ikke den ottefoldige vej som sådan, der er årsagen til det. Den 8 foldige vej fjerner  forhindringerne for indsigt, befrielse og  oplysning. Når de er borte, kommer det hele af sig selv. Der er ikke nogen, som befrier nogen. Sindet befrier sig selv af sig selv, når bevidstheden  genkender sin egen natur.

 Det traditionelle billede på det, er slangen, som har slået knude på sin krop. Den behøver ikke nogen til at løse knuden op. Den gør det helt af sig selv, når den bliver opmærksom på tilstanden og ikke længere gider sidde fast i en knude. På hvilken måde får man så dette til at ske? At sindet  genkender  sig selv, lyder som noget ret specielt. Det betyder, at det er en spontan begivenhed; du kan kun fjerne  forhindringerne  for at det sker. Du kan ikke få det til at ske ved din vilje, skt.:  cetana , for eksempel.
  Så, en ting er at følge vejen; en anden ting er, på hvilken måde du gør det. Det kaldes for  de 6 fuldstændige færdigheder; det handler den næste remse derfor om.

Dharmahjulet på Tilogaard

 Dharmachakra, Dharma Hjulet symboliserer, at  Buddha Sakyamuni drejede - som det hedder - Lærens Hjul, satte det i bevægelse ved sin første undervisning nogensinde i  Rishipatana,  Sarnath Dyrepark ved Varanassi for 2600 år siden. Hjulet har 8 eger, hvilket symboliserer den 8 foldige vej. Hjulet bruges som symbol for  Dharma’en, fordi det indikerer, at det er den samlede virkning af hjulets bestanddele, som gør det brugbart. Bestanddelenes forening i hjulet antyder helhed.
 

 
 At det drejer rundt, peger på Dharma’ens  proces natur, samt naturligvis, at det kan bære en transport, som bevæger sig på en vej.
 Det siges også, at Dharma Hjulet bevæger sig i modsat retning af  Livshjulet, hvilket på længere sigt bringer Livshjulet til standsning – så det symboliserer Hjulet også.  De to hjorte, som knæler foran Dharma Hjulet, står for Rishipatana, Sarnath Dyrepark,  det historiske sted for denne skelsættende begivenhed. Hjulet står omkranset af en stråleglans på en lotusformet fod. Dekorative silkebånd, som blæser i vinden, er bundet op på stativet som en ofring.

 
  De tre sammen-strømmende dråber i hjulets midte eller nav med de 3 farver hedder   ananda-chakra  på sanskrit, den store glædes hjul. Anandachakra symboliserer tre niveauer af udfoldelse for  Buddha Sakyamuni’s  inkarnation, som kaldes for de tre kroppe   (sanskrit:   trikaya), hvilket også defineres som  Buddha Sakyamuni’s  krop, tale og sind. Han brugte alle tre i sin formidling af Dharma. De 3 sammen-strømmende dråber symboliserer også  de   3 Fartøjer  til befrielse.

 
  Anandachakra symboliserer også den store glæde (ananda), det hedder sig at Dharma'en er god i begyndelsen, i midten og ved slutningen. Den særlige betydning hentyder dog til  samadhi, den meditative trance, som fører til en dyb indre glæde; en frydefuld glæde, skt.:  mahasukha, den store glæde. Frydefuld glæde er sindets naturlige tilstand, når det er ubekymret og fri for de  3 slør.

 
(Tegning af Gerard Muguet. Billed behandling
og manipulation af Tendar Olaf Høyer.)